Crack the System
Velkommen til Crack the System: en ny podcast, som vil give et månedligt overblik over, hvad der er sket på den radikale venstrefløj, samt dykke ned i et emne, som vi synes har særlig relevans hver måned.
Crack the System
Fokusafsnit: Camps
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Det er sommertid, hvilket betyder prime time for camp hopping, dvs. at rejse rundt mellem politiske camps. I dette afsnit diskuterer vi politiske camps som koncept, blandet med anekdoter fra camps, vi har været til. Hvad betyder politiske camps, og hvad er deres historie? Hvad kan de, og hvad kan de ikke? Alt, du behøver at vide, før du tilmelder dig at gå otte timer langs en tysk mark uden en idé om, hvor du er på vej hen!
Jeg vi klarar.
SPEAKER_03Si.
SPEAKER_00Jeg tror ikke, at det er ordet. Det er ikke mere færdigt. Så det er mange af den. Så er det ikke særlig klar. Det er det og lidt.
SPEAKER_05Velkommen til Cracking System podcast. Vi har i dag et fokus afsnit, der handler om camps. Og det bliver lidt spændende. Vi skal snakke lidt om. Hvad mener venstorienteret mennesker egentlig. Når de snakker om camps, vi skal tale om masse aktioner. Vi skal tale om fællesskab, sociald opbygning. Got værd og tilvold. Og så videre også.
SPEAKER_01Alt god.
SPEAKER_05Alt det god.
SPEAKER_04Og så er jo. Vi sidder jo fire mennesker her i studet. Og vi har det godt. Men vi er jo også lidt røstet i vores grundløb. Og der har jo lige været jordskær på CHAN. Det var fucking nø. Pil tror, at de måske ikke kunne mærke, det skær.
SPEAKER_03Det er svært at sige. Eller måske var det bare nogen, der hoppet rundt op på sædan over, og så er det svært.
SPEAKER_05Jeg kommer nok aldrig til rigtig at finde ud af det. Men det er slet ikke det, vi skal snakke om. Så jeg tænker, at starter på den med sådan en dejlig åbent spørgsmål. Som er. Hvad mener en venstorentet artist i Danmark, når de snakker om camp.
SPEAKER_01Jeg kan det samme som det.
SPEAKER_04Jeg føler jo lidt, at jeg er kommet væk for. Jeg ved ikke rigtig. Hvad mener det almindeligt mennesker, når de snakker om en camp.
SPEAKER_03Jeg tænker meget på den her Disney film, der hedder Camp Rock. Så jeg føler, at det er sådan sådan noget, camp. Sådan, at sætter sine børn på.
SPEAKER_01Det som er camp.
SPEAKER_03Det er på camp. Men det jeg tænker på, det er et politisk lej. Som har en eller anden begrænset. Begrænset.
SPEAKER_04Nej, så ikke jeg har glægt så snuk på tænke.
SPEAKER_02Jeg har bare kørt under alt det her, det var lidt lang. Det er fint nok. Jeg står lidt fra.
SPEAKER_03Det jeg tænker på, når jeg er tænker på cames. Det er en politisk lejr, som har en eller anden begrænset varighed, og hvor der er en eller anden protest eller aktion i forbindelse med den. Og så har den typisk et eller andet politisk narativ, som man så skal lære noget mere om på den kamp, og så er der en eller anden protest eller aktion, som passer til det.
SPEAKER_01Og det er jo tæt, at man har et stort talt lej, men det behøver det jo ikke være. Det synes jeg er noget, som faktisk bliver forvirret. Og jeg hvert fald jeg huske det, at når det bare spet, det her protestkamp imod, nej mod mask. For alt år siden cirka. Så var der mange, som skrev til mig og spørgte. Skal vi så bare i talt i Danmark i februar.
SPEAKER_03Ja tror, at der har også været sådan. Der har også været protest camps i London. Og sådan, altså der er jo sådan en gang imellem sådan nogle game, som ikke er så i tilt. Og så er der også game, som vidert ligger et eller andet rigtig ved det tysk by eller sted, hvor man har låten marke. Det er der mange af. Ja, precis.
SPEAKER_04Og det er en politisk spejdelejer, ikke? Jo.
SPEAKER_05Og hvis vi lige skulle blive helt skarpt på det. For jeg tænker også en gruppe som Suf fx, de har en sommerlejer hver år, hvor der er masser af workshops og politisk indhold og sådan noget. Man vil lige sige, at det var en camp.
SPEAKER_03Altså ikke sådan, jeg tænker, nu kender jeg faktisk ikke det her event så godt, men når du siger det på den måde, så tænker jeg, at når man laver, når jeg tænker på en politisk camp, på den måde, jeg tænker på, så tænker jeg, at det ikke nødvendigvis er sådan en gruppe. Der er alle velkommende. Så man behøver ikke at være en del af surf, eller have lyst til at være en del af surf. Det er jo en lej, hvor alle, som kan stå inden for det narrativ, og har lyst til at lære noget mere, og sådan noget bonde og få nye kammerater, og måske også har lyst til at være med i en protest om det her specifikt emne, kan ligesom komme. Så det for alle aktivister. Det er ikke ligesom for kun for kommunister, eller kun for det her, eller kun for whatever.
SPEAKER_04Ja, og det er ligesom et koncept, der er blevet udviklet. Altså det gør, at det er altså i hvert fald, som jeg kender det i Europa over de sidste mange år. Og tier, mange årtier. Så ligesom er blevet det koncept, som det er nu, som netop er en midlertidig, bredt politisk fællesskab, der mødes omkring et spørgsmål eller et tema. Og så er der typisk også, man skal ud og protester omkring det. Så det føles anderledes end, og det er også derfor, det anderledes en konference, at man mødes i et bred fællskab omkring et så et emne, så man så også går ud og tager aktioner omkring.
unknownFedt.
SPEAKER_05Og det laver jeg ret godt hen til en af de andre begriber, vi skal snakke en del om i dag som er masseaktionen. Og det er genet, der vil prøve at forklare. Hvorfor foregår massaaktioner tit i forbindelse med cam.
SPEAKER_01För det er en masse mennesker til camps. Det er på. Nej, men jag tänker att vi ska orienteret så ser en massa aktion i den miljö som vi snär om nu i var. Så betyder ju med sig oss. Det betyder måske för att det har 100 till ett par tusen mänsker. Man ska äta för 100 till ett par tusen mänskliga eller sådan nu. Så det är. På en mål så det är ju ingen massa som hiller alla dem där borg en by eller så nu. Det är en massa i en mindre skala. Men jag tänker att det här gör med att med aktionerna är tittar rätt som planlagte och det är folk där delta i hvert fall, alltså en del av dem der deltager er folk som har prøvet at være til aktioner før. Og det betyder så, at det ikke er så tit som man kan få så mange mennesker, som har. Det er som fælles mål og det er fælles erfaring, måske. Hvis man ikke samler dem på et sted.
SPEAKER_03Jeg har ligesom lavet større event ud af det, eller sådan ligesom siger sådan okej, så er det flere dage, der kommer til at ske flere ting. Og det er ikke i kort omkort kun, fordi du skal være med den her aktion, du skal komme, du skal også komme, fordi du skal lære noget, og du skal både med nogle af dine kammerater og sådan.
