Crack the System
Velkommen til Crack the System: en ny podcast, som vil give et månedligt overblik over, hvad der er sket på den radikale venstrefløj, samt dykke ned i et emne, som vi synes har særlig relevans hver måned.
Crack the System
Fokusafsnit: Folketingsvalget
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
CW: Folketingsvalg
Der har været valg. Vi tager en kollektiv debrief af valgkampen og giver alle vores rants over debatten og resultatet. Derefter tager vi en snak om valgpolitik generelt. Hvordan skal vi som venstrefløj forholde os til det? Er der muligheder for at bruge det? Skal man stemme eller lade være? Og hvilket samfund er det egentlig højrefløjen vil have?
Føler jeg klar til at have nogle hotes på noget.
SPEAKER_00Jeg er så klart.
SPEAKER_04Så det er så klar til at ringe. Okay, så kører vi.
SPEAKER_00Det gør det. Jeg tror ikke, at det er rundt. Det er ikke selv, så er det ikke, og det er folk.
SPEAKER_04Du system, The podcast, en del af Folket. Og vi har planlagt, at vi skal snakke om Folketingsvandet i dag. Tak fordi du lyder med. Der har jo været folketingsvalg. Vi optager den 27. mars fredag. Der er ikke blevet fundet nogen regering endnu eller sådan noget. Men vi tænker, at der des der lige vandet sammen i det her afstigt. Snaker lidt om valgkampen. Snakker lidt om valet, snakker lidt om valgot. Snakker lidt om det at stemme. Så lige og kollektivt bearbejde. Den sidste måned.
SPEAKER_03Jeg har også fordi, når man har været udsend for noget obhagisk, så er det vigtigt at snakke med sænder om det.
SPEAKER_04Præcis. Så det, vi har tænkt os at gøre. Det er sådan lidt travelbyarbetning. Så det kan du vøme på den her samme.
SPEAKER_02Det er bare så glad for, at vi skal. Og det er at jeg har haft det så hårdt. Virgile, det er ikke det hårdt. Så jeg er så glad for, at vi skal snakke om det her. Uh det andet.
SPEAKER_04Ja, så det her, jeg har planlagt nogle spørgsmål, jeg har planet en lille struktur på samtal, men jeg vil også bare lige sige, at hvis der er nogen, der på noget tidspunkt har behov for lige at rand omkring noget med. Så er det her muligheden for at gøre.
SPEAKER_02Og du kigger på mig, når du sker det. Jeg har kigget på der. Det er rigtigt.
SPEAKER_04Jeg tænkte, jeg lige starte med lige kort at opsumere vandet sådan helt kort. Altså, resultat er. Der var jo hverken rød eller blå blok, der fik flere tal. Og blok færdan lidt flere mandater. Socialdemokrati har haft et forfærdeligt valg. De har tabt over hele landet. DF har haft et fantastisk valg. Morten Mæsmid, formand for DF var den politiker, der fik fleste personlige stemmer, for han fik sådan over 50.000 personlige stemmer.
SPEAKER_02Jeg har bare lystet af sådan. Det har jeg faktisk bare haft et godt valg. De har træbet deres mandater eller deres velstemmer eller et eller andet. Det er sådan. Det er helt vildt godt, valg. Altså skræmmende, forfærdigt skræmmende godt, valg.
SPEAKER_04Endersten, SF, de har daft et fint nok, valg. De har da vundet lidt mere, end de tabt. Så er det nye småfasistiske parti. Hvadgerne.
SPEAKER_03Børgernes Partiet kom jo ikke. De var jo lige på kanten af spærgrænsen, Børgernes Parti, men de kom så ind alligevel med Larsborg Marisen, som jo er prime stupid man, vil jeg se. Og så 3, 3, sådan andre klumpe dumper fra højfløjt. Som nok skal lave en masse blade. Det er noget af det jeg allermest nervøs for. Det er faktisk. Det er faktisk de mennesker, der er kommet ind for det parti.
SPEAKER_02Jeg faktisk må bare sige, at jeg slet ikke kørt om det her parti, borgernes parti. Men de er kommet ind så. Ja det. Og sådan en lort.
SPEAKER_01Det er sådan lidt konspirationshøj og ikke sådan, det sum, lidt Trump belt det. Jeg synes, det var, det var sjovt. Jeg googler lidt omkring dem for et par dage siden. Og openbart så ville det. Når det stifter partiet, så ville det kalde partiet for Danmarks bedste parti. Men det blev afvist af valgnævnet. Så det vil jeg virke som en vardering på, at man ikke kunne se sådan noget på vel siden, fordi det ikke vil være sådan. Hedder det lige. Og det er så. Det syntes slars på det udtalet. Det er grænset til politisk chikana af nævnet.
SPEAKER_02Det er så grineren og højrefløjen begynder sådan at klæme af sådan nogle ord som chikane, hvor man er sådan af dig. Eller sådan, hvor det er? Særlig af ting, hvad du selv har gang i eller sådan.
SPEAKER_03Det er jo sådan deres mærke sager og sådan en politisk chikana af ikke tvide mennesker og transkørnet i borgernes parti.
SPEAKER_01For en af hans mærke sager har jo været, at han synes, at der for mange sådan. Professionelle politiker, og han skal drin svom og alt muligt. Men han blev selv afsat fra nyborg, fordi han havde sådan snidt med sin løn fra partiet og sådan noget.
SPEAKER_04Og nejgærig for højre fly. Hvad skal vi gøre det?
SPEAKER_03Og sådan lidt interessant ved det her valg, er, at der var færre blank stemmer end det sidste folketingsvalg, men der var flere, der valgte ikke at stemme. Og det kommer vi tilbage til lidt senere i podcasten.
SPEAKER_04En sidste ting omkring nyborgernes Parti er, at jeg kalder den lige såfasistisk, og det vil jeg faktisk bare gerne foret, jeg vil gerne kalde dem fuldfasistisk, fordi det er sådan, det er blandt nogle af dem, som Lars Bøge og Matisen har hævet med ind i Folketinget er blandt andet en person, der hedder Nja. Det er nogle af de personer, der har stået langt motorvejen med sådan nogle remigrationsbander. Altså det er sådan, de gør. Som ligger sig jo lige op af generation identitær, sådan fasistiske bevægelses. Det er noget.
SPEAKER_03Jeg er sådan en anden kandidat ham fra højt. Han er ligesom mest kendt for, at han synes, det var virkelig ulækkert, at der var to piger, der købser på for siden af ved ungeblade i 2022. Det er hans politiske pik ind til videre.
SPEAKER_02Det er hans primære mærke sag?
SPEAKER_03Det han er mest kendt for ikke. Det er jo ikke, at det has mærkes.
SPEAKER_04Så kan man bare sige, jeg har her med købte unge.
SPEAKER_01Det er næsten noget, som sker hvert folketingsværd, at der er et nyt fasistisk parti. Jeg begynder at se en trend. Og det bliver det ud af.
SPEAKER_02Er han ikke et voksnet menneske? Hvorfor har han købt vi unge i 2020? Det er så da sygt under det. Det er sygt under hand.
