Intuition med Helle Brinch

Bliv klogere på, hvordan du kan styrke din intuition, og hvorfor det er en rigtig god ide for dig at gøre. Helle Brinch og jeg i dette afsnit i dybden med intuition, og hvorfor den er vejen til trivsel og fred. 

Vi taler om intuition i ledelse, i skolen og i den nye tid, og hvordan man konkret kan forbinde sig med sit hjerte og dermed sin intuition. 

Du kan se episoden på video her: https://www.youtube.com/watch?v=s-6dXqyukv0

Gå på opdagelse i min støtte til din spirituelle vækst her: mettebrudvig.dk

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_02 0:08

Hej og rigtig hjærlig velkommen til Forbundet i den Tid. Podcasten, hvor vi det er i livet og mennesket set med futuristiske, spirituelle og samfundsoptimistiske øjne. Der den skæst er Hel Brig, og Hel har jo været på podcasten her før, hvor hun har blandt andet talt om bogen ved vidsthed og vid. Og der er sket meget mellem dig og mig siden, Hælde. Og jeg er rigtig glad for, at du er her. Og det der jo er lidt interessant, er, at vi har faktet lavet den her podcast flere gange før. Og den ene gang var en af de gange, jeg var hjemme fra mal af, hvor vi havde snakket sammen, og det var også altid en lang snakke, og du sagde med det. Det er vildt, det der sker. Det er jo nævnt mig, der skal interview dig. Og så var sådan lidt, at måske skulle have nogle samtaler. Og så blev vi enige om, at næste gang, jeg var i København, så kom jeg hjem til dig med podcastudstyret, og så laver vi de her episoder. Og så skete der det, at du fik en indsigt. Fordi jeg jo længe har tænkt over det her med tænketanke. Hvordan kan vi være med til at skabe den nye verden alle os, der har indsigterne. Jeg kan virkelig se, at meget af den nye tids vigtigste brækker er jo de her popcornjerner på syge dagpenge, der sidder med alt deres guld og ikke kan klare mosten, og det er jo netop dem, der ikke kan klare mosten, vi skal have frem nu, at vi skal skabe en verden, mennesker kan trives i for, at de her kreative, kreativ, skønne mennesker med hjertet af guld, kan få lov til at give de gaver, de her med. Og det er jo noget af det, vi også vil med det her tænketank, som er særlig i folkeskolen var vores fokus, fordi du var ikke med samlet i en gruppe. Og så tog jeg hjem til dig og hæng med mit podcast udstiger. Og jeg til dem, der ikke ved det, så var hende Jensen jo et par, et vid underligt par, så det var hjemme ved hænding. Og så handlede det om tænketan, og vi blev revet med, for det var fantastisk. Det var mindblowing. Det var et af de der tidspunkter, hvor det rum, vi var i, det var ikke. Det var mere åndeligt, end det var menneskeligt. Så vi fik ikke lavet podcast, og det skulle vi heller ikke, hvis det der. Og såmeren, der fik jeg en klar besked om, at din bog skal være en nybog. Og det sagde jeg til dig, og sagde din bog er guld, og den skal være lyde på at blive endnu mere tilgængelig, og jeg vil gerne hjælpe dig. Og så var jeg over ved dig et par dage, og så var det der, så laver vi også noget podcast. Men det, der skærer vi sammen, så opstår der bare alt muligt andet. Og så ger vi hinanden klædurance, og så fik vi lige løs verdenssituationen. Og jeg tror også bare det der med, at vi er så ligesendet i, hvad vi vil med det her, at vi virkelig ønsker at gøre verden og menneskers liv bedre. Me fredfyldt, mere bæredygtigt, og derfor så løber det lidt af med os, når vi er sammen, og den her gang foregår det digitalt. Så der tror jeg, jeg får det lykket, så nu sidder du derovre på sjældent, og jeg sidder hernede i Sønder, og vi er adskaldt af en skærm og en agenda.

SPEAKER_00 3:38

Tind tak, fordi jeg må være her med det. Og jeg, min følelse er også, som du siger, at det nu vi skulle mødes, det var ikke før.

SPEAKER_02 3:47

Og det der jo er sjovt ved det, at jeg sidder jo lige præcis og skriver bog om det her med intuition. Det er nu for intuition er nemlig emnet for i dag. Jeg har haft nogle oplevelser på det seneste, hvor intuition virkelig har vist både sit græmme og sit kørende ansigt. Fordi jeg har fået vist hvor kritisk det er, når vi sidder i den overhøret. Og så skrev du til mig for nogle dage siden med jer indsigter, jeg er klar. Vi skal podcast, og jeg sagde fedt mand, hvornår du fredag, jeg sagde ja, og nu sidder vi her, og det er bare skøt. Og jeg ved jo, at du er ved at flyde over af alt det her de her indsigter, fordi det er jo ikke bare indsekter, du har. Det er jo også intellektuelt, at du har jo faktisk billeder, der kan være med til at hjælpe mennesker med at forstå, hvad det her er indre resonans. Det er jo noget af det, der virkelig kan hjælpe os mod at blive hele mennesker. Uden at afsløve for meget her, så vil jeg jo give ord til dig nu og sige og spørger dig. Hvad er intuition for dig?

SPEAKER_00 4:51

Ja, og det er jo virkelig et bredt spørgsmål, men hvis jeg skal starte med lige og snæver det ind, så er det jo i ordens betydningen at tående ind til selv. Og det er nok det, der gør, at jeg elsker intuition så meget. Jeg tror, det den største gave, jeg selv har fået, det var, da jeg var på mit eget første kursus i intuitionen eller klæborance, som man jo også kalder en del af det. Men det at lytte ind af til. Hvad er det men stem, ser? Og hvornår er det? Jeg virkelig har resonans med mig selv? Og med resonans mener at sådan, når alt i mig egentlig svinger i samme tagt. Så der, hvor jeg går ind og med en dyre sandhed. Altså ikke bare en lille impuls af, jeg kan lige gøre det, jeg kan lige gøre det. Og der er mange, der spørger mig på min kurser. Hvordan kan jeg skænde mellem? Er det her sådan sand intuition eller klædelse, eller er det bare noget jeg finder på. Og det er måske mere det, vi får i sådan hurtig snak, hvor intuition bliver hængende. Fordi det er en dyre sandhed, vi kommer i kontakt med. Og den dyre sandhed, kan man jo bruge til mange, mange ting. Altså både være kreative, eller så bliver lige snakke om, altså at vi ikke bliver manipuleret ude fra, men når man går ind og begrænsser den støt, der er i omverden, og den er der meget af. Og så begynder at mærke, hvad er egentlig midt i alt det, der sker lige nu. For mig er det sådan, hvis jeg skulle forklare det så kort som muligt, så det er interessant.

