Tom Andkjær Camargo - REMASTER Del 1

"Dette afsnit er tidligere udgivet, men denne version er nyredigeret "

I dette afsnit kan du møde farverige Tom Andkjær Camargo.

Tom er født i Rio de Janeiro og opvokset i Kolding.

Han har arbejdet som skuespiller, TV- og radiovært, reality, restauratør og været aktiv i politik.
I dette afsnit får vi en snak om at se anderledes ud i provinsby, at komme i rampelyset og blive genkendt på gaden. Det er også en historie om at være åben for muligheder og have mod til at hoppe ud på dybt vand - og meget mere.
 
Koldings Stemmer er produceret af Producktion for foreningen Kulturelle og Historiske Lydproduktioner 

Kulturelle og Historiske Lydproduktioner / Producktion. 

Transcript

SPEAKER_01 0:00

Velkommen til Koldingstemmer. I dette afsnit kan du møde fagrige Tom Anker Kamko. Tom er 55 år, er født i Rivet Jæve og opvokset i Kolding. Han har arbejdet som skuespiller, TV og radioværd, reality, restauratør og været aktiv i politik. I dette afsnit får vi en snakke om at se anderledes ud i en provinsk by, at komme i rambelyset og blive genkendt på gaden. Det er også en historie om at være åben for muligheder og have mod til at holde ud på dybt vand og meget mere.

SPEAKER_02 0:30

Velkommen Tom.

SPEAKER_00 0:32

Tak.

SPEAKER_02 0:32

Sådan kan Marko. Kendt Både Ansigt og Stemmer jo i kolding.

SPEAKER_00 0:39

Ja, det er jeg valdisk.

SPEAKER_02 0:41

Det her du. Og tak fordi du var med i vores nye afsnit af koldingstemmer. Tak fordi det måtte. Vi kan tage starte fra starten af det her. Brasilien. Og hvordan havner man så ikke?

SPEAKER_00 0:52

Jeg har født i 1970 i Riviskærv noget så egotisk som kuba. Mine danske forældre var på det tidspunkt i Brasilien arbejde i år. Min far arbejde for ækser ved at sætte et nyt telefonsystem op ned i Rivisær, og så talt min mor og min storsøster synes. Hun var ni år på det tidspunkt. Og så brugt den lidt i år, og var rigtig glad for det. Og så fik det sådan lidt om det godt kunne tænke sig at optage et barn. Min mor, hun har altid væld med jak musik og mørke mennesker. Det var lidt svært at få et mørkt bar med far. Og det var lidt nemmere tilbage i 70. Så de begynder at undersøge. Og fandt så ud af det kunne godt lade så gøre. Og havde faktisk så vidt jeg får det videt, få et luvning på en pige i første omgang. Men da fordå i morgen. Og så havde det vist lidt opgivetet. Men så i tilfælde, så kom de snakke med Karen Normand, en dansk pige, som både i Brasilien og var kæreste med en brasilianer. Og som hjælp dansker i reve på det tidspunkt. Og hun sagde så, at hun havde nog forbindelse. Hun kendte en kvinde, som var i huset læge, og hun var vid, og vi gerne lavet til at det barn væk. Og det var så min mor, at du siger. Og jeg kom så til verden af 70, og så fik min danske forældre mig så lige efter først dag i marts, og så hjem igen i august, hvor så landet i kolding.

SPEAKER_02 2:24

Så det er slet ikke, og du er interesser på den tid af slet ikke huske.

