Interview med Jens Balle: Sådan kaprer din hjerne dit investeringsafkast

I denne udgave af Unge Aktionærers Podcast har vi Jens Balle med i vores online studie. Jens Balle er formidler af adfærdsøkonomi, forfatter og ifølge ham selv "Måske Danmarks bedste formidler af viden om investorpsykologi og adfærdsøkonomi. 🧠📉📈Underviser i salg, kommunikation og strategi på IBA i Kolding.". 

Disclaimer: Investering indebærer risiko for tab af de investerede midler og programmets indehold er ikke investeringsrådgivning. Deltagerne kan have positioner i de diskuterede aktiver. husk at lave din egen research før du investerer i noget, og lad være med at investere i noget fordi du har hørt nogle tale om det i en podcast. 

Transcript

SPEAKER_01 0:06

Mit den Sejet og mit den Arsen. Og vi er til sammen på ungleis på.

SPEAKER_02 0:11

I nogle domlig og underholdende engang til emering og finans. Vi er ikke ekspert endnu. Men vi skal engageret og klar på at stille de spørgsmål.

SPEAKER_01 0:30

Og jeg ser på YouTube, så kan jeg se, at vi ser på noget derumopald. I dag har vi acet omgængde, og så har vi preset der.

SPEAKER_00 0:46

Det var det. Det var lige et kort klips der, hvor du bare stå helt still.

SPEAKER_01 0:51

Ja det er en aflemet med at vi så i online studie i dag. Men det er sådan logisk. Det er der besting. Så.

SPEAKER_00 1:04

Det er god det.

SPEAKER_01 1:05

Ja, det er jo i hvert fald efter recording, når den er det samme, nu har vi set. Eller så må folk leve med det. Men en af de ting, vi skal tale om i dag, det er jo blandt andet, hvorfor vi køber aktuellet, når de er styrt, når de er tysket. Og hvorfor vi køber ting på netet, når der står, at der kun er to stykket tilbage. Eklig. Og man sige, som jeg har forstået det, så er hele din herftigelse handler meget om kullemanden. Du har skrevet nogle føler, hvor hugemanden indgår i titlen eller hule kvinder. Men der er jo ikke nogen, der er bedre til at præsentere folk end dig selv. Så vil du egentlig ikke selv starte ud med at fortælle, hvem Jens Band er.

SPEAKER_00 1:51

Det er jo sådan set lidt benned spiller, fordi jeg hader at præsenter mig selv. Jeg er jo jud. Og det ligger jo også ikke, ikke så er nogen, der råber højt. Så hver gang jeg skal ud og fordår og skal en beskrivelse med mig selv. Jeg har det. Jeg er fandsmand, jeg har arbejdet i den financielle sektor i 25 år, men derfor kan jeg jo være god nok alligevel. Jeg synes, på et tidspunkt, det blev lidt kedeligt, og lidt for meget kåret blushit, og måske også lidt for mange regler om i fyd og lignen, der kom ind over. Jeg synes ikke, det er noget dårligt. Jeg synes bare, at det var træs lige pludselig, jeg skulle tøj og lave så mange fluven, hver gang, man skal bøge til nogen. Og så blev jeg selvstændig, så var jeg selvstændig i 10 år, hvor jeg skrev to bøger, og lavet foredrag, havde noget undervisning rundt omkring. Men jeg begynder at sagne på læger. Og nu er jeg tilbage i anættelse, hvor jeg arbejder på et erhvervsakademi her i Kolding, det hedder I dag, og underviser fremtidens finans folk.

SPEAKER_01 2:56

Og er det. Det, man vil kalde adfærdsøkonomien, ikke det, du beskæfter dig primært med.

SPEAKER_00 3:03

Det er det ikke nej, for det har man ikke så meget af på sådan en Erhvervsakademi, men jeg drysser det ud over. Men det er alt muligt andet. Det er noget omkring, hvordan man investerer. Hvad investeringen er, hvad er den efficiente ren, selvom jeg jo også har lært af manden, der selv har opfundet den efficiente ren, den kan man ikke bruge til noget i virkeligheden. Det er bare sådan et grundværktøj, der er godt at have i sin rygsag, så kan man tage det frem, og så tale om det. Så når han selv bliver spurgt, hvordan han investerer sine penge, så svarer han, at han køber nogle, og så kigger han på det en gang om året, fordi den efficiente ret, kan man ikke bruge til noget. Så det underviser jeg i og så meget med kommunikation, hvordan vi skal tale med kunder.

SPEAKER_01 3:46

Og lad os lige prøve at hoppe tilbage. For inden vi har startet optagen her. Så fortalte Arsen lige i mig, hvorfor det egentlig er, at vi er inviteret ind som gæst i podcast. Og hvad det er, at synes jeg er så fedt ved dig. Og jeg ved ikke leger, at du lige kan forklare det til alle tynderne. For så kan vi lige så bruge det som indgangsfænkel til at hoppe lidt videre.

SPEAKER_02 4:11

Jo, selvfølgelig, selvfølgelig. Man kan sige i min introduktion til Jens Band er i virkeligheden for 5 år siden i 2021. Det er stadigvæk relativt ny i min investeringsrejse, eller hvordan det her i den periode, hvor jeg stadig stiller i opførsfagen med, at begynder at invester. Så jeg fælder over en af hans bøger, som hedder, når vi, man investerer, som jo meget handler om, hvordan, og der må du ret med, at jeg tager fejl, men sådan, der har vi det nemlig, som handler om omkring nogle af de her psykologiske effekter, som der spiller ind, når vi investerer, og hvordan nogle gange, så for at være en bedre investor, så handler det ikke kun om at kunne sin corporate finance og kunne kække regnskaberne, men det handler også om, at at håndtere nogle af de her psykologiske effekter, som vi ser, der er på aktionarkedet. Og nogle gange så kan vi jo have meget tendens, når vi kigger på, okay, hvem skal vi have lige på podcasten. Så er der mange af de her mere regnskabsnørder, som nogle gange spiller ud, eller folk, der har en tanker om, hvordan det markedet skal op og ned, og hvilke multipler er det vi serv. Og der synes jeg bare selv personligt, at det er vanvittig interessant at kigge på, hvordan er det, at psykologien spænder ind i det her. Fordi det er nogle gange også, og det tror jeg er særligt for nogle af vores tygre, når man er lidt yngre på aktionarkedet af noget af det, som også kan fylde meget, og det er nemlig nogle følelser eller psykologiske effekter, hvad man kalder det, som kan være relativt nye, som man også kan lære, håndter. Og det er derfor, at jeg nu her rigtig glad for fem år senere. At kunne jeg skrev til Jens og tidligere og sagt: He. Vi har en podcast i dag, og jeg kunne ikke godt tænke os at høre noget mere om det, som du introducerede mig til for fem år siden. Så det er den gode indflyvning til det andet.

SPEAKER_00 5:55

Det er jeg selvfølgelig glad for, at I gerge op, fordi det er fuldstændig rigtigt, det var også min egen oplevelse. Jeg har jo selvfast Investering på Hjeren, den findes stadig på Spotify, men jeg kommer ikke med så mange nye afsnit. Og der kunne jeg jo se, når jeg lavede de her afsnit, hvor der var en at sige, hvad kommer der til at ske på marked, eller en, der havde regnet på noget eller noget andet. Så var der mange flere afspillinger, end hvis jeg havde en pæssygtig psykolog inde og der talte noget omkring, hvordan vi træffer beslutninger. Og det andet synes mange, det er meget mere interessant. Men jeg kan bare ikke forstå. Hens i Kolding og Aksel og sejre formentlig i København på hver deres studiekammer, skal kunne bidrage til i forhold til deres investeringer ved at sidde og regne det hele en ekstang. Det er jo regnet igennem en milliard gange. Der er at her agenter, der sidder og regner det igennem endnu flere gange og alt muligt. Så hvad skal vi kunne bidrage med at komme med en ny IPS? Og så synes, den her aktiv er billig, fordi den har en anden IPS, end den marked har. Og det kan jeg dokumentere på grund af det her, som jeg lige har lært ned på CBS i min pædagon i vest, som en af mine gæster sagde for tid siden for at sætte billed på, hvordan den typiske invester er. Vi kan ikke bidrage med indse, og det er også det, der gik op for mig for ca. 26 år siden, hvor jeg så begyndt i høj grad at blive det, man kalder passiv invester og arbejde ud fra det. Bort set fra en kort årgang, hvor jeg var i et fandsvældskab, der havde en meget aktiv, men det fandt jeg hurtigt ud af, det var ikke mig alligevel.

SPEAKER_01 7:37

Det er. Jeg kan ikke godt se, hvad det er, du mener. Det er på det også en måde, at vi er unge kan finde vores etge i markedet. Værusere rigtigt i hvert fald. Jeg følge dig. Men nu nævner Asking jo her, at bogen, der blev læst for fem år siden hjemme på hver. Det var, når hur man investerer. Skal vi så ikke bare starte der, og snakke om. Hvad det er for et bog, og så hvad det er meningen med den her.

SPEAKER_00 8:11

Jeg har været så trække og udgiven i en ny udgave her i februar måned. Og der valgte jeg at lave en version til her og en til damer, og den til her, den valgte jeg simpelthen at pakke ind sådan ligner en Bibel. Og det er det, jeg gerne vil se min bog som. Det er investeringsbiblien. Det er simpelthen det eneste, man har brug for, hvis man skal ud og invester. Og den starter med at fortælle, hvorfor det er godt at investeret i aktier, hvorfor akti er god at købe og behold i høj grad. Og den kommer med nogle eksempler på, at nu hvis du går ud af marked, fordi det er jo ikke mange tror, de kan, så kan de sige, at nu sker noget farligt, så går jeg ud, så kan jeg købe billigt senere. Men af når det bliver billigt, så har vi ikke lyst til at købe, fordi psykologien påvirker også. Når tinget er faldet, så tror jeg, at de skal falde mere, og så bliver vi nervøse. Så vi får ikke købt, så stiger det ikke anden, og så kører det fra os. Det er i hvert fald det, der af jer til sker. Og derfor skal man lade være med det. Så det starter jeg med at beskrive. Og så går jeg over til at kigge på, hvad der sker ind i mellem øerne på os. For det er jo også her, at vi laver allerflest fejl. Og det gør vi så mange steder i virkeligheden laver de samme fejl. Jeg har lige været spillet Goldfram, der er jo også en hule mandet. Når vi går ned i supermarkedet, så har vi også mænd, der falder for, at slækket det farve, det skal vi da have noget af, fordi det tiltrækker os. Og der er sukker i, det kan vores jægen godt lide osv. Så vi er hulemænd rigtig meget. Men jeg har prøvet at fokusere på syv ting, vi gør som hule mænd eller hule kvinder, når vi investerer, og hvordan det påvirker vores resultater i sidste ende. For det betyder meget mere, end om du gør nu i dag eller i morgen.