SPEAKER_02 6:32

Og det hænger jo også sammen med tidligere samtaler du og jeg, vi har haft om, hvad det er, der sker i verden lige nu, fordi det virker jo bare som om alt skal. Men vi to og mange andre har jo den her følelse af, at det skal den gamle bryder ned nu for at noget mere ægte, noget mere hjertligt, noget mere livskabende, fredskab, alt det her kan voks frem. Så det er en del af processen. Det skal være der. Det er sådan en byld, der nærmest bliver dænet, og nu får vi alt til gram at se. Men noget af det er jo, som du også sagde inden vi trykket ved kort. Er det her med, at der er så mange fake news, der er fake medier, der er løgne, som bliver påtreteret som sandhed, og hvor vi taler om det her med. At indtil, at vi har et eller andet af digitalt ur, der skærer Wikipedia eller et eller andet, hvor den vurderer det her det troværdigt og fortæller og børger ud og siger at Trump bliver Trump bliver det planset, det ikke nok det i virkeligheden. Så det eneste eneste, vi har grivet efter, det er vores indre sandhedsbarometer. Og det er intuition. Og det er jo derfor, at den her mageer, vi er involveret i alle sammen, at den inviterer til, at vi aktiverer det indre sandhedsbarometer. Men for at gøre det skal vi indre resonans her. Vil du ikke fortælle om indre resonans?

SPEAKER_00 7:59

Jo mig er der mange veje ind til resonans. Så man kan sige, at vi starter jo livet i resonans, hvor vi er dem vi er. Selve baby er den nærlig. Den er 100% autentisk og græder, når den er ked af det, og griner, når den er glade og så videre. Og så lærer vi jo sådan, at jeg elsker ud af spejling, fordi alt er jo spejling. Alt i universet handler om spejling. Så vi bliver spejlet af nogle forældre, der ligesom spejler og sige, at det er okay eller det er ikke okay. Men vi spejler også tilbage, og spejler der med, hvordan det er. Og så får vi alle sammen, du ved tager de her projektioner til os, og laver også en beskyttelse mod vores egen interessandhed. Så jeg vil sige, at vi kommer til at skjole noget af selv. Den vi virklande er. Hvis det giver mening. Jeg laver lige sådan artikel på Facebook, hvor jeg laver meterforen fra snig, hvor den her onde stemmer, hun er misundt lid på Sneedets renhed, og vi jo her, at jeg skal tage ind i skoven og slådanjæl og kom tilbage med ens hjerte. Og han kan ikke få sig selv til sløjende ihjel, så han slår der hjælpe og bringer det hjerte tilbage. Og jeg synes, det er sådan en rigtig fint billed på, hvor mange af at leve med et falsk hjerte. Så vi har ikke længere kontakt til selv. For det bliver nødt til at gøre. Nogle kan jeg bare ikke rummet glæden, nogle har bare lukket ned for den selv, og så bliver vi nødt til at spejle dem, så vi er i resonans med dem, kan man sige. Men så mister vi resonansen med selv og lever i det modsatte som er dissonans med selv. Og for mig selv dissonans, det der, hvor der noget, der ikke svinger i samme svængere. Og det er også det, vi kan kalde stress eller uro eller enkselighed, eller hvad vi kan halde det. Så den her resonans, hvis vi vil tilbage til den, så må vi begynde at lytte ind. Det krægt til hjertet, eller indtil den der indre stemme, der fortæller os, hvad der egentlig er sådan for os.

SPEAKER_02 10:10

Så var du inde på før det spørgsmål for jeg også. Og det er jo virkelig noget, der ligger mange på sinde som er det her, men hvornår ved jeg? At det er min intuition, der taler til mig, og ikke min logiske hjerne, eller en impuls, der både af noget lyst, eller noget frygt, eller noget gamle mønstre. Hvordan kender jeg egentlig forskel? Hvad vil du sige der til lytterne?

SPEAKER_00 10:35

Ja, jeg vil sige, altså der er mange måder at åbne for intuition på. Og man kan gøre det sådan vild altid gå ind, og ligesom som vi siger, der går ind og lyt til det hjerte. Og du kan også gøre en lidt mere udvidet model, der måske hedder klarance. Når jeg gør det, så er jeg en lidt meditativ tilstand, hvor jeg er i detjernebølge primært. Og det erbølger er vi i fra vi er sådan to til fire år gamle. Og der har vi færre betaernebølger. Det vil sige, at det er ikke der, analyserer betaernebølgerne er gode og bruge når vi går i skole til, at det her det rigtigt, det her det er forkert. Det her det sorgt, det har det vidt. Og når vi er lidt mere fri for dem, så er vi lidt mere i sådan en det her det sandt for mig. Så er det noget, jeg mærker, at i den her tilstand kan jeg nærmest ikke gå ind og lave et analyseret svar eller sådan søgt svar af, der passer til omverden. Der er mere i resonans med mig selv. Og så samtidig vil jeg også sige, at jo mere jeg tunner ind, jo mere kan jeg høre det samme svar, der kommer. Og som jeg siger, at når jeg lærer nogen at lave klamian, så hænger de svaret fast. Hvor de der frygt svar, de kan godt komme sådan en hvis man, hvis jeg nu laver klamian på mig selv, og jeg skulle få noget negativt at vide, så kommer det ligesom frygt, kommer sådan en lille hurtig impuls af, hvor det intuitivt, det bliver hængende. Kver det mening? For det.

SPEAKER_02 12:09

Ja, det gør det. Og det, som jeg synes er tristligt. Og som gør det svært, men det er jo en del af rejsen, den evolutionære rejser, den individuelle rejse. Det er det her med, at vi har skabt et samfund, der gør lige præcis det der meget svært. For det første, så lærer vi ikke i skolen, at meditation er det stærkeste værktøj, vi har i forhold til trivsel, i forhold til at leve autenttisk skal være os selv og lytte til vores hjerte. Og meditationen, vi behøver ikke lukke øjnene og sætte nogle roligt musik på for at gøre det. Det kan også være det, vi gør i naturen, eller når vi lejer. Men det der med at lære og skille fortid og fremtid ad, så der er et omrum, vi kan eksisterer i, altså nu ud, hvor vi kan høre os selv. Men nu er jeg jo tidligere lærer jeg undervist på efterskolen i dansk blandt andet. Og der kan jeg huske, at jeg synes jo, det var håbeløst med nogle af de der forløf fra gylden dagen, når jeg skulle lære på det moderne gennembrud, for eksempel. Det moderne gennembrud er den tid, som ligger i slutningen af 1800-tallet, hvor vi begynder at kigge på, at det er socialrealistiske. Nu er vi virke fra romantiken, det skal ikke være kønt længere. Nu viser vi det gremme i samfundet. Og det er både dem fra fat i gården, og det er, hvor hårdt livet er. Og så blev jeg sådan lidt, at det her er spændende. Det her ægte. Det her handler om mennesker. Jeg skulle så også lære dem, og de skulle måle maleriet og forholde til virkeligheden og alt sådan noget. Det er også rigtig fint. Men det jeg synes bare så interessant var, at nogle af de her, der sad her, det var i 90. klasse, begyndte at blive fanget af sådan nogle billeder. Der er et billede, der hedder Børnemoret. Og det er det sådan grusvej, hvor der står en politi og har gravet et baby op, altså et barn, der simpelthen er blevet mørket og begravet. Og bag ham står moren, og hun er morder. Det er fordi, at livsvilkårne var så mega svære dengang, at hun i desperation har slået sit eget lille barn hjælp og begravet det. Der er en historie i det her. En skældring af mennesker og menneskers vilkår. Og så kan jeg jo se, hvordan nogen bliver fanget. Og jeg giver den også bare fuldskrad ikke på følelserne her i undervisningen, fordi de skal vække. Men så er der dem, der sidder der, og de bliver tændt af det. Det er måske kommende socialgiver, eller sjældent overførende i Folketinget, eller en minister, eller en, der skal arbejde i frelses her og gør livet bedre for andre mennesker. Så intuitionen siger ligesom, ja det er dig. Kan du mærke det? Kan du mærke dig selv her? Og det kan de virkelig. Og så siger det klokken ringer, mand med titler og kommer ind, og jeg er sådan, at okay. Anders. Så får du dem her. Og næste gang, så vi videre. Fordi at der et pæn, som vi skal igennem. Og det er jo bare et eksempel. Livet er jo virkelig fuld af dem. Så den her med, vi har skt nogle kasser og en proces og nogle skemer og sæson og fodbold, klaver, alt det der. Så vi kæmpør en sang, før vi gør det næste. Men hvad hvis intuitionen banker på. Hvad tænker du om det her?

