Per Bødker Andersen REMASTER - del 2

"Denne episode er en REMASTER version med reduceret baggrundsstøj fra Cafeen"

Vi fortsætter samtalen med Per Bødker Andersen, og kommer blandt andet forbi emner som biblioteket, der blev Danmarks mest moderne, Slotssøbadet og Nikolaj kompleksets forvandling fra midtbyens uddannelsescentrum til et samlingspunkt for kultur, leg, historie og skuespil. 

Vi når også at vende den årtier lange proces med at etablere Kolding Storcenter, der er endt som Jyllands største indkøbscenter, og som her enorm betydning for detailhandlen i Kolding og de omkringliggende byer.

Podcasten er optaget hos Books´n´Beans i AL passagen, og er støttet af fonden for Fynske Bank.

Podcasten er produceret af Producktion for foreningen Kulturelle og historiske lydproduktioner 

Kulturelle og Historiske Lydproduktioner / Producktion. 

Transcript

SPEAKER_01 0:03

Når man siger slot såband, siger man selvfølgelig, at det er særk. Når man siger slotsbad, siger man selvfølgelig at tusk, men lige bag ved Otto, der stod dagens gæst i mere end 30 år og holdt sammen på det hele. Og dagens gæst, det er der advert. Det er bare kørsen. Velkommen til koldings. Det var et kendt ansigt i kolding. Hvordan er i opvæst? Kommer du her fra byen?

SPEAKER_00 0:30

Jeg kommer fra bøen lige sådan lige lidt vest fra Kolding Bø ud i Albedan, hvor jeg født ud på solkråen, eller hele min vækst. Jeg har faktisk født ind i Kolding, men selv hele min opvæst og ungdom og så videre, den forgik i albedangen. Og det er jo. Det var jo sådan et sted, hvor folk. Kan man sige. Jeg gik i skole ud på har det skole, og gik blandt andet i klasse med Jørgen Mølbø, som mange jo nok vil kende. Og han brug ned på albedsværgen nummer 19, tror jeg. Og vi havde sådan daglig tur, at vi skulle opke, som vi kaldt det. Det foregik jo på cykel dengang. Der var ikke nogen, der hedder vinterfri. Det har jeg i hvert fald aldrig oplevet. Så turen til har det skole, hvor man gik fra første klasset til 7. klasser. Den foregik jo eneste af uanset hvert. Og der var det jo altid sådan, at vi var en chok ned fra den, som mange gange fuldsad. Det er også. Jeg menede jo sådan, det der med at trække op afbakke, og så kommer man op og så ned til her skole, og så hjem efterfølgende, når skolen var forbi. Men så var det sådan, at min far var ansat på klokken Folkeblad, som det her den gange. Han endet med at blive det, man kalder faktor. Det var egentlig typograf. Men endte så med at blive tekniskt chef, kan man sige for den afdeling som han med hele den tekniske del af produktionen af visen at gøre. Så jeg tror, jeg fik lidt mulighed for at starte lidt før med at gå med viser. Så jeg har jo kun hvert 10, da jeg begyndt med at gå med viser.

SPEAKER_01 2:40

Men det er tilbage i 70 år en gangt. Ja, det var det.

SPEAKER_00 2:42

Det har så været i 73. For jeg husker jo, det var på et tidspunkt, man bygget motorvejen, som vi har lidt ud mod, det har det. Og der begyndte jeg at gå med viser. Og det der så var lidt sjovt for mig. Det var jo, at nu har man jo tid dengang. Man har jo ikke Facebook og alt det der, så man havde jo tid. Og rigtig mange af de steder, jeg kom. Det var jo landme, går så videre. De har jeg altid tid til lige at snakke, når man kom forbi med visen. Og det var jo ikke efter meddagis på det der et tidspunkt. Det var nemlig sådan kl. halv to der. Så havde jeg fri, og så tog jeg så viserne. Og jeg kørte her det. Og faktisk ind af mod kolding by, og ned af det, der hedder østervej den gange. Og der var det sådan, at jeg fik en masse historie. Og alle de her historier af, der var foregår det ena eller andet. Og kan du huske, og hvordan var det nu lige og sådan ting. Det synes jeg var ret interessant. Og så på tidspunktet begyndte jeg at skrive ned af det, som folk fortalte mig. Og det var faktisk også sådan, at lidt senere i forløbet jeg nu går med viser der ud i mere end 10 år. Og pludselig så var der også noget med, at jeg begynder at få nogle billeder. Og folk havde nogle gamle fotos, som jeg gerne måde så vider. Så lige pludselig havde jeg en rigtig stor samling af viden for området, men også billedematerial og dokumentation sådan. Og senere i livet for jeg faktisk alt det her til stadsarkivet i bøn. Men det der med, at han viden omkring, hvad der foregår, og hvad det er foregår os videre. Det har egentlig altid fulgt mig. Og jeg synes, at det har været spændende at kunne bruge senere i livet til mange andre sammenhæng. Så det er jo selvfølgelig det har faktisk min interesse for historie.