SPEAKER_01 9:52

Så når du bruger begrebet julgemanden eller hulekviden, hvad er det sådan et udtryk fra, at det er det sådan det biologiske menneske, som vi ikke kan kontrollerer.

SPEAKER_00 10:05

Det er et udtryk, for, at hvis vi samler også vores hjerner med en computer, så kører vi stadig på des 1.0 ind i vores hjerner. Hvor imod vores computer bliver sære ført en helt del gange. Og vores 1.0 stammer tilbage for julemisket. Og vi har rigtig mange ting, som var godt forle mennesket, som vi stadig gør rigtig meget i dag. For eksempel så et julkemiske, der var ude af flokken. De vil. Jeg ved godt, at der har skrevet en bog om en hulekvinder, der har overlevet, men det er jo fiktion i hvert fald så vidt jeg om. Vi vil dø, hvis vi ikke var sammen med gruppen den gang. Og det er jo sådan, menneske, har overlevet. Vi er jo ikke stærkere end mange af dyerne, men vi kan samarbejde og vi kan få ting til at fungere. Det er derfor, vi har overlevet. Men de ting har vi stadig med os. Det er utroligt sjældent, at jeg er i en farlig situation n i byen, hvor det er vigtigt for mig at være en del af en gruppe. Men derfor ligger det stadigvæk dybt i mig, at jeg skal være en del af en gruppe. Og det betyder, at vi lige hurtigt aggerer på bestemte måder, når vi er i nye sammenhæng, fordi vi vil gerne acceptere, at vi vil gerne være en del af det, i hvert fald langt de fleste af os. Så vi kan finde på ændre sprog, vi kan få at ændre kropsprog. Vi kan finde på at efterlende de andre i det tøj, vi har på, og på anden mulige andre måder at prøve at passe ind og være en del af gruppen. Jeg ved ikke, at alle sidder og siger, at jeg ikke, men det er vi i sidste ende, så er det det, vi gerne vil. Og det ligger dybt i os. Og man taler faktisk om, at det her med alle dem, der sidder helt længere hjemme og bare sammen med mennesker på skærmen, at vi risikerer at dø af enskomhed, at det bliver det nye rygning, som kommer til at slå os i eler forskerne, fordi vi har brug for at være sammen med mennesker. Og det ligger helt tilbage for husdemanden. Og det samme med frygt af huslemanden, der gik ud for jeg noget bygge. Hvis der er noget, der siger ligesom en sabel tiger. Jeg ved ikke om de lavede på samme tid, men I forstår, hvad jeg mener. Så den ene løb hjem var bange og stak af, og så kom jeg overlevet. Den anden tænkte, det er jo ikke sikkert, det var en sabel tigre. Det kan være, det er noget, vi kan spise. Og kigge lidt tættere på. Og hvis det var en sabel ter, så kom den person ikke hjem. Og hvad der endnu vildere, det er jo så, at den person, som var frygtom, kom hjem, den anden kom ikke hjem. Og dermed er det jo også den, der var fryksomer, som er givet videre, og som noget det, vi bygger på den dag i dag. Det er i hvert fald det der teorien, og det er det, som Janet Kandemand og Jamus Tværskie begyndt at forske i halv 70'erne, så kæremand været inden over. Og nej, kæremand. Og var med til at udvikle mere på det, og Tarler og kæremand og begge to fået Nobelpriser i netop det her i økonomi. Altså de kigget på vores hjerner. Det er jo helt vanvittigt, fordi ellers så har økonomer og psykologer ikke sådan rigtig været enige om så meget. For økonomer er jo til udgangspunkt ud, at vi er rationelle mennesker, når vi træffer beslutninger. Hvis jeg får 100 kroner, så forsøger jeg at optimere mit udbytte af det. Hvis jeg har brug for proteiner, så kører jeg nogle så mange proteiner, som jeg kan. Det er ikke sådan noget på, som I bruger ned i filden, det er slet ikke det, jeg snakker om. Det er altså bare proteiner som i bygglæs skal have ind i kroppen. Så det falder ikke for, at det er pludselig lugter kanelsnej, når vi går forbi en bærer, og så køber noget kanelskjede, som jo ikke er særlig godt, proteinmæssigt, tror jeg ikke. Det gør vi ikke, fordi så er vi ikke som mennesker. Men det er vi jo. Og det er jo et kæmpe problem. Men psykologer har i rigtig rigtig mange år sagt, at vi er irrationelt, når vi træffer beslutninger. Der er så mange faktorer, der spiller ind. Og det er det her lavender mig op af i min bog.

SPEAKER_02 13:53

Det er jo virkelig. Nu før nævnt du det her med, at du i den nye version, der har du næsten lidt pitch den som en Bibel, eller i hvert fald i forhold til opset der. Og det synes jeg, det i hvert fald på meget måde en bog, som jeg kigger tilbage på som Bibel. Både på grund af nogle af de her principper, som jo nemlig altså, der både har en vis historik, og også blevet undersøgt, men også i den måde, som den er skrevet på. Nu er ikke fordi det sådan skal være et mule klagen, men det er bare for at sige, at jeg synes, det er en sindssygt god bog, og jeg vil virkelig anbefale folk, som jeg sidder og lytter til det her. At givet et skud. Mest også for den måde, som det er skrevet på. Jeg kan huske, at da jeg startede den første investeringsprogæs, der den her børshandler af psykologi. For jeg vidste allerede, det var et interessant emne. Men den brug, som du har skrevet, Jens. Det sprog, som er skrevet i meget mere til. Nu har jeg lyst til at kalde mig selv som en ny begynder og vester, som jeg var. Men det er egentlig ikke kun til nybønder, men det er bare for at sige, at det er skrev i et hver sprog, som der er noget, som man kan forholde sig til, og også i dansk lys. Og mange af de her sig: privises eller psykologiske effekter, som det er, at du taler om også i bogen, det er noget, som man kan sige godt kendte til, man kan jo google sig frem til, hvad er det for noget, som der er. Og så får man nogle af dem, men det er sat i en helt andet kontekst. Altså sådan også en dansk kontekst, som vi kan forholde os til. Jeg tror, et af mine favorte øjeblik, som jeg næsten også vil lade dig sådan, måske uddik, at du har lyst. Det er, at du på et tidspunkt kigger på det her med, man har et sen, som hedder. Broken clock is always right twice. Som jo taler ind i, at hvis der er nogen ude på markedet som hele tid står og sige, at det falder, det falder, det falder. Det et eller andet tidspunkt, så skal det jo nok falde. Det er en garantet. Men der er jo noget omkring med, at man været bedre investeret, hvis det var, at man stoldt ud og så skulle prøve at både at marketegne med at se ud på det rigtige tidspunkt og købe ind på det rigtige tidspunkt, eller har det været bedre bare holdet? Hvor jeg ved, at du sætter lukken under i hvert fald nogle af de danske medier. Vi skal huske rigtig omkring dækning af, at nu falder det, nu falder det. Og så simpelthen se, hvordan det ud for graferne, i mens. Og hvornår det så det faktisk skete. Og har det så været bedre, af egentlig bare været blevet inden i det her?

SPEAKER_00 16:01

Ja, og jeg tror, det du dykker ned i det her, at det er to analytiker, jeg nævner, der laver nogle fatale brygler. Den ene bliver fremhæd for at have set krækket i finanskisen. Men på en bar i 5-6 år inden det kom. Og der set det jo bare helt vildt. Så det er nået faktisk stort set ikke ned til det niveau, hvor han starter med at sige det på. Det er jo ikke et godt råd. I min verden i hvert fald. Det her med, at ur i stykker. Det har jo ret to gange i døgnet. Og medierne lever jo ikke af at lave finansiel formidling af gode ting. De lever af klikk, klik, klik. Og de ved, hvordan vi mennesker er som huldemand. Og at vi godt kan lide, når noget, eller når vi bliver bange, så skal vi ikke læse om det også. Det kan de godt lide at skrive om. De tester jo overskrifter af. Enhver nyhedsredaktion i Danmark, de har jo ikke starten med én overskrift, og så hvis den ikke får klik, så kører de måske med andet. Hvis den får flere klik, så kører de den videre, så prøver de måske en tredje med en endnu mere clik-bait aftig tekst. Kendt. Nej, det var ikke en kendt en, der gik ud over det. Det er en, der ikke ved, hvem er, men han har måske en onkels, som har en fetter, der en gang har været med i Paradise. Altså det jo blev det også, så er det jo en kendt, der har fået syf lidt så et eller andet. Der er nog medier, der i hvert fald undgård. Det har jeg fundet ud af. Det giver mig meget ro i sjældent.

SPEAKER_02 17:40

Ja, det tror jeg gerne på. Jeg ved i hvert fald også, at sidste år, der blev jeg sendt ind i, og nu er ikke så man skal optage sig selv op. Men jeg blev sendt i bedste sendet på TV2, da der var alt den her snak om Liberation Day og sådan noget. Og det har jo handlet om, at man jo i den periode i hvert fald virkelig har haft. Og så har aktionarkedet og faldet der på, virkelig få et spotlig, hvor det var ikke fordi, at TV2 kom tre måneder senere, da der havde været recovery, og vi så var på vej op og sagde. Nu skal du da bare ind i bedste sendet. Og vi skal tale om et nu, hvor godt var det, at man holdt det. Det er ligesom, det kommer kun frem i medierne, når det er af det her talt. Al der noget omkring. Og mine holdning her.