SPEAKER_00 15:49

Jeg synes, jeg er fattig noget super væsentligt, fordi intuition kræver til delt også det der tomrum, som du siger ikke. Nogle gange kan jeg faktisk mærke, intuitionen allerbedst, når jeg kører bil. Og der laver jeg noget. Men der er vores hjernebølger faktisk ned i dybe af alfa det, fordi man gør noget, man er vant til at gøre. Men det kræver virkelig tomrum også af at tone ind. Og det er derfor, jeg bruger meditationen allerbedst, hvis jeg ved, jeg skal tune ind bevidst. Så prøver jeg stilhed. For ellers er der ikke plads til at lytte til det, der gerne frem til de her sande. Jeg tror, at vi har om sjældent, og man kan også bare kalde det sens, men det jo den, jeg går ind og lytter til. Så jeg går bærende og går ind til den sandet til de sandet lag og lytter til dem. Og vi lever om tiden, den siger alt til skemer. Nu skal I have medik. Der er jo ikke nogen, der spørger, hvilken fag er du lige oplagt til at have lige nu? Eller skal vi have dansk rejsen i dag? Hvad synes I det om det? Det går fedt, det er måske svært. Men nogle af andre kan jo godt gøre det lytte til den her intuition. Og jeg tror faktisk, vi kommer længere med den i længet, hvis vi lade den styre, fordi den vil altid net og bringe tilbage. Den er resonans med selv. Vi kan ikke være resonans med andre, hvis ikke resonans med selv. Og så snakker vi med skolen, så er det også det, at vi samarbejder bedst og indlærer bedst. Ender faktisk bedst i det type jærfølge. På en arbejdsplads kan vi ikke samarbejde, hvis vi ikke er resonans med selv. Hvis ikke er resonans med den opgave, vi skal lave. Så det der med lige at have noget tid til at tående ind, tror jeg, at vi kunne tage nogle genvej.

SPEAKER_02 17:42

Jeg tror simpelthen, det vil ændre verden. Det er altså, når vi gør det, for det er jo der, vi laver andet. Og hvis jeg lige skal afsløre, hvad vi sad og talte om den dag i Hennings spisest ud i forhold til tænkekank. Så var det jo det her med, at vi sad i gruppe rundt om det her bord, og vi ved alle, at intuition er vejen til prissættelse, og det er vejen til fred, fordi vi kan ikke styres, når vi er i kontakt med den. Og vi var jo faktisk ude i, og sige, hvordan kan vi bevise det her. Så talte vi om det her nu, hvis vi laver en dokumentærfilm om to klasser. Tredje af og tredje B. Og i tredje af, der træner vi læreren til at netop gå den her vej i at skabe stilheden. Nået meditativt, lærer skal jo være i resonans med sig selv. Og ud fra den her viden, der hedder, at stemningen og læringsmiljøet, det her lokale, det er summen af det. Alle i lokalet, vi bærer ind. Så hvis der sidder nogen, og har det skidt. Hvis lærer kommer, og jeg er mega stræk, så kider det sig, at jeg har det fint. Og eleverne mærker, at læreren siger, at det har det fint. Jeg mærker noget andet, men så må jeg tro på det, min øhør, fordi det er det, vi tager som sandhed. Og vi havde også idé om, hvordan vi skal ind og arbejde med de her børn og rummer af det. Men det vi også drømte om, bare siger, hvad hvis vi kunne have sådan frekvensapparat derinde, som måler stemningen, måler energien herinde, og det skal der også være inde i B-klassen. Og så efter et eller andet tidsrum. Så bliver der evalueret og siger både med forældrene derhjemme, med lærerne og så med det her apparat, der måler energien, og siger, hvad er forskellen på trivs sådan set 360 græder for A-klassen og B-klassen, fordi vi ved jo det her. Vi har sådan lyst til at bevise det. Men jeg tror også, og det mærker du jo også, jeg mærker det i. Nu kommer jeg med mit forløb også, og den respons, jeg får også på podcasten her, og hver gang jeg kommer med et produkt, og det kan være, at tre til mig til ret, eller det kan være et titlmundsforløb eller en uddannelse. Så er folk virkelig på. Og det er almindelige mennesker, de kommer fra længe, og de kommer alle mulige steder fra, for det er alle mennesker, der mærker jorden rys lidt under sig. Fordi det her hjertes tidsalder, vi går ind i. Det er intuitionens tidsalder. Så det der med, at vi vil så gerne bevise det, for folk kan se det, må ikke det kommer alligevel, fordi folk trives så dårligt i det eksisterende om det.

SPEAKER_00 20:23

Jeg tænker jo på en måde, er der jo en modsætning mellem intuition og beviser. Fordi en intuitioner er jo lige præcis der, hvor vi ikke performer længere, og vi ikke skal bevise. Vi skal ikke bevise noget for omverden længere. Intuitioner er nemlig af resonans af lidt der, hvor jeg er det, der er. Altså, jeg får et råd til at være den, jeg er. Og det er jo det, der ikke plads til i folkeskolen dag, og måske heller ikke på arbejdspladser. Men jeg skal ikke længe. Når du nu snakker udviklingen, så har vi jo været igennem en lang periode, hvor vi var enorste, så er blevet meget mere bevidste. Og i min branche til pigranchen i coaching verden, så er vi måske også gået henne en smule selvbevidste. Altså, og gået meget op i mig, og hvem er jeg, og hvad kan jeg. Men det gør også, at vi prøver at være noget bestemt. Altså at vi kommer ind i en fælle af, at vi gerne forandre os for at være noget bestemt. Og der synes jeg netop, at intuitionen handler om at være resonans med det univers, vi er en del af den slags udvidde bevidsthed eller større bevidsthed. Og så er vi bare eller resonans med vores sjalt. Og der skal vi ikke længe på formel. I virkeligheden vil det være fedt, at vi ikke bliver bevis noget. Men det gør vi nok til at start med. Det er vi nok nødt til. Fordi vi ved jo godt, at halvdelen i hvert fald alle mennesker har dømt os ude. Fordi en situation er ikke noget, vi taler sådan meget om.