SPEAKER_03Men vi kærer jo inde i sådan et folketing, hvor der er liberal alliance, som jo ikke er liberalt parti med. Det er jo et nationalkonservativet parti, der også tenterer mod sige højere ekstremisme. Så har vi Danmarksdemokraterne som sådan et populistisk højekstremist parti. Vi har nu Børgernes Parti, som lad os bare kalde dem faktisk, hvis det synes jeg er det mest ramlig. Og hvis man siger noget om det, så de hader jo alle sammen hinanden. De kan ikke blive enige om noget. Og det er jo på en måde lidt glad for at se. Det er det ikke, som, om de gør det særligt godt. I hvert fald i forhold til den parlamentarisk arbejde, men det lykkedes er jo at komme ind og de hører en masse revange, når de før sidder derinde. Og det er en af mine hotteks og noget af det, der bekymrer mig allermest.
SPEAKER_04Og så en anden vigtig point i forvalgresultat er der med moderaterne og som sidder med alle de her strategiske mandater, der skal til, at han ligesom.
SPEAKER_02Ras lige så. Så det kan også lige navnet på. Hvem er det, hvis der er det?
SPEAKER_04Og han står derinde nu og sigdan kom ind og leg i midten. Du trækker mod til fløj. Men det er her i midten af ting er spændende kom ind og leg med mig. Hvad er? Det er bare så spændende, når der bliver defineret som midten. Det er der andre lige vigtige på Inglamresultatet, det er lige skært.
SPEAKER_02Ja, jeg må bare sige, at jeg er lige siden at moderaterne blev stiftet der for tre, tre, fire år siden, har jeg haft en tur i siden på dem, eller hvad man siger på dem. Altså, hold kæft, hvor er det irriterende. Det er jo absurd irriterende. Og også bare fordi valgt ind i sidste valgperiode uden at have noget politik. Altså de er så populistiske, at de bare siger, hvad som helst. De siger bare, de kan bare sige, hvad som helst. Og så er det sådan der troværdige. Vi troværdige, så derfor, at Lars Lykker er så dygtige til at virke, som om han har styr på det, som om det, han mener er rigtigt, og som om han bare er super jorder. Og han har været politiker i jeg ved ikke, hvor mange år han er jo stænkende. Altså han jo en del af sådan eliten. Og jeg bliver bare. Det er utroligt, at de kan få. Jeg færder ikke, hvordan det parti kan få så mange stemmer. Altså på ikke at have noget politik. Og så aprop på noget, vi snakket om i vores nyhedsafsnit nu her. Så det er virkelig sådan, de godt derhen, hvor stemmer er. Så nu er lige pludselig også et dyrekttighedsactivistisk partidan.
SPEAKER_04Så lad os lige tager den. Lad os op til. Hvad var de store temaer under valgkampen? Der har jo lige været. Vi har lige været igennem tre ugs valgkamp. Vi har overlevet. Det lykkå. Hvad var nogle af de. Et af de store temaer var grisene. Det blev et kæmpe tema her til sidst. Og i starten af valgkamp, der tog jeg rundt ring København. Der var nogen, der havde hængt nogle hjemme plakater op. Hør der stod husk skisen i valgkamp. Som tydeligvis var nogle dyrtigsaktivister, der havde været ude og spraymet nogle slogans og hængt mig op på en valgplakat. Og jeg tænker bare, de må have haft den vildeste valgkamp. At man har gået ud og brugt den eftermiddag på at hænge de her hjemmeblade plakater op. Og så skægt det. Så kom hele valkampen til at hænge om det. Ja, det var det jo tro.
SPEAKER_03Det virk.
SPEAKER_01Jeg så for et par uger siden en DR artikel om, at nogen har puttet en grisemaske på den lille havfru i staten. Og det er jo fedt, men det er også, hvordan det er nyhed. Der er nogen, der har fått den grisemaske. Hvis jeg ikke den hue på henne ville det her, så kommer. Nu er der nogen, der har taget den hue på den lille havfru.
SPEAKER_04Det var et afne, og der var for nogle andre emner.
SPEAKER_03Så var der også ren drikkevand, og det har jo også vædan, ikke sådan en esse fra agtig holdning, synes jeg sådan blev stiftet i træser ikke. Der skal være ren drikkevand. Det er jo ikke nogen, der er uenig i. Det er så enige, om de var noget vedet eller ikke. Men det var sådan en ikke holdning, synes jeg. Der er jo ikke nogen, der går ud og sigerdan, vi skal ikke have rent drikkevand. Men det bliver sådan et kæmpe tema i valgkanten, og lige så snart den kommer op, så sprænger alle partierne på den. Og de vil alle sammen gerne have rent drikkevand. Der var nogen, der ville gøre noget ved det. Der var andre, der ikke skulle gøre noget ved det, og det var rengt i forvejen. Men det er sådan en.
SPEAKER_04Det er meningen, at drikkevandet skal samkræft. Det er det.
SPEAKER_01Det er virkelig af så forholden. Vi kan godt lide gode ting, og vi kan ikke lide dårligt ting.
SPEAKER_03Jeg har også læst, det var sådan, at jeg var barn. Jeg har en forældre, som ikke er fra Danmark. Og der var det virkelig sådan, når vi har brugt udlandet og komme tilbage til Danmark, så alle de andre børn og de andre voksne og voksne i sofonen og sådan noget. De skulle fortælle mig om, hvor godt vandet var i Danmark. Det var virkelig sådan noget. Danmark er et bære land, fordi vi har faktisk ikke klår i vand. Det gør vi ikke. Det kan være, at der er masser af natralt. Gyllig er selv med låret pæst. Du er faktisk af det. Men det er fandme det bedste vand, og vi er det eneste land i verden, der ikke filtrerer eller rendser vores dække.
SPEAKER_01Nu er det totalt tidspår, men jeg synes også, at det er helt vildt. At minerald vand bliver kaldt dansk vand i Danmark. Det er ikke nog andet sted i hele verdan, hvor man kalder det på dansk vand. Men det er Danmark, så ja da dansk vand det her. Det er godt fordi, det er dansk.
SPEAKER_02Det er bare virkelig interessant, at det er kommet op, fordi det har jo været på tale i så lang tid, og det har jo været noget, vi har vist i så lang tid på grund af landbret primært. At der udvastning af både gylden, men også den kunstig. Fritilisers. Frugtning og frugt. Kun stof. Og det har vi jo vist i super lang tid, og der er som sagt nogle partier, der virkelig har haft det som en mærkes, at jeg gerne vil gøre noget ved det. Så det er også bare sådan, det er virkelig old news. Det er virkelig, virkelig fucking old news. Og så er det bare blevet. Jeg forstår ikke, hvordan det bare blevet kæmpestort lige i den her valg.