SPEAKER_00 18:18

Jeg ved ikke, om det er fordi, de forkert det. Eller jeg er dårligt i med, det ved jeg heller ikke. Men de har jo også et kæmpe stort problem, at jeg altid siger rå på, det skal nok gå. Bare hold fast. Det er der bare ikke klik i. Det er ingen klik i. In vester, der forudsår, det, hvis de igen i 2016 siger ro på. Men det er ikke klik i det, for der er ikke noget skræmme billede i det. Jeg var i TV2 på et andet tidspunkt. I had riggend igen. Fordi jeg sagde, at jeg prøver det jo, der skaber den her panik med alle overskrifter, ikke også. Fordi de skrev, Market falder 2%, det er helt vildt. Nej, det er ikke ualdmindeligt, at marked falder % på en dag eller tre dage træk. Det er ikke vildt.

SPEAKER_02 19:01

Nej, det er netop, og det er jo nemlig med til, hvad man tager et billede. Det er ikke man skal være for onden mod den. Det er jo altid godt, der kommer noget opmærksomhed, men man vil ønsker det også fra den anden side af mængden, så man også nogle gange var god til at sige, at når vi summer ud over en lang tidshøjsont, så i virkeligheden, så går det jo okay. Altså man kan sige, det er jo lige sådan det her med, ekspekt og onnexpekt det. Normalet det normale er, der skal helt masse umormalt. Og så skæfter det hele tiden så lidt navligt.

SPEAKER_00 19:28

Over tiden 20 er ikke tvivl om det.

SPEAKER_02 19:31

Ja, hvis du skal sidde og dykke ned i sådan, hvorfor er det, at vi har så mange. Jeg har også bare folk i min vengruppe, som der elsker at være ikke nødvendigvis bare modsat. Men det i hvert fald, at når jeg er bullish på en nokie, så har det det med ofte at være bearish. Og det kan også bare være, når vi taler, hvordan det går ud på brede markedet. Altså. Hvorfor er det, at vi har så mange i virkeligheden, som der rigtig godt kan lide at være. Altså short at være mod markedet. Er der nogle sådan psykologiske effekter, som gør, at man ikke godt kan lide at være den modsatte eller den negative der hele tiden tror, at det falder. Og vi har jo nogle af de her stemmer, som virkelig taler højt en gang imellem. Jeg tror, at Micha Burry, som jo meget kendt. Vare ud og laver det her big short film, hvis man har set den og lidt forud af Hohing Crash. Han har jo de vildeste trades og talt om, hvordan der hele tiden ny står på vej. Hvorfor er man har sådan, der bliver ved med at sige.

SPEAKER_00 20:28

Jeg ikke ham. Det var ham der af Amerikan særlig man, der spillede ham ikke også i filmen. Jo, jeg har fandt. Han har jo lukket sit firma, og offentlig længere sine trades. Det smængt, at han gjorde i efteråret. Og det er jo egentlig ret interessant, fordi han blev jo heldt, fordi han gjorde det der den gang. Der var en del over, hvor han simpelthen stor synes, han var røgtrællet, så ger til at ændre den position, fordi de tabt jo på den i starten. Og så får han ret. Og så har jo efterfølgende, så gan medierne det der kendt fra big short selv. Jeg ved ikke, hvorfor han lige har fokus på at sælge. Og det kan jeg ikke nødt til, men man taler jo om det her, man kalder. Permabeurs, altså dem, der hele tiden er negativ. Og lige fordant findes de jo også som perma bullets. Det kunne jeg jo måske ud nævnes det at være. Jeg er jo hele tiden positiv på marked. Jeg er aldrig positiv på én aktiver, for det ved jeg ikke indsom. Men jeg er positiv på at købe markedet konstant. Og jeg siger hver dag til nye investorer, i går var den bedste dag at købe på. Og det hænger også sammen med, at jeg ikke ved, hvad der er sket fra i år til i dag, fordi jeg følger det ikke. Fordi min investering er ligeglad. De klarer sig alligevel. Så det behøves man ikke. Men jeg ved ikke, hvorfor nogen har den der negative holdning. Måske kan det have noget at gøre med deres indstemning også. Måske kan det være, at de har haft held med det et par gange. Det er gået godt at gøre det, og så. Så kan man jo godt lide så at gå tilbage til det. Hvis det var sjovt at køre i rutbanden, så tager vi den tur til rutbanden. Det er jo, og der er jo også andre forløstelser, man kan prøve. Ja, men jeg kan godt lide draven over i Legoland, så den bliver jeg ved med.

SPEAKER_02 22:14

Ja, ja, nemt. Jeg tror her, så er noget det, som jeg nogle gange hvert tænker, når jeg kigger ud i markedet, fordi du er ret bærge på begge sider. Og hegnet meget sådan en, hvis man holder løje med noget, som jeg kunne finance nogle gange poster, så ved man, at hvis Tom lige kommer på skærmen, så synes jeg, at market skal gå op. Det er sådan et meget permanent ting. Jeg tror i hvert fald af det, og det er jo sådan måske også et spørgsmål til dig, at det er en ting, men det er, at der noget omkring, sådan, altså confirmationbar, når man går ind og gøre sådan ting. Fe kan nogle gange tænke, at mange af de aktive invester, og det kan så være også retail, eller det kan være portfølgeforvalget. At der er noget omkring nogle gange, at når man tager aktivt valg, og det kan være at gå long, eller short, eller enkelaks, så må der jo være et eller andet, altså, når man så får ret, så er det noget, som man nu ikke klinger sig til. Og der kan ikke det være med nemt, at jeg tænker Michael Burry jo nok også i en eller anden grad har virkelig fået en skår. Confirmation bias af det her store bæt, som alle sagde i lang tid. Du tager penge, det er lidt råd, det er det mest sikre marked nogen, og det så ger mening til sidst.

SPEAKER_00 23:18

Der tror jeg, at fortningen af Confirmation Bias, den måske går lidt i en anden retning. Nemlig på den måde, at jeg søger informationer, og det giver mig ret. Så der en, der siger, at du skal ikke gå sjovt. Så kigger jeg efter nogle andre, der siger, at du skal gå sjovt, hvis det bliver vælger også. Så det er mere på den måde. At så er det i hvert fald en anden forståelse, end jeg har fået af confirmation bias. Så det er mere os andre, der tænker, det er farligt. Nu siger Micha Burley, at det skal falde. Det er det, jeg siger. Jeg skal ud af mine ITF'er, eller hvad jeg nu har investeret i. Så på den måde er der masser af confirmation bias. Jeg ligder jo også efter det måsatte ting, der kan sige, at det kan gå op. Jeg ligder ikke så tit. Jeg er jo aldrig på nogle af de der sider. Eller du går op til fordret, hvor der er nogen, der fortæller om det, eller når som helst. Så det betyder ikke noget for det investering.

SPEAKER_01 24:14

Du har jo historisk set kan man jo ret i at være bullish på det brede marked. Alder, det skal man sige. Du snakker meget om at investeringen i lidt, men det er også mennesker, der er svær. Fordi vi har den her kulmands tankegang. Eller biologi, hvilket er meget naturligt. Jeg tænker, at du ikke. Nu er vi talt lidt om det her med, at vi er flot, og folkomheden. Det er det, der har fejret igennem vores udvikling til at være det moderne mennesker. Kan du have to tre ting frem som et klassiske fejl, vi begår og hvad der sådan ligger bag. De største fejl, vi begår, på grund af hurlemands tankegang.

SPEAKER_00 25:04

Jeg prøver at tage to, så tror jeg, fordi så vil jeg tage en, som man betegner som en typisk fejl hos mænd, og en, som man betegner som en typisk fejl hos kvinder. Og jeg laver de her to, fordi de også er gode billeder på, hvordan vi er. Og igen, ikke kun når vi mester, også når vi søger job og alt muligt andet. Og det er jo generaliseringer, så selvfølgelig er der forskellige haler på det. Når man skigger på normalt fordeling, det vil da også være på det her. Men vi mand, vi har en ret stor tendens til at oververe. Vi tror, vi kan mere, end vi kan. Vi tror, når vi står ud på kolfbanden, at der er måske en åbning på 10 cm mellem 2 træstammer. Det kan jeg godt rame. Jeg kan godt lige fiske igennem der i en stans og uden bagsving, og jeg har ikke trændet før, så følge kan jeg det. Hvor det tager vi så også med på aktiemarket, og tror, at vi er bedre til at udvælge aktier til at købe aktier og tegne aktier. Nu kan jeg blandt de to ting sammen. Jeg har lige været ud at spille Gold med en, som sådt en akti i december måned, fordi han synes, at nu da i hvert fald ikke falde yderligere. Der jo en slags overvurdering afnevner i det. Og det er jo bekræftet af marked efterfølgende, fordi den er så faldet ret meget efter det også. Og så har vi det med at tro, at vi kan forudsætende. Og det især også mænd. Jeg pler at sige, at vi mænd, vi er gode til det, fordi det er jo imod også at sige, at vi overværer egne evner, fordi det kan vi godt lige at gøre. Og det øl vores investeringer. Det får os til at købe osl for meget. Nogle gange selv er vi noget, der afsted, fordi jeg må heller tage vensten, mens jeg har den. Men når det begynder at falde, så tænker vi, hvis jeg nu holder fast, så kan det være, at tabet væk i morgen. Og det gør nogle gange, at vi endder med at få nogle store tab. Og når vi så kun tager smukke venster løben, fordi vi må heller tage den, mens den er der. Så er det et rigtig dårligt regnstykke. Så vi mand har en tendens til at overdere evner, og det får os til at handle for meget. Det får os til at tage for stor risiko. Når det går godt, så øger vi, og ender med at have alt for meget eksponeret imod en ikke aktion, måske, og det er meget dumt. Sådan har kvinder det typisk ikke. Kvinder har det med at underværdere nævner. Og noget af det skyldes. Jeg har talt med en antropolog omkring det blandt andet. Og hun mener, at det også skyldes, at kvinder aldrig taler om det. Vi mænd, vi sidder jo gerne på jobbet i kaninen, og så købte den der aktifie, så sådag jeg den der, så det gik så godt i. Og vi nævner kun de gode. Der er aldrig nogen, der sidder og siger. Hold kæft, jeg laver den bryller i går mand. Jeg køb om morgenen, så faldt jeg så tog, jeg kæmpe tab, så sted det lige bare efter mand. Kæft jeg dårligt det her. Det er der ikke nogen, der, der siger. Men så nogle handler har alle også. Der har også været nogle kendte mennesker, der lige pludselig følte en masse i medierne, og lige pludselig så hørte vi ingenting om det. Og det er så tit, når det er, så sket det der med, at de bliver nu hædig. Men kvinder tror jeg ikke så meget på deres egne evner. De har ikke en historik for at tale om det. Det opstår heldigvis flere flere steder. Der er flere og flere. Der prøver at tage tæt på det område, og gøre det til noget kvinder også skal tale om. Det er en god ting. Men det gør så, at de fx ikke får investeret. Og så fordi de ikke får investeret, så mister de afkaster. Så er de bag ud på ingen også der. Så det er sådan nogle ting, som jeg kan nævne, at vi ser i rigtig mange situationer. Og det der med at være over det, nævner, det ser vi også, når vi minder søger job. Så hvis der står fem ting, man skal kunne i sådan jobopslag, så søger vi, selvom vi kun kan den en, fordi det kan vi sagtens finde ud af ander. Men kvinder, de tror, de skal kunne alle fem ting, inden de kan søge. Og derfor får de ikke søgt jobbet. Det er måske derfor, at vi får ledet jobben, og de ikke får.