SPEAKER_00 2:28

Jeg var med i spoløs, hvor jeg fandt min fem søsker min mor, og var død på det tidspunkt, og min far var udkendt. Og i den forbindelse var jeg så i Brasilien for første gange siden jeg varet. Og det så var det, der er landet i rive og kom ud. Der kan jo kende duften. Og ikke eller mærk hærd års, så kunne jeg kende duften. Så der var en masse ting og svaner og sådan ting jeg i Brasilien første gange. Nu har jeg været der mange gange siden. Som på en eller anden måde virker bekendt for mig. Så jeg ved ikke, det er bare noget, jeg har forstillet mig om det var så, men det var i hvert fald, en følels, jeg havde ret vildt. Og det var en fantastisk oplevelse for mig i Rive, fordi jeg vokset op i kolding, og har selvfølgelig rejst en del ud i verden og sådan noget. Men det der med at komme til en by, hvor jeg ligesom var den anonyme. Jeg var bare en af mange. Men det holdt jo med for sporlig. Det var jo. Bleje danskere. De var lige pludselig meget eksotiske. Så det med at gå rundt i rive første gange i, og såser et t-shirt, var fuldstændig vildt. Ford der var ingen, der lød mærke til mig. Jeg var bare ligeset alle ligne på meget eller mange lige meget på en eller anden måde. Så det en vild oplevelse, en dejlig oplevelse.

SPEAKER_02 3:42

Det var ret vildt, du kan genkende dufsen med. Så ligger det måske i generne på en eller anden måde.

SPEAKER_00 3:49

Det må jeg sige. Jeg har jo været i Brasilien i morgå er også bræsilianer og så på den måde. Så jeg tror, der ligger et eller andet i generne. Og det er rigtigt og ikke leger så det ved jeg ikke. Men det den følelse jeg. Der var et eller andet, der væk noget i mig. Og jeg er sådan, når jeg er i Brasilien, så jegsker jeg også at være der. Og det giver mig noget helt andet. Danmark er mit, og jeg elsker Danmark. Jeg er dansker. Men jeg er en del af mig, som jeg godt kan mærke, at noget tiltrækning i Brasilien. Og så følelser jeg i Brasilede ved min familie med 5 søsk. Så kommer du til koling i 1770. Så kom jeg til koling i 170. Og vokset op i en helt almindelig middelskærs familie på soljer i fuldt. Jeg havde en dejlig bandom. Meget u dramatisk. Min mor gik hjem ved mig første mange år. Min var arbejde. Jeg var jo jeg søde, der var ni år ældre. Så man kan sige, at da jeg var ni der flytte hundre hjemme fra. Så jeg jo ikke. Jeg har haft en dejlig bundum, synes jeg meget roligt.

SPEAKER_02 4:55

Hvad var klingen for en by dengang, tænker du sådan i forhold til i dag?

SPEAKER_00 5:00

Jægling var meget. Der var mindre for det første. Det var mere en provinsby. Dengang var verden jo mindre, fordi der var ikke internettet, der var ikke. Der lavet midt byen jo på en anden måde. Og vi kendte hinanden på en anden måde. For, man var meget mere begrænset. Og skulle snakke med nogen i vejleden, så du ikke den ringe eller skulle du kører til vej, og du kan ikke bare sidde på nettet. Så på den måde tror jeg, at Kolding var en mindre by for os fra kolding. Der var en anden nærhed. Vi kendte mere hinanden. Tår det jo mere nærdisk.

SPEAKER_02 5:35

Men jeg har også det der med, at hvis man kom fra Vonttill eller fra bare dom, så var det bare langt ud på landet.

SPEAKER_00 5:39

Ja, så jeg huske at de pæn pige, jeg huske, de kom fra domme. Bald går det. Så dengang var der jo selvfølgelig nogen interne skidjer når man til halvest ud i bjørn, så var der altid lidt blade, men de knækker ud på bjerget, fordi så kom vi der to deres pige. Og der så var havnefest, eller der var prøve, så var det omvendt. Og en sjovt var, at dengang var prand jo langt ude. Stortet det her alt det, det var da jo ikke. Så jeg ikke huske, at jeg skulle cykle ud til min kamerare, det er på solen og have vandet ud på det om. Så skulle jeg cykel ud af den lange vej, der var ud til brand. Og så ikke huske lå sådan hus, hvor klings rokker holdt til flækkerne. Det kan jeg godt ikke. Og der var man lidt nervøs. Når flækkerne holdt bare nogle cykler ikke, fordi det var flakkerne, og så var der bækkent i. Så kolding var jo mindre. Og fordi rent fysisk, så var der jo mange ting, der ikke var bygget dengang. Vondigt var jo også nærmest i Sønder jo. Det er.

