Per Bødker Andersen REMASTER - del 3

"Denne episode er en REMASTER version med reduceret baggrundsstøj fra Cafeen"

Vi er nået til tredje og sidste episode af samtalen med Per Bødker Andersen.

Her får vi en snak om kommunesammenlægningen med Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld, hvordan det lykkedes Kolding af få det store akutsygehus for næsen af Vejle og om Pers tanker om havnen og fremtidens Kolding.

Vi kommer også forbi Seest katastrofen 3. november 2004, hvor Per var indlagt på sygehuset, og måtte haste til kriseberedskabet på Politigården. Hør også om en  morsom episode med Kronprinsen og Kronprinsessen, da de besøger området nogle dage senere.  

Podcasten er optaget hos Books´n´Beans i AL passagen, og er støttet af fonden for Fynske Bank.

Podcasten er produceret af Producktion for foreningen Kulturelle og historiske lydproduktioner 

Kulturelle og Historiske Lydproduktioner / Producktion. 

Transcript

SPEAKER_01 0:00

Velkommen til Kolddings Demer. Det er en podcast, hvor vi har inviteret til samtale med mennesker, der er sat frig på byen og som har historie, erfaring og minder med bækden. Her vil du møde folk, der kender byen fra og som har noget på hjertet. Podkasten er støtter fra fanden for fynsk. Så bløjt gør. Velkommen tilbage til det tredje episode af vores lange snakk omkring kl. Irådet og som borgester. I tidlig afsigt har vi vært omkring blandt. Kolding hus og Kolding Storcenter og Campus Kolding. Vi optager des books and her hele plaget i Kolding Midby, så vi sidder midt i livet i den by, som vi skal snakke om. Mit navn er Bem.

SPEAKER_00 0:40

Pær og Andersen er følgt den 10. marts 1946 på Kald Blogs vejr i Kolding. Han er søn af teaterforlægger Aksel og Eva Andersen og er opvokset i slotskade men mest på dyr have vej. Efter studenteksamen i 60'erne studerede han sprog og teater i London. Han overtog farens forretning dansk teaterforlag i 1970. Per blev gift med helen i 1968 og overtog farens forretning dansk teaterforlag i 1970. I 1973 flytter teaterforlag og familien til Brandopgård. Helen drev i mange år teaterkaren Ablonen i Brandopdam, paret har fire børn, ni børnebørn og to koldebørn. Per et musikalsk menneske, der synger og spiller klaver, og han har ofte underholdt rundt om i byen, alene eller sammen med sin søn Peter. Per Bøker blev formand for DSU i Kolding i 1968, og året efter bliver han kreds formand for Socialdemokratiet i koldingsen. Begonalvalget i 1974 blev han valgt ind i byrådet, hvor han sad i 48 år frem til kommunalvalget 2021. Per bøger blev borgester efter Band Rasmussen og varetog posten ud af brudt fra 1985 til 2009. Pia Bøgers slogan er Hvis man tror på børn, kan de dobbede så meget.

SPEAKER_01 2:00

Det i byrådet skænder over et halv året, så det har været begrænsningen kunst at udvælge de hjner, som vi skal tale om i dag. Jeg vil den slippe markant nedsklag i din periode i Byret, og taget billede med til hvert emne, som kan være inspiration til hvor snakkale. Og vores første billede. Det er sådan set et billede af røvuset. Det kommer det af rødhuset. Fordi vi skal snakke lidt om kommun i 2007. Vård jo pludselig ikke kun var Kold Kommuner mere, men vi skulle lige have Lunderskov og Kristandfelt med også. Det er jo noget kompleks noget, men hverfor bliver du lige de fire kommuner, der, der skulle læge sammen og skulle blive sådan.

