Otto Skak REMASTER del 2

"Denne episode er en REMASTER version med reduceret baggrundsstøj fra Cafeen"

Vi fortsætter samtalen med Otto Skak, denne gang med fokus på de mange år i Slotssøbadet.

Vi hører om udvidelsen af badets aktiviteter med blandt andet Dronning Dorotheas Badstue og Sct. Jørgens Gård – samt om nye forretningsområder som overtagelsen af Kolding Vandrehjem, der blev til Danhostel, og Harte-Bramdruphallerne, som i dag kendes som Forum Kolding.

Der bliver også plads til fortællinger om Otto og hustruen Ritas uventede rolle som tøjvaskere, om et dramatisk røveri – og meget mere.

Episoden er optaget hos Books´n´Beans i AL Passagen.

Podcasten er produceret af Producktion for foreningen Kulturelle og Historiske Lydproduktioner.

Podcasten er støttet af Fonden for Fynske Bank

Kulturelle og Historiske Lydproduktioner / Producktion. 

Transcript

0:00

Velkommen til Koldingstemer. Her fortsætter vi med anden episode af vores samtale med Autoska. Du kan lytte til første episode, der hvor du lytter til podcast. Jeg kan husk Bandste, som mange også kan kende det hørt her. Hun var lige af den, at det er svær også at gå i bort. Men jeg kommer med. Vi havde en del problemer med indvandrare og faktisk store problemer. Og jeg vil have, at det skulle ske nogle ting, og derfor investerede vi nogle bage dyr. Vi investeret i vokjenlæg, sådan vi kunne snakke med hinanden. Og jeg stadigvæk hos spænde det, hun bestemt ikke til freds med. Fordi så kunne vi ikke styre der den af. Og det med voke det jo ikke nødvendigt. Men det gjorde jeg, igen, når viljen var til sted og sige, og ja men det ikke jo ikke længe så bandet jeg jo glad ved og alle livret, at vi havde dem der, fordi så havde vi, dem, det gerne ville lege og lave måske bladet, så de samlet lidt sted. Og igen, det er jo lettere at komme i kommunikation både med reception og livret når den af. Så den udvikling, jeg sige et år. Det første år, det var jo hårdt. Men jeg havde nogen knaldige medarbejder. Og nogle af de mærker, jeg har til en god til at ansætte nogle medarbejdere, som var dygtige i mig selv. Og det mener, det er en hver leders opgave, at gøre det år, og det har jeg sagt til mine medarbejdere. Sørg nu for, det er dig, jeg vil have som leder, men såg nu for, når du skal have noget ny, så sørg for at ansætte nogen, der er dygtig i dig selv. Det kniver nog stærk af det der, men det er jo i hvert fald noget det der, derfor havde sket heldig med at haft nogle rigtig rigtig dygtige medarbejd. Vi var en stor familie, uden at vi var sammen, men vi stod sammen. Jeg har altid, at jeg kunne få den til alt. Selv når vi havde koncerter, så er det skulle komme og hjælpen frivillige. Skatastrofen, det er jo ganske forfærdeligt, om da rykkede vi sammen i bussen ikke, og fik det hele samlet op, og vi måttu og stå vagt og alt sådan ting. Jo det her, det var en kæmpe op. Helt det, vi lavde den af. Jeg kunne jo snakke nu her fra nu af en tæt omdag omkring. Der er virkelig sket mange ting. Det blev tale omkring medarbejder. Du fik sådan lidt meget tæt forhold til etvart, køret. Ja, det gjort. Jeg har ikke brandet. Det var faktisk. Da jeg blev ansat, der var det faktisk, og det kan jeg godt sige her, for det ved jeg også godt, og det ved i bestysen også godt, i hvert fald den bestydelse sat dengang. Det var jo faktisk, at de så helst skil som her med det. Og jeg fandt jo madet sam ud, af jeg kendt ikke Edvart, jeg kendte ham lidt fra, fordi han nu har det jo stykke foren og de var jo en del af har mandophængen, også inden de fik det sagen halvde i har det. Og jeg fandt jo meget sam ud af, at det var beget et. Og derfor var han jo min højre hånd i gang mange år. Og jeg synes, selvfølgelig er søndagskab, når man har været udsat for dem. Men sådan er det, og det må man acceptere, og jeg ved jo, at lidt handlig godt på vej igen nu her. Men vi har jo et fantastisk godt samarbejde. Jeg har jo god til det med det økonomiske, og han var. Jeg kan stadig være husker, da vi inde spadskue. Der vil vi jo i grund have lavet lidt andet også på bestyvelsen. Så kan vi ikke lave nogle priser anderledes, når det er i weekend, eller når det er på hverdag for at følge op. Og Løber jo kom med at sige, at det skal være ens. Det må jeg bare sige, at vi har en kæmpe succes med. For det andet til at styres af. Og så var også den der ved med, det skal ikke være et ur op i bæstolen, der skal det jo simpelthen begrenet og skærer afslappning. Men jeg vil sige generelt alle vores medarbejdere. Jeg er men skide heldig alle timer at finde de rigtige