SPEAKER_01 5:02

Hvad sker efter du gå af folkeskolen? Handler du her.

SPEAKER_00 5:06

Så var det jo sådan, at en skole, som har det, var der jo kun op til 7. klasse. Og så har man jo haft brandblam skole som sådan overklædse eller overgang til ny skole. Men på det tidspunkt, hvor jeg gik i skoler, så havde man faktisk fravet brand på blands skole med antal elever i skoledistriktet om. Det var ikke så nemt som det er i dag. Så overbygningen til har det skole så året skolen i stedet for. Så jeg kom ind i Koldingby til årlykkolen, og den der skole jo fuldstændig andet lige pludselig kom ind til en masse. Vi har sådan haft lidt mere stille miljø derude. Ludig, så var der en hel masse af. Og jeg vil sige, at der kom jo også venner på kryds og tværs og sammenhold, hvad skal man sige, i den gamle hardklæske, var jo ikke nær det, da man så kom der og gik deren faktisk i tre år. Men og efter årskolen kom jeg så på skolen. Fordi jeg vil gerne gå sådan handelsvejen. Og der gik jeg så i tre år fint. Part tidspunkt det hed Hå. Jeg tror, det hedder HTX nu. Og det er ikke sikker på. Men noget ligner. Det er så mange af de der sådan et eller andet der et eller andet der. Og i så trods for jeg egentlig sådan en kreativ og natur. Så kommer jeg til at arbejde med økonomi. Og landet egentlig ude i prøv sådan revision lidt kedlig. Men landet ude i en maskinfabrik i målvonsklar den var ud.

SPEAKER_01 7:01

Det var vel det.

SPEAKER_00 7:02

Det var værst valste her. Og der kom jeg ud, og jeg lærer ud for økonomi og bruger i. Og efter det så blev jeg faktisk derde. Det må bare være glad for mig, for jeg var jo der ude i en helt del år faktisk. Og stå for hele deres økonomi og bliver regnskabser ud også. Det har sådan givet mig en balast også senere i livet i forhold til det der med at kende forskel på det grædigt og sådanning. Det er ikke sådan, at jeg har arbejdet meget med jo det har jeg på kunere hen, men mere på det lidt mere overordnet niveau. Og så var det så sådan, at jeg synes, det var lidt meget med regnskabsarbejde. Og det var måske skådan lidt kedlig, der sket ikke som mål som meget. Så i 1994, der tænkte jeg så, nu skal jeg prøve noget helt andet. Og så var det jo så heldigt så, at der var jo åbent den svømme halvdig. Så i den 7. juni 94. Og der søgte jeg så ned fra starten. Jeg havde ikke nok hørt, at den daværende økonomikand dernede, som er kendt in forderen, han havde forladt det. Og ikke synes, at det var noget, eller jeg vil ikke lige helt. Jeg tror, der har været lidt for mange problemer. Det var jo masse bål af i. Der var nemlig en masse bål og, og det var jo et meget politisk projekt, også. I og med, at politikerne var involveret, og der sad politikere i bestyrsen. Og så andre politikere, der sagde, at I har ikke styre på det og såvjer og så videre, og så kørt den derf. Og jeg kan huske, da jeg blev ansat i december 94, hvor jeg kom ned og tænke, at det er dejligt det er nytt og nu skal jeg bare tage stille og roligt hende. Det skal da lige lov, for jeg ikke fik lov til. Fordi der var simpelthen så mange utrolig mange ting, der skulle være styr på. Og som jeg sagde og husker, jeg sagde den gang. Når nu bestysen sagde, har vi ikke styre på det af det, så sagde, at det er jo ikke sådan med sådan svømme halv, at man lige har over på den anden side af vejen, man kan sige, at vi gør bare ligesom de gør. For der var ikke noget at forholde sig til. Og når der ikke er det, så må man lærer af egen erfaring. Og det var lidt det, man gjorde. Og som i mange ting tilfælde i forhold til projekter, så er der altid et eller andet eventuelt, man ikke lige have tænkt over. Og jeg husker, at da man sagde, at vi skal have en café. Det har jeg så få det. Man har bare glemt at sætte penge af til det. Og det er klart, at når man så siger, at man er nødt til at have nogle stoler, bo man skal sidde. Og når pengen ikke var der, så vil det jo give et problem før man får tjent penge.

