Jørn Pedersen - del 2

Hvad vil det egentlig sige at være en borgmester, der er tæt på folk?

I denne episode af Koldings Stemmer taler vi videre med tidligere borgmester Jørn Pedersen. Her sætter han ord på hverdagen i jobbet, fra snoreklip og åbninger til samtaler med borgere, der har brug for hjælp.

Vi kommer også ind på de idéer, der opstår nedefra, fra medarbejdere og borgere, og hvordan nogle af dem faktisk kan vokse sig store og blive til konkrete beslutninger. For Jørn handlede det om at være tilgængelig og være ude, hvor byen lever.

Samtidig ser vi på de store linjer. Om at få sat gang i udviklingen i Kolding og lægge fundamenter, som først viser deres værdi mange år senere.

Og så tager vi også turen videre. For hvad gør man, når man ikke længere er borgmester? Jørn fortæller om overgangen, om at trække stikket – og om at finde en ny rolle i byen, hvor han stadig arbejder med udvikling og mennesker, bare fra en anden vinkel.

Lyt med til endnu en stemme fra Kolding.

________________________________________________________________________________________________

Vil du hjælpe os med at fortsætte med at dele inspirerende historier fra Kolding?
Støt Koldings Stemmer med et valgfrit beløb pr. episode via dette link: https://10er.com/koldingsstemmer

_______________________________________________________________________________________________

Podcasten er produceret af Producktion for foreningen Kulturelle og Historiske Lydproduktioner. 

Kulturelle og Historiske Lydproduktioner / Producktion. 

Transcript

SPEAKER_02 0:04

Velet til fortsætte snakke med tidligere borgester Jørgers. Jeg blev kendt som Facebook borget. Det er ekstrem på Facebook. Og der kunne også se, hvor mange steder du var. Det var med alt.

SPEAKER_01 0:23

Det er også en del af borgmestergangen. Nogen troede, det var for at komme ud og kli. Det det egentlig, det var anerkendelse af det, der har gjort man noget til at klippe den så. Eller nogle grin af, at jeg også markeret, at vi fik en pølservogene på aksetår. Så siger jeg, at jeg nødet faktisk spt en pøls i tolår, hvor borgmester dernede. Men det handler om, det var jo et brud med, at man ikke kunne have en pølservog på akseltår. Og jeg så, at selvfølgelig kan man det. Så det jo mere, fordi der stod noget bag ved det. Så det handlede jo mange gange om det, der lå bag ved, når vi klipper en snor, tager et spaderskæd. Hvad vil jeg? Men også bare den at komme ud, som jeg siger. Det var jo fra menneskelige kriser til galder. En hver dag for mig kunne jo meget vil være, at dronningen kom til træt. Glemmer jeg aldrig. Det var i forbindelse med på træt udstillingen der. Fantastisk besøg og levende engageret dronløge, som vi kender en. Og da det er færdigt, så har jeg direkt tilbage til kontoret og har snakket med en borger, som var kommet i klem i systemet. Så det var for tragisk skæbt.

SPEAKER_02 1:37

Men du også op for, at man kunne komme og møde dig på kontor på en gange månaden. Eller hvordan var det var. Kæft med hjørnen som hjørn her.

SPEAKER_01 1:45

Som ret hurtigt, da folk fandt ud af, hvad det var rundt omkring i Danmark. Briget af diverse borgmester. Og jeg så lige senest i klokling, at nu er et kaft med formanden for idræt og næst formand i går. Og det synes jeg bare fedt. Man møder sin borgere og dem, man har med at gøre. Fi det er ikke. Og det ikke glasbud, det er jo et fantastisk dejligt historisk rødhus. Men indbag morsten på rødhuset. Og ikke det af de bedste idéer at tænke. Det er ud i virkeligheden.

SPEAKER_02 2:18

Det var sådan af de beslutninger, man tager, det også har bundet i virkeligheden.

SPEAKER_01 2:22

Lige der. Det lå mig rigtig meget på sen det der med. Jeg havde ikke den der, jeg skulle have opfundet. Jeg havde det fint med, at andre kom med en sky god idé, og den satte vi i gang.

SPEAKER_02 2:33

Har du nogle eksempler på nogle ting der kom den vej ind, som så sen er blevet beslutet. Ja, det tror jeg jo faktisk.