SPEAKER_02 6:42

Jeg kan huske, at jeg gik på Søndervangskole. Og når den gang var det kun til 7. klasse ud i vondet, så kom de derøn der ikke om bønderne.

SPEAKER_00 6:50

For voldtæe ind så går det. Jeg har huske, at når man gik på fynsk bare som underskole, og der var sådan, at der kom jo busser fra Sønderbjær. Det var sådan. Og nu kommer de der, der kommer langt ud fra, det kommer altså bare fra Sønderbjærden. Så verden var jo anderledes dengang, fordi verden var mindre på mange måder, fordi vi ikke konnægt på samme måde, som vi går i der. Og det er der både gode ting og dårligt ting, ved jo.

SPEAKER_02 7:11

Nu ser jeg selv lidt med, at du har lidt en anden farvligt de fleste af jer. Hvordan var der jeg voks op og ikke liggen også andre sådan det på slags farvede dansker det her ikke?

SPEAKER_00 7:21

Jamen altså på mange af. På mange måder synes jeg, det var problemfritt, altså de kredse, jeg kom i, der var jeg jo bare tom, så blev jeg så til nære tom. Og det mange tror det jo, når jeg fandt på, men det var faktisk fordi, at vi var tre tommer i den gruppe, jeg gik i. Der var Tom Fosber, som man kender lidt for Mokka. Og så var det Tom Mænge. Og så var det mig. Og så skulle jeg sådan finde måde, og så blev jeg sådan til nære tom. Og det var da jo ikke noget ondig, så det var jo bare. Jeg var jo nære. Når jeg så tænker på min oplæg, at jeg følger aldrig, at jeg blev moppet mere end alle andre, der på en eller anden måde var anderledes. Og det var alle jo i periodet på en eller anden måde. Så det er ikke noget, sådan, at føles som problem for mig overhovedet. Jeg ser ikke tilbage med barn, som om, at jeg blev moppet på grund af min hovedfær, eller min hovedfar var et problem. Tværlig måde, så synes jeg jo. På mange måder, at det var en fordel af sådan du teenager, fordi jeg jo den eneste sådan mørke i byen. Så jeg jo lidt anderledes. Det kunne jo godt have sine fordele nogle gange. Selvfølgelet ulemper ved det, men det egentlig så meget i form af rasisme eller måbning. Det var mere det der med, det jo aldrig rart, når man er teenager, og man prøver at finde sig selv. Og være nem at genkende. Jeg kunne ikke sådan bare sådan være en del af flokken. Jeg stakker jo helt tiden ud. Så det tror jeg, det var lidt svært nogle gange. Det her med, at der var mange, der havde en holdning til mig. På grund af mit udsende. Jeg ikke absolut en negativ holdning, men en holdning. Og når man er teenager og vokset op og skal prøve at finde sig selv, så tror jeg ikke, at det ikke altid rart, at så mange mennesker har en holdning til det. Det gør jo også, at folk sætter i en boks og har nogle tanker om, som jeg ved ikke, om mit liv har været meget anderledes end den jeg egentlig.

SPEAKER_02 9:10

Men det er fandt rigtigt. Det er i år, der vil man jo gerne ligge med de andre.

SPEAKER_00 9:13

Det vil man gerne ikke. Jeg vokset op i 80'erne og har altid været gigantisk fan af Wam og George Michel. Så alle andre kunne få det der, så fik jeg sådan mere sådan en mikrofon Mark Jack. Det var særligt fedt. Men alt, så synes jeg, at jeg har haft en god ungdom og god banddom. Det var godt og ønt. Det synes jeg.

SPEAKER_02 9:38

Hvordan har du med det? Du bruger selv, så det er med, jeg er lærer. Og du har bare meget tydeligt om det også. Der du sætter op til folketinget sådan. Hvordan har du det med det i dag egentlig? Sådan at det også kan sige sådan et varmærke på der på en eller anden måde.