SPEAKER_04Og jeg ved, at vi skal snakke det med om den historiske kontekst senere, men jeg er jo lidt sådan en, der har vokset op med sådan indligende bevægelsen og bølgen som er de stor masse aktioner i Tyskland imod kulminer. Og der er den strategi jo også fundet frem og udviklet, altså ikke det, der fandt på det, men ligesom også udviklede det, fordi man skulle ramme de her meget store. Altså man vil ligesaktion i stedet for at gå til mineselskabernes kontor, som er ind i byerne, så vil man gå til selve minerne, som jo er nogle kæmpe store takket og skulle ramme. Altså det kan man ikke bare lige blokere med ti mennesker eller med 50 mennesker, og de er ude i midten af ingenting, sådan det er meget svært at få 8.000 mennesker der ud på en eftermiddag, eller kl. 7 om morgen, hvis det er der, man starter. Så derfor er et logistisk ting omkring, at vi skal alle de her mennesker skærder ud et par dage før. Og typisk så er det også nogle ting, der kan være lidt. Så fordi der er alle de her mennesker, så ved ordens magten også, at det kom til at ske. Og så er det svært at holde det hemmigt, fordi man sådan en masse indser ud. Så derfor skal man ved man, der kommer til at ske en konfrontation, eller man skal ligesom udmanurer noget ordens magt. Så derfor skal der ske noget træning af alle de her mennesker. Der sker ligesom sådan en lavin af en kausalitet, fordi man gerne vil ramme nogle ting, der er store, og som er uden for byerne. Altså hvordan hvordan lukker man? Hvordan aktionerer vi imod de her store infrastruktur ting, der ligger uden for byerne?
unknownAltså.
SPEAKER_01Massaktionerne er jo tit disciplineret på en eller anden måde. At det er et meget sådan enhedligt uttryck i dem. Storby i fall, så skal det ju tit demonstrationer som är meget større end massaktionerna. Men så er det tit mer spontant. Folk protesterar på forskellige måer og ja kan vara nogen som er mere konfrontatorisk, någon där går som en gående dem og ropp. Mange massaktioner, der er også forskellige måder at gøre massaktioner på, men mange massaaktioner er jo rätt, så man får sin træning, som du nvnte, hvor man bliver fort, hvordan det kommer til at foregå den her gang?
SPEAKER_05Ja, så det er jo ret planlagte ting, altså både det her camp og de her masse aktioner, og jeg tænker også om en af vil fortælle lidt om. Altså hvad laver man, når man er til sådan en her leger, altså de der fire dage før aktionen. Hvad bruger man sin tid på? Og hvordan er det og er det?
SPEAKER_03Jamen det er jo på en måde lidt som at være til et festival. Bare markant mindre druk og ølbogning. Og flere oplæg og lidt færre koncerter. Så det er sådan, der er sådan en lidt festivalstemning, hvor man kan komme til en masse politiske oplæg og workshops, som typisk har noget at gøre med det politiske felt, som den her kamp handler om. Og så er der også nogle sådan lidt mere praktisk oplæg eller træninger, f.eks. aktionstræninger, eller nogle særlige oplæg, som man skal komme til, eller burde komme til, hvis man har tænkt sig og tæt sin aktion. Man skal måske også have noget legal briefing sådan. Hvad er det for en juridisk situation, man går ind i hver ens rettigheder. Hvad er risiken ved at gå ind i sådan en aktion? Og så er der også en masse sådan en kames struktur, der skal opretholdes, som man typisk hjælpes til. Så man hjælper til at lave mad, man hjælper til at vaske op, og gøre rent, og det skal man også, altså, at man skal være med til at få hjulne til at køre i den der camp.
SPEAKER_04Jeg kan måske, måske kan jeg fortælle det, ved jeg fortælle om en kamp, jeg var på. For da jeg var ung og var ny i havde udviklet en masse politiske griner, fordi jeg selvfølgelig stadig, hvor det lige græn af. Jeg er nok den yngste her ombordet, så griner man altid, når man siger sådan slags. Det er lige meget. Men jeg var yngre, og jeg havde udviklet en masse af politiske idéer og bare begyndt at blive politisk aktiv. Og så var der nogen, der nævnte, at man kunne faktisk tager den her bus til Tyrkiet og komme med til sådan en antigascamp. Der hedder limitis med, måske. Og den tur viser at være en af de vigtigste og enkelt stående begivenheder politisk for mig, for det var det faktisk på den bus tur, at jeg lærte mange af de mennesker, kende, som jeg endte med at være organiseret med næsten 10 år senere stad i dag. Men så kommer vi sidder ligesom, det tager 24 timer eller sådan noget at køre med bus du til kigget. Og så kommer vi frem, og jeg har pakket min campingryks med mit tæt, og så slår vi tæt op, og så skal man ned og have mad, og så finder man en workshop. Man skal se, at det var virkelig varmt, og vi rendte alle sammen rundt i short, og så skulle vi finde ud af, hvem er det. Så vidst, at vi havde to dage inde at vi skulle til aktion. Og hvad skulle vi bruge de to dage på, men skulle vi blandt andet brug på, at sørge for, at vi havde vores affinitygruppe i orden, og vi havde de rigtige aftaler mellem, så skulle vi også noget bade i den her søg der var lige ved siden af. Ja, det var bare. Det var en virkelig god oplevelse, faktisk. Så selvaktionen handlede om, at vi så på optionsdagen gik ned og blokeret for sådan et gaskraftværk, der ligger. Nej, hvor var det gas? Eller var det kul? Nej, sig det for mange år siden. Det var dårligt on set hvad. Og så blokerede vi for de to dage, hvor vi så havde taget vores madrasser og sår på sig med og sådan noget. Så kommer vi hjem igen, så er vi pludselig hjem igen.
SPEAKER_01Ja, ja, det er jo også meget næsten tre år siden det her lang tid sådan.
SPEAKER_05Og hvad med? Andre? Har I nogle mener eller oplevelser, som ligesom står særligt klart i forhold til sådan campelevet?
SPEAKER_03Ja, altså sådan i forhold til campleet, der tror jeg måske, det ved jeg ikke, jeg har mere i forhold til aktioner, i forhold til camebleet.
SPEAKER_05Det er også okej.
SPEAKER_03Altså jeg har sådan et sådan et core memory, hvis det er det, det hedder sådan ikke. Hvad hedder det på dansk? Et whatever. Som var til en aktion, jeg var på. En decalenderaktion, jeg var på. Jeg tror, det var. Jeg ved sgu ikke helt, hvor det var hen. Det var også lige meget, hvor det var hen i Tyskland. Men det var ligesom sådan, måske var det tredje gang eller sådan, jeg skulle være på en aktion, jeg havde været på nogle få lidt forskellige størrelser i kode om kort en masse aktioner før, hvor vi var en gruppe. Vi var ikke 100, jeg sige. På nogle af dem. Men det var sådan, jeg havde lige, jeg havde snuset til det, jeg havde prøvet det nogle gange. Og det var ligesom en meget særlig oplevelse for mig, fordi det var første gang, jeg oplevede og følte mig lidt ovenpå. Jeg har været pæset bange de andre gange. Og der har den gang, der følte jeg mig ikke bange og følge mig ovenpå, jeg følge, jeg kunne sådan reagere i forskellige situationer. Og det var så også måske meget heldigt første gang, jeg oplevede sådan politikvold. Der var lidt. Men det var sådan første gang, jeg følge meget voldsomt. Og det var jo ret voldsomt at se, folk bliver udsat for. Det var smertekreb og sådan noget med at blive sådan meget. Hoved og blev meget trykket ned i jorden. Folk, der skulle flyttes, for de sad ned, og fik sådan, blev flyttet på sådan ja med smertekreb og med sådan at blive sådan meget voldsomt, som præset ned mod jorden, og det var deres tur til at blive. De flyttede os ligesom én og en, mens vi sad. Og vi var blokeret nogle skinner. Og det var meget, meget voldsomt, og det sad meget i mig. How sommeren den sommer der, men det var også en helt vildt samlende oplevelse af at være sådan, vi var der fandme sammen. Og blev vi blev kræftet med sidden. Altså på trods af de der politier, de var virkelig ulykker, og de elskede bare. Der var en af dem, han elskede det. Det var så tydeligt. Og den person, jeg var sammen ved, vi endte med sådan at lavet meget sjov og lavet meget pjat med det. Og sådan da var i det der ubehagelige sammen, og det var sådan en styrkende oplevelse. Og for mig var det også en meget vigtig del af min politiske læring at forstå, hvad det faktisk er, politiet gør, og hvad det er for en praktisk rolle, de faktisk udfører. Og jeg vidste godt teoretisk set en hel masse om politikvold og havde masser af kammerater, som havde oplevet det på egen krop, men det der med, at jeg fik det så tæt på at så det, det var virkelig sådan en sådan en radikaliserende og meget vigtig oplevelse for mig.