SPEAKER_02 2:40

Fordi vi faktisk igen en lang periode havde arbejdet sammen. Mere mest på det erhvervspolitisk. Men vi havde også arbejdet noget sammen på det af det politiske området. Jeg sker det på et tidspunkt, at det går op for mig. Jeg tror jeg nok, og det var mig. At man var ved at lave nogle nye regler i Europa. Det var nog ny kort. Og det kan lyde som noget ganske uskyldigt. Og det var det vel egentlig også, men det kunne godt være gået henne til noget, der ikke var så skyld. Alle bysom fund under 100.000 ville ikke markeret på det kort. Og det kunne jeg jo ikke lide, fordi jeg synes, at klåkingen burde have været der først blandt stort stjerner, og så de andre kan vi så tale om, ikke. Men det fik mig til at tænke på, hvordan er und skærk udtryk med, hvad kan vi gøre med det her? Så jeg rængede til mine kolleger i Vjen i Vamt i Lunderskover i freds og i middelfart. Og spørgt om de har lyst til at mødes. Og jeg sagde dagsordenen var, at vi skulle lave et samarbejde af byerne imellem, for at vi kunne blive ved med at være på det her kort. Og der var ja okay. Altså. Der var måske ikke. Jo, der var der var sådan set vilke nok til. Det var, vi drikker alle så ikke en kaffe med hinanden, det er ikke det. Men det var mere, at var det nu så alvorligt. Men i hvert fald, vi fik snakket det her igen med vores kommunalekører med. Og vi bliver enige om, at kort eller ikke kort, det kunne være rigtig god id. Fordi hvis vi markerede os i hvert fald på Danmarks gårdet, så ville vi jo i høj også blive sygland. Der vil komme en store forbindelse. Der vil måske mand om fem og venforbindelse i går i mange år også. Så der var mange ting, som om ikke var truslæs, så i hvert fald en udfordring for os. Så vi mødtes og så lavede vi et lille samarbejde om noget, vi kaldt bland byen, og vi præsenteret som det byssamfund med så mange mennesker. Der kunne præstere, at vi havde både havnet med mange af. Vi havde også Lufthavn, som vi var med i interessante i nogle af os. Og vi havde hjernet forbindet, så vi havde motorvej. Så det lå jo lige på fladet. Det var der så også nogen, der hørt om i københavn i landsplanstyrelsen. Og det gjorde dem så interesseret. De sagde, at de ville godt høre lidt mere om. Det ville så godt vide, hvorfor det var. Vi fortalte det der om kort og okay. Det kunne være mundret nok. Når man kommer for København, så jeg var ligag. Men i hvert fald, så blev det til, at Venhavken var, må have været miljøminister på det tidspunkt. Det blev i hvert fald til, at svvender ringet til mig, og sagde, hvad det var, hvor jeg har gang i. Jeg fortalte mig om det. Så sagde, at han var i gang med noget, han ville kalde eksempelbyer, eller eksempelt by samarbejdet, tror jeg, han kaldte det. Og det vil han godt diskutere, det skulle vi så snakke om. Og det gjorde vi. Og så sagde man, at han ville have, at vejl skulle være med, og så skulle bør godt også med, fordi det lå sådan lidt mere. Med i mellem vejler og fredskær. Og så ville han betale en hel masse penge til udvikling. Og det var igen landsklæs tylsen, det var fint af. Og så skulle det så hele det der blands samarbejde. Det var jo ikke til at udtalet på hverken eller andet. Så derfor så blev vi så enige om, at vi kunne så kæld det noget, som ikke vi har opfundet, næsten ikke har opfundet. Næsten ikke fjerde bare. Men faktisk, så tror jeg, det er den gamle mand, der skal have æren for, at noget deredant området. Ikke i den sammenhæng, som vi nu kender det, men i en anden sammenhæng. Men det var lige meget for det navn. Det er et godt navn. Det er jo i den grad blevet hamret ind med 7 om sømmer. Selv en værudsig dag taler om i trekant området bliver sol hele dagen og sådan noget. Så det var den ene del af det. Og den anden del af det, det var, at vi havde arbejdet sammen i erhvervsrådet i koldenhvervsåret. Jeg har vi arbejdet sammen med lunderskovet og var i mange år. Og vi var også kommet til at arbejde sammen med Christiansk. Så jeg spørgt, om de kunne være med i koldt erhvervsrådet. Det har vi sagt det til, for vi kunne godt se i det i det der. Og nu skal jeg lige tænke på, at en del af kolds historie er også, at vi har været grænse by lige indtil 1920. Og jeg tror ikke, det er forkert, at hvis jeg siger, at norg, så ser du dag og sød for grundlård og så må. Så der var sådan også noget kulturer skæld i det her, som vi pludselig kunne finde ud af, at vi var lidt græskrivet i forhold til. Det tror jeg, jeg havde en del betydning også for kristlæld og for os. Så da vi kom til kommunlægningen, så kunne vi jo sige, at vi var inviteret til hvilken sted husk. Det var også løget, der var etnærsminister dengang. Det har været i det her. Så det havde været i anders for. Men der var de jo så alle kommuner var samlet. Og vi blev inviteret til det der. Vi diskuter, hvordan og hvad man kunne. Så var vi på et tidspunkt, så var senere. Jeg tror, det var jo kills kommunernes lands forenings årsmøde i Aarhus. Og der var så nogen, der havde, de her da kage, og hvordan deres kommuner kom til, hvordan den skulle sker så alt. Og da de kom til også, så sagde man, ikke, det vil jeg løst fra længe. Det var ikke noget problem. De fire kommuner var da enige om at gå samt. Og det var. Det var faktisk. Det var faktisk sjovt, fordi der var nogen, der var, det var nærmest misundet på os. Men vi kunne forklare, at vi har jo arbejdet på det i lang tid. Ikke med henblik på, at vi tænkte, at det bliver til en kommunlæg, men et praktisk samarbejde, som bare kunne overføres til kommunens samlingen. Nu lyder det så lidt. Det er det ikke. Fordi, når der har fire forskellige kommuner, der har fire forskellige kultur i dine kommuner, og i din administration, så skal de alt så bines sammen. Så vi havde jo et år, hvor vi selv med noget, vi kan samlæg somvalget, og hvor repræsentanter fra de forskellige kommuner, så var til stede. Jeg var vandt til at se, og hvor vi skulle træk beslutninger om, hvad vi går med sociale, om hvad vi går med skoler, og hvad vi går med ældre, og hvor det var. Så på den led var det selvfølgelig en stor øvelse som især vores embedsværk. Bare meget engageret i det klart, det var deres stillinger, men det var også en stor belastning for dem, fordi det var dobbelt arbejdet. Det skulle både pas arbejdet i deres nuværende kommune, og så også tænkt tanker, hvordan vil det arbejde skulle udføres i den kommende stor kommune. Så det var opgaven. Man kan sige, at lykkedes vi så om det. Ja. Det gjorde vi faktisk. Vi har i hvert fald tilført kommunerne de 98 kommuner. Den nødvendige kompeten de nødvendige kompetencer på de specielle områder. Det var ikke alle kommuner, og jeg taler ikke om de her firke kommuner for sig selv. Men alle de gamle kommuner, 275. A god grund var det jo ikke dem alle sammen. Der kunne have lige præcis kompetencer på alle områder. Men den samlægning, vi fik lidt af till mig påstå, der fik vi faktisk samlet de kompetencer, der skulle på fornuftig vis. Og også fik det fordelt rigtigt. Og der var den særlig snakke. Jeg men altså. Hvis kolden skal have så mange, der skal blive ved med at værd, så skal vi også have så mange af folkvis. Der var nogen, der gerne ville promere her. Sådan er det. Men det blev gjort i fred og dravlighed. Og det er gjort sådan, at jeg tror, at de forskellige, og det var det vigtigste af de forskellige nye arbejdssteder, som vi måtte kalde dem fra 2007, uanset om det var et kommunekontor eller skol, eller børn have, eller en ærgener, eller hvad det var, at de kunne sige, nu starter vi på en frisk. Nu er vi fælless om det her. Og det tror jeg, det er nok det vigtigste, vi lærte af det.

SPEAKER_01 11:53

Jeg var der nogen, det er sådan med min nysgerlig. Der nogen, der snakker om at lave en trikant kommune på det tidspunkt. Det var ikke.

SPEAKER_02 12:00

Det har da jo været mange. Jo det her. Det skal jeg lige sige, det har der, men ikke i den her samling. Tidligere var der jo ikke, der var jo, jeg tror kongen folkblæsen, som det er den gang, udskrev en konkurrence, ikke gjorde de måske også i det andet. Værsket den hede, og der var koldfærd, og var i koldfærdigt, jeg siger det. Vi havde jo ikke rigtig samlet. Så derfor, men altså. Nej, det er ikke i den her op det i den her samling, var det ikke. Det var da ikke. Det kunne heller ikke rigtigt gøre i virkeligheden, hvis man. Det tror jeg ikke. Det tror jeg ikke. Altså, nej.