SPEAKER_01 10:10

Var det allerede en fond på det tidspunkt, eller blev det senere.

SPEAKER_00 10:13

Det var en fond helt fra dag. Og så sket der en anden ting. Det var i også i 94. Det var, at kloking byferier, som jo var åbnet stort set samtidigt 1. juni 1994. Der havde de slået sig sammen med slotset. Selstændig egen bestyrelse, men man havde et administrativt sammenhold. Det vil sige, at man receptionsmæssig og administrativt kørte det under en hat. Og så blev timerne registreret, så bliver der sendt en målig regning på det. Det var den måde, det foregik på. Men med al det bål, der var i forhold til det politiske, i forhold til slot såværet. Så valgte byfærgen jo at gå til sig selv tilbage igen. Og så siger, at vi vil ikke have noget med det der at gøre. Og det flyttede tilbage til kælesmedgangen nummer to, hvor de i stadvæk den dag i dag har deres reception.

SPEAKER_01 11:14

Og nu har det klinging H-2partig.

SPEAKER_00 11:16

Det kom det så til her senere hen. Og det gav noget rå for dem. Jeg må har gjort det okay i forhold til kringbyfærfet, fordi Koldingby sagde i timer i 96. Vil du ikke godt gå tilbage til. El du ikke komme med os. Så jeg blev faktisk ansat ved dem. Og i og med, jeg også havde en del kendskab til slotsvær, så blev jeg høret ud til dem også. Så jeg havde faktisk to jobs fra 96.

SPEAKER_01 11:48

That's your life.

SPEAKER_00 11:49

Sådan var det sådan var det. Og det var rimeligt ved at sige. Og det var også et problem i forhold til, jeg vil ikke kaldet lojalitet, men jeg vil ikke helt, hvad jeg skal kalde det. Men når der nu skulle laves samarbejder mellem de to, fordi det skyder jo. Så var, hvis parti var det så lige man, der kunne hurtigt blive ansfægt noget. I og med jeg sag i begge virksomheder og med viden omkring begge virksomheder. Og det gik faktisk okay ind til 2000 år 2000, hvor sagde, at nu vil jeg. Jeg vil gerne have, at du kommer fuld tid på slotsebat, fordi nu var det var også udviklet sig efter at år. Det ved vi jo alt om. Når jeg tror var med, så sker der noget. Og det gjorde så, at jeg faktisk flytte over til slottebæret fuld tid i 2000, og frasag mig klingbyfærge. Og det har jeg så egentlig haft sen 94. skal man sige. Så det var jo også nogle år. Men i 2000 kom jeg år til og så var fuld tid på det.

SPEAKER_01 13:03

Og din rolle dag i Slottebæret i mange år.

SPEAKER_00 13:07

Det har været. Og selvfølgelig særdelser på økonomi. Jeg vil sige det på den måde, at der var ikke noget, vi i gang sat det, uden at jeg var indgård. På en eller anden måde. Ik fordi en virksomhed af den slags, der skal man prøve at vinde ting. Og så når man så ligesom har sagt, at det er det her, vi gør, og har konceptet klar, så går man ud og sige, at det er det her, det kører vi med nu.