SPEAKER_02 21:51

Det er det også værd at omsæt i kroner jør ikke. Det er jo sådan, hvis vi bruger tid på at mærke os selv. Hvilken samfunds skal vindt skøn? Der så være eller for arbejdspladsen, i, at vi bare var produktive. Vi vender det hele forhovedet, det er jo hele kapitalforståelsen. Både infor, at vi skal være villige til at tænke i helheden både sundhedssystemet, beskæftigssystemet. Det er hele at sige. Hvis vi skore tempet ned, så vi kan mærke selv og rent faktisk tager rejsen ind and vores intuition på at høre det samfundsøkonomisk bevendst. Og trivselskrisen er afblæst. Og verdenfredden for helt nye vilkår til at indfende sig alt.

SPEAKER_00 22:33

Jeg er så egentlig med der. Og jeg arbejder meget med selvstændige selvstændig behandler eller selvstændige på al mulig måder. Og der man, eller jeg tror, at stort set alle sammen, er jo opvokset med, at du skal gøre det. Det er en plan for, hvad du skal i dag. Og jeg tror faktisk, hvis man skrødter den, går ind og mærker, hvad har jeg lyst til i dag. Det er fuld sæt for mig at lave i dag, så når vi meget, meget mere. Men det føler så forbudt for os at gøre det. Så jeg tror også, som du siger, at produktiviteten vil jo være meget højere, hvis vi går ind og mærker, hvad vi har resonans med. Det betyder ikke, så måske kæres på den gode måde, men det betyder jo ikke, at vi er totalt autonomme, og gøre vores svær imodtrøje netop. Det skaber en fælles harmoni. At vi at gå ind og være tro med selv, jeg har en drøm heldig, jeg lige vil fortælle dig om.

SPEAKER_02 23:32

Og at det er dit input på i netop perspektivet af resonans og intuition. Og nu er vi jo i dialog netop om både det her med, hvordan kan vi lave community for mennesker som os, som ved, at verden og fremtiden ser anderledes ud, og har lyst til bare at være med til at skabe den nu. Tænketanken, som vi også har talt om. Jeg er jo i gang med lave de her uddannelser sammen med pig og Lange, som netop er et ny tids lederskab, hvor verden skal ledes af mennesker. Der kan mærke sig selv. Og så det her community, fordi jeg har fortalt om det i podcasten her, og hvor folk de vælger ind med alle der skønne idéer, og det ved underligt. Og jeg bliver flaske hals på det, fordi jeg kan jo ikke omsætte noget som helst, når jeg samtidig skal i gang med skabe forløb eller skrive et bog. Og sådan så det der med, at vi skal virkelig stå sammen om det. Og det, der er kommet til mig, og det er virkelig kommet som et download. Jeg har fået vist en struktur på det her. Og det er, at vi skal have et sekretariat. Så der er nogen, der kan holde styr på alle de her skønne popkornjærer, som i virkeligheden bare hører den tid, vi er på vej ud til. Altså det den tid, de er det, som er skabt til, så de kan være med til at bruge det her ned, fordi de mriver sig det af deres børn mistrives i det. Men der skal stadig væk, at de skal sætte sådan noget for administration. Fordi at der er vidunderlige idéer derude. Og de er så gode alt sammen, men de skal bare passe ind i en 3D-hverden, eller i hvert fald overgangen. Og så det der med, der er en sekretær, og så er der en redaktør, så der kan være et forlage, så folk kan fortælle deres historier og få året ud og sådan. Men det jeg også drømmer om er, at der en fond, som du ved, der er så mange penge derude. Og de bliver brugt på hjertes og forerje, og nogle af dem, de sidder da bare, fordi de vælger på en nobelt sag. Og der er også en hel masse fans midler. Der er virkelig mange. Så hvis man kunne formide dig til sådan en font. Og den her netop af at sige til Susanne for eksempel, der har et dejligt landsted på Sydjylland og drømmer, og har alle gode idéer til at lave en familiefestival og nogle familie lærer, altså netop for mennesker, der har lyst til at arbejde med sig selv og sin familie på den her måde. Nogle ønsker at lave regenert landbrug det her. Og så man kan sige, at det skal du søge forden om. Og kravet er, at du tager tre af de her af mennesker, der er på syge afpenge eller kontanthjælp eller et eller andet, fordi lige så snart vi får dem ud af deres mangelnergi, og det er jo noget hænding har skrevet rigtig meget om i bogen. Derfor skaber du til eget liv med baggrund i kvantikken, som jeg virkelig kan fage lytterne at læse, hvis de ikke har læst endnu, som er det her med, at du tiltrækker det, du er, det du resoner med. Så hvis du har den her mangelenergi, der er bare ikke penge nok af verden imod mig, så er det det verden, så er det, du tiltrækker dit verdenspillet, bliver bekræftet, ikke ud af bad will, det er bare energi. Og så det er jo den proces. Så hvis man får der ud af den her mangelner, sådan, at de får plantet. De er med til at laver regenerativt landbrug, at der er nogle dygtige i community, der kan være med til at skabe en bæredygtig forretning ud af det. Fordi det skal ikke mere end det. Det skal ikke børn sloteres eller noget. Folk skal bare have det godt. Så kan det være, at I en eller tegenhouser ude på den her mark, fordi de hygger sig sådan sammen. Og så kan se, det er beskæftigt systemet. Det er sundhedssystemet. Det er børnene der lige pludselig har foret, der er god nok, som det er. Hvale sådan ting, som kan komme af, at vi er i den her fundet. Og jeg har fået en i meditation i intuitiv besked fra et højere sted, fordi jeg sådan lidt, men hvordan kan jeg være med til at forandre det gamle, og altså virkelig spurgt ind til at sige, hvordan kan vi gøre det her? Og hvor beskeden til mig var, men det er slet ikke, det skal. I skal skabe det nye. Hvad betyder? Det giver mening. Det der med, at vi skaber nogle alternativer sådan og det gamle det bryder sammen, så kan vi sige, at det her virker for os. Det er drevet af en fund. Og sådan. Så det var lige drømmen her. Og hvis når den bliver rederet. Hvad tænker du så for muligheden for, at mennesker kan komme i den indre resonans, og lærer at være forbundet med deres intuition.