SPEAKER_01 2:41

Vi kan jo taget Design City, som jo egentlig er aldrig afgår, der kriber på en workshop, hvor der blev snakket Cartoon-City. At det skulle være en tegnesser i. Og det ind så i, at man siger, at Kolding var måske mere kendt for designing for tegneser. Så i stedet for plutog, så blev det noget andet. Men det området opstår jo på en mand. Reelt synes, jeg er vanvidt fedt. Sådan er der egentlig rigtig mange tiltage derude, hvor folk sige, at det var faktisk mig, der var idén til, og den blev græbet. Jeg tog også rundt til alle medarbejdere forstået på den måde, at jeg tog på besøg. Sammen med hjemmeplejen, skoler og alle mulige steder. Og en af de ting, jeg lærte der var, som jeg fik som meget kontant input. Det var, fra at jeg kommet med en god idé som medarbejder. Så den blev gennemført. Så jeg glemt var mig, der gav idéen, fordi jeg er gået så langt tid. Og det var alle de ledelseslag, vi havde. Det var da rigtig mange af. Og der kådede vi også ledelseslag væk. Efter det at sige, at det var da rigtigt. Det durer da ikke. Og det fungerer stadig på samme niveau, som vi indført dengang. Men det var en enkel medarbejder derude, der sagde, at det var sådan i efter tænksomhed sagde. Det var da egentlig rigtigt i.

SPEAKER_02 4:03

Jeg skulle ikke alt for mange ledfør. Det kommer nogen vejen.

SPEAKER_01 4:06

Længt. Så man siger, at ting så har tid. Det er ikke på grund af lyden. Al den lovgivning og så videre, der også ligger bag ved. Men nogle gange så bruger så undskyldning for ikke at komme videre. Der skal ske noget.

SPEAKER_02 4:23

Men det kender man i det kommunal. Det gælder også i store virksomhed. At den der vej fra bund til job, den kan godt være enormt lang. Jeg har så meget leggem. Og der kommer så mange filtre på, så det der kommer frem i den til, man måske lige tæt, da man kommer i den.

SPEAKER_01 4:38

Leg.

SPEAKER_02 4:40

Uanset hvor man er. Så man går mere direkte på det. Det rigtig. Der gik jo 4 år der. Har du sådan nogle høje punkter for de første fire år, der så kan jeg nævne. Hvad er det sådan du selv på, at der var vigtigt, der sket i år.

SPEAKER_01 5:00

Det der var vigtigt. Det var egentlig, at jeg fik skabt fundamentet til, at man kunne begyndte på at rykke, fordi der var jo ikke noget tiltro til koling ud fra heller. Det var ikke sådan, at Fond og andre stod klar til at investere i kolding. Der var lige så den der midt i mellem at være noget og ikke noget. Og der fik vi skabt fundamentet til den vækst, der egentlig stille og roligt har kørt siden år nogle år, også eksploderet. Det synes jeg var fedt, at man fik skabt det her fundament af en trovt. Og så blev da jo lavet grundlaget for hele campusområdet. At et var universitetet. Det var jo besluttet. Men vi fik lavet ungdomsboligerne, fik vi sat i gang dernig. Vi fik den næsten institution til at se spade i jorden. Det var i bag. Der kom i gang og siger, at det er også det her fiskilig. VUC blevet en del af hele det der arbejdet, der lå i det. Og så målrettighed i noget, som jo ikke gennemført en til en nu den nye marin for eksempel. Men fik vi lagt grundsten til. Og det tænker jeg egentlig, at der blev lagt nogle vigtige grundsten, og så er der bare noget, der tager enormt lang tid for lang tid.

SPEAKER_02 6:29

Og også længere kun i en periode mere, at du skulle sidde til, at marin er ud, den blev kom i gang.

SPEAKER_01 6:40

Den er jo kommet i gang, men den er ikke fuldig nu, fordi da jeg stadigvæk både med nogle lokal planer og lovgiven. Det er det da helt utroligt af et møde den anden dag, hvor det blev nævnt, at det her var også det, som du satte i gang. Det var også det, du sat i gang. Og så tænker jeg, at man holdt da kæft af fire et halv år efter, når man har stoppet. Det vil sige, at det er måske 6, 7, 8, 9 år efter i den af ting der sat i gang. At man så står med det færdige produkt. Det er vildt.