SPEAKER_01 13:38

Det er jo også ikke, når man har en indfyr som skærker i forste række ikke, som vi er enormt aktiv.

SPEAKER_00 13:45

Jeg vil sige det på den måde, at jeg er nok den, der har samlet flest bold op af de der, der er kommet. Men jeg vil også sige nogle gange. Så skal man også kunne sige til Autovå den dagen, den vender vi lige med. Eller det er nok ikke så god en idé, fordi sådan er sådan. Og så går det jo hurtigt videre. Det er jo sådan, han også er. Så her i år, da har jeg faktisk 30 års samarbejde med Otto første april. Og det fejrede vi faktisk. Og vi var i vejlet og spise. Tiden går jo bare, men vi har med også det sjovt i alle de år også.

SPEAKER_01 14:28

Det var altid sjovt, når man var til mødes slot, i var der begge to særligt sådan. Og så kennes lidt som lidt ældre, ikke det for jeg så. Det er jo meget skægt.

SPEAKER_00 14:39

Men vi har altid haft en respekt for hinanden. Det tror jeg nemlig. Og jeg har altid. Vi har prøvet at udfordre hinanden. Fordi hvis man ikke udfordres, så udvikler man ikke. Det, man så nogle gange glemmer, det er, når man udvikler noget. Og når det sker. Hvad er det så, der ikke skal ske? Det er man ikke altid så god til. Så man er rigtig meget fokuseret på, at vi skal udvikle hele tiden. Men glemmer nogle gange og siger, hvad det er så, vi synes, der ikke er mere afdatet. Jeg kan give et eksempel. Hvis du tager sådan noget, som vi laver blå mand af. Og det kom jo fordi, at autos søn jakoben skulle til blå mandet. Og så siger jeg også, at kan vi ikke bare lærancere et eller andet. Jo, det lades bare det. Og langt historie kort gør, at vi faktisk på et tidspunkt havde jeg husker mere end 2.000 konfirmander igennem per år. Og det også vil sige med det, det er, at den idé fandt rigtig mange jo også på, efterfølgende. Og det vil så sige, at lige pludselig så blev det udvandet. Og der var simpelthen forstået ud på det, og folk vælge alt muligt forskellige, og så gik de ret over vores tilbud, og det er garantet ikke at gå ud over mange andre steder. For jeg ser jo ikke, at man gør det helt på samme måde mere. Og det er igen et sådan eksempel på noget, der bliver. Der simpelthen i udviklingen gør, at det ikke interessant længere. Og det sker.

SPEAKER_01 16:19

Alting har sin tid.

SPEAKER_00 16:20

Ja, og det er faktiskt. Vi har altid kørt efter, at vi skal udvikle, for ellers afvikler vi. Og det er fuldstændig rigtigt. Det skal vi. Men skal også nogle gange sige, at nu holder det her koncept ikke længere. Nu skal vi finde på noget helt andet, hvis vi skal. Eller vi skal lukke det helt. Det er en anden mulighed.

SPEAKER_01 16:42

Ja, men sådan er det jo. Så er det jo. Ja, hvis du har slot sådan, der fik vi også en god idé at lave drvingdår til jer spærstu. Det er udført, du også har blandt i.

SPEAKER_00 16:51

Ja, det må man sige.

SPEAKER_01 16:53

Det kunne tænke lidt om, hvad der sker.

SPEAKER_00 16:54

Jo, det kan. Da vi. O tror jeg er på en rejse i budapest. Og det er sådan ca omkring 1. april i et år for mange år siden. Jeg tror, det har været i 97, eller sådan. Og der ser vi jo, at de her kursteder, som der hedder i Budapest. Det er helt vildt, hvad der runder ind af busser fra Tyskland og alle mulige andre steder. Og hvad i Budapest. Der skal jo ikke så voldsomt meget bedre end det her i Danmark. Og det var første gang, vi så, at folk lige pludselig godt kunne gå i bag udenfor i april måned. Og sikert også om vinteren. Og det gav også anledning til at sige, at vi skal da lave en form for vi kaldt det et kurste. Det var også det, vi havde hørt fra Tyskland, at man havde noget og har haft i mange år.