SPEAKER_00 9:54

Jamen der. Altså er to deler af det. For mig er det jo bare kældnavligt, alt i har. Så det er ikke noget, jeg så har tænkt på igennem mit livet ud, jeg blev kaldt nær med ur. Så kom der jo en periode, hvor der var andre, specielt mørke og mene, at det var meget forfærligt år. Og nu er jo sådan jeg vokset op i en sådan rødstrømpe familie. Min mor var røde strømpe, og vi har aldrig diskuteret meget, min mor var virkelig en provokør. Hun elsker det at provokere. Så jeg er opdrage til, man skal diskutere. Man skal skub til diskussion, man må godt skå lidt til folk. Så det var meget bevidst for mig, at jeg brugt det, for jeg tænker, at det kan ikke være rigtigt, at det er færd nok, der er nogen, der synes, ordet mere af negativt for dem. Men det er jo ikke rigtigt, at de skal bestemme hvad andres holdninger til det. Så jeg tror for mig, grund til at bruge mere om og bruge ordet mere og bruger det stadig, så er det ikke for at provokere andre, så er det for, at jeg vil have forbehold med retten til at bruge de ord på den måde, jeg vil. Der er ikke nogen, der skal fortælle mig, hvad jeg må sige, og hvad jeg ikke må sige. På grund af deres følelser. Altså det der, vi er kommet sådan tid, hvor jeg føler det, så skal du gøre det. Nej, dine følelser er ikke ubetænkt gældende for mig. Det er bare dine følelser. Så det har også været en proces for mig til at skub til det, for jeg synes, det hele blev så lidt, at alle andre skulle bestemme, hvad folk må sige og føle og mener. Og det er jeg jo ultralibraldist, jeg synes jo det alt på mig sådan noget. I dag, jeg bruger det stadigværge i min Instagram hærder næfom, fordi det gør det her altid gjort. Jeg jo ikke sådan grund til ander det. Jeg er nok noget på et tidst et sted i mit liv, hvor opmærksomhed og sådan noget. Jeg er ikke så meget interesseret i. Men altså, jeg er jo den her, jeg har lavet det og lavet, så det er jo klart, at der er stadig folk, der kender mig, men jeg gør ikke så meget for. Jeg gør faktisk. Jeg gør meget for ikke at skabe opmærksomhed omkring mig selv. Fi det synes, jeg har prøvet det helt.

SPEAKER_02 12:00

Jeg har været lidt igen.

SPEAKER_00 12:01

Jeg synes, jeg har været lidt i hele nu og kommet i eller, hvor det interesserer mig ikke mere. Så mine venner siger, det er mærkeligt se, at jeg nærmest søger væk for alt hvad det her opmærksomhed. Og kan godt lide anonimitet, det synes jeg dejligt.

SPEAKER_02 12:13

Ja, fordi opmærksomheden fik du lidt senere i 90'erne, da du begyndte at lave TV.