SPEAKER_02 29:12

Det er interessant, men hvis jeg måske hurtigt spørge, beklæver. Det er bare hurtigt høret der. Ved vi, om der er noget sådan aller, som spiller ind i det. Og jeg synes nogle gange i andre områder, at man hører, at særligt unge mænd, ikke, hvis det kommer til risikovudering, ikke af de bedste. Blider det bedre med alder, også når det gælder på eksempel aktionarkedet. Og ligeledes er der noget omkring, at kvinderne også bliver lidt mere i ikke bruge selv, men at de får en større tro på egne evner, når det kommer til investeringen og er de bliver ander. Er da noget der?

SPEAKER_00 29:44

Personligt har jeg kun angdotisk erfaring med det. Og det her sig om, at alle mine kolleger, der er kommet ud fra uddannstitutionerne og har lært om efficiente markeder, og man kan ikke slå market. Straks at gå i så kæld med og slå markedet og prøver at gøre det bedre end alle andre, selvom de lige har lært teorin bag ved, at det kan man ikke. Og så sker der se hen af vejen, at de opdager, at jeg kan heller ikke. Og så ender de med at være indektrækker og bare invester langsigt og ligesom købe markedet. Så på den måde kan man måske ikke godt sige, at vi bliver klogere hen af vejen. Der er lavet nogle engelske forskning, hvor de har kigget på de råd rødgiver, de giver. Og der var der noget, der pærer på, at jo større erfaring de havde, jo større riset tror jeg. Og det peger jo et modsætning, kan man sige. Feat stor risiko, det burde jo have noget at gøre med, at man tror, man ved noget om det her. Så jeg er meget tvivl om hvor meget klogere vi bliver. Jeg ser i hvert fald rigtig mange for at blive i den analogi. Gold for op i ordene, der stadig laver de domfejl. Og jeg kender også en store, der gør det.

SPEAKER_01 30:59

Og det hænger faktisk lidt sammen med det spørgsmål, jeg også blæser til. Du næfter en af forskillene på mind af kvinder, det er, at kvinder ikke snakker. Om investeringen, eller måske generelt ikke lige så meget om økonomi. Det er ikke i forhold til den filosofi, du ligesom bringer til boret, så en negativt ting, at kvinder begynder at snakke mere om det, for så begynder de at handle ligesom mænd. Eller hvad man siger. Ligom.

SPEAKER_00 31:36

Og det er, du tager fat, som virkelig er et kardinal punkt for mig. Det er, at kvinder skal ikke lære at investerere ligesom. De skal ikke begynde at investere ligesom. Det viser sig, det er, at når kvinder kommer i gang med at investerer, så har de en tens til at lave buin hold, så de køber, og så beholder de det. De omsætter utroligt lidt. De har en større tendens til at diversificere og sprede sig. Det har både lavet internationale undersøgelser. Og der også nogle over i danske bank, der har lavet en undersøgelse på alle deres kunder. De har jo ret mange danske kunder, så det må sige ret meget, hvem vi dansker er. De fik faktisk også bedre afkast i her nyklig også vist i analyse, der er lavet af deres kunder. Så de er gode til det, men de kommer ikke i gang. Så hvis nu, at de kunne sidde og fortælle hinanden om godt det er at købe font, hvor godt det er at huske at sprede sig, og købe forte, også købe nogle obligationer, måske osv. Men også hvor godt det er at investere, og det er rart at set kontoren, den vokser og så videre. Den dialog kunne man jo godt have, i stedet for, at man sidder og siger, at har du ikke et godt aktit. Og du skal købe nogle, hvordan fandt helt vildt. Den kommer snart til at stige igen. Det kan simpelthen ikke blive ved med at falde. Det er jo gudskave til investorerne, de laver medicin til dem, der er blevet tyks. De kan stadigvæk spise det i vælger, og så laver de også til dem, der gerne vil være tøndigt. Det er jo genit. Det er galt. Det mangler bare, de køber corre kola og så blander det hele sammen. Så er det. Distributionen af CokeCola i Danmark. Det skal jo andet nyt sted. Måske kunne NFO tage den med. Ja, det her dumt.

SPEAKER_01 33:16

Jamen det er en god forretningsmodell, og det hele hænger sammen. Men jeg kan stadig ikke. Hvordan investerer du? Og hvordan investerer folk omkring. Og det er bare sker. Det er jo en det. Men det er jo. Jeg tror, er kvinder. Så ander, at du kommer til at snakke om investeringen på et niveau med 5.000 kroner ekstra, så nu kan jeg tage ud med dine børn. Hvor man måske ikke har brug i 5000 kroner i barn. Det er jo ikke, om du kan sætte et ord på. Er det virkelig det, der sker andet samt.

SPEAKER_00 34:00

Det ved jeg ikke, om det er, fordi jeg deltager jo ikke kvindernes. Men jeg hører mænd, det er sådan ikke. Så det er særlig givet. Men det er jo bare et håb. Hvis vi nu kan få til at have den dialog, hvis der er nogle af de her Finflerser af kvindelig baggrund, der måske kunne være med til at drive det i en retning, hvor man snakker fornuftigt om det. Hvis der er nogen, der læser en bog til kvinder. Det kan være, at de har fundet inspiration til at tage noget af den dialog og sige. Du skal slet ikke købe nogen, og ikke et ondle om noget, men det var et godt eksempel i de her dage. Du skal købe en fond i stedet for. Og for at sige, hvordan jeg selv investerer, så er jeg formentlig verdens kædste invester. Jeg tror ikke at tage nogen risiko med mine penge. Det er noget, jeg skal primært leve for, når jeg bliver pensionist. Og derfor tør jeg ikke at tage nogen risiko, så jeg har investeret det hele i aktiet. Og det har jeg, fordi det giver det bedste afkast. Jeg tror ikke, at jeg spil med mit pensionspotentieret. Så derfor vil jeg have det største afkast. Så jeg har det hele investeret i aktier. Men jeg har ikke en eneste akti selv. Jeg har kunde. Og selvom nogle, den er falet, så har jeg ikke købt nogen af dem. Nogle gange har jeg tænkt på, så man gøre det, og så skønder jeg mig og kædne mig selv i armen, og så skrift kanal, går væk fra børn osv. fordi jeg vil bare ikke i gang med det gæn. Og jeg har måske fire fede. Og det er nogle af dem, det er fordi, at jeg begyndte at købe dem, og så synes jeg bare, det er for dyrt at selv dem og købe nogle andre. Fordi jeg så på et tidspunkt bestyre på dem, fordi de så er vilt til at begyndte at tænke alt for grønt. Og jeg synes også, det er godt at tænke grønt. Men helt at være at investeret i f.eks. fossilt brændstof, det synes jeg, at det er en kæmpe brygler, fordi vi har stadigvæk brug for benin. Der er simpelthen ikke nok strøm og blæst og sol, til at vi alle sammen bare kan fuldstændig skrotte ulen. Og der bliver simpelthen ikke videre udviklet på grænstoffelt, så vidt jeg er, og det følge de informationer, jeg har. Og det er jo synes jeg er et kæmpe problem. Det svar jo til, at vi er jo her for 15 år siden dråppet våbenindustrien og pensionskasser og kommuner, at ikke investeret i dem. Men hvem skal nu lave grund og kuller til os, når vi udvender med USA. Det er jo et kæmpe problem, og sådan kan det også gå hen at blive med fossilt brændstof. Så jeg skifte til en anden. Indeksfond dansk, og jeg vil ikke sige nogen navne. Og så gik der tre måneder, så begyndte de også at udlukke fossilt brandstof, så nu hænger jeg så i bremsen der. Så det er to globale, jeg snakker om der, og så har jeg en, fordi jeg også er lidt grønt, der har noget bæredygtigt globalt i slet over sig. Så tænkte jeg, at så I jeg vælge det, og så kunne det andet være almindelig investeringer, men det blev det så lavet om. Jeg håber, I forstår, hvad jeg mener med det. Og så på et tidspunkt, så tænkte jeg, at danske aktier, den vil jeg godt overeksponere slet imod. Men det har jeg da bit fort, og det er heldigvis ikke ret meget overekspering. Men det er jo ligegig, hvor mange man køber ved siden af et global indeks, så er det jo en overeksponering. Så jeg har de fire fonde og de tre af dem, de er globale. Jamen skal du ikke sprede dig? Nej, det gør de jo for mig. Jamen von den kan ikke gå ned, fordi der er nogen, der holder øje med det. Der er jo ikke noget ging i, og de må slægt lånde penge. Og der er en revisionsfirma derand. Der er Finanstilsyn, og så er det dem, der ser for penge for past, der holder øje med det. Så så er jeg bare for, at de er billi. Så sådan investerer jeg. Og så kører jeg op hver måde, når der er penge på grundtog. Så ind på samme måde.

