Fokusafsnit: Fuck NATO! Men hvorfor?

Fuck NATO! Men hvorfor? 

Der har været NATO-topmøde i Helsingborg på den anden side af sundet, og vi bruger lejligheden til at dykke ned i NATO som organisation og i, hvad det er, der gør, at vi på venstrefløjen hader NATO. Vi går fra den kolde krig, hemmelige højreradikale netværk, antikommunisme til amerikansk hegemoni og krigen mod terror, og lander i en diskussion om, hvordan NATO påvirker vores verden i dag.

Link til Shut Down NATO, som organiserede demonstrationen i Helsingborg: https://shutdownnato.noblogs.org/

Link til Solidarity Collectives, den anarkistiske ukrainske gruppe, som vi nævner i afsnittet: https://www.solidaritycollectives.org/en/

Transcript

SPEAKER_02 0:00

Men Colding ved ikke noget om det var DJ, men Birgang ved ikke noget om nation.

SPEAKER_03 0:06

Det er ikke ganska sky.

SPEAKER_02 0:07

Så med det er måske meget sted at start.

SPEAKER_00 0:16

Det er kun start.

SPEAKER_01 0:19

Det er give år, når det går ikke mere fans. Så det er vingt, så er det ikke særlig.

SPEAKER_00 0:25

Hej og velkommen til Crack the System podcast. Det er simpelthen tilbage igen med et nyt fokusags omkring nato. Fordi hvad er egentlig natype, og hvorfor er det så mange vandstorienteret der imod nato. Det skal vi finde ud af det. Og det er meget her i dag, Karin. Og så er vi Joe. Og så er vi Bjørn.

SPEAKER_03 0:51

God.

SPEAKER_00 0:52

Og så for i dag. Og grønten til at vi snakker om nature lige nu, det er jo, at vi vil jo gerne, som alle seriøs om medieplattformer, så vil vi jo rigtig gerne være relevante.

SPEAKER_03 1:07

Jo, meget gerne.

SPEAKER_00 1:08

Så vi har jo hele tiden vores strå derude, for at prøver at samle op, hvad der sker i Venstre Vlyan.

SPEAKER_03 1:15

Kigger ud af Vindue ud.

SPEAKER_00 1:18

Hvor laver det?

SPEAKER_03 1:19

Hvad er det ger i? Det venstre i det. Og så det.

SPEAKER_00 1:26

Der har jo lige været en stor mobilisering i Venskre Flyen i lige på den anden side af søvnet i Sverige. For der har været et natort med i Helsingborg i Sverige. Og det er den første gang, der et natart med i Sverige, så det blev midler med allian i 2020. Så det var ret stort på den måde. Og den svenske radikale Vandstref må bliver imod. Og det tænkte vi, at det var en god grund til at det kan ud i det timer at snakke lidt. Og hvis vi havde været sådan rigtig tækket, så ville vi måske have snakket om det føret. Men det er vi ikke.

SPEAKER_02 2:07

Sådan vi lidt reaktionær heranden.

SPEAKER_00 2:09

Det kommer faktisk. Hvis vi ville have noget mere tækker, så får jeg lidt det gande eller sådan noget. Det er bare sådan det. Men skal vi starte ud med. Jeg kunne godt tænke med at spørge så. Hvis jeg siger natuur, var det sådan sådan, dukker op i jeres hoved. Hvad ved I om natuur?

SPEAKER_03 2:30

Jeg vil sige først og fremmest en lille smule skam overvideo utrolig lidt om natyp. Der er sådan historie samfundsags teamer i sådan i gymnasiet og folkeskolen, der begynder sådan nogle lamper og blænke. Noget med sådan der efterkrigstiden sådan en anden verdenskrig. Nede med nogle landet, der var sådan, det må aldrig skke igen. Stæning. Og noget med en fælles militær front. Og så begynder jeg at manle simpelthen år om det skrive det. Så det er også meget sjovt, at du sagde i indrødsen, at alle venstorienteret imod NATO. Jeg ved godt, at det skal jeg være, men jeg er nok ikke 100% sikker på, hvorfor. Så det glæder mig rigtig meget til at lær i dag.

SPEAKER_02 3:14

Altså jeg. Min jeg er også meget udvidende omkring NATO. Men jeg er udvidenet på en anden måde, fordi jeg har bare vokset op medrolig meget NATO-propaganda, hvor jeg er vokset op. Som jeg godt ved nok ikke er helt rigtigt, men jeg har ikke gjort arbejdet til at finde de rigtige modargumenter imod propagandan, som jo er sådan. NATO er en forsvarsalliance, der beskytter os, og der holder vores landet sikre. Der er sådan en anden. Det er sådan en anden alliance. Sådan et musketær, føler jeg det, der kommer med NATO-alliancen.

SPEAKER_00 3:48

Men for alle.

SPEAKER_02 3:49

Alle for en. Det er meget romantisk det hele. Det er noget med nogle jæve, der sådan surfer. Hands alle sammen. Nu romantiske jeg. Og så ved jeg, at de har været. Der har været en masse NATO- ting i Jugoslavien og sådan den baliske. Baltiske områder.

SPEAKER_03 4:18

Det er også noget. Der begyndt at være sådan. Der er også nogle alarmklokker. Og jeg kan godt huske med sådan lidt nogle skandaler med nogle NATO-forsvar som ikke tror, som også har været sådan der smadret lokalt samfund. Der er ligesom noget, der ringer. Men det er ret begrænset hvad jeg ved om NATO, så jeg er spændt på at blive klogere.

SPEAKER_00 4:37

Ja, men det skal vi jo finde ud af i dag. Og jeg tænker, at vi kan. Jeg tror, det er meget almindeligt. Jeg har billet i hvert fald, at det kan have været et stort sådan politisk spørgsmål omkring i Danmark på ret lang tid i hvert fald. Så jeg tror, det er virkelig mange i Danmark også i den danske venser fag, som har det på den måde.

SPEAKER_03 5:02

Tak for at føler også mindre dumme.

