Edvard Køhrsen - del 1

I dag skal du møde en mand, der i mere end 30 år har været med til at få tingene til at fungere bag kulisserne.

Edvard Køhrsen er opvokset ved Kolding, hvor han allerede som 10-årig begyndte at gå med aviser. Her opstod hans interesse for mennesker og historier – noget han faktisk endte med at samle og bevare for eftertiden.

Efter en start i økonomiverdenen tog han i 90’erne et skifte og landede midt i opstarten af SlotssøBadet – et projekt præget af udfordringer, politik og masser af nye idéer.

Her blev han en nøgleperson. Ikke den, der råbte højest – men den, der fik tingene til at hænge sammen.

Sammen med stærke profiler har han siden været med til at udvikle koncepter, skabe vækst og holde retningen – altid med én tanke i baghovedet:

Man skal udvikle – ellers afvikler man.

________________________________________________________________________________________________

Vil du hjælpe os med at fortsætte med at dele inspirerende historier fra Kolding?
Støt Koldings Stemmer med et valgfrit beløb pr. episode via dette link: https://10er.com/koldingsstemmer

_______________________________________________________________________________________________

Podcasten er produceret af Producktion for foreningen Kulturelle og Historiske Lydproduktioner. 

Kulturelle og Historiske Lydproduktioner / Producktion. 

Transcript

SPEAKER_02 0:04

Der man selvfølgelig at få skærp. Men lige bag skæld i mere end 30 år og holdt sammen på det hele. Dansk gæst. Det er der. Det er et kandig kolg. Og hvordan er den opvæsen? Så kommer du her på byen.

SPEAKER_01 0:23

Jeg kommer fra bøen lige sådan lige lidt væst fra Kolding Bø i Albeden. Jeg født ude på solgen, eller min væk, så jeg faktisk født ind i koldging. Men selv hele min opvæst og ungdom og så videre, den foregik i albedangen. Og det er jo. Det var jo sådan et sted, hvor der var liv i gaden kan man sige. Jeg gik i skol ud på andre skol, og gik blandt andet i klasse med Jan Mølby, som mange jo nok vil kende. Min far var ansat på Kolding Folkeblad, som det her den gang. Han endte med at blive det, man kalder faktor. Det var egentlig typograf. Men endte så med at blive tekniskt chef, kan man sige for den afdeling som han med hele den tekniske del af produktionen af visen at gøre. Så jeg tror, jeg fik lidt mulighed for at starte lidt før med at gå med viser. Så jeg har jo kun været 10, da jeg begyndte med at gå med viser.

SPEAKER_02 1:27

Men det er tilbage i 70 år ikke. Ja, det var det.

SPEAKER_01 1:30

Det har så været i 73. For jeg husker jo, det var på et tidspunkt, man bygget motorvejen, som vi har lidt ud mod, det har det. Og der begyndte jeg at gå med viser. Og det der så var lidt sjovt for mig. Det var jo, at nu har man jo tid dengang. Man har jo ikke Facebook og alt det der, så man havde jo tid. Og rigtig mange af de steder, jeg kom. Det var jo landlejend domme, går så videre. Det har jeg altid tid til lige at snakke, når man kom forbi med visen. Og der var det sådan, at jeg fik en masse historie. Og alle de her historier af, der var foregår det enet. Og kan du huske, og hvordan var det nu lige og sådan nogle ting. Det synes jeg var ret interessant. Og så på tidspunkt, så begyndte jeg at skrive ned. Nå af det, som folk fortalte mig. Og det var faktisk også sådan, at lidt senere i forlbet jeg nå med viser der ude i mere end 10 år. Og pludselig så var der også noget med, at jeg begynder at få nogle billeder. Og folk havde nogle gamle fotos, som jeg gerne måde så vider. Så lige pludselig havde jeg en rigtig stor samling af viden for området, men også billedaterial og dokumentation sådan. Og senere i livet fordede jeg faktisk alt det her til stadsargivet i bøn. Men det der med, at han viden omkring, hvad der foregår, og hvad der foregår os videre. Det har egentlig altid fulgt mig.

SPEAKER_02 3:12

Hvordan sker der, at du går ud af folkskolen? Hvor hamner du hen der?

SPEAKER_01 3:16

Men så var det jo sådan, at en skole, som har det, var der jo kun op til 7. klasse. Så jeg kom ind i Koldingby tog skolen, og den der skole. Det var noget fuldstændig andet lige pludselig kom ind til en masse. Vi har sådan haft lidt mere stille miljø derude. Ludig så var der en hel masse op. Og jeg vil sige, at der kom jo også venner på kryds og tværs. Og sam holdt, hvad skal man sige, i den gamle harde klasse, var jo ikke nær det, da man så kom derinde og gik det faktisk i tre år. Men og efter årskolen kom jeg så på handelshøjskolen, fordi jeg vil gerne gå sådan handelsvejen. Og der gik jeg så i tre år fidt på dat tidspunkt, det er det hedder HH. Jeg tror, det hedder HTX nu. Og selvå for jeg egentlig sådan en kreativ natur, så kom jeg til at arbejde med økonomi. Og landet egentlig ude i prøv sådan revision lidt. Men landet ude i en maskinfabrik i målvonskiller og den var ud.