SPEAKER_00 27:58

Jeg tænker jo, når du siger det her, tænker flere ting. For det første, så siger du rigtig nok som her skriver, at der er nogen, der kan være i mangel, fordi vi tiltrækker det, vi tror på. Men jeg kan også godt tænke mig venten lidt om at sige: for jeg mange af de her mennesker, som du siger er på overførsesenkomst, fordi de kan faktisk ikke leve den verden, vi har skabt. Eller der er blevet skabt. Men de har en masse ressourcer, så i virkeligheden vil jeg aldrig sige, de har mangler. Jeg vil sige, at de er påfyldt med ressourcer, men det er jo bare nogle ressourcer, der ikke passer ned i den kasse, vi har lavet så vi kan samfundet over til fem, eller osv. eller den klasse, vi kalder skole. Så netop det her, når vi tør åbne for det intuitive menneske, og det mennesker, der er resonans med sig selv. Vi kan snakke om alle de her nedivergente diagnoser, som jeg synes, både kan have en fordele og nu, men i hvert fald kunne det jo godt være nogle mennesker, som særer så meget. Og når du særer så meget, så er der ikke altid plads til dig i de kasser, vi har lavet. Så når vi åbner også for det intuitiv, så åbner vi også for kreativitet. Og du ser også popcornjerner, for det er så en. Det skal man lige læse styre, når man åbner for sin intuition. Der kommer mange idéer. Og så skal man lige lære sorteret i. Og vi ved godt, at de fleste kudsknere, de siger, hvor får du dine idéer fra? Jeg ved ikke, om du så det her interview med Kim Larsen, der bliver fiket, da han gik bort, og så sidder jeg og pjer op, det kommer derfra. Og det gør de jo selvfølgelig, at jeg siger. Vi er jo en del af det her. Der jo ikke noget op her ned, vi er en del af det, men vi åbner bare, vi slipper den der falske personer, vi har måtte lave, og så åbner vi for den del af, der bare leger i flov, ligesom vi var, da vi var børn. Så intuition kommer altid tåndsvis af kreativitet. Ja, det gør det. Og det var også for vi to ved, fordi vi bruger det, at samfundet bliver meget riger. Altså bliver riger på alle mulig måde. En virksomhed, der brugt intuition, vil jo arbejde så meget hurtigt. Og skoler og så videre. Og folk vil jo også. Mærker der plads til dem? Altså? Altså vi ikke begynder at lave det her. Vi har jo lavet sådan et penge samfund. Alt i vores samfund er bygget op på penge. Alt har en værdi i forhold til penge. Så jeg synes, at penge udlægger vores samfund.

SPEAKER_02 30:31

Jeg tror jeg egentlig. Og jeg tror også på, at vi finder andre kapitalformer. Det er faktisk noget af det, vi taler om i community og tænketanken, at der faktisk være en tænketank, der hammerende dygtige mennesker, der arbejder med kapital og økonomi og alt det her, der kan være med til at se, hvordan kunne kapital. Tanken ændre sig. Ressourcetanken. Det er så penge stød. Jeg så oprepen her den anden dag, fordi det her. Og jeg tror mange af mærker være lidt under the cosmic weather, og har været det de sidste halve år. Og jeg er. Jeg arbejder meget lige nu, fordi jeg skriver bog og laver forløb. Når min hjemmeside har været langt følelse. Den er der nu. Og så ved det der, som du også siger, at der er så mange. Der er så mange downlades, når man mågler op, og sorterer i det. Og jeg synes virkelig, at jeg har fundet en god måde at være i det på, både med at bruge masser af tid i naturen og gå min livsbane, og så leve mit formål, og få mediteret. Men så brænder jeg lidt sammen på den der med økonomi nogle gange. Og jeg hele tiden skal tænke i den verden og i det intuitiv, der er bare allerede over på den anden side af bogen, hvor vi nok bare det, at vi er noget for hinanden, og vi skaber en bæredygtig verden og entreprenørskab og iværksætteri, og sådan det handler om at sige, okay, ja carbon capture, det kunne måske være, hvis vi blandter 10.000 bambustræer herude, eller sådan noget. Jeg tror lidt på den der med, at så gang man så bliver trukket tilbage ud af husk, at vi faktisk kun er her. Og det er også der fonden kom ind, og jeg havde lige haft en seance en session med en vidunderlig klient, som er helt i knag, tynget af sin egen gaver. Som ikke kan omsættes i den her verden, for hun er for sensitiv. Og der tog jeg program til min godvinden Sara, som både klæder og healer og acosparsbehandler. Og sagde, kan du ikke. Jeg har lige brug for omsorg. Det er bare selv lidt af. Og jeg kommer ind af døren og sådan lidt slap i kolerne, og de har været ude at sejlet med hendes far. Jeg har egentlig ikke været en særlig god tur, det galt. Og hun er også sådan lidt med hendes far, fordi han har en anden måde at leve på. Blandt andet det her med, at de havde googlet, hvad bråden kostede, og de kunne kun finde, hvordan også brugt, der koste 17 millioner. Og så står jeg sådan lidt 17 millioner. Er du klar over, hvad en af mine klienter kunne gøre for 50.000, ikke? Eller hvad jeg kunne gøre for en lille bid af det i forhold til at være med til at få det her ud og leve. Så der kan det godt føle som en våd klyd nogle gange, at tænke ud, vi ikke længere end det her. Hvordan arbejder ud? Og det gør vi jo netop ved, at et mennesker i gang for tændt sit kontakt, forbundet som med sin intuition, kigger sig omkring og tænker, gider jeg jo at være en del af det her. Det er jo helt blandbredt på at få alle mellemregningerne med fra nyhederne. Og er der nogen som helst, der skal sige, at jeg er forkert, bare fordi jeg ikke kan arbejde 9 til 17. Og den her chef, altså alle jer, der ikke kan klare mostken, det er, vi har brug for. Og den her chef, som føler sig for sensitiv til at klare tempå, eller at medarbejderne mistrives, det er bare sådan fantastisk. Nu kan du gøre noget ved det. For du kan mærke, hvordan de har det. Og giver du virkelig have nogle arbejde her, som ikke trives, måske, I skal snakke om, hvordan de kan kom til at trives.

SPEAKER_00 34:23

Eller jeg faktisk undskyld jeg afbør med, så lader symptomet faktisk, hvad det, vi lytter til ligesom i den enkelte. Så vores symptomer er jo bare for at kunne kere til, at noget skal bare. Så hvis du lyde til dem også på en arbejdsplads, hvad det, det vil sige. Og det er jo altid, det er jo gent vores intuition, det vil altid trive os til udvikling. Det er jo ikke til, det er.

SPEAKER_02 34:48

Hvis heller nu i nu rejser begivet i fremtiden, ikke. Og bare 10 år, 5 år, 5 år, det tror jeg faktisk nok. Og nu har vi leder, ikke alle, men mange, der kan mærke sig selv. Der er simpelthen en bestyrelse, der sidder og siger, at du har narcissistiske træk. Du skal ikke have ansvaret for mennesker. For eksempel da vi nødt til om fem år. Det betyder, at mennesker på arbejdspladsen kan mærke sig selv, mere mod til at gå ind og sige på hørt, jeg kan mærke, jeg slet ikke lige så ambitiøs, som jeg tror. Jeg har selv ikke brug for udfordringer, som jeg sagde i jobsomtalen. Jeg har faktisk brug bare brug for, at det her bliver lidt rødsarbejde for mig, fordi jeg vil at lære at spille violin, og det går meget op i min fritid. Så for det første vil jeg gerne have færre opgaver, mindre komplicerede opgaver, og jeg vil også gerne lidt med tid, og I må gerne give mig mindre lidt. Er det en mulighed? Pre at sige det til modsamtal, men det gør vi om fem år, fordi det er det, der føles rigtigt. Vi er forbundet af vores intuition og vi er resonant, så vi kan mærke os selv. Hvordan ser du sådan en verden bær anderledes end nu og udfolde sig derfær med intuition?