SPEAKER_02 7:10

Så kan man sige på den anden tid af der hele idé med et outlet ned i holdmen der. Og så stænget bygger og noget brulig, som heller ikke rigtigt at blive noget. Hvordan sker sådan noget? Det kan gå i gang og stå. Og der sker ikke noget. Men folk går og kigger på den grund og se, hvad skal der ske?

SPEAKER_01 7:30

Hvis man starter med outlet, det må jeg jo faktisk også i gang før mig, kan man sige. Det er jo en tro på, at nogen det kunne de levere, og hvis det lykkede, så vil det virkelig løft vores midt by. Så det skulle have skudet. Og så prøvte jeg trækker og trækker til sidst, så sagde vi, nu er det ud slut. Det betyder, at virksomheden baggik konkurs. Det var jo trakisk, og det viser også bare, at vores beslutninger har en konsekvens, men vi kan jo ikke blive ved med at trække den. Og så var det, vi lavet udbud, hvor en af de største pensionskasser i Danmark byder ind på det. Og det trækker trægt i så også. Og det kan man sige, der var diverse kriser og ting frem og tilbage i bygger så stiger og alt muligt andet. Og det ender så med, at de trækker af og siger, at det bliver ikke. Og så kan man starte et forfret igen. Og det sgu da enormt frustreren at kigge på, at de har diskuteret den grundlæg i 15 år inden jeg blev borgester plus de 12 år, jeg var. Og der ikke andet noget nu. Nu tror jeg på, at det nye byråd får landet en løsning. Og så må man sige, det bliver ikke så ambiti, som man måske tænke, men så er det bedre, der sker noget. Og der kommer nogle måske. Og det tror jeg på, at det er nok skal ske noget. Og jeg også høre, at der også er lokal aktører, som i hvert fald nogle gange vil og nogle gange ikke.

SPEAKER_02 9:03

Det hører man lidt om det. Jeg nu ser i 4 år, så er det jo valg igen. Hvordan går sådan vald, og så skal møde vælge at tænke: Hvad sker nu?

SPEAKER_01 9:18

Som jeg gjorde mig selv klar, det var, at jeg skulle huske, at en der nok troede sig rimelig sikker. Det tror jeg, jeg bliver begynder. Troede, at man gik til valg i og det skal man også, man skal tro på det. Så der ikke gik til valget i 13, der formanede jeg hele byråsgruppen om, at vi har en god stemning. Der er medvend på cykelstien, men det kan lige pludselig modvendet, eller lige pludselig kan nogen til et flertal uden om en. Så der skal kæmes for hver stemme. Og det blev da. Og igen, så havde jeg jo også snakken med de andre partier. Og det gik jo super fint. Vi kunne ret hurtigt til et flertal med et enkelt parti, og end jo med hele byrådet bærket op. Og det var en samlet konstituering. Så det var en rigtig rigtig fin start på den næste periode. Et godt valg og personligt valg, og det går jeg selvfølgelig kun være glad for og tak nem det for.

SPEAKER_02 10:19

Der er gå ud fra, der starter dit byrådspål eller din bloggær på lidt en anden måde, hvor der sidder du allerede i stolen. Hvordan kom man videre derf? Hvordan får du sat nogle planer? Jeg begynder, at du lægger nogle planer og siger det den her vej, vi skal så videre.

SPEAKER_01 10:33

Der gjorde jeg det i måst til første gang. Der satte vi os ned, og så lavte vi planer ned i Jyske Bank Lokal. Sådan lige de første strejler for hvad skulle vi de første måneder. Her prøvede vi at lave lidt mere langsigtet. Hvad vil vi? Hvad vil vi inden for skolerne? Hvad vil vi inden for idræt og så videre så vid. Og ligge det. Og så havde vi faktisk en helt drag af år 100 punkter, som vi vil realisere. Det jeg så fandt ud af, det er, at politik er en sjov størrelse i forhold til erhvervsliv. Fordi i erhvervsliv, så har vi taget de 100 punkter, så vi slavisk. Det ikke sikkert lige fra et til to til tre. Men man vil målretet have arbejdet med dem og få dem gennem ført. Her der sket da det, at når de så kom i udvalgen, så er det lige frem, sådan næsten nogle af punkterne blev modarbejdet. Fordi han skulle ikke have den fjer. Selvom det var lavet sammen. Så skulle han ikke have den fjerde, at det lige præcis var det, der skulle landes. Så det kom faktisk lidt, virkelig modsat. Men det er satning. Og det var ikke det over vigtigt. Det var bare ikke bare at fortsætte. Men siger, hvad ved jeg så med de næste fire år. Så blev det jo valgt efter. Det blev igen på vildvide så med det. Og da stod jeg i overkøbet valget efter, der stod jeg overkøbt med absolut flertal. Så det var en helt ny situation. H jeg bare igen siger: at nej, det skal ikke misbruges. Får der kommer et valg fire år efter, ikke. Gold nok ikke med mig, det vidste jeg med mig selv. Men må venstre jo gerne skulle foret.