SPEAKER_01 17:53

Det har haft i mange år.

SPEAKER_00 17:55

Og vi tænkte, det skal vi have i Danmark. Og vi skal være de første. Så da vi kom hjem, så tænkte jeg, Jamen Jørgenskår der ligger lige ved siden af. Kan vi ikke bare bruge det? Jo, god idé. Og vi laver tegninger og selv og det andet. Og sagde hvordan det køre. Og vi havde ingen forstand på det. Men vi tænkte, vi skal bare lave noget. Og det kommer vi så til at sige i presen. Og så var der nogen, der var helt op at køre over det kunne man ikke. Det der med sødan Jørgenskover, og det kan I bare glemme alt om. Og så videre sig. Så det er en det egentlig med så se, hvad kan vi så gøre? For vi var sikre på, at det var retningen. Det var sådan noget, man skulle gøre. For blive ved med at fastholde interessen for den branche, nemlig svømme halv og alt det, der foregår i forhold til det. Det var før samlærgussen var opfundet, vi ikke siger. Men det gik mange, det gik faktisk en del år før så endelig lykkes at sige, at vi bygge noget i slot såbærs regist. Og det lykkedes ved, at man kunne få det selvstændigt materuleret, fordi det må ikke blandes sammen med den kommunal bygning. Slot såbæret er jo eet af klød den kommunen selve bygningen. Og derfor kunne man ikke bare umiddelbart gøre det, og de måtte gå ind i den branche og så videre, fordi den var jo kommer selv. Og det tog faktisk rigtig mange år helt 2007, før man fik styr på, at vi kunne bygge på den matrikkel, og at vi fik til alle de her tilladelser i år til at gøre det. Og det gjorde man så og kunne så indvid det i 2007 tror jeg. I 8, jeg tror, det var det. Man kunne indvidde det som drømder spadstue. Det der med basue, det var jo faktisk en rigtig gammel titl, som man havde blandt andet år i Tyskland. Og det var egentlig folk at kaldte. Alting blev kaldt på detværende tidspunkt Velnes og spag og sådan noget. Men for netop, at det var sådan stadig væk den danske del af det, så kaldte vi John Judas fadstore. John Judar, fordi jeg drøvningen har boet på, det kunne jeg fortælle en lang historie om dronningen har boet på kolleguslot i en helt år. Og derfor kaldte vi tog det navnet. Men det var. Det var noget ganske nyt på detværende tidspunkt. Der var ikke rigtig noget af sammenligne af.

SPEAKER_01 20:40

Det var selv set i 97 og kommer i gan i 2008. Så er man stik en af det første.

SPEAKER_00 20:45

Ja, det er det. Og så se, hvad det er blevet til i dag. Hvor det er i stå sådan lidt her.

SPEAKER_01 20:53

Det består af.

SPEAKER_00 20:57

Og hvis vi tager noget det sidste, der sådan er sket på den verden der, så er det jo det der med, da man bygger bånd i kolding, når vi snakker lokalt i hvert fald. Det gør man også mange andre steder. For en helt år siden, hvor man tænker, nu skal vi ud og lave vinterdan. Fi det er rigtig godt. Jeg tror ikke, ret man vidst, hvad det egentlig var godt for. Men det har så siden han får ud af, at det faktisk er rigtig fint. Medre du har hjertet, flemmer og ting, så skal man ikke gøre det. Men ellers og så kombineret med, at man laver sagner og laver savner gus, som også er kæmpe stort i dag. Og som jo reelt set stammer fra, at tyskerne var i krig under 2. verdenskrig. Så til Finland undskyld til Norge, og ja de har jo okkeret Norge. Og så, hvordan nordmanden gjorde det der helt op i Nord. Var ude i søerne og bade og så inde i savner så det der med savner i Norge, i Finland, i Sverige. Og rigtig var rigtig stort, og stadigvæk er rigtig stort. Og det så tyskerne. Toget med til Tyskland, og faktisk har brugt det siden krigen dernede. Det er jo også en af grunden til, at curbanden af Tyskland er blevet så større, som det blev. Det er jo fordi, at tyskerne har set det i blandt andet år. Og så det med. Det kom så aldrig til Danmark. Det er faktisk kommen ind for de seneste, skal vi sige ti år her i Danmark.