SPEAKER_04Det kan jeg godt genkende. For mig var den første masse aktion, jeg var på, og den første kam, jeg var på, var en delte aktion i Tyskland. Jeg ved ikke, om det var den samme, der har været nogle stykker. Men altså den samme som dig. Men det var virkelig en oplevelse af netop at udvikle mit eben, og have mine første oplevelser med, at turde stå op imod autoritet. Og det der var mange, der så, der er mange, der har den oplevelse enten alene, fordi det skal de stå op imod den autoritet, eller de har den til nogle demonstrationer herhjemme. Men for mig var det at stå i det her meget store fællesskab, hvor der var mange omkring mig. Jeg kunne lige få se virkelig mange omkring mig, der turde sige nej, og turde stå op imod og autoritet, og så tur jeg også godt. Og det var en enormt kropselig oplevelse. Og for mig var det sådan noget smådt ud sådan, at politiet havde ligesom arsteret en masser af mennesker, og så fik de til at gå på sådan lange kader, og så ville de ligesom tage billeder og prøve at tage fingre og tryk og prøve at spørge, hvad vores navn var sådan. Og det med ligesom at stå imod det og ikke sige noget. Altså sådan nogle små. Ik vil få taget billede og sådan. Så nogle små acks resistance. Var meget sådan. Det var virkelig noget at tø med mig videre af, at det kan jeg godt, det tør jeg godt. Og så senere tog jeg så også gøre det med færre og flære mennesker og så. Men der var noget i det der med trygheden at stå i det store fællesskab. Og præcis også det der med. Der er jo et internationalt element i de her cams. At der ligger en international mobilisering, og der sker noget fantastisk i, at man mødes og bryder sin egen politiske isolation og indsærter. Der er mange, der har de samme tanker som dig. Og man er et meget bredere fællesskab, end man måske troede, og der er folk fra hele verden eller i hvert fald hele Europa, der tænker det samme som dig. Og så også kan blive inspireret så af de små ting, som man som folk så gør i de her små acercer og huske præcis på den samme end det længde aktion der tidligere på dagen, der havde politiet begyndt at marcher ned af de her skove stier i sådan lange kolonner. Og så lige pludselig der sådan en anden hyppig uden sko og langt hårdt og spillet på blokfløjt. Der hoppede ind foran den her kolonne med politi og ligesom begyndte at spille sin blokfløjt i lidt rådfinger agtigt. Og det fik bare illusionen af autoritet fuldstændig sammen. Og det var bare ikke noget, jeg havde set i de områder, hvor jeg var ikke. Jeg kom ikke steder, hvor der var sad, og jeg kan bare fod, måske og så var spillet plotfløjt. Men jeg blev inspireret af alle de forskellige måder, man der kunne lave sjov med autoriteterne på.
SPEAKER_03Jeg tror virkelig også, jeg tror virkelig også, at det var der, jeg fik min stemme, og det der med, du sagde sådan små ting og sådan en resistance, man kunne gøre. Det var virkelig det, som jeg oplevede den der situation, var sådan, jeg kan ikke gøre noget fysisk på de her politibetjente, som udfører vold på mine kammerater, men jeg har min stemme, og der følge jeg virkelig, det der med at kunne råbe alle mulige ting af dem, og tjene alt muligt om dem, og så ligesom vise modstand på trods af, at jeg kunne gøre noget, var den kæmpe styrke.
SPEAKER_01Jeg tror, for mig var det også meget. Det var også alt den, som var min første kamp, som man i for den generation i hvert fald. Og for mig var det også meget, at der var så mange mennesker. Jeg borde i en rätt lille by det tidpunkt og havde ikke rik til vänstra flyksaktivitet uanför min by 50 stycken till ett länet. Så för mig var det väl sånt, wow, det var verkligen vänstraligheter där ud. Och så en annan upplevelse som jag huskar är. Så man efter jag var TNG nu första gang så brukte jag en stor delsamma i fall till det här och camp hoppar som vi alltså kommer att se om senare. Men det är att man bara tar för en camp till en annan och så tar man vidare till en tredje kämp och en fjärdkämp. Och det var jag till många mindre camps, alltså som rätt små. Var det man skriva, 100, 200, 300 mänsker. Omkring alla modliga forskelliga timar. Den samma för lärte virkelig meget om forskellige aktivistiska traditioner, vad man ska se, och forskellige tendenser. Så jag var till en kamp omkring så dag med separatisterna som den här meksikanska autonombygelser, og nogor camp og nogle forskellige klimaks og ja. Så det har jeg også haft mange gode oplevelser som at tage mindre camps.
SPEAKER_05Ja. Og jeg er glad for, at ser det der med kampen bygger på en tradition, og det tror jeg faktisk, alle kan mærke, når de kommer til en camp, altså for første gang, at der er nogen måder at ting, at blive gjort på. Og vi tænker også, at det kunne være fedt for jer og lige at få sådan et kort historisk opris, måske af sådan kames gennem tiden, hvor kommer det fra. Og man kan sige, at internationale venstreadikaler har jo altid organiseret sig på tværs af grænser. Så det her med at rejse fra land til land for mødes, det er slet ikke en nyt. Det er jo helt tilbage 1850'erne, når man begynder at gøre det. Og de første internationalt politixarbejder, det kommer jo også, fordi anarkisterne og socialisterne er organiseret på tværs af grænser. Men kampformatet, som vi kender, det tror jeg, jeg først kommer måske i løbet af 60'erne, halvsterne og 80'erne med nogle antimilitaristiske kamps, altså imod atomvåben tit, og så nogle miljøkams imod, altså opførsel af store miljøkr. Der tit også både noget kæmpe, besættelse, noget protest og nogle marger forbundet med de her ting. I 90'erne, så begynder jeg. Så kommer der sådan en tendens, man kaldte det sådan top noget turisme, og der var mange internationale topmøder, hvor der var vildt mange store dæmer. Og der begyndte man virkelig at se, hvordan folk rejst fra sted til sted nærmest. Og demonstrationerne fik et andet udtryk. Det var tit sådan stør dem, hvor man virkelig også klashede med myndighederne på forskellige måder. Og de var meget kendt for deres black taktiker, som er den foreste del af dem er klæd i sorgt for at undgå identificering af aktivisterne. Men i 97 tror jeg, at det var i genuar, jeg tror, det var G8 top med eller sådan, der så man første gang det her udtryk med de hvide maldragter, altså, hvor alle aktivisterne havde hvide maldragter på. Det er en taktik, som bliver brugt igen og igen, og vi så den også i København, for jeg har landet år siden ved ikke på Tejs Ud Jensite. Altså de her store blokader eller aktioner, hvor folk har i ført hvide malerkter. Jeg tror så, i vores aktivistiske karriere herinde vi jo ikke. Vi har ikke en mega høj gennemsættal og tror jeg, det er færdig. Så kender vi jo mest cames fra klimabægelsen. Altså i det Galenda har jo virkelig været styre for, hvordan cams er blevet organiseret på en måde. De har virkelig også gjort det til deres ting. Det er jo slet ikke fordi, de har på tænkt på det, men for nogle er det jo nærmest blevet synonyme med cams. Men sige klimakames fra kæmpe store i tierne. Og i de sidste par år, så ser vi en større frekventer også af sådan intersektional kamps på forskellige måder i forhold til noarders ting, i forhold til an til krig så efter den 20. oktober og folkemå i Palestina. Så ser vi kampsen af lidt bredere spænd, end de faktisk har haft i mange år. Men det er ligesom det den tradition, som det høj grad bygger på.
