Montserrat: Da mit hjerte blev sprunget åbent

Montserrat er det sted, hvor jeg selv har taget nogle af mine største spirituelle kvantespring.

I denne episode tager jeg dig med tilbage til mit allerførste besøg på det hellige bjerg i Catalonien. Jeg kom dertil som ét menneske og tog hjem som et nyt og langt mere sjælsforbundet menneske.

Jeg fortæller om, hvordan mit hjerte nærmest blev sprunget åbent af Jomfru Maria energien, om mit møde med Den Sorte Madonna og om de stærke oplevelser, jeg havde i bjergene og grotterne.

Du kommer også med ind i katedralen, hvor munkenes sang og de smukke frekvenser gav genklang helt ind i min sjæl. Det var, som om slørene til noget større blev tyndere, og jeg kunne mærke en forbindelse, jeg aldrig havde oplevet på samme måde før.

Montserrat blev livsforvandlende for mig og et afgørende sted i min spirituelle opvågning.

Hvis du er nysgerrig på, hvorfor Montserrat betyder så meget for mig, eller overvejer at tage med mig på retreat og gerne vil mærke lidt mere ind i, hvad det er for et sted, så lyt med her.

Du kan læse og retreatet og booke din plads her: https://www.mettebrudvig.dk/montserrat

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_02 0:16

Hej og er rigtig at det Volten til podcasten for Bundet i Deng T. Det er podcasten, hvor vi det i spiritualitet og fremtidsforskning og astrologi og alt muligt andet spændende. I dag er dagen, hvor jeg for historien om det. Og der er flere, der har spurgt mig, hvad var det egentlig, du oplevede, hvad særligt ved det sted. Og særligt fordi, at der lige nu er et Retre her i november, hvor der stadig ved. Og er man ikke klar i november, eller det ikke er plads, når man selv er klar, så kommer der et Retreet aga kommer til at holde to om året, for det her er et meget særligt sted. Og for at fortælle den her historie, for at det ikke bare er mig, der sidder og taler, så har jeg inviteret dig, Louise, til at være med her i dag. Hej middag. Tak fordi du er med. Mange af kender allerede Louise her fra podcasten, fordi Louise har helbred sig selv fra kræft ved at gå holistisk og spirituelt tilværks. Og Louise, for dem, der ikke har hørt det afsnitte nu, så kan vi jo lige fortælle, at du er min dejlige kære vedbundet i Mallaga, og vi har jo virkelig fundet hinanden i det her spirituelle livsyn, fordi du ligesom jeg er meget jorden i det samtidig med, at vi er dybt forbundet til det guddomlige. Og det er sådan en kombination, som jeg synes, der kan være svære at finde, og derfor holder jeg jo bare så meget af dig.

SPEAKER_01 1:52

I lige måde, lige måde, mindden.

SPEAKER_02 1:55

Og du skal jo med til Monsoret, og derfor er du jo den helt rigtig til at stille mig de spørgsmål, så at lytterne kan for at vide, hvad det er her så for noget. Hvad er det, jeg har oplevet af, fordi jeg skriver også inde på hjemmesiden, at jeg har haft nogle af mine allerstørste spirituelle oplevelser. De allerstørste spirituelle udviklingspring, har jeg taget i monserret. Og det har jeg jo fortalt om både lidt i podcasten og til mine klienter og til dig. Og du skal jo med her i november, det er den 22. til den 27. Og du har en masse spørgsmål, og så bliver vi enige om, hvad med, at du stiller mig dem her i podcasten, så lytterne kan lytte med.

SPEAKER_01 2:40

Præcis. Og jeg har nemlig nogle spørgsmål, fordi du har jo tit snakket om det her magiske sted, hvor du har været. Og du ved, om med mit eget, hvor jeg har haft gang i, så har jeg selvfølgelig lyttet efter, men jeg vil faktisk gerne vide, for du har både snakket om måns ret og kyr. Det ene i Frankrig, det andet er i Spanien. Og vil du ikke fortælle om de her to forskellige steder? Jo, det vil jeg.

SPEAKER_02 3:07

Det er sjovt, at du siger det, fordi du er ikke den første, der blander dem sammen, og jeg glemmer, at der faktisk ikke er så mange, der ved, hvor man så ret er, men mange ved, hvor man så kyre. Ja, de lyder jo meget en, så det er sådan. De lyder meget en, og de er jo en del af samme fortælling. Monsekyre er der mange, der kender, fordi Lars Muld har skrevet om det. Det her, han har haft nogle meget store oplevelser i bogen, seren fra Ander, og et par andre bøger, han har skrevet, som, som handler om det her sted i syd Frankrig lige nede omkring pønderende. Monsyre er kendt som et af katarnen's store tilføbssteder i Sydfrig. Og katarerne, det var en kristen bevægelse, der især stod stærkt i 11- og 1200-tallet. Og de afvist flere af kirkens sakramenter og havde deres egen religiøse struktur, og de næte at underkaste sig i den her katolske forståelse af, at man skulle gennem præster for at forbinde sig til det gømmige, at de havde en mere spirituel forståelse af den kontakt kunne de tage direkte. Og det gjorde så, at den katolske kirke så på som kætter, og i begyndelsen af 1200-tallet, blev der sat et kostog i gang for at hæde dem, for at stille dem til regnskab, og de blev forfuldt i år af både det kirkelige og verslige magthavere. Ja, og det blev så i Monsygyr i 1243, hvor der fandt en belejring sted, som er den, vi historisk kender, fra bl.a. Lars Mulsbøger, hvor mere end 200 af de her katarer blev brandt på bålet, fordi de nævnte at afsvre sig deres tro. De fik muligheden, om de ville gøre det, konvertere til at være gode katolikker, eller om de ville gå på bålet. Det var mænd, kvinder, børn, præst og præstiner, og det gjorde de. Og Monsyre på den måde blevet symbol på katarernes tro og den der villighed til at dø frem for at opgive det, man tror på. Katarne så Maria Marena som en vigtig spirituel lærer og en, der var bære af den her indre kristne visdomstradition, som ifølge fortolkningerne blev ført videre her i Syd Frankrig. Der sigerne også, at har været med til at gemme Maria Marena og hendes følge, da de flygtede efter Jesu henrettelser. Så det er også en del af historien, det, der gør. Man så gyre sig særligt i forhold til den her Mariaenergi og historien om Maria Marena og den her hellige græld, som man jo taler om, som for mig, er det modende maskuline og det moddende feminine, samlet i et menneske. Og det her sted, der har jeg været. Og det er sådan en bog, der ligger op på toppen af et bjerg, med en masse trapper ned til en grøn eng, og den her eng bliver brandt på. Det er der bålet var.

