Koldings Stemmer
Dette er en podcastserie, hvor vi inviterer til samtaler med mennesker, der har sat præg på Kolding og som har historier, erfaringer og minder med i bagagen.
Her møder du folk, der kender byen indefra, og som har noget på hjerte.
Podcastserien er optaget og produceret af Producktion for foreningen Kulturelle og Historiske Lydproduktioner.
Podcastserien er støttet af Fonden for Fynske Bank
Koldings Stemmer
Tobbers Del 1 - med Charlotte Pipenbring og Torben Lund
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Tobbers blev skabt med hjertet og en drøm om at skabe et sted, hvor folk havde lyst til at være. Dr var fokus på stemning, nærvær, hygge og fællesskab. Drømmen blev realiseret uden en egentlig Business plan. Det er en strategi der kan skabe magi, men også udfordringer, når idéer møder virkeligheden.
Tag med på en rejse i 3 afsnit, sammen med menneskerne bag Tobbers: Charlotte Pipenbring og Torben Lund, når vi taler om rejsen fra de første tanker og et ombygget genbrugsbutik til en travl café med en stærk identitet. Om at sige ja til det, der føles rigtigt – også når det ikke nødvendigvis giver mening på papiret – og om at finde sin egen måde at drive forretning på.
Samtalen kommer også omkring samarbejdet mellem Charlotte og Torben, de valg de har truffet undervejs, og de erfaringer og svære beslutninger, der følger med, når man bygger noget op sammen – både professionelt og personligt.
Det er en historie om iværksætteri med maven som kompas, om modet til at prøve ting af, og om at skabe et sted, der bliver til noget mere end bare en café.
________________________________________________________________________________________________
Vil du hjælpe os med at fortsætte med at dele inspirerende historier fra Kolding?
Støt Koldings Stemmer med et valgfrit beløb pr. episode via dette link: https://10er.com/koldingsstemmer
_______________________________________________________________________________________________
Podcasten er produceret af Producktion for foreningen Kulturelle og Historiske Lydproduktioner.
Kulturelle og Historiske Lydproduktioner / Producktion.
For 10 år siden tråd jeg for første gang ind i den nye cé i Topos, som var åbnet i et lille lokal gadg. Det var ikke en typisk kafé en retning og møde mig. Det var nærmest en veng med møbler og retrobillet og bare spild. Men ikke må hygbisk og en dejlig varme størning. Jeg følte det måske mere som en kafé, man kunne finde i København eller en anden stor by, hvor du kan mødes og få en lidt eller flasker til et skart frise. Jeg topper den gang som nu finder vi dagens klæste, nemlig jeg tog, som der tror. Velkommen til koldeker, og tak fordi I har lyst til at tage os med på jer spændende rejser med top. Og vi kommer også forbi et par sædg skud. Og selv. Men hvad egentlig jer jeg grundlæggende idé med åbne Toppers, og hvor kommet fra.
SPEAKER_01Topper kommer jo af en lang drøm om at sted og være chef i alt hus. Og det er pletet ikke. Vi har jo ikke snakket om det der med at starte selv siden 2007, tror jeg, eller sådan et eller andet. Og har gået og udviklet idéer og skiftet meninger og brainstormede lidt.
SPEAKER_04Jeg har rejs meget for at få inspirationen. Jeg tænker også, det derfor, du har følgen, at det måske var sådan lidt københavn havnagtigt. Vi har været meget på storefærge, og skrevet ned og skrev ned, og hvad skulle det være, og hvordan vi ville gøre det, når vi nu engang skulle. Det var ikke om, vi skulle, men det var, når vi skulle åbne selv.