SPEAKER_04En af grunden til, at lige nær klimabægelsen for målg, jeg tror jeg var. En af grundet til, at de også knyde så meget tæt op af de her den her camp. Koncept var også, at man får måede at skabe en følelse af, at den her think global er lukket agtigt, at det er jo så nærmest imod. Min point er, at kampen mod et tysk kulværk føles meget relevant, også når man boede i Danmark for eksempel. Man bare virkelig det den fælles kamp, og det påvirker os alle sammen, fordi klimaet er globalt. For det er ligesom den ene grund til, at man kan, at man rejser langt for at være med i en aktion er jo, fordi man tænker, at det her er min kamp også her. Fordi den anden er, at der er en lokal kamp, som måske egentlig ikke har. Der skal beskyttes eller sådan, og man tænker, at det er jo egentlig, fordi den trækker sådan en kæmpe globale trod lige nær i den her kamp. Men at bevægelser måske er så lille, at de ligesom beder om solidaritet og siger, vi vil gerne have flere hænder her, og vi vil gerne have, og så rejser man der ligesom op i sådan en måde for at støtte op om nogle kampe, der er for store til den lokale bevægelse, der er deroppe.
SPEAKER_05Ja, det er jo også bare sindssygt inspirerende, hvis man som arrangør af en camp i et sted, eller Danmark, hvor man ikke er vant til, der kommer særlig mange mennesker til ting. Altså at se, hvordan hundredvis eller tusindvis af mennesker faktisk kan dukke op at gøre noget, som man ikke selv kan gøre med de kræfter, man har til sted, der hvor man bor. Det er sindssygt motiverende. Vi skal til at snakke lidt om camps, og hvad de kan og hvad de ikke kan. Og nogle af de sådan almindelige kritikker af cames, fordi jeg jo snakke meget positivt om det. Det var vildt meget positivt at sige. Men det er også det at bruge meget sin organisatorisk energi på camps. Er også lidt kontroversielt i nogle miljøer. Der er også nogle kritikker, som vi kommer til at diskutere lid her inde i dag. Og jeg tænker, at det første, vi kunne snakke om, det var fænomenet action consensus, som næsten altid giver nogle konflikter der ude, når man planlægger en campe. Men da først en af, der kan prøve at forklare vores lytter. Sådan. Hvad er en action konsensus til sådan et camp?
SPEAKER_04Jeg synes, det er jo lidt misvisende navn, men hvis vi skal gå med det, så er en aktionskonsensus, at der er lavet et regelsæt, som man forventer, at folk samtykker til, altså koncenter til, hvis man går med i aktionen. Så hvis du går med i den aktion, så forventer vi, at du samtykker til det her. Det er jo et aktionsreelset eller retningslinjer, som kan som på en anden måde disciplinere for, hvordan hvordan skal den her aktion foregå. Og det viser jo, at den her politiske camp er et barn af den pacifistiske bevægelser direkte aktionsbevægelse. Så vi skal gå i aktion, og vi vil gerne gå i aktion med som et samlet hold, der ligesom arbejder inden for nogle røde linje omkring, vi er ikke voldelige mod mennesker for eksempel. Altså vi skal ikke ud og kaste med ting mod politiet. Eller vi skal ikke ud og smadre butiksvinduer. Og også ofte, man prøver at. Eller så prøve at arbejde inden for sådan et eller at vinde en mediekamp omkring, hvordan man ger se ud i medierne bagefter eller sådan. Men helt kort her, så er en aktionskonsens nogle sætninger. Der får et regel set for den aktion, man skal gå på.
SPEAKER_03Ja, det er typisk noget i forhold til det her med ikke voldelig aktion. Og så er det også for, at dem, der går i aktion sammen, også ved, hvad gør de andre. Eller i hvert fald ved sådan, at der burde være en eller anden form for baseline omkring, hvordan opfører os, når vi er i aktion. Hvad er denne her aktion, hvordan er reglerne her? Og det betyder ikke, at dem, der nødvendigvis laver den her aktionskonsens er helt vildt meget mod andre strategier, eller helt vildt meget imod andre måder at gøre det på. Men så ved folk, okay, jeg kan faktisk godt regne med, at når jeg går til den her type aktion, så har jeg ikke lige pludselig været med i en masse, som også lavet herværk fx. Eller jeg har ikke været med i den her masse, som også ud for eksempel. Så det er også en måde at give folk en eller anden relativ tryghed i at vide, hvad de egentlig med til.
SPEAKER_05Ja, på en eller anden måde. Så måske beskytte arrangørerne lidt juridisk fra nogle ting, som de kan være bange for ikke, hvis de bliver afsøret som arrangør.
SPEAKER_01Jeg tænker også, at det handler om at til mange af det her campset, hvor der sådan står international mobilisering, så kommer det jo også folk få virkelig forskellige demonstrationskultur, eller som protestkultur og forskellige traditioner omkring hvordan man gör ting. Og jeg tänker att konsensus, eller aktionskonsusen, så er en må att prøva at komma rundt. Eller at sammanligner det alligevel at finde en lærer form for uttryck som man kan. Så folk kan vide, at det er den her måde. Jeg pler og gøre tænker på, nu forventer jeg på den her måde.
SPEAKER_05Ja. Men hvorfor er det så det. Hvorfor er det kontroversielt? Hvorfor går det galt som regel, når det går galt?
SPEAKER_03Altså konsensusen. Altså, jeg tror det er jo. Jeg tænker, det er kontroversielt på noger, fordi det er også. Nogle gange synes jeg også, det kan blive meget stramt. Altså det kan også ligesom holde nogen tilbage fra at agerer på noget, som de gerne vil, eller en eller anden spontan energi de fik, så kan det føles restriktivt. Og så som Colin også lige sagde, som det der med, at folk kommer fra forskellige baggrunde. Altså det kan være, altså helt sådan, jeg kommer fra et andet land, hvor den juridiske, juridiske konsekvenser er helt anderledes der, for så gør vi altid sådan her, og lige pludsel kommer de til Danmark, og så er det nogle helt andre juridiske konsekvenser, som man så er ikke vant til, hvad man skal navigere i det. Og så er der også bare sådan miljøer, altså inden for den venstreadikale spektrum. Der er også bare forskellige miljøer, hvor der er nogle forskellige måske idéer om, hvad der er cool og hvad der ikke er co, eller hvad der i jorden og hvad der ikke er i orden. Og forskellige erfaringer med feks politiet, hvor der er nogle gruppering, som har oplevet ekstrem meget politiundertrykkelser og ekstrem meget en konfrontation med politiet og nogen, der slet ikke har. Så der er ret tit opstå en konflikt omkring, hvordan man i forhold til politiet. Og ikke nødvendigvis, om man er voldelig eller ikke er voldelig, fordi som ofte er folk ikke voldigt, men fx rør man noget, tilsvinder man politiet. Viser man tydeligt, at man er imod politiet. El meget giver man udtryk for en eller anden grad af sådan politifjjensked. Og det kan ofte godt være et internt konflikt i forhold til, hvad folk også er komfortablet med.
SPEAKER_04Ja, der er jo bare en fordelig masse anarkister, som synes, at det er vigtigt at lave de rekte rekører, men du er bare at blive sagt, hvordan man skal gøre det. Og så går man med i den her aktion, og så kan man lige på føle, at sådan, at den skide panser, og jeg har lyst til at smide lidt andet efter dem. Kun en person jo fx. Og så skal man være sådan om, det må jeg ikke bruge, at der er den her reaktion gandligt. Og så bare lige en anekdote med, hvor forskellige protestkultur kan være. Jeg var på et tidspunkt på en politisk lejr, hvor der også var en person, der var politisk aktiv i fagforeningen i Sydafrika. Og vi snakkede her nogle virkelig gode samtaler omkring protestkultur og prøve at forklare, hvordan er det her, hvordan er det der og sådan noget. Jeg tror måske, at jeg fik sagt noget om, at der er mange demonstrationer, der ligesom mangler noget energi her. De mangler noget fejre. Folk tager ikke rigtig, du vil stille sig op sig, hvad de mener. Der er ikke så mange strategier til at byde modstand modlensmagten. Og så fortalte den her person, der så var aktiv i Sydafriet, at rigtig tit, når arbejderne i demoder der, og de ved, de skal ud på politiet, så tager de skjold og spid med. Og det kunne vi da også bare her. Og det var meget sådan. Det skal vi da. Det må I gerne tage inspiration for os. Det kunne være grændet. Og det er sådan, ja, det kunne man måske. Men jeg tror ikke, det vil i hvert fald være. Så kommer vi nok på det.