SPEAKER_01 6:15

For de valgte jo at gå ind i det.

SPEAKER_02 6:17

De valgte valgt simpelthen at gå på bålet af, og det er jo det, det er blevet berømte for. Og jeg synes egentlig, at det er svært at finde, de helt rette formidlinger af, hvad det er, fordi de er forskellige. Og når man er på stedet, hvilket jeg også har været, så synes jeg, at det er tungste. Og jeg har været draget mod det, fordi jeg er dravet af Jesus og Maria Mardalena fortællingerne i den der form, hvor de repræsenterer det feminine og det maskuline, hvor det ikke for Jesus handlet om at skabe følgeskab, men om at skabe ledere, altså at man skulle tage lederskab over sit eget liv, at man skulle modne det feminine og det maskuline, og skulle slippe frygt, så man ikke længere kunne blive styret. Det var noget, jeg fandt ud af senere, monserat, hvor jeg nok skal fortælle om. Men det er sådan meget kærligere måde egent at se Jesusbudskab på. Men da jeg var der i Monsyret, der havde jeg høje forventninger, fordi på det tidspunkt havde jeg aldrig været i Monsorat tre gange. Og i møceret, som jeg fortæller om lige om lidt, oplever jeg det som blødhed af kærlighed, den her præsen, den her nærhed af Jesus og Jomfru Maria og den feminine kræft i Maria Marina. Den ser og ben i møceret af det, jeg oplevet.

SPEAKER_01 7:46

Og det er spanien. Og det er spange.

SPEAKER_02 7:50

Det er på den anden side af pøonærerne lige præcis. Og når man tager til monteret, så flyver man til Barcelona. Og måte ligger på den anden side af pionerne i Frankrig. Og da jeg var der, der fik jeg en tung fornemmelse. Og jeg har en følelse af, at måske bliver noget aktiveret og det tror jeg, det gjorde, fordi der var meget, der forandre, så da jeg kom hjem, og jeg har også været i mødes ret på samme tur. Men jeg har ikke brug for at komme tilbage der til. Det vibrer faktisk lidt for tænkt for mit system. Men måske ret der, der drages jeg til. Altså jeg har været der tre gange allerede på halv andet år. Jeg skal da til igen i november, og jeg kommer til at skulle dig til to gange om året rest af mit liv, tror jeg. Fordi, jeg føler mig helt, og så meget føler virkelig, at min sjældent kan komme igennem til mig. Jeg tror, det er det, jeg føler.

SPEAKER_01 8:52

Så det luise, det var lige forskelende for mig så ret og måske gør. Og nu har jeg jo hørt og snakke om det, når du har været afsted. Og jeg skal jo med. Det tror jeg, vi har fået sagt. Og jeg glæder mig simpelthen så meget, fordi jeg har bare kunne mærke det på dig, hver gang du er kommet tilbage. Den her energi og den her power, du kommet tilbage med og indsigter. Det har været helt fantastisk.

SPEAKER_02 9:15

Og jeg har, jeg har fortalt om lidt om den første tur, og lidt den anden tur på den anden podcast, jeg har med hjertet først, der har vi faktisk en, der har vi haft en samtale, mens jeg var deroppe. Og faktisk lige efter, at jeg har haft nogle af de her oplevelser. Så det her med at skulle samle oplevelserne i den her fortælling, det er super fedt. Det er super fedt også at kunne sige til dem, der er interesseret i retreetet, eller er interesseret i at tage der op og mærke energien selv, at kunne sige, at jeg prøver at høre det her afsnit, så det er min formidling og transmittering af energien, så men det kan være, at jeg skal starte med at fortælle om første gang. Det synes jeg gør det. Det var halv andet år siden, og det spirituelt var så ret nytt for mig. Jeg havde haft nogle oplevelser med omkring Særlig Maria Marte-Lena energien, fordi der var flere kliver, der så mig forbundet med den og jeg sådan, men hvordan var det nu, hun var samtidig med, at der var noget, der runget dybt dybt ned i mig, at der var noget i det her. Jesus har jeg følt en connection til, så jeg gik i gymnasiet og læst Bibelen, og hvor jeg virkelig følte, at jeg kunne mærke ham gennem de historier, jeg har læste, men jeg også en føles af, at det her var bare fortællinger. Altså de var ikke retvisne. Og det har jeg siden og fundet ud af, at Bibel blev skrevet omkring 300 år efter Jesus død af. Og det der interessant, det er, at nogle af de tekster, der også blev skrevet i den tid, som faktisk indeholder kvinder, fordi kvinder var også blandt hans disciple, og særligt Maria Mardalene. Var et meget nær, ikke bare disciple. Det siger jo, at de var i et heligt ægteskab sammen og repræsenterer sammen det feminine og det maskuline. Og der med, at det ene kan ikke ståen det andet. Det er ikke mening. Patriarkatet har aldrig været meningen i forhold til, at Jesu lærer. Det har været meningen, at det skulle være et heldigt ægteskab i hver af os af det feminine og det maskuline i sådan måden form. Og for at lige at fortælle, hvad det så er, så det forbrænget feminine ser vi rigtig meget af i verden. Det er manipulation det der med at være beregnende. Det er jo derfor, at kvinder kan være så farlige på ledelsesgangen. Det er jo fremme, hvor mange kvinde narcissister, der egentlig er, særligt i ledelse og på magtpositioner, fordi de kan game. De har ikke samme empati som mange andre mennesker. Det er sige faktisk, at de ikke rigtig føler empati, hvilket gør, at magtgamet er jo bare et game uden omkostninger. De form at spille det spil. Og det er den forbrængde feminine form, men også i de små hjemme og i vandskaber og sådan noget, hvor man kan finde på at manipulere. Bare fordi, at den feminine hjerne, hvis man kan sige det sådan, er i stand til det. Så det kræver, at man tage ansvar for sig selv. Fordi i den modle feminine form, så er det jo det livende, det fredskabende, det myndige os. Det her med, at vi er i stand til at tage ansvar for selv og vores omgivelser i den forstand, at hvis det her ikke skaber liv, hvis det dræner eller dræber liv, så er det forkert. Hvis det vækster og udvikler, så er det demod det feminine, hvor med det maskuline i den forvængende form er det aggressivitet. Det er magtbegærd, det er sådan, som vi kender det det hrakiske, hvor i den moddende form, der er det robustheden, og den her powerkræft. Man kan næsten mærke det. Det hæng og gang, det er det en kan ikke stå ud andet, men i den forbrængede form. Så det, vi ser i verden lige nu, det er jo det verden lyder under det. Det opgøret også, at vi er færdige med det maskuline i den forbrængende form. Så kommer det feminine ind i forbrænget form, og får nogle bestyrelsesposter på grund af der er lovgivningen, der sætter nogle regler på det i stedet for, at det bare smænder sammen naturligt, hvad jeg tror på, det kommer til.