SPEAKER_01Og så passede det bare ind i 2015, hvor Charlotte var færdig på universitetet og havde fået et rigtigt arbejde og havde råd til at forstå mig i min drøm om at starte med det. Så vi gjorde det utradition, det var, at vi overtog et gammel genbrugsbutik, og så byggede vi hele målet om og lavede det til vores helt eget, fordi vi havde den her idé om, at så var der ikke nogen, der kom ind og havde en eller anden forden til indtagelse eller opfattelse af, hvad det ligesom skulle være. Fordi problemet er, når du overtager en restaurant fra nogle andre, så vil du automatisk sammenligne det med det, der var før. Men i og med det har været genbrug, så var der ikke noget at sammenligne med. Så det krævede uanvendelig meget tid og mange kræfter og mange penge og bygge bygge hele skidet om. Men var også lidt en rejse, fordi vi ligesom gjorde selv at kunne selv bestemme, hvordan ville vi have det her, og hvad skulle det være og sådan noget. Og navn kom så egentlig af, at da jeg flyttede til koldingen i 98. Der ret hurtigt fik jeg øn topper. Og jeg tænkte, folk skal være. Folk skal vide, hvad det er, det går ind til. Så fordi det var så meget, så var det naturligt, at det bare skyde toppers. Så det er sådan toppens navn. Det er en kældre. Der er bare en kan nu andet.
SPEAKER_04Det er så egotisk.
SPEAKER_02Hom kommer jo jeres baggrund til. Hvor kommer du?
SPEAKER_04Jeg er født op vokset i King. Kinger Helen så beget. Jeg har gået i skolet og her på universitetet. Altid altid været i koling. Jeg har ikke engang været ude og tæt over noget. Jeg har bare været i kolling og arbejdet i kong. Jeg elsker. Kolding er virkelig mit DNA. Det løber i min år, og jeg kunne aldrig forstille mig at være forestille mig at bruge et andet sted. Og ja, så jeg har en kandidat i design, og interesserer mig rigtig meget for design og formgivning og sådan, men har også et andet ben i ledelse, så det er jo også meget naturligt for mig, og på en eller anden måde skulle inde som leder. Selvom min far har i mange år kaldt mig Danmarks mest højtannet barister. Så jeg har jo trods også haft det her leder ben at stå på, og virkelig nyt og være chef. Og være leder og som torben siger med at være chef i adhus, man faktisk også være chef over for en masse unge mennesker. Og til at hjælpe dem på vej. Og lære dem og arbejde. Det har virkelig været. Sådan min rejse i alt det her. Det er rigtig. Ja landet det rigtig stet.
SPEAKER_02Og får du vokset op ind.
SPEAKER_04Jeg har vokset op ude i blomst af kvarteret. Så det er ude, hvor hedder det ud i sydbyen derude. Det her brændær kvarteret. Det her. Bandkræven hedder det vil.
SPEAKER_02Og jul var jeg og det her.
SPEAKER_04Det er lige precis der ud af. Så det er bare. Jeg har ren. Og fuldstændig. Jeg tror, jeg har flyttet i en rader af 15 kilometer. Så jeg sige. Det er ingen gange 5 km. Måske. Det er ikke kommet så langt ud. Men det er, når man ser alle ens venner og sådan noget flytt ud af byen. Men nu ser man jo så også langsom det mal sammen kommer tilbage. Så jeg fisk nær om det her med at klingt er byen, man kommer tilbage til. Altså, man tager måske ud, har nogle år enten om det er sæd et år, så stifter familjen. Men rigtig mange kommer tilbage til byen, fordi det er en super fed by og være voksne i.
SPEAKER_02Så man ikke sige. Belægningen betyder også noget, for det giver nogen mulighed at bruge her, og man skal ikke køre så om så langt genfor at finde job måske i andby. Det kan være svære andre står.
SPEAKER_04Man ligger lige midt i smæret der.
SPEAKER_01Men der tror, du ikke indfødt det. Jeg har ikke indfødt nej. Jeg får en lille bitte flæk, der hedder øsbøg lidt uden for hærdlev. Og det sjover er, at da jeg var lille, jeg kan huske, at når vi kom til Haderslov, så tror jeg, at jeg skulle aldrig bo i en stor by som Haderslev. Jeg skal aldrig bor på landet. Men i 97 størde jeg på koldtek skole. Det gik i klokken. Og der fandt jeg ud af, hvor langt ud. Og man skulle med busklen alt for tidlig, ind så har jeg slå så videre med bus til kolding, og så vider med bus op på teknisk. Så var der altså mere praktisk at bruge i den bil, man gik i skolet. Så jeg flytte i 1950 flyttet jeg til koling. Og startet i lærer. Og jeg startet i lærer i ud på Kolding 4. Og så fik jeg et frittidsjob ned på diskrotek, som mange ungeg. Og det var der to, hvor det størde. Og så kunne jeg godt mærke, at det her var sådan en by, der var går et landet. Jeg følger mig meget hurtigt hjemme. Jeg kunne godt mærke, at det her var mere min by end både SB og slå var. Så jeg tænker nu gør jeg det her til en ny start i livet, og så gør jeg kolding til min by. Det har bare vokset. Så jeg har heller ikke. Siden jeg kom til, har jeg heller ikke rykket mig ud af flækken.
