Hvad er geoparken?

Hvad vil det egentlig sige at være UNESCO Global Geopark? I dette afsnit af Noget Mellem Øerne går vi ombord på det gamle fragtskib Fortuna og dykker ned i fortællingen om Geopark Det Sydfynske Øhav. Vi undersøger, hvorfor netop dette oversvømmede istidslandskab er udpeget som geopark i verdensklasse, og hvordan geologien hænger uløseligt sammen med områdets kultur, historie og fremtid. Geolog Line Bruun Nicolaisen og sekretariatsleder Rasmus Elmquist Kasper ser på kriterierne bag udnævnelsen og den særlige sydfynske geologi.

Transcript

Speak 0:02
Noene steder bærer på mere end man lige ser. De stejle bakker og øernes form, livet under havoverfladen, eller den lille klump lær, der gemmer på et helt klimaarkiv. I noget mellem øerne, dykker vi ned i det, der ligger bag landskabet i UNESCO Global Geopark, det sydfynske øharv. Og alt det, der er formet det. Is, hav, mennesker og idéer. Vi er din bærer. Jeg hedder Line Brun Nikolajsen, og jeg er geolog i Geoparkens sekretariat, og altid klar med en steg i lommene. Og med mig har jeg Rasmus Enqvist Kasper, sekretær, med blæt og filosof, med blæt og kætter, med blik for det store perspektiv. Sammen inviterer vi formidlere, forskere og nysgerrige huder med på opdagelse i fortidens spor og nutidens sammenhængen, for at forstå lidt mere af, hvordan vi selv hænger sammen med alt det mellem øerne. Og ikke mindst, hvordan vi passer på det for fremtiden. 

Rasmus, nu har vi sættet os ned i lastrummet faktisk af det her fine træskib, Fortuna. Hvorfor har vi det? 

Interview 1:46
Jamen, vi 

Speak 1:47
sidder nede i lastrummet 

Interview 1:48
på et gammelt fragtskib. Sådan en helt typisk sydfyns parketbåd, som er bygget i 1915 over i Forborg, til sejlads i det sydfynske øhav med småkås. Så simpelthen, ja, faktisk bygget til landbrugsvarer, men fragt jo af alt muligt på tværs af øerne her. på et tidspunkt, hvor der ikke er bygget broer endnu, og hvor der ikke er nogen god infrastruktur på øerne, altså der er ikke ordentlige veje, så langt det nemmeste det er at fragte gods rundt af søvejen. Selvom at distancen ikke er lang, så når man kigger på det søgrød i dag, så var det sådan, det foregik. Så der var rigtig, rigtig mange af de her småbåde fragtskib i det sydfynske øhav, og det sådan helt klassiske sydfynsparket. 

Speak 2:42
Men altså, det tænker jeg, det er jo også den ret perfekte kulisse til det, som vi skal snakke om nu. Fordi, Rasmus, i dag, der skal vi snakke om, hvad Geopark, det sydfynske øhav, altså UNESCO Global Geopark, det sydfynske øhav, egentlig er. 

Interview 2:59
Det er rigtigt. Tanken er, at vi skal simpelthen omkring, hvad er det, der skal til for at blive UNESCO Global Geopark? Hvad er det for noget? Hvad er det, der kvalificerer lige præcis sydfyn og øerne? Og det sydfynske øhav har jo til at være UNESCO-område i verden. Og så skal vi jo i den forbindelse ikke mindst lige høre om kort, hvad er det for nogle, altså når det nu er en geopark, hvad er det så for en geologi, der er så spændende i det her område? Og så skal vi jo til sidst omkring, hvad er det, vi kan bruge det her til? Hvad får vi ud af det? Hvad er 

Speak 3:30
for noget? Okay, så vi laver sådan en god oversigt nu over, hvad er UNESCO Global Geopark, og hvad kan det? 

Interview 3:36
Vi prøver i hvert fald. 

Speak 3:37
Vi prøver? 

Interview 3:37
Ja. 

Speak 3:39
Men skal vi så ikke starte med det første? 

Interview 3:42
Hvor er vi? 

Speak 3:43
Hvor er vi? 

Interview 3:44
Jeg kunne se det på dig. 

Speak 3:44
Du kunne se det på mig. Det er jo nemlig ret vigtigt, at de har få sat scenen for, ikke? Ja. 