SPEAKER_03Det vil virkelig være, jeg skal. Det kan slet ikke forsky med. Med den grad af politi, der er lige nu, hvad det er villige. Hvis vi bare havde hjælpe på, altså for at beskytte os selv, det tror jeg, at vi er voldsomt iskalerende.
SPEAKER_01Jeg tænker, der er to. Der er lidt to forskellige typer af kritik omkring actionskonsens. Det ena er det her, at man synes, at der ikke skal være nogen centralt eller man sige, som afgør, hvordan folk skal protestera. Men så synes jeg også, at det har været meget debat omkring bland folk som accepterar, at det er en aktionskonsens omkring så. V ska sådan konsensus være. Der også virkelig meget diskussion om for eksempel må man godt lave sabotage, må man godt bruge selv for svar imod politiet. Altså alle muligt af någon diskussioner.
SPEAKER_05Ja graffiti. Det synes jeg også er tilbage klister mærker. Og hvordan skal man læse anholde. Skal man sidde helt stille, eller må man gerne gøre sig helt slap, eller sådan noget.
SPEAKER_03Ja, jeg synes også, det giver meget god mening, fordi det er jo. Folk har vidt forskellige erfaringer og er komfortable med vidt forskellige ting. Og det er jo for mange noget lidt vildt at gå op imod fx politiet, eller gøre, blive ved med at gøre noget, selvom selvom politiet siger, det må du ikke, eller nu skal du gå. Og så tror jeg, rigtig mange får behov for at have en eller anden grad af kontrol. Så derfor er det sådan. Og så kommer det lige pludselig at betyde rigtig meget, om den her person herover, lige råbt noget, fordi jeg er rigtig bange lige nu. Så det er jo også fordi, der virkelig er noget på spil, og at vi gør noget, som for mange er en vild ting at gøre. Og selvfølgelig har man lyst til at passe på sig selv så godt, som man kan. Og så kan det komme til nogle gange og handle om de her ting omkring sådan, om ja, sad man lige på den rigtige måde, eller var man lidt forprovokerende. Og der tror jeg i hvert fald nogle gange sådan efter sådan en oplevelse, at jeg hvert fald at prøvet tit at have sådan en forståelse af en menneskelig forståelse af, ja der er nogen, der har været rigtig præset, og der er nogen, der har gjort noget på en måde, som du måske ikke selv vil have gjort. Men at det er jo faktisk ikke i deres skyld, det er jo politiet. Eller sådan det der med at være, vi har været her sammen, vi har haft en fælles kamp, og sådan i kampen hæd og i ens egen bangehed, eller hvad kan man sige enkslighed, kan man godt ligesom glemme, hvad ens hovedfokus egentlig, og hvem det egentlig, der har gjort noget, som gjorde dig rigtig bange. Det var jo egentlig ikke den, der rågt.
SPEAKER_05Og det er jo en af kritikerne, at man med de her action consensus kommer til at gøre politiets opgave for politiet. At man går rundt og kommer til at være politi over for sine kammerater. Og der tænker sikkert, at det bunder i frygt og bekymr og alt muligt andet, ikke. Men det er farlig stig og går noget af tænker.
SPEAKER_03Eller så kan man også lige plæs være sådan, du brød reglerne, men det er jo også sådan. Nu kan min personlige holdning også lidt frem, måske. Men der er jo noget med det der med sådan, at man lige skal have hovedet på hold snuden i sporet. Ik kan være sådan. Hvem Hvad er det egentlig? Hvem er det egentlig, du står på samme side som. Og det betyder ikke, vi ikke kan diskutere, hvilken strategier er smart, og så vi må godt være uenige. I det her tilfælde, så synes jeg bare virkelig ikke, det er ens medaktivisters skyld, at der er nogen, der får tæsk, eller politiet regerer, som de gør det er politiet.
SPEAKER_05Vi taler lidt om det allerede, men det ligger lidt masseraktionen, og i noget af det her non-violent direct action, at man ladser anhold. Det i hvert fald en ret almindelig ting til mange af de sådan helt store kamps, at man på en eller anden måde lader omringer politiet, og så bliver man på et eller andetspunkt anholdt, eller i hvert fald sådan kørt et andet sted hen i en bus, eller et eller andet ikke før det væk sådan så at blokaden eller aktionen mister sit formål. Og det er også noget, som der bliver diskuteret rigtig meget i miljøet, om det er smart eller ej.
SPEAKER_04Altså det tror jeg faktisk ikke rigtigt. Jeg tror ikke, at formålet har været at lade sig anholde med. Jeg tror, formålet har været at blokere ting i så lang tid som muligt. Altså med virkelig den her shot-stemning. Og være så, nu samler vi så mange mennesker. Og tænk, hvis vi kan blokere en helt mine i en hel dag, eller i to dage, eller i tre dage. Men så bliver slutmålet jo så, at folk bliver anholdt, fordi der er meget den her indtil politiet anholder af stemningen. Men jeg tror altid, det er vigtigt at se, at det ikke formålet ikke at blive anholdt. Formålet er at blokere ting så langt som muligt, fordi jeg tror, at langt de fleste af mennesker, synes jeg er meget uhægt at blive anholdt. Både i øjeblikket og i de konsekvenser, det kan have bagefter. Men hvordan hvis vi ændrer kurs og siger, at det må ikke ske. Vi vil lave nogle taktikker, der siger, at vi ikke anholdelser skal være en meget usandsynlig mulighed, når vi går i protest sammen. Hvordan blokerer vi så for ting i længere tid? Eller på den måde, så der er nogle interessante. Ja, det bliver. Det må vi se.
SPEAKER_03Jeg synes også, det er en meget spændende diskussion, fordi sådan, hvordan er det, altså det er for noget, jeg har tænkt meget over selv på de sidste år, sådan kan man lave nogle masser aktioner, hvor det er at blive anholdt af mindre sandsynligt. Kan man lave samme grad af skade på fx at blokere i mine i to dage, ved at gøre noget andet. Og så, hvad er det andet så, at det er så på højde med den risiko, som der er ved at blive anholdt for og blokere noget kontra det andet, man så skulle lave. Og det er jo også det der med. Jeg synes personligt ikke, det er smart at blive anholdt. Jeg tænker, at man skal være så lidt inde i det der politisk system, som man overhovedet kan. Selvfølgelig skal man, og det tænker jeg meget åbenløst. Men det er jo hele tiden en risikovurdering. Og er det andet, man så kan gøre, som kan gøre samme skade som blokaden. Kan det måle sig op med den risiko, der så er ved at gøre det, som fx kunne være sabotage eller sådan noget. Så det er jo sådan opvejning.
SPEAKER_01Der er jo noget, som næsten kan blive sådan lidt ritualiseret med den her type af reaktioner især. Folk ved, at man skal gøre det, så folk har forberedt sig alt muligt. Men det betyder også, at politiet i teorin i hvert fald, hvis vi har sådan at check på Instagram. Så folk med basic. Så ved det också, att det kommer till att ske i lang tid i formet. Så det är ju något omkring kun med anhådelser, men också att man vill ju med ett politi som är favoret på att hantera den bro mängsenhållser, eller vista væjer at bro, eller hvad. Kan nog næsten bli sådan lidt. Men så træber vi op i vores viden med rektor, og så kommer politiet der, så man ved lidt på forhånd, allerede hvad der kommer til at ske.