SPEAKER_00 12:19

Altså, 90'erne var jo fuldstændig vild for mig, fordi jeg nået at prøve så mange ting og var heldige at komme igennem så mange ting. Så det er jo sådan en vanvidig oplevse i 90'erne, som egentlig starte lidt ved tilfælde, fordi jeg ville jo egentlig gerne være politimand. Det har altid været min helt stor drømt. Helt sin jeg lille. Og var inde ved livarden. Og desværre så blev jeg hjemsend, fordi jeg på grund af min ryg for livgarten. Og da jeg så skulle sønd på politiskolen, så fordi jeg blev hjemmeset med min ryg, så kunne jeg ikke komme ind på politiskolen. På det tidspunkt der var der sådan ansættelsesstop. Det var siger. Det var jo kun så helt perfekte i ansat. Og det var simpelthen en knæk for mig, fordi det var min stor drøm. Jeg kan stadigvæk når se politiet. Jeg synes, det er de svejste mennesker i verden. Jeg drømmer stadig ganke politicht, og se alle politier. Så det var sådan min store drøm. Og så lidt ved i tilfælde, der begyndte jeg at gå noget mod i show for kun som var skolen i klingen. Og nu af det, det var meget sjovt. Og så blev jeg taget op til et modelbrø i Aarhus bare sådan for at se om jeg kunne komen der. Så kom jeg ind der og jeg var den sådan første mørke model i Danmark. Det var sig, lige pludselig fik jeg jo masser af job. Og kunne leve det en par, og tænke, det var vild mærkeligt. For jeg aldrig. Jeg har ikke anset mig selv som modeltypen, eller som specielt pæn og tror bare sådan. Jeg vil meget almindelig. Lige pludselig lavede jeg min model, og det kom jeg så videre ind i andre brancher. Og det var egentlig ikke fordi, at det var sådan noget, jeg trømte om. Jeg har egentlig aldrig synes, det var specielt fedt at være kendt, eller folk kendte mig. Men jeg synes det at lave, det synes jeg var rigtig fedt. Og så tror jeg sådan det ene tog det andet, og lige pludselig så lærte jeg en masse kende i branchen, og lige pludselig har jeg bare været igennem alt, så jeg lige pludselig med i tværs studie hver udgivet CD ogs. Lige pludselig prøvet jeg en masse af ting. Og tror jeg, det, der var svært for mig, det var, at det var det at lave det, jeg synes det var sjovt. Det, der fulgte med, var jeg ikke specielt vild med, og jeg enormt svært ved at agere i det. Og når man lige pludselig bliver kendt og fer til København, og jeg lige pludselig alt dem, jeg har set på TV Rim i alle dem, der var lige på mine venner og sådan. Det var enormt svært for mig. For den ene måde synes jeg jo rigtig fedt. Men på den anden måde har jeg også enormt svært ved at være i det miljø. Fordi jeg var sådan set lidt bare et bunder for kolding, som egentlig rigtig havde. Jamen, det var lidt. Jeg var ikke rigtig den bedste til noget. Det var bare ligesom sket. Og jeg har bare sagt ja til det, så jeg har fået at bare gøre det. Så jeg jo ikke den smukkeste model, jeg jo ikke den mest rent talende studieværden. Jeg var jo ikke den bedste skuespiller, jeg er ikke den bedste musiker. Men alligevel så præsteret jeg at få sådan en okay succes inden for det hele.

SPEAKER_02 15:16

Men det er jo også, at du sker selv.

SPEAKER_00 15:18

Ja. Og så ikke i virkeligheden ikke. Hvis det var mod og nysgerrighed og sådan masse hel. Og så tror jeg, at det der med, at jeg er sådan gamle urspråd. Og det er ikke fordi, jeg synes, jeg er dumt, men dumme mennesker når tit længs, fordi de ikke klar, de ikke kan. Og på mange af de områder, de branser begav mig ind i, hvor jeg ikke klar, hvad der skulle til. Så jeg tænkte, det kan jeg godt. Sådan lidt piget, så gjorde jeg det bare. Så jeg tror netop, fordi det var ikke sådan stor drøm, jeg havde, der var ikke noget, jeg satte mig ind i, så gjorde jeg det bare. Så jeg ikke så mange bekymring, jeg har ikke så mange forbehold om. Jamen kan jeg nu det. Jeg gjorde det bare. Jeg tænker. Så laver jeg musik, jeg er fint så går jeg det. Jeg kan godt spille på klavær og jeg er tromuslager. Men jeg er jo ikke spændet hver en tromuslag eller pjanist eller sanger. Men jeg havde lige nok det, jeg skulle mod, så det er nok mere det.

SPEAKER_02 16:13

Fordi det første, hvor du kommer på TV, det er Maron, du pludselig dukker op i. Eller er der noget her.