Interview 3:48
Og det er sådan, at geoparker, de skal være administrativt afgrænset. Og i vores tilfælde, der er det kommunegrænser, der definerer området på land. Og det er fire sydfynske kommuner, kalder vi dem det for Vormidt Fyn Kommune, som i virkeligheden går næsten helt op til Odense, så det er en ordentlig lavkagebid af det sydlige Fyn. Så er det Svendborg Kommune med Tåsinge og flere småøer. Så er det Langeland Kommune med hele Langeland og Stryneø. Og så er det Ærøe Kommune med også Birkholm. Og de fire kommuner udgør altså arealet på land, men så er der også tarnet en linje rundt om Langeland og Ærøer op til Hellnesbuk Norge ved Forborg i Vest, som afgrænser området efter aftale med staten, sådan at det indre sydfynske øehav er også en del af Geopark, det sydfynske øehav. 

Speak 4:43
Okay, så det vil sige, så snart man er inden en af de her kommuner, eller sejler i det sydfynske øehav, så er man faktisk i Unesco Global Geopark, det sydfynske øehav. 

Interview 4:53
Det er fuldstændig rigtigt. Og det, kan man sige, er jo fantastisk og en gave, men det er også en lille smule en udfordring faktisk, at formidle hele det store område som et sammenhængende område. Og det er jo en af de opgaver, vi har i Geoparksekretariatet, det er at lave en sammenhængende fortælling på tværs af kommunegrænser og på tværs af, i øvrigt også 

Speak 5:15
kulturformen 

Interview 5:15
Der kan være mellem et ø-samfund som Ægerø, og 

Speak 5:19
og 

Interview 5:21
en 

Speak 5:21
en 

Interview 5:21
langstrak 

Speak 5:21
langsængelse 

Interview 5:21
kommune som Langeland, og så en folkerig og kulturel summen Svendborg Kommune, og så en Forborg-Midtfynkommune, der både er en landbrugskommune og en småø-kommune, men også et stort forstadsområde til Odense. Så meget store faktisk 

Speak 5:40
forskel 

Interview 5:41
på tværs af det område her. 

Speak 5:43
Og nu har vi jo sagt ordet geopark mange gange. Jeg tænker, at det er i hvert fald det, jeg tit hører, når jeg fortæller, hvor jeg arbejder. Det er, at mange har hørt om naturparker og nationalparker, men geoparker, der er jo det, der er jo det, der er jo rett centralt. Hvad vil det siger, og hvad det siger afholdet som er, og det er jo høbet afet og er jo det og høbet af afstrammen. 

Interview 6:09
Altså, UNESCO er klart mest kendt for deres verdensarvkoncept. Og især den kulturelle verdensarv, altså umistelige kulturarv. 

Og man kan sige, at der er en snært af det i geoparkkonceptet. Geoparkerne forvalter geologisk verdensarv, kunne man sige. Men hvis man skal kigge sådan, prøve at gøre det forståeligt, så vil jeg sige, at det, det minder mest om, det er nok nationalparker. Hvor naturparker, det er jo typisk et meget snært afgrænset naturområde, der er i fokus. Der er nationalparkerne, der er flere elementer i spil. Der er både et element af natur, geologi og kultur i spil. De er nationalt udpeget af staten. UNESCO Global Geoparker, de er udpeget internationalt af UNESCO. Og det er nogle helt andre kriterier, der ligger til grund der, som man skal leve op til for at kunne blive udpeget som UNESCO Global Geopark. Der er faktisk 101 hovedkriterier med et utal af underkriterier, man skal opfylde for at opnå den udnævelse. 

Speak 7:15
Og hvad er de vigtigste kriterier der, tænker du? Hvad er det, der sådan er? 

Interview 7:19
Ja, altså. Lidt populært sagt, så kan man sige, at befolkningen i en UNESCO Global Geopark skal nære en dyb kærlighed til deres område. Og det kan lyde som et meget udefinerbart kriterie. Men det betyder virkelig meget, at der er noget, der forbinder befolkningen i de her områder med deres steder. Altså at man kan se et lys i øjnene, når de fortæller om, hvor de kommer fra. At der virkelig er noget, man har lyst til at formidle og fortælle om. Og det kommer vi tilbage til senere, men at området måske også kan være en kilde til handlekraft. Altså at den kærlighed, man nærer til sit sted, også er 

Speak 8:11
noget, der kan 

Interview 8:11
omsættes i en drivkraft i forhold til, og så få gjort noget. Sådan så er det også 