SPEAKER_04Men altså, jeg vil jo sige, at jeg er jo glad for, at det er noget, folk går op i. Jeg må indrer, at jeg er sådan en, der godt kan blive en lille smule farnd ud over drikkevand i gange så kan jeg stå og stier på den Klassen og. Der kommer til at dræbe mig i sidste ende. Og jeg kan blive sådan emotion virkelig ked af det, når jeg tænker på sådan tænkt, hvis vi om 10 år ikke kan drikke vores drikkevand og sådan noget. Så jeg synes det helt vildt. På en måde er det jo bare helt vildt godt, at det er en virkelig vigtig. Jeg var meget heller have, at politikerne snakker om drikkevand, end de snakker om du ved, vi skal invester mere i militæret eller sådan. Men altså det der var mærkeligt, synes jeg netop, at det var som om, at alle partierne havde ligesom lavet den her analyse af, sådan, okay, hverken højrefløjen eller venstrefløjen kom til at vinde. Vi kommer til at skulle lave en eller anden form for midterregering. Så vi har alle sam de her midtersøne holdninger. Hvordan et parti nævner som noget, de gerne vil, så siger alle partierne, at det vil vi også gerne. Så det var bare sådan en mærkeligt, vi skiftede igennem nogle forskellige emner. Det var drikkevandet, så var det grisne, så var der nogle andre ting i folkeskolen, og alle var ligesom. Det er også vigtigt. Det vil vi også gerne gøre noget ved. Sådan at uanset af alle kan sidde rundt om bordet til Regeringsforhandlingen.
SPEAKER_01Omkriserne kan jeg også bare sige ud til Dyrden, som optog den der dokumentar, toppland i dansk landbrug afslæret eller sådan noget, som kom under efteråret, fordi det var jo den, der starter den her debat, som erte i det her.
SPEAKER_03Et andet lidt sjovt emne, som så kommer op igen, det var jo Storbede. Og det er jo et virkelig godt eksempel på, at man har afskaffet den fra regering siden, og så man siddet på hænderne og ikke indført den igen. Og man vidste, at alle hader jeg, fordi jeg afskæret den der fucking stort bede, dag, ikke. Og lige pludselig, så peger jeg finger på hinanden. For det i hvert fald ikke også. Det var ikke moderat, det var heller ikke venstre, du har heller ikke Socialdemokratiet. Men det var dem, der tager i regeringen, ikke. Hvis id var det. Og igen sådan et. Så bliver det et kæmpe issue på en eller anden måde, fordi de godt kan se, at det er jo populisme i virkeligheden, tænker jeg.
SPEAKER_02Det er åbentbart et forsag, der er sket i et eller andet form for sådan spændingsfald imellem de tre partier, som ingen vil have, men som er så kommer frem til enlighed. Det er jo virkelig. Til noget, der måske er der andet så lidt spøgs af ting, eller så vil jeg komme noget, der ikke er sjovt. Fordi udværingenpolitik har jo fyldt, og det fylder jo altid uproportionelt meget. Det er sådan. Det er jo det derligt med politik er jo, at noget, som ikke er et sådan reelt problem, kan blive proportionelt kæmpest i sådan nogle politiske situationer. Og udlandetpolitikken har igen været meget, partierne har markeret sig på, og måske noget der, hvor de har så har på en eller måde prøvet at afskede eller afskille sig fra hinanden. Adskille sig fra hinanden, det her. Og de har talt meget om såkaldte, nu gør jeg i citationstegn, kriminelle udlændinge. Har været noget, som de har talt helt enormt meget om, og noget, som alle partier lige pludselig skal have en eller anden holdning til. Så det er sådan en helt specifik gruppe af mennesker, som vi nu kalder for kriminelle udlændinge. Og det, som det i princippet handler om, det er folk, som har fået en eller anden straf og har en eller anden sådan anden etnisk baggrund. Der er nogle forskellige stramninger, som regeringen før, da de var regeringer før de gik i valgkamp er kommet med, og det er bare noget sådan en fuldstændig horribel lovgivning, som ja går imod menneskerettigheder. Bland andet det her med, at man skal kunne hjemsende, eller man skal kunne udvise nogle specifikke mennesker, hvis de har en eller anden form for dom, som er mere end et års eller omkring et års ubetinget fængsel for specifikke typer af kriminalitet. Og det er jo bare sådan decideret diskriminalitet eller sådan diskrimination. Og ja det er helt vildt. Og udover det, så vil de også vil de også i den tidligere regering, skærpe redskaberne til hjemsendelse sådan noget med at åbne flere ambasader og udpegser nogle udsendelsesambassader og alt muligt.
SPEAKER_04Og der vil jeg lige sige til den med ordet med hjemsen. Det synes jeg virkelig ikke et år, vi skal begynde at bruge for det her, det er folk hjem her. Du tror her. Det er at deporterer folk. Som det, du ved, natisterne gjorde, og det fisisterne gør, og det som USA er gør. Det er. 100%.
SPEAKER_01Og det er bare så langt ud, at det er næsten over hele det politiske spekt. At nærmest alle nu bare sådan, at vi gør også bare med menneskerettighedskonventionen. At nu sidder af siger, at hvis vi ikke er med til at tage menneskeretskonventionen væk, så bliver det jo bare alle dem, som virkelig vil afskaffe menneskeretskonventionen, som gør det. Og så vilder det jo blive endnu værd, at nå sandlige politiske partier i Danmark vil gøre så af noget så basalt og så ikke en gange radikalt, men bare noget så enkelt som menneskerettighed af så langt tid.
SPEAKER_03Ja så har ikke været rage som bunden på det her emne. Og hvis man sidder med en eller anden følelse af maven og mere stem på enhedslisten, og det er sikkert godt nok, så har de jo også været ud og udtalt, at selvfølgelig skal kriminelle udlændinge udvises eller deporteres.
SPEAKER_04Og det er jo højfløjen, som jo i overvis har været sådan deporteret. Deporterer alle udlændinget. Det er bare at deportere alle, der ikke er sådan min hvide fetter. Hvad var det? DF havde været ude at sige sådan noget. Eller jeg kan hvilket højre fløjpartiet er været ud og sige. De eneste folk, der skal kunne få statsborderskab, er folk, der er i familiemæssig relation til andre danskere. Sådan du ved, man må kun gifte sig med sine fætter. Jeg ved ikke helt. Men jeg synes ikke, hvad det er for en fremtid af hand om. Men det har de jo ligesom sagt de overvist, og de kan ikke har fået virkelig mange partier med sig, men de vil ligesom gerne have, de vil gerne have det gjort til mainstream. Og så er det sådan, at hvordan kan vi gøre deportationer til mainstream? Det er ved at skab et fjende billede, som alle kan blive enige om. Og så tager de fat i den kriminelle. Det er jo så ikke alle, der vil udvise Venstrefløjen. Vi kan ikke helt få dem med på den her udvisningsbølge. Men hvis vi nu. Den kriminelle, den vil alle gerne udvise. Og ligesom når regeringen begynder at snakke om terrorister, altså terroristen og sådan, når der bliver skabt de her kategorier, hvor man er sådan. Hvem er den her kriminelle, som vi alle sammen. Hvem tænker I på, når der bliver sagt den kriminelle udlændinget? Hvad er det for et billedet der dukker i dit hoved, og findes den her person? Og hvem vil egentlig blive ramt af den her lovgivning, hvis den kommer igennem?