SPEAKER_00 5:07

Men jeg tänker att vi kan ikke rikt forstå, hvad det er for nu uden sådan den historiska kontext. Så jeg tänker, at vi tar det bara lite kronologiskt. Fra 1949, hvor det blev dannet samt det. Og det var ju kort för North Atlantic Treaty Organisation. Och det är så en sådan mellemstlig organisation som blev dannet i 1994 efter den anden verdenskrig. Och det var ju net som du ser grann. Så det efter det andra verdenskrig. Vad sigerna, det blev besejret. Och det är så en underlig period i Europa. Det står krig av, men det är oklart att det blir krigen mellem USA och England och Sovjetunionen. Det var många lare som vi gerne ville det. Churchill ville riktigt rikna som var lärare för Storbritannien under andra værdenskrig. Han ville riktigt rikna invadera Sovjetunionen och var så att det här är den känslan vi får. Nu ska vi göra sig med kommunisterna och så har vi det gjort. Så det var meget sådan och det var ju en period var det var social orå och klart var det ville ske. Det var kommunistbloket, eller sådan statsocialisma bloket i Øste Europa och den størsta del af Europa, så havde jeg modstandet hvert læde af kommunister. Så var mange i vesten som var bange for at det ville komme en bløglig af revolutioner i Europa. Og så er det jo, at det blev ikke om krig, men det blev det her kolde krig, som så ville være i et par decenjer.

SPEAKER_03 7:20

Det var også meget, var det også meget sådan frygt for atomvumben, og folk der stod sådan klar. Og det føler jeg meget sådan jeg hørt kold kris, så det var sådan en atom.

SPEAKER_00 7:28

Jo, jeg tror, jeg tror, det står træsel for atomvåben kom lidt senere. Men det var jo under slutningen. verdenskrig som USA brugte to atombomber på Japan. Og som meget var. Det ville ikke være nødt til at have brugt dem. At det havde sådan et krigen, men det ville gerne vise sig for Sovjetunionen, at vi har det her våben, og vi er ikke i bange for at bruge dem.

SPEAKER_02 7:56

Klassic Go Guy treat. Green Flag.

SPEAKER_03 8:01

Mega green flag. Det var virkelig en vild stor.

SPEAKER_00 8:05

Hen he shows you his nuclear weapons. Og så är det det om att Europa blev delt op på den måde. Det blev Östblet och det blev vestblåket. Der blev dannet som statsocialistiska regeringer i Østblåket, og der blev dannet. Liberalt demokratiska kapitalistiska regeringar i Vestblåket. Och i Østblåket så dannede så varten som var som deres forsvarsalliens, og i västblåket så danes NATO som var vores forsvarsalliens. Og till starten så var det en organisation som var mer politisk en militär. Den har ett meget tydligt politiskt mål om att bekämpa kommunismen og frammer fri marklig kapitalisme og västlig hegemoni.

SPEAKER_02 9:09

In bom.

SPEAKER_00 9:10

Ja. Och så da sket var så startade kolig krig, og så står det Koreakrigen, som var det här krig i Korea. Som på man må var det første där mange som proxig mellem USA og sovjet, for det er ikke så i direkt militær konfrontation med hinanden. Men så understøtte du forskellige bevægelser eller stater eller grupper eller sådan noget i andra landet. Og korak var så lidt det første eksempel på det. I den proces så blev så blev naten omdannet til at være mere en militær struktur i sin natur. Uden at det stoppede at være et politisk projekt. Og det krævær jeg særlemslandet, at det skulle væmma en kapitalistisk økonomi og sådan vestlig interse.

SPEAKER_02 10:06

Men så blev det også i Korea krigen, som jeg håber, jeg en dag kan sige uden at få Kem Larsen sang på jorden. At det er så også allerede der, at NATO begynder at blive så et eksternt militær, altså begynder at føre krig væk fra grænser. Så det sker faktisk rigtig hurtigt, det tror jeg faktisk meget.

SPEAKER_00 10:24

Nej, men det er rigtigt. Det sket ikke under Korea krigen. Altså og faktisk ikke under hela det kalda krig på den måde. At det blev omdannet som en militær struktur, som kun før krig uden for sin egen grænse. Men det gjorde det ikke. NATO var aldrig direkt involveret i Korea krigen. Selvfølgelig var en masse af medlemslanderne, og som koordinerede med hinanden genom NATO, involveret i at stötte den sydkoreanske side i det krig. Men det var aldrig någon NATO-bomflys, som fløj over Korea fra eksempel. Og det var meget mönstret under hele kolda krig. Det var ju også det, der var under kolda krig, det prædede meget, at det ville ikke gå i. Der var aldrig en direkt militär konfrontation mellem USA og Sovjetunionen. Så heller aldrig mellem NATO og varten. Og det havde ju så meget at gøre med truslet om atomvåben. Der var jo helt kobkrisen med det var meget tæt på at blive atomkrig. Men som så blev afvært. Og ja. Så man brugte.

SPEAKER_03 11:46

Men det er fandme meget skræmme. Det var virkelig skræmmen, ja.

SPEAKER_00 11:51

Og det er jo simpelthen meget uklar på mange måder, hvor tit det egentlig var på mellem så har jeg lag i lederskabet på en eller anden måde. Men jeg ville gerne nævne som et eksempel på natsaktivitet under det koleg krig, for det er mere sådan. Det beskriver mere, hvordan den organisationen fungerer. Der så ville jeg gerne nævne det som hører Stahland. Er det nogen som siger noget.

SPEAKER_03 12:19

Nej, nej.

SPEAKER_00 12:20

Jeg tror, det var en ret ukendt historie i Danmark. Og faktisk tror jeg, det var en ret ukendt historie generalt. Jeg synes, det var spændende i så här som vensar, fordi det bara en rät vildd historia. Men så det som det gjorde under det klået krig. Det var at det udviklade den här strategi som klade for Stahand, som var at det var jo meget bange för at der ville ske inte en sovjetisk invasion af forskellige lande, eller bara en venstread revolution. Så det gjorde varberede för det så lavede det, alltså så begyndte det att bevæbna att trænade sådan hemliga nätverk som så ville stå klar till att bekämpa sovjet eller kommunisterna eller vänsterflyen vis det skridt. Så det gjorde var att fåberet för att ha det här bevade nätverk som skulle stå klart till att bekämpa sovjet eller kommunisterna, eller du kan ståenterade efter sådan skid, og også att prøve att bekämpa det bevægelser. Så det ikke ville ske.