SPEAKER_01 12:39

Det bliver også blevet en kæmpe kommune, der måske ikke.

SPEAKER_02 12:42

Det var der ikke interessant interess for stan tid. Der var jo nogle kriterier lagt ned over det her, hvad vi gerne vil opnå med det, og hvor står må jeg blive, og hvor små må i blive. Og man kan jo sige, at alle vigre og Fandborg og Sydsklæn, og blandt fællestænker, og hvad de hedder, Lotus og Fæsting. Vi har læst opgaven, men Københavns værst, det gjorde ikke. Det bliver bare ved med at være, som det var. Det er dem, der står for næste gang. Det er det måske.

SPEAKER_01 13:20

Lad spe lidt i sådan i lidt mere offentlige kan man sige registret. For det sker jo også det i forbindelse med kommunal reform dengang, at der også blev laut om i regionerne. Og der skulle laves nye sygblaner. Og der var interesse fra jeg i alt om, at vi skulle have kunt syns det kong i kæmpe kampen med vejle, som jeg forstår det. Men vi fik det til kolging. Jeg sket det, her.

SPEAKER_02 13:48

Jeg skal sket det, at jeg sagde også i min allerførste ud, sådan jeg står kommet tilbage til vejlet. Jeg tror, at kong Vejlæde har haft sådan et. Jeg har nemlig også haft en kunsin i vej to i vejle. Og det var altid sådan med historien også og den slags, ikke. Er der er der to, ingen gør mere vej end i kongingen, og det er. Jeg tror, at der har været sådan en. Jeg tror, der har været en. Vi har været sådan lidt på lang af en anden, kan man kalde det gang imellem morjælden. Men eller så har det været den der venlige særlis, som også er fundt i øvrigt. Og da vi lavede trikant samarbejdet, som vi lige har været inde på, så var det jo også altså Båndbiden så bliver det trikant kommuner. Vi havde faktisk også en lidt anden idé med det idé, at hvis vi opfatte os som en koncern, så gjorde det ikke noget, at vi kæmpe imod hinanden for at få orderne, fordi så ville også blive kontan. Og det kan man jo sige, at det er jo også blevet, fordi hvis man ser på det arbejdskraftområde, vi har i 3K området. Det kan godt være, at man bor i kolge, men man kan jo ikke arbejdet i freds eller i hadersvall, eller som i øvrigt i dag også er medlem af 3. Så på den led, synes jeg, at det er også lykket godt nok. Det kunne vi ikke have gjort noget ved alligevel, uanset hvor mange planer, der så var blevet lagt, og mange kort der er blevet tegnet. Fordi vi er blevet mobile. Og hvis græsen er lidt grønt, og løn er lidt større deren, så kører man jo der. Men jeg tror, at man må sige, at vejl føler sig meget sikker på, at det var dem, der skulle have det der. De havde føret sig frem. Jeg bruger med vilje det år eller de år, de har føret sig frem. Men sådan sikkerhed, at det er i hvert fald i her. Så jeg ringer igen til god vandre i blandt borgmester, så sagde jeg til at tilgej i hærsliv, og så det var noget ufet i freds og sent i midt fart. Prøv at hør her, de tror allerede, de har vundet. Jeg er med på, at vi udfordrer den. Så vil jeg sige, at så er jeg parer til, at det her er en bekendelse og en erkendelse. Men jeg sagde til dem, at jeg er paret til at sige, at hvis man kommer frem til, i blandt sundhedsfaglig personalet, at der skal bygges et helt nyt, så skal ikke et eller andet sted, som de bestemmer, og ikke vi bestemmer. Jeg er jeg så med på, at så er det den, vi kører. Og det har holdt vi med omkøben op på grønt sygus, og der var preset på det hele. Og så ser jeg om, det gør vi så. Jeg havde jo, tror jeg nok, en bestemt, jeg havde lidt viden om, hvad sundhedsdyrsen egentlig også selv havde værderet. Og det var, at kolk var inde i fællet. Men jeg har ikke fordemet af, hvor tæt, vi var inde på målet. Men til gengæld, så mener jeg, at den øvelse, der gjorde, at vi fik skabt en alliance, der sagde, at det er det sundhedsfaglig, vi går ind i går op i, så altså kæret. Vi kæmpe den kamp i fællesskab. Og det gjorde vi jo sådan. Og så ringede så en aften klård ikke indsen fra vejlet eller fra regionen, så som færden ud, så han var meget kortfærdigt. I får det af, jeg synes bare, du skulle været.

SPEAKER_01 17:42

Færdig. Jeg behøver, heller ikke mere. Hvad tænker du? Jeg tænker.

SPEAKER_02 17:53

Men jeg synes, man skal lægge mærke til, hvad der så er sket siden, det er, at akuthus ja det har givet nogen enorme kompetencer. Og flere medarbejdere og hvor det er noget. Men man skal også lige tænke en anden tanker, og det er med den højspecialisering er i de forskellige faglige indhold i syghedsvæsen. Der kan du ikke rumme det hele et sted. Altså, hvis du skal have lavet øjnene, så skal du måske til, så skal du bare, hvis det er planlagt operationer, så går du lige så godt, jeg fik mint kæd i vejled. Jeg ved jo, jeg skulle noget i den og den dag klokken, det er det. Og så er det jo lige meget, om jeg skal, så bøger jeg jo ikke. Jeg bliver lige så godt behandlet der. Lige så vel, som man siger i vejlingen kolding, eller for den tilsyld virken ikke i midt fart. Det der er så der om at bruge ekspættisen der, hvor det er. Og vil det være, altså. Om jeg skal køre en halv timen, betyder jo ikke noget. Hvis du bor i København sådan halvt, så er det jo billigt.