SPEAKER_00 13:50

Ja.

SPEAKER_02 13:51

Men det var liges, jeg opdagede på det i den her periode, der dykkede meget ned i føle mig drage til Maria Marina og købte de her Maria Marena kort, som ligger lige her på bordet lige nu. Og fortæll om det, den ramte mig dybt, fordi jeg følte det så sandt. Og selvfølgelig var hun ikke bare en prostitueret, der salvede Jesu fødder, selvfølgelig var der en kvinde, altså en markant kvinde, for at være med til at formidle den læring. Så det var sådan, jeg følte den gang, og jeg var så øvrigt efter at komme tætter ind i det spirituelle, og særligt det her med englene.

SPEAKER_01 14:32

Men med det og lige hurtigt at sige, at det er jo også virkelig spændende det, du fortæller, fordi nu har jeg hørt det her også, og ved meget om det, men før jeg vidste om det, var det jo også den historie, jeg havde lært i religion, da jeg var lille, ikke, altså med, at det var Jesus og hans 12 discipline, og i hvert fald ikke noget om, at en af dem skulle være en kvinde. Nej. Og det er jo altså så spændende.

SPEAKER_02 14:56

Og det er så spændende, og noget, jeg synes, at tankevækde er, at i 1945, der blev der fundet de her glemte eller glemt skrifter. Og hvorfor ved vi ikke mere om det? Ikke? Altså, fordi her står der om Maria Marine. Her står der, at der var kvinde i disciplet. Men det er stadig, altså jeg er fra efter 45, der jeg afslør. Jeg er født i 1983, og jeg havde, jeg har ikke lært om det i kristendomsundervisning i religion. Hverken i gymnasiet eller i folkeskolen. Og på det tidspunkt, der ved man det jo, men det kommer stadig ikke med i læreren. Ja, det er jo tankeværgende. Det er tankevækkert. Jeg var så klar på at komme tæt på engene i den her tid, for jeg kunne mærke deres nærvær. Og jeg havde læst bøger af Kyle Graer blandt andet, og begyndte at gøre nogle af de ting, jeg lærte og talte til dem, og jeg kunne virkelig mærke dem. Og jeg har også begyndt at se konjekturerne. Og jeg var så øvrig efter at komme videre i det. Og så fandt jeg ud, at der var det her række healing, som jo netop er hele medlegen. Og jeg søgte og søgte for at finde ud af, hvor skulle jeg til hen. Og jeg vidste, jeg var på et retreat, og jeg har aldrig været på et, og jeg havde brug for at komme ved at hjemme. Jeg synes, min børn var store nok, og jeg har simpelthen brug for at mærke det, der bede på, fordi der var så meget, der bankede på. Jeg føler mig så kaldet, men jeg kunne bare ikke høre det. Og fordi de tre børn og hverdagen og vasketøjet og aftensmaden og alt det da ikke. Jeg følte mig virkelig kald til noget stilhed. Så hvad end der kaldte, det kunne nå mig. Og så googlede jeg rundt og finde retreet, altså række uddannelse som inde på majorka eller et sted ned i Portugal, hvor man også kunne lære tale med dyr samtidig. Det synes jeg også var vildt interessant. Det var ikke rigtig de dato. Og lige pludselig så kom det her med man ser ret, som jeg ikke er andet, der var. Men ordet Maria Marina var nævnt.

SPEAKER_01 17:17

Det var på den måde så ok.

SPEAKER_02 17:19

Det var på den måde. Så jeg ringede til at rækesteren, og på det her tidspunkt, der var det det, der dragede mig. Og vi skulle ud og vandre op til en grotte, hvor hun var. Og det, jeg jo også havde fået med af fortalingen var, at hun var flybtet efter Jesus henrættelse af Maria Magdalena. Lige præcis og gemt i grotter rundt omkring. Det er også noget, af det Montsor Gyer er kendt for, og det er også noget, det er månder kendt for, at skjule Maria Marta Lena hendes følge. Og det kaldt helt vildt på mig. Og jeg var sådan, at jeg skal med, jeg gør det. Og så rejste jeg sted i kort tid efter. Og jeg kan huske, at jeg sad i flyden, og jeg glædede mig helt vildt. Også bare til at være lene, hvis du skulle have vores egen lejlighed, det som jeg skal på Mikro Treet og ligge. Det var jo magisk for mig. Og jeg kan huske, at jeg sad der vindusplads, og ved siden af mig, der sad en kvinde, en ung kvinde, i starte 20. tror jeg med sit strikket. Og jeg bliver ramt af en såmodighed. Jeg bliver så ked af det og soveful og længsetful, og jeg begynder at tænke, at jeg kan ikke bare tage frem mit barn, og så skal jeg ikke sen før. Men o kan de undvær mig. Og så skete der noget. Og det er det jo det, der er ved at blive vedst. Og det er som om, at man på en eller anden måde lykkede at se sig selv lidt ud fra det. Og lige pludselig der tog af mig selv, jeg tænkte, men sådan har jeg det faktisk overhovedet ikke. Jeg glæder mig helt vildt. Og jeg sidder og hørte den her lyd på, jeg har glædet mig til at høre. Så hvorfor jeg ramte det her? Og så kiggede jeg til siden, og så sidder den her kvinde og kigger længst fuldt ud af mit vindue. Og lige der gik det op for mig, at det var hensov og særligt jeg følge det. Bare det blik, hun havde, og hvor jeg tænkte, er det din far, er din kæreste? Hvad er det, du efterlader her i Københavns Lufthavn. Og jeg havde lært sådan at sige, er det mitt? Nej, det er ikke mit. Jeg sender tilbage til afsendet med bevidsthed, og skylder mig igennem med det hvide lys. Og så brugt alt, hvad jeg havde lært, fordi jeg er en pat, som betyder, at man mærker andres følelser. Og så virkede det. Det var så fedt. Og så hørt jeg videre på mit lydbår en gang imellem undervejs, som der bare ramt af den der sortet og kigget af venten og tænkte, nej, min børn. Jeg er ved hjem til mine børn. Og tog mig sådan et og tænkte, at jeg skal for retreet. Og hver gang var det, når hun kiggede af mit vindue. Så det startede allerede der. Og da vi så andet viser sig, at der var kun to med på retreet ud over mig. Og vi kørte der sted og stoppede ved et supermarked Marketonia, hvor jeg også kommer til at stoppe på retreet for vejen ned her, fordi det er der, vi køber med til at fylde køleskabet, hvis man ikke føbser mad på restaurant og cafeter og på bjerget. Og jeg var så slåen land, fordi jeg var i Spanien alene. Jeg skulle bare spise alt, hvad jeg havde lyst til. Og jeg følte den der indkøbsborg, og jeg havde stadig huske på meget de andre grinet, da jeg kom ud med den, fordi jeg var vant til at handle ind til fem mennesker, ikke. Og jeg kunne godt se det komiske i det, og jeg havde også mange bære på laget til mig og god livlig. Jeg aldrig ved kun noget for spist alt muligt. Og vi kommer op på bjerget, og det er magisk. Det ene hårdnåle sving efter det andet, og man kan bare. Jeg kunne begynde at mærke energien allerede der, altså som øje at køre ind igennem en portal. Altså der er den blød. Det er det bedste, hvor jeg kan finde. Det er blødhed. Og vi kommer derop. Og det er så smugt. Og jeg har noget med bjerge. Altså, jeg har det, jeg har det dybt i mig. Jeg triver så godt i bjerge, og jeg har brug for bjerge. Der forvejser jeg også, når vi skal på sommerferie sådan noget til steder med bjerge. Og de her bjerge, de har en helt anderledes form, men jeg har nogenset at set.