SPEAKER_02Jeg synes bare, det er interessant, fordi det er jo så. Det er faktisk nogle specifikke personer, de snakker om, når de siger de her såkaldte istitation kriminelle udlændinge. Og det er jo det her med, hvis man har fået et års ubetinget fængsel. Men det er også, at de vil indsføre sådan nogle stræmninger omkring folk, som fx har kontrolforpligt. F. Hvis man er på et udrætscenter, at man skal kontrollere, at man er, så har man sådan en registreringspligt. Og hvis man ikke overhalde den, så vil de lave. Det var den tidligere regeringens forslag, at de vil have, at man skal have som GPS-fodlinger. Og man skal gå rundt med GPS-fodlinger, hvis man glemmer at kontrollere sig. Og de vil indføre videoervågninger på deportationcentre. Så det er også at kriminalisere folk for feks at glemme at indregistrere sig. Og det er allerede en ting nu, at man bliver kriminaliseret, hvis man glemmer at indregistrer sig på et udræsescenter eller på et udvisningscenter, eller hvad vi skal kelt.
SPEAKER_04Og indregistræer ved siger, at man dukker op om morgenen kl. 10 og kl. tim aften siger jeg er stadig.
SPEAKER_02Det får man. Og ikke bare sådan, du har gjort noget, så du ikke må på det her udræsset. Det er din kriminelle record. Det er for loven, at du bliver kriminel. Så det er jo også de mennesker, vi lige pludselig skal omtale som kriminelle udlænding. Du kan have det mindst, du kan alt muligt. Så det er ligesom strømninger på virkelig mange. Forskellige parametre som de her partier, som har været i regeringen før gerne ville lave, da de var i regering med hinanden. Måske kan vi bare sige, at det har virkelig virkelig fyldt meget i valg de her såkaldte kriminelle udlændinge. Og at det er fuldstændig banan, at vi vil. Hvad kan man sige laver forskelsbehandling på folk på baggrund af deres oprindelsesland, og nogle af dem er jo født og opvokset i Danmark ikke, så det er jo helt fuldstændig på hovedet, at vi tænker os at differentier, hvordan vi håndterer folk ud fra, hvordan de er blevet dømt. Så hvis der er nogen, der får en slags dom, så bliver det behandlet på en måde. Hvis der nogen, der får den samme dom, så bliver det behandlet på en tredje måde. Det kan man ikke. Hvis man udskiftet kriminelle udlænding med jøder, så kan man ligesom godt høre, hvet det lyder. Og det er rigtig, at der ud af nogle af der øder det forfærdeligt. Og det kan skabe alt muligt sorg i kroppen. Men hvis vi gjorde det, så kunne vi godt høre, hvad det er, der foregår.
SPEAKER_01De bruger jo den kombination af år, for altid sammen, for hvis man hører krimineller, så skal man tænke udlanding, og hvis man hører udlændinget, så skal man tænke krimineller. Det skaber det billede i ude på folk.
SPEAKER_04Net det, der er så skæmpe, når man skaber de her umskelige kategorier, sådan de her kategorier af folk, som nu behøver vi ikke længere behandle dig som mennesker, vi behøver ikke længere give dig menneskerettighed og nu er bare en kriminel. Det er, at det her med, at lov er flydende. Og lov har ikke nødvendigt, hvis noget med etik og moralt at gøre. Og hvad er det, der slukden. Når lov bliver uret, af. Hvar for noget en pækt?
SPEAKER_03Og ret bliver til uret, bliver modstandet fæld.
SPEAKER_04Når ret bliver til uret, bliver modstandet pligt. Altså, at vi alle sammen, hvis tingene fortsætter, som de gør, så bliver vi alle sammen kriminelle på et tidspunkt. Det håber jeg i hvert fald, at vi bliver. Fordi, at det handler ikke om at gøre, hvad staten har sagt det rigtigt. Det handler om gøre, hvad vi synes moralsk er rigtigt at gøre? Og det er bare. Det er virkelig. Det er virkelig ikke sjovt. Det er du helt ret i. Hvad for nogle. Hvordan hopper man lige fra det? Hvad for nogle andre timer har der været omkring. Er der nogle andre timer, vi ikke har vundet, som der er noget spændende at sige omkring velkram.
SPEAKER_03Det var virkelig kæld. Det var en virkelig kældelig velkommen. Altså, også hvis man er helt normal person, som synes, valgkamp er spændende. Det må røv syg. Der jo ikke noget ideologi, de løber til de samme mærke, at de kopierer hinanden. Det er kan op til i video længere, så laver de sådan nogle af videoer fra politikere, der er klet ud som rainbow og sådan noget. Jeg synes, det virkelig det er skræmme på en eller anden måde. Og det føles helt klart for mig som sådan et ræs mod båden i den her valgkamp.
SPEAKER_01Ja det er ret mærkeligt, at der er 12 partier, og man også ikke se forskær på det.
SPEAKER_04Er der nogen, der har nogle valgplakater, som I har set, som synes jeg totalt, whack.
SPEAKER_02Jeg har lige kommet i tanker om noget, der måske var interessant i forhold til vandkampen faktisk. Og det er jo, at der er blevet lavet et nyt initiativ. Og det er måske ikke så meget politikerne, der er interessant her. Det er mere den baggrund, vi selv kommer fra. Fordi der er jo blevet lavet den her bevægelser, der hedder jordskred, som er nogle aktivister, som har lavet en bevægelse, hvor de ligesom gerne vil få folk, som har en aktivistisk baggrund ind på borgen. Og det har været en kampagne, som de har kørt her hele valgperioden. Så de har ligesom. Der er ligesom nogle aktivister, som har engageret ikke engageret. Forpligtet sig på at vstå ved de værdier, de kommer fra, og gerne vil være et bindeled mellem såkaldte aktivistiske bevægelses Danmark, og være et bindeled ind på bogen. Og derfor har man kunne opstille sig igennem jordskret, og der har været nogle forskellige kandidater i København og i Story. Hvad hedder det? Whatever. Stor kreds. Køb Shellland. Der har været nogle stykker, og det er faktisk gået rigtig godt. Der er flere af politikere, der er kommet ind på bogene. Det synes jeg, der har været spændende. Jeg har også selv været meget tvivl. Det kan vi måske snakke om, når vi skal snakke om det her stemme eller ikke stemme. Men det er faldet, der er sket i valgem, som var noget nyt. Og meget et nyt tæk. De selv siger, at det er tæk på at prøve at få mere indflydelse igennem det parlamentarske system.
SPEAKER_04Vi kommer lidt mere ind på jordskret, når vi har planlægt, vi skal snakke lidt omvordan kan vi bruge det parlamentariske politik. Så kan vi snakke om den form for aktivisme.