Speak 8:18
et

Interview 8:19
godt sted for kommende generationer. Men tilbage til det senere, men det er mere for at sige, at geoparker er som udgangspunkt vidunderlige steder, områder i verden. Og det gør sig i høj grad gældende også for geopraktet i Sydfyns Kørehavn. Men et andet hovedkriterie, det er selvfølgelig, at der er noget geologi, som er interessant på verdensplan. En tredje ting, geologien kommer vi nemlig ind på lige om lidt, men en tredje ting, det er faktisk en organisering i området, som kort sagt kan få noget til at ske. Altså at man har tænkt over en organisering, en struktur, en model, hvor man kan sikre, at der kan faktisk udvikles nogle projekter, nogle løsninger, nogle tilgang til at håndtere nogle udfordringer, som kunne være interessante på verdensplanen. Det er sådan set de vigtigste kriterier for at være UNESCO-globalt givebar. Så er der, ja som jeg sagde før, så er der 100 et kriterier, så jeg kan blive ved i meget, meget lang tid. 

Speak 9:22
Det behøves du slet 

Interview 9:23
Men 

Speak 9:23
ikke. 

Interview 9:23
det vil jeg gøre, men jeg vil lige sige en ting, og det er det der med at udveksle på verdensplan, det er faktisk centralt for UNESCO. Altså at man, at man, en ting er, at man bliver udnævnt som det her særlige område i verden, men der er klart en dimension, der handler om at formidle videre, både til gæster, der kommer og besøger området, borgere i området, men i høj grad også erfaringsudveksle på tværs af geoparkerne i verden. Så det man kalder best practice eksempler på håndtering af diverse udfordringer, der har man faktisk en forpligtelse til 

Speak 9:54
at 

Interview 9:54
dele med hinanden inden for geoparknetværket. 

Speak 9:58
Okay, så når man er i en UNESCO Global Geopark, så handler det om, at man har et særligt sted, med en særlig geologisk historie, et særligt folk, og et grundlag for at kunne lave noget lokal udvikling, som der kan inspirere andre steder i verden. Er det sådan et okay oprids? 

Interview 10:19
Ja, det er, og jeg var nok ikke tydelig nok med den pointe, men om, at Geoparker er et udviklingskoncept. Så hvor verdensarv, når jeg nævner det, så er det ikke et udviklingskoncept. Det er et koncept, der handler om at passe på nogle bestemte ting, bevare dem præcis, som de altid har været. Hvor Geoparker har et helt andet fokus, det handler om, og vi har formuleret det som at skabe de bedst tænkelige rammer for lokalt forankret bæregygtig udvikling. Det vil sige at engagere områdets mennesker, institutioner, foreninger, kommuner, virksomheder i en bæredygtig udvikling af området. Det vil sige, hvis man snakker UNESCO-sprog, så siger de i at virkelig gøre FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Og det er en pointe, som vi nævner igen og igen og igen, men som skal gøres omgribeligt, det 

Speak 11:09
er simpelthen ved at lave

Interview 11:10
og udvikle skide gode projekter i området her inden for nogle indsatsområder. Og vi har seks. 

Speak 11:21
Og det, som jeg også lidt hørte at sige der, det er jo faktisk, at normalt, når man tænker på UNESCO, så tænker man jo på UNESCO som et brand, altså noget, som der trækker folk til et område. Er det også en vigtig pointe her? 

Interview 11:34
Ja, altså det er det, og jeg tror ikke, man fornærmer nogen ved at sige, at en væsentlig politisk baggrund og et væsentligt politisk formål med at gøre hele det kæmpe stykke arbejde, investere i at lave et UNESCO-område og ansøge om det og vedligeholde det, Det er, at man betragter en UNESCO-udnævelse som en form for destinationers Michelin-stjerne. Altså det er sådan en særlig kvalitetsmarkør, som selvfølgelig vil have en effekt, eller kan få en effekt, væsentlig effekt på turismeudviklingen i området. Og det er en faktor, men det er ikke det primære formål, det er vigtigt at sige også. Det er ikke turismeudviklingen, som er den vigtigste, det vigtigste formål. Det vigtigste formål, hvis man sådan snakker kommunalpolitisk, det er bosætning. Det er, at det område her, det er attraktivt at bosætte sig i, og det er attraktivt at leve i, og vokse op i, og lære i, og drive virksomhed i, og gå i skole i, og alt muligt andet. Og vende tilbage til i øvrigt, når man har uddannet sig et eller andet sted. Altså det er jo at holde liv i sådan et område lidt væk fra de store byer. 