SPEAKER_01 21:39

De er bløde nærmest. Alle det er. Så de ligner nærmest ikke de andre bjerge i spanier. Det gør de ikke, og de har også en anden farve.

SPEAKER_02 21:48

De er mere så lærfarvede. Altså, så det er som lidt som at køre ind i en anden verden, og det virker, guddomigt og magisk. Og vi kom ind i fik tildelt vores lejlighed. Og jeg havde meget bagage, og det var ikke min bagage, fordi jeg havde sådan kun lidt kuffert. Det var alt det der mad, jeg skulle slæbe på. Og vanden og sådan noget. Og jeg var det slæbt op, og de andre sidde og hjælpe mig, og så kom jeg ind i min lejlighed. Og på det her tidspunkt, der levede jeg et liv, hvor jeg var i forvant til noget luksus. Det var det liv, jeg havde bygget op. Jeg kom fra en stilling, hvor jeg fik en god løn. Jeg havde været kommersiel direktør, og det fylde af en rigtig god løn med. Og vi havde to sommerhuse og to biler. Og vi rejste, så var det lækkert. Store panoramavinduer og masser af udsigt. Og det, der så skete her, er, at I måtseret, der er det også den åndelige føde. Det er den åndelige føde, man kommer for, så der jeg trådt ind i den her lille lejhed, som jo er ganske fint. Det kan jo set nu. Men det var slet ikke op til min standard. Og jeg tænkt, staklet mig. Hvad er det her? Nu kommer jeg og har brugt 12-13.000 kr. på det her til mig selv. Og så skal jeg bo i den her lille lejlighed, hvor der ikke er nogen, der har gjort så vildt ud med indretningen. Og så kiggede jeg ind, der var ikke fri udsyn. Men kiggede ind i den næste bygning, hvilket faktisk er en rigtig smuk bygning. Og man kunne også set lidt bjerge. Hvilket faktisk er rigtig fint. Jeg har boet i den lejlighed mag til siden med min mand, og der var det sådan set rigtig fint. Men lige der, der var jeg ikke til freds. Jeg fik fat i min søde rækkemester her, og fik forklaret det, at det gik jeg altså ikke. Jeg blev nødt til at have et andet sted at bo. Og det var altså også fordi, at det der med det frie udsyn, det er noget, jeg gået for opdag i siden, også i tidligere inkarnationer, at jeg har været en spærre. Og jeg har altså brug for at kunne se hjemmen. Det har i hvert fald på det tidspunkt, hvor jeg ikke var længere i min egen helg. Og så får jeg en anden lejlighed, og her har jeg udsigt til katedralen, og det er bare så dejligt, og jeg får flyttet lidt rundt på møblen og få lagt en dub på, og jeg har købt sterlig til sætter på bordet, og jeg har noget perks te med, og min Maria Mardalena kår, og så er det bare lækkert. Og det, der med der lidt skarpet, det gør altså også, at jeg er ved at udvælge noget mega lækkre tekopper, til mine retreetgæster, så de får deres egen, mega skøn tekop, og så får de en lille gave med noget pærks te i os, så man rigtig kan sidde bare og lande i det der. Og ellers er det altså okay veludstyret.

SPEAKER_01 25:11

Men det er det her, hvor vi også skal have?

SPEAKER_02 25:13

Det her, hvor vi skal have, det er præcis de lejligheder, vi skal få i. Og jeg fik slæbt alt min mad med derover os. Altså det i sig selv, synes jeg også var sådan for mig. Det er så sjovt at gik tilbage på nu. Jeg var jo et andet menneske den dag. Men da vi så, den der dag, vi var ankommet, så kommer vi over i katedralen til aftenvestbar. Det hedder, det er sådan en masse, det er den bønd kalder man det. Og munkene i synger. Og lige nu, der får jeg kuldysninger. Og jeg skal finde ordene, fordi jeg kommer ind i den igen. Jeg sidder her på kirkepænken i den her smukke katedral med et år lavet af det ligner guld. Jeg har aldrig set noget lignende. Altså et år som det. Og hele udsmykningen, og jeg har været i mange katedraler, for jeg draget af dem, men jeg er relativt hurtigt ude af dem igen, fordi jeg synes, de har en dystre energi og en tung energi, men jeg er fascineret af historien. Den har en dejlig energi. Og de her munke.

SPEAKER_01 26:21

Det er dem, der synger. Du har spillet det for mig.

SPEAKER_02 26:24

Ja, jeg har, og jeg har optaget så smugt. Og det er så smukt. Og det er siger. Det synger sjældent til livet.

SPEAKER_01 26:33

Det er sådan munkene, der synger.