SPEAKER_00 35:55

Ja, det er jo virkelig, virkelig skønt og kæmpe spørgsmål, fordi det kan se ud på mange måder. Men jeg tror, den her intuition gør, at vi er kontakt med vores sande stemme og hjert. Og som jeg fortalte, så ser jeg også intuition og bevidsthed som felter. Fast kan man sige, at hvis vi har et hus, så vores underbæsthed kunne sammenligne af kvæler. Og man siger, at vi lever ca. 95 procent af tiden for vores underbevidste sind. Vores underbevidsthed send er især styret frygt, fordi den vi lærer. Vi lærer en masse i vores underbøsthed. Vi lærer også, at vi kan køre biler, når du tænker over det, men vi lærer også i vores hjerne. Hvis noget har gjort ondt, så lærer vi det, så vi undgår det i fremtiden. Så den er også meget styret frygt. Og hvis vi laver meget for den, så har vi sådan frygtstyret verden. Men jo højere vi kommer op i bevidsthed, så lidt ligesom at lever på tagt, så kan vi se meget mere flere muligheder. Så vi kan plukke lidt ligesom ændre perspektiv. Man ved jo, at verden skal ikke ud. Pen måde, den ser ud præcis som hver den vi evner at se. Så når vi udvider vores perspektiv, så får vi nogle helt andre muligheder. Og derfor kan jeg nok ikke sen i den her fremtid endnu, fordi jeg kan slet ikke forstelle mig faktisk, hvordan ikke har muligheder. Men jeg kan også se, hvad enkelte menneske, når jeg kigger på dem, så ser jeg deres sandhed. Og jeg ser uanset hvordan det kommer til mig, og hvor bred eller bedre eller kedet de kan virke, så når jeg kigger klaret på dem, så lyser stråler det jo alt sammen. Så derfor ser jeg en fremtid, hvor jo mere vi fortændt de lys, du snakker om, og smitter hinanden. Vi er jo et net alle sammen. Så når nogen løfter net, så kommer de andre heldigvis med i det net. Og jo mere vi løfter den net og slipper frygten, slipper underbedstheden, lever mere bevidste. Så tror jeg og håber på, at dem, der har mange penge, de tør at dele ud af dem, eller måske er vi tør at slippe penge begrebet, for penge og frygt hænger for mig 100% sammen. Pengen kan kun skabe frygt. Dem, der har penge, er altid bange for, at ikke at have nok til at kunne leve som de gør nu. Dem der ikke har dem, er bange for at have nok til at kunne overleve. Så for mig hænger penge og frygt faktisk sammen. Så derfor kan jeg godt forestille mig penge løs samfundet i dag. Og så et samfund, hvor der er en anden værdi og det er mennesker. Det mennesker, der er værdien. Og vi lytter til hinanden, og vi lytter til de idéer, vi har. Og jeg tror netop, at det vi kan kalde sygdomme eller folk, der ikke har så mange ressourcer i dag, så tænke, hvis vi lytter til dem. Og de impulser, de har der, at begynder at ændre samfundet i forhold til det også.

SPEAKER_02 39:02

Jeg tænkte, vi lytter til børnene heller. Eller de unge. Jeg tænkte, hvis vi ser på fremtidsmænd, lad os studere den. Hvad har I brug for det?

SPEAKER_00 39:12

Det skal vi gøre det, det er mere medicin. Og måske er det også det, de reagerer på, at der bliver mindre og mindre plads til dem. Og sådan lidt kunsdag, når jeg siger det. Jeg synes, det er så vanvidigt det her tal med, at da jeg skrever min bog, så var det en flere del af alle mellem 15 og 25, der ligesom har store psykiske udfordringer, bare i dag efter tre år det er en tredje delet. Og det er jo simpelthen tegn på, at der er noget, vi bliver nødt til at lytte til, som du serer.

SPEAKER_02 39:47

Altså, jeg lever jo hernede i Sønder, og nede i Sønderborg. Og det er et underligt område på så mange måder. Her er så dejlig natur. Jeg kan til badøj på her hjemmefra og taget hovedspring det her ned. Jeg går med min hund i skoven herover. Jeg kan lige tænke til Sønderborg og får noget ligger mad, hvis jeg vælger det. Det er 6 km herinde. Og jeg synes virkelig, det smørh på mange måder. Der er så gan et lufthavn. Jeg kan nemt komme over til København. Jeg kan nemt komme ud i verden også. Så jeg synes, det er virkelig en dejlig base. Men nu har jeg jo begået mig i erhvervslivet hernede også var kommercieldiktør i fund, hvor jeg en af mine arbejdsområde var at her meget med virksomhedsleder og beslutningstagere. Og gøre med til at skabe opbakning til vores arbejde. Og noget af det, der slår mig ud, for det slår mig ud. Jeg brænder jo dybt stærkt ud det skulle også. Det var livets. Altså, livet har orkestreret det så perfekt helt. Det er simpelthen. Jeg kan nærmest rige af det nogle gange. Der hvor livet sig, ej, nu gider vi heller ikke vent på dig længere. Nu skriver vi op for varmen. Jeg endte mellem tog. Meget stærke par kvinder, altså set på den gamle måde, som jo hver især har nogle dejlige enskaber som mennesker, men spillet et gamle spil, hvor mere præmiser på brængt maskuline, som ikke nødvendigvis behøver. Og bare nogle genskaber, vi alle sammen har. Og når den er forbrænget, så bliver den dominerende, og den bliver aggressiv, og den vil vende for en hver pris. Og det samme med de feminine, den feminine måden er livskaberne, fred og søgende. Den stabiliserer ting omkring så mennesker omkring. Så det er derfor de skønne, som beder. Hvis den er moden fordan umåden, så er kvinderne nemst farligere end mænd for et arbejdsmiljø, fordi de beregner, man ikke poler noget af det i både evner i den forbrænget. Feminine. Det er jo noget, jeg har lavet et forløb og kommer til at skrive en båd, der hedder kvindekendig par, som netop er den parver, den særende feminine kræft, som at man tilstå i sin blød og i sin sensitet uden at gå på kompromis med opgaven eller den der med, man kan jo skabe ligeså meget derfra. Det skal bare være ikke, fordi man er forbundet med sin intuition. Men det livet havde i mig var at der blev simpelthen orkestreret en situation, hvor de her kvinder gik imod hinanden. Og jeg stod i midten, for jeg var på begge hold. Og det var i en komitet, og så var jeg jo ansat herovre. Det var helt skørt. Men i den periode, der fik jeg se rigtig gamle værdier, af magt mennesker. Det var så. Hernede af det mange mænd og handelefanter og skønne mennesker blandt der med de sikkert også, rigtig skønt og det hjemme. Men når de skal have noget igennem, så er det skuldder klap og store egoer, og de trives i den her verden som den nu. De er så store og trives, for det er deres verden. Og de klapper hinanden på skuldrene, og de spiser god med, og de bekræfter hinanden, at det går super godt at høre om hinandens jagt og fiske resultater og alt det der, som jo også er en måde at konkke sig med naturen. De kan virkelig retfærdigt gøre, også at være gode mennesker og tage så godt af deres børn. Og så har de måske givet nogle midler til et eller andet projekt og så skrivt om det her visen. Så de trives jo i den her verden, men det gør det som børn og børnebørn, ikke. Så det er den der med, det føler som en super tanker. Og få dem til at være med til at skabe det nye. Og det er måske netop derfor, at du og jeg skal finde en anden form for fred med at sige, at nu laver vi nogle alternativer. Ligesom Henning, som jo, altsingen Jensen, som jo holder en masse foredrag, og dem, der har lyst til at vidne om det, de kan købe en billet, men det er bare ikke prøvet ned i hærden på nogen som helst. Og du har jo dine, du har forløb, og du har workshops, og du har rigtig mange sessioner også, og jeg ved også, der kommer flere spændende. Tænk for dig, du er i gang med endnu et bog. Så du har jo fundet, du har i gang i mange år, altså hvor du virkelig har fundet dig selv i det, og fundet din fred med at sige, jeg er til rådighed her, kan jeg vende. Når I er klar til at gribe, så er jeg lige her. Når I er klar til at døbe tåren, så har jeg en eller workshop. Og sådan noget ligesom det, jeg laver, og jeg er. Jeg finder det nogle gange lidt svært at finde fred med af ting til tid?