SPEAKER_03 13:40

Ävtså en form en form for hemlig, så det var ikke offentlig kendt med nogen sådan soldater, eller sådan politi eller.

SPEAKER_00 13:49

Men sådan tergnetvær, eller hvad man skal sige. Det har inte hvert fald i mange lande med det mest sådan bevæbnade hårdikala grupper. Og trænede dem i sådan militær kapacitet.

SPEAKER_03 14:04

Hold det. Det gjorde NATO og her.

SPEAKER_00 14:08

Ja det skæld også i Danmark. Det er ikke særligt så meget som kent. Det har ju offentlig gjort så meget om STB i Danmark. Men det var simpelthen fordi det var dem, der var mest motiveret at bekæmpe venstre frigrans.

SPEAKER_03 14:24

Hvem har mest list af dræbe kommunister. Det guy over det. Al nationalister. Det kan man også godt se for særligt sådan kan man jo virkelig målgruppe. Man kan mobilisera til sådan där.

SPEAKER_00 14:37

Og den mest kendte operationen, det var i Italien, hvor det har kommit ut meget om det. For det hedder operationen Gladjør tror. Og var stehen står bag som virkelig man må og masak på vänstre flasaker. Og det førte også sådan att enter imod Civila med brugdag som venstre flås symbolik för att prøve at få folk at tro, at der var ett stort trusel for terrangrib fra vänsterfallen för som gør at almine mennesker ville være mindre mindre tillbaglig for at sympatiser med kommunisterne.

SPEAKER_03 15:20

Og så var det bare de her højenterede terrorister, der gik rundt og slut. Nøjte og kæft med vild historia.

SPEAKER_00 15:27

Det er en virkelig vild historia. Og i Portugal så mødte Seband, blandt andet lære for uhængigskempen i Mosambik som var en portugisisk koloni. Og i Turkiet så udførte organisationen klarstorienteret partier fik mærken i landet. Så det har været et netværk, som har været i steret i. Stort sett hvert land i Europa og lavet ting. Det Danmark ved man ikke så meget om det. Jeg tror ikke, at der er någon må eller sådan noget, som har kunnet klaps til stad. Vi ved, at det er en kampagne imod en venstorienteret fakultet i Adenks Universitet. Men det var nok lidt mindre skærer end i Italien for eksempel.

SPEAKER_03 16:22

Men det er meget sådan. Det er virkelig interessant det der med, at NATO virkelig koblede så meget op på den kapitalistiske dagsorden og sådan den højenteret nationalistiske ideologier. Det synes jeg er meget spændende.

SPEAKER_00 16:41

Det var jo virkelig meget under den kolde krig, at det var sådan en NATO store projekt, at bekæmpe kommunismen. Og sådan særge for, at vesten ikke blev sejrende i det kolde krig.

SPEAKER_03 16:56

Men det var meget sjovt, at det er sådan alle virkelig uhyglige instans af sådan en PT og sådan NATO. Det var alt samdan, kommunismen. Vi skal kommunismen ikke. Det var meget sjovt. Eller ikke sjovt. Det er jo ikke sjovt. Men det spændende, det er hårdt at være kommunist.

SPEAKER_00 17:15

Det var nok meget hårdt at være kommunisterne, når det var krig.

SPEAKER_03 17:22

Jeg forstår lidt mere, hvorfor det hele tede. Al kommunisterne. Sprængt tilbage til historien.

SPEAKER_00 17:32

Så det var sådan, under det kolde krig, at det havde meget. Det havde meget karakteren af, hvordan verdenspolitikken foregik generelt under det kolde krig. Ikke sådan det store militære konfrontationer, men meget sådan underjørisk arbejde, og så at prøve at manövrere hinanden.

SPEAKER_03 17:54

Det små drab her.

SPEAKER_02 17:57

Det er virkelig vildt, fordi jeg bliver bare konfronteret med, at mit billede af NATO er. Og mit billede af NATO, hvad jeg er opvokset med er sådan en eller anden, du vil sådan lidt slægt den fyr i en hvid hjem, hvor der står NATO på, og sådan har en pistol, der ikke rigtig virker, og så har de sendt ud i en eller anden konflikt for sådan at fredsmæld. Nej, måske tænker jeg bare FN-soldater lige nu. Jeg er faktisk helt blank på, hvad. Men det er mener, at sådan en fundrace at træne høje militier i for at dræbe. Kommunister, var ikke en del af det, som jeg så, hvad NATO havde gjort.

SPEAKER_00 18:32

Ham der firma med den hvide hjælp har en mørklighed.

SPEAKER_02 18:37

Det er FN-solderne, der har vi hjælpe med det. Det er dem, jeg blandder sammen med.

SPEAKER_00 18:41

Men det er også meget sådan, at du gerne vil fremstille sig selv i dag i hvert fald. Og det kommer vi lidt ind på sen af natuur laver i dag. Ja. Så efter den kolde krig så var det hele organisationen organisationen blev dannet for at være en moderpakten. Och så kollaps av såjetunen. Vaserva pakten existerar. Kommunismen har tagt som sådana samfundsprojekt att den här idé som fanns under koldkrig om idéerna kamp mellan kommunismen och kapitalismen. Den vandt kapitalismen. Det ska vara ju så spørgsmål. Vad ska jag med den organisation som är den för att bekämpa kommunisterna? Vad ska det göra när der ikke är någon kommunister med.

SPEAKER_03 19:39

Hvem ska ju ha en till svær slår helt.

SPEAKER_00 19:43

Det skulle ju natå genopfinna sig selv. Gå in, en process.

SPEAKER_02 19:48

Det är så hårdt att skulle genes en gang dan.

SPEAKER_00 19:52

Som personlig udvikling och identitetskris?

SPEAKER_02 19:57

Siljøpsbyder.