SPEAKER_01Jeg spørger om valgplakatet tidligere. Det er egentlig ikke så ikke valgt plakat. Men næber raven laver jo bare, huske fred i mid. Og jeg har set en sværplakat, hvor det står for kongens københavn. Og det synes jeg lærer lidt. Det vil jeg bare lige sige.
SPEAKER_04Det ladder lidt. Vi hopper videre. Vi ligger lige den konkrete valgkamp og valg til siden nu. Og så snakker vi om det lidt mere generelt. Fordi jeg kunne godt tænke mig at snakke lidt her med at stemme ikke at stemme. Pil, du nævnte, at der har været. Man kan jo både stemme blank, og man kan vælge slet ikke at stemme. Jeg har vokset op med den i mit hjem, hvor det er meget sådan. Du skal altid stemme. Men hvis du ikke ved, hvem du skal stemme på, så må du mindst stemme blank. Men kan også stemme blank, man kan ikke stemme i år har deråbenbart. Færre, der stemmer blankt, og men flere, der slet ikke stemmer. Kun vi ikke lige tage, I behold ikke sige, om det er jeres holdning og lege, men kunne vi ikke lige tage sådan nogle klassiske argumenter fra den uden parlamentarske venstrefløg for at stemme og ikke stemme.
SPEAKER_02Jeg vil gerne sige noget. Og jeg kan også godt sige det for et personligt plan. Jeg har været. Altså, jeg har altid i tvivl, i år har jeg været sindssygt meget i tvivl, om jeg havde lyst til at stemme. Og det handler blandt andet om udlændinge, politik, diskursen. Jeg har stemt rigtig meget enhedslisten, og jeg var bare fucking rasende. Jeg ved godt, at jeg jo heller ikke altid havde været enig med alt enhedslisten har gjort, men jeg har virkelig. Jeg har virkelig været tvivl, om jeg skulle stemme. Og det, jeg har tænkt, har været meget sådan, at jeg har virkelig. Jeg har virkelig ikke følt. Jeg var virkelig i tvivl om, om min stemme, selvom jeg ville bidrage til noget som helst positivt. Eller om jeg bare simpelthen bare talt ind i et system, der bare er undertrygt, og sådan uretfærligt. Jeg var virkelig sådan, jeg fik så ondt i maven ved tanken om at skulle ned og stemme på noget, som jeg bare synes var så forkert. Jeg var virkelig, sådan, jeg er blevet ket af det. Jeg er blevet vret, og jeg er blevet sådan ved tanken om at skulle gøre det. Fordi jeg bare syntes, det er. Fordi der bare blevet sagt nogle ting, jeg var så lavede og ret uenig i. Og ikke bare uenig, men som jeg kan se har direkte konsekvenser for ægte mennesker. Jeg er også med i tvivl jeg kunne se mig selv i øjnene, hvis jeg gik ned og stemme.
SPEAKER_04Så jeg. Det er sjovt, fordi jeg havde faktisk på den modsat måde. Jeg tror, ved andre valg har jeg været meget mere tvivl netop omkring sådan, hvem det er legitimitet til. Og sådan. Hvis jeg ikke tror, forandring kan komme fra borden, hvorfor stemmer vi så folk ind, der ligesom giver dem mandat til at bestemme over os. Men netop af at se udensretorikken. Og udlændinget retorikken omkring deputeringer af udlændingen. Det gør. Det gør mig sådan så piss bange. Det her handler ikke længere om, at det er brandslukning. Det handler om, at sådan jeg er bange for mine venner, bliver udvist. Og jeg derfor også bliver så fordelet af landet, fordi sådan jeg har lyst til at være sammen med dem, jeg elsker. Hvis de forkerte mennesker får for mange stemmer. Så det her handler simpelthen bare om at prøve at undgå worst case scenario.
SPEAKER_01Jeg har også meget af holdningen. Jeg tror, det er en god ting at stemme. Og så kan man lave uden om parlamentarisk politiken alla andra dag till fire år till det här nästan väl. Men det är den samma grøn, att det handlar om minimera skad. För vi kan måske ikke så gott lide den parlamentariska vänsterflagen. Men det är väl ställigen en stor forskel som kommer att påvika folks liv. Vist det är den parlamentariska vänstrefliga eller den parlamentariska halfliga som har makten. Och det betyder inte att jag tror ikke att sälvis en slistan ville kunna denna regering selv, så ville det ikke lösa alla problemer. Vi vil ikke le et socialistisk par sådan noget. Men jeg ville slå ikke have det at det matisen, og slag som størme.
SPEAKER_03Men jeg jo spurde jo, altså, hvad de klasiske argumenter for at stemme på den radikale Venstre fløj. Og jeg synes, det er et interessant spørgsmål, for der var mange år, hvor jeg ikke selv stemte. Og som en del af miljøet følte jeg mig vildt afgrænset. Folket, det var vildt mærkeligt. Og der var med skild ud og udskæmmet og sådan noget, fordi jeg valgte ikke at stemme, fordi det kan simpelthen ikke mening for mig. Så jeg har virkelig en følelse af, at det er en meget stærk norm, også inden for, hvad skal man sige det allermest venstorrienteret miljø i Danmark. At selvfølgelig stemmer man, selvom man ikke tror på det, eller synes, det gør noget godt. Og det argumenter, jeg synes, der gik igen, det var jo det her med, det kan godt blive værd. Eller heller heller ikke en by på en eller anden måde. Jeg synes også, jeg har hørt folk, kammeret, som jeg var virkelig med på alle mulige andre måder at sige. Så går man jo ikke rigtig klage over det, hvis man lær, eller man hellere skulle give nogen chance for at vise, at det kunne noget. Det synes jeg var meget argumentet omkring frie grønne, at de skulle have lov at prøve, selvom vi ikke vedste, om vi kunne stå på dem eller ej. Og så videre og så videre og så videre. Jeg synes, det eksisterer som en ekstrem stærk norm i vores miljø.
SPEAKER_02Ja, jeg har ikke lært også, den der oplevet den her udskamning, og det der med, at det nævnes var usoldagisk. Og alle dem, der ikke har mulighed for at stemme, at så var det lige pludselig så privilegieblind af mig ikke og stemme, jeg meget sådan. Det er ikke et privilegie at stemme, det er en fucking menneskeret. Og sådan alle skulle have lov til. Alle, der var i Danmark, skulle have lov til at stemme. Selvfølgelig skulle de det, men det er ikke et privileget, det er en menneskeret. Og jeg tror bare, jeg var meget sådan. Jeg tror, jeg har helt klart også oplevet den der udskamling og meget sådan den der retorik med sådan, at hvis jeg ikke stemte, når andre ikke havde stemmeret, så var det helt vildt forkert. Og der tror jeg bare, at det kommer lidt tilbage med det der med, sådan der er det her argument om skades reducering. Og jeg forstår den godt en del af vejen, men i mit sådan helt idealistiske sind, så tror jeg ikke på det. Fordi jeg tror ikke på, at et parlamentarisk styre og et parlamentarisk demokrati af en måde, vi kan lave god, retfærdig organisering på et land. Jeg tror ikke på det, og jeg tror, selvom vi stemmer nogen ind, som vi tror på, så er kommuner det magt, og det stiger ind til hovedet, og man bliver jo quraqu af det, og man glemmer, man glemmer, hvor man kommer fra. Man glemer. Så jeg tror bare, det der er så svært for mig. Det er sådan, at jeg tror ikke på det. Jeg tror ikke på, at det er det. Altså anerkisten i mig tror ikke på, at det her er en måde at skabe forandring på. Og det derfor er så svært for mig at gå ned og stemme.