Speak 13:02
Okay, så nu har vi snakket om selve konceptet med at være en UNESCO Global Geopark. Men jeg tænker, er det ikke tid nu til, at vi ligesom zoomer lidt ind på vores område og snakker lidt om, hvad er det, der gør vores område helt særligt? 

Interview 13:18
Jo, lad os gøre det, og lad os kigge på geologien, fordi det er jo en geopark, og altså geologien har en væsentlig betydning. For at kunne blive UNESCO Global Geopark, så skal man simpelthen have noget geologi, som har international værdi. Og Line, det er jo et spørgsmål, du får lige tilbage i ansigtet her. Hvad er det så for noget geologi, der er til stede her, som er så spændende? 

Speak 13:45
Ja, altså tit når vi snakker om geologi, så her i Danmark, der er geologien jo ret usynlig. Den visker nærmest, det er jo ikke noget, der springer os i øjnene. Hvorimod hvis man tager over til nogle af de andre geoparker, bl. a. på Island, der larmer og lugter geologien jo, og den er jo meget tydelig og påvirker folkes liv virkelig tydeligt derovre. Der er den geologi, vi har her hos os, den er jo lidt mere stille. Og jeg forestiller mig heller ikke, at der er særlig mange, der tænker over den geologiske udvikling i det sydfynske hav. Men den er faktisk noget helt særligt. Og den er noget helt særligt, fordi den fortæller en meget ung historie i sådan en geologisk forstand. Hvis vi går omkring 11.700 

år tilbage i tiden, så står vi altså lige på grænsen mellem den sidste istid. Så I skal forestille jer, at jeg har den sidste istid i ryggen, hvor der har været en masse gletsjere, som har formet landskabet. Som der har taget materiale med sig og har omrukeret det materiale, der var der i forvejen. Og så for 11.700 år siden, så stopper den her istid og vi går ind i den mellemistid, den varmeperiode, vi er i nu, der hedder Hullesén. Og på det tidspunkt, der er det her landskab, som vi nu kender som det sydfynske øhavn, det er altså ikke et havn. Det er et stort landskab, som så strækker sig hele vejen fra det sydlige Sverige og over til Sydenland. Så det er et kæmpe landskab. Og det består også af tundreslette. Og der er gamle smeltevandsfløder, der er flødeslætter, der er bakker, og der er alle mulige forskellige landskabsformer. Og langsomt, så bliver det altså varmere, og den her tundreslette begynder at ændre sig, så nu vi får flere buske og træer. Og det sidst, så får vi altså skabt den her store skov, som der består hos det der ægtræer. Så det her område, det udvikler sig. Og med den udvikling, så følger også menneskene. De første menneske kommer hertil under den sidste istidig. Men det er bare rett i jer, som der besøger området og borger det som en jagtmark. Men da det grædvist bliver var varmere, så begynder de også at bosætte sig i området. Og det som I skal forestille jer, det er, at det der nu er store bælt, det var altså på det tidspunkt en stor smeltemandsflod, som der skar sig igennem landskabet. Og hvis vi går over sådan lidt vest for Ærø, der var der altså et område der, hvor der var en sø, og hvor der også har været en smeltemandsflod. Så det har ligesom været et sted, som der har været ret optimalt for de her stenalderfolk, at kunne modsætte sig. Men langsomt, så bliver det varmere, og de her store iskapper, som der stadigvæk ligger op i det nordlige Scandinavian, de begynder at smelte. Og med dem stiger det globale havniveauers. Så havniveauet stiger, og langsomt, for cirka 8000 år siden, der begynder det ligesom at trænge ind i området omkring det sydfynske øhavn. Og så for 6.000 år siden, så begynder det altså at springe nogle af de helt naturlige dæmninger, der er og begynder at overse dem ligesom det indre af det sydfynske øhavn. Og det vi kan se, det er faktisk, at de mennesker, der har boet her på det tidspunkt, de har lige så stille og roligt, eller måske faktisk ret hurtigt, flyttet deres bogpladser højere og højere op i terræn, indtil de til sidst beboer de 55 øer og holme, som det sydfynske øhavn består af. Så det er altså cirka for de der 6.000 år siden, at vi faktisk har fået skabt det sydfynske øhavn, hvor det, der før var et kæmpe landområde, nu bliver det her meget lavbundet hav. Så det vi står i, det er altså et oversvømmet istidslandskab, og det er et oversvømmet istidslandskab i verdensklasse. Og det er ligesom det, der er vores billet indtil at blive en UNESCO-global geopark. 