SPEAKER_01 44:28

Ja, det kan jeg godt med det.

SPEAKER_02 44:31

Og det, der mener netop det her med, at folk lider derude. Og vi kan gøre, hvad vi kan. Men der er også nogen, der, der vejer på den anden del af vækst skolen, fordi de trives i det. Hvordan finder du fred med? Eller, at du ved, hvad de unge børn har brug, for de har brug for indre resonans, og forbind sig med deres intention. Det har vi alle sammen. Hvordan finder du fred med, at det tager tid?

SPEAKER_00 45:04

Jeg har faktisk ikke tænkt over. Og det er nok, fordi jeg har den her super optimisme, at jeg ved, at ting ændrer sig. Jeg ved selvfølgelig, hvornår. Om det tager 10 år eller 5 år, som ser, om det tager 50 eller 100, det aner ikke at ved, hvad det sker. Men jeg tror det vigtigt, det er måske altid at kigge lidt ind af. Fordi den yderverden jo bare en afspejling af den indre. Det hele laver er sammenhængende kraft. Og når du ser den her splid ider verden, så er det jo bare et produkt af den indre verden. Og jeg arbejder meget. Jeg kommer også fra erhvervslivet og kender den der maskuline toks giftig energi og kamp og konkurrence. Og nu arbejder jeg meget med den enkelte. Og jeg vil sige alle vores udfordringer, de opstår af, at vi er blevet splittet. Vi bliver netop splittet som børn, fordi noget ikke var tilladt, og så må vi rasbalde det og kæreste over i skyggen og har de her skygesider. Og for mig der handler, at det, jeg skal hjælpe mennesker med, det er at samle dem igen. Og det gør jeg blandt andet ved at øge bevidstheden og øge, altså gør mig opmærksom på, hvem de virkligheden er. Blandt andet ved at spejle dem i klaroviance, eller lave noget andet, noget terpi, eller hybno teri. Men i klarbian kan jeg jo altid se, hvem de mennesker er. Og derfor har jeg nok også den her ekstreme tro på mennesker. For som jeg siger, altså hvem der kommer ind i min dør, og de endte hvor bitre og sure, de kan virke, så når jeg kigger på dem, så ser jeg noget andet. Og jeg ved ikke, om der er nogen, der trivs i den her verden, som du siger, men måske tror, de gør. Måske, hvis de sad i ens rum, og man kommer om bag ved, så vil de godt kunne mærke, at de måske slet ikke trive så godt, som de tror. Det er bare dygtige til det.

SPEAKER_02 46:57

Ja, men det er også fordi, der sker jo noget i sådan en klivance. Det synes jeg er så tydeligt. Også når jeg har mænd for eksempel. Jeg har mænd, som simpelthen forlader det, de står på at går ud og bruger deres position til at netop gøre det, vi snakker om på en timme. Og det er jo det, du gør også, og som jeg gør, som alle der er med til at transmittere mennesker egen energi til den, der er heling i det. Det vibrer jo op, de forbinder sig mere med sig selv, fordi klæden alene er jo ja det information om. Hvad ligger i din. Hvem er du egentlig? Hvad ligger om bag ved? Hvad er dit blueprint af de her ting, men der sker noget andet i den energi også. Jeg ser virkelig, at mennesker kan udvikle sig så meget på den time, fordi de forbinder sig med sig selv.

SPEAKER_00 47:54

Og det er det, når du gør det, og du opdager, at når snakker vi skyggesider. Jeg tror jo, at vores største skyggeside, det er faktisk altid vores løs, vores kærlighed, vores storhed. Og det er det jo også ladge sådan mand, der går og kæmper. Så det her, når folk opdager, at noget af det, jeg er mest bange for. Det er faktisk min egen, min egne styrker. Og når du begynder at trække dem hjem, så skal du ikke kæmpe med dig selv mere. Så går du ikke og en indre kamp med dig selv. Og når du begynder at slippe den, så skal du slet ikke være i yder af kampe med nogen, fordi så regerer du ikke på dem. Du begyndte kæmpe mod dem. Jeg ikke var konkurrence med dem. Jeg kan jeg også da jeg var på TV2, der havde jeg en kunde, som var min yndlingsskunde. Jeg var sådan, som forsel jeg kan sige. Anonser konsolentet det på ham her, han havde så meget overskud og så meget ro og så meget kærlighed, at jeg kom selvfølgelig til at sælge tingene til ham billiger. Jeg havde mere lyst til at tage kundemøder med ham. Jeg gav ham til, så fordi han ikke kæmpet, fordi han ikke sad og forhandlet ben hårdt om priserne, så fik han det. Så tror jeg faktisk, det fungerer. Forven om universet. Sådan fungerer det jo. Og det er måske det, vi lige skal opdag, og det kunne være nogle af de der. Nu ser du gamle mænd, og måske er det lidt sådan, at deres børnebørn kommer og siger noget til dem. Så prøv lige at hør. Du behøver ikke bare så bængår. Altså, så vi måske også som du synes, vi skal lære noget fra de nye generationer, for det er bare mere bevidst end os andre. Jeg tror, at fra alle sider skal der bevægelse. Så på den måde kan ting sker ret stærkt.