SPEAKER_02 26:35

Det er munkene, der synger. Og det er mænd. Og det er mænd af. Og det hedder Bediktsorden. Det er sådan en, der er ikke mange at dem rundt om i verden, og det er en rimelig hæftig, og det er sin det skal igennem, hvor vi er optaget, fordi de skal synge. Så det er Gud værdigt. Og det gør de. Og der er også et drengekor, der holder til på stedet, så fra de helt små, så flytter de ind i det her kloster og synger og rejser verden rundt. Og de synger også om aften til bønder. Og her den første aften, der kunne jeg godt, jeg har svært blandt andet. Fordi mit nævnesystem var stadigvæk sådan lidt flosset. Og selvom jeg var i gang med min opbågning, så var jeg jo slet ikke lige så langt, som jeg troede, jeg var. Fordi det, der sker, at vi får en masse ting at vide, og så gør vi en masse, og så begynder vi at meditere, og så begynder vi at tænke på den måde, vi får vide, vi skal tænke, og sådan noget, og så sker der noget. Men derf til at integrere det, det er noget andet. Og det var det, der skete for mig. Så jeg kunne godt mærke, at det var dejligt og sidde der, men jeg havde også, jeg glædet mig til at komme tilbage til lejligheden, og være bare helt alene og sådan noget afkland der på. Og det gjorde jeg. Og jeg fik at vide, at næste morgen, der er mødsvig, fordi det er ved minder det 730 og morgenbøn, og det er der, man kan få lov at komme ind og røre den her sorte Madonnefigur, for det er det stedet er kendt for. Det er, at den her sorte madonne, nu sidder jeg med figuren her i, eller en kopi af figuren i min hånd, fordi den har jeg købt, og har den med hjem, og den har jeg tæt på mig, når jeg arbejder især og når jeg mediterer. Og ogen har fundet en grotte i den her figur.

SPEAKER_01 28:25

Okay, fordi jeg har jo tit spekuleret på, hvad er det egentlig, for vi har jo haft hende, når vi har lavet nogle ting nogle gange. Vi har lavet nogle brænd og forskellige ting sådan. Jeg har haft hende med, og jeg har ikke altid lige forstået helt sammenhæng, men nu forstår jeg det.

SPEAKER_02 28:40

Det er simpelthen en kopi af den figur, der blev fundet i den her hellige grotte, som er et af de steder, man besøger.

SPEAKER_01 28:46

På grund af Maria Magdalena. På grund af Jomfru Maria. Og grund af Jomfru Maria.

SPEAKER_02 28:52

Fordi det, der skete med det sted her, var, at hun blev fundet i den her grote. Og de to mænd, der fandt hende, de prøv at bæende ned til byen. Men historien går på, at da de nåede til det sted på bjerget, hvor katedralen og kloster med den her lille by i dag, så kunne hun ikke transporteres videre. Så det de gjorde, det var at sige, at så må vi jo bygge et sted, der er Maria eller Jomfru Maria værdige her. Så de byggede den her katedral op omkring figuren, og hele den her munkeården opstår omkring, og det er længere oppe i bjerget, faktisk i den anden retning af gråten, hvor Maria Marena og hendes følge mener sig være gemt. Og Maria Marinergrotten er, så det er så særligt det, at der er to gråter med den her meget hellig, stærke feminin energi, som også har forskellig kvalitet og aktiverer forskelligt. Men den her figur, den er i kirken nu, så når du sidder på kirkebænken, så kan du se den indramet i du rummer om bag ved, og er du til morgenbøndet, så efter munkesen er slut, så kan du stille dig i en kø, og så kan du komme om og for lov at sætte din hånd på den kubbel, som Jesus brænder, der sidder på Hendes skød holdet. Og det var de jo, det var de spant på de her række deltagere. Og vi skulle møde kl. 37 næste morgen. Det var frivilligt. Og da de kl. 37 næste morgen havde været til morgenbøn og stod i kortkøet og komme ind og få den oplevelse, så lå jeg i med sen og sov. Og jeg havde set afgladende ind til sent, og jeg havde haft den bedsten med alle mine lækker. Og jeg kunne så længe. Så det gjorde jeg. Og set i bakspejlede, så har mit hjerte været lukket for den energi. Fordi jeg kan huske, at jeg havde en følelse af, but, jeg føler mig, at Jomprém Maria var hejpet. Det sagde mig ikke så meget, det her med hinanden. Og jeg kan se noget det, som om, at hjertet var lukket og modtage den her ultimative, ubetinget moderlig kærlighed. Og vi lavede række der om den, og jeg var sådan, og jeg glæder mig, at vi er færdige, for vi skal op på blæret. Jeg skal ind i den, Maria Marinegråt. Det er det, jeg er her for, række kunne jeg tage vores som helst, jeg skal op i den grotte.

SPEAKER_01 31:25

Jeg skal lige spørge om noget. Vil det sige, at du lærte at lave række her. Det var det et kursus simpelthen. Det var uddannelsen. Det var uddannelsen, okay.

SPEAKER_02 31:36

Men der var tåvet, da dagen var slut, vi kunne ikke komme op på bjerget. Banen var lukket. Man kan faktisk gå derop, det vidste jeg ikke den gange. Men man kunne også tage en bjergban, og den var lukket på grund af tungen, så vi kunne ikke komme derop. Det synes jeg også var ret sådan for mig, fordi jeg var komme for at vandre. Jeg ville have noget med sjovt. Elsker vandre i bjergen, og så skulle jeg deroppe. Jeg var så drævet. Og så skulle jeg bare blive der i den her lille bjergbyen og gå i kirke. Det synes jeg også var sådan for mig. Der er også nogle museer, der, og jeg gik også på det museum. Og så om aften, så skete jeg noget. Det der med, så var det som om, at den der munkesang, der fik mig lige lidt mere. Den fik lige skrædet lidt mere af mit forsvar af, og mit sjæl fik lidt mere plads. Så næsten morgen, der tænkte jeg, ok, jeg tager med til den her morgenbøn. Og det gjorde jeg, og jeg stilte mig om foran den her figur, da det blev min tur. Så knæler man og sætter sin hånd på kublen, og jeg var stadig der, hvor jeg synes, det var, ja jeg er turist. Jeg skal nok gøre det. Men da jeg gjorde, der sket der noget. Jeg har det sådan, at jorden en gang imellem, så svinder en omgang. Altså når min bevidsthed skifter, og jeg skifte dimensioner eller hvad, det er faktisk ikke sikker på, hvad det er sker. Men når jeg går i en sjærligt måde på en eller anden måde, så spænder jorden omgang. Og det gjorde den der, og det havde jeg oplevet før. Så jeg vidste godt, at det var særligt. Men det var som om hele luften omkring mig fik en anden konsistens, og jeg var ramt. P mit hjertet. Og jeg vidste ikke helt, hvad det var. Men der var noget, der skiftede lige der. Og jeg tråd til siden, så den næsten kunne komme til, men jeg blev stående. Og stirede på den her figur og tænkte, hvad sker der? Hvad er lige sket? Uden at kunne forstå det, fordi det er en proces. Det er også derfor, man skal være i nogle dage. Den der, der kommer en dag og tager sted det nok. Der er et kapel om dag figuren, hvor man så stadigvæk har adgang til det, og det er rigtig fint og yndigt og der blomster, og man kan sidde og meditere eller bed. Det er sådan sted, hvor både spirituelle og katoliker og kristne, altså alle mulige kommer der. Og det er også ret fedt. Altså et række ved en katolsk katedral.