SPEAKER_00 19:59

Og det kolle krig var ju præv af den här bipolæra verdensorden, hvor det var to kæmpe stormagter som kæmpar imod hinanden. Og paroden efter kolda krig blev kaldt för den unipolære verdensarden. V det så kun af USA, som står tilbage som den ena hegemon, som kan agra verdenspolitik og bara vad man har lyst til. Og det. Det skift i verdenspolitik går også, at det blev skift i hvordan NT fungerer. T at passer med ind i det allians omkring USA og fremma USAs intresse og at producere USAs mærkt i den her nye verden sådan. Så under 90'erne så.

SPEAKER_02 20:54

Det er jo virkelig bare imperets lege soldater.

SPEAKER_00 20:57

Ja, det er. Det kan man godt sige. Det fik virkelig mange nylemmer i. Det var en idé i 90'er om at alle skulle blive medlem af NATO. Rusland blev inviteret. Det var en periode, hvor du var snakker om, at Rusland skulle blive medlem af NF. Der var den här idé om att nu har ju kapitalismen i USA har vundet, og nu ska vi bara have den här nye struktur för som ser det.

SPEAKER_02 21:27

Du må slå hjælpe USA. Du må slå hjælpe USA.

SPEAKER_00 21:35

Och det att Sovjetunionen ikke existerar med. Det går alltså att det har mulighed för som för en mer aggressiv politik. Så det var som du sa tidigare i Gå. Första gången som det var en såf aggressiv och insatt. Såskar insatt. En militär natur, det var i Jugoslavien där och 500. Vår netto utfört en båndkampanj i år fjärdsdag i Jugoslavien imot Millosevic regim där. Så det var så ett bråd på den doktrin var NATO. Allivel som i hvert fall som på papiret var en forsvarsalliens att så begyndte det att ta en mer offensiv natur og ja, og det blev så ved i krig mod terror var efter 91, så sker der jo igen sådan ret stort skift i global politik. Og den fortsatte som NATO deltog i invasionen af Afghanistan, og understørte den irak. Så igen det der tydeligt en alliance omkring USA i den her periode i hvert fald.

SPEAKER_02 23:05

Og jeg har stillet et rigtigt dort spørgsmål. Hvis når NATO går med f.eks. i Afghanistan, hvor Danmarks militær jo var. Er det ligesom sådan Danmarks militær er der, og så er Danmark NATO-soldater der også, eller er det ligesom af Danmarks militær. Jeg står du? A det to forskellige enheder. Er der sådan nogle NATO-fuld. Nej, det er jo ikke. Det er jo bare en trakt. Kan du forklare det? Mit spørgsmål.

SPEAKER_00 23:28

Det ved jeg ikke, om jeg kørt. Aller så jeg ved ikke så meget om exakt, hvordan det er struktureret internt. Men jeg tror, at NATO er jo også bare et form for som koordinerer mellem landet. Så jeg tror ikke nødvendigvis, at der er en sådan helt tydelig forskel mellem at være NATO-soldat og at være soldat i et NATO-land.

SPEAKER_02 23:53

Nej, nej. Så NATO aftaler ligesom, nu skal vi alle sammen deltage, og så sender Danmark sit militært ned.

SPEAKER_00 23:59

Ja, og jeg tror i hvert fald også, at man i princippet godt kunne sige som NATO-land, at man i princippet godt kunne sige, at vi har ikke lyst til at deltage i den her indsats.

SPEAKER_02 24:12

Det sådan sådan. Det betyder som en rigtig dårlig dag, det bliver hjemme.

SPEAKER_03 24:19

Learn to say no.

SPEAKER_00 24:20

Men det gjorde Danmarks så ikke.

SPEAKER_03 24:23

Jeg kan godt huske det her. Jeg synes, det meget interessant det, at man siger, det var at gå fra at være mere et passivt forsvar til at være et aktivt forsvar i citationstegn. Det der med sådan, at retorikken omkring sådan, det kan i hvert fald huske i forhold til efter 1911, hvor meget sådan vi går i forsvar ved at gå ind i andre lande, og vi forsvarer os selv. Det var virkelig en stærk retorik på i den der periode så. Det er faktisk den eneste måde. Og det var sådan, det blev så retfærdigt gjort. Altså det der terrorangreb, det var retfærdigt gjorde, at vi startede en hel krig, og jeg kan bare huske, det var virkelig. I hvert fald i danske medier, og jeg var jo et barn på det tidspunkt, men jeg virkelig godt huske det med, at det bare var. Ja, det blev virkelig sådan talt om som forsvar.

SPEAKER_02 25:07

Ja, også det der med, hvad det er, man forsvarer. Det gik fra at være sådan, at forsvaret gik på at forsvare de danske grænser og den dansk territorial suverænitet til sådan den her vasen, forsvarer et lands interesser. Du ved vi er nede i Afghanistan for at forsvare af amerikanske og danske interesser. Og derfor skal vi nu ned og slå en masse civile hjælp. Det er jo bare helt vildt mærkeligt, at man kan jo have interesser over det hele, men derfor er man jo ikke timeret til at gå ned og slå en masse mennesker at hjælpe for at forsvare dine interesser.

SPEAKER_03 25:40

Ja men også meget en eller anden forståelse af, hvis vi ikke gør det, så kommer der bare. Det var meget den børnejerne eller ungdomsjerne, eller hvornår det nu var, det har sket i forhold til min alder. Men det, som jeg forstod var meget, at hvis vi ikke gør det, så kommer der bare den her strøm af terangreb, fordi de her landet fremler bare terrorister, som om det var. Det blev virkelig sådan. Altså utrolig rasistisk også, men det var virkelig sådan. Det blev virkelig fremstillet på den der måde husk.

SPEAKER_00 26:13

Jeg er helt enig. Det siger bare noget om den tid som det var der. På den samme måde som det at træna fasker til att träffa kommunister i Italien. A det blir sådan it som det er vores mål at forsvare oss. Imot truslet fra kommunismen och truslen fra sovjet. Så alltså när vi förändrad, så förändrar den här retorik til at nu ska vi forsvare vores internationella intresser, og vi ska blive nødt til at føre krig i hellemsten og okre landet, og eller så kommer der bare en masse terrorister. Og der er meget, som på en eller anden måde går igen i den retorik omkring at nu er det ikke kommunismen som er det stort og trussel med.