SPEAKER_02 37:44

God James, nu må vi have hørt lidt omkring sådan din egen investeringsstrategi. Så nævner du selv det her med, at du er jo investeret mod det danske marked? Og nok egentlig mere, end sådan Danmark fylder i den global verensindeks. Hvordan kan det være, at du som jo ved så meget om, hvordan skal vi investerer så psykologisk. Og hvordan er det bedst? Og spræjm af reddningen, global action marked. Hvorfor har du så selv overeksponeringen mod det danske marked? Som mange andre danske investorer også her.

SPEAKER_00 38:19

Det er et fedt spørgsmål. Og jeg hører et spørgsmål, der kan spilles lige ned i midten, så jeg kan svare på to ting på en gang. Det første, det har også noget at gøre med noget, du spurger om tidligere, det her med, om vi bliver bedre med alderen, og der er en udvikling og evolution i det. Og det er da ikke nødvendigvis, som jeg også sagde den gang. Men det handler også om, at lige kyldeligt, hvor meget vi lærer omkring de her bias, så har vi stadig problemer med at håndtere det, når det sker. Ligdeligt, hvor meget jeg ved, at man skal huske og spredde sig, så kan jeg godt få den der lyst stadigvæk til at købe noget mere i én aktier, eller det gør jeg så ikke, men i en fund, der måske dækker Danmark mere ikke også. Og det fedeste var, at jeg en gang var til et seminar, hvor Danet kan være og holdt indlæg. Det var skide spændende, og man går en autograf bagefter i hans bogg, og det har jeg fået, for jeg er nødt til at købe en ny bog, for jeg havde godt end der hjemme, jeg ikke har læst, så køb jeg ny ind og aller ikke læst, men han har skrevet i den, og det er jo fedt for sådan en som mig og hans underskrift, nu han så også død, så det kan være en her penge hver. Og så bliver han spurgt, hvordan han selv indisteret, så sagde han, at på trods af, hvor meget han ved omkring de her, som vi alle sammen kan falde i, så falder han stadigvæk i dem hele tiden. Han er simpelthen nødt til at lave nogle regels at lave nogle retningslinjer for, hvordan han skal agere i bestemt scenarier, f.eks. omkring hans investeringer, for at undgå at falde i det der huller. Og det er jo også håber, at du kan huske at noget af det, jeg skriver om i min bogge. Det her med, at vi skal lave nogle regler for, hvordan vi skal invere. Og det har jeg også lavet. Men nogle gange så overværer jeg mine nævner. Det snakker vi om før. Og så tror jeg, jeg kan godt lige øge den her eksponering. Og det er jo noget, der ligger i os det her med hombies, som du også selv var inde på. Og ikke nok med, at det jo ikke kun dansker, der og hombyes, tyskerne haft mange tysker aktier osv. Men det er jo faktisk kiggt ned på regionalt niveau. Det har Danske bank blandt påvist i den her lys i nævn tidligere. Der kiggede de også på deres kunder forskellige steder i landet. Dem i Vestjylland, de havde mere væstus. Dem i Nordjylland, de havde mere medicin aktier, ikke også. Og på Fen havde de for mange albaniske aktierer, eller hedder de. Det mistet Pepsi. Hvad nu det her? Det er nemlig det, det her. Og her i Kolding, dengang, den der akie kom på First Nord, hvor de kunne lave noget med brand. Jeg kan ikke huske, hvad den hedder. Hydrogen et eller andet ind. Jeg har aldrig huske, hvordan det var lige meget, for den gik konkurs. Der er der rigtig mange af mine venner og bekendte, der spurgte, skal vi ikke købe nogen i den? Og jeg er faktisk ret sikker på, at har jeg boet i Hovens, så var der ikke så mange, der har spurgt mig om det. Så vi har håbjeret helt ned på lokalt niveau. Og det er jo fordi, det er brands, vi kender, det er ting, vi har en relation til, det er noget, vi ved på forhånd. Lid om, fordi det er nogle gange i vores medier, det er nogle gange i vores nationale medier. Og de helt lokale, det er så i vores udviser. Og på den måde, så er det noget, der er familiært og trygt. Hvormod at fejser, som jo også laver noget medicin, det er sådan lidt mere amerikansk, er ikke? Og så vil vi ikke så gerne det. Så det der håbenbræjers, det er så også noget at gøre med, at noget er trygt. Og det er jo det, som får laver en kår til det også. Jeg håber, at hvis nu at kvinder begynder også at snakke om investeringerne, men lad være med at snakke om markettiming, og hvornår skal man købe og sådan nogle ting, men bare snakker om det. Jeg investerer også. Så bliver det også mere trygt. Mere en naturlig del af dem, og så blev flere komme i gang med at gøre det.

SPEAKER_02 42:17

Og det er jo det, det handler om i virkeligheden. Det er jo mega fedt, da du nævnte, for jeg kan godt huske eller talt om der i bogen, og jeg kan huske, hvor den her næsten bag efter at have sådan lidt dag, der kørte med sådan og bærre, kase for de her virksomheder. Ikke så meget har jeg jo ikke investeret på det tidspunkt, så jeg tror ikke, hvis jeg skulle gøre det op i en timblet, det var så sjovt. Men det var fedt, nemlig, fordi der er jo noget med, at også får lavet det her tjek med sig selv. Fordi som du også nævner, at det jo målet er jo nogle gange ikke, at man sige, at neutralisere de her effekter eller psykologiske effekter, det kan have på en tid, men det handler om at være opmærksom på. Hvorfor er det eksempelvis, at når jeg investerer og jeg ernede, at jeg har sådan et enkerpris, der hedder, hvad min gennemstigt anskabskurs, okay. Så længe jeg over den, så er det OK. Og nogle gange så skal ting også bare komme tilbage eller et eller andet. Så det er jo det, som det handler om. Jeg tror, jeg har et spørgsmål her omkring. Nu er vi talt lidt omkring, hvad det største fejl, som da man kan komme til at lave, hvor vi nævner det her med, hvad det er for nogle fejl, de forskellige køn laver. H når det kommer til investeringen? Hvis vi taler om de bedste fif eller tips tricks, hvor det var til ungen, som der gerne vil i gang med at investere. Og det her ligesom. Der der og meget nyt omkring regnskaber, og hvordan det hele marked fungerer. Men hvad skal man være opmærksom på? Og der er nogle tips til, når det kommer til det psykologiske. Der et eller andet. Det kan jo både være noget omkring nothing til at komme i gang. Og det kan også være, hvad skal man være opmærksom på, når man tager faktisk fede første gang, eller sådan.

SPEAKER_00 43:51

Det er det svært. Det er sådan ikke, det er det også. Men altså, det er det råd, jeg synes, det er allervigtig. Det er at komme. Lav en måsopsparring. Sæt nogle penge ind på den løbende, og lige skal stille bygningen på følge op af globale Funde. Altså billigst at købe. Hvad der nu er billigist at beholde. Det er utrolig vigtigt at gøre det. Og så egentlig. Lad jeg kigge på det. Sæt den der app på telefonen, hvor man kan se det på iphonen. Hver for nogle kurser der går op og ned. For de lever jo af det. De har jo interse i at vise, at det blinker og blipper. Og gør vi ikke også. Fordi det er spændende. Så skal man ikke bruge sit iPhone mere. Og jeg er nødt til at have en iPhone. For jeg har ikke fundet appen over på andre, den findes sikkert, men den er da ikke automatisk, ligesom den er på iPhone. Så har de jo et bent foran der. Og det samme gælder jo også inde i investeringsaps. Der lever det jo så af, at vi omsætter og får lyst til det også. Forest, at det er billigt, men de tæner jo stadigvæk på det. Og derfor så følge så lidt med som muligt. Drop det med at gøre det. Men det er bare svært at gøre. Og det har jo taget mig utroligt mange år at aflæde det. For jeg brugte jo 25 år på at sidde hele tiden og vide, hvor meget det var hin. Nogle gange gæng også lidt på, hvor det skulle hen mest af vide, hvor det var sådan, at jeg havde det med. For jeg kunne jo ikke gå ind til et kund med nogen og ikke vide, hvad der er sket og sådan nogle ting. Men det kan jeg i dag. Men det har svært at aflærte det. Men det er ikke grundsætter. Det bidrager med 0.0 at vide, hværket her. Har de stier lige bliver lov til her.

SPEAKER_02 45:39

Ja, men altså, det er jo det man selv nogle gange dem, der har de bedste afkast i dem, der er klemt kun til kontåren, i virkeligheden. Så er noget men der skal ikke helt godt. Velt. Men ja. Det giver rigtig god mening.

SPEAKER_00 45:51

Det er det acts fra. Fiddlerity. Det er lige så der. Og det er jo faktisk det samme med så med de der kvinder i nukredits analyse. At de også jo bare penge står, og så fik de bedre afkast.

SPEAKER_02 46:08

Men det er også et godt tip, og jeg tror, især også nogle gange, når man er ung. Jeg ved i hvert fald, jeg var rigtig glad for selv, da jeg størde, og ikke er så travlt med at trykke på kører selv. Når fordi, at man kan sige, at der er også noget, man bare vender sig til af de her møllegange, som der er, og som man jo virkelig nu her i 2026, men også i 25 for den tilskyld har set nogle gange går højt, selvom man er bredt investeret, ikke der sker meget af de her dage. Så det er sådan af de her dag.

SPEAKER_00 46:38

Det er bare lidt at sige selv. Og jeg er lidt kigge på det at lave en beregning. Jeg så kun tilbage til 97 så frem. Og så har jeg kigget på drawdown i enkelt år. Drawdown det er jo det største fald af i løbet af et år. Og det er op til 22 procent i den her periode. Men det har jo også været i perioden før Trump, og i perioden før covid. Så det er helt normalt, at der er de her udving. Og det vi ser i øjebliket i min optik, så det ikke værre. Nighederne er værd. Det bliver styrke investeret i. Vi kan bare lade at købe dem. Fori det er nyheder, der er værre. Men markedet er stort set, som det pljer. Business for.

SPEAKER_01 47:24

Det er lige så. Det er lige på grund af det læning orden. Men det kan du ikke nogle gange. Når nu du er. Så opmærksom på alle de ting, og det er nyhederne, der er slækken, og det er aktion. Kan du ikke nogen gange lige fressen og ind og kig på aktion. Så kan mærke det. At du virkelig kan mærke dine teorier og din viden.