SPEAKER_02Dejligt der nogen, der også flytt til byen. Det er da ret dejligt. Og i tog i møder på et tidspunkt.
SPEAKER_04Det gør vi faktisk ned på. Det er jo turden skjold. Så det var faktisk da tår med arbejdet dernede. Jeg kan ikke helt huske, at jeg har mødt ham. Han siger, at jeg har mødt, mens han stod i barn. Det kan ikke så godt huske. Men jeg var jo også kun 18 år gammel. Så det er jo.
SPEAKER_01Det er jo 201.
SPEAKER_04Det er jo så 21 år siden, ikke. Og så, da jeg så kunne huske, hvem han var, så tror jeg, vi blev en så. Nu kan vi godt være kærster.
SPEAKER_02Ja, så faktisk jo ikke bare stået af derfra. Ja, præcis. Og så kommer i gang, og så startet i forretningen sammen, eller forretningen topper sammen. Eller det dig i toppen, der er ikke det.
SPEAKER_01Det er jo både år, fordi det jo er jo lidt min forretning, men det er jo Slotet, der står for indretning eller ander, fordi det har jo ikke bære flærfor.
SPEAKER_04Og økonomien, man kan sige, at du tjend jo ikke nogen penge de første 6 måneder. Nej. Det var lidt samt. Så det var jo også mig der lidt stå for, at du kunne overleve, ikke andet end det med, du fik ned på arbejde.
SPEAKER_01Ja, det jo godt. Men det var jo. Det var heller ikke så længe, jeg fik den for mig selv. Fi, jeg åbnede i august og i december, blev Charlotte frit stillet og kom egent og hjælp ned på cafen. Hvilket var mega godt, fordi vi fik jo ret stort succes fra starten af en travlig juliskæren. Så det var ret lækkert, at hun ikke skulle rende rundt og lave et eller andet. Og det gjorde hun i. Jeg har nødt til sige 4 måneder. Så blev vi egent om, at det var alligevel også arbejde sammen. Så vi fandt ud af, at vi skulle egentlig lavet noget juice på det tidspunkt, og den del af forretningen skulle ikke udvides. Og det kunne vi ikke de lokaler, vi var. Så vi kiggede efter nogle nye lokaler og tænker. Igen kom vidt omkring med, hvad vi skulle lave, og hvor vi skulle være og leds. Men det passede lige med, at ræks og tror jeg, det var, så åbne kaffebar op i så det. Og på Facebook-opslaget så jeg på mange, der skrev, hvor kunne det ellers have været fedt, hvis de havde åbnet i byen, og vi mangler sådan noget midt byen. Og så kiggede vi på hinanden og sagde. Så åbner vi det da bare. Så i april 16 åbn vi kaffebarn. Hopen af munkade og kloster. Og igen har noget helt andet. Det har været delikatning og vandblippe bare og alt muligt. Så der var heller ikke så meget historisk. Det var sådan lidt mere sikkert, fordi vi havde juestdelen til at understøte det. Så hvis det nu ikke gik sig, så havde vi da i det mindste det.
SPEAKER_02Men det kan godt, at jeg starte i hvert fald godt andet.
SPEAKER_01Ja gik 4 måneder. Jeg har 5 måneder, så lukkede vi ju, fordi det var da ikke til mere. Nu var primær fokus kaffe. Fordi det var. Det gik bare støde.
SPEAKER_02Du kommer også i gang. Jeg laver kæreria.