SPEAKER_01 34:30

Ja det fordi i række er jo japansk? Ja.

SPEAKER_02 34:36

Og det jo spirituelt, det er jo okult for de mest troende kristne. Det ville i hvert fald ikke havde gået den gange. Nej, og det ville ikke gøre mange steder fortsat, men det er virtualt hotspot. Der var tået den dag også, der kom vi heller ikke nogen steder. Men det var som om, det var okay, fordi nu ville jeg rigtig gerne i kirke morgen og aften, og vi havde rækkealingen, og vi mediterede, og jeg havde lært af Tina Kestine, min første klæder, som der også afstemet med og min egen opfordring her i podcasten. Og hun havde lært mig en meditation, hvor jeg kunne gå ind i mit hjerte. Og første gange gjorde det, så gik jeg ind i af døren i mit hjertet chakra, og da var Maria Marina. Og jeg kollapsede som en bod klud på fødderne af det. Og hun står mig overhovedet og sagde alt det godt. Og da jeg kom ud af den meditation, så var jeg en år, altså det er det nog måneder før jeg så rætte. Jeg tænkte, altså det var en af de store oplevelser for mig også. Så jeg kunne gå ind i det hjertesjaker efterhånden, så kunne jeg nærmest stå op dagen. I dag er det nogle helt andre oplevelser, jeg har, når jeg møde hende og dem derinde. Og for beskedet og budskaber, men der, der var det virkelig de første spillsskridt. Og det, der skete, var, at efter den der morgen, hvor det var skiftet, og jeg stod bare klar de næste morgen, der gik fire dage, hvor der var tåret, og jeg ikke kunne gøre det jeg kom for. Men det var okay. Jeg sad klar, når jeg begyndte at senge både i morgen og aften. Og integreret. Der var ro til at integrere det af oplevet. Og så på et tidspunkt har vi en meditation på kurset, hvor så en længere meditation, hvor jeg netop går ind i mit hjertesakre, fordi jeg kommer i tanker om Gud. Det kan godt være, jeg ikke kan godt for møde hende ved grotten ved hendes energi, men jeg kan da gå ind og møde hende i mit hjertesakre, og spørge til, hvad er det? Hvorfor har jeg været så lukket for den her Jomfreie energi? Og hvad er det, der rammer mig lige nu? Og det gjorde jeg, at jeg mediteret mig ind, jeg stod ved døren, jeg åbnede ind til hjertesakret og det rum, jeg har derinde, det er sådan en grøn enk med græs, og så der bjerge og blåt hav i baggrunden. Og der er sådan lille grudstil, der før hen til en stor kampesten, og det er der, jeg har mødt hind. Og så der gik jeg ind. Men hun var ikke alene nu. Hun stod på den ene side, og Jesus stod på den anden side, og i midten her af kampesten, der står lidt moderia, Jomfre Maria og smilede til mig. Et en forstået, varmt smil. Og jeg ved ikke med lytten, når jeg kender den der følelse af, når så store ting sker i en meditation, hvor man blev helt bange for at forlader det. Fe ved, at det her er vigtigt, og så havde jeg det virkelig. Jeg følte en form for konstration i at fastholde det, og prøvet at være tænker og forstå, hvad det bare, jeg opgav, fordi hvis jeg begyndt at tænke, så er jeg ude af det. Det var mere kærligheden. Og det var sådan velkommen hjem og mit hjertes brand, åbent lige der til at modtage den her kærlighed, og det har forandret mig. Det har gjort mig mere til mig, altså ind i min kerne, den jeg er min selverne. Det skiftet. Jeg tog et kvantet spring den dag.

SPEAKER_01 38:44

Det er de dag, men også den her dag. Så på en måde, så er det ligesom, at du råd igennem en masse lag, som der var kommet på dig igennem dit liv, eller hvad skal man sige, som ligesom forsvandt, så du kommer tættere ind i din kerne, som du siger. Jeg kunne føle dig selv, jeg har mærke dig selv.