SPEAKER_00 47:50

Jo, det kan jeg godt. Men jeg går ikke ind, når jeg ved, at det ser skidt ud. Det er mere det der med, det er så ikke så slemt. Altså, det er langt vi jo på det også. I stedet for, jeg kigger aldrig på plus minus fra i går til i dag. Det er ikke brugt til noget. Det er jo sømet af dem der er interessant, det også. Så jeg har altid, hvis jeg kan få den til at gøre det som standard, til at vise OT også helst. Jeg vil egentlig heller ikke se noget længere, men det er også meget rart at vide, hvordan det er gået i år. Og det har ikke været dårligt, altså, med den der strategi, jeg nævnt før.

SPEAKER_02 48:25

Nej, nej, bestemt ikke. Jeg tror, at en ting, nu nævnede før det her med, at der er en stor interesse for flere steder. At lidt det her næsten lidt gamefort, men det skal nemligt og bramle. For det er jo det, som mange af bankerne også kender penge på, ja det er jo krutation, når der handler frem og tilbage. Da jeg begyndt at invere. Nu bliver lidt personligt, men jeg tror om, at der er mange, der måske relaterer til, når man fortæller andre om, man er begyndt at investerer. Det er både venner og familie. Men der er nogen, som derude, som der har en tendens til at sige, at investeringen, det er gamling. Og der kan det jo være oplagt så at spørge dig her, Jens. Hvilke fælles nævnere har investering med gamling, og hvilke forskel er det? For jeg tror, som der er inden for spadet og kan være enige om det er det ikke. Men hvad der for folk til at sige, at hvad er det for nogle psykologiske effekter, som der kan være? Altså til fælles, og sådan set. Hvordan er det, at det ikke er det? Det er jo ikke det samme som at gå ned og lægge det hele på rød på roletten eller et eller andet.

SPEAKER_00 49:26

Ja, hvordan er der er nogle fælles nævnere på gaming og investering, især hvis man prøver at være trader, så er der ingen tvivl om, at der er mange samfaldende. Fordi man jo går ind og tager en risiko, og tager et bed altlig. Hvis man går ud af market, så tager man et bæt imod marked. Hvis man går ind i market, så har man selvfølgelig også et bæt, men det er faktisk ikke så slemt bæt. Fordi huset, som man siger i gamling terminologi, det vinder altid. Og i huset på investeringsmarkedet, det er et akisk i overtid. Det svarer til det. Så hvis man spiller imod det, så er det klart et bed. Men der er jo nogle værdier bag. Og det er selvfølgelig også nogle værdier, vi er blevet enige om sammen, at de har en værdi, at det har en værdi for det medicinskelskab, at de har et patent på noget, de har lavet, at de har et produktionsapparat, at de har nogle bygninger, at de har alt de der ting, at der er nogle værdier i det. Det er da ikke et bæt som sådan, hvis man laver et bæt på, om bare så luner vinder taber. Man kan jo også, hørte jeg på det her nye amerikanske betting site, der kan jo ved på, om Jesus kommer tilbage i 2026. Og det er faktisk noget, der svarer til afkast på 6% og sige nej til det. Det er faktisk et godt afkast, så det er faktisk heller ikke bedt. Men det er det nok at sige, at han kommer tilbage. Jeg håber ikke, jeg fornære med nogle af lytterne her. Men det er jo i hvert fald noget bed at set hele formåen ind på.

SPEAKER_02 51:06

Jeg sker nogle vilde ting på polding market. Jeg tror, det er også set, at man får nogle ekstra bonuspoin, hvis man sætter der op sådan, at det handler om GTA, det nye GTA skulle komme ud for året slut, eller om Jesus kommer tilbage alle sammen før det her 2020. Så der er også bare.

SPEAKER_00 51:23

Det er sådan her.

SPEAKER_02 51:25

Ja, ja. Så det er nogle vilde ting, man kan finde derude, så jeg godt nok klar.

SPEAKER_00 51:29

Men jeg vil påstå, at der er nogle rale værdier bagver som et produktionsapparat, nogle McDonald's restauranter osv. Og det er jo også en af mine konst tanker. For så folk siger, at skal vi ikke bare købe en font med AI og sådan ting. De der flaver of the month, der hele tiden kommer. Jeg er nødt til at have nogle arbejdsbiler i vores fortefølge. Og det er jo McDonald's fx. Ja, det er jo ikke sådan. Nej. Men der ser ikke mange, der spiser der and. Og tænke deres penge derden osv. Og det prøver da også at lave nogle salater. Det er så godt nok lige så mange kaloret som der spørger og er ikke så stort set. Men man kan jo lære at putt dressing på, tror jeg. Men forstå mig ret, der er også nogle af de der gamle ting, der stadig er nødt til at være i en på følger. Og det er det jo i en global fond, hvis man køber den plane van, der ikke investerer kun i AI. Og samtidig får man jo også af I-bættet ind i det. Så derfor er det utroligt vigtigt også at have det med. Så der er nogle redier der. Det er der ikke på samme måde i betting. Og så uden at fornær nogen, så kan man jo prøve at kigge lidt på de der bitcoin, så synes jeg om, at så synes det er helt samme derover, om der er nogle reelle værdier bag ved. Men jeg er i hvert fald ikke helt enige.

SPEAKER_02 52:49

Der er i hvert fald helt klart noget omkring med, at mange af de virksomheder, som vi har på aktuumarkedet. Det er jo også meget på snakke med, at folk har en tendens til, at ej det, som de lidt mere kender i forhold til området. Men det er jo reelle produkter, og der er reelle mennesker og ledelse bag det. Så det er klart, der er jo andet sådan output og en værdi, som der repræsenterer. Hvor nogle gange, når vi taler både bitcoin, men også metaller. Det er jo sådan. Det er lidt det vær, som vi aftaler. Og så sidder vi og diskuteret hver dag i aktuumarket. Der er noget omkring, og sidste spørgsmål for mig, så er vi kiggend over. Jeg skal ikke bedoel. Jeg har sådan en, jeg tror, jeg har lidt samme tilgang, som er det med, man lige har en finger eller tog ned i kædven. Men hvis der skulle være det. Og hvis ikke, så må vi tale priset for det.

SPEAKER_00 53:37

Det samme med metalerne også. Kuld er jo, at fuldstændig uinteres som investeringsobjekt i var i før, så har de to, tre gode sæsoner, så tænker folk, hold nu kæft, vi skal alle samme guld. Altså ja bare det har ikke gået, det faktisk noget bør.

SPEAKER_02 53:54

Ja, det er noget, man summer ud. Så jeg. Jeg har sagt, at du kører sager med lige over bussen, det samt nok. Jeg har lidt ind, hvis det er ikke bedoring. Jeg er ikke en af de der Crypto Bros. Så skal jeg skønte mig også at sige her.

SPEAKER_00 54:05

Jeg bliver godt ind. Jeg har også tusen kroner i det, fordi jeg er sgu da lige, hvor det var.

SPEAKER_02 54:11

Hvis det er lige som de der grupper, der laver mig, så skal jeg nok. Så køber jeg et par hus i koldge. Det er jo godt aftale. Men noget, jeg vil hører dig omkring, det er det her med, at nu taler vi om, at det brede aktionmarked er der på sig er bedst. Hvad er din holdning så? Altså, når vi taler den her balance mellem investeringen og mere aktiv trading. Hvordan ser du sådan noget som skiring ikke spiller en rolle? Og i så faldt, virkelig er der en forskellig grad af viring, hvor du tænker, okay, det her måske være noget andet. Fordi vi kan godt være med på, at en 3-æg skiring på næsta 100, den kan være meget mere end andre produkter. Man har jo eksempelvis set af Norden, de har et produkt, hvor der er 25% skiget. Er der en grad af gering, hvor du tænker, at det giver mening, hvis man kigger på siger ikke i matematikken, men måske historik. Og er der noget, hvor du ligesom. Der skild for meget det her.

SPEAKER_00 55:09

Jeg har set utrolig store formore. Bre skabt af gering. Men jeg har også set de samme former forsvendet på grund af gering. Og det gør, at jeg er pærmær imod det. Men jeg gjorde det, at da jeg hørte om den der C25. Giring de her lavet over ved nogle af det. Jeg prøver at regne det igen. Og der bruger de samme dage, som jeg brug af min bog på danske aktier. Og det har faktisk været en uden mærke periode. Og der har vi jo både krækken i 00, altså, det gik jo også ud over danser aktier. Og vi har, hvad der skete i finanskisen med i det. Så jeg har tallerne fra 97, som jeg regner på, når jeg laver den slags ting. Og så frem. Så var det en god idé at have den der lille giring, som der er i det. I får ikke mig til at gøre det. Og det har også noget at gøre med, at jeg har set, hvad der sker. Nu er det ikke ret meget gerne der i. Men det der for mig er det værste i det, det er, at ja, det er rigtigt. At gøre det. Fordi at overtid, så hvis du tender mere, så er det en god idag. Men problemet er i der perioder, hvor du ikke tender mere. Og du måske ikke tage på mig. Fordi en tænker, at du kan godt selv være det. Men hvis nu din finanspartner sig, at vi har ikke råd til at kigge på det her med. Vi trækker stæk nu, nu slukker vi for det her. Så er det ikke dig, der tager beslutningen. Og det er et af de store problemer ved virker. Det er, at det ikke er dig, der træffer beslutning. Og jeg tror fx, at de rigtig gode regndomsinvestorer, de har lært rigtig meget af det der. Så dem, der er dygtige, de har væsentlig mere luft, og der med mindre girring, for der er jo gigring i det meste egendsinvestering. Men de går ikke helt op. Det gjorde man før i tiden, så gik man så højt op. Man belånter alt frivilligt, og så investerer man også det. Og på den måde bliver man fuldstændig opstået af det, og derfor er der nogle af de der meget velhavne mennesker, vi ikke kender til af, fordi det er de bare ikke længere. Og det samme kan også godt ske med aktier. Så er der jo en anden faktor i det, det er jo, at vi har en sens til at skulle op for risikon, når det går godt. Og det betyder jo også, at det har jo ikke til højdel for i min regnstækker, fordi det er jo bare den der kvørte, skirring, eller 25 procent skirk hele vejen igen, jeg har regnet på. Men vi har en tens til at blive revet med, nej det går godt. Og dem, der låner penge ud, de siger, at det går godt, for det ikke lå nogle flere penge i også. På den måde, så er det jo nemt ødelagt af sygen igen. Og så er vi tilbage ved det. At regnestykket er fornuftigt, når man kigger på det, men psykologien bagved, den er med til at udlægge det, fordi vi holder ikke den der strategi. Vi er ikke strængert. Vi kyber ikke marked. Hvis vi ser nogle, at falder, så bruger vi nogle flere penge på den. Og så falder det en gang til, og så er vi girning på, og vulbig, så har vi udlagt regnstyret på en eller anden måde. Og det tror jeg, er nogen af de store fejl og fare frupper, der er ved viring. Og derfor er jeg ikke en varmt tilhænger af det.