SPEAKER_04Ja, det var jo så. Det var en af de ting, der var sådan lidt organisk udviklet. Så det er jo sjovt, at vi har også. Vi har haft en idé om, hvad vi gerne ville. Vi har haft en idé om, hvad vi gerne ville gøre for byen og sådan. Men vi har jo. Det er jo ikke nogen, der laver en forretningsplan eller budget. Det var vi ikke. Vi var ikke mennesker, der lavede budget og forretningsplaner, og hvor vi gerne inde og sådan. Vi var sådan lidt, vi har altid taget ting sådan, lidt jo. Vi ender der, hvor det egentlig skænden. Og sådan noget som kagdelen, det stak jo bare fuldstændig af. Det var jo bare. Det starte jo bare med at lave en cheese. Til, at vi havde jo helt. En helt forretningsdel, der bare var kærer. Og det var jo.
SPEAKER_01Jeg tror, vi startede med at lave to cheesecaker om ugen. Så, at vi entte med at lave vi fem om dagen eller sådan et eller andet.
SPEAKER_04Da vi er sådan rent bestillingsmæssigt, da vi rammer de der. Jeg tror, maxkapit var sådan noget 40 kærer om dagen eller sådan noget. Der var jo bare sådan så. Nu er det fint. 4 om dag. Det var jo så. Det var en friklig på slet. Men det er jo sjovt sådan. Det er et eventyr, og det er. Vi har meget sådan, vi har ligesom. Vi har ikke forretningsplaner, men vi har ligesom to ting, ligesom. Når vi siger ja til noget. I gamle dag, så skulle vi bare synes, det var sjovt. I dag har vi så også sagt, at vi skal også kunne tjene penge på det. I dag skal vi kunne sige ja til begge, vi skal både, synes, det er sjovt, men vi skal også kunne tjene penge på det. Men i gamle dag synes, det var sjovt, så skulle du bare sige ja. Vi er jo lige glad med om, hvad det indebar. Hvis det var sjovt, så var det bare.
SPEAKER_01Og bare det nytt andledes, så endnu bedre.
SPEAKER_04Så det har jo simpelthen sendt os, altså sendt i alle retninger. Det har jo sendt os sig, at vi har lavet. Vi har anlagt en strand nede ved on, og vi har altså lavet munkade fest, og vi har. Vi har lavet simpelthen så mange besønder lige underlige ting. Men vi har bare haft det så sjovt hele vejen igennem. Og det er virkelig. Selvom vi jo står med en hele anden forretning i dag, så er der ikke noget. Der er ikke noget af det her, jeg fordyder. Fordi jeg synes bare, det har været så. Sovlt undervej. Det er også forfærdeligt. Det er altså. Det har været strækkeligt også, men det har også bare været fantastisk sjovt.
SPEAKER_02Men er det ikke sådan, når man stiller op, så prøver man alt muligt, man tænker, det kan vi også gøre. Lad os prøve at prøve det også, ind ligesom finder måske kermen på de ting, man gør i jo.
SPEAKER_04Man er nødt nødt til også at tæske lidt ikke. Jeg er nødt til at prøve at finde ud af, at det her også, og det her også. Og så længe jeg tænker, så længe man mærker efter. Jeg synes virkelig, det er vigtigt det der med, at når man har en gå sådan en lille forretning, så synes jeg også, det er vigtigt, det er sjovt.
SPEAKER_01Det er det. Jeg kan huske første gang. Jeg fik besøg af en klariant, der sagde, at jeg laver klar syns aften og nede ved os. Og jeg tænkte, okay. Det er sådan, det tror jeg slet ikke på. Men jeg har også læse prøve, det kunne være sjovt. Og det samarbejdet kører stadig i dag. Og det er i hvert fald 208 år siden, han tror jeg mindre første gang. Så der var også nogle af de der skæve ting, der hænger noget.
SPEAKER_02Det er sjovt. Ja, det er det alt. Men det er jo lige præcis det, man gør ikke. Man finder nogle ting, måske lidt tilfældigt på en eller anden måde. Så det var faktisk noget her.