SPEAKER_01 19:01

Så det skal være til. Der bruger vi også et heldigt sted. Det her. Så lige i Danmark, der er jo. Det gør jo til. Og vi har kørt til vej. Det er masser af masser af mulighed. Ja, det er rigtigt. Det er rigtigt. Men den der rebalisering mellem vejl og kolding. Så vi altid har været sådans på en eller anden måde, for det er fint op, at man ikke sådan til for sin ting og sådan også. Men det er så om, at vejlevinder tingene, når man sådan kigger nu her ikke så meget før hen. Altså, hvordan.

SPEAKER_02 19:28

Jeg tror ikke, jeg tror, at de har haft perioder, hvor de har siddet og sagt. Fanden så også det i kold, nu fik det det ikke. Eller det i foret, der fik det eller hvad. Men altså, man skal også lige tænke på, at nu har jeg spært fået, vi mangler lærer. Og espær har fået medicin uddanet samt. Hvorfor fik vi ikke den i kolding? Det gjorde vi så ikke til gengæld. Nu får vi altså nogle læge derfra. Jeg altså større dan jo heller ikke. Det er ikke så lang. Og det samme kan du sige på nogle andre områder. Altså. Jeg ved ikke, det kan godt med.

SPEAKER_01 20:06

Så det er sådan lidt bølgang op og ned så går noget.

SPEAKER_02 20:08

Det tror jeg det, men du skal lægge til sammen til sidst skal du ligge til sammen i. Still ikke i trekantænkningen at sige. Det er den der stor kæse, som jo i virkeligheden er en fantastisk ram, for vi har havner Lufthnen, vi har motorvej, vi har hjernban, og vi har stort set alt.

SPEAKER_01 20:27

Det er ikke noget, vi ikke har. Sådan samlet set her ikke noget ikke.

SPEAKER_02 20:30

Og hvis du ser på det samlet udbrud af kultur i vores område, så er det jo. Jeg ved ikke, om det er lige så stort som. Det er i hvert fald lige stort som Aarhus. Det er måske knap så stort som København, fordi vi ikke har ikke det private, men det er også et ganske stort tilbyd, her. Hvis du speret, så kan du gøre det. Hvis du vil, og så bede ved en god strand, så kan det. Det er noget for selv. Det er da.

SPEAKER_01 21:01

Jeg brugt fritt og alt bruligt. Det er jo ikke det. Det er grevil. Jeg skal selvligt. Vi skal nemlig tilbage til 2014. november. Det var en markant og minabærging. Det fet. Det var i gang med at følge, at I set med et nyt. Og så er medarbejdet, der tager på en klasse og pluset selv. Det var på långt efter i dag. Hele byen gik i står, og mange mennesker mister deres bolie og alt. Det ejet. Band Mark Jørgen, han mistet livet. Og du er faktisk mirakløs, der ikke var fjer der døde. Jeg har selv den fornemmelse da jeg så den bald her sky det her det ikke. Og når jeg selv tale om det nu, og jeg ikke så jeg skulle gå så ud af det. Du har jo selvfølgelig også som menneske, så andre end følelse, men du havde jo også et ansvar på en eller anden måde overordne. Kan du ikke fortælle mig om din oplevelser af? Den 3. november.