SPEAKER_03 27:08

Nu er det terrorismen og muslimmer og det er ret skræmme at se tilbage på med sådan et andet nyt kritisk blik, synes jeg. Eller så også noget, jeg tit og tænkt på faktisk. Jeg kan godt tænke mig at forstå bedre, hvad fanden det var, der sket. Det her giver mig sådan et indblik i det. Det er faktisk virkelig dejligt.

SPEAKER_02 27:31

Det er mærkeligt at kigge tilbage på. Du ved information, man har fået i skolen, og så lige pludselig, wow, det var ren krigspropaganda. Og det opdagede jeg ikke, da jeg var 11.

SPEAKER_00 27:42

Ej var mærkel. Det synes jeg faktisk, det er for dårligt. Det kan være sådan, at hvad er simperistisk interser.

SPEAKER_02 27:50

Det er jo nogle 19 år, der gør, faktisk, der er bare nogen, der er smikers. Det var jeg altså ikke.

SPEAKER_00 27:57

Nej. En sister netsats, som jeg synes er vigtigt. Når jeg efter, altså i under det arabiska farår efter oprødet i Libyen, så gik også i en nog omgåd andet utroligt vald samt. Og Libyen er jo endt nu meddelt mellem forskellige militer. Og hvad der sådan åbne slår slaver. Og virkelig et land, som var rigtig rigtig fristændig. Og hvornår jeg skik igen og vøndede og så skrevet igen, ja.

SPEAKER_02 28:41

Det er ret godtigt se. Men det var så rigtig godt for NATO's interesser. Sikert. Ja, det er så at blive raske over.

SPEAKER_00 28:51

Og lige nu så har vi så operationer aktiver i Afrika. Forskellige steder i samarbejde med den afrikanske Union. Og i middelhavet, i Irak og i Kosovo. Jeg prøver også at finde information om de lavet i modelhavet. For det ved jeg ikke så meget om. Jeg synes, det var virkelig svært at finde information. Det ser bare noget meget værd omkring omkring mennesker såkling og størte EU med sina grænser. Det er nok noget ratt slamt. Som jeg forstår det, så tror jeg måske, at det ikke er en så stor insats, men att det stötter frantex og för Europa med sådan lov pushbacks till flykting og så någonting.

SPEAKER_02 29:49

Det beter sig en masse forsklig masse droner omvånningsteknologi och det tror jag.

SPEAKER_00 29:59

Det är klamrt. Ja, det är glamet. Så har vi nået frem til i dag. Eller så neto lever sådan lige nu. Jag tänker att det är något forskellige språk som kan vara rätt intressanta att snakka om. Och det första tänker jag är att det är nu rätt stora interna konflikter i NATO. I ser omkring efter att Trump blev välts som president i USA. Att han syns att han kan riktigt förstå varför varför USA ska vara hila Europas som försvaras. Han syns att Europa är en böda för USA. Att det beter en massa pengar till militär som ska beskytta Europa och så syns han att vi är, alltså att Europa gick lojält som. Som jag förstår det så har han sagt att han kommer gå att föreställa sig att ställa med militär för Europa. Men så syns han att Europa skulle sedan äkta bli som väsaller till USA och sen gröva vad det ser att vi ska.

SPEAKER_02 31:18

Han är nog ærlig omkring så. Det här var aldrig en livvärdig traktat. I var min le sold. Jag skyller jag inte.

SPEAKER_00 31:25

Nej, nej på många mål så alltså som det tittar med Trump så ser han ju som The silent part out loud. Att det är ju riktigt att Netto som projekt existerar för främma USAs intresse. Jag ska säga att det är i vårs intresse att beskytta. Och att sänga båden till Ukraina för exempel, och jag har ett intet av jag vill gärna åta grönt. Och det ser ju att jag ikke im og. Vad vanden får.

SPEAKER_02 32:05

Ja, så sidder en masse liberal mind i jaksæt her i Europa, der står sådan meget chokeret og såret over det. Men du har lovet også.

SPEAKER_00 32:17

Ja, og jeg synes, man kan mærke, det er, at der er mange ledere i Europa, som sådan. Det får jeg billede af i hvert fald, at det er idé er sådan at vi skal bare vende den her mandatsperiode ud i USA, så kommer der en god liberal præsident tilbage. Og så går vi tilbage til det gode gamle NATO, som vi allerker, og elsker.

SPEAKER_03 32:39

Hvart foregår lidt i skyggerne, og ikke så meget som folk kan se.

SPEAKER_02 32:45

Jeg synes bare det rigtig klamt, altså, at det er nogle af de udtalelser, der har været omkring Irak-krigen efter Trump, som blev valgt her for anden gang, hvor det her internet splid i NATO, at så var sådan, at når folk sådan var kritiske, at overfor Danmarks deltagelse i Irakrigen, som jo også var fuldstændig absurd og latterlig, at der var deltagelse. Så føler jeg, at jeg føler også Anders få, eller nogle af de her mennesker sådan meget, meget liberale højideologer har været ude og sige, ja, men vi gjorde det jo, selvom vi vidste, det ikke var rigtigt. Vi vidste jo egentlig godt, der ikke var masse udlæggelsvåben i Irak, men vi gjorde det ligesom for at lære sådan det sådan. Og så USA skylder sin tjeneste, eller så vi gjorde det ligesom for sådan oprette good hos USA. Og nu er sådan såret over, at den ikke ligesom bliver efterlignet. De sådan, vi gjorde, hvad I sagde alt over. Vi har dræbt, vi har dræbt så mange mennesker for jer. Så mange mennesker har vi dræbt for jer. Og nu kan vi ikke en gang godt det her for os. Som bare er. Hvad er det for en måde? Vokne mennesker at føre politik på, det synes jeg bare.

SPEAKER_03 33:52

Det bliver også brugt meget sådan en, hvad snakker du, eller sådan lidt bare ved om også bare sådan: Ja, vi har gjort noget for jer. Eller sådan der har været meget sådan, vi gik jo i krig for jer. Eller sådan, ja, det kan jo bare lidt være med. Ja, det kan være vi ikke skriv gjort. Det kan du bare simpelthen bare lidt være med.