medarbejd. Jeg gjorde overmet ud af, at når det skulle være nogen i den tekniske afdeling, i hvert fald hvor det er tit blive kaldt på arbejde. Jamen så har jeg aldrig kunen kæsten med til den sidste samtal, fordi det er en virksomhed, hvor det er en driftvirksomhed, det kører 247. Og derfor skulle man ved forbe på, at det kan godt være, at din mand skal hjælpe om natten, når det kommer en eller larm med landet kælder står og vandet eller hvad det. Og det er jo det her. Hvordan går medarbejdet? Der her skulle man heldig. Det er må. Eller måske dygtig. Jamen det ved ikke om jeg har været så. Jeg tror, jeg har været god til, og det er også derfor, at jeg bliver brugt nogen steder rundt omkring. Til at skal være med til ansat folk. Det bliver jo grundet helt glad af, at det er nogen, der laver mig til. For jeg kan jo fortælle om det der med at have sådan job, som jeg har i det hele tangen i Nidrskalg. For det første er det en livsdil, og det der er vigtigt, det er jo, at du har baglandet i orden. Du er på at arbejde, når andre folk har fri. Og det er faktisk lige meget, hvad det er for Nidgretssend. Det er ikke klaret, det er jo ikke fæssig. Så har vi så mange andre gode tider, hvor vi kan sige, at på mandat her stolen, så laver vi sammen med familien, eller vi skulle fiske eller skam. His. Men slotsbad blev pludselig til meget mere end bare slot såbret. Så fik i rotion centret op. Det var det ikke, hvor det fedt. Det fik noget det går. Og i som du sagde, skabt drømningen du til at spadstue. I fik gang i S. Jørgskår, i senere Dan Hostel, det gamle klingvandrehjem. Kongeband du Vandrup. Spread park lavet i dernede. Og så selvfølgelig også den gamle arbejdsplads derde. Der var blevet til forming af det gamle. Der er sikkert flere ting, som jeg ikke sandt Jørgensgår med og det er fint af, nemlig. Det er jo altså. Det er jo sjovt, at det har jo været rigtig spændende. Med den bestyrelse, jeg har haft. Jeg har ikke haft det sådan, at hvis det var større investeringer. Jeg vist lige nok, der kan ikke går til. Men ellers, hvis det var noget, jeg vidste også, at det kunne være nået til pressen, så har jeg altid involveret min bestyrelser, så de vidste. Men tit ofte, jeg glemmer aldrig, da vi har bygget grundsær, fordi det var jo virkelig en sats dengang. Vi har vi bygget for lige knap 18 millioner, som vi selv var ikke en kommunal krone i det der. Og hvor Jørgen Jesen nu kommer tilbage til Jørgen, og det er ikke fordi, fordi vi har jo aldrig haft et professionel, men det er jo noget af det, det er dejligt for en leder, hvor han så ringer og siger til mig i nok Hvad er det næste, så vi skal. Altså den der måde, at det er jo ikke bare mig, der fandt på idé sammen med min dygtige medarbejd, men det var en bestyrelse, det stod bag mig. Jeg kan også sige, at en af de ting var så en ny år tid, hvor jeg fik en ny bestyrelse, hvor Lær Seval han, nu også er formand, hvor han et strategimøde, som vi holder ved eneste år, holdt hver eneste år, det tror jeg, de gnu, og hvor han siger til mig, o kan du ikke tage næsten til det strategimøde, vi holdt dan til en lørdag i oktober måned. Hvad vil du gerne have, vi er i bestyrelsen arbejde for. Og dengang var det blandt andet, at jeg kan stadigvæk huske, at jeg tog ledergruppen med og sige, hvad kan vi tænke os. Det ene ting, det var, jeg vil gerne drive flere idræt. Fordi det der med, at man bare tror en halv bestyr i en lille halvtal, glem det. Det er nyt. Vi kan nemt drive flere butiker af én gang, og det synes jeg med arbejdet i grundlåd i sjovt, i stedet for, at man går i det samme hele tiden. Jeg vil gerne have en større rustig vand vandrehjem, vi vil gerne have noget afnatning. Og så var det jo så heldig også, at den blev ledig, at hun stopper og flyttet til etbjerg. Og derfor det her spændende, men det har hoppet hårdt, fordi det giver også spekulationer. Man skal ikke tro, at jo større du bliver, jo mere lykkelig bliver du. Der skal man sgu nok så blive, hvis ikke man ønsker det, så skal du bare blive ved, du er ved, og så glemt lader de andre bare kørt ud af med udfordring og nye ting. Men det her synes, det har været sjovt lige til det sidste. Jeg vidste også, at nogle af de store arrangement, jeg tog ind. Vi har jo planlagt min afgang to år før jeg stoppede. Det var fuldstændig planlagt. Og jeg havde jo Marie Kok som min formand. Vi har jo har i rigtig mange samtaler, så efterfølgende fik jeg også ival. Og der vidste jeg jo godt, de store arrangement, vi fik ind. Det var jo nogen, og det var jo ikke grundlægt mærkelig, dem kommer jeg