SPEAKER_02 22:02

Det var en mærkelig oplevelse, fordi jeg i virkeligheden på et syg, og blev værd for udkræft i min venster kind dengang. Det gik da det begyndte. Og det er jo så ikke lykkig helt de her ikke få det hele med, og de sagde, at så skal vi indlæg. Jeg ikke komme her med sovlæd, så jeg giver skudj ikke hærden koner og vendte der kommer og hænder mig. Jo, det kunne jeg jo godt, så de sætte noget plads der på, og så skulle jeg bare komme efter formet. Fængs det og jeg heller ikke til hele. Og så kommer ned i bilen, og jeg kommer ned i bilen til en så, at du skal lige ringe til bjerhåndet, vores bargskabskef. Fordi han ikke da hin eller anden gal udsest. Så jeg ringer jo med den sammen til. Du bliver nødt til at køre direkte ind til nødt til at køre direkte op på politien, så vi har lavet et krisdyrenskab. Hvorfor ser jeg så? Jeg fanden har du ikke kørt følge ikke med. Så vi har altid opsund lidt. Kygtig toner direkte. Så siger, at jeg vil gerne vil, hvad jeg skal følge med i. Nu har jeg liggen på døvet her i tre timer, og nu er jeg vågnigt. Jamen, og så fortalte han det der. Så jeg kom direkte op til krisestyrskaben op på politian. Og der var jo. Belskærfolk, der var politifk, der var kommunal folk, ingen lærs, kommunal direkt. Jeg var der op, og visbærmesteren var der opread. Og vi er. Vi kunne jo ikke andet, og helt tiden blev bræfet om, hvor langt er vi nu, hvad sker det nu, hvad gør vi nu. Vi havde. Det gik hurtigt op for dem, der virkelig ved noget om det. At det her var mere end alvorligt. Det her var noget, man ikke har oplevet før. Så derfor fik de jo så fedt i hvad hedder det her. Den politer, der, eller der var overansvaret for det hele ham, der kan udkommen det, hvor det var ikke. Så jeg tror, han var for mor den gang. Men i hvert fald, der blev alt for der året kunne krøve gør, da det blev indkald. Og der blev sendt. Med varmsøende kamer i luften fra skuldstå, tror jeg det var. Og det var det, de så fortæller os, at nu var temperaturen så høj nu var temperaturen så høj, nu var temperaturen så meget. Og vi havde sådan viskomanderende afskabsmand, som havde været. Han var sprængstofkyndig. Jeg mener, at han havde været fra holste bro eller sådan. Han vidste i hvert fald om temperaturer og hvordan det kunne udvikle sig. Og jeg var enige om det her det spørgsmål tid. Der var én ting, som de sagde, som kan hjælpe os til, at det her ikke bliver en helt stor katastrof. Det er, at den bygning, den er bygget sådan af dag. Det er så let, at det formligt blev så af. Og så blæser den står på, hvad det sådan noget. Det er alvorligt. Det blev så opad i stedet for at det trykket ud af trykket ud af, ikke. Og det må vi jo så sige, at så ved vi på det. Så gjorde vi, hvad vi ikke må det, så gik vi jo hen og åbn døren, fordi vi kunne stå op på domusket, og kigg ud, og vi skulle følge med lige i det øjeblik. Det her ordentligt varhold. Så der ikke, at det var lufttryk, der kom, sådan vi blev nemet trykket ind i lokalet og vagthav, der han kom ind og sagde, ja vi er i ind. Vi har fået et sikkert glas i det der, og så åbner jeg vinden af, og vi fik jo en beget skid. Værkelig bare skideband. Og så sagde vi, okay. Nu er sket ske. Vurderet fagfolk med. Så nu skal vi tilbage på rødhuset. Fordi så var det spørgsmål om at finde ud af, hvem er det, der rænger til hotellerne. Vi kører jeg set. Hvem er det, der forfærd i skolerne? Vi skal bruge jer. Vi vidste jo ikke, hvor mange det var noget ikke. Så vi er nødt til at sige, hvor mange bor der derude. Det er jo 2000 mennesker. Det var et haller, det var skoler, det var tæpper og fældsinger, og det var hoteller, og det var mad til dem, og det var vand. Og der har vi jo nogle fantastiske frivillige. Så det kan jo deres vandværk også. Heldigvis af regskærforbundet. Så det var, men det var jo dramatisk. Men på det tidspunkt, der bliver det jo lige pludselig. Jeg ved ikke godt, det lyder sådan meget næsten forkert sig, der bliver det praktik. Men det bliver det for dem. Fordi det, de har trænet. Det er det, de kendt. Så siger jeg, så godt du det, så går du det, så går det. Og der sagde vi, så sagde jeg med de der hus, dem der brænder og alt på blandet. Hvis kunne bare vente. Og på et tidspunkt, der begyndte, så der begyndt at bløde blussen for mig. Og jeg kunne mærke, at det her skulle jeg ikke. Det vil ikke være rimeligt, fordi jeg vil ikke være klar nok. Det tror jeg ikke. Så jeg sagde Jørgen Jesen, ved vis på mensteren, til, at det bliver altid nødt til at tage det her. Jeg skal tilbage på hospitalet. Så gør jeg tilbage på talt i vejen, så siger har ikke ekstra forgab. Hvorfor? Jeg hvorfor. Jeg har ikke godt, hvad der har sket. Namen om de her så ikke lidt TV at så alvorligt. Jeg har tænkt, at det var. Det var ude over hele verden. Men ja. Så kunne det heller ikke være sådan lidt nu også førte været rigtigt. Det er nok flot. Men da jeg så våget dæden efter, så det skal ikke være en historie om mig. Men det var for at fortælle, at der fik jeg vide, at jeg må ikke tale i den næste uge, så vil jeg gerne have en blok om blyand. Fordi jeg vil jo følge med. Og så tænkt det fjandsyn. Og så blev jeg jo så blif det. Jeg laver den aftale med rødhusdag, da jeg skulle have vide, de skulle ind i rænge og sende SMS. Og det havde jeg ikke den gange så ikke. Så jeg faldt med. Og så da jeg måtte hjem igen der, så kørte vi jo dig op og så det. Det var forfærdeligt. Men noget af det, der glæde mig mest, det var faktisk, at det vist så, at det var ganske få. Vi har været nødt til at indkvartere. For heldigvis og det er også et godt eksempel på den gode by. Men kendte nogen, der kendte nogen. Og ved du, hvad de inviteret skulle demme af der husvide hjem på rødvine og, og så kan de længere sover, så siger, hvordan det sker. Det er der nærskab, ikke. Det sammenhold, det skal ikke også må ikke. Familie og vinder. Det var flot. Men det tror jeg jo lang tid. Inden de sidste. Der var mange der mistet af alt, hvad de havde. Regelt. Det var det bare ved med og buller dernede. Jo, det gjorde det. Det gjorde også. Men husdyr, det er jo også slemt. Fotoalbum. Hvor det var ikke så helt. Fordi det var jo kæmpe temperatur. Det var jo ikke. Det blev ikke i huset, der bliver. Jo, de bliver slået skæv af trykket. Men de faldet ikke sammen, men det brændte. Og så altså, så går det jo helt så. Men så synes jeg, at enhver lille, altså sådan en tragier, som det var, der skal alligevel også en god lille historie til. Fordi så havde jo den klæd, at kronprænsen og kronprinsessen kom. Og det var, det skulle foregår, og der var jeg så tilbage på et job. Og det skulle foregå op på skolen, på Mungerskolen. Nej, hvor test på fremske skolet. Og der skulle vi så gå i skolen sådan under hjørlig gange og midt vejl, så det er sådan bare et lille aftræses rum. Og jeg havde så fået det videre sådan, at vi går, det er valt på minuter. Så var der, og der stander vi så. Og der kan man så bruge tiden til at spørge nogen, lige har brug for at gå til det. Det har jeg jo læst, og jeg tænker også, så gør vi det. Så jeg, vi stander jo der, og jeg begyndte jo sådan at. Og jeg holde mit bedste skolengelsk tale, sådan, og det gik jo også fint. Og så har jeg godt set, hvor jeg sagde sådan. Jeg ønsker lige jo på den, så det er mere engelskård sig. Jeg siger, der kommer det kunge, jeg har lige behov for lidt til at sige. Og der sker ikke noget. Så jeg var husiker på, hvorst du hvad I say på den står penge eller men. Might be that you need to go into the restroom. Så kigger kun på mig, og så ser jeg kompræsent vinder, som er komplet, når siger. I think he's asking, if you need to pee.

SPEAKER_03 31:42

Det fortæller noget om den familie, og den umiddelbar hid, og det var. Det der med så direkte, og så var jo så afværken af.

SPEAKER_02 31:58

Og så går i, og så gik vi videre. Det var en god historie. Så siger man okay, det er ikke altså. Men det var det var slemt. Og der er stadigvæk nogen, der mange, der mødes på dagen. Sidste år var det jo var det jo år stet for. Og jeg ved, at de også vil mødes i år. Det er jo 2020 år siden sidste år. Så det er så klar.

SPEAKER_01 32:25

Det er jo ikke noget, at det var set sådan. Det var sandsammen med de folk, det var lidt til.

SPEAKER_02 32:32

Og så den dag. Og så lige var også det. Det var 91. Men det har vi også. Og så er den dag, jeg blev veld. Det er jo, den kan man også huske.