SPEAKER_04Ja, fordi bare lige det her med anholdelse og der ligger jo også en strategi i at lade sig beskytte af mængden. Det er jo også, især i klimabægelsen af det med den her klimakram, så har end det bare været så vigtig i udformelsen af kulturen, og indgendeksen var i Tyskland. Så kulturen også blevet formet meget efter den tyske kontekst. Og i Tyskland har man bare kunne forstå og lave sådan på grund af noget lovgivning og sådan noget, at hvis man var nok mennesker, så kan man ligesom vælge ikke at identificeret sig selv. Og så kunne man ligesom overvelde politiken på sådan en måde, at de kunne finde ud af, hvem de egent havde anholdt, og de skulle ligesom lær folk gå efter et styket og det kan være loven ikke er sådan længe om det var det på et tidspunkt. Og på den måde kunne man egentlig gennem de her massaktioner udmanurer, at man kunne sørge for, at folk ikke blev anholdt. Eller måske blehedsberået i kortere tid, men uden så et restligt efterspild. Og hvis man tænker, og det tror jeg egentlig, at der er meget lovgivning, der er blevet ændret siden da, fordi de så, at folk kunne gøre det her, at vi kunne formål og lave de her masse aktioner og beskytte hinanden i det. Så der lov er sikkert lavet anderledes. F. I Danmark, så må de tilbageholde så længe de vil, hvis de ikke kan identificere dig. Så der ikke på samme måde er det ikke sådan et kort, man kan spille med at prøve at gemme sin identitet fra politiet i nogle masser aktioner.
SPEAKER_03Ja, det synes jeg også bare et godt sådan eksempel på det der med, at der ikke rigtig er noget af sådan en plåt and play, når det kommer til de her ting, at man bliver nødt til at tilpasse sig der, hvor man er, den juridiske kontekst, den kulturelle kontekst og alt det der.
SPEAKER_05Jeg får lyst til at delen anekdote, som sjov nok også af en mindre end det galendær. Der var sådan en store masse reaktioner. Så var der en eller anden lille bus, der kørte et sted hen, hvor jeg sad i sammen med 50 andre, som kørte et andet sted hen i en anden tysk delstat. Og det var helt tydeligt, at vi bliver fuldt efter politiet hele vejen. Der var ikke nogen tvivl om, at de vidst ligesom. Vi kan frik. Den stor. Hvad hedder det? Fertiliserfabrik, skødningsfabrik. Går ud, blokeret, frigs på den, og så gør politiet ikke noget. Og det står der. Og det står der med hjælpe på, og det er fucking varmt den dag. Hvis jeg så i solen og bærer fuldstændig. Så på et tidspunkt tager de hjælpe af, og så tager deres riggær, og så værder de bare på, hvor vi går. Og så er vi der 6 timer, og så er jeg sådan noget, men vi løber ikke anholt i fall. Og så kigg jeg og måske er det også det, der gedt følelsen af. Jeg tror, jeg tror ikke, at du har ret i det med formået ikke at blive anholdt. Men nogle gange. Når det er så opstillet, når det er så ritualiseret, så kan det faktisk godt føles som om, at formålet den dag i hvert fald fra arrangøren side. Vi vidste jo ikke, hvad det var, vi gik ind til, men det følges faktisk som om, at formålet var at blive anholdt. Og da vi ikke kunne få det, så pakkede vi samme efter at vi har taget nogle billeder. Og det er ikke den aktion, som jeg er mest stolt af, men det er en jeg husker.
SPEAKER_01Jeg synes i forhold til det du sag om att den juridiska situationen har förändrat. Så tänkte jag bara på, at jeg så för ett stycket sind en fra det kallet Battle of Seattle, som var en stora toppar i 15, jag ville exakt vad nu var. Vilket av ni är femskemt, måske eller annat. Men i detta fall, som ju var nog med den här tiga perioden, var den typ, fra aktivister. Var det så vad på en mål som På många mål var meget mer konfrontatorisk än vad man kan se någon gang i ändå exempel eller så nu. Det var båtiksvindor som blir smörd och så i gråna. Så utträgde så på mestan omkring vad den politi skulle reagera så utträgde på mestan att det är ju ikke vanlig det här mönsk. Det är så med att bara som mål man snackar om protest och direktion. Det är blir det forskud siden det här taktiken blev begyndt at proces var det att butiksvindor og bliver beskrivet som ikke vanligt. Nær man stå i en demonstration, blev beskrivet som volligt i vores kultur i dag. Det synes jeg ikke betyder, at man ikke skal gøre de her taktiker mere, men der er i hvert fald med at konteksten er så lidt anderledes end hvor det har.
SPEAKER_04Så er jo også en glimrende spille film Battle. Og de net prøver at vise nogle af de her ting med nærtim, der smadet af butik råder. Og jeg ved, at du kan tit.
SPEAKER_06Jeg kan ikke.
SPEAKER_04Det er en sådan blok angester, der smager en scen igennem et vinde. Og så robert. Det er streb. Det er der.
SPEAKER_05Jeg har 5. Det var glemt. Tak. Sandt. Vi har nævnt et par gange allerede, altså camp turisme. Og det er også noget, jeg tænkt, vi kunne lige drøve lidt. Kritikken af det der med vra. Og blæffet fra camp til camp, og ligesom bruge hele sin sommer eller vinter på det. Hvorfor er der nogen, der synes, at det er en dårlig ting. Det tænker måske bare meget fedt.
SPEAKER_01Det her synes jeg en ret spændende kritik. Jeg er jo ikke kæmpe fand af aktionkonsens som var den anden kritik som vi tror. Men det her synes jeg ret spændende. Jeg tror ikke, kun det dræger sig om det, at folk tager rundt som turester på alle muliger, men også det kræver jo virkelig meget tid og energi, altså organiseringen at planlägga det her camps. Og tar virkelig meget tid, som man så ikke kan bruge på andra ting. For noget som er relativt kort i tid, og som så ikke nødvendigvis bliver følt op på bagefter, at hvis man laver en masse aktion imod en kvinne fra eksempel. Så gör man det, og så er man der, og så tager folk hjem. Og så.
SPEAKER_05Så åbner det i den efter.
SPEAKER_01Det tænker jeg en stor kritik, at det er noget, som er meget begrænset i tiden og noget andet end sådan meget langsigtet basis organisering, hvor man bare bliver ved og ved og ved det samme tema.
SPEAKER_04Ja, men det er jo bare. Jeg vil bare sige, det har bare været så vigtig i min politiske dannelse. Sådan jeg synes nærmest inden vi hopper i gang med kritikken af sådan en camphopping, at det er også lidt vigtigt at sige, hvor det er en helt vildt ting at gøre. Det er også en enorm dannen måde for mennesker at mærke et fællesskab, der er anderledes end den folkeskole, de måske har gået på. At udvikle politiske idéer og blive eksponeret for en masse af politiske idéer, som er anderledes end det, du er vokset op. Eller måske lige den ene politiske gruppe, der var i dit lokal område. Og man kan sige, at så er det rigtigt, at hvis man gør det hele sit liv, bliver man måske også lidt sådan en politisk consumer nærmest af, at man er ikke med til nødvendigvis og faktisk at organiserer så meget. Altså at man er i stedet for en krop, der går med til ting, som andre har organiseret, som der jo ikke er noget galt i. Men der skal ligesom også være folk der. Det er ikke sådan, vi udvikler vores kapitet, altså opbygger mere kapacitet, hvis vi alle samt at gøre det. Så hvis vi gerne vil have ligesom stærke, politiske netværker og infrastruktur over alt der, hvor vi arbejder der, hvor du bor, og der hvor vi går i skole, så skal vi jo bygge det, og det er svært at gøre, hvis man er væk halvten året, fordi man er ude og deltager i alle mulige cames, men man er gået.
SPEAKER_05Okay, men vi kan gå lidt videre så. Ford du taler faktisk meget godt ind i en af de sidste ting, vi skal tale om. Det du ser med, at hvis man hele tiden går og deltager i ting, så får man aldrig selv organiseret. Det synes jeg er vildt spændende. Og det er også en af de kritikker, som der nogle gange er af cames, nemlig, at de er lavet af nogle andre. Og du ved tit ikke, hvem det er, der har planlagt det hele. Du kommer til et fremmet område, en fremmed by, eller en eller anden mærkelig marke i Tyskland. Så det bliver.