SPEAKER_01Og så har vi jo altid været de her typer, der bare sagde ja til en udfordring. Så hver gang der var et eller andet udfordring. Altså nu med strandparken dernede ved Colding Håd, der hvor det dernede, hvor. Det er ikke Fynske Bank. Det Fynske Bank holder tenden. Det var jo kommunen, der kom så også, fordi de vedste, jeg miste altid ja til ting. Så det kom med det. Det var det værste, det var det sjoveste, men også det værste vil nog sind, fordi det var en skør sommer.
SPEAKER_04Men blå sommer i 20 år. Det er den så, vi.
SPEAKER_01Så vi tabte så mange penge på, der har brugt så mange kræfter på det. Men hvordan kan sige, at jeg har været med til at lave en strandparke med det i en by.
SPEAKER_02Det er rigtigt.
SPEAKER_01Så det er jo heldigvis af i anden indrettet. Så det er jo de ting, vi tager med, det er jo, at så bygget vi lige det og lavet. Al de der sjove ting, som vi har lavet. Det er jo heldigvis det, vi husker. At du så skulle knokle et halv år efter hurtigt. Det vi aldrig har gjort. Så i og med, at vi ikke har haft den her tilgang til det, at vi ligesom skulle holde os til en masterplan. Jeg har jo gjort, at vi var også involveret i student afhåd på et tidspunkt med kommunen. Fordi der desværre ikke blevet sådan, men vi har bare været sådan rigtig meget rundt omkring.
SPEAKER_04Så længe man ikke gør ting for pengene skyld, hvilket vi jo aldrig nogensinde har gjort, fordi så havde vi nok også fundet en anden branche i. Så får man jo også eventyr, det. Og det er.
SPEAKER_01Det dummeste råd, jeg nogensinde har fået, det var, at som selvstændig, så skulle man ikke regne sig egen timer ud. Så det har jeg aldrig gjort. Det har jo nokt mig selv lidt i røven. Men det har også gjort, at vi har lavet alle de her dumme ting.
SPEAKER_02Ja, men det er også sjovt, som vi siger. Så får man nogle erfaringer med sam ikke andet. Ja, lige præcis. Og jeg havde også et eller andet grundfretning på det tidspunkt ikke i. Jo, det havde vi.
SPEAKER_01Det havde vi. Og. Jamen, det er bare ikke lang husk på at vi komme til kronorlig med.
SPEAKER_04Vores problem er jo. Vores problem har måske været, at vi har måske været lidt gode af så nogle gange. Så vi har jo også. Jeg tror ikke, jeg kan tale, hvor mange gange folk har spurgt, er det sådan en socialøkonomisk kafé? Altså, arbejder folk frivilligt, og det er det jo meget billigt. Og det har det jo hele tiden været, og sætte nu priserne op, sætte nogle priserne op. Og vi har bare. Nej, hvor har det været svært for os at tage den beslutning om at skulle sætte priserne op, fordi det var bare. Det var ikke det, vi ville med det. Vi ville gerne have, at der var plads til børn og unge og gamle. Og så man kan sige, at på den måde. Det kunne godt være, at kaffebørnet og madbarn havde bestået den dag i dag, hvis vi havde valgt at sætte priserne op. Og haft mere i går sådan en forretningssands. Men vi har bare. Jeg tror, vi har virkelig troet med sig selv og sagt. Det var ikke. Konceptet kunne så ikke bærer, at priserne var så laver. Og måske var vi ikke så dygtige til at lave en forretning. Men vi har i hvert fald tro med selv og haft et sjov med det.
SPEAKER_02Den erfaring, jeg får med i genlig, den er jo guld værdnu ikke. Det gør jo også, at jeg ved, hvordan skal I drive forretning i dag, fordi man ikke falder i fællet igen i år.
SPEAKER_04Så vi har lidt ben der står på, der hedder. Nu skal vi også tjene penge. Så må godt sige jeg til ting, der er sjovt, men vi skal også kunne tjene penge på det.