SPEAKER_01 32:50

Jeg sker det frem? Jeg ser jo, som vi taler om kollega en stærkt by, det er fantastiske mennesker, der bruger her. Fantastisk samhold her så vider. Og det er sådan en udfordring, at det er der en hver bynus at snakke om nogle forskellige ting. Vi snakker om midtby, der er ved at blive at blive noget. Jeg snakker om en havn, som måske, måske ikke, også skal blive noget andet. Så med din erfaring og dine videns. Hvordan ser du, at kolding kommer videre? Og hvor skal vi hen af?

SPEAKER_02 33:19

Altså, jeg starter med havnen, fordi det vil ikke komme bag på nogen, hvis jeg nu siger, at jeg synes, vi skal behold vores havn. Jeg er helt med på, at havnen kan blive en del en mere aktiv del af byen, og også den af den levende by den grønne by. Men jeg tror, at mange grunden, så skal vi også ved kende om det af. Det er for os som østprovinsk by, at vi har vores havn. Og jeg tror i høj grad, at vi bliver gå hen og blive meget afhængig af. Og nu taler jeg om den nuværende situation, at vi kun går hen og bliver afhængig af, at det er kritisk infrastruktur. At vi har brug for, at den forsøgningsmulighed også er til sted. Det tror jeg ikke, der er meget af, der har set igen set på den måde. Men det er der også nogen, der gør i trafikministeriet. Så lad os nu sige, at det og det er jeg enig med koldkant. Lad os begyndt ind fra byen, og så arbejder os ud. Og det synes jeg, jeg har langt mere. Det har langt mere relevans. Så kan det godt være end om 10 år, 20 år, 30 år, 4 år, hvad ved jeg. At der sket noget andet, der gør, at man har gjort noget andet værden end det jeg vil gøre i dag. Men hvem ved om der noget, der hedder et stort om 4 år, ikke altså. Men det ved, altså det er jo.

SPEAKER_01 35:05

Ugæld. Man kan sige, at det er også en stor indfærsstruktur opgave, at skulle indre afhavnen sådan rigtig byen, fordi der ikke er meget trafik omkring havnen. Det er vejsty med. Man kan ikke lige.

SPEAKER_02 35:18

Jeg ved ikke meget. Vi er også nødt til at sige, at koldgave jo kendet sig ved, at vi jo stort set har tre udfærdser nord syd eller sydnår efter hvor man kommer fra. Det er der rigtig mange østykstprovinsbyer, fordi vi ligger næsten dag, og det var det godt, der liggt. Det er sådan, vi bliver oversvømet. Og det kan vi også gøre noget ved. Men det der med at få trafikken selv et tredje spår rundt på motorvejen, gør jo ikke, at det bliver en internt ringværk. Det gør jeg, at det bliver noget af det, men det bliver jo ikke en intern i den græd. Så vi har en vækst rænsk, vi skal have styr på hærsvej i væstegrængiget, så har vi også brug af. Og den kommer altså ned over Jens Holdsvær. Og om du laver et lille kæk ude midt i havnbæset, og lad bare køre videre derfra. Det er jo de samme biler, der skal køre der ikke altid så det er derfor. Det tror jeg, at den fall, det er ligesom en grundforudsætning for, overhovedet at kunne gøre noget i havnen. Det er, for mig i hvert fald, at man får løst de infrastrukturelle problemer derved, uden at det går ud, over, at havnen kan være. Hvad skal vi sige? Den kritiske infrastruktur, altså strategisk kritisk infrastruktur, som jeg tror, vi får brug for i det kommende desværre mange år i østresø området. Jeg har også været formand for Jungeborg CT 100 og godt 100 østresø byer. Og det er noget af det der tale spejt om. Og også nu. Det er jo reelt. Og elgst, der er i verden spillet liget. Det er klart.

SPEAKER_01 37:01

Det er klart. Det er noget, der fylde virkelig meget dæk. Det var ikke nær tænkt på forflæssen, det var virkelig det findet vi havde.

SPEAKER_02 37:08

Men så spørg der om lidt byen. Hvis jeg havde løsningen på det, så havde jeg jo ikke tid til at sidde snakke på dig. Fordi så havde jo ikke ret koncenter. Og så var min timer eksobitant. Jeg ikke tror, jeg beter for kommer. Så mange kan gær det, og mange har gæld. Der findes det handelsinstiter, der laver den ene lys efter den anden fint nok. For det forder noget. De forer jo også, at de næste 20 år er der virkelig med brukretmeter i hele Danmark til det forbrug, man må forvente, vi kan have inden for de forbrugs mønstre, vi kender i dag. Og så må man sige, hvad skal vi så med en by som vores. Og så har jeg jo tænkt lidt på, at noget af det, jeg selv på tidligere tidspunkt, jeg ikke huske om det var nummer et eller to. Men det var, at der blev jo mange mennesker i byen, inden vi begynder at flytte ud til fremd og dram og voldtyr, og hvor her nu købte et par sæt. Jeg tror, at vi skal prøve på at indjærte midt byen, efter at den skal være beborglig, børnevenlig. ældrevenlig, som buste områder. Lad os bruge gang i noget rib og døb på den. Prøv at gøre det på en måde, så man også tænker noget grønt ind i det? Det vil vi også have. Så vi måske omkøb kan bruge det i forbindelse med højvandsikring. Hvad ved jeg? Men altså. Det der med, at man igen prøver at tænke på lidt længere sig. Hvad er der om? Hvad er der om? Er det nok det, vi laver i dag om 20 år er det endnu mere. Ja ved ikke. Det ved jo ikke. Så det der med, at vi ligesom prøve og tænke ind, men jeg tror, det bedste bud nu det er, at det er masser af planer, der skal laves om. Det er virkelig. Det er jo hjurpare, hvad du må, og hvad du ikke må i en by. Så derfor skal der jo også laves planer om, hvis man skal have mulighed for, at du fx kan bo i Stutalen. Men lad os prøve tage fat i det at sige, hvor spændende kunne det blive, hvis vi ikke kunne få sådan en by. Jeg vil lige sige, hvor folk sætter sig ud aften med en klok kaffe eller strikøj, og helt klem, der gik forbi og næven overfor og sådan noget. Og også med nogle butiker, og nogle større mindre. Men jeg tror da, at vi alle sammen synes, det er spændende at komme for eksempel syd på det der landet, hvor der er mange butiker. Men jeg ved også ikke, hvordan de overlever, men vi møller jo rundt.