aldrig til at opleve. Fori da bare jeg stoppet. Men jeg jo nødt til at gå i forket af kørt helt Luxemburg. Og der vidste jeg godt, at om to år det arrangement, hvis vi fik den, så var jeg der ikke mere. Så det var noget med tilget for dem, og det var ganske billede af, nu skal vi høre, det er faktisk et godt eksempel. Dan skrive jeg, at jeg havde lige blandt mig, når vi havde store arrangementer, så har jeg aldrig vært. Ikke bland andet man lige set, hvor det godt, så jeg til nogen steder, og else på både par, eller hvad skant det. Men der havde man arrangement op på den hoslet. Og hvor jeg kom op, og så er det nogle herre, det skal holde af en velkomstdinken, at de skal gå til spisning. Og så kommer jeg sådan lidt i snak med det. Og så kan jeg så høre, at de er bilerantusiaster, og skulle holde et kæmpe bil arrangement for gamle biler i at det her jo 23 eller 24. Og så kom jeg jo selv på, at jeg er jo selv gammel mekaniker, og snakkede om biler og alle det ting. Og så lige pludselig følge, om kan vi kolde det i kolding. Det er arrangement i stedet for ud i Vængste Center. Det er så synd for Venstecenter, og skyld Vængsdag. Men jeg vist, ville gerne have nogle arrangementer til kolding. Og så lige pludselig så fik vi en dialog der, og så ville det gerne, og jeg blev indkald til et møde, og de kom ud og se vores facilitet og det ting. Og så tænkte jeg også for, kan vi nu klare det op. Og derfor var vi så tre mander lige tog en tur til Luxembourg for at se, da de står europæisk arrangement i. Fordi det er heller ikke noget, at du skal kunne stå ved det, du har med at gøre, men det kunne vi jo nemt klar. Så det var sjovt, og så med hundredudstillingen, og så han jo alle mulige af ting. Og det var jo sjovt. Det var det virkelig udfrært. Det synes jeg jo sjov også, at vi fik fremd dem halden tilbage på egne hænder ikke om de udfordring, der selvfølgelig var i forbindelse med det. Ja det var lidt en anden forretning, du kom til. Det var virkelig nogle ting, som jeg nok ville sige, at det er jo skal jo alt på, hvad jeg siger. Men jeg tror, at det man nok i bestyrelsen skulle have gjort dengang set i fagsbald, der skulle man have lort lort på transk. For det var alt for mange ting, vi skulle til samle op, og det var en dyr ting. I det også, at det kom ting frem, som vi overhovedet ikke beklar. Det var lidt ærligt, men vi kæmpe det igen. Det var sådan, at i et halv års tid. Tak det her en konen, som jo også har været selvstændige 42 år tre børn. Folks og det ikke sådan det, så fandt jeg synes. Da havde man lavet aftal med kolding K, som i dag er går f, hvor de spiller jo rigtig godt, de pige. Og det var jo noget med, at det skulle vaske tøj, man har lavet aftaler om, at halen skulle være tøj. Og der gik jeg det øje, hvis de trænt fred aften, så skulle de måske til Aalborg søndag eller lørdag, så skulle jeg gå så vaskligt trøj, og det gjorde jeg så selv. Så for, at det blev vasket og lagt sammen og lagt i tasker, til at de kunne tage med på næste år. Og det er jo fuldstændig trods, at jeg gjorde det. Men det gjorde jo også mere, fordi man hensyn til udgifter, hvis vi skulle have folk til at gøre det. Men det er jo et den aftale, du vedgår jo afgalt. Og det er jo nogle ting, vi var nødt til at indråden sådan noget. Det var der, det var bare en derme. Det var der nogen, jeg havde besøg af de her fag aften eller lørdag, når jeg var ude om natten også og arbejde i der. Men det gjorde mig noget. Det gjorde man ikke noget. Heller, fordi nu har jeg selv med til at få da staldet på benen. Det har nok vel have lort går på tvangs og så start for. Men det er politik, som vi skal skænde på her. Så det her. Det er lidt står i baggrund af det måske lige at præse, at vi optager hos Book Sand i Kolding Mt. Og der er fodt gang i kanfan, så derfor er der lidt samt omkring, og jeg håber ikke, at det forstyre alt for meget. Men du var ude i Sotbæret og der sker også masse ting omkring søen. Pusk var der musik for søen, som til søde, og der var Candles år og så videre. Ja, og det sker det, at jeg får envendelse fra Frank Lorentzen og Find Jørgensen, der kan stadig hus fra Tvis. De kommer ind, de vil gerne. De snakker om at lave det i sommer søgnot. Og jeg tager så et møde med Christian Hårdt, fordi jeg gerne har måske i koldgang år. Og der var Christian er leder af godset. Og vi blev siget, Christian, at det skal vi skulle have det her. Det skal vi bare have med den udsigt og de omgivelser, vi har der. Og så blev det lavet aftal, og den kører jo i mange år. Og jeg kan sige, at de første mange