SPEAKER_02 58:26

Det giver mening. Og det er nemlig også det her med. Jeg tror, jeg kan rigtig godt forestille mig, at folk bliver redet med og det går godt. For det sker også automatisk det. Nu kan man sige, at der er nogle produkter, som der fast. Oget ind i den, sådan vis det her på det.

SPEAKER_00 58:39

Og kæmpe hjælp. Det er bare en kæmpe hjælp, jo, hvis det er selvfølgelig, gør det.

SPEAKER_02 58:43

Ja, fordi ellers sker der nogle gange, i fald, hvis man har andre steder, så kigger man jo bare på, hvor meget hvordan ser ens marginbense ud, og hvis man har en eller anden regel om, måske bare ikke, sådan der ud. Og så når markedet går op, så falder den jo. Og så er der jo også en eller anden tendens til, at man måske så meget tænker, om, så er det fornuftigt jo. Altså skruppe op for marginprocenten, sådan matcher ens, så kan man godt tænke, at man har en plan, ikke, men så er det jo virkelig også bare elevat, man tager noget. Når det er for det hurtigt. Så virkelig er interessant. Når du klædt, jeg ved, at jeg har lidt bare sjovet i Jens, så jeg kan ikke så dig.

SPEAKER_01 59:27

Jeg tror egentlig. En af de sidste nuder, jeg har, det er, at jeg synes ikke, vi har snakker om gan. Og jeg ved ikke, om det er noget, du har beskæftet dig med. Og det her.

SPEAKER_00 59:49

Det er selvfølgelig, jeg har skrevet om. Det er en af de syv investeringsøn, som jeg beskriver i min bøger, og den har både mænd og kvinder. Og det handler jo om det her med tabet. Og igen så tror jeg på, og det er så ikke kun mig, der siger det, men også inden forlogen siger man om det, at det er også noget med, vi har med for den gange hulef. Forestil jeg, at det lykkedes dem, at nedlægge et stort patyr, og der er noget kødt til. Hvis de så kommer til at lave det ind i hullen ned på jorden, og der så er nogle andre dyr, der spiser det, der går rådnskab i resten. Tænk et stort tab, det var for dem. Derfor så har vi den her tab til, fordi den skal få os til at passe på den slags ting og sikre, at det overlever bedst muligt. Ellers var alternativt at spise, og det har vi også indbygget lidt i os, at vi spiser til der ikke er mere. Men heller skide ud andet ud, som vi siger i Jylland, og det går jo sådan noget ved vores vægt, når vi har så rige mængder af føde og kalorier, som vi har i det samfund, vi lever i nu. Og det giver sådan nogle andre problemer. Men den her tabsvation har jo været utrolig vigtigt for overlevelsen, og derfor er den så stærk. Og den gør jo så desværre, at vi tænker, som jeg var inde på lidt, meget forskelligt om gewinster og tab. For vi et gevendet, så tænker vi, hvor det må heller skynder at tage, inden den forsvinder. Fordi vi har tablation, så den der gewendet, den bliver man bange for at table. Men samtidig, hvis vi så har et lille tab. Og så tænker vi ikke, at det må hellers begyndte mig at tage, inden det bliver større. Så tænker vi, hvor det kan være, det er væk i morgen, jeg venger lige at skigger. Og det er det så. Ellers er det ikke. Og hvis det ikke er, så er det blevet større. Så tænker man det en gang til, og så ender man med at tage ret store tab. Det har jeg set både ved helt almindelig og store, men man har også kunne set det, hvad dem der, der har fået med investeringerne, for eksempel ham, der lavede en masse med japanske aktier ude i Østen nogle år siden. Han sad også med et lille tab, så tænkte jeg, at det kan jeg godt få væk det her det lille tab. Men da han havde Gvænser, så tror jeg så hurtigt han kunne. Men tabet bliver bare ved med at vokse og vokser og vokse og vokse og vokse. Så derfor har vi det med os. Og det er med til at ølægge det, og derfor, at hvis man laver det, jeg kalder spekulativt investeringer, hvor man er ude og gig, for eksempel i hvert fald skal man gøre det der, så skal man huske at arbejde med at stops. Hvis man laver day trading, så skal man huske, at det er det, der hedder day trading, så det skal lukkes om aftenen. Liggil, om der er tab eller gewendst. For det er jo kun noget, man skal gøre hen over dagen. Ellers så skal man have nogle regler for det, og det er der, hvor det med reglerne kommer ind også. Det er, fordi ellers risikerer vi de her psykologier spill ind på os. Så hvis du nu har lavet en regel om, at vi skal tage stå bloks. Når så rammer det, så skal man gøre det. Ja, man kan jo godt stiligt med der jo også en fyrge en bank, der siger, at det faktisk er en god investering at køben nu, fordi nu faldt så meget. Nej, du har ramt tab, du skal tage det væk, og så skal du tænke over det. Det tror jeg kunne hjælpe rigtig mange. Ligesom at jeg også tror, det kunne hjælpe mange, hvis man indførte en form for tænkepauser. Det er som man har gjort på kvælån, for at her unge ikke skal få en stor gal og blive dybt for gældet, så har jeg jo indført, at der går noget tid i for dem udbetalt. Så I kan ikke bare stå ned på en bar eller have lyst til en skifær her i der skal i morgen. Ford jeg går 48 timer, end de kan blive udbetalt, eller hvad det nu er. I hvert fald er der kommet en tænkepause. Man burde også have det for sine investeringer, sådan at man siger, som et jeg talte med på et tidspunkt, han havde en regel for, han måtte ikke tage investeringsbeslutninger om sin egen penge andet end i begend. For det her markedet lukket. Det kan ikke blive påvirket, og så kan han tænke frit. Hvor mor han sad på arbejdet og der var røg der skærme at blippet og gjorde ved, jamen det påvirker hans beslutninger. Så en tænkepause, så tror jeg også kunne være gode at have, fordi så får du måske ikke købt på bunden, eller såd på toppen. Nej. Men nogle gange får du så også holde fast, og så stiger det videre, i stedet for at du tror, du har soldt på toppen. Så jeg tror, man kan blive reddet rigtig tit af den slags.

SPEAKER_01 1:04:12

Vi har lidt tekniske problemer, så jeg har simpelthen lige slukket mit kamera. Og så er det egentlig bare dig, så sidder jeg lige på en luter, for nu, fordi forbindelse drand.

SPEAKER_02 1:04:26

Ja, naturligvis. Og det er så fint.

SPEAKER_00 1:04:29

Men sig noget af det, så vi ser om det ikke har den gamle, der har problemer med teknikken.

SPEAKER_02 1:04:35

Ja det. Jeg så faktisk den ønste, så han er jo blot af den år, så det er jo dig, der har det bedste forhold. Men det er fint. Jeg har som sagt lovet, Jen, at når vi laver et follower, så tager vi turen til kolding, så laver vi sådan et on the road studie, så vi ikke har det her næste gang. Men ja. Noget af det, som der, at jeg rigtig gerne vil spørge dig om, Jens. Det er jo det her, hvordan sige, at når man har læst dine bøger. Hvad skal man så? Det er masser af vælge mellem, når det kommer til litteratur og information om investering. Og når man har læst dine børn, hvad er det så for nogen andet litteratur både det kan være samme område, eller det kan være her en, som synes, det er modsætter af mig. El skal man have fat på deru.