SPEAKER_01Men det har jo også været en uddannelse i at være selvstændig i at drive forretning i to år, fordi vi har jo virkelig lært nogle ting på en hårde måde. Men det har også bare været sådan meget underholdet og uddannende. Liges at finde ud af, hvad skal man gøre og hvad skal man ikke gøre. Så der er jo ikke noget af det, vi har gjort, der har været teoretisk. Vi har virkelig lært det på en hårde måde. De ting, man ikke skulle gøre. Men det har bare føles rigtig i momentet, ikke. Og det gør jo også den dag i dag, at der virkelig mange mennesker i kolding, der kender to også. Fordi, at vi har været så omfavundet og fordi vi har brevet så meget. Og fordi vi har været det vi var, så jeg jo. Med den viden, jeg ved i dag om at drøve foretning, så jeg jo ikke have gjort andes, fordi det havde komt at lukke nogle dør, hvis man skulle gøre det for mainstream og forretningsket.
SPEAKER_02Jeg skal have en bende var i calling der. Hun kom for vejle. Hvorfor har jeg ikke også i vejle? Det der var følt den der varme, og det der med der. Og det var sådan rækt. Det koste ikke en arm. Og jeg tror.
SPEAKER_01Jeg ser det fordi. Jeg har virkelig haft mange mennesker ufra. Og jeg kan huske hårdens hags. Altså folk ud fra, der kom til kolding og så, nej, det kunne godt bruge sådan sted her i kolding. Og den dag i dag, når folk ligesom spørgsmål til, har vi ikke noget, der minder lidt om Tops i Kolding? Hvor kan vi tage hen, hvis vi gerne vil have det der? Og jeg har jo ikke svært ved at svare på det, fordi det var så unigt. Så det er jo dejligt, at folk stadig higger efter den der følelse.
SPEAKER_02Jeg har jo lyst til også at rykke videre til andre bliver nu skal du være i koldge. Kun man forskælse i overvejer og åbent i andre byer?
SPEAKER_04Altså. Ja, vi har jo snakket om det, fordi det var jo. Det er jo ret. Det er jo ret simpelt forretningsvis at lave en kæd på. Det var sådan, brandmæssigt var det jo ret nemt at forstå også. Og det er jo hyggeligt, at det hedder tog, så det er. Men vi erkendt jo også, at det ligger jo på os tror. Det kræver, at vi kan bare ikke være i fire byer i gang. Og så kan man uddanne nok så meget. Men det der med, at man kan være ved sine gæster. For det er jo det, vi altid har sagt. Folk, der er gæster, vil også de gæster i vores hjem. Og det er jo nok er det. Det var derfor, det er lignet en genbrugspolitik. Det er jo fordi du kommer ind i vores daglig stue, og derfor kan du sidde i en sofa. Og det er på nogle måde det mest effektive møblet at her, fordi den alt for stor den der sofa i forhold til, hvor mange gæster ellers skulle have, ikke. Men det er. Det er det. Vi har overvejet kædet, og nej, det blev ret hurtigt lukket ned. Fordi vi bare skulle bare.
SPEAKER_01Det er ret hurtigt ud, at grunden til folk kom på top os. Var jo ikke på grund af de villige priser. Og udvalget i kølgen. Det var jo stemningen, og det var jo hele den her følelse af at komme ind til nogen, som du kendte. Jeg følte jo, at jeg fik besøgt min venner hver dag. Og alle, der kom ind af døren. Jeg var så heldig efter grobet, der flyttede jo over i kloster ved siden af kaffeben. Både fordi, at lokalet var sådan lidt for lille derover, og så fordi det bare var mere praktisk, at vi samlede de to ting ved siden af hinanden. Og jeg var så heldig over i det nye sted. Kontra det gamle. Der kunne jeg jo se på døren, der fra jeg stod i køkkenet. Så jeg kunne se alle, der kom ind, og alle, der kom ind fik jo den samme velkomst. Altså. Jeg råbte ude fra køkkenet af. Og alle skulle føle, at det var gange hundred kom, selvom det var første gange. Og det synes jeg bare var vigtigt, at alle følte, at de kom hjem til nogen, de kendte.
SPEAKER_02I flytte jo. Jeg var det bare. Vi lå på hjørner, og så rykker ned bag. Eller det madbar noget bag og bare det.