SPEAKER_02 12:15

Men det på det tidspunkt også begyndt at blive snakket noget havn.

SPEAKER_01 12:18

Ja, det kommer faktisk i den sidste periode. Det sidste periode, det. Det var noget havnen var jo op og vin. Det kan også være det tror jeg altid. Den har jo liget mange steder reelt historisk. Men det var den sidste periode, hvor den for alvor kom op. Og hvor vi siger, at det nu er skulle til at tegne de stålinje for byen. Og det er jo ikke, så det drøfter man stadigt.

SPEAKER_02 12:47

Det gjorde også se, at du vidste bare den sidste periste pøve, fordi du ved bare den sidste peri, fordi det var noget, der kunne være noget.

SPEAKER_01 12:54

Det var. Det var jo faktisk. Jeg ved godt, og sådan er det, når man står i spidsen, at man siger, Jørgen P lige med en nedlæggelse af havnen. Sådan var virkeligheden jo ikke. Fordi virkeligheden var faktisk, at der var flere politikere, der kommer og siger den havn. Og så sætter vi os omkring bort, og det gjorde alle partier. Sæt så omkring bort, og vi blev egentlig om, at nej. Det er jo egentlig vanvittigt. Vi skal have på pæn ordentlig vis en afviklet havnen. Og så satte vi os ned og blev enige om. Og så er selvfølgelig mig, der står frem med den som boren i byen for så vigtig en ting. Og det blev jo så lige med Jørgen P, lige med væk med havn. Det var faktisk et samløråd. Så kommer havngudterne i gang og alt respekt for det. Det kan jeg godt forstå, og det var også forventet. Men så var der politikere, der valg så begyndt på, så de kunne se det ud i fremtiden. Så var der politikere, der begyndt på at tænke andre tanker. Og så smålet det. Og så var der jo ikke et havnet, fordi reelt så kom der den her både århavne løsning, som jo. Det er jo både fuld og fisk, fordi hvad kan man egentlig? Og det er jo så det byrådet ved har afklaret nu. Men igen, som jeg siger, det er jo så fire år inddag kommen 6, 8, 9 år af gået fra første lancering af det til, at man får at videt, hvad man må og ikke må. Men ikke lang sikkert, at det bliver til en beslutning. Men det må vi se.

SPEAKER_02 14:35

Jeg så kigger på din 12 år som borgmest af, så ting, du synes, det er mest stolt over.

SPEAKER_01 14:41

Jeg er stolt over det der med, som der stadig er, at der blev en lang større tilgængelighed til politikerne til embedsværket. Jeg synes virkelig, at embestværket er undervurderet i forhold til, de faktisk vil vores by. Politikerne, som jeg siger rigtig tilgængelige. Og det jo den der, vi er til borgerne og ikke omvendt. Det synes jeg, jeg står sådan lysende klar. Det er sådan på det niveau, så når jeg kigger på, hvad jeg særlig stolt af. Det er faktisk stolt af, at vi fik sat nye pleje hjem i gang, bygget nye pleje hjem. Vi fik planlagt for nogle af dem, der faktisk popper op lige nu. Vi fik satre skolesystem i gang uden at noget mål. Det kan man se i det blive ved med at udvikle på. Vi fik skabt campusområdet. Altså uden det, hvor havde vi så stå hin. Det glemmer man tit. Det er ikke noget, man tænker, det er der jo bare. Men hvis vi ikke har lavet det, hvor har vi så været hin. Vi fik faktisk den største vækst på antal arbejdspladser i hele regionen. Det tænker man heller ikke på. Det tager man bare for givet. Men det er jo ikke givet. En byudvikling rundt omkring. Altså da ikke er opstået af bolig og så den her byfordsætning i bymten, som nogen jo synes er trald. Men hvor jeg siger, at det er da fedt. Vi fik bygget det højeste højehus. Jeg så lige, at det, man river ned nu. Man sagde, at det var klings højeste. Jeg ligger op på en bakke. Men det var jo 14 etas. Der blev bygget 19 etas. I Design City. Men klinger. Hvem havde troet på, at det kunne lade sig gøre i kolding. Det kunne lade sig gøre. Det stod af pensionen bag. Så jeg synes, at der blev skabt nogle ting, og så ved jeg godt i dag. Det er nogle år og siger, at der sker ikke noget. Og så siger jeg, at jeg føde ved det. Og det er jo det der, når det første er det glemt. Der er sket vanvittigt meget de tolv år. Jeg kan kigge mig selv i spejlet og siger. Jeg gjorde, hvad jeg kunne de tolv år. Og så er der komme nye byråd til, som så gør, hvad de kan efterfølgende. Og det har jeg bare respekt for. Uanset hvem det er.