SPEAKER_04Altså for mig så er det argument om skadesreducering. Det overbeviser mig. Og det med, at fordi der er så mange mennesker her i landet, der er enormt engageret i politik, der bor her i deres hjem, og de må ikke stemme. Og det er jo både de her sådan helt absurde historie, der har du gået op under. Og du ved folk, der er født i landet. Der nu er du sådan midt 20 har boet her hele dit liv, men har ikke statsbordskab på grund af højjerfløs rassistisk politik. Og må ikke stemme, men det er også folk, du ved, der har måske været her korter tid, men det er lige meget. Folker ikke stemme. Og det burde det menneskerettighed. Men så se de her mennesker. Mænsker, jeg elsker, minge af mine tætteste venner, se dem blive objekter i ret i valkampen. Se det dem, der bliver snakket om det deres fremtid, der bliver snakket om. Og de har ikke nogen mulighed for at involvere sig i det. Det er vil min egen mave fornemmelse. Jeg kan godt se, der er en anden form for sådan, det bliver mere ideolistisk pure på en eller anden måde, og lærer. Men det handler ikke om mig. Det er det. Fok min egen ideolistiske renhed. Det handler faktisk om noget, jeg vil gøre for nogle andre. Om mennesker, der har lyst til, at jeg går ned og stemmer, og de vil selv ønske, de kunne.
SPEAKER_03Baldet interessant ved Danmark, at så vidt jeg ved, så har der aldrig været en stor kampagne, der opbrer til boykotter valget. Den eneste, jeg kender, det var en imperialisk aktion eller sådan noget, sådan bøjkort de borlige valg de sidste år. Selv blandt anarkister, så er det noget, man har holder sig tilbage fra i hvert fald de sidste år. Og hvis vi kigger på kamerater i andre land, så er det en helt almindelig strategi. Både blandt anarkister og kommunister opfordrer til bøjkot af valg, og der er ligesom ofte mindre eller større kampagner omkring det. Og det får man også til at tænke, at der er noget i Danmark omkring, at det et lille land, der er en stor nærhed til magten i hvert fald, hvis vi sammenligner også med Tyskland eller Frankrig, som er kæmpe stort landning med mange indbyggere. Det tror jeg gør, at folk har på en eller anden måde i fald fra svære ved at lade være med at stemme. Hvis de vild. Jeg kan også huske et år, hvor jeg ikke stemte. Så deltog jeg i sådan en forskning, så der var nogen, der vil interview mig, fordi jeg ikke vil stemme. Og en forsker, som skærer en stor afhandling om. Og det var sofavælje, de snakker om. Altså det der begreb sofavælger. Men så er det fordi, at du ikke skider, eller du ikke overgør, eller du ikke har sat ind i det. Eller hvis man er lidt sympatisk, så er det fordi, at når barrierne er for højt, det er for svært at forstå. Så er jo dumt, det derfor ikke. Det var på det meget stik, og så prøv jeg at udlægge nogle af mine politiske argumenter imod det, som jeg havde den gang, jeg har skift neming siden. Og det var også helt forundet. Det er stanget med hundredvis af mennesker og den første, der sagde noget, der peget på, at det var et skæpsis over for systemet. Og det sjovt, at systemerne går jo panik, når folk ikke stemmer. Det er også der, der var almulige kampagner fra EU og fra den danske stat om at hæve stemme procent og det lige meget, hvad du stemmer på. Du skal bare tage stilling og sådan noget. Det synes jeg også er fuldstændig sindssygt, at man i virkeligheden opfordrer folk til bare at stemme på et eller andet, fordi selve valghandlingen er vigtigere endhold. Og det synes jeg beskriver stemningen omkring valg rigtig godt. Både i det store samfundet, men også til deles også i vores miljø.
SPEAKER_02Det er meget interessant det der med tanken om, at om det gør en forskel, om jeg stemmer eller e. Og jeg tror, jeg er helt med på det der med, at der er nogen, der ikke kan stemme, og jeg overvejer faktisk, om jeg skulle, for jeg kender også nogen, der ikke kan stemme, og jeg skulle række ud til dem og spørgsmål. Hvad vil du gerne stemme, vil du stemme for mig? Det gjorde jeg ikke, jeg skik ned og stemt. Men samme er det min point. Jeg tror bare det prøvet at sige, at jeg tror for mig. Jeg tror ikke på, selvom jeg endte med at stemme på en gennem jordskret. For jeg var sådan, okay. Det er nok det, jeg kan identificere mig mest med. Det er et politisk projekt. Nogen, jeg kender, der er i gang med noget. De har måske en lidt anden analyse af, hvordan vi skaber forandring, men de prøver på et eller andet. De gør noget, jeg ved, at de har i gang. De har rødderne ude i noget. Jeg godt tror på. Jeg bakker op om det her initiativ for at se, om det kan noget. Men jeg kan mærke, at jeg helt klart tænker, at den person, jeg har stemt på, eller de andre personer, der kommer ind på Krisensborg, de bliver ligesom alle andre politikere.
SPEAKER_04Det er nok rimelig sandsynlig. Lad os gå lidt bredere fra at stemme til måske, hvordan man som aktivist på den uden parlamentariske venstrefløjt, som græsrudsaktivist. Hvordan man vil kalde den form for sådan, når man tror på, at forandring skal komme fra bundet, når man tror på foretningen skal komme fra folket, og man tror på, at forandring er noget, man skaber, og at demokrati handler om mere end bare går noget stemme af fjerme år. Og at samfundet er noget du ved, vi hele tiden er medskaber af. Hvis man tror på nogle af de her ting, sådan, hvad man vil kalde det. Hvordan skal man så forholde sig til den her form for sådan valgpolitik og repræsentativt demokrati. Jeg ved ikke, at vi skal lige have starte diskussionen i gang med nogen, der har sådan et hot til at starte med.
SPEAKER_01Jeg kan godt komme med et hottek. Jeg tror generelt, at jeg ville sige, at jeg er ikke sådan antiparlamentarisk i den bemærkelse, at jeg aldrig tror, att man kan få noget af parlamentarisk politik. Jag tänker när vi snakker om förföreningshistoria för exempel, så förtal du om vad den till staden så var det bevelsen meget vänt fram parlamentarisk politik för folk ikke kunna stämma. Men det är ju också nogen, alltså att många av der righeter som vi har i det är kommit till genom beslutningar som är tåde i folkinget är arbetarpartierna. Som jag tänker kommer, alltså vad det har varit ett parlamentariskt element i det. Jag tänker på samma samma mål så det betyder nog att sådan Mamdan är blivt som på mesta i New York nu. Det betyder nog att det är en vänstra flys regering i Spanien som har infört vår en baggå imot Israel. Men det kan kun göra noget, hvis det bliver bra af den parlamentariske bevægelser som sådan skår det foran sag. Og det er. Jeg tror, jeg tror, at det er det, som jeg synes, det er vigtigt. Og det parlamentariske vil jo ikke være en stoppe klose på en eller anden måde. Og ja.