SPEAKER_02 49:52

Der er jo et citat, og det kommer fra USA i løbet i forbindelse med borgerkrigen, tror jeg, det er, men jeg husker det fra i film, der hedder Remember the Titans, som spænder så mange gange i sin tid. Det er sådan en det vid amerikansk fodboldfilme med flotte, flotte udpasset teenager, som så bliver til modle mænd, der virkelig kan mærke sig selv er gode mennesker og vinder det hele. Og det er så Washington. Hler er det? Jeg ander med ud på en kirkår og siger et titat derfra, som netter My Greatest Fir erst, at jeg er en adequot. It's så er powerful, beyond matches. Og i forhold til det, du lige siger, ikke. Så er det jo også en måde at konta på, ved at give den et udtryk, man kan forholde sig til, som passer ind i verden. Og det er måske netop nogle af dem, som allerede sidder på magten af dem, der i virkeligheden ved at vente 180 grader, der kan se. Det eneste, jeg i virkeligheden gør, er at kontage min parver, for så jeg den her frikt så lyser jeg, og så skal jeg til ansvar. Altså ikke et ansvaret. Og også i forhold til det, du lige sagde, så havde jeg en situation, du ved, at vi har de gamle mønstre, og især det med vores familie. Det har jeg i hvert fald jeg har en dejlig familie, og det er ikke mange dage siden, at jeg blev skid sur. Jeg blev rigtig vred, fordi jeg blev presset på tid. Jeg blev hundset med. Jeg hader at blive hundet med. Både fordi, at det her tidsfascisme, som jeg kalder det. Det er noget af det, vi vil have voksse ud fra. Og jeg havde bedt om 10 minutter mere, fordi så kunne jeg lige redigere mit kapitel færdige i mit bog. Og så min søde mor skrev, at vi spiser klokken det her det, og jeg skulle så have noget med til den middag. Og det var sådan noget kvarter fra nu, og bare sådan Nejmer det i 10 minutter. Og så bliver jeg mega fred. Fordi, at der er et sov i mig, der gør, at tid har altid for mig været mere flydende. Og jeg har følt mig meget forkert, når jeg kom 5 minutter for sent til familiemiddag, eller sådan noget, fordi min mand har det endnu mere, end jeg har, og to blev børn, og en i trods allerdan. Så det er virkelig sår, der ligger i mig, som jeg arbejdede med og har arbejdet med. Og nogle gange, så kommer der bare ligesom lidt rest og viser sit ansigt. Og det gjorde det her og jeg tog der over, og jeg tog også tidligere hjem. Og så kom min sønd hjem, han er 12 år gammel. Og så jeg så må, hvorfor gik du tidligt hjem? Og fordi jeg vil så gerne være så ærlige, jeg kan her for mine børn, for jeg vil have, at de ved, at det, der kommer ud af min mund, passer til det, jeg vibrerer med. Altså de skal ikke. De skal ikke have et måder at kompas der orderne, jeg ståler på ordene selv med mit system, så jeg forsøger at være så særlig og kæmpe samtidigt mere pagogisk. Og så fort jeg, at det handler om, at jeg ikke kan lige at blive hundset med. At det gør rigtig vred, og at den vred hører til fra noget andet, og det arbejder med. Og så siger han, at man har ikke en fælles tæt morser. Jo, det har vi. Men kan du så ikke sige til at det faktisk er alvor, at for dig, der har du brug for tid af mere flydende, og du vil ikke huns med. Så jeg jo, Villam, det er en rigtig god idé. Jeg har sådan sagt det nogle gange, og måske jeg skulle sige det sådan face to face, men ikke et godt forslag. Og så siger han må også bare forstå det andre tid. Det her tiltider. Tilltider, jeg lovet. Og det er også fordi, vi lige har været i span et halvt år, hvor han har mærket sig selv, og mærket, hvor meget trives i meget lidt i virkeligheden, ikke meget lidt stimeret ud fra. Men det der ord ikke. Det er tiltider, her. Børnene siger, hvis Viljø han er repræsentant for dem. Det er tiltider ikke jo.

SPEAKER_00 53:43

Det er fedt. Det er nok noget af det, vi kan lære af. Vi andre jo opvoksende kontrol, dan ikke. At vi skal styr på tingene, at det er det, der giver credit. Vi er jo ikke opvoket, at det giver credit at have tiltider. Og jeg tror, jeg tror jo, afløsen for kontroll er bevidsthed. Så mere vi har sådan en skal svært forklaret. Det har vi jo en anden podcast med. Men den her bevidsthed er jo være til stede. Og når du er i den, så bør du ikke kontrollen. Fordi så bør ikke, kontrollerer. Jeg må også bare sige, prøv med. Vi går i gang. Vi vil gerne spise som sex. Vi kan ikke vente på dig. Men så kommer du bare og sætter dig. Og du er tid, ikke. Og det er jo noget med ikke at blive ramt på sin person eller støtte på, nej med det respekterer mig. Det er jo titt, hvis vi reagerer. Og så bare til at sige, når det har med det at gøre. Og jeg kan godt rumende. Så vi udvider lidt den der rumlighed. Det synes jeg også, at intuition og resonans af handler som rum. Rum til at være den vand er.

SPEAKER_02 54:50

Og de er blevet mega gode, og vi har haft de her snakkle nogle gange. Og jeg har virkelig sagt: hvis vi skal være en del af det her, det vil vi så gerne, så bliver der nødt til at være i kvarter, og fordi jeg jo også bliver optaget af ting. Min børn bliver optaget ting. Min mand bliver optaget ting, og jeg vil gerne have, at vi får mulighed for at tænke den tanke til anden, og derfor skal der være et valg. Men jeg havde sagt jer til, at jeg skal nok købe røder og til med. Det er så ikke have sagt. For så satte jeg mig selv, så bliver jeg jo brik i det der. Men så sagde jeg vil jeg også. Hvorfor er det ikke bare mig med at købe rødet? Det er 500 meter fradan. Hvorfor spørger du ikke bare mig? Ja, det kunne jeg så have gjort. Og det der med, at man handler ud fra nogle gamle mønster i stedet for at handle bevidst, fordi jeg virkeligheden har arbejdet så meget, at jeg ikke er i den fulde kontakt længere. Og så er det også ikke klue til mig at sige, at jeg skal tilbage. Og hælde jeg forsag. Jeg foret så, at der var et risiko for, at det, der netop er sket, vil ske. Og det er, at når vi først går i gang, fordi vi brænder så meget for det her, og fordi jeg ved fra lytterne, at de fakt vi bare taler, og at det, der kommer, det kommer, og at vi får vores egne historie med. Så jeg sagde til dig, at helds vi nu når 40 minutter, så jeg nu den 55. Vil du være okay med, at vi bare laver et afsnit to, og så der, det gør vi bare. Så det vil jeg sige til lytterne nu, at det her afsnit, det står nu. Og det kommer til at spørge hældle om i afsnit 2, lige om det er. Fiele holder nogle fantastiske tredags workshops, hvor man netop kan forbinde sig med sin intuition, så jeg bliver taget i hånden mod den her rejse. Og jeg håber, du vil del ud af noget af det guld fra den workshop lige om lidt helde, når vi trykker record igen. Så det er det, du kan forvente dig af afsnitt to, og så mere den her snakk om intuition, og hvordan den egentlig kender og bør omsættes i verden. Så her. Ellig meget. Tak, fordi jeg lytte med der.