SPEAKER_02 17:02

Så selv siger, at man står med en plan eller rigtig mange plan, og ønsker at jo bare ikke, for der er rigtig mange interesse.

SPEAKER_01 17:09

Det er jo interesse, og der skal penge til. Så sker der ikke noget uden penge. Det var spand. Det er jo kommunen, der kan betale for alt. Det må man jo ikke.

SPEAKER_02 17:19

Sådan er det. Det er rigtig. Så der du når 30 sekunder over ringet til Knug, og det var til ny borgester på. Hvad sker da så i jørt?

SPEAKER_01 17:34

Så sker da jo det, at mange tror, at jeg faktisk, hvad jeg skulle, når jeg var færdig. Der besluttede jeg, da jeg ikke kunne i utyft at ud og sætte nyen ind. Fordi det kunne jeg jo ikke med det, valg vi havde der. Så sket da det, at jeg sagde til mig selv, at jeg er borgmester til sidste sekund. Og jeg var fokuset. Jeg forlader ikke kontor hverken mentalt eller fysisk anden. Og det gjorde jeg ikke. Så til mind af der, så var det jo også lige med, da jeg rængte ham, at jeg skulle til at finde ud af, hvad skærer så. Og der havde jeg, at jeg ude af kaffe noget. Og nysger, jeg havde ikke travlt. Jeg sad i nogle bestyrelser, og havde stadig væk noget at laver på den frøn. Og havde egentlig også bare det, der var fint lige at poste ud. Fordi jeg havde været på 2420 i 12 år. Det så var det, og jeg pustet ud. Og jeg nåede og drik, tre kopper kaffe eller sådan noget. Og så var det, jeg mødt Jørg og Jans Bolding til et kaffemøde, og hvor vi faktisk ikke havde ret lang tid, før jeg skulle videre til et andet møde. Og klassisk Jørgen skov, som jeg så lærte ham af kende, så siger, vi kan jo lige så godt kom til fadet. Vi vil egentlig ansætte der. Jeg tror bare, jeg skulle drikke kaffe. Og da jeg kigg på det møde ganske få minutter efter. Da har vi givet hinanden hånd på, at jeg skulle starte i visende state, som står af den anden bygger rigtig ud ved TV Set. Så det er jo et kort tænkepause.

SPEAKER_02 19:14

Så går jeg lige så videre. Så du ikke til anden måde den her gange.

SPEAKER_01 19:18

Ja. Nu har jeg sagt det så nyt, sådan. Det var så deltid så det paset mig fint. For så kunne jeg være min bestyrelse og så videre samtidigt. Det var rigtig fint. Hæn til lige pludselig bøde sådan var det jo. Ja.

SPEAKER_02 19:35

For så er i sindset af der afløstet jo Ivan Jansen mange år i center serp i kunstgenter. Du har afløst per bødker. Der var også mange år i som borgester. Og så skulle du afløse endnu en legende i byen. Lige.