SPEAKER_00 34:10

Ja, og det samme med danske politiker nu omkring omkring. Trums trusler om at overtage kalligt nu af. At det er selvfølgelig noget frygtligt, og vi synes jo selvligt, at folk i grænsen skal få styre selv. Altså ja. Men det er det samma måske har agerat over resten af det där har varit den västliga värden i många år tio. Og det är nu såläcket med som danska politiker for eksempel, eller europeiska politiker som bare så skuffar, at det var jo ikke min, det var os, de skulle gøre det her år. Det var ju aldrig i Afrika og Sydamerika. Det vist vi godt, at det. Men vi er jo Europa. Jeg må ikke må ikke gøre sådan noget imod også.

SPEAKER_03 35:13

Altså, dobalen er jo for crazy. Det synes jeg også, nu går jeg lige lidt ud på tidspregen, men synes jeg også, at har været rigtig meget i forhold til masse moral folkemoret i Palæstina og så Ukraine, hvor Rusland kan jo ikke bare gå ind og tage noget af ukraines land. Det er ikke i orden. Og nu får vi alle de her særtaler til ukrainske fløgninger. Den passer vi rigtig meget på. Men når det så kommer til Palästina, så er det sådan retoriket bare helt anderledes. Det er jo noget af det samme, der foregår. Det er bare vanvidigt.

SPEAKER_00 35:48

Det er jo godt, at vi tager imod flækt fra Ukrainer og passe på dem og sådan noget. Det er bare, at det burde vi gøre med andre også.

SPEAKER_03 35:58

Men det er jo sådan specifik særbehandling over for sådan der hvide fløgt. Hvide europæiske fløgning kontra, ikke hvide europæiske fløgt, der får sindssygt.

SPEAKER_00 36:08

Ja og den her konflikt, det har jo gjort at tidligere har det været det her 2%-mål i NATO om at krav på, at natjernet skal bruge 2% af sin BMP på militær udgifter. Og det er så blevet havet nu 5%. F fordi Trump synes at kom nu Europa, vi skal altså også bruge nogle penge på det her. Og jeg synes bare det. Det er. Det er ret vildt. Jeg kigger på den lista, før vi når jeg forberede det här avsnittet. Og der er lige nu 8 lande i verden, som bruger mere end 5% af sin BMP på militære udgifter. Og næsten alle af dem er i krig. USA bruger ret meget mindre. Det bruger 3,2% af sin BMP fra eksempel på militære udgifter, og det er den klart største militæren i verden. Og Israel fx bruger 7% som jo sådan er helt genom militariseret samfundet, og som bygger helt på 5% af BMP af virkelig mange til militæret udgifter.

SPEAKER_03 37:26

Ja, det er jo også det, som i hvert fald en antikrig. Bevægelsen som hele tiden prøver at sådan at pushe og sige, hvis vi køber flere våben, hvis vi laver mere flere, altså, hvis vi investerer mere i våben, så er der mere krig. Det føler jeg, det er virkelig sådan et slokandær. Det førte mere krig.

SPEAKER_02 37:46

Det er bare sindssygt, synes jeg, at NATO har formået at skub et narrativ i mainstream, som handler om, at det handler om at skabe fred og beskytte. Det bare er så fuldstændig modsatte sådan de at gå ud og starte og krig med til. Det handler ikke om at beskytte mennesker livet. Det handler om at beskytte nogle økonomiske interesser og en ideologi. Velvidende om, at det kommer til at destabilisere og dræbe utroligt mange mennesker. Derfor det skal vi nu investerere flere våben i. Ikke for at skabe en fredelig verden, men for at skabe fredlige omstændigheder for markedet.

SPEAKER_00 38:25

Det sidste spår, som jeg tænkte, hvis vi skulle diskutere er netop krinet i Ukraine. Fordi det har jo også skabt meget diskussion omkring generelt meget diskussion på venstre flygen, men også meget diskussion omkring NATO og hvordan vi forholder os til NATO i den kontekst. Og man kan måske sige att man prater på et spektra og hvordan man förhåller sig till det, så kan man måske så meget för enkelt beskriva det två sådan nyer tändenser att den är så siger att motstän i mot och linu risikerar att underminera Ukrainisk kämp i mot rusisk imperialisme. Och att existensen i den tybiga för svarsaljensen kan fungera som avskräckande av ruslan. Så jag kan vände visan anhållning om att vi kan gå att allt näg. Men nu är det gick i tidpunkt vad vi ska vi ska gå i kant imot NATO när vi befinner oss i den här situationen. Och den annan sådan lust på den andacket så kan man måske beskriva hållningen som att se att NATOs expansion är det, alltså har skabt forutsättningarna för krigen genom att ha konfliktnivå i den region, og at nemligt så et proxy krig mellem NATO og mellem Rusland. Der har været ret meget diskussion på vensket Flyer omkring, hvordan man skal forholde sig til det. Hvad tænker I om det?

SPEAKER_03 40:11

Det synes jeg virkelig er svært.

SPEAKER_02 40:13

Altså noget af det, som. Det er ikke lige at svar sådan helt på spørgsmål. Men jeg kan huske, at der er kom en aktivist fra det ukrainske anarkistiske kollektiv så David Kollective. De kom til København og holdt en talk på folket husk. Der ligesom handler om at fortælle om, hvad de arbejder med. De laver en masse informationstures rundt i Europa for at samle penge til deres de støtter anarkistiske militier i kampen mod Rusland. Kan prøver at købe alt fra sikre vist til droner til mad og så laver de også nogle andre ting. Altså det her med at gå ud og prøve at befri dyr, der er fanget og efterladt ved frotlinjen og sådan noget. Så de laver sådan lidt forskellige ting. Men personen kom ligesom og snakket om det som var kritisk over for, hvad de så som naivitet på den europæiske antiksbevægelse. Som bare, hvis vi bare ikke havde lukkel våben fabrikkerne, ikke holde op med at investere i militæret. Lad os bare alt sammen holde i hånden og synge fredsangen i stedet for, og så kommer det til at blive en bedre verden. Det var de i hvert fald meget, du synes bare, at det var en usolidarisk måde at vi i Europa ikke kan glemme, altså den måde glemme kampen i Ukraine, og ligesom bare efterladet den kamp til sådan, at den kører nationalstaterne alligevel. De liberale er ligesom inde over den kamp, så det behøver vi ikke gøre. Og de er sådan, vi prøver at tage den ankisterne i Ukraine, at vi prøver at tage den her op på en ideologisk måde. Sådan det her, det handler om, altså vi vil ikke blive til du ved en del af Rusland. Vi vil ikke leve under et rusiske imperie. Og det er en frihedskamp, vi kæmper. Og den bliver glemt, og vi har brug for penge til våben. Og det glemmer den naive venstre fløjt. Det er sådan det er sådan en ting, som jeg virkelig tog med mig og var sådan, hvordan hvordan forholder jeg mig i min aktivisme mere soldarisk og mere aktivt soldarisk med den ukrainske frihedskamp. Og så er jo det, jeg så skulle finde ud af, da vi så begyndte at snakke om NATO i det her, fordi det her top noget var på vej. Og det var lige med jeg var i de her tanker omkring sådan. Vi skal være mere aktiv vores solidaritet med ukraine, og hvilken rolle spiller NATO i det her jo det meget mere simpelt for mig at finde ud af, om NATO er ikke en aktiv. NATO er ligesom ikke engageret i krigen i Ukraine. Det er ikke dem, der ligesom går ind og beskytter, altså er i gang med at føre krigen der gør det mere simpelt i at være sådan, NATO er et en beskyttelsesalliance omkring at beskytte den liberale ideologi. Og det er ikke det, de ser vigtigt at gøre lige nu i Europa.

SPEAKER_03 43:26

Jeg tror, uden at jeg er 100% formuleret en helt færdig tanke, så tror jeg, at det er noget af det samme som det, du siger. Det her med, at vi må kunne støtte den ukrainske befrielseskam på andre måder. For det er på personlig plan, synes jeg, at ukrainerne skal kæmpe tilbage, fordi det er et imperialistisk projekt, og det er ikke okay. Men jeg har ikke lyst til at støtte det igennem. Men jeg er fuldstændig foretler for, at der er en bevæben modstandskamp. Og at jeg tror, at jeg ligesom også, anerkisten i mig også bare ikke stoler på selvfølgelig den type af organisering, som NATO er. Det vil altid have nogle for store konsekvenser, eller for store sådan. Jeg tror simpelthen ikke på, at det er vejen frem. Jeg tror, at der må være andre vej. Og det er.

SPEAKER_02 44:39

Ukraine bliver jo ikke frit at lige og et godt sted at både, at vi bliver USAs lege soldater. Det er jo ikke vej mod en bedre verden.

SPEAKER_00 44:50

Det er første skidt.

SPEAKER_02 44:52

Det er jo ikke stapuren.

SPEAKER_03 44:55

Men det kunne da være sindssygt fedt at forestille sig en eller anden verden, hvor Danmark ikke var en del af NATO, og vi fik en helt anden måde at have vores samfund på, at vi bare kunne det. Altså ja ankistisk opspringing i Ukraine, det var det sindssygt. Det gør det fandme godt. Det gæld jeg fandme godt. Notopi omlokt.

SPEAKER_00 45:24

Jeg synes også bare igen, at det blir tydligt hvor meget netto er projektet omkring USA i det här. Tidligare har USA haft intresse i at stötta den ukrainska stat og sen er våden til Ukraine og sådan. Og nu har det ikke lyst til det med. Vi kan ikke ståla på den type af organisationer, fordi det er her ikke for at stå os. Jeg kan godt forstå, at der er folk i Ukrainer, som gerne vil blive medlem af NATO.

SPEAKER_02 46:03

Ja, det kan jeg også godt forstå.

SPEAKER_03 46:04

Det kan jeg også godt forstå.

SPEAKER_02 46:07

Men det er jo bare en sinds uhuldig tanke at være sådan i det hele taget og underskrive sig suveræneteten over den. Ligom accepterer, at den mark har vi et militæ, og vi har en værneplik, som betyder, der er også nogen, der går ind i de her militær ufrivilligt og dernor. Og hvis vi accepterer den præmis, så ligesom fraskrive så beslutningen over, hvad der så skal ske med den her til USA. Hvis jeg var forældre og havde den meget klassiske antimilitaristiske følelse, men hvis jeg var forældre og havde et barn, der var blevet indskrevet i hæren mod deres vilje. Og så lige pludselig skulle spille sendt ud for at føre krig i USAs interesser. Det er jo en vanvid tanke. Som jeg bare ikke kan forstå, at der bliver accepteret.

SPEAKER_03 47:01

Men også under falske narrativer. Eller sådan det jo også det der så forfærligt. Jeg tænker også for nogle af dem, der er kommet tilbage fra irak i krigen og Afganistan krigen. Og sådan det der med, at der også kom noget kritik derefter, og sådan der har fået bildet alt muligt crap ind, og så bæfter bare sådan skulle se sig selv i øjnene af sådan. Det er fuldstændig det falske narrativer, som jeg er blevet centet ned for det må være.

SPEAKER_00 47:29

Det var det her, jeg rabter folk før.

SPEAKER_03 47:32

Og også folk, der er sådan dybt. Altså en ting er det fuldstændig forfærdelige ved, at der har været, der er soldater, der rejser ud og slår civiler og andre mennesker hjem i landet under nogle helt horrible grunden. Og så er der jo så også dem, der kommer tilbage, som så dybt traumatiseret og har mistet kamerat. Hele det der er jo bare så fuldstændig forfærdeligt. Så på den måde kan jeg fandme godt forstå, at der var nogen, der gik på gaden og demonstreret imod NATO her i sidste uge, eller hvornår det var, fordi holdt deroppe, der er noget derod.

SPEAKER_02 48:11

Ja, og så er spørgsmålet jo så ikke altså, hvordan laver vi en meningsfuld kampagne og aktivisme imod NATO, og hvordan opbygger vi et meningsfuldt alternativ på en eller anden måde til NATO. Fordi jeg tror i hvert fald på, at du er det destruktivt skal komme med det regenerative. Vi skal ødelægge strukturer der ødelægge samtidigt, at vi opbygger strukturer, der er bedre. Og der er det med at protestere imod de her topmøder. Det er jo en virkelig vigtig ideologisk kamp at være sådan. Når I mødes, er det også der, vi kommer og mødes og viser kritikken og den manglende folkelige opbakning til jer, som jo var det, der var formålet med demonstrationen i Helsingborg her for endnu siden. Det er også en vild måde at føre aktivisme på, på grund af, at en topmødeaktivismen, altså med at gå og demonstrere mod topmøderne, var jo rigtig stort i 90'erne af starten af nullerne, hvor der var meget ikonisk. Og siden da har topmøderne jo ændret. Karakteret, når der kommer et topmødet til en by, bliver den by til et militær fort. De ved, at for at undgå det her. Så der er også noget i den her takiske dans med hvad skal der ske nu? For det jo også det blev bare jo virkelig svært. Det er det tidspunkt det svær såvis i modstand på den måde.

SPEAKER_00 49:43

Når der 10 gange så mange politique, som der for at gig i demonstrationen.

SPEAKER_02 49:47

Ja, præcis. Ja, der blev jo fragtet politibetjente fra Danmark til Hæssingborg.

SPEAKER_03 49:52

Det er så meget voldsomt, og jeg tror også, det var meget voldsomt. Den modstand, der var for politiet.

SPEAKER_02 50:02

Og det er jo fucking sejt, at de mennesker, der var der og demonstret, og det var afligt, at der ikke var flere. Altså, at det på en eller anden måde er sådan lidt en fringe kamp imod NATO, som jo ikke, det synes jeg ikke giver mening, når krig og fred, og er på næsten alle tanker. Altså sådan det noget, vi alle sam går er bange for alle sam, og sådan bekymrer os om. Og vi mærker det i vores hverdag hele tiden, og som jeg kan mærke, at det har ændret, hvordan jeg forholder mig til fremtiden om min materielle verden omkring mig, og sådan skal man have vand stået i kæder, og du ved alt sådan. Og man så, at det så at gå ud og sige nej til den imperialtiske krigalliance er en fringe ting. Det er trist. Det viser bare, at vi har et enormt stort sådan ideologisk arbejde og lave foran os for at skube nogle andre narrativer for hver sådan. Det er ikke NATO, der beskytter os. Det er ikke det, der kommer til at skabe fret i verden.

SPEAKER_03 51:08

Jeg håber det virkelig også at den her podcast afsnit også, måske ud over dig. At der også var nogle andre, der føler sig lidt uvidende og skulle lige have en for større forståelse.

SPEAKER_00 51:20

Men jeg tænker også, som du sagde tidligere, at det at bygga alternativer at både være imod noget og være før noget. Og det er fx Solidarity Collective, som du nämnt tidligare, att det här ukrainska anarkister. Det at det kommer her till, att man kan visa praktisk solidaritet genom att hjälpa dem at köpa in. Det er også sindssygt vigtigt, synes jeg, at vise den praktisk solidaritet. Og vise, at vi står i solidaritet med folk, som kæmper. På trods af, at vi er mot imperialistiske allianser.

SPEAKER_02 51:59

Og det var meget tydeligt, at der er to ting, man kan gøre her for at støtte dem. Og den en støtte med penge, altså man kan gå ind og doner penge til dem på deres hjemmeside, eller man kan købe mer, tror jeg måske også på deres hjemmeside. Eller man kan, hvis de kommer i nærheden af dig, så kan man ligesom købe ting og støtte med penge. Men de er også meget sådan, de producerer en masse materialer. De har produceret en masse videoer på YouTube og sådan, som de også bare rigtig gerne vil have. Folk ser, fordi de gerne vil have skuppet og flyttet den her politik mere centralt i Europa. De fortalte, at du ved, jo tættere de er på den ukrainske grænse, altså sådan folk i Østykskland og sådan noget generelt, jo mere, jo mere vi fjerner os, jo flere kilometer vi kommer væk fra frontlinjen, jo mere naiv bliver folk omkring deres antikspolitik. Hvad de ser som naivitet. Og det vil de ligesom gerne have lavet om, at de vil gerne have lavet en mere coherent sammenhængende venstre orienteret freds antikridspolitik, som de ligesom mener, at man kan. Man kan bland andet skabe ved at gå ind og høre, hvad de tænker om det, som jo er enormt relevant, fordi de kæmper i det hver dag. Så det vil jeg bare virkelig opfordre folk til at gå ind og se nogle af de her ting, og sådan høre, hvad de har at sige. Og det kan man bare bruge fem minutter på. Måske kan vi længe til det? Ja skal det.

SPEAKER_00 53:20

Let's gøre det. Har jeg noget sidste kommentarer?

SPEAKER_02 53:23

Fok NATO.

SPEAKER_03 53:24

Jeg er Fok NATO, og tak kolden for at have lavet det afsnit. Jeg elsker noget, at jeg bliver klogere. Og det synes jeg er blevet i dag. Og jeg er fuck NATO, og jeg tror, jeg skal hjem og se de her YouTube-videer med den her anerkistiske ukrainske gruppe, og så tror jeg, jeg skal hjem og se nogle dokumentar om NATO eller et eller andet. Jeg har brug. Jeg har nu er blevet helt. Der er blevet underlogt noget, jeg har for at vide mere om. Så jeg tror bare, det er det, men fuck NATO er godt at slut på.

SPEAKER_00 53:55

Fuk nato, knygimperalismen. Død til us af.

SPEAKER_01 53:59

Jeg har ikke lov til, at det er rundt og det kan jeg tænke, selvom det er meget, så er det jo ikke så i.

SPEAKER_00 54:05

Det er lidt til et afsnæk af Chrak The System podcast, hvor vi har sæk. Vi vandet snart i bag i gang med morgenslig. Jeg ses.