år, eller da det kørte sammen til syd, der kørte der noget TV nord om Busdan. Der var hele sat opet i Tv. Og de samme konstner, de var i nord, og så kom de ind til kolding om tårnet. Og jamen det var jo alle sige, og det kommer jo, det kommer jo folk fra hele området af til det der. Og så er det, det stopper, og det jeg lytte mig til dengang. Det var, at den her støtteforen, man har i TB syd. De syntes så, hvorfor skal det være i kolding? Hvorfor kan det ikke være sønder på elbjerd og skift altid. Men det er alt for omstændigt. Det er stort set op der. Så derfor blev man sådan enig om, at det skulle stoppe. Og så går vi så sammen, Christian og mig og takket være om kold i komer med at tisk ud derfær. At sige, skal vi ikke prøve. Vi er jo bange for, hvordan kan vi få det her markedsført, fordi det betyder, de har jo virkelig kræfter, i og med, at de har i deres TV, de kunne reklamere og direkte udsende sig. Men prøve at se, at det jo lykkes den dag i dag, det sværer jo til med mennesker ikke også. Så det er virkelig. Og jeg synes også, at selv er konceptet, at det er mennesker, som ikke har det så let her i livet. Det har mulighed for at kunne komme til den koncert, hvor de ikke har ud til at komme til grønt koncert og de store koncerter. Lidt socialt ned, kan man sige, ikke også. Så alle tisdag det her den kante oplevelse, så vi havde ets besøg. Vi begyndte om Sands forsøg, hvor vi satte lidt. Det har været helt fantastisk. Og igen også jeg medarbejderne med mig til, at vi såders, og vi så øl og alt muligt. Så jo, det er. Det da var vi glade ved, at jeg er glad for, at vi fik det kan ført, og at vi ikke bare stoppet sammen med til. Og det er jo mange af det nok tænkt, at jeg skal jo ikke bare stoppe, men at vi simpelthen selv, at vi prøver at skå. Og vi tror Christian og mig, vi sagde, at vi giver det eller to år, men det kører jo bare. Og folk er jo færd ikke om. Det er rigtig skide høgel. Det her selv. Men også alt din år dernede i tortsmæd, der har også været nogle lidt mindre sjove, eller måske lidt sjove episoder også. Jeg huske, der var et. Det var ikke så spændende for nyligt dernede eller trod mand. Min kron og mig, der bliver jo på Malta. Og jeg har aldrig været holdt 14-dags ferie i dræk. Men det gjorde vi der. Og det var i 23. Og pludselig klok 7 om morgen af den anden uge, vi var, der blev jeg ret op. At det bare driver rige sådan. Og der er det jo svært, når man er 3.000 kilometer væk og kan gøre. Normalt kan de nemt styre det, men det er jo nogle ting, hvor man er nødt til at kontakte mig. Og jeg blev jo ringet op. Jeg kørte meget samme sen på jeg ved, at der har jeg Jyske Vestkøssen, jo allerede bruget den historie sammen og rit og de ringer til mig, og jeg ved simpelthen, hvad jeg skulle gøre. Jeg er nødt til at sige, at vi er ikke lige klar hesten, jeg er på fer og lige fandet af hvad det grundet op og af. Og det viser, at det var en af vores ringsselskaber, som oplever, at vores morgensvømmer kommer der lørdag om morgen. Der er det en mand, der står og rå om hjælp inden fra et dam omklændsrum. Og der er det en mand, som rænger i bøjlerstativerne med strip som sigen. Og siger, at det er nogen, der har røvet pengeboks, og de i ståkken af. Og derfor kommer det hele stort politi i den sagt af. Det, man bare glemmer det er jo, at det var manden selv. Givet vores reception til, hvor hun fandt jo lige pludselig ud over på overvågningen, hvor hun blev kaldt ind, Jamen forfandet det i manden selv, der har stjålen pengene. Og man fandt ud af, at han har graft pengene i to forskellige steder udenfor. Men hele den der, det er jo pan ikke, og jeg vil sige, at min ferie blev faktisk delvæst i svødt værket, fordi hele hospitalsket, helt loket af vores medarbejdere, der kunne ikke komme og arbejde om morgenen. Vores gæste kom på arbejde. Og så sådan en tosk, det kunne finde på at gøre det. Vi snakkede godt op, at det kunne være sjovt at lave en film om det. Det er lige fremd, at det er ligesom det i klar. Jeg går den måde i der. Men det var det ikke godt. Det var jo dumt, og i hvert fald, jeg havde det skulle ikke godt. Jeg kunne ikke sætte til pressen, vil ikke godt give mig lidt ro, og så sørger jeg for, at det kommer en plessmedels ud bare det her. Men kunne ikke sende der. Vi kunne ikke sende kom til at sende. Så jeg nødt til at ringe hjem til min datter og sige, at du ikke gøre jer digitet og sige sådan og sådan, og så sender vi en pressemeddel ud, hvordan det var. Men jeg vil også sige, at nogle af de ting, som har gået mig meget på, det var jo, at jeg føgt