SPEAKER_02 4:25

Det var vel til. Det var vel.

SPEAKER_01 4:29

Og der kom jeg ud, og I lærer ude inden for økonomi og båderig. Og efter det, så blev jeg faktisk derude. Det må bare være glade for mig, for jeg var jo derude i en helt del år faktisk. Og stå for hele deres økonomi og blev regnskabske ud også. Og så var det så sådan, at jeg synes, det var lidt meget med regnskabsarbejde. Og det var måske sgu nok lidt kedlig, der sket ikke så mål som meget. Så i 1994, der tænkte jeg så, nu skal jeg prøve noget helt andet. Og så var det jo så heldigt så, at der var jo åbent den svømme halvig holding. Så i den 7. juni 94. Og der søgte jeg så ned fra starten. Jeg havde ikke nok hørt, at den daværende økonomik, som man kendt in for håndbold verden, han havde lagt det. Og ikke synes, at det var noget, eller jeg vil ikke lige helt hvad. Jeg tror, der har været lidt for mange problemer. Det var jo masse bål i. Der var nemlig en masse bål, og der var, og det var jo et meget politisk projekt også. I og med, at politikerne var involveret, og der sad politiker i bestyrelsen. Og så var nogle andre politikere, der sagde, at I har ikke styre på det og såvjer og så videre, og så kørt den derf. Og jeg kan huske, da jeg blev ansat i december 94, hvor jeg kom ned og tænke, at det er dejligt det er nytt. Nu skal jeg bare tage stille roligt hernede. Det skal da lige lov, hvor jeg ikke fik lov til. Fordi der var simpelthen så mange utrolig mange ting, der skulle være styr på. Og som jeg sagde og husker, jeg sagde den gang. Når nu bestysen sagde, at vi ikke styre på det af det, så sagde, at det er jo ikke sådan med sådan svømme halv, at man lige har over på den anden side af vejen, man kan sige, at vi gør bare ligesom de gør. For der var ikke noget at forholde sig til. Og når der ikke er det, så må man lærer af egen erfaring. Og det var lidt det, man gjorde. Og som i mange ting tilfælde i forhold til projekter, så er der altid et eller andet eventuelt man ikke lige have tænkt over. Og jeg husker, at da man sagde, at vi skal have en kafé, så har jeg så få det, man har bare glemt at sætte penge af til det. Og det er klart, når man så siger, at man er nødt til at have nogle stå, hvor man skal sidde. Og når pengen ikke var der, så vil det jo give et problem, før man får tjent penge. Og så sket der en anden ting, det var i også i 94. Det var, at koldingen byferer, som jo var åbnet stort set samtidigt 1. juni 1994. Da havde de slået sig sammen med slotset af selvstændig egen bestyrelse, men man havde et administrativt sammenhold. Det vil sige, at man receptionsmæssigt og administrativt kørte det under en hat. Og så blev timerne registreret, så bliver der sendt en målig regning på det. Det var den måde, det foregik på. Men med al det bål, der var i forhold til det politiske, i forhold til slot såværet, så valgte byfæren jo at gå til sig selv tilbage igen. Og så siger, at vi vil ikke have noget med det der at gøre. Og de flyttede tilbage til kældsmedgen nummer to, hvor de i stadvægt den dag i dag har deres reception. Jeg må har gjort det ok i forhold til klingingbyfæren, fordi koldingbyfærs sag jeg timer i 96. Det kom med os, så jeg blev faktisk ansat ved dem. Og i og med at også havde en del kendskab til slot så, så blev jeg høret ud til dem også. Så jeg havde faktisk to jobs fra 96. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal kalde det. Men når det nu skulle laves samarbejder mellem de to, fordi det skudder jo. Hvis parti var det så lige, man kunne hurtigt blive ansfægt noget. I og med at jeg sag i begge virksomheder og med viden omkring begge virksomheder. Og det gik faktisk okay ind til 2000 år 2000, hvor så sagde, at nu vil jeg. Jeg vil gerne have, at du kommer fuld tid på slotbær, fordi nu også udviklet sig efter. Det ved vi jo alt om. Når jeg så var med, så sker der noget. Og det gjorde så, at jeg faktisk flytte over til Slotseb fuld tid i 2000, og frasag mig klinget.

SPEAKER_02 9:18

Og din rolle der i Slottebær i mange år.

SPEAKER_01 9:21

Det har været. Og selvfølgelig særdel se på økonomi. Jeg vil sige det på den måde, at der var ikke noget, vi i gang sat det, uden at jeg var ind på en eller anden måde. Ik fordi en virksomhed af den slags, der skal man prøve at vinde ting. Og så når man så ligesom har sagt, at det det her, vi gør, og har konceptet klar, så går man ud og sige, at det er det her. Det kører vi med nu.

SPEAKER_02 9:53

Det er jo også ikke, når man har en fyr som trosker i forste række ikke, som vi er enormt aktiv.