SPEAKER_00 16:20

Det er det allerført, jeg lavet. Det var fordi jeg havde. Jeg havde arbejdet som model i en periode. Og jeg så meget mennesker. Jeg er start tyverde i helt spæde. Slutet 40 90'erne. Vi er jo gerne til store, ganske københavn. Og så igennem mit modelarbejde, jeg havde lært Thomas Mygingen og klingen ham studietveren var ford den her. Og han har sagt, når du så kommet til københavn, så skal jeg nok hjælpe lidt i gang og se der forbindelse. Og han har så sat et møde op med sefen for noget, der hedder Vegetus TV, som lavede mand og mand på det til lavet mange ting som produktionselskab. Og der så til møde hin derude og sidder ud i receptionen og venter på, at jeg skal ind. Og der i der kommer det, en hedder Maria Tag som ud, som er sådan en trælækker, sådan helt pæn til receptionet, og siger Den ene model har midt fra, og vi skal rejse til svær i morgen. Du skal finde en, og det er nu så. Og jeg er nu prøve, og så er jo bare Tom for kolding og siger, hej. Altså hvad skal I bruge i til, jeg godt gør det. Jeg ved ikke, hvor der var. Men det var fordi, der var det her mand, og jeg kendte jo godt program. Og der skulle jo bruge sådan champagnefyr, der stå med bare krop. Og du har fået dag i Sverige. Mald betaler og færm, og så skulle man fæst det op og laver det program. Tænk, det er jævskærd. Det er fint. Og så går jeg til Sverige, og jeg lavet mand. Og det så jeg ligesom som min indgang til TV branchen, hvis jeg skulle ind. Der kunne jeg lære en masse kende bag kameret. Så jeg lærte ret hurtigt, den bag kan der. Og da vi så kom hjem, så tænkte jeg. Du kan bruge af de ting, du havde. Så jeg begyndt bare sådan at tage ind på VGL's og sige hej til den og snakke med fortælle dem, at jeg var det helt nye står håber. De grænser mig selv, du har stet.

SPEAKER_02 18:08

Hvis der nu er nogle lytter her, der ikke kan huske meget. Hvad kalder man det?