SPEAKER_01Det var madbarnt, ja. Det blev jo meget hurtigt forvirrende. Fi efter vi åbnede madbarn, eller kaffebaren på hjørnen der mørkade her. Så gik der halvs tid i måned. Så blev lokal ved siden af ledet, hvor der havde været et restaurant før. Og på det tidspunkt havde jeg rigtig mange, der gik forgævel sind med mig i kort. Og det kunne jeg jo godt mærke, at det kunne godt inde i en negativ succes, at så tænkte folk, når vi bliver nødt til at gå danste, fordi der er sikkert aldrig plads af i val. Så vi valgte at rykke den oprindelige topers ned ved siden af kaffe barn. Og så var det jo, vi blev nødt til at lave kafbar og madbar. Og det forvirret folk. Vi havde jo tit folk, der sad enten den ene eller andet sted og skulle møde med en vinden eller et eller andet, som så sad af, hvor den samd. Det fik vi meget sjov ud.
SPEAKER_04Så man bare haft kalde tår så selvet selv, ikke sådan der tåret så.
SPEAKER_02Det var faktisk om det her ikke prøver det. Man skal møde som af fandt i dag også. Der var en anden top.
SPEAKER_04Jeg har altså ikke, hvor de kik rundt af kigget rundt i hjørnen.
SPEAKER_01Det var meget spørgsmåligt. Men det kringer man også bare af, og så mere vild er det jo heller ikke.
SPEAKER_02Det er på samme tid også, hvor det var primærten, der jeg etableret afkaden. Det kan jeg bare.
SPEAKER_01Det kom lidt senere. Indellem kom der jo lige en kræftsygdom, også og en skild smiset. Og så åbnede jeg. Der havde jeg. Jeg tror, jeg inden da havde jeg været ind over onkel Toms op i munkeget også sammen. Tomer. Så døde lidt under corona. Det er det rigtig meget under corona, fordi vi nåede jo kun af håben. Ja, vi nuede og håben i 9 måneder. Vi må i hvert fald ikke håbent i et år, så vi kunne få den her hjælpe pakke. Så det var lidt hårdt på retningen. Men jeg fik konstateret kræft. Og så da jeg kom oven på igen, så skulle der lige gen evalueret på livet. Og så fandt vi egentlig ud af Marislot, at vi var måske egentlig bedre venner og kompagoner, end vi var kærester. Og så tog vi den dybe samtale. Det ligesom krævede, om vi skulle droppe forretningen og sat på ægtestabet, eller om vi skulle droppe ægtestabet og sær på forretningen og ligeholde vores vandskab og alt det her. Og jeg vil da sige heldigvis beholdt vi da forretningen.
SPEAKER_04Ja nok går i stykke lige af.
SPEAKER_01Jo, det var det nok. Og vi har vi jo på den måde kunne bebeholde vores venskab og vores partnerskab. Og det er næsten lige før, at vi ser mere til hinanden den dag, end da vi har gift. Det er tæt på i fald.
SPEAKER_04Det er hvert fald bedre venner i dag.
SPEAKER_01Det er vi.
SPEAKER_02Så det viser var den rigtig bestlut i turning. Og det er jo også mange timer, hvis man både skal have vækskab til at gøre. Det er det afgør til.