SPEAKER_01 9:59

Jeg vil sige det på den måde, at jeg er nok den, der har samlet flest bold op af de der, der er kommet. Men jeg vil også sige nogle gange. Så skal man også kunne sige til Autovåter, den vender vi lige med. Eller det er nok ikke så god en idé, fordi sådan er sådan. Og så går det så hurtigt videre. Det er jo sådan, han også er. Så her i år, da har jeg faktisk 30 års samarbejde med Otto 1. april. Og det fejrer vi faktisk. Og vi var i vejlet og spise. Tiden går jo bare. Men vi har det sjovt i alle år også. Det man så nogle gange glemmer, det er, når man udvikler noget. Og når nyt sker. Hvad er det, så der ikke skal ske. Det er man ikke altid så god til, så man er rigtig meget fokuseret på, at vi skal udvikle hele tiden. Men glemmer nogle gange og siger, hvad er det så, vi synes, der ikke er mere afdat. Jeg kan give et eksempel. Hvis du tager sådan noget, som vi laver blå mand af. Det kom jo fordi, at autos søn jakoben sæt blåt mandet. Og så siger jeg også, at vi ikke bare langere et eller andet. Jo, det ladet så bare det. Og langt historie kort gør, at vi faktisk på et tidspunkt havde jeg husker mere end 2.000 konfirmander igennem per år. Og det så vi siger med det, det er, at den idé fandt rigtig mange jo også på efterfølgende. Og det vil så sige, at lige pludselig så blev det udvet har sin tid. Ja, og det er faktisk rigtigt. Vi har altid kørt efter, at vi skal udvikle, for else afvikler vi. Og det er fuldstændig rigtigt. Det skal vi. Men jeg også nogen gange sige nu holder det her koncept ikke længere. Nu skal vi finde på noget helt andet, hvis vi skal. Eller vi skal lukke det helt. Det er en anden mulighed.

SPEAKER_02 12:08

Så er det jo. Der fik det også en god ide at lave drødet spærset. Det er godt fra blandet i.

SPEAKER_01 12:21

Ja, det må man sige.

SPEAKER_02 12:22

Det er jo det, hvad der sker.

SPEAKER_01 12:24

Jo, det kan. Da vi. Jeg tror jeg er på en rejse i budapest. Og det er sådan ca. 1. april et år for mange år siden. Jeg tror det har været i 97, eller sådan. Og der ser vi jo, at de her kursteder, som det hedder i Budapest. Det er helt vildt der af busser fra Tyskland og alle mulige andre steder. Og hver i Budapest. Der skal ikke så voldsomt meget bedre end det her i Danmark. Og det var første gang, vi så, at folk lige pludselig godt kunne gå i bag uden for i april måned. Og sikkert også om vinteren. Og det gav også anledning til at sige, at vi skal da lave en form for. Vi kalder det et kurste. Det var også det, vi havde hørt fra Tyskland, at man havde og har haft i mange år.

SPEAKER_02 13:23

Det har haft i mange år.

SPEAKER_01 13:24

Og vi tænkte, det skal vi have i Danmark. Og vi skal være de første. Så da vi kom hjem, så tænkte jeg, Jamen Jørgenskår ligger lige ved siden af. Kan vi ikke bare bruge det? Jo, god idé. Og vi lavet tegninger og selv og det andet. Og så hvordan kan det køre. Og vi havde ingen forstand på det. Men vi tænkte, vi skal bare lave noget. Og det kom vi så til at sige i presen. Og så var der nogen, der var helt op at køre over det kunne man ikke. Det der med sødanskår, og det kan I bare glemme alt om, og så videre sådan. Så det er en det egentlig med at se, hvad kan vi så gøre? For vi var sikre på, at det var retningen. Det var sådan noget, man skulle gøre. For blive ved med at fastholde interessen for den branche, nemlig svømehal og alt det, der foregår i forhold til det. Det var førsen var opfundet, vi har lige siger. Men det gik mange, der gik faktisk en del år før så endelig lykkes at sige, at kan vi bygge noget i slotsarbets riktigt. Og det lykkedes ved, at man kunne få det selvstændigt matrikuleret, fordi det må ikke blandt sammen med den kommunal bygning. Slot såbæret er jo eet af kolden kommunen selve bygningen. Og derfor kunne man ikke bare umiddelbart gøre det, og de måtte ikke gå ind i den branche og så videre, fordi den var jo kommer selv. Og det tog faktisk rigtig mange år helt 2007, før man fik styr på, at vi kunne bygge på den matrikkel, og at vi fik til alle her tilladser i orden til at gøre det. Og det gjorde man så og kunne så indvid det i 2007 tror jeg. I 8, jeg tror det var det. Man kunne indvide det som drømder, spad stue. Det var noget ganske nyt på det her tidspunkt, og der var ikke rigtig noget at sammenligne det.

SPEAKER_02 15:30

Det var selv, at vi har set det i 92 der kommer i gang i 2008, og det stærk det første her.

SPEAKER_00 15:37

Du har nu podcast, I stand, hvis du træk og følge for at begin at være interessant podcast, at det var det.