SPEAKER_03Og det er en meget mærkelig mark i en mærkelig by. Nej, ikke en mærkelig by, bare hørt om.
SPEAKER_05Det er aldrig at hørt om et eller andet i Sydøst Tyskland eller sådan. Og jeg tror, min oplevelse på kampest. Det er set, at man tager til nogle infomøder, og så får man sådan lidt info om det, der skal ske. Altså aktion. Og det hele meget hemligt. Og nogle gange skal man kun sende repræsentanter til det der måde, og så skal repræsentanten, brief hele af finde gruppen fra det her. Hellig måde, som der blev holdt. Og så står man tilbage med sådan tusind ting om det vi skal. Hvor skal vi hen. Hvad tid skal vi op. Jeg er sikker på, at det var klokken halv 5. Det var ikke klokken halv 6 om morgen. Og lige og sådan dan i aktion af så bygger alle de der spørgsmål og bekymring så op nærmest sådan en lidt hektarisk stemning om. Vi er nødt til at finde nogen, der ved noget. Men der er ikke nogen, der vil indrømme, at de ved noget, fordi alle er bange for politiet. Og det tænkte jeg, vi kan snakke lidt om til sidst. Hvordan organiserer man en campe på en ordentlig måde. Og det tænker også. De der følelse, de kommer jo fra et godt sted. Folk vil gerne vide, hvad det er, de går ind til, at de ikke bare bliver sendt ud. Såbet ud over sådan en eller anden klippe.
SPEAKER_03Ja der er jo, altså det, du taler om, at der er et ret tydeligt og meget markeret vidensherki. Ofte ikke så meget omkring selve kampen eller legeren, fordi det er jo bare et event, som man alle i princippet kunne du gå op til, men selve aktion, der er et ret markant videnshirki. Og også nogen i selve aktionen, som man har valgt, at de må vide noget mere end resten må. Der er som redel sådan en hel kade af et videnshirki. Som gør, at nogen kan gå ind i en aktion og vide relativt lidt. Og det skaber nogle hierarkier, som i princippet i hvert fald ud fra mit udgangspunkt, som er sådan et ankistisk udgangspunkt, jo ikke er den måde, jeg har lysteret. Vi egentlig skal organisere vores samfund på. Og det kommer jo ud af ikke en eller grad af bekymring for, hvordan er det vildt at mindst af det her viden, vigtige viden kommer i de forkerte hen ikke. Og det skaber et viden til at kigge, og det gør, at nogen har en følelse af og gør at gå ind i en aktion med mindre viden, end de måske havde brug for at kunne tage et fuldstændig informeret, velg.
SPEAKER_04Ja, jeg kan huske en det kalendaktion, hvor vi skulle vandre, vi startede ligesom med at gå fra lejer, og vi tænkte, vi skal nok gå hen til en af de her kulminner, og så gik vi gik i mange timer. Det var mega varmt, da man går i de her viden. Og så endte vi med at gå i 8 timer. Og så ankommer vi så til en mark, og så er vi sådan, det kan ikke passe, og så skal vi slå lejr, og skal vi sove dig for natten. Og det var bare sådan, det var sådan, at man skal have enorm. Man skal virkelig have sådan. Man skal virkelig have ja haven på. Man har ikke information om, hvad der skal ske. Så man går bare med. Man er jo bare medløber på en plan som nogle andre har, man ligger enormt meget tillid i deres hænder, som jo også. Altså, man var i stand til at lægge den tillid i organisatørernes hænder, fordi der var etableret koncept, der sat en enormt klar ramme for en forventningsramme. Hvis jeg slet ikke havde en masse tidligere kampe, jeg kunne læne mig op af som koncepter. En masse mennesker, der havde prøvet det her før, som liges kunne sige, det bliver okay. Det plejer at gå sådan her sådan sådan her, hvis det var et totalt ukendt koncept for alle omkring, så var vi jo ikke i stand til. Altså det jo der, man er i stand til ikke at vide, hvad der skal ske, fordi man har en rimel forventning, og man nok kan gætte sig til det. Og så vågnede vi ligesom op næste dag, og så tog vi så ligesom ned i mine efter et par timer skå gange mere. Jeg tror, måske er jeg bare sådan lidt tilgivning med jeg synes egentlig, at det er okay. Det er meningen, at det er jo ikke meningen, at masaktionen skal prefigurere som er det, du snakker om bangt. Om at vi skal organiseres på samme måde, som vi ger, at samfundet skal se ud, og vi skal vise vejen. Internaliser den politik, vi også gerne vil se ud af til. Og der tror jeg virkelig, at masaktionen handler mere om målet end om midler. Det handler om at shot it down mere endes, vi alle sammen skal have hvide drækter på i den fremtid i verden.
SPEAKER_01Jeg synes man, heller ikke, at det er et så stort problem. Og jeg tænker, at det på en måde en meget sådan, meget politisk organisering sker også. At det bygger på tillid, og at man kan godt sætte noget i gang, men det kræver att man har tilld för många personer för att det ska gå henligt stå. Och det är ju också en toppstyrning omkring vad den forskellige politiska rumplad och vis man inte kallar till en demonstration så är det alltså den där fljenlägka demonstrationen som skriver, som skriver vad det är för slogen man går till demonstrationen under. Och så har ju faktiskt alltid modlighet att hvis man ikke ser sig selv i det så kan man ju det være med att komma. Jeg synes egentlig ret meget på den samma måde med kamp. Så det er bare nogle beslutninger, som ikke kan tas i sådan plenumer med mange hundrer eller mange tusind mennesker. Og det. Der kan tas gode beslutninger, der kan tage dårligere beslutninger. Men det er sådan det er.
SPEAKER_04Ja igen, det er så meget spændende at se det som et koncept, der er udviklet, altså i den her trod. Jeg tror også, at det her med den mere hierarkiske informationshirket og det med, at man deltager i noget, som andre har planlagt. Du er ikke nødvendigvis ved, hvad det er. Det hænger også sam med, at det er et meget internationalt koncept, og det hænger sammen med den her campurisme om, at man rejser til områder, du ikke kender overhovedet med et land, med et sprog, du ikke taler. Så du er enormt ude af stand til at træffe relevante beslutninger. Du er ude af stand til at kunne finde vej selv. Så du har virkelig behov for at gå bag nogen, da så viser dig, hvor du skal gå hen, og hvordan du så skal gøre. Og jeg tror, det er derfor, det adskiller sig så meget fra klassiske demonstrationer eller i storebyer, hvor man kan se langt mere spontanitet. Og mindre grupper der så lige på, at demonstrationen breder sig ud, eller går ned af en anden vej, og så spiller den op, og så er der nogen, der lover mod parlamentet eller alt ting, der kan ske. Det er meget mere organisk, fordi der er en større mængde af demonstrationen, der er i stand til at kunne finde vej og kender konteksten og sådan noget. Og i kærmesturen, så det her bare været udviklet her i de sidste 20 år som et meget internationalt koncept. Og derfor så har der så været brug for noget mere hrakisk styring måske.
SPEAKER_05Jeg tænker også, at det er jo helt umuligt at planlægge sig en aktion, altså med 3.000 mennesker, hvis alle skal ned og blive indig om den. Og der sker også tit nogle ret komiske, næsten komiske situationer i de her aktioner, når man måske er en gruppe på 100 mennesker eller 50 mennesker, der pludselig skal tage en beslutning sammen. Og den der beslutningsproces er sindssygt kaotisk, og den kollapser fuldt det. Så er man sådan en repræsentant, der står, som ikke vil ligner de repræsentanter og holder et møde og sådan noget. Så der er jo også et eller andet i. Altså den radikal tillid, som er nødvendig for at gøre det. Og så må man jo lade være med at gøre det, hvis man ikke har lyst, tænker jeg. Og jeg tænker også det tit. Det da går galt. Med folk, som måske grundlæggende af udtrykker, at det kan være almuligt gode grunde til at deltage i aktionen. Det er dem, der gerne vil have helt kontroll, men det kan de ikke få på en camp. Desværre.