SPEAKER_02 39:07

Ja, hvordan kan jeg forklare det? Du kender, følelsen, at jeg var dygt forelsket. Men det var en følelse af, at den her forældse var ikke afhængig af nogens om mig. Den var så ubetinget. Jeg var bære i den her kærlighed. Som om jeg forstår mit ophav. Altså at det forstå, at jeg aldrig kan afskæres fra den. At det er en kilde, der bare flyder inde i mig. Jeg behøver ikke trække kærlighed fra andre mennesker for at have kærlighed. Ofte giver vi kærlighed for at få kærlighed, for hvis ikke et andet mennesker giver os kærlighed, så har vi ikke kærlighed, og vi har brug for kærlighed. Men når vi forbinder os til den rene kilde, som er fra vores hjerte og ind i den gøddommenlige kilde livskilden. Gud alt er skabt af, hvor anden man vælger kærde det, når man har sluttet den kapel til, så har vi kærlighed uanset hvad, og det er den ubetænket kærlighed. Og vi kan altid finde tilbage i den, også når det er svært. Det kender du jo også rigtig godt det der med, at vi kan have svære perioder, hvor vi lige pludselig kommer i tanker om Gud. Jeg kan jo meditere, jeg kan jo forbinde mig. Jeg kan gå i naturen. Jeg kan rent faktisk gå ind i mit hjerte, og så jeg forbundet igen. Og det oplevede jeg for første gang, der. Og næste dag, der var tåen lett. Og det var i mars. Jeg vidste ikke, at det her var en risiko i mars. Men det var, som det skulle være. Og det havde jeg ikke fået at jeg kom efter. Så bare komme op på det bjerg og mediter ved Maria Mardalena. Så havde jeg ikke prøvet, det i den her styrke, som jeg fik. Det var så god dømme lidt orkestreret. Og det her lille rækkehold vidste godt, hvor i øvrigt jeg bare efter og kom derop, og da rækkemester netop sagde, at nu kan vi komme derop. Så følte jeg ikke, at jeg skulle op til Maria Mardalena gråten. Jeg fik ned til Jomfru Mariagroten. Det var det, der kaldt allermest på mig. Jeg følte så stor en forbindelse og kærlighed til hin. Jeg havde købt den her lille figur, jeg har her i de her dage, hvor jeg kun kunne komme på museerne og komme i kirker. Sådan ved også bare at være i den energi og styrke den energi og få historien om stedet og sådan noget. Og den figur havde jeg med, og den satte jeg foran hinanden for en det lille alter der nede, der bygget en lille bitte kirke op omkring den grote dernede. Og det styrkelbar det hele endnu mere. Og så næste dag var vi oppe ved Maria Marina Gold. Og det var også bare den der bløjnd. Den der lære, lækre energi, som jeg er altså en hjemlig energi, en genkendelse, som jeg også havde forventet, at det var. Men jeg har forventet, jeg havde ikke forventet at få den aktivering og modling, inden jeg var der. Men da vi så tog hjem, så var jeg også glad for at komme skuld hjem, fordi nu sagnede jeg min børn. Og jeg var så klar på at komme hjem og leve livet fra det sted, jeg var nu. Og vi ankom til lufthavnen, og jeg var den eneste, der ikke skulle være en kørt indtirket, så jeg kunne gå tidligt ind i terminalen før de andre. Og det var kl. 6 om måned eller sådan noget. Jeg har selv sørget for at afgange for mit retreet. Det altså, så vi også får vores nattov, fordi det der, der kørte vi kl. 4 morgen og sådan noget fra bjerget. Så bare så låne luft her. Men det gav mig noget tid derinde, og jeg prøvede at høre mit Lydbog, og det kunne mærke, det skulle jeg ikke, og jeg havde købt et notesbog på det der museum og vidste ikke rigtigt, hvorfor, for jeg havde et notusbå med. Og det var her, hvor du begyndte at skrive. Det var her, jeg begyndte at skrive. Så jeg tog bogen og begyndte at tegne lidt, og det har jeg ikke gjort i mange år. Det har tegnet var et rødnet, et tre med et rydnet. Altså, hvad det livet handler om. Og hvor det kom fra, det vidste jeg ikke, men jeg blev de pludselig de andre, der ude og væk med den her notesblok. Og så skulle vi ind i flyet, og de andre, de havde fået plads forrest i flyet, og min plads var nede bærst. Og der var en fejl i den flybillet, jeg havde bestilt. Hvis ikke vil sige, at jeg faktisk blev købt flybillet to gange, fordi jeg havde købt forkert, så jeg købte min flybillet så set. Det var nok også derfor, at jeg ikke miket sig ud med de andre. Jeg råd helt ned bag ved et svensk fodboldhold. Og de havde tydeligvis taget byen hele natten, og de havde ikke været såg endet. Og det sad jeg sammen med, jeg sad i vinduspladsen, og foran og bag ved mig, og ved siden af mig. Så sad der fuldde svensker. Og de snakkede. Og råbt, og træneren trøvede og tys og tisk på dem, og det var det sådan, og intet varkede. Så jeg kunne ikke hører mig lyd på. Så hvad skulle jeg gøre, jeg legde nam, jeg tog mit notusblok fra, og så begyndte jeg at skrive, der gik ud på og tegnet. Og her der spandt sjoven virkelig omgang. Og så landet vi klar tre timer efter, så kommer jeg til mig selv. Og det er som om den tid, den var væk. Men det, jeg havde skrevet og tegnet i den blok, jeg havde. Jeg har tegnet en kroppe. Og en masse celler i den her kroppe, hvor vi som mennesker er som cellerne med en celle med brand, og livsenergien flyder i blodstrømmen i blødban, og hvorvidt vi er i stand til at modtage livsenergen den goddønlige energi, altså livs skilden, det handler om, hvorvidt vores membran er blød, eller om det sitter. At når vi er stresset, når vi er bange, når vi er for bekymret for, hvad andre tænker i alle de der ting, så står vores membran og sitre. Når vi er i vores blødhed, når vi netop mediterer, når vi tror mod selv, når vi hjem i selv og er sjældent forbundet. Fordi når vi er det, så er vi sådan set ikke bange for noget. Så er der ikke nogen angst. Så er vi bløde, og så kan vi modtage livskilden, livsenergen. Og vi kan godt leve selv. Vi kan få et minimum, som gør, at der stadig er, at vi stadig besjæler vores krops. Men det er også det her, og det gør vores frekvælds meget laver. Og der er også andre ting i det her, jeg kommer til at skreve en bog om det dag. Det bliver nødt til at med i de her sider. Men jeg fik også vist, hvordan vi ligesom er evolutionært handler så om, hvor er vi ved at bevæge os ind i den her krops hjerte. Men afhængig af hvor vi er på kloden, er vi forskellige steder på den her kroppe, men vi i Danmark eksempelvis og vuller os op imod hjertet. Og det var en kæmpe oplevelse for mig at vågne op i Københavns Lufthavn og tænkte, hvor jeg har været. Og kiggle på de her elve sider, tror jeg, at det var, jeg havde siddet og skrevet og tegnet. Og de der svenske, de legnede stadig. Nogle var faldt i søvn, det havde jeg aldrig opdaget. Men det var det, der skete på min første Monserrettor, og det ændrede min verden, og det ændrede mig. Et halvt år senere, der var jeg der igen. Og der fik jeg endnu større oplevelser. Og det Løise fortæller jeg om i næste afsnit, når det er Monserret besødet nummer to. Så her med kan jeg sige, at hvad gjorde må mig, det ændrede. Det vibrerede mig op. Det giver mig kvandtesprænge i min spirituelle udvikling, men på en måde, hvor jeg ikke flyver væk. Jeg synes, den er meget jorden, fordi det er de her energier, Kristusenergiven, Maria energien. Den handler om at være menneske på jord, ikke om at være sjældent adskelt fra en krop. Det fortæller jeg meget mere om i næste afsnit, Louise. Har du nogle spørgsmål, du tænker, som du tænker, lytterne måske har, alt som du har, inden vi lukker ned på det her afsnit.

