Episode Player

Landskab og hav i bevægelse med arkitekt Sara Chire Jensen

Noget mellem øerne

Noget mellem øerne
Landskab og hav i bevægelse med arkitekt Sara Chire Jensen
Oct 19, 2025 Season 1 Episode 15
Geopark Det Sydfynske Øhav

På den sydlige del af Langeland mødes land og hav i et opgør. Her, hvor jorden engang blev vundet fra vandet bag høje diger og pumpestationer, står landskabet nu igen på tærsklen til forandring. For havet stiger, og det gør grundvandet også. Og langsomt minder naturen os om, at grænsen mellem land og vand aldrig har været fast.

I dette afsnit af Noget Mellem Øerne møder vi arkitekt Sara Chire Jensen, som i sit projekt The Sea That Shapes Us undersøger, hvordan vi kan lære at læse og fortælle landskaber på ny. Med udgangspunkt i det sydlige Langeland dykker hun ned i de inddæmmede jorders historie. Fra menneskets stolte ingeniørkunst til fremtidens nødvendige tilpasninger.

Sammen med Sara taler vi om, hvordan havet former os. Ikke kun fysisk, men også i vores måde at forstå naturen og os selv på. For måske handler fremtidens landskab ikke om at kontrollere vandet, men om at forstå, hvordan vi selv er en del af dets bevægelse.