SPEAKER_00 18:14

Men vi kan har jo som vært. Det er jo den sindssygt fæng firm. Det handler om, at der var nog der var, der var 150 pere i studiet, og så var der 10 fire, som der skulle konkurrere i forskellige discipliner, og få stemmer for de piger. Og så blev det sat op stillet op på en række foran sådan swingpool. Og så min stemme blev så skruppet i svækkingpolen, og sid var der så en tilbage, at han gik videre i finalen. Så det var den måde forkøb. Og min chans var så. I studiet for der var så mange kvinder, så der så gå nogle unge fyr rundt i butterfly bare overkrop og såfærde champagne de piger. Og dengang var jeg jo noget tyndere og bæng. Den er nok ikke gået i dag. Jeg var så en de champagnefyre. Det kik rundt der. Det var 14 fuldstændig vildde dage, fordi vi boede på hotel med de her 150 piger. Og der kom jo ny pige hver anden dag. Og de var jo stivet med de kom på studiet af, og så var det fest om aftenen, så det var 14 dage, hvor vi var tror, der var fem champagne fyre. Det er 150 piger på et diskrotek i Sokholm. Hvanden dag i forden dag, så jeg var træt der kom. Det var rigtig, rigtig sjovt. Men der fik jeg så en masse forbindelse. Og der igen fik jeg så muligheden for at du på den første program, og det var så part i ret. Det var derig. Som var hvad? Som var et dating program et fuldstændigt det. Det kom fra ind til virkelig singlet out. Og det var igen sådan med, at der var nogle pige, og så skulle jeg vælge en dreng, og så var jeg studiet her på, og det var rådne skriden og høj musik. Og når jeg ser der, jeg tænkte, hvad var vi på? Det var helt vildt. Men igen, det var sjovt at lave. Og det var jo. Det var igen et skridt videre inden for en branche, som jeg sådan set ikke rigtig kendt. Og efter jeg lavet det, så tog jeg faktisk hjem til kolding. For jeg havde sådan, nu har jeg lige haft nogle år af, hvor der virkelig var knald på i københavn. Det var. Det var helt klose. Og så tænkte jeg nu lige til kolding og slut af. Og der var min gode kammeret, Rønt Vejler. Hundser jeg Breakdance samt tilbage i 80'erne. Vi havde noget her Street Breakers, hvor vi stå ned i byen med en Get-Blaster dans. Og Ronny har så på den anden og blev en producer og lavede rigtig mange remix fra pladskab og sådan ting. Og vi sad sådan på kaffe Fæld, der var kom hjem dag og tænkte. Jeg skal ikke prøve at lave nogle musik sammen. Det kan vi sda godt. Jeg havde jo lidt et lille navn igennem parti, så jeg tænkte. Jeg må ikke selv, at man kan bruge det til et eller andet. Og røny havde et studiet var i dalby i koldling. Og så satte jeg sammen, og jeg skulle da kort, og røvny kunne produceret lidt, og så prøvede vi at lave noget nummer. Og så sendte vi det rundt, og så fik vi faktisk tilbud fra to plædelskaber. Jeg ikke kunne sådan noget, men der var sånyg, sådan noget, der hedder Danskolet, tror jeg det. Og som stor George Michel fan, så kunne jeg jo kun vælge Sony. Det var da, George Mike var. Så kunne jeg ikke. Sådan tænkte jeg dengang, det var meget mærkeligt. Og så fik jeg sådan en pladkrakt. Og det var egentlig bare mene, at vi skulle lave boom boom, let's go back to my room somdan. Og det var det jo ikke noget de fandt. Så vi jo godt give en kontrakt, og sådan spille det her første. Så lavede mange rønter af det, og så tænkte jeg, at det er jo meget sjovt. Jegvår nu på en lort blade kontrakt. Det gjorde, at vi miste en masse penge. Og så lige pludselig sprændte jeg luften der, boom ved tilfælde. Det var jo også. Det var egentlig bare, i starten gik jeg helve til at. Vi jo lidt ud spill, og den blev lidt spilbar, men ikke noget vildt. Men så det faktisk Karsten Karsen Mænkelsen, der havde startet Chris Days, som jeg kendt fra gamle dag. Jeg arbejde på Flex hvor han er det. Og han snakkede med, han kommer op på gården, og så får jeg sgu alle mine Chris Dæge til at spille. Og så var jeg på gården i vejle, der Chris Dæsiden var der. Og så sagde den sidste for næste vis en weekend, så spiller jeg den her. Sur fire gange og sådan dans til den fyret bare af. Og så stak det jo lidt af i Danmark, og så fik volse øje på den og lokalar. Og lige pludselig så blev det en eller anden form for hed her hjemme og grund og spil på Chræs Day, og det var jo skildet sjovt. Og så tror jeg, at plads der skaber ting, lad os prøve i udlandet. Og lad os starte med Sydamerika, fordi jeg står jo, at jeg er daert. Og så stakte det jo helt af i Sydamer. Jeg var i Meksik spil, for jeg tror da jeg 2530.000 mennesker på sådan. Og lige så det fand i Spanien og i Asien og i Australien. Og det blev, det blev stort i udlandet. Når det ikke komme alle sted hen, fordi det hele gik så stærk. Jamen, så sker der så det, at jeg rejser rundt og leve lige skide sjovt og vi fyrt den af, og spiller på såcen og brug eller laver på stjernet livet. Men da jeg så skal mine sikkert finde ud af, at jeg havde skrevet en rigtig dårlig kontrakt. Og fik ingen penge så set. Jeg får penge løben. Men så jeg stod med en masiv gæld. Fordi jeg rigtig godt arbejde og bare ud spiller og førte dag og livt det vilde liv. Og min ekskolen luner var højgravidet med vigtor. Så jeg gik fra spille i Mexic for 35.000 mennesker. Det var kæmpe hedd. T at må stå en døgkjørs for at få mad på brug til min højgravede komen om så kommet søg. Jeg har ikke sagt det var min søvn ikke, der var et liv, for den.

SPEAKER_01 23:37

Der har lygt til en podcast i serien kolgemer. Hvis du trækner før, får du beget, der dukker nye interessante podcast op i serien. Kolding stemmer er støtter af den forsk og har produceret af Production for foreningen Kurskel og Historisk Lydproduktioner.