SPEAKER_01 22:27

Er det egentlig mærkeligt.

SPEAKER_00 22:28

Det er lidt underligt. Det er lidt underligt. Der er mange ting, derunder. Det er også en anden ting, der under. Det er. Det der med, at i tysk land, 80 km her fra, der går man nogen med bare røv undskyld med udtryk. Når man er et savner landskaber, og det ved vi jo. Men det sker jo her. Det er også sådan ting, ikke, der er lidt sjovt. Kulturforskel.

SPEAKER_01 22:51

Det er lige rigtigt. Men det var slot selv, der sket og rigtig mange andre ting. Det blev andet bare lige bad.

SPEAKER_00 22:56

Ja, det gjorde det. Det blev som sagt, vi gik jo meget op i udviklingen. Så det der med, at der sket noget nyt. Fiddlesten kom jo til. Det var jo tidligere kafé, hvor man så fandt ud af. Det er jo også en af de ting, hvor man kan sige: det er ikke noget, man kan tjene penge på i dag. Det er da ikke ret mange, der kan. Så det skal være sådan noget, at man lige går forbi en isgård, ikke kunne tænke mig. Men det der med at gå ind og sige, nu går vi ind og sådan, det sker ikke i dag. Og derfor var man jo nødt til at luke selve kafedelen og åbne kafé, eller fednes delen i stedet for. Så var vi jo heldige og få fat i flækken østregår, og så var han jo siger, at det skal vi have gang i koldg. Det var den her, hvor det Fedness det går. Det var Fedness. DK, som jo oprindeligt var Rasmus op fra Njylland i Jovler, som startede det, som så blev overtaget. Og i sidste en fløn ønskår kom ind og overtog. I parken der i parken. Og starte de her fitness, eller den her fitnesskær op i helt landet. Det var en sjov ting at være med til. Og det var mega stort, og det var super godt for slot så bærdag. Det tror jeg da stadig det er. Det der med at give kombinationen, og det var jo egentlig, jeg var da jeg gerne så æren for, at de her fedness center, der johdan opstå i ben, eller kom i ben. Det kan både være kære, men det kunne også være nogle private, som laver de her. Dem lavet jeg samarbejder med allerede fra starten. Og såfølgelig dem, der ligger i huset her, de skal have en aftale for at kunne benytte badet. Men det kan alle andre også, som man ikke udelukker nogen. Det har altid været lidt meget på sinde, at folk skal have mulighed, når du skal behandle folk ordentligt. Og man kan sige, at det er det der med, hvis du vil have folk ind i en svømme halvt. Det er jo sådan, at kunne vi se, at hvis du vil det, så kan det godt være den en dag vil lidt og svømme, den anden dag vil det er fitness. Den tredje dag vil jo løb på. Og det er sådan en verden, og sådan vi er. Og derfor så, så det handler om at prøve at se, om du kan få din del af det af den interesse, der er for dit produkt. Det har altid liggt meget på cent og gør det på den måde.

SPEAKER_01 25:31

Men i sammå, der overtager jo også kongår bad i Vamrå i hoppe på Grand Palden på din gamle hjemmebane. Det er det. I får også Danzelt. Det tidligere vandrehjem? Er der mere. Der sket virkelig meget lige en overgange.