SPEAKER_03Jeg tror, jeg er retig. For mig. Jeg vil rigtig gerne have nogle kammer, der sidder i Folketinget, der kan lave noget bland der og hjælpe også på de måder, som det nu kan. Og på den måde er jeg glad for, at der er nogle af, der jeg overskrevs folk, der er blevet valgt ind, selvom jeg kan være skeptisk over, for hvor godt de lykker. Så det skal vise sig, hvor meget vi kan stå på det, de har sagt i valgkampen. Umiddelbart er jeg positiv over for det, men for mig handler det om, at parlamentarisme ikke må blive sådan en blinket. Eller så går vi til parlamentarisme, når vi har lavet nok aktivisme, eller når med tiden bliver vi til et politisk parti. Det tror jeg ikke, jeg tror aldrig, vi kommer til at vinde regeringsmarken. Jeg tror, at hvis enhedslisten fik 60 procent af stemmerne ved næste folketingsvalg, så tror jeg, at kongen ville næte og lade dem anden regering. Og så er vi i en forfatningskrise, og det har man jo set i andre land. Så så man jo ikke rækken med syreser efter finanskisen. De fik ikke lov, og det var jo et enhedslisten agtigt parti, måske lidt mere radikalt. Og de vandt jo valget, og de fik ikke lov til at gøre det, de vil. Så parlamentarismen er jo ikke giret til en overgang til et antikapitalistisk samfund. Parlamentarismen kommer til at bryde sammen, det tror jeg. Og så kan vi godt bruge den til vores fordele i mellemtiden, men det må aldrig blive sådan sove på, og det må aldrig blive sådan, om nu har jeg gjort det, jeg skulle, fordi jeg stemte på alternativet eller enhedslisten eller et eller andet. Det tænker jeg en rigtig farlig tankegang, som der er masser af mennesker, som falder for, fordi man også hæver selve valghandlingen til noget nærmest heligt og uangrebigt. Og det vigtigste.
SPEAKER_04Og det her, det blander så lidt ind i, hvad man tænker, at revolution er ikke altså sådan en revolution et jordskredsvalg, hvor lige pludselig så fik enhedslisten af alle mandaterne. Og nu kunne de ikke den regering og lave lige deres politik, og derfor er det en revolution. Det er jo det, enhedslisten tænker, de ser jo sig selv som et revolutionært parti, ikke fordi det, de tænker, revolutionen er, tror jeg ikke. Hvad tænker Enhedslisten Revolution? Det jeg tror, det sindde. Men der ligger nogle forskellige skoler indført af revolution, så du ved. Den væbnede modstand, der går ind og tager magt og overtager radiostationerne og annoncerer, at nu er revolutionen her. Eller er den.
SPEAKER_03Revolutionen er her nu.
SPEAKER_04Du hørte det her faktisk. Eller er revolutionen, så man måskedan lidt mere anarkistiske tankekang. Revolutionen er en langsomt opbyggende etablering af struktur uden for det eksisterende. Det er i hvert fald en form for anerkistisk tanke omkring, at vi langsomt opbygger de struktur, der skal til for, altså det antikkapitalistiske struktur. Det skal vi ikke vente på nogle andre skærer for os. Det kan vi begynde at skabe nu. Der ligger den destruktive og den kreative kraft i ankismen, der hele tiden arbejder samtidig. Ik altså, vi går ud og modarbejder og prøve at ødre de strukturer, der magtanvender voldigt over for os selv og for andre mennesker samtidigt, men vi går ud og prøver at kreere og skabe. De struktur, som vi gerne vil have, at skal se i stedet for. Og hvis vi tror, det skal ske, så er min gerne går i gang med at tænke, hvad er de bedste forudsætninger for at skabe de her strukturer? Og for mig er et nedre et midtersøende parlamentarisk system en bedre forudsætning for at skabe nogle af de strukturer end et voldelig fasistisk styre. Som noget, det er bange for, der vil ske, hvis man fx ikke stemmer, og så ny borger kommer ind, og så skaber de samfund, som de gerne vil have. Og så har vi ikke de forudsætninger for at skabe den forandring, der sådan langsomt sker i end the margins.
SPEAKER_02Det tror jeg bare. På den måde har jeg ikke sige det før det. Det tror jeg bare, at vildan ikke genkendte. Det er klart, at jo mere modstand og undertrykkelse vi som venstre fløjt eller ydre venstre fløjt har, jo sværere bliver det for os at organisere. Det er jo klart. Det synes jeg bare. Det kan jeg mærke. Det lander et eller andet sted i mig.
SPEAKER_01Må jeg sige noget mere om jer skrid. Jeg synes al, at det er lidt spændende at diskutere som fænomen, eller hvad man skal sige. Jeg tror jeg er rätisk på en eller anden måde. Og det er ikke fordi, jeg nødvendigvis tror, at jeg tror, at det är någon god mennesker, og jag tror att det kommer att gøre så godt du kan i det system som det blir väl i. Så det är slet nog personligt emot dem. Men jag var inte kigger på deras hjemmeside och sätte meget fokus på det där att du vill få aktivister vält in i folketinget. Och jag tror att jag syns att det är lite. Lite farligt måske att bara brugen aktivist identitet som, alltså att det är det där gör att man kan få något i folkinget. Eller så nästan alla vänstrafspolitiker är ju eller har varit aktivister i någon form. Det är folk som har klockat med att dela flyers ud, eller sätta plakater upp, eller han ser stödfäst, eller han ser demonstrationer och så är det med närmast alla politiker i enhetslistan för exempel. Som har brugt tusen visa timmar ubetälligt arbet på det för att komma in i folketinget. Och jag tror att jag syns. På en måde så stolar jag som mer, alltså något som enhetslistan under att. Jag har många kritikpunkter emot dem också. Men att det är väl något som har ett politiskt program och det har en struktur och det kan disciplinera sina folketingsmedlemmer. Och det är någon intern demokratisk struktur i enslingen, så måske ikke alltid fungerar særligt gat. Men det är något i hvert fald. Jeg synes at der er nogen som gør mig lidt bekymret i at gå imod sådan en struktur, for vi bare skal vælge folk ind personligt, på basis af nogle form for aktivist identitet uden noget system for at holde det meget svarligt eller sådan noget.