alle timløger. Der er jo en stor kølling, selvom jeg kan virken nok så hard, men det der med, at hvis det er nogen, det kan det godt, eller nogen, det kom et sted. Og det vidst medarbejderne også, at man så er nogle andre, der kunne tage over sådan ting. Men ellers har vi været forskåret for er rigtig rigtig græn ulykker og takt værd dygtige at med arbejde i her van vovne med det job. For det er klart, at med sådan et job med bagland med alle de forskellige mennesker, der kommer, så vil det komme, og det er også nam for, at nogen, vi har haft nogle af de her pædofile idioter, som ikke kunne lade de små gård i det, og tag fuldstændig afstand fra dig, og ud af vagten med dem. Men det er jo lige frem en sygdomme også. Det er nok nogen, nu synes jeg forhår, men det er ganske forfærdeligt for dem, der rammer. Der har jeg også haft nogle stykke af igen det år, jeg er værd. Jeg mener så også, at der var ikke også en anden episode med en 7, hvor du selv var, der var råd ind. Vi var til det årlige bankmøde, det var dervej. Og det var lige omkring det konstation det. Og så er vi kommet hjem, så. Jeg ved ikke, hvorfor jeg går ned, men det i hvert fald med jeg går ned i Norfløjen, hvor vi havde mange møder og ældre sagen holdt tætten i. Og så kunne jeg se, der stå en mand ind i køkkenet yngre mand. Og så spørger jeg noget af det, han stod bare lidt. Og det regnet mig, så tænkte jeg, at det kan være, hvad han står i. Det kunne jeg, at vi havde alkohol og anonyme alkoholiker. De kom op der aften og sådan det. Men så gik jeg lige af en, så synes jeg, jeg var noget mystisk. Og han havde sådan en jisk sængetrøj stor poser. Og så gik jeg så hen imod ham. Og så sagde jeg se, hvor du har i den pose, så kunne jeg bare godt se, at det var bare 20 år koster. Det var der. Og så blev han jo stikker for mig. Men så fik jeg fat i af mig, og ell sagde, jeg skide bange, for jeg tænkte, han kniv eller andet. Men det var virkelig en opstand så ude i gangen den af, der får jeg ham så lagt i, og i at han sige slip ham, der forfandet så var jeg totalt ved at skide bukserne, og han synes, det var bange, at det stod over mig, og jeg komes på Sønder, som desværre ikke har med. De syntes ikke, men jeg tænkte, at han skal sætte med ikke step. Og så fik jeg ham ned og ligge, og så var min år 100 km i år, og så knæder op i mærker på, og jeg stadighus, at han sagde dårlig af det, og så siger, at vi har en hjærtsdag, og så låg jeg på ham, indtil politiet kom, og det var nogle af butikerne i Kolding, hvor han jo har i stjåløn, hvor det fik deres svar tilbage. Og det set i bakspejt, så vej burde ikke. Men det var en, af med arbejdet, det optog det på en video, og det er faktisk god, vi skulle se. Og jeg tror det, det jeg skulle gå and bange for sådan nogen ting om. Jo, det er sådan ting det, det sket eller vejt. Der sker meget. Jeg har ikke forød af, at jeg vil også sige, at de udfordringer, vi havde med anden etnisk af, det fik vi faktisk vent takt hver år et godt samarbejde med Kolding Komer, politiet og skoler og de der ting. Så det blev sådan en god succes, fordi vi fik fat i de der familier, som havde nogle af de der unge mennesker. Og vi gjorde en der, det er nogle af de år af den ansat, vi så låt min bagmester, som jo var bagester endnu. Jamen så gik de sammen med hin om lørdag, for ikke grund og se, hvordan det var det kæmpe ansvar ved livet. Så det fik vi takt. Men det var da, vi har nogen grand og det er jo sat med hårdt. Du har jo en filosofi, jeg har læst. Der findes noget godt i et hvert mennesker. Og det er noget, du også lever. Når man sådan ser på de folk, der har hjulpet den slot til er også andet. Kan du ikke sæt over på. Den der sociale indikation, som jeg føler, du har også det. Jo, det kan jeg. Og det er noget af det må jeg ud og holde for dig. Så føler det mig, fordi det findes noget godt et hvert mennesker, uanset hvad du har vært i. Om det er noget af det har været. At noget kriminelle eller noget, så skal man ikke føle sådan en restet liv. Og der er jo en heldig, synes jeg, at ved at man giver dem tillid. De der mennesker, mange af de der mennesker, som man har, eller medarbejdere, man har haft i slot såbag. Det er jo mig der også socialt af, og det er jo ganske forfærdeligt. Og det der ved, at vi giver dem noget ansvar. Jeg kan jo bare sige, at hvis når vi lige går tilbage til sommer ved søen. Jamen nogle af de unge mennesker i hjælper med, at de fik pæn tøj på. De er dufte ordentligt. Og det står i kluge på deres chærker. De vokset. Man af den type, det er jo nogen, der blev gamt