SPEAKER_00 25:50

Ja, men så var det jo overgangen, hvor det også lige blevet testet lidt på nekolager og sådan noget. Det gik ikke så godt. Men selv de øvrige ting, der er jo egentlig fin succer, der har værdet. Hvordan det er præcis det ved jeg ikke. Men det betyder bare uanset, at der ikke noget, der kommer af sig selv, du er nødt til at gøre noget i forhold til. Og der kommer helt strømninger og ændringer og så videre. Man kan sige. Der, hvor jeg er nu på har det hærket, hvor jeg da bliger, der går jeg egentlig meget ud af prøve at sætte mig ind i, hvad er det, folk har brug for. Og jeg siger det fordi, at det godt være, at et dan hostel for 10 år siden eller 20 år siden, det oprindeligt af det jo helt fra krigen tid og før krigen, hvor man vandrer fra sted til sted. Og det er jo lige før, at vandrethjem, eller jeg vandre hjemmen af den hostel, som det hedder i dag, kan gå tilbage til den helt gamle udgangspunkt, nemlig at sige, hvorfor vandrer vi ikke? Det kræver selvfølgelig, at man har nogle. Man kan ikke gå ud på motorvejen, men at man mellem byerne vandre eller cykler, eller hvad man nu kan, så det er jo sjovt, at det kommer lidt tilbage. Og det har noget med, tror jeg, at gøre, at vores verden i dag går så stærkt, og vi er på skærmet hele tiden, og så har vi egentlig brug for den modsatte. Netop at der ikke sker noget. Jeg har.

SPEAKER_01 27:28

Og det kan jo også se folk, der går i lange turjen og sådan ikke. Det må også være den der, man ligesom prøver at slippe ud af den støgmen er i daglig.

SPEAKER_00 27:37

Og jeg har jo. Når vi snakker om det, så har jeg jo, altså jeg møder jo på min vej på hardværket, nu folk, der vandrer natur. Og der faktisk flæen, vi regner med. Og jeg tror, der er et behov for det. Og min drøm er jo, at nu har man lavet en stiker for koldgby ud modfundet og den vej ud vest for bøen. Den stopper ved plundet, så skal man faktisk op og gå på en vej i forden for kommer ud til. Og det er lidt ked af. Så jeg kunne tænke mig, at man, hvis der er nogen politikere, der lytter til det her. Kun sætte en proces i gang, hvor man sagde, at kunne ikke fortsætte den sti. Jeg ved ikke godt, at det er nogen los ejersdan, men det er ikke noget, der nødvendigvis bliver brugt til noget i dag anden der går katur. Og det må det jo gerne gøre. Men at man kan fortsætte den sti lidt længere ud, og få lavet en eller anden brog over åren, så man kan komme ud til hartværket, hvor man kan få åren og så videre. Jeg ved ikke godt, vi har motorvejen, men der klayer så forhåbentlig kom et skærer op på tidspunkt. Det undrer mig da ikke er det. Men fra motorvejen. Det har man gjort meget andre steder. Og det har man gjort mange andre steder, så det håber, jeg kommer på tidspunkt. Men det vil være en drøm og få den der ud, så kunne vi jo kalde det her kamin. Og så er vi jo sådan lidt der hen af, hvor det nyer noget, som kunne være fedt.

SPEAKER_01 29:04

Det er rigtigt. Det er rigtigt. Hvler i Slotserbad her for, hvor det i 2024.

SPEAKER_00 29:10

I slutningen af 2024.

SPEAKER_01 29:15

Så kommer du i gang med det her live event. Kan jeg huske.