SPEAKER_00 1:05:19

Lad mig starte med, at jeg siger til en læser. Han skrev en gange til mig, at man skal købe min bøger, fordi det børn, man bør læse med jævn mellemrum mindst en gange om året, for at blive midt om, hvordan det er, man skal huske at gøre det. Det synes jeg bare et verdens bedste råd. Men jeg har et par stykker, som jeg også gerne vil anbefale. Og den kan man så låne på i bibliotek. Men det skal man ikke gøre med mine, dem skal man købe. Men det der fik mig i gang med hele håblen om det her med køber beholdt. Fordi før det havde jeg jo set som investeringsregler i forskellige penge institut. Jeg sad sådan i Luxemburg på det tidspunkt. Og så var der nogle andre klæder, der begyndte at snakke om både, og en fyrer sikkelt. Det hedder Stocks for the Long Run. Den ser sådan her ud for dem, der er med på videoen, og en ret tyk mopedræng, hvor han simpelthen gennemgår i 200 års aktierafkast eller afkast på forskellige aktiveklasser. Og så kigger han på, at aktiv har været det bedste over tid. Og derfor skal man huske at holde fast og tænke langsigt så får man det bedste afkast. Og det her var simpelthen sådan en e-åbning investeringsting for mig at læse den. Og det synes jeg var helt vildt fantastisk. Så den har jeg købt. Den er kommet i flere versioner, og jeg ved ikke nok, om det er den nyeste, jeg har her, men ellers skal da have fat i den på et tidspunkt. Og så er fordi, jeg godt kan lide det her investering. Så mange af dem, der lytter med her, nu hedder det jo ungefærer, går ud fra, at de har måske ikke engang hørt om det her Long-term capital management, som en gang krækkede i omkring 89. Der er da skrevet den her bog, som hedder When Jenniers Fales. Og det er simpelthen en fantastisk bog om, hvor naive vi mennesker er, når vi skal investe. Og dem, der bygget det her, det var fuldstændig vanvittigt det koncept, de fik lov til at kigge alt det her på. Der er en anden bog, som jeg ikke har anbefald endnu, men det kan jeg også gøre. Det hedder Lærs på en fyr, der hedder Michael Louis, som handler om et børst med selskab på oblikationsbordet, hvordan at de her obligationshandler var konger. Og det der sjove ved det, det er nogle af de personer, han skriver om her, og det er faktiske personer. Det var levende personer, fordi han havde arbejdet der var med til at lave den her long-term capital management. En af dem, han væler med på et tidspunkt i den her bog, han er med til at starte longterm capital management. Dær næsten spoler vi så det er så 10 år længere frem. Der er nogle af dem, der sidder ind midt i alt det her med de der dårlige lån, som man lavet hen i USA Subprime. Det er folk, der arbejder sammen med Michael Lewis tilbage i 80'erne i Stallon Brothers. Der simpelthen har forstået, at de såkerer alle de her huslån op, så man ikke aldrig kunne tage penge på den. Men det kunne man. Og den sidste, jeg vil anbefale, det er en af mine ylings forfattere, når det kommer til det financier, han hedder Morgan Husband. Han har skrevet en bog, der hedder The Psychology of Money, som handler om, hvordan vi tænker og aggerer omkring penge. Og det er simpelthen fantastisk. Jeg tror også, jeg nævner ham i min bog. Så dem, der læser den første, kan lige få en begin der. Men så har jeg også lavet den her bog, der hedder Same as Ever. Og den åbnede jeg. Og så rejste jeg mig ikke, eller gik i sådan, eller andet, før jeg var færdig med at læste. Fori den er simpelthen en fantastisk rejse ind i menneskets sjæl. Så vi siger ret, vi skal længere ind, og det gjorde han. Fordi alt det, vi læser om Trump, det tror jeg, det er vigtigt. Det tror jeg, det betyder noget. Men lige om lidt, så har vi glemt det. Og derimod det, man læser, hvis man læser den her bog, eller nog af de andre, der lige har anbefald, at det har betydning for dit afkast, også om 10 år eller 15 år. Men det med Trump det lige meget. Og det er en utrolig fascinerende ting at få øjne op for det her med, at der er nogen ting, at de bliver ved med at være her. Der så er nogen ting, vi tror, at det bliver ved med at være sådan, men det ændrer sig. At lærre og prøve at distingvere mellem, hvad det er, og måske også bruge det, når vi investerer pengene, at de tender stadig penge på McDonald's. Der er stadig væk folk, der drikker kort. Det er helt ikke af. Og streaming. Og det tror jeg er utrolig vigtigt. Så jeg håber ikke, det var for mange børner. Men hvis I læser dem, så bliver jeg klåret.

SPEAKER_02 1:10:13

Helt bestemt. Og selvet jeg har selv læst Psychology of Money. Det skal jeg kende de andre. De er blevet tilfladet til listen nu her. Men fik rigtig meget, hvis man skær på en rigtig fed måde. Så Semas for. Det er det.

SPEAKER_00 1:10:27

Ja det er det.

SPEAKER_02 1:10:29

Det bliver det næste. Det lyder rigtig interessant. Og der er i hvert fald omkring, at nogle gange, så kan man jo virkelig sidde på markederne og prøve at så koge på, hvad der sker i morgen. Men det er jo nemlig, når vi kigger ind i, hvad det er for nogen. Altså, hvordan kan vi som invester blive bedre. Der er der rigtig meget, vi kan arbejde med, når det kommer til syg. Eller ja synologi. Jeg har tusind tak for det, Jens. Jeg tror et af de, det sidste spørgsmål, som vi plejer at stille her i podkasten. Det er et spørgsmål, som lyder. Hvem er det næste, eller en af de næste, somdan vi skal tale med. Og hvad skal vi spørge mig. Der er ingen fritvær på alle hygger. Det kan være en i Danmark, det kan jeg også sagten på ind i udlandet, men det er bare en af, som er du synes, der kan være fedt. Aller af herinde, tænke på det passe, og hvad skal vi så spørge dem om.

SPEAKER_00 1:11:17

Altså, hvis I kan Lokke Morgen Housen med, så vil jeg gerne være med, hvor gæste værd. Så jeg synes, jeg fedt. Jeg har spurgt om flere gange, om han var med i min podcast. Han svarer pænt genom en assistent. Sådan må det være, hvor jeg forfatter på det niveau. Det er ikke helt der måske, og jeg skulle lave det hele selv. Eller så er der en fyr, der hedder Dani Crosby, han arbejder med investeringer og psykologi. Og ham har jeg selv haft med i min podcast. Og han er enormt god til at fortælle omkring, hvordan vi agerer som mennesker i markederne. Og hvorfor vi agerer forkert, og hvad man kan gøre for at undgå det. Så ham vil jeg indbe. Daniel Chrusby.

SPEAKER_02 1:11:59

Ja. Det lyder lidt engelsk det her, vi laver det bye vores første engelsktalende afsnæser på det tidspunkt så.

SPEAKER_00 1:12:06

Han er amerikaner og taler, franksk, ikke?

SPEAKER_02 1:12:09

Ja. Det har godt. Og når det vil forfat på ham, eller den anden groe forfatter, her. Hvad skal vi spørge? Hvad skal vi spørge om. Det kan også være forskellige spørgsmål. Men her så er det bare, når vi får fat på dem, hvad skal det kunne bruge? Spørgsmål for Jens, så er.

SPEAKER_00 1:12:28

Det er svært. Og det har også lidt. Hvad sige spotlight her nu. Og land og spørge, om man ikke var med i min podcast også.

SPEAKER_02 1:12:39

Ja. Afalt. Det kan man godt spørge. Og der skal være en supplement.

SPEAKER_00 1:12:45

Men lige synes jeg lidt svært fra hoften af at finde på det spørgsmål, som man skal bære videre. Men jeg tror, at Dan Crossband kunne bruges til at ligesom gå i dybben med det her med psyllog. Han har nogle fantastiske analogier. Han fortæller en historie om et fly, der styder ned på en ø med to mennesker omborg. Det er der, og et andet flys er der 15 mennesker ombord, og de overtager øen, og sejre. Og det der, hvad det egentlig betyder, hvad det, der ligger i os med mennesker. Det tror jeg, at han vil kunne svare på rigtig mange ting omkring.

SPEAKER_02 1:13:25

Spængt. Det vil vi helt klart at spørge dem. Ellers så er der bare tilbage at sige Jens, tusind tak for at du var med i vores podcast her. Jeg synes ikke, at det er interessant, som vi også talte om i starten, så kan man jo nogle gange, når man kaster sig ud i den her verden, kigge rigtig meget først på regnskab og nøjagtigt, hvad skal markedet i morgen. Og jeg er rigtig glad for at have mulighed for at lige kunne sætte fokus på noget andet, som du også selv nævner, at virkelig det, som også skiller, når vi taler 10 år.

SPEAKER_00 1:13:56

Jeg har ikke læst regnskab i over 20 år. Altså. Det bidrager mig ind. Det har aldrig. Og det er jo virkelig, hvor man måske kunne bidrage med et eller andet, det også.

SPEAKER_02 1:14:10

Der er i hvert fald lidt. Det kan godt være lidt af jungle og også lidt høje bølger. Jeg følger ikke selv så meget med det, men jeg synes nogle gange, jeg har læst både nogle vilde skærkistorier og succeshistor, hvordan det. For sådan noget.

SPEAKER_00 1:14:22

Den værdi, der kun ligger i det, den kan man måske også se på et andet sted, hvor lidt den er blevet. Får hvis man prøver at delt Maron Boss afkast op i 10 års perioder, så kan man se, at efter 0.0 og i sær efter 10, så er han ikke så god længere. Og jeg ved godt, at jeg træder nogen år til den, når jeg siger det her. Ford det prøvede jeg at gøre på længden, hvor jeg skrev om det. Og hold der ikke for blev det sure. Fordi han er Guden, han er bare det invester in the world. Eller bare. Han lever stadig, gør det? Jo, han gør. Jo, det er jo. Men han står så ikke i spidsen længere. Så derfor kan man godt sige bare. Men han er hans afkast er faktisk mere afkastet i forhold til meget af det falden. Og det er jo måske fordi, der er bare ingen værdi i regnskaberne selv for verdens bedste og største invester længere.

SPEAKER_02 1:15:19

Han er også ret oldskuldet, og jeg hørt det meget cooklen, og han skal ikke bede om mange af de her teknologiselskaber, fordi han har nogle sjovler med, at han skal være helt inde i at forstå for retning. Og det er det lidt nu taler tidligere om teknik og aller. Og der er han jo ved at komme lidt op i år, så jeg godt forstå, at han måske lidt forvirret over alt, hvad der hedder AI.

SPEAKER_00 1:15:41

Så det har været med på Apple-vognen, jo ikke også. Og det næste spørgsmål, det er jo ikke også. Det er jo, at han måske bliver en indeks invester. Og så er det spørgsmål, det er bare sjover over. Det gør man måske.

SPEAKER_02 1:15:58

Det er det gode spørgsmål. Det er her, en dag, man får ham i podcast. Det tror jeg, vi lidt. Det kan tro. Ja det kan være, det må være i gang. Det er måske. Det måske, man kan kunse finge, selvfølgelig. Men ellers tusin tak for, at vi være med her, jeg håber, at vi på et eller andet tidspunkt i gang og måske et års tid kan lave et lidt for. Det er jo sådan. Det er jo nogle af de her gode grundprincipper. Så man kan sige, at det gode spørgsmål bliver jo. Er det en gentagelse af det her afslut, eller hvad er det, der kommer til at være ændret sam. Vi må se og holde lige.

SPEAKER_00 1:16:33

Og det er jo det der mit problem i forhold til Danny også. Det er jo. Jeg siger jo det samme, gang.

SPEAKER_02 1:16:38

Så. Men det er jo det, der fungerer. Det er jo det, der fungerer. Så tror jeg, helt klart. Vil du være ind til det, så vil jeg sige. Det er det godt for længe. Som sagt, det har været en fornøjelse af dig i podcast.

SPEAKER_01 1:16:55

Husk, at investeringen risiko, for tab alle din investerede midler, og at intet er en befaling.

SPEAKER_02 1:17:02

Og derudover, husk at lave din egen research, før du invester i noget. Og lade være med at investerere i noget, fordi du har hørt to gut at sige noget om det i en podcast.