SPEAKER_04Så er der altså noget med, at man kan gå hjem lige og træket lidt, ikke rænger hjernen, hvor man ikke lige sidder med sin forretningspartner derhjemme også. Især når man. Petspundet havde vi jo næsten før ansatte. Og det der med at skulle være leder over for en masse unge mennesker sådan, det giver også. Det kræver lige, at man kan vendop i hovedet, og man ikke kan rydde lidt op ikke. Og det kan godt være svært, når man så måske også har noget følelsesmæssigt knæm sig. Og når man er gift, så er der altså også bare i forhold, så er der bare nogle komplikationer som to cheferer, fordi man kan ikke undgå det bliver en lille smule personligt. I dag er det nemre for os, fordi der er vi partner, i forretningspartner, ikke og vi respekterer hinanden som forretningspartner. Det er meget svært at adskille, når man er gift. Og det gik jo rigtig godt stykke vejen. Men som du siger, når man nogle gange bliver givet, som vi siger kræft af en gave i lådan pakning. Men når man bliver givet en gave som kræft, så skal man også lige tænke, at man skal lige stå op og tænke. Hvad er det egentlig, jeg gerne vil. Heldigvis var det jo noget, vi gik igennem sammen og var enige om sammen. Folk er meget mødte på vores skilsmisse. Og det kan også godt forstå, for det har været meget. Det har været meget smuk skilsmisse. Det har været en sindssyg hård skilsmisse, fordi vi har også kunne kigge hinanden i øjnene hver dag og skulle håndtere følelser hver dag og håndtere nye kærester. Og måske før, men man lige var klar på det også. Og så på den måde har det været meget hårdt, men det har også været meget lærerigt, fordi var det sindssygt at blive konfronteret med sine følelser hver dag. Altså samtidig med man skulle være chef. Og vi bliver jo. Vi blev skilt i 19 år. Og vi ved jo alle sammen, hvad der sker i 2020 ikke. Det vi så gjorde i 2020 da corona ramte, det var jo, så vi sendt alle vores medarbejdere hjem. Og så blev vi selv begge to. Så vi lukkede jo ikke vores forretning ned, som mange af vores kollegaer jo. Vi kørte jo ren to går. Og det var jo bare. Som nyske og skulle sidde. Man var jo ikke distrahet af noget andet hinanden. Det var. Det godt være, det var intens at blive skildt og være forretningspartner. Men at være nyskældet og skulle redde sin forretning fra fuldstændig destruktion af corona og kaos. Det var det var virkelig. Det var da, vi har lært allermest om hinanden og selv.
SPEAKER_01Jeg vil også sige, at det var nok. Det var nok der følelsesmæssigt. Det rame mig dyest, at vi var bland skældt. Fi en ting var, at vi stadigvå hinanden. Men da jeg sad alene derhjemme og så presmødet, hvor Metriken lukker landet ned. Der kunne jeg godt mærke, at der mankede jeg. Der mangler jeg min partner og min livsvand, og alt det her. Der var jeg. Der følte jeg mig enormt ensom. Og der mangede jeg. Der mankede jeg salotte ved min side, hvor jeg var sådan, og jeg tror jeg lag, at det ikke længe før jeg ring til dig.
SPEAKER_04Vi tror nær, hvis vi grad i telefonen sammen.
SPEAKER_01Så. Så det var der første gang, det sådan følelsesmæssigt gik op for mig. Hvad er det egentlig, at vi har gjort.
SPEAKER_04Ja. Men har mistet det?
SPEAKER_02Det præcis. Ja, det er også en erkendelse jo. Det er det.
SPEAKER_01Det er det.
SPEAKER_04Men det var så det omkring, du startede af kaden også. Det var jo måske lige det kom fra.
SPEAKER_01Det kom jo så lidt efter. Jeg tror, det var i 21, jeg startet af kaden. Og som jeg siger selvfølgelig, det er lidt min midlivskrise. Det var i stedet for at gå ud andet sportsvogn, eller man skulle ud og realiser sig selv som nysjæld mand.
SPEAKER_04Så man af i mærke til indtil benet, ikke, når man er tænkt.
SPEAKER_01Jeg starter der gadge, vi er mangede i går. Og det er jo sådan meget siger om den måde, vi har dravet for retning på. Vi har altid stået finger i jorden og sagt. Hvad kunne vi godt tænke os manket i byen? Og så har vi egentlig bare skabt det på en eller anden måde. Eller blandet frø, eller så sendt skabet ud, eller altid været den måde, vi liges har gået til ting på. Det kunne være fedt, at byen havde det her.
SPEAKER_02Det er en fandt fed måde, og en måde måde at lyve for retning på.
SPEAKER_01Men klarar den sjoveste måde at få frem.
SPEAKER_00Du har lytt til et podcast, i serg forgæmer. Hvis du trækker følg, får du beget at bruge et nye interessante podcast op i stand. Kolding stemmer er støtter af frem for fransk bank og produceret af production forening Kultur og Historisk Nigproduktion.