SPEAKER_01 47:58

Nej, men jeg synes, at det har bare været så spændende at høre om det. Og også virkelig lige fået et billede af, hvad er det her sted, og hvor er det hen og så videre. Det har virkelig givet meget klarhed i forhold til det, så det er jeg virkelig glad for. Dejligt.

SPEAKER_02 48:16

Dejligt, Louise, men jeg tænker særligt den næste gang, fordi kan du huske, jeg var jeg både i Mærker. Og du bor jo i mærker det. Og vi var ødelagte i knæbbække to, for vi har virkelig været under the cosmic weather, og Ittet har formentlig mærket, at det er det gamle det her ved at blive brugt ned, for noget nyt kan voks frem. Og det gælder i det ydre, men det gælder også i vores indre. Og vi har i den grad været i byggerrådet, kan man sige.

SPEAKER_01 48:50

Det var virkelig den måde, vi lærte hinanden gig.

SPEAKER_02 48:52

Det var det.

SPEAKER_01 48:53

Det var det. Hvis det ikke var dig, så var det meget omvendt. Jeg har ikke lavet i den periode, ja.

SPEAKER_02 48:59

Og jeg ante ikke, hvor jeg så gør mig selv. Og lige pludselig så kom det ned dumpenet i hovedet på mig, at jeg skulle til monteret.

SPEAKER_01 49:06

Ja, og du havde jo kommet til at købe dem forkerte billedet i der til forkænkelse.

SPEAKER_02 49:09

Og det var det hele, det var søsført. Fordi jeg tænkte, og jeg fik den tænkte, at jeg kan da ikke bare tillade mig tage til monteret, og kan jeg det. Hvad koster det? Altså, hvor mange penge kan jeg tillade mig at bruge for mig selv lige nu. Og så kiggede jeg på det, hvad koste en lejlighed og så, nej, det er da ikke så meget. Flybelt lidt, hvor det går da fint billede. Jamen altså. Så skrev jeg til min mand og sagde, hvor smute i fem dage. Det er vigtigt. Og han ved godt, hvad man så ret gør for mig, så han sagde ja. Og jeg fandt jo senere ud af, at det var ikke et hostle takeover, det var et friendligt takeover. Og det kan de jo, når vi brænder så meget op til at få den hjælp, vi skal have fra vores guider og fra det Guddomige. Så kan de jo gøre. Altså så kan de jo ændre vores opdelse. Så det simpelthen skab sygst for styrelser. Det var slet ikke det, det kostede. Jeg havde aldrig gjort det, hvis jeg havde vidste, hvad det kostede. Og vi brændede sådan så lavet, da jeg ankom til Børs Luna Lufthavnen, og jeg kørte op gennem hårdnåsvængen i en bil, der var alt for dyr, og fordi jeg skulle broke mig over, det var det nødt og blive mørkt, og jeg var mere bange, og jeg følge, jeg blev jag end bjergede der dagen efter går at gå, og jeg bræder bare så lavt. Og det her sted, det skulle jo redde mig, men i stedet for at være ude i grødterne, der sad jeg og arbejdet på min computer med lejligheden. Indtil Jomfru Maria Figuren blev levende for mig i katedralen, og det ændrede igen alt. Og det var altså bare en dag. Næste dag skete der næsten endnu større ting. Og det fortæller jeg om næste gang. Og har I lyst til at tage med foret retreatet, så kan I læse mere på det link, der er her i teksten, og I kan også gå ind på min hjemmeside med brødvig.dk. Og I er velkommen til at ringe til mig. Det havde jeg selv brug for, inden jeg bookede det her række retreat dengang. Jeg havde brug for at få stillet mit spørgsmål. Så mit nummer står på hjemmesiden, ringer mig op, eller sendt mig et mail ved et tidspunkt, der passer jeg. Så tager vi snakken, så kan I komme med Louise om mig. Louisa, har du lyst til lige at fortælle lidt om de altså, fordi vi har et lokale, jeg har slet ikke fortaltet. Ford det, vi skal, det er, at vi skal helt ind i de her energier, og jeg har et undervisningsvokale til rådighed, hvor vi netop kan meditere sammen, og hvor jeg guider meditationerne, og hvor vi også kan dele de oplevelser, vi har, og hvor jeg er med til at holde rum for den her blødhed, der gør, at vi netop kan tage imod de energier, der er hero og integrer det, og er et trygt rum i forhold til, hvad sker der så med os, når vi er der. Men du er jo ekspert i både yoga, men også nervosystemet i det her, så du er med til at gøre, at vi kan få den her blødhed i det kropsligt med nogle stræk. Har du lyst til bare det kort og fortælle, hvordan hvordan kroppen kan være med til at skabe blød.

SPEAKER_01 52:20

Ja, men altså det er jo det her med, at vi skal også skal mærke kroppen. Og det er jo ofte, så kører vi bare der ud af. Det har vi snakket om før. Så det her med at komme ind og lave nogle blædstræk og få nedreguleret vores nervøsystem ved at sådan bare mærke kroppen, inden vi også mediterer, det gør rigtig meget, fordi nogle gange, når vi kommer ud fra, og vi skal ind og meditere, så har vi måske alt muligt, og så føler vi slet ikke, at vi kan finde den her stilhed og blidhed. Men i det, at vi lige får bevæget os lidt, lavet nogle strække så videre, så er det faktisk ofte nemmere at komme ind i meditationen, når vi har kroppen med. Det er tak.

SPEAKER_02 53:03

Og jeg vil bare lige fortælle lytterne, fordi Lise og jeg har lavet det afsnit, hvor Louise har helbred sig selv for at få kræft. Vi er blandt andet meditation. Og det her den holistiske tilgang. Og det vil sige, at hvis nogle af jer er nede, som har sygdomme. Så har Liget så sød at sige, at hun gerne vil guide dig ind i, hvordan du kan meditere, hvor du simpelthen kan gå ind og tale med din sygdomme. Jeg så kan hjælpe til med at hære af dig selv. Så nu er gjort. Så må det er stort. Jeg glæder mig rigtig meget. Og det kan jeg også. Kære lygender tak for nu. Jeg ønsker en dejlig dag, og jeg glæder mig til at fortælle rækken af historien.