Interview 17:50
Og det hænger jo sammen med, at i geoparksammenhæng, der har man et ønske om, eller en ambition om, ligesom at kunne fortælle planetens 

Speak 18:00
udviklingshistorie. 

Interview 18:00
Altså hvis du besøger verdens 239 geoparker på tværs af 50 lande i dag, så har du en rimelig god, godt billede af, kan man sige, hvordan planeten har udviklet sig stort set fra dag et, og så til i dag. Og som du siger, så det er den bræk, vi forvalter her hos os, er en af de allerynste, altså allersidste brækker i pustespillet. Vi har været i Island, der har de ene, der er yngre, fordi det er as we speak, at deres geologi bliver skabt, kan 

Speak 18:31
Det 

Interview 18:31
man sige. 

Speak 18:31
er rigtigt. 

Interview 18:31
Ja. 

Speak 18:31
Jo. 

Interview 18:32
Men, 

Speak 18:32
Cool 

Interview 18:32
men. 

Speak 18:33
point. 

Interview 18:34
Men bortset fra det, og så synes jeg lige, altså en af de ting, du sagde nu her, og som vi jo kommer til at vende tilbage til mange gange, men det er det der med, at under seneste istid, der var der jo et helt andet havniveau i verden, så verden så helt anderledes ud, som du også siger, end den gør i dag. Altså der er ikke noget sydfynske øhav, der er ikke nogen østersø, 

Speak 18:51
ikke 

Interview 18:51
der er 

Speak 18:51
nogen 

Interview 18:52
Nordsø, der er simpelthen på sit højeste 120 meter mindre 

Speak 18:57
nord 

Interview 18:58
vand 

Speak 18:58
i 

Interview 18:58
i verdenshavet, 

Speak 18:58
verden. 

Interview 18:59
end der er i dag. Altså havniveauet var simpelthen 120 meter lavere, end det er i dag. 

Speak 19:04
Og det er det jo, fordi at alt det vand, det er bundet i de her kæmpe iskapper, som dækker hele den nordlige halkul. 

Interview 19:12
Så det vil sige, at fortællingen omkring, hvordan landskabet oprindeligt er skabt som et istids, altså skabt af istiderne, på grund af klimaforandringer er oversvømmet, og hvordan de klimaforandringer og det landskab så har påvirket de mennesker og den kultur, 

Speak 19:33
efterfølgende 

Interview 19:33
som så er opstået i området her. Det er altså helt centralt for Geopark-konceptet at få koblet de fortællinger. Og dermed også få skabt en intim, vil jeg næsten sige, stærk forbindelse i hvert fald, mellem de mennesker, som bor i det her område, og så stedet selv. 

Speak 19:51
Ja, og jeg tænker, det kunne også være lidt interessant lige at nævne lidt om, at når vi snakker om de her ører, der bliver skabt, så skaber det jo også en helt særlig kultur i vores område. Vi sidder jo lidt i det lige nu, når vi sidder hernede i lasten på Fortuna. 

Interview 20:08
Lige præcis, og, altså, jeg synes, at den historie, den går meget langt tilbage i hvert fald, og er utrolig interessant. Altså, for det første, så har vi nogle af de aller, aller første mennesker, der bosætter sig i det, vi kalder Danmark i dag. Vi kan se, vi har efterladenskaber fra deres aktiviteter, som er nogle af de allereldste, vi har overhovedet, og det er de her jæger, rensdyrejæger især, som er de allerførste mennesker, der kommer hertil. Det er ikke nogen, der nødvendigvis bosætter sig her, men kommer op og jager og tager væk igen, når det bliver vinter. Senere hen, så er der nogen, der begynder at bosætte sig her, der har vi jo ældre stenalder, og senere så har vi yngre stenalder, og så kommer vi op, hvor det bliver rigtig spændende, og det er, hvis du spørger mig, og det er oppe i jernalderen, og det er jo på et tidspunkt, hvor der i Norden er udviklet en teknologi, som faktisk er førende, verdensførende. Og det er simpelthen en skibsbyggerkunst. Og den skibsbyggerkunst, det kalder vi de klinkbyggede både, altså både, der er bygget af planker, som ligger udenpå hinanden. I øvrigt er traditionerne omkring de klinkbyggede både, også optaget på Unescos verdensarvliