Crack the System
Velkommen til Crack the System: en ny podcast, som vil give et månedligt overblik over, hvad der er sket på den radikale venstrefløj, samt dykke ned i et emne, som vi synes har særlig relevans hver måned.
Crack the System
Aktivistnyheder Juni
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Næsten halvvejs igennem juli er vi tilbage med juni måneds (og den første uge i juli) nyheder fra venstrefløjen. Vi går igennem retssagerne mod Studerende imod besættelsen i Danmark og mod Palestine Action i Storbritannien, de forskellige direkte aktioner, der er sket den sidste måned, sejren for Prosfygika i Athen og oprørene i Albanien. Og selvfølgelig alt muligt andet. Og så prøver vi et nyt koncept, hvor vi trækker et tarotkort for den kommende måned for at prøve at tyde, hvad der vil komme til at ske.
Så ønsker altså bare virkelig held og lykke med optagelserne. Jeg større det? Tak. Så går jeg hjem og pleje med i forkøvelse.
SPEAKER_03Tak. Jeg skal nok gøre det stolt ved sammer det ud.
SPEAKER_00Ja. Jeg har stort tilllid til, at du har størt på knapperne.
SPEAKER_01Og det er måske ikke lov til, at det giver ordentligt og give længere politiet, selvom de er mange mere, så er det ikke svær i kører, at det er det her at foret.
SPEAKER_02Tak. Du lytter til Crack the System Podcast. Din podcast, hvor du hører de vigtigste nyheder og hotteks for venstrefløjen i København, Danmark, Europa og nogle gange hele verden. Vi prøver at gøre det kort, præcist og relevant, så du kan blive opdateret og inspireret. I det her afsnit skal vi tale om måneden, der gik. Og den måde er junioned 2026, og vi kommer til at gennemgå nogle udvalde nyheder. Og så til slut kommer vi til at tale om, hvad der skal ske i de kommende to måneder. Vi holder en lille pause i julli. Og så slutter vi podkasten med at trække et så ret kort.
SPEAKER_03Det er jo et nyt fast indslag.
SPEAKER_02Det er nyt fast indslag, som vi skal prøve af.
SPEAKER_03Det er jo Gave, som er vores derot master her. Men det er jo blevet sygt. Så vi må prøve at finde ud af det. Og to alene. Og det er også Give som er vores soundborgmaster. Så jeg fik lige en hurtig crisko af, hvordan man gør det. Men måske bliver lidet lidt under lidt. Det ser vi på. Og hjørner er jo her ikke mad i dag. Det er også to. Det er meget klarin. Fidt. Skal vi starte?
SPEAKER_02Let os start med nogle nyhedre fra Danmark. Og den første, jeg har, det er en lille nyhed fra vores allesamens hadfest, nemlig folkemødet på Bonholm.
SPEAKER_03Jeg har spørgnet. Hvor sket det der.
SPEAKER_02Der er sket jo alt muligt. Og ikke særlig meget, der er værd nævne. Men vores venner i blå, altså politiet, de gik rundt med nogle små, så nogle mærker på deres uniform, altså nogle velgrogmærker. Og det gjort før, det kan de godt lide at gøre. Men dem her var en lidt usædvanlig type. Det var sådan nogle thin Blue Line mærker, som et amerikansk fænomen, hvor man ligesom, hvis man køber og gænge penge til en eller anden højjeret organisation, så kan man støtte politiet både moralsk og visuelt og økonomisk. Og der er sådan dansk pangang til den her bevægelse, som altså hedder Thin Blue Line. Så politiet på folket gik altså rundt med de her velkro mærker på deres uniformer. Det må de ikke det har riget været ud at sige for et par år siden den tidste gang, der gjorde det, men det virker altså til, at de begynder at gøre det igen. Ellers så er den beskæld ikke gået igennem hos Brandhåndspolitik.
SPEAKER_03Og den blevet line kan man jo sige, at den symbol betyder, at det simboliserer, at politiet af den her tynd blå linje med dem, som står som forsvarer af samfundet imod anarkiet eller det. Al det kær, som vil komme, hvis vi ikke havde politiet. Det er kun den tænke tænkerlinje af på tillinjen, som står i vejen for det.
SPEAKER_02Og hvis man ser en politiet går rundt med sådan den her, så tager et billed og send det til dumben. Altså det uafhængigt i politi. Det er sjældent for med hold, men man kan lige så godt gøre det. De skal behandlet klin. Og så kan det jo være der en eller anden begend der ud, der får en repræmant. Fi selvom de tillder sig rigtig meget, så er det faktisk ikke alt i må. Og det her, det er faktisk sådan helt efterbogen. Det skal det bare ikke.
SPEAKER_03Det må jeg ikke gå med af stren af simbolet på sin unif. Det. Okay, jamen, jeg har også. Jeg har også nogen, hedder fra Danmark. Der har været et tærvær på sove kulturcentret værken i sove. Og det var fordi, de skulle holde et grundlovs arrangement, hvor det nationalister Dansk samling, der har inviteret til grundlovsdag. Ved du noget om dansk samling, jeg føler aldrig har den flank.
SPEAKER_02Det er af de der gamle højfløsorganisationer, som er lidt mere sådan forenings Danmark. Som mest organiserer gennem de her slags møder og offentlige møder. Men det er sådan gamle mennesker, som har meget stærk forbindelse til den ekstrem højfløj Danmark.
SPEAKER_03Jeg hyggelig pensionist nat i foreningen.
SPEAKER_02Någon den stil.
SPEAKER_03Og det havde inviteret Danger Norft fra Generationen Identitær, som sådan stjernumret til deres arrangement. Og han var en dem bland andet som klatte op i manemåsken i København i julis år. Og hängte banners op på det så om remigration. Så det var en kampanja omkring folk steils in till vägen og få att det avlisar. Det gjorde det så ikke. Så när den förgemanget så fik det så besök och det tills målet. Och det blev väljat grafit på med buskrap och som stopp för små, bekempsismen och dropp generation identitet så nu. Så det var det första. Och så kort därefter, så var det en aktion imot Svendborg, Söffelsskolor i som ligger i Svenborg. Grunden till att den blev besökte var att de har deltat i onset tronoshow som vi har nämnt nånt det sen avsnitt. Som gärt på det, en sån konferenser eller uppvisning af forskellige troner, var bland annat helpigt, den israelska våben filmen deltog. Och det kom så en uppfordring för gruppen på Vänska flagen om att göra motstand imot konferensen. Och där har så Thomas skulle lång hit som är innovationschef på Söfskolan och vad nu det betyder. Han har en fel under konferensen och är trovkraftarna med militariseringen i den utvänelsesekorn. Så jag sa att det var någon folk som lånade ett bustrep på skolan om att hålla upp med att tilltä i att levo trånar för vobben. Och det var gick den sket, i förhåll til Ondse, Dronvik, där var också att i Ondse så på den bara som hör anarkistbar. Spoiler, det är så lite anarkistiskt. För det var nogen när man till ett sociellt hangout event i förbindelse med den internationella dronishow. Så vis man behöver att ha kigget på droner hela dagen och lyssfat bara slappa lite, och högger sig med någon andra.
SPEAKER_02Fravomindustrin.
SPEAKER_03Ja. Ja. Så kan man bara ta till anarkist bara i Odense och föra den. Och som svar på det så fik det så besøg om natten med en spændenfull, kackelag som blev hält i. Vi kan også næna att der var også andra aktioner og demonstrationer imod Odense Tronershow. Der var en lovlig demonstration uden for hver dag, så i to dage, som det fandt sted. Og der var også. Den ene dag, tror jeg i hvert fald, så blev den demonstrationen også. Tiene bloket, hvorn folk blokerede indgangen og gjorde, at programmet bliver forset. Så ja godt.
SPEAKER_02Jeg skal ud til alle god folk på Fyn. Fedt. Vi går videre til en Københavns Demonstration. Den står Stop Trump dem, som der forgik i starten af juni. Hv besøgt dem. Der var flere tusind mennesker. Og bare et helt vildt program. Det er bare altid imponeret over, når folk kommer over det organiseret og sådan spredt på den måde. Men en masse sejtal og nogle vilde musiker, altså Trak, Peter Ingemand. An i sæt fra The Savage Rose. Og selvfølgelig raske penge i gammel kendning.
SPEAKER_03Men det er ikke rigtig gevand, det er ikke rask i penge nemlig.
SPEAKER_02Det skulle være gået rigtig godt af det, jeg har hørt.
SPEAKER_03Fedt. Ja, så går vi til en retssag, der lige er blevet afslutet. Og det handler om det, branddag den tal, som var imod global aktion for halvandet år siden nu, det var det i januar sidste år. Og deres kontor blev smidt af håndgrand og benin, som blev sat på ind på deres kontor, så kontor blev helt ødelagt. Og nog af dem, som vede i bygningen overven, var meget tæt på, at de kunne have døde i angrebet. Det gjorde det så hærligvis ikke. Der var ikke nogen, der blev så fysisk skærd. Det var en meget voldsom attak, som blev afviklet af, eller som der stod både. Virgat det har varit marokanska nationalister, som har angripet global lektion, för det är globalation i lang tid har varit en viktig stämme i kampen för att frit väst Sahara. Väst Sahara är ju besattet i Marokko. Och det vill vi för det blir medelskap som sakar tillhör Marokko och stopp supporting terrorism uanför. Det lina man att ha varit, alltså ett leje angrib att den där det, i sälit den här marokenska nationalisterna. Att det har ikke personligt væt är det verkadet till. För det är två personer som har blev dömt. Den är 2 år den 90. Det är bigget så får lange, fængsel straffer nu och så avvisningen fra Danmark. Och ja, det är ju bara synd att se att det så ännu att det folk som är blir. Som har gjort det här frygtliga ingreb för penge. Men alltså den där som står ad och det alltså att det går stadig fri och det kan ikke nås på den måde. Så det betyder ju att den västariska fri husbevægelse är ju på måske sikrare nu om för den domen. För den med pengar och den är med mag at gøre noget är stadig og kan bara gøre det samma igen. Finna nog andra desparat folk som er i det kriminella miljø og som gerne vil gøre sådan for betaling.
SPEAKER_02Ja, og vi aler jo ikke om det er den marokanske stat, eller efterrændningstjeneste, eller om det er nogen, hvad skal man sige, organiseret nationalistiske grupper, der står bag det, men det er jo formentlig ikke de her to mennesker, som nu har fået altså smadet deres fremtid som er dem, der bestiller det.
SPEAKER_03Nej. Og der er jo. Det er ikke første gangen som Global Aktion, fx er blevet sådan tikaneret eller truet fra den markanske nationalistiske stat og bevægelser. Og ja.
SPEAKER_02Det er lidt glæden.
SPEAKER_03Ja.
SPEAKER_02Vi går lidt videre, og vi tager en tur til folketinget, hvor vi skal tale lidt Anne Bjerge, som jo er en af de nuvalte folketingspolitikere forskår bevægelsen. Og grunden til, at vi tager hende op igen. Vi har jo snakket om det her de sidste 3-4 måneder siden valget, føler jeg. Det er, der har været en interessant. Sag med Anne Bjerge, hvor hun er blevet tvunget til at forholde sig til noget, hun tidligere har sagt i en podcast, tror jeg nok. Oming af den talet på Anders for Rasmussen i 2003. Og hvis der er nogen, der ikke kender det eller har hørt om det før, så kan man godt sige, at der var nogle aktivister fra en gruppe, der hedder Global Rød, som kastede rød maling på Anders for Rasmussen i år 2003. Det gjorde det, fordi han jo var drivkraften bag Danmarks kridsdeltagelse. Og de fik en igen i 2003. Aktivisterne fik en fængseldom for vold og komme så ind og sidde på den baggrund. Og det betyder selvfølgelig, at sagen er afslutet. Det særderen, at jeg har taler om i en podcast 23 år senere. Og da hun så bliver valgt, så grager medierne det her frem igen, og så ser jeg, nu skal du forholde dig en gang til som folket politikere til. Kan du stå inden for det her eller ej. Det synes jeg er spændende at. Spørgsmålet om aktivister vil tage afstand til andre aktivister er jo noget, der går hundredvis af år tilbage. Det er jo sådan en del og hersknik, som magthærerne og medierne bruger til at gøre vores bevægelser svære ved at stille for en mikrofonet og siger, vil du tage afstand til den her person, eller nej. Og det er jo præcis det, som A oplever her. Og når du er folketingspaldiker for et parti, så er det en lang svær situation at stå i.
SPEAKER_03Ja det er så latterlig. Som fres, som jeg føler, vi har mange af så har hørt mange gange, at tager du afstand for det her, der har du afstand for det her. Så jo i så selv heller ikke betyder sådan, det betyder jo ikke noget. Aarhus det er jo bare en ritual, eller hvad man skal sige.
SPEAKER_02Og det var heller ikke, der gjorde det. Jeg ved ikke, hvor gamle, hvor hun bare på det tidspunkt nok ikke sådan. Så det er også lidt et absurd spørgsmål. Men en måde, hvor der bliver kilder mellem hende og resten af bevægelsen. Og det må være op til jer selv, hvordan I synes, at hun håndter det. Men vi kan i hvert fald allerede se det nu ikke. A de andre politikere og medierne og maghaverne går ind og prøver at skabe den der spittelse, som de rigtig gerne vil have.
SPEAKER_03Går jo den her kommentar i en podcast, så får en anden podcast, så tror jeg, at jeg kan tale for hele redaktionen, når jeg siger, at vi tager ikke afstand fra dem, der kaster meget på Anders for Rasmussen i 2003.
SPEAKER_02Men vi tager afstand til Anders for Rasmus.
SPEAKER_03Ja, det gør vi. Hvis du synes, at det var volligt at kasta med Anders for Rasmus, så vandt bare, at du får hører om i.
SPEAKER_02Megvorligt.
SPEAKER_03Meget. Jeg har ikke nogen danske nyhed. Vil du ikke tage den videre, før vi går til det mere internationalt.
SPEAKER_02Jeg har to kort nyhed. Der har været en retssag mod nogle aktivister fra gruppen Student mod besættelsen i en gruppering af studerende på Københavns Universitet, også andre universiteter. Og retsen handler om en blokade af rektoratet på Københavns Universitet, som foregik sidste år eller for år, tror jeg, hvor aktivisterne gik ind og fik ligesom adgang til rektoret, og fort er det. Det ansatte, at når I kan vælge at gå med i blokaden, eller ikke kan tage hjem. Og det er jo sådan en lang forhistorik med på KU, det er sket, jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg har lyst til at sige 30 gange siden 1960'erne. Det nærmest på folk. Det nærmest en folkesport. Og i lang tid var det noget, man kunne forvente, at man gik der fra. Altså uden sig. Uden noget som helst ikke. Altså, man fik højstænd løft af. Det er også sket på rågt. Det er sket på Aarhus Universitet. Jeg ved ikke med syddansk og Aalborg, men formentlig også det. Det er en helt almindelig ting for de universitetsstuderende at gøre. Og grunden til, at de kunne slippe straft fra det, det var, at man sige, man har haft sådan en aftal om ikke at involvere politiet i sager mellem ledelsen på universiteterne og de studerende. Det er noget, der stammer helt tilbage fra middelalderen, faktisk, det må vi ikke gå ind i. Men man kan sige, at universiteterne har været et politifrit område ind til de sidste par år. Og især med Palestinbevægelsen, har vi set det. Det er også sket lidt før med nogle nedskæringsbevægelserne i 2010. Men så har man altså set ledelsen af begyndt at rykke politiet ind på campus. Retssagen om det her, den foregår vist nok stadig, mens vi laver den her podcast, så der ikke færdigt dom endnu, men den kører som sag om husfredskrænkelser. Og det jo, når man går ind på et område, som ikke er ens egen kontor eller bolig eller et eller andet. Og ikke går igen, når man får vid, man skal gå igen. Det er jo nogle aktivist, der altid har gjort, kan man sige. Alle husbættelser, hvis man er blevet siget efter besat et hus. Så det jo typisk det her, man bliver siggt for. Og det er så også den sættelse, som den anklag, som de studerende står over for lige nu.
SPEAKER_03Jeg synes, der var noget spændende. Jeg har lavet en analyse af det i hvert fald, hvor det spekulerer omkring, at mange af det tidligere sager, hvor der har været besättelser af rektoratet fra exempel. Så har det været imod regeringspolitik på en lärmål. A det har universitetet så kunnat skåla sig med att det är en beslutning som det tar. Vemod den här beslutningen om att samarbeta med israelska universiteter som det handlar om, den här säger. Det här är landasmus bekräftat i ett mål med studären och besättelsen att det är universitetet som beslutar om det. Ja. Och så syns jag, det är spännande också. Vi ser ju en drejning af att universiteterna, så det blev vämmet att vi är på den här mål, att det blir lite mer som rösten är som fan på en eller annat mål. Det är ju det där. Vis man vis man låbersättelser och alla modliga andra står så blir man sikker för huskränkelser. Men det ser ju alltså bara om att det är ett radikellt av, eller vad man ska säga aktiv organisering på universitetet som är skärppt den proceduren att man inte involverar politi. Det är ju en gratrus demokratisk struktur på en lämnivå som går tappt i det att på den samma mål som vi kan se med begränsningar i streggeret, för exempel, eller alla roliga steder var protest har blevet sett som en legitim form at bruge sin stamme, og at prøve at påvirke som nu bliver kriminaliseret.
SPEAKER_02Ja, og hvis vi kigger til andre lande i Sydamerika og i Meksik. Der er de studerende ret til at organisere sig fritt til at protestere til at besætte langt mere omfat på samme måde, som den har været i Danmark. Men der er der jo store universitetsområder, hvor politiet ikke har nogen adgang overhovedet, og hvor man formår at holde de her campusbesættelser i overvis, og virkelig også forsvare dem med alle midler. Det kan man godt grave sådan ud i en regnful efter, hvis man synes, det er spændende i så i Mexik og Columbia. Og det i hvert fald en ting. Men vi får se, hvordan den ender. Det kan være, vi gerne opdate i næste nyhedspodkast. Så har vi en lille nyhed med fra skilfestival. Det er jo ikke sikkert, at mange af jer var der ude. Men Nikop, som man jo godt kunne argumentere for, om det er sådan den nye venstrefløise antikf. Det ved jeg ikke rigtig. Men de spillede en koncert. Den var. Det er jo berømt og berygtet. Især for deres politiske budskaber omkring kolonialismen, omkring forbindelsen mellem den irske frihedskamp og den palstinensiske frihedskamp.
SPEAKER_03Jeg har varit den før i Storbritannien.
SPEAKER_02Siget for terror støtte. Og jeg vist et spold af flag. De gav en koncert på Roskilde. Det var en fødde koncert. Der var sindssygt mange mennesker. Og den havde de her politiske budskaber, som folk mere eller mindre forventede. Grunden til, vi tager med i dag, det var, at de inviterede også aktivister fra de her camps, som der kommer til at forgå her til sommer, under navnet Break the Change. Jeg har taget nogle af dem op på scen, med banner for at gøre lidt reklam. Og jeg ved ikke, hvilken aktivist vil sige nej til at stå for den 30.000 mennesker.
SPEAKER_03Det er en god mulighed af. Det lameret på det projekt.
SPEAKER_02Det skal lave her til sommer. Det er sjældent man som aktivist får lov til at holde en tale, for så mange mennesker. Så skal du ud til, hvem du var. Det var flot gjort.
SPEAKER_03Ja. Ja. Er vi klar på at gå til fra dank til vores internationale nyheder.
SPEAKER_02Det synes jeg.
SPEAKER_03Så kan vi starte med något andet fra Storbritannien. För det är ju noget, vi har snakket meget om i den här podcast. Retprocessen omkring Palestinaction i Storbritannien. Og det har så kommit två nyheder omkring det. Det ena är att som jag har förtat tidligare, så blir det ju den lag som det britiska parlament som. Alltså får du betännade Polestinaction som en tärorganisation. Det blir ju. Det blir dömt i rätten att det är olåligt. Men det antidås regeringen och det här, anke domstolen beslutad att det var lovligt och livel. Var de argumenterade för att för att Polistin Action inte är en legitim protestgruppe. Det är specifikt fokus på att deras struktur innehåller hemliga sällan, alltså att det är obna med vad det organiseras i cell. Selvom det inrömmer att det fanns en bra folklig bevärelse för att fritt Palestina och för att stoppa på vår explot. Så det betyder att Polestin Action stadigt blir betejn som en tärorganisation i Storbritannien, och det är ju verkligen 3000 mänskör är blivet. Arresteret. Nästan tusen tror jag är blev sikt för att sätig det för att det ska att det stöta Pestinaktion. Vilket så harten jag att den rasistiska stereotypen som har varit tidliga i Storbritannien och resten av västvärden om att terrorister är muslimska men nu starkt uppförat i Storbritannien, var den typiska person som är sikt upp för tär nu är en kvinnlig pensionist. För att det står med ett skilt. Och det använder rätt sig är att fira polistanskin aktivister som udlagt någon droner i 2420. Alltså, det är klarte in i en vattenfabrik och det är udlagt en massa troner som skulle sändas till Israel. Det är så blev dömt och det är blev dömt som terrorister selvom siktelserna i sig selv ikke innehåller någon terraförbrydelse. Jag synte specifikt att det är spännande att nånerna för det att grunden till, eller alltså målen som de här argumenterade för att det skulle döma som terrorister, var att deras aktioner har haft som mål att påveka den britiska och den israelska stat.
SPEAKER_02Märkte politik här.
SPEAKER_03Och det ser ju nog om, vad det där var sket med tæreggreppet. Det är ju ett begrep som er blevet. Reket mange ganger var mere och mer betagnet som terror. Men det ser nog om, hvordan det her mennesker tænker på politik og tænker på aktivisme, og at almine mennesker bland se i politiske beslutninger. At hvis man prøver at påvirke sin regering, så er det terrorisme.
SPEAKER_02Og hvad skal man sige, især med den britiske stat, så man kan sige, at der var en virkelig interessant og skræmmende forhistorie med terror, som knyter, altså i Norgerland, som i vores næste nyhed. Og man jo også i løbet af halvd'erne og 80'erne og 90'erne også udvidt tergrebet mere og mere til at kunne indholde så mange mennesker som muligt. Og pludselig havde man hundredvis og tusindvis af irske nationalister holdt fanget som terrorister. Og det var også en væbnet kamp, som forgik til delt på noget britisk territoriet. Men i dag har man altså udviklet det til helt fredel pensionister, der sidder på jorden men et skæld.
SPEAKER_03Ja. Og man måske. Kær vi nævnert i den ret sag imod det her fire palestinaktivister, så beslutter dommer også, at det ikke må tale om, hvor før det gjorde, det gjorde i retten. Så det må ikke nævne noget om deres grund til at gøre det gjorde. Medier må det heller ikke rapportere fra retsagen i jorden, fordi det har et jørsystem i Storbritannien. Det må ikke vide noget omerne vil blive brugt til. Det er meget, og deres advokat bliver troet med, altså at blive sagt, hvis det nævnt noget omkring Palestina. Så det er meget kontrolleret, og kunne måske sige, retsusik proces.
SPEAKER_02Jeg tænker, hvad handlede den ret sig egentlig om. Hvad havde jeg snakker om. Det er det klist. Vi bliver lidt i nærmået, men vi har en nyhed med fra Nørgland, hvor der har været kæmpe rasse optøj. Det var også noget, vi så i store del af Storbritannien året inden, altså i 2025. Og når vi tager det med i dag, er det, fordi det var omfatten, at det var voldsomt. Der var folk, der blev brandt ud af deres hjem. Der er folk, der er blevet overfaldet på gaden på baggrund af deres hovedfører. Og der har ligesom været et kæmpe skadekampe mellem hvide nationalistiske demonstranter og myndighederne i de her områder. Særligt i Badfast og resten af noget. Det er jo ikke fordi, at det er noget nyt. Man skal man sige, at det her område har jo masser af forhistorier med kampe med myndighederne. Men det er noget nyt, at hvide mennesker påtager sig identitetspolitikken. De taler om racisme, begået mod hvide mennesker af andre mennesker. De taler om at vilde en anden slags særbeskytelse, og man trækker virkelig nogle linjer op mellem i anden følelsing, rigtige hvide mennesker og andre hvide mennesker. Hvor også tidligere, så har man siger, de rasistiske fløje i England har været meget orienteret mod sådan en meget etnationalistisk rasse, altså Engleren, som personer er bus sat i England. Men nu udvider man den vidheden til også polakker, som ellers har været noget, som faktisk offer for rasisme. Eller ikke rasisme, men diskrimination af hvide mennesker i England. De bliver nu sådan putt ind under vidsparden, hvor folk som Inder eller Pakistaner, der måske har haft familie i England eller Nøjland i flere generationer, bliver gjort til de andre, og bliver gjort til gerningsfolkene, altså i følge de her aktivister.
SPEAKER_03Det er fantastisk rasisme og nationalisme.
SPEAKER_02Det er skræmmende, jeg ved ikke, om det er gået lidt i sig selv igen de sidste par uger, men det pludser ligesom op igen og igen. Og det er også noget, som på en eller anden måde, hvor vi ser højjer fløjaktivister, vi ser højre radikal milliardær puds til gløderne, hver gang, der kommer den her slags ting. Og desværre må vi jo konstater, at det virker.
SPEAKER_03Det er meget skæmmende. Vi går videre til nogle forskellige demonstrationer, som der har været i Tyskland og forskellige massaktioner i Tyskland og Holland. Først så har vi i stillingen af maj, så sket igen. Anteligandet gjorde jo mange store massaktioner imod kul industriet. Ja fra hvad det nu kan være, 2014 til 2019 sådan noget. Og så begyndte det at decentralisere sig selv mere og gøre mere som lokalektioner, så de har ikke haft det her kæmpe store massaktioner på et par år. Det har det så vandt tilbage til at prøve igen nu. Og der var en massaktioner, et par tusin mennesker deltog imod primært gas, infrastruktur og vbenindustrin som også varet nytt af den har startet med, altså begyndt at bruge det her antimilitarisme. Begripet os og have det som et fokus. Og i Holland så var der også en masse aktion imod af dataccenter, som er ved at blive bygget af Microsoft.
SPEAKER_02Det lyder som en god idag.
SPEAKER_03Det er jo meget i diskussionen lige nu. Det lidt meget spændende. Det har også tit, at de har samarbejdet meget med lokal befolkning, som også er imod datet. Dem der både i området, som også heller ikke ville have et dater i deres lokalområde har sættet op om massikationen. Og så har der været en massaktion imod AFDs kongress. FD är ju alternativt för Ducland, det här tyska har nationalistiska parti. Var runt 10.000 mennesker deltog i at pråva at blokera deres kongress. Sista gang i hører kongressen så lyckades det att försmäka kongressen ret meget, för det var så många mennesker som deltog i blokerna. Det lyckades ikke den här gang, men det var fordi att AFT havde ändrat på deras rutiner så de havde sendt folk i kongressen i farve så att det ikke behövder att komma den samma dag. Så det visade ju, på en eller annan måde så är det stadig en särskilt, tänker jag, att det blir att tillpassa sina aktiviteter. A det kommer inte kunna avvikla dem urden och modstand. Og det har også varit några andra klimamassaktioner i Holland och i Belgen som var planlagt, det var självras i Holland og Gort Rus i Belgien, men det blev bækket så avlyst fordi det låg i midt i det där kom till at bli. Den meget varma hedbøga som kommer på Europa i slutningen af juni. Så det er jo noget meget ironisk. Det var meget trist, at masaktioner for klimet blev aflyst på grund af bølgen. Og det er altså, det var jo den beslutning, som det føler, at det var nødt til at tage, fordi det ikke kunne garanter, så det ville være direkt farligt, at laver den her typ af reaktioner i den varme og var ude i mange timer i solen uden at kunne køre sig selv ned og sådan noget. Men det siger jo noget om den tid, vi laver i, eller hvor man skal sige.
SPEAKER_02Det er nok ikke sidste gange, vi ser det.
SPEAKER_03Nej.
SPEAKER_02Så må man jo planlægge den anden dag.
SPEAKER_03Ja.
SPEAKER_02Vi tager sådan lidt smudtør til Albanien, hvor nu for 36 dag i trækker, at der har været massive protester mod et sådan resort, hotel, resortbygge projekt i et beskytte naturområde, hvor der er flæinger og alle mulige andre fædre, som godt kan lide at være. Der udvikler sig til nogle, altså man kan sige, at det udviklede sig meget fra sådan specifikt, sådan vi imod det her resort, luktenede protester til mere generelle, folkelige masser mobiliseringsprotester imod det etableret styre i albanien, som man nok godt uden at gøre alt for mange mennesker keder, det kunne sige, hvor bred af korruption og ugennemsigtighed og en magdeligt, der virkelig sætter sig igennem. Men det stikker ikke helt af nu. Jeg tror, det har potentiel til at stik rimelig meget af og kunne betyde en helt anden retning for albanien i de kommende uger. Og det vil jeg bare op for dig alle til at følge med i.
SPEAKER_03Det føler så meget, så man er 2026 ting. Det er jo Trumps datter, som gerne vil bygge det den her øgren til et luxus resort. Ja.
SPEAKER_02Og så er det nog, der ser nok andok. Og det er inspirerende.
SPEAKER_03Ja, det er det. Noget andet som er inspirerende af en nyhed fra Grignet. Jeg har vi også snakket om hertidere om det besatte området grås viga i aten, som var troet af redning, og det har så vundet jer sag i hvert fald middel tidligt. Der var jo to personer, som var på sølvestræket. Dels i Stetolet Sjansis, som havde sølgtet stræket meget lang tid. Jeg tror, hvis jeg husker det rigtigt, så havde han sølgt stræket i 175 dag, når søldelstrækken blev afbrødt. Og så var det Svend Pont, som havde sølgtet stræket i noget kol. Jeg tror som 45 dag när det blev afbrød. Og meget tid på, at det var på grund af sølvestreken, som det blev beslutet i atensbyrået at sætte projektet på pauset. Så det var meget tæt på, at Aristotelis var sin sødstræk. Line nu så virker det til at faktisk overlever og bliver. Det kalder stadigt på folk for at kommer der til at hjælpe med at renovere, og så forberede før mulig kompletation, fordi det står ikke helt på din råd, at det nu bare kommer til at være nemt og godt. Men lige nu kan vi glæde os til nogle gode nyheder.
SPEAKER_02Ja, det er virkelig rart.
SPEAKER_03Ja. Det er ikke så tit, man får den.
SPEAKER_02Nej, det er det vigtigt. Det er du mere. Nej, men vi har jo en masse gode nyheder om ting, der skal ske den næste måned.
SPEAKER_03Men jeg har faktiskt en sister nyhed område, der har sket. Og det är omkring VPN virksomheden mål. D så VPN är ju. Det står för Virtual Private Network. Och det är så må att bru internet mer anonymt. Det betyder att det blir svært at spå vad man tittar sedan internet. Det är oker beskrivelse. Jag tror att du vill mer om det tekniska.
SPEAKER_02Jag tror att man kan se, det kan god måde att skåla vad man laver när man är på littet.
SPEAKER_03Och man har ju varit måske aktivist förrukna, i eller fall i Danmark, aktivist förruckna VPN. För att det har en stor att komma med. Alltså det har været som tillknit till den aktivistiska miljö, och det har også taget meget tydlig stilling för anonymitet och för sådan privat liv. Så det var många där rätt åskad tror jag när det blev avslaget att in där höggrund, alltså slad mål. Nu har derat fem miljoner svenska kronor till Örebropartiet, som är ett fasistiskt svensk lokalt parti.
SPEAKER_02Det är verkligen många penge.
SPEAKER_03Det är verkligen många penge. Och vi ska lige gå i ett lille sidspår omkring Örebropartiet. Det är en rätt märklig historia, alltså vad det är parti egentlig är. För det blev startet af en fyr der hed Markus Allad, vi ser hur det förkert. Och han startade sitt politiska liv i ungänster som shopnak i den samma organisation som jag startade mitt politiska liv i som den svenska syska organisationen till Sub i Danmark. Var han blev smitt ud för. Han stade där och så gick han in i vänsterpartiet, alltså svenska enhetslisten. Van blev smitt ud för att han visade sympathi för den revolutionär fronten som på den tiden var den mest militanta svenska antifasistiska organisation. Så han blev smitt ud för vänster partiet för att ha vart för allt för militant, antifasistisk. Och så startade han så samman med en annan person som blev smidt ut den samma grön. Så starade han en, jag tror, jag stann att jag startar en podcast var det tro snagar om varlig vänstrafan var att man har kommit för langt vägfrånbevälsen och det utvecklade i en sån som man gör sit andra gang av en sån arbejder konservativ retning på en eller anden måde. Så som træcker någon tråd til den tidliga arbejdsbevægelse, men går mere och mere i en konservativ retning. Og nu har så startet det her lokalt partiet, hvis vigtigste spørgsmål er remigrationen. Så det er gået langt ud i den ydreste hag siden där. Mærkelig organisation og mærkelig, nog mærkelige på sådan det er en meget underlig historie på mange måder. Og det er så den, som den her grønne til har besluttet at give 5 millioner kroner.
SPEAKER_02Det er jo bare sådan et eksempel på, hvordan mange af de her også ikke virksomheder og andre typer af virksomheder, jo kan sælge et produkt, som på en eller anden måde appeller meget til aktivister, der måske stiller et ikke konkret behov, som aktivister har, altså i det her tilfælde en det penge tjeneste. Men det kan være lånt i fjerd. Det kan være noget man gør alene for at tjene penge. Måde at have også haft sådan en fast pris, 5 euro per måned. Vi kommer aldrig til at hæve prisen. Al muligt bla. Og så kan man også være sådan, okay, men hvordan har en af stiftende 5 millioner kroner, han bare lige kan doner til et random underligt politisk parti. Det burde jo ikke kunne lade sig gøre. Så vi måske også finde os nogle nye VB-udby, eller selv laver nogen sammen med nogle mennesker, der ikke viser sig over høj.
SPEAKER_03Det har. Det virker til at være ret dårlig stemning internt i modvård lige nu. For mange som arbejder der har også en aktivistisk baggrund og sådan meget idealistisk idéer om hvorfor det har valgt det arbejdstid. Så det har været. Det har været någon intern organisering för att få ham smidt ud. Men igen, det kan man ju ikke. Han er ju virksomheden. Så det ser ju også nog bara om sådan. Om det kapitalistiska systemet. At dem der arbejder, har ikke nog mærkt over hvem som styrer virksomheden. Og man kan sådan set tage den i vilken retning han har lyst til.
SPEAKER_02Men en opfordring, skæft abonem. Du kan også opsæt et abonang med faktisk pengene tilbage. Og så kan det være, vi vender tilbage med en befælling til en bedre. Vi får endnu videre på et eller andet tidspunkt med jeg ved så ikke mere tør.
SPEAKER_03Nej. Nej, det tror jeg heller ikke.
SPEAKER_02Skal vi tale om noget lidt mere opløftende.
SPEAKER_03Ja, la os tale om, hvad der sker.
SPEAKER_02Den første ting, vi vil huske på, det er, at Nørrebro Pride er tilbage. Det er vist den 14. august, hvis jeg ikke tager helt fejl. Og der er ikke vildt meget info om det endnu, ud over at det kommer til at ske. Så ud aftaler din kalender. Det er den mest ordentlig og mest rigtig måde at fejre den dag, hvis der altså er noget, som I fejrer derude.
SPEAKER_03Er det ikke i den 15. august.
SPEAKER_02Det skal nok passe. Jeg tænker, at det er den der lørdag 2. lørdag i August.
SPEAKER_03Det er virkelig felt at det er tilbage. Nuligt nemere er at skrive handal som en del af den næsten flotil bølge kommer til København. Det er nu den næde weekend. Den 10. eller 12. juli. Og der er nogle forskellige arrangement. Som har et meget fælt program. Så det affuder vi til at besøge du.
SPEAKER_02Og så vi jo taset rigtig meget for den her camp. Det sidste par måneder. Vi har haft datorene, vi har haft, så havde vi på et tidspunkt navnet. Og nu er det sådan da begyndt at give en lille smule mere info. Så det er helt sikkert koncert. Det var dem, der var til nikabskoncert. Men det drejer sig jo om de to aktionslijre under navnet Break the Chains.
SPEAKER_03Ja, og det starter den 7. august i på. Og så er den uge, og så er det nu i på sjallet. V går kollektivet mål. Som ligger tæt på har bæk. Og det er. Ja, det er så klassiskt kant koncept, tror vi.
SPEAKER_02Hvis du ikke ved campe konceptet går på, så har vi et fokus afsnitt, der handler om intet andet end det.
SPEAKER_03Ja. Og det har fokus på nogen danske virksomheder, som blandt andet tror, som bruger hvad hedder det, pesticides, som er forbundt i EU, men som bliver eksporteret til resten af verden. Og som forringer marken og vandet, som ekspanderer fil infrastruktur, og som bidrager til folk imod i Palæstina, og som skaber forskellige sundhedskriser rundt om i verden. Så masser af god grund til at.
SPEAKER_02Og så også bare har jeg lyst til at se mega fedt. De kommer til cyklet. Der jo ikke andet dybt skabnaget over det der valget. Sylvagen, som jo var 68'erne hibernes første rigtig camp, hvis man kunne sige det sådan ikke. Som jo nærmest var et slags afsnåt område i flere år. Og som lige nu er reddingsroet på grund af fucking vindmelter. Altså mega kæmpe vindmelder. Det så jo skabdan se ud i. Jeg tror, de var jo med til at bygge nogle af de første vandmæller i Danmark. Men nu står de til at blive sat ud på grund af lige netop det. Så lad os håbe, at Break the Chan skal ruske lidt op i tingene i svol, og vi opfordrer alle til at tjekke det ud og dukke op. Og hvis man ikke kan det, så støtte op på en eller anden måde. Der sker også en campe i Aarhus, den sker lige om lidt. Den hedder Resistance Kamp, og jeg sidder med plakaten her. Og jeg har lige fået den tilstand. Det ser mega fedt ud. Resistance Festival 13. til 19. julli i Aarhus. Der vil være skill shares, der vil være Flint Spaces, altså separatistiske spaces. Der vil være koncerter. Direkte reaktion og antikapitalisme, skriver lige. De har en hjemmeside, der hedder Resistance 8000 8000.org, hvor man altså kan tække programmet ud. Så hvis man ikke skal noget om lige om snart, så er der altså god mulighed i Aarhus området. Falt.
SPEAKER_03Skal vi så afslutte med tager kort.
SPEAKER_02Det tænker jeg altså. Det er jo ikke nok bare og snakke om, hvad der skal ske den næste måned. Det kunne også være ret at kigge ind i en krysalkål og sige noget om, hvordan kommer det til at gå.
SPEAKER_03Ja. Det skal vi så finde ud af nu. Vi prøver at trække, at tage ret kort. Og vi ved ikke så meget, om, hvordan man laver sig dem. Det må vi have giv til. Det bliver mere sådan spontan af reaktioner her.
SPEAKER_02Så vi giver et forsøg. Og der ligger lige nu, hvor mange er der? 876, der er ret kort foran mig.
SPEAKER_03Vil du ikke? Så skal jeg taget. Ja, det synes jeg.
SPEAKER_02Skal jeg give det til dig, eller skal jeg selv kigge på det.
SPEAKER_03Kig først på det selv.
SPEAKER_02Jeg trækker et kort her. Og kortet hedder strive. Og det ser rigtig hyggeligt ud. Det ser virkelig hyggeligt ud. Der er sådan. Det sådan en ildstråler, solstråler, som pærer ud i alle retninger. Og der er sådan, det ligner sådan nogle sætter med dyrehover, som på en eller anden måde bliver krydset med den her ild, og så er der sådan en øjne, som laver et eller andet sjov med sine vinger. Det kan ikke helt tyde.
SPEAKER_03Hold da op. Ja skal jeg et blandt. Mange sådan, der er meget sådan. Der meget eld simbolik.
SPEAKER_02Jeg tænker noget hæld.
SPEAKER_03Det bliver en varm som.
SPEAKER_02Og strive lyder jo ikke så godt. Det lyder altså. Det betyder jo konflikt. Det er det ikke. Det er sådan et clash.
SPEAKER_03Ja.
SPEAKER_02Al dem, der skal ud og lave aktioner og på camps, passer på jer selv.
SPEAKER_03Pas på hinanden.
SPEAKER_02Taget. Det er lidt nørg at så kigge på det lige nu.
SPEAKER_03Men som sagt, vi ved jo heller ikke noget om, hvordan man skider.
SPEAKER_02Og man kan se at det, der driver historien frem, i hvert fald hvis man er maksistisk.
SPEAKER_03Det er også klassisk. Hvis der ikke er konflikt, så sker der ikke noget.
SPEAKER_02Det er konflikten, som udgør vores samfund.
SPEAKER_03Så måske er det ret godt, at det betyder, at julet bliver en måned fuld af klaskant. Det håber vi på. Det kan vi håbe på.
SPEAKER_01Jeg har ikke lov til, at de har lige rundt. Det er ikke mere fand. Så det er meget af det, så er det jo ikke så.
SPEAKER_02Det var alt for den gang. Vores nuhed for juni 2026. Vi håber, I vilde med igen. Vi håber, I bliver opdet og inspireret. Og jeg kan også på.
SPEAKER_03Jeg tror da. Fedt. Tus.