SPEAKER_01 19:53

Så det jo skærk jeg jo set mange år i slotbærs bestyrelse, og så havde internt meddelt, at han ville gå på pension, og det var internt. Det blev ikke meldet ud, fordi det kan man jo ikke melde ud lang tid før. Så er man passet, og det førgt det. Så det holdt vi i bestyrelsen pæn på smund med. Men så blev jeg rint op i formanden, at han og nogen i bestyrelsen har snakket om, at den nye direktør for Slotbads font skulle da være mig. Om jeg kunne være interesseret i det. Så ikke nogle gange ring telefonen med noget, som jeg ikke sådan lige havde tænkt. Jeg havde nogle gange tænkt, det kunne da godt være, at det var det. Men heller ikke mere end det. Og så tog vi en samtale og fandt ud af. Det kunne da være vild spændende. Og så må jeg gå den gang til Jørgenskår og Jans Bolding og sige. Jeg er fantastisk glad for det var jeg for det deltidsarbejde ved dem. Det er det med visken af at gøre noget godt. Ik bare for byen, men for landet. Jeg kunne godt se, at det her var måske endnu mere mig. Det er at have fast kollegaer omkring og være en del af et setup som det. Så jeg valgte at sige op og jeg tak til at komme i. Så jeg siger, at bliver badmester.

SPEAKER_02 21:14

Og det er det jo stadigvæk. Det må jeg sige. Lyk med jernsker på det. Det var gået fint her i også i 25.

SPEAKER_01 21:23

Vi må sige, at en god energi. Vi gør mere sammen med byen. Vi har valgt at fokusere på det, vi nu har som kerneområde, som jo ikke bare er slotbad, men også brand op dam og kendt som forming i dag. Vandrer hjem den hostel sangt hjørnskår, kongård. Koncerter på planen. Og drving dræs badstår. Og slået havs og hvad vi nu har gang i. Så der retningsområdet nok. 140 glade medarbejders.

SPEAKER_02 21:55

Så det er fedt. Vlad har jeg været at komme tilbage igen, som kan man sige leder eller. Det er det jo. For en stor igen, en stor virksomhed når du kommer fra et step imellem, kommer fra et kommunalt toj.

SPEAKER_01 22:10

Det er jo noget helt andet og side som borgester. Det vidste jeg også, det skulle være. Men det her, at som jeg siger, vi kan sit og træfte beslutninger så den vej, vi går uden nødvendigvis og skal tænke med strategier og alt muligt andet på det. Det er jo en helt anden måde at arbejde på i det private igen. Og som jeg siger, så det her med, at det er en virksomhed, der har et DNA, hvor en tredje del af vores medarbejdere er medarbejdere, som har deres boks med. Men jo kan noget. Det er uanset hvad de har voks med, så er de talenter. Og arbejde med sådan nogle mennesker. Det er jo. Det er jo fuldstændig fedt. Og så arbejde med, at vi gøre noget sammen med andre, så gør vi det gerne. Hvis begge par der kan få forretning ud af det, så det vi skal. Og så størt op omkring nogle initiativer rundt omkring, som vi også gør. Vi er jo font side, så vi skal ikke genereret overskud for overskuds skyld, men for at det bruges fornuft i det her.

SPEAKER_02 23:14

Så man kan sige, nu har du været sådan lidt. Helvejen rundt. Hvad skal du ske i fremtid? Hvor ser du selv hen? Er det her det sidste job? Det er der.

SPEAKER_01 23:26

Nu har jeg lært meget i livet er, da jeg sag to perioder, og så slutter jeg så tre. Man har et standpunkt, så man tager et nyt. Jeg kunne faktisk godt forestille mig, at det job her. Det er det job, jeg går på funktion i, når det skal være. Men det forudsætter selvfølgelig af et helbred hårdt til det. Og jeg har også den rigtige. Firdi skal verden brandler sig, hvor man siger. Nu skal der en anden profil til. Og så er det jo sådan, så det ved jeg jo godt, at sådan er det at sidde i spidsen for noget. Så risikerer man også lige pludselig, at man ikke gør det. Men det er nu ikke noget, der tyder på det her. Jeg så trygt om natten og tænker faktisk, at det her kommer til at gå i pension for det job her. Det kunne meget vil være sådan. Men det må tiden jo vise her 58, så det er et par dage til, at jeg skal det endnu.

SPEAKER_02 24:19

Det er lang tid selv på pension nu.

SPEAKER_01 24:22

Det er nok ikke sikkert af. Som nogen over Christiansborg og ønsker sig, at jeg skal arbejde til 72 eller kunne godt være, at det bliver et par dage eller overfør.

SPEAKER_02 24:34

Tus tak på stand, dærligt at møde dig og så at hører din historie.

SPEAKER_00 24:40

Du har nu podcast, i det er. Hvis du skriver, så beginte podcast episodet i det andet. Going for production for foring continuet og historisk.