SPEAKER_02Det er meget enige. Jeg tror, det har været kritisk over, hvordan er det de her mennesker er forpligtet over for bevægelsen af hvad er det. Er det mig, er det vores bevægelse, hvem er det? Så det er jeg bare helt enige i. Og samtidig så synes jeg også, der er noget i det der med at bruge styrken i flertallet. Altså med at lave en koordineret bevægelse sammen. Altså det at være sådan, at vi udpeger de her kandidater. Og så kunne man måske på sig skabe noget, hvor man var mere forpligtet, hvor vi skaber nogle strukturer, gjorde, at de faktisk skulle lytte på os på en eller anden måde, eller vi skulle være tættere og organiseret med hinanden. Og jeg tror, jeg ser en styrke i det koordineret og være sådan, okay, men nu pjer vi på de her, og så kan det være, at vi får noget indflydels, eller vi laver, at vi rykker vi rykker noget sammen.
SPEAKER_03Jeg synes, det er en god udfordring til dem, der så er blevet valgt indlæk. Nu sidder der tre af dem to for alternativet ind for enhedslisten. Hvordan vilde jeres svarer for os, kommer ind til at tage afstand til andre aktivister, når de laver noget, som I ikke selv vil lave, kommer ind til at indgå en masse politiske kompromiller for at få en ny af indflydelse. Hvordan vil jeg være anderledes folketingspolitikere end alle de andre. Og det er jo helt rigtigt. Der er også masser af højfløjister, der sidder i Folketinget. Der er masser af anti-aborta aktivister, gamle anti-abortaktivister, der har siddet i Folketinget for kristnemokraterne, osv. Så det er jo ikke noget nyt på den måde. Og jeg synes, det er spændende det, du siger. Field for hurtigt, hvis der ikke er en partidannelsestruktur. Men samtidig er min følelse af for alt i den hver det at undgå at være i en partidannelsesstruktur. For at vælge aktivister til højre fløj. Det der midt sådan aktivistisk marligt og inde i noget parti på en eller anden måde.
SPEAKER_04Okay. Er det mere.
SPEAKER_01Jeg tänker også bare at med det projektet at. Det folketingspladsen, som justskridskandidaterna har taget. Det er ju. Det er ju ikke plats, som er blevet taget fra hörfligspolitiker på exempel. För exempel Sascha Facci, som var folketingsmedlem för alternativet. Sista mandatperi, missod sin plats för en avskrivskandidaterna. Och alltså igen, man kan vara kritisk av förternativet folketingsgruppe. Men hon har också varit en del personer i folketinget som har varit nämligen att få att hjälpa mig utom parlamentariskt arbet och att bru sin position i Falketing. Jag ville alltså vara mer begistra år det var något som bryker positionerna föran. Det grundläggande problem med att vi ikke kan för vänstrafisk politik i Falketing med att göra med stöka förhållande i samfundet. Så i det hela att vänsterflanden är starkt nog till att vinna sån stås här. Och hvis vi ska komma vägfå krävs det så klassisk basis organisering att vi behöver bli många fler, og vi behöver bli både till att göra det vi gör, och vi behöver opbygga stärka organisationer som kan alla muliga ting. Det kan man selvfølgelig gøre samtidigt, men jeg tænker, at det er meget vigtigere end hvor de politikere, som sitter i Folketinget har fået sin politiske skoling i DGB eller så.
SPEAKER_02Men jeg synes, jeg har bare lyst til måske at slut af på det der må. Jeg er bare helt enig i det, som Pil sagde. At ja nu er det virkelig spændende at se, om de stemmer for jersket kommer, og de ikke høvler folk ned, hvis der er aktivisme på en måde anderledes om de selv gør. De virkelig har tænkt sig at være en stemme, og også være fortaler for alt det, der sker herude. Det kan lade så gøre, om de tør det.
SPEAKER_01Og mange gange kan man jo bruge parlamentariske repræsentanter på aktioner eller demonstrationer, for eksempel kan gøre, og der kan være en beskittelse imod politi, for eksempel er noget, som er blevet brugt virkelig meget i noget andet landet især. Så det kunne da være virkelig sagt, hvis det vil stiller op til at bidrage på den måde.
SPEAKER_04Ja. Vi begynder at skulle røne vores valgisodet af. Men jeg har lige lyst det, fordi det her er jo både vores hot takes på valget, men det er jo også vores emotionale sådan debriefing af den her måde. Så er der nogle ting, jeg sidder tilbage med nu, som mangler lige luftet. Jeg har nemlig én ting, som er. Det vender tilbage til det her med udlænding på politikken. Med deputationstruslerne fra alle politikerne og sådan noget. Og den her sætning, jeg læste med, at der var den her højre fløjpolitiker. Jeg synes, at det eneste, der skulle have statspår skaber folk, som han var i familie med. Og det, som jeg, det, som jeg har kom til at tænke på, var, at jeg var på ferie på færd i som også. Og så er et smuk land, og jeg ved ikke så meget om det. Så hvis jeg siger noget, der er stødande for nogle unge færdiger, så er jeg virkelig af det. Men det færjer også et pæske konservativt sted. De unge kvinder, de har det svært ved at finde en ligeværdigt respektfuld sted i det samfund. Og noget af det, som der sker i samfundet er, at alle de unge flytter. Og jeg sad til en samtale med nogle folk i færdige. Med forsker, den køn som migrationsforsker i færdig, som ligesom havde det som sit næste store projekt og skulle finde ud af, hvorfor flytter de unge for færdig. Og jeg sad og nærmest og tabte munden, og jeg var sådan, hvorfor ved du ikke det? Hvorfor har I tænkt at bruge overvist på at studere det? Selvfølgelig flytter de unge, fordi I har opbygget et patriarkalsk. Lortestruktur, som gør, at man som queerperson, eller som kvinde, eller som ung person, der vil retfærdighed og vinder andet, du ved ikke kan udfolde sig her. Så selvfølgelig flytter det. Og det var det, jeg tænkte på, da jeg så ham og højfløjspolitikeren, der kun vil bo med sin fæder. Tænk, hvis han fik det samfund, han rigtig gerne vil have. Tænk hvis Danmark bliver lavet til det her 100% hvide, lukket samfund. Vil de her højrefløjspolitikere blive glade. For kommer de til at leve den idealisme, som den utopi, som de gerne vil. Og mit hjertet sagde bare, nej, fordi deres børn kommer til at forlade dem. Der er ikke nogen, der ged at bo i det Lotus ud over dig her, eller hvad du hedder. Du kommer til at blive ensom, fordi det er ikke et sted, som de nye generationer så har tænkt sig at bo i. Det er den Rand i har til. Tak for at vilve valget.
SPEAKER_03Jeg har det meget bedre nu.
SPEAKER_04Jeg synes, jeg er. Jeg er blevet lidt klovere. Så er det dejligt. Heldigvis, så er der jo forhåbentlig fire år igen, så vi skal gå ud.
SPEAKER_03Men da ikke danne regering, så gør vi det ikke.
SPEAKER_04Tak fordi I har lytt med.
SPEAKER_00Jeg har tog ikke lov til, at det ikke har tænkt, selvom det er meget.
SPEAKER_04Jeg har lyttet til Quack The System, det podcast. Det af Frankrig, og det her var også på Folkesting Valdet 206. Let med til næste episode der.