SPEAKER_01 40:06

Og man kan sige, der nu sider vi jo herne i alkangen, som vi ser en fantastisk sted, og som jo lever som lever. Men nogle kan man sige nogle dygtige folk også bag, så man kan sige, at det talhandet bliver ved styret af markedet. Det kan man ikke sidde på røghus og styre. Det kan du ikke. Det kan det ikke.

SPEAKER_02 40:28

Men det er sværer ikke, også fordi jeg tror også, bykanden er for stor. Men det hænger jo sammen med, at sådan vi bygger, hvis man kigger på klokningen sådan lidt virkantet overfra. Så er kolgen virkantet. Vi har en kilometer. Den her klokken er en kilometer står kvadratkilst. Den fjerdel af det er slotsen. Og så har du elevs en dervestlig kvadrant, du har en sydvæstlig kvadrant og en systlig grad. Og når den ene. Hvis du tager ned, så er du ned omkring havnen. Du er knap havnen, men i hvert fald ved færdskade. Og hvis du går, så er det sygdan gænden. Det der støtke tror jeg, det er det, vi skal prøve at interesseret meget for sig. Hvad kan vi gøre med det. Og så er i jo et prøv på at give nogle mulighed for boligbygger eller omdannelse til bolig i det andre om. Flere mennesker med mere myølle om det synergt.

SPEAKER_01 41:37

Så man kommer til at bruge byen. Den by også her. Og ikke altid skal sætte en bil eller.

SPEAKER_02 41:44

Og så kan vi jo alt gøre. Og det er jo sådan noget af gjort i gamle i, så laver vi den gang, så laver vi en spår vogn op til Stårcent. Og der er også nogen, der mener, jeg har sagt, det er så været en svæve, men det her, det mener jo ikke. Men altså hvis ind vil noget i den sammenhæng, så kunne man jo lave det, som de også bruger i Aarhus i stedet for nærbaner. Så en næbus, altså, der kørt i sin egen bane.

SPEAKER_01 42:09

Så det ikke holder ikke. Og sådan ikke i køn af.

SPEAKER_02 42:14

Og så kan du sige, at kan det noget eller ikke noget, det kan man undersøge.

SPEAKER_01 42:20

Så det er jo klart, for det er et sted, hvor der kommer ikke i her. Det kan også være, at det vil godt vil. Det er rigtigt. Jeg vil nær også i afstang, og jeg har lige nogle spørgsmål til dig, så jeg sådan jeg kunne træfte helt korte. Sådan personligt. Der du mister på mesterposten til Jørgen Persen i 2009. Hvordan var det så op sådan den første dag, hvor du ikke var borgester efter så lang.

SPEAKER_02 42:59

Jeg tror, det var en lidt. Og det kan godt lyde underligt. Men jeg kunne lige tænke på, at der har været et pres op til det valt til valgdag. Og der var et faktus stedvæk van, indtil det stod klart af, hvordan det her faldt ud. Og hvor jeg kunne gå ned til hjørnen og sige: selvyk med velet borgmester, og det sagde jeg selv om den gang, og passer godt på min by. Og der har været en tradition for, at når så til gengæld rådsklokken eller rødsklokken af, og det var en ny blogmæste, så rængde og sagde. Så nu var det. Og god vænke, det gjorde jeg også. Men lige præcis det der med, at nu var det. Nu var det ud igen kældigt. Altså du havde været helt afskingen. Nu var det ud igen kældigt. Så var det en form for lækkelse. Jeg har selvfølgelig væk kede af det. Men alligevel. Det er. Men det er jo svært beskrivet, fordi det er så også underligt, at fra den dag, der tænker der måske to eller tre sms eller mailsen om dagen, og telefonen ringer kun to gange. Og det er så fordi, sekretæren lige, jeg skal lige sige, at du har stadig væk nogen opgave. Det er så ikke sådan, at man sætter sådan ned. Og jeg ser også. Jeg tror på, jeg Thomson lavet et interview med mig, hvor jeg også sagde, at jeg er ikke tu i fjæs, for jeg ikke kender godt det her game. Altså jeg været med i politiken så mange år, og jeg ved også godt, hvor den det er. Og jeg ved, at mine kolleger, ufald i freds, legt i vejlig, jeg var jo ikke en. Det går da jo ikke mere. Det går jo ikke, mindre ked af det. Men der jo stadig væk opgaver, der skal løses. Vi skal jo ned og gåkend vælge. Så man skal begynde at få. Og man skal forberede sig på. Og nu skal du altid lukke butikken af. Og så lukkede jeg butikken med, at vi er i min vores sønder. Og særlig, og også bange var med. Så det var det var en god målslut på.

SPEAKER_01 45:26

Pil, hvad har du set om din største oplevelser, eller søer. Eller nem at sige oplevelser i din tid, som vi bør spåker. Hvad er sådan en ting, der sådan er en ting, der stikker ud?

SPEAKER_02 45:38

Ja.

SPEAKER_01 45:39

Det er samarbejdet.