væk. Når det kom nogle gæst af land, så blev det gamt væk. Men også der har vi haft dem i front. Vi kan bare se en Henrik, som alle mennesker i koldingen kender. Henrik Blånger, han var jo en institution, han tog jeg med ud for hvor den bland af den gang. Og kom lige til såbeda også, når han ikke med syg her for nogle år siden. Men det var jo en institution, alt de synes jeg, at de kunne jo godt se Henrik. Det var nogen ting der, men det var jo en præventiv virkning, for Henrik. Han sagde jo til gæsterne kom, har du husket at stille din peskiv. Og de kunne ikke vidste jo ikke, hvordan Henrik i grund, de kunne jo godt se, der var nogen ting. Og for Greetor og Hardi, nu af Hardi det desvær ikke mere. Men der har det jo en lækker for dem som familie. Det er ikke noget i der værd, end man får et barn, som måske ikke er helt på, som det skal være. At de har vidst, at Henrik, nu lige tager ham det og mange andre, jeg skal nok komme tilbage, men at Henrik, når vi har firmafester og sådan, så mine medarbejder, så tog de ham med. Jeg har aldrig flot påklædt. Det er helt penge på det. Og så tog han dig med, om det var ned på en af restauranterne i byen af natklub, men de kommer og kik og hjem på Livingsvej, hvor Henrik bor i beskyttet stillen der. Og derfor jeg har jeg jo haft mange mennesker, hvor jeg har måtte hjælpe, hvor jeg er kørt ud til. Vi har også mennesker, hvor vi har været nødt til at sige, at du vil jo gerne ud af det system ved kommunen i det kommunale system, for det er bestemt ikke sjovt hvad i det, skal jeg helste sige. Men hvis du skal have et fast job, så er du altså nødt til at have stoppe om morgenen. Du er nødt til at væste dig, du er nødt til at have rent tøj på sådan nogle ting. For ingen arbejdsgiver kan jo egentlig. Det er i orden, og det har vi kunne få dem til. Men det er noget til at stå i mig. Og igen også den der med, det finder så ikke godt i hvert mennesker. Og jeg vil sige, at nogle af de medarbejdere, jeg har haft i så blandt den tid, at jeg også i blandt ham. Det er sådan nogen af de mest. Jamen de har simpelthen bare passet deres arbejde til de nu kunder, og de glemmer jo aldrig, at vi har hjulpet om. Jeg kan stæld jeg huske, at jeg tror det var min 30 år følesdag, hvor det kommer en del af dem, som jeg har haft ansat. Jeg synes, det var en forelser i den der, at det er her, det står der. Den der med, at man har fået nogen på rand og fod igen. Det er også uanset, hvad det her. Så jeg du nævnt selv på et tidspunkt i det i 2005 for 25 år siden. Der blev du overgår. Jeg var. Jeg var bland vældt. Borgnester, at jeg skulle holde fordret på kolingus. Jeg tror, det var et norskabsby, hvor vi skulle fortælle om, og jeg skulle fortælle omkring, hvordan vi samarbejdet afdelingen af kommunerne i mellem, altså med de der ting. Og jeg havde jo pakket det hele fine af fået et til at lave nogtyre af det der ting, hvordan vi gjorde. Og så da jeg kigger på det materiale, som jeg var lavet, så siger jeg, at delen af det for noget. Det er bare i sorgt vid. Og der havde jeg jo godt vidst, at det var så ikke det, jeg skulle. Jeg skulle bare være. Så han havde gjort lige af, og han må jo den stakkel stræng i munden, fordi jeg skal altid imod sig, det kan fandme ikke komme og bygge nogen. Men set i bakspejløb, så vidste jo godt, hvad jeg skulle op, og jeg skulle ikke op og holde fordret. Men jeg kommer derop, og så siger silla, jeg tror hun år turistjef den gang, til mig og de ville gerne lige være med til en færdisering op i kirkesalen. Hvor man ikke med det, at jeg gik det bare med, at jeg jo ikke slibspå, og det her næsten aldrig. Og jeg troede bare, det var nogen, jeg skulle holde fordre for. Og så kom jeg op, og så der borgmesteren, P. Bøgger, og Han er Hansen, hun holder en tale op for kampet. Per holder en tal, og så begynder han så at fortælle om, at det var jo en masse af mennesker og præsen og det hele. Og så om kroner ikke sagt år om morgen nu. Så begynder Pær at sige, at i dag skal vi også uden over koldlingborg. Det var noget med årets kolding plakat dengang tror jeg. Det samtidigt. Og så begynder han så at sige et eller andet med, at personen har en dag også været med til at få næsten jeg tror, det var 14 sider i u og se med DSB, det var den gang, jeg havde sagt ja til, at vi også have naturister med i Svømmer i blåt aften. Det var jo også lidt omstand sådan, men altså, og der var det så 14-15 sider omkring det med at være naturisterne. Og så kunne jeg godt med det samme mærke, hold nu kæft, hvad det er, de har sat mig ind i her, at jeg skulle. Og så blev det oplyst jo, jeg må skart vil der herop, og jeg fik jo en fin stor maleri og diplom. Og så er det igen også det, nu skal jeg sige tak. Og jeg er blød som skig. Og jeg stadigvæk, når jeg sidder her, for helt fordi det var simpelthen så stolt af det, hvor jeg stadigvæk på mit kontor, der var den i baggrunden hele tiden derhjemme på mit kontor i 20 år. Der er den nå. Jeg var virkelig stolt. Det så var sjovt. Det var jo, så skulle man ind på næbage efter at spise. Så lige pludselig vi kommer ud på perkeringspladsen, så står min kone børn. Der har rigtig så vidst. Hun er jo altid i fri i morgen, så lige kun, når hun skulle have om freddag, da må så få i skåb på til morgen. Så det var, altså, uden at jeg ikke vidste skid om det, jeg kan selv tage pæsk på folk og mange overraskelser. Men det der, det er jo stort. Jeg var virkelig stolt over det. Jeg fik et grøllekost og tag i forbindelse med min afskrig, i og med at jeg er formand for byermarkedfester i Danmark, der fik Pastor Bok Hansens grølokros. Og det er helt klart, det er noget, jeg er stolt over, og den bærer jeg om, når det er sådan. Det skal man gøre til de anledninger, der er der. Men jeg har aldrig de der er kendelse, jeg har fået, det har jeg ikke gjort, for at jeg skulle have noget. Det er bare noget, der ligger til mig. Og derfor har det jo en ekstra stor overraskelse for mig. Og jeg synes også, at det har rart, det, at man får det, mens man er i gang. Mange steder, der får man det, når man stopper også. Så det synes jeg, det skal folk skulle huske på det. Men vi er i gang, at folk skal have den her skuldklap og anerkendelse. Du har jo mange andre ting også i år, da jeg så været, at du var jo Akkus, der var mandag for Smæt og K. Men for så og hans lillebror Martin, de fik jo lov til at, og bande smættergår de fik jo lov til at træne ud i halen om aftenen på det kort. Og jeg kan stadig af huske, at vi skulle lave den første kontrakt med Over Boldsloven i årent år. Men så siger til snækten, jeg tror, vi var fire mand, der kørte den af i min lille unover. Så siger, at nu skal jeg klar over drænge. Og det er i vang. Nu får jeg nogle job, og der er det ikke noget med, I siger til jer kæreste, at vi skal nok blive hjem med de ting. Så er det bare med at være ude på landet vejen. Og dem her jo i mange år, hvor jeg have i meget med Smæt og Kår, og de gjorde det jo glemmer. Og det er jo helt fantastisk. For dem, hvor jeg jo med ud og tit ofte til halv og koncerter, når det var festivaler og sådan nogle ting, jeg synes, det er jo skide sjov. Du har brugt mange timer i dit liv, hvor det her på lidt her. Nu er jeg jo selv med i det her samt gruppen Solon. Og synger det. Det er jo kæmpe fornøjelse om. Jeg går. Vi har de her 3-4 om, hvor det er skide sjov, og kom ud og have det sjov samt andre mennesker. Jeg tror jeg på træt, at du har træt til mega hyggeligt. Det var det. Det er helt blandt. Det er jo en sol, det er min lovskærgen. Det var det, at det er lovligt vi har sammen, det her. Jeg så efter 27 år, så var det beslutt, det var det i 2023, at du besluttet for, at det var så bare et plan. Det kom jo en som stor overraskelse for også der ikke, hvis det. For man tænkt, hvad var slot så bært egentlig uden og to. Men det er også så om du er i top for. Jeg vil være. Jeg vil sige, at jeg har så meget energi. Det var derfor, at det er jo ikke længere sin, der sagde jeg til billede om kommunen, de hen blendt sig til mig. Både på mig og hjælpe hinanden med lige at få det op og stort ud i en periode, hvor de kan lære noget ud. Og sådan, at jeg har så mange sjovt. Jeg mærker, at jeg har med landstævnet, hvor jeg sad med i styrgruppen lægere. Kæmpe arbejde. Og det er jo et arbejde. Det er næsten to år siden vi havde det første møder. Og så til lige pludselig at få det implementeret. Så det er jo en kæmpe oplevelse. Jeg var med til landstævnen 2006, så jeg med i styrgruppen, da det var nede i Hædsøv. Jeg har jeg haft et godt liv. Jeg har jo altid min kræftig, at jeg går til eller fed, hvad man kan kalder. Jeg går til træning tre gange om morgen. Det skulle have været den her klokken i hos, men så går i haven i aften i stedet for. Men og måsten, der gør vi det sammen med min kron og mig. Jeg er glad for, og det vil jeg også sige, at folk det går på pension, når man har haft et job, hvor man faktisk er været på 24 syv, så er det vigtigt, at man har noget at give sig til. Og derfor har jeg jo helt nøjagtigt planlagt. Når jeg stopper, der vil jeg gerne have med at gøre. Ford ellers tror jeg sgu mandør. Og så hvis ikke du har en eller anden, jeg har noget i vaneste af, og jeg elsker det jo holde fri. Nu har jeg, så kan jeg tage med min familie, min børnbørn, og alle sådan nogle ting. Det er tager ud og rejse lige. Det har vi aldrig vandt vand til før. Vi lyder det. Så du er stadig aktiv, og så har du lidt mere tid til at finde familie også end du helt. Det er lige nøjagtigt. Du er jo gift med Marita, det har jeg ikke få sagt, eller har jeg nævnt det. Nej, det er jo ikke, men det er jeg. Det kan ikke sige tit nok. Det er det. Og du har tre børn. Vi har tre voksne børn, og to børnbørn også. Hun stoppede jo to år før mig. Det vil jeg også sige, at det var godt. Så jeg tror, det er svært at komme til lige pludselig begge to af en gang og går. Så hun stoppede efter 42 år som selvstændig. De første år op på som forsørg, så bygget vi til 98, så vi følgt for landet. Ja. Sådan lige for den her snakke af, hvis det ved du ikke om mere. Så lige et par spørgsmål til dig. Føler du selv, at du har været modlig i de valg, du har taget i dit liv sådan professionelt. Ja, det synes jeg. Jeg vil også sige, at jeg synes også, at jeg har været god til at lytte og spørge. Hvad synes du om det der. Det er nog af mine meget tætte forbindelser kan man sige. Men igen også krydt med, at jeg har haft en utrolig god bestyrelse, som har troet på mig tro på mig. Og jeg har næsten sig, at jeg har næsten få alt igen. Selvfølgelig er sundt fornuft. Men det synes jeg. Jeg har højt med til en ting, som jeg aldrig nogensinde skulle have sagt jer til, men det var igenom, fordi mit hjertet kan jeg godt seden, at det er nogen, det nok bliver fornægt. Men jeg skulle nok ikke have sagt jer til, eller indstillet noget til Bestyrelsen, at vi sagde ja til Livethsmuseet, som vi startede open i Kristenfelt. Og det var jo simpelthen, fordi Vandelsen, som var jeg meget syg, som var jo lille selv, han kom til mig og sagde, at du var den eneste år af det. Og det gjorde vi så, igenom var bestyelsen selvfølgelig ind over, men det vil jeg nok sige, at det skulle vi sgu nok ikke have. Der tror jeg nok for mig på den sag. Og man kan sige, at i kristnefald utroligt dejligt sted, men mange af de der turister, som kom, de har jo ikke tid til at komme ind og kigge. For det var en bust, der vandet på det måske tænke. Men tygt nog af det, det er ikke altid i livet, det kan lykkes. Sådan i det. Og så fik vi det stoppet. Sådan lige når i koldging, hvad synes du, der har været det bedste ved at være i kolding. Jeg vil jo sige, at når jeg startede min opvækstet, eller med at fortælle her, at jeg tænkt lader mig komme hjem efter to måneder, så kunne jeg aldrig nogens at finde på, og jeg præler simpelthen af det, fordi jeg har virkelig været glad for at være i kolding, men med til også at. Jeg har været med til, at det er mange af jer har spurgt mig både inden for det kommunale politikere og embedsfolk og sådan nogle ting. Jeg har jo vandt med på landsplanen med inden for idrsandlag i Danmark, inden for handelsbærføring i idræt for elder eller sådan noget ting. Så der synes jeg, at jeg har været stolt over at være i koldging. Der vil jeg sige, at jeg synes, vi er kom lidt bagefter. Altså i forhold til vejlet da jeg klus, der vi flytt til vejl da tænke, at holdt kæft, hvad det er flok bønder. Men hvor jeg må nok er kende, at det giver lidt mere frem og virkelig vil udvikle ting. Det er i hvert fald, men jeg tror, det kommer i kolding. Jeg tror, og det er også svært, tror jeg, når det er alt for mange, der skal bestemme. Det er i hvert fald min morderinger. Men det er ligesom, de tør ikke at træfte med nogen beslutninger og så siger, at nu gør vi sgu det her, uanset om vi måske har lidt modstand. Men det er nok politik i nødskal og det nok derfor, at det er faktisk det min kronige, jeg bliver opfordret mange gange til at gå ind i politik, både da i vej kolde i kommuner, men også ikke mindst i vejlet. Det vil kunne ikke have, og det kunne jeg ikke lavet føligt. Det kunne jeg godt taker nok lidt andet. Det forvanglet en gang af, det er jo for mange ikke ud, at det er lige frem, at sige holt, da kæft det, det er ham, eller inde. Jeg har kendt lige så mange år lige pludselig de holdning der. Men det er det der med partidisciplin, man er nødt til at. Og så tusen tak fordi du har lyst til at være med. I Kolding Stemmer. Det er jo et podcast, der har produceret af Production for forgingen Kultur og Historisk Løgproktioner. Podcasten støtter fremsk, og vi opskær som sagt på i. Jeg hedder Jank. Og du kan findet flere episoder fra King Stemmer, der podcast. Tak.