SPEAKER_00 29:19

Ja, så laver jeg koncerter i den grad, laver jeg samarbejder med alle mulige venu rundt omkring i Danmark. Og hvor jeg egentlig bare ligesom sådan skulle hjælpe. Faktisk ender med at få ansvaret for det. Og det er også fint, men det er rigtig meget kører tid i det. Og det er kan man skart blive lidt træd af. Så det er egentlig spændende at kom ud af. Jeg har lært en masse i forhold til både relationsmæssigt med de musiker og de mennesker, der står af. Men jeg synes, der var meget tid, som var svær at bruge til noget. Men det var, når man sådan går i gang med sådan efter så mange år i slot. Det var jo lige præcis 30 år. Så tænker man, hvad er det, så man skal, og hvad kan man? Og når jeg siger kan man, så er det det der med, at man kommer i tvivl om uddannelsesmæssigt, der er man jo slet slet ikke på niveau med det, der sker i dag, og med dem, du er op imod. Så det der med, at man siger, at det går guld, de skal blive. De ældre år 60, de skal blive på arbejdsmarkedet, det er fint. Men hvis du ikke kan få et job, så hjælper du ligesom ikke noget. Og jeg tror, det er noget der, som ikke holder. Jeg tror det er rigtig svært at få det arbejde i forhold til det. Jeg tror, jeg var til et par samtaler og jeg fik et afslag, hvor de synes jeg var lidt i jo, ja det var jeg nok. Men jeg sat mig så ned efterfølgende, og så tænkte jeg flere nederlag i forhold til det, i forhold til at finde et job. Og det blev jeg egentlig selv om, at det vil jeg ikke. Og så havde jeg sådan tre principper, som jeg tænkte, at det her vil være vigtigt for mig. Den første, det var det der med, at jeg vil egentlig gerne prøve at være lidt sjældent for mig selv. Jeg giver ikke at have en, der hele tiden står og siger, at nu skal du det eller dat. Ik fordi det har været et problem. Men det tror jeg ikke, at jeg har lyst til. Den anden ting, det var det der med, at jeg skal have det. Jeg skal have nogle relationer, hvor jeg har det godt med. Det skal være sjovt at have med det, man gør. Jeg gider at bruge den sidste arbejdstid på, og skal have alt for mange bekymringer om nogle negative ting. Det har ikke lyst til. Og så den sidste ting, det er det der med, at når man når i vores alder, så kan man godt finde på at sige, at jeg har et sommerhus, der vil jeg skort skæret år, eller rejse lidt, eller hvad det nu kan være. Og de tre principper gjorde, at jeg så siger, at jeg starte et dejligt lille firma. Og det gjorde jeg så i februar måned 25. Og spare time, fritid, det vidste jeg en lille sle om. Og så er det så vældet ind med folk, der gerne vil arbejde sammen med mig. Og det er jo super godt. Og det er jo glad for. Fordi det handler jo om, at vi har det sjovt med det, vi har med at gøre, og at vi har nogle relationer. Det er jo. Det hjælper ikke noget, hvis vi jo med mindre man er en bor og bruge i skov. Men så er det jo relationerne, der er vigtige. Og det har jeg i dag. Så jeg må sige, at jeg har fået succes med det af forudsår, jeg kunne tænke mig. For ikke andet.

SPEAKER_01 33:07

Det selv vældig din egen vej.

SPEAKER_00 33:09

Det kan man sige. Det kan man sige. Og det er jo ikke mange, tror jeg ikke, der starter sin selvstændige karrier når man er 62. Og så uden problem egentlig for tiden passer. Det er faktisk sådan nu, at jeg er nødt til at tænke på. Jeg har nok lige lidt for meget. Så hvad kan jeg gøre. Og det er så svært, når man har det sjov med det med at gøre. Men man kan være nødt til at gøre.

SPEAKER_01 33:36

Privalt hjemme. Så er det gift med andet.

SPEAKER_00 33:41

Vi bor jo i et dejligt hus fra 30. Vi bor på runddelen sådan i den sydlige del af bøen. Det er jo ikke langt herfra, hvor det bliver optalet. Og vi har en kæmpe stor have, vi har to grunde, så vi går meget op i haven, og jeg har høns, og elsker og går derude, og bare se lige. I den her forårstid, der er det jo fantastisk at gå. Og går meget op i. Vi har en rigtig fin have. Vi har bygget etoranceri for nogle år siden, hvor vi er rigtig meget. Fantastisk at. Det er ligesom sådan en udendør stue, kan man sige. Fantastisk godt. Og så har jeg jo lidt. Jeg hjælper i et flyselskab, og har nogle opgaver inden for HR. Det er jo været fedt at komme ind i en branche, jeg inte kendskab har haft det. Hvor alt forår på engelsk. Og det er i vandrug. Det er det i varm. Og rigtig sjovt at komme ind i en verden, man ikke kender. Og det er sådan, at det styres fra Litavn. Og jeg har så den danske del af det. Det vil sige, at hele år er delen på vores dansk ansatte medarbejd af jikatoner. Det har jeg med at gøre. Og så deres familie holding selskaber, har jeg også med at gøre. Og så arbejder jeg sammen også igen, hvor vi så har lavet et lille firma, skakke K, hvor vi driver branche. Det vil sige, at vi sørger for, og vi har lavet aftale med Danmarks divlig foren, vi har med danske festival,