SPEAKER_02 45:40

Samarbejde med mine kolleger. Og jeg har jo fået, du har været at sendt det til mig på forhånd, så jeg vidste, hvis jeg kunne gode ting. Og jeg kunne da kunne tage den ene ting frem og den anden ting frem, og så går jeg, nej, jo morgen, så går jeg siger, men jeg kunne også have gjort sådan noget sådan. Men jeg tror, at det, der har været det bedste for mig, det er samarbejdet med mine kolleger og muligheden for, som på møster, og så at prøve på at føre en eller anden form for social dimension ind i samarbejdet i byrådet. Du kan godt opleve byrådet, der over af hinanden, og over ikke kan gå ved sind af hinanden. Vi har oplevet også, når vi har været til møder af koldling. Vi kan sidde ved det samme bruger. Vi kan snakke med hinanden. Vi kan grine, vi kan synge. Og andre sidder sådan i hver sådan en anden måde. De snakker ikke skulet til hinanden. Det må være forfærdeligt i fire år. Hvorfor kan du så vælge sådan noget? Det er rigtig. Så det tror jeg da. Samarbejdet i her, så det er simpelthen, fordi i byrådet er et kollegium. Man skal lige tænke på, at når nu valgt er overstået, så er der 25 mennesker, der har valgt ind. Og de 25 mennesker, de skal så vælge en formand. Og det bliver så bor. Men det er et kolleger de 25 år. Og det vil sige, at det de kan opnået fællskab. Det er det, der kan felt godt. Man kan sige, at det kan opnå med et flertal. Det er det, der kan også gøre. Men til gengæld, hvis du tager, og hvis du kan få til at blive et fællesskab, så skal jeg jo ikke sige at sige, at så får du altså også mulighed for at gennemføre noget. Og der tror jeg, at man skal bruge tid på at dyrke hinanden som mennesker. Respekt for hinanden, både som mennesker og det personlighed, man er, men også for det politiske ståsted. Og kan vi det? Kan man det i et byrådet, og finde ud af, at der er andre meninger end. Min er bedste selvfølgelig er jo sådan er det. Men det er andre meninger, og vi kan godt få det her til at hænge sammen på den og den og den måde. Så er der lidt til alle, og så er der også mulighed for at få genført. Væsen mere. Og så er det væsentligt. Sovere. Jeg har godt bruge det udtryk sjovere. At arbejde med at være byrtsmedlem, fordi der er perioder, hvor det bestemt ikke er sjovt. Altsard. Der mange, der bruger rigtig meget tid på børs arbejde. Og det er ikke velet. Det skal man bare lige ikke tro på. For master løn skal ikke klædert ikke. Men af det almindelige byggs medlem, der ikke har noget ud af. Det er ikke timlønme ikke står, når man har været alle forberedelserne igen. Så det kan være en belastning også for familjen.

SPEAKER_01 48:50

Det er jo også med, når man skærer samarbejde omkring beslutningen, så er beslutningen også mere varige.

SPEAKER_03 48:54

Ja, ja.

SPEAKER_01 48:55

Det vil det da blive sådan.

SPEAKER_02 48:56

Det vil det, der bliver det klart. Og jeg er flere, der kan gå rundt og klappe på den samme måde og siger, det her været med til. Ja.

SPEAKER_01 49:03

Bedet er det sådan er det jo. Jeg har ikke talt om mange kontroversielle beslutninger. Jeg synes jeg, at der har været selvet mange udfordring osv. Og jeg spørgt lidt til det før, men vil du ikke betra dig selv som en måde politiker. Jeg kommer sådan. Målig politiker. Målig. A det måligt i mange ting, du har gjort? Nej.

SPEAKER_02 49:22

Nej, det tror jeg ikke. Jeg ved ikke, jeg ved selv ikke, hvordan jeg skulle bruge ordent måde i den her samhæng. Jeg vil sige, at selv er drist, måske. Men modisk. Så noget. Jo, men måde det er jo sådan, alt så. Ej, fordi. Nej, det var som politiker. Hvis du vil være på mester, så prøver du også lige på forhånd og læse Have mulighed her. Og så har du også fortligt. Det har jeg brugt også. Jeg har været nogen klar. Hvor var det, og hvor var det ikke henne. Jeg har sagt til der et parge. Vviser det vil jeg gøre. Altså eksempelvis af universitetet, fordi jeg har et helt overvist om hele vejen, at det var det rigtigt at gøre. Men der er jo også situationer, hvor man siger, at kan så betale sig. Eller skal vi ikke lige lægge den hen i krogen, og så venter vi ind, så det kan lade sig gøre. Og det sidste er i ståsen ret jo, så det er eksempel på, ikke. Så må jeg ikke bruge i den sammenhæng. Men i gang imellem er drestighed og så skal også lidt færdighed. Ja.

SPEAKER_01 50:48

Det skal nok til. Aller sidste spørgsmål. Du har set tæt på ledsen også i Socialdemokratiet og så videre. Men du har aldrig været med Folketinget. Du har mig bekendt aldrig stillet op til Folketinget. Hvorfor har du ikke det?

SPEAKER_02 51:02

Jeg bliver tilbrudt en kreds i uud mennesker for mange år siden. Og det var det var en af dem, som ikke vil tror jeg simpelthen. Men det er nu lige meget. Men vi havde en god snakke om det derhjem. Og hele sådan ved du? Jeg vil ikke være alene her med små børn. Fordi jeg har været kredsformand for blandt som han var jo folketingsmedlem, og han var jo, og hans kone vise var i byrådet også socialdemokret. Og han var meget ofte i København. Og nogle gange både han da jo hele uget. Og det kom jeg helt andet på den politiske situation, og hvor det var ikke. Så vi havde snakk om det der, og jeg vil ikke sidde herhjemme med små gørn. Så jeg synes, det er færdigt at sige, at jeg synes ikke, du skal være folkningspolitiker før vores ønste er 10 år. Jeg blev været lidt i bygget i 74. Og vores ønste blev født i 78. Og så klædt otte år eller to år til 78. Så er vi over i 88 afste i tre år. Så kan banen gik op med fint på den måde. Og jeg har aldrig fort det, for jeg har altid sagt, at borgmest er verdens bedste job, og det mener jeg faktisk også, det. Det er dejligt at kunne se for anden. Men det, at kunne forhåbentlig da formidlet i samarbejdet, så man også opnår resultater til gavn for rigtig mange mennesker. Det synes jeg, at det har været. Det har været helt omet.

SPEAKER_01 52:44

Og lige overpærer, jeg siger tusind tak fordi du har lyst til at deltage i podcasten. Tak. Så vi er nødt til vej. Jeg tror, vi går snakke længere nu. Jeg kunne godt få en tænker mere, men jeg synes, det har været en fint snakke, og det er været spændende at komme rundt omkring sådan i forskellige emner. Du har lyft sin podcast i sådan kolding. Podcasten er produceret af Production i Frank for Frank og Historisk Løkunger. Du finder det tidligere episod med duc. Her kommer også en nye episoder med andre sandet mennesker med historisk for kolg. Klingstet af fremden for fynsk. Mit navn er. Tak fordi du lytter med. Vi hører svæ.