SPEAKER_03Jeg tænker også, det er en præmis, og det er ikke for alle ikke at vide, hvad der skal ske. Det er der nogle mennesker, der slet ikke kan være i. Og det er jo helt færd. Så så er det en anden protestform der nok, at det, man skal finde sig i. Og så er det også et præmis på den måde, at der er i hvert fald i en dansk kontekst, nok også i ret mange andre kontekster juridisk set meget større konsekvenser for at planlægge den her slags ting, end det er at deltage det. Så derfor er der brug for den sikkerhedskultur, at folk skal helst ikke vide, hvem det er, der ved meget. Fordi dem, der ved meget, det sygt dem, der er tæt på dem, der planlægger, eller dem, der gør det. Så der er også behov for, at vi passer på hinanden. Og det er bare meget store konsekvenser for at planlægge sig nogle ting. Og det er så heldig ikke nogen, der skal finde ud af. Særlig ikke politiet.
SPEAKER_04Det er jo sjovt, at jeg skulle lige sige sige, at hvis man nu var den type, der godt kan lide at vide alting, der ikke kan lige at vide alting, så skal man jo bare netop planlægge sådan. Eller have en meget central rolle.
SPEAKER_03Altså simpelthen tandet ansvar på sig, fordi så kan man få det hele at vide.
SPEAKER_04Og der er jo, altså, nu snakker vi om det, som om de kun foregår i Tyskland eller sådan det. Og det er jo ikke rigtigt, og så foregår også her i Danmark. Jeg har da været til flere politiske camps her i Danmark. Og der sker, jeg ved, der også foregår nogen her til sommer. Jeg ved, der foregår noget i august. Og så. Men det er da bestemt et koncept, man kan se noget mere af, fordi det er interessant, at det kan så. Sådan i en dansk kontekst, så kan vi jo også blande bevægelserne mere mellem byerne og mellem by og landet og sådan noget, som kan være meget opdelt. Så det håber jeg at se noget mere af. Og så er der jo også camps, som ikke har masseraktioner som deres aktionskoncept. Så det er jo ikke nødvendigvis en præmis den her masse aktion. Jeg har også været til nogle camps, som har haft nogle andre aktions, altså koncepter for at det ligesom forgik nogle mindre grupper, eller det var mere, så man planlag hele aktionen, mens man bare, så får det typisk en lidt mindre camps. Ja, der findes mange forskellige koncepter.
SPEAKER_05Jeg tror, at det her information til at kigge, det er jo også mere udtalt, jo større kampen er. Så man kan sige, hvis du er på en camp med 50 eller hundre mennesker, så er det ikke sikkert, at det overhovedet er der. Så det virkelig ikke forskram folk væk eller noget, at vi taler om de her ting. Jeg skal tage rundt lidt af. Og jeg kunne godt tænke mig, vi lige tror en snakke om. Eller måske skal vi tage en runde, om I vil anbefale jeres kammerater og tage på en camp, hvis de aldrig har været på en.
SPEAKER_03Jeg kan godt starte. Det vil jeg 100% altid anbefale nogen at gøre. Det er et virkelig godt sted at opleve et stort fællesskab og få en masse kampæist, og blive inspireret, og også få brudt med nogle grænser. Og få en forståelse af, hvad vi faktisk kan, når vi rykker sammen i bussen og løfter i flok. Det er virkelig meget sådan en hej. Og hvis man har lyst til at udfordre sin tiltog til autoriteter f.eks. og sit eget måde, så synes jeg, det er en meget sådan. Det er et sted, hvor man virkelig kan få lov til at prøve det på. I hvert fald for mit vedkommende under nogle forhold, som har været meget omsorgsfulde. Og der er en masse struktur omkring, hvordan man passer på hinanden, og man får, altså nu vi snakker om det her videns hergivet, men man bliver brævet, man bliver alt muligt. Og det er også et sted, man kan lære ekstrem meget.
SPEAKER_01Jeg ved også helt klart. Anbefaler at tage afsted. Og hvis man har prøver det før. Det er også fat, at man sig selv om den oplevelse af en gang i eller.
SPEAKER_04Ja, altså, jeg føler, at jeg vil anbefale til nogen, som aldrig har været på det før, og som netop af din politisk dannelse, og med til at skabe et netværk, og et internationalt netværk, som jo også er virkelig vigtigt at have. Men jeg vil også anbefale det for folk, som har organiseret virkelig længe og meget. Og nogle gange kan man godt få den her følelse af, at vi er alt for få mennesker. Man trænger simpelthen til at blive eksponeret for nye idéer, og trænger til bare at deltage i noget, som nogle andre har lavet, og blive serviceret lidt. Det kan man blive lidt på sådan kamp. Måske skal jo stadig vaske op. Altså det er ikke sådan det level af service. Men så bare det netop at kunne tage lidt ind i. Hvad er diskursen, den politiske diskurs i nogle andre miljøer endlig altså få nogle nye idéer hjem med hjem? For noget inspiration. Det er bare så vigtigt. Og det er det en meget nem måde at få det på. Altså adgangs stolpen man skal over. Vi snakker nogle mærkelige år sprog af.
SPEAKER_01Adgangs.
SPEAKER_04Adgangs niveauet. Der er der bare ikke sådan meget barrière for at komme med. Du kan bare komme med.
SPEAKER_05Jeg synes også, det er en sindssygt formativ oplevelse, som jeg vil anbefale. Og selvom at vi de sidste 20-55 minutter har jeg snakket om mange af kritikerne af campes, så blinder de jo, synes jeg, i forhold til at alt den slags oplevelse har og tilbyde folk. Og hvis du sidder og lytter med og tænker sådan, jeg er blot lidt skramt væk, så skal du også bare huske, at godt delta i en camp uden nødvendigvis at deltage i en aktion. Det er også okay. Og der er masser af arbejde, som der også foregår. Mas af sindssygt vigtigt arbejd og nødvendigt arbejd, som der foregår uden for selv aktionen, så det heller ikke fordi, man skal ud og være en maretør eller noget. Det er slet ikke noget af det, man skal forstå ved vores podcast afsnit her i aften. Det var det, vi havde for i dag.
SPEAKER_04Joho, ikke føler bare, der er så meget, vi slet ikke har noget at snakke om, men man kan jo ikke snakke om det hele.
SPEAKER_05Og der er så mange røver historie.
SPEAKER_04Men jeg synes egentlig også bare noget med, at der er også noget med den her internationale måde at rejse og så et hoppe på, der også ændret sig nu med lukket grænser, og sådan i det med, at man bare kan hoppe på en bus og så forvente, at man kan ankomme, har altså også ændret sig. Der er en masse ting, der har forandret sig. Hårtigt. Men vi kan ikke snakke om det hele.
SPEAKER_05Vi kan ikke snakke om det hele. Nej.
SPEAKER_03Jeg har ikke, jeg kan mærke, at jeg skal ikke kigge i min kalender for noget, når jeg skal på camp. Måske til august.
SPEAKER_04Og hvor bliver det spændende at se, hvad det er for, hvordan har det her politiske koncept udviklet sig om fem eller ti år. Altså hvordan har det adaptet til den kontekst, vi er i nu. Og hvor meget kommer vi til at organisere. Altså, vi kommer altid til at organisere internationalt, det tror jeg på, men på den her måde, hvor vi prøver at mobilisere internationalt. Hvor meget bliver det stadig en ting?
SPEAKER_03I må vent fem årligt vores podklar til 5 år, så er vi op.
SPEAKER_04Ja, del to. Men tak.
SPEAKER_00Med det år. Jeg tror måske ikke lov til, at det her gæld, at det kan jeg ikke begynde, selvom det er meget i mene, så er jeg ikke så.
SPEAKER_05Det var alt for denne gang. Podcasten om camps. Vi vender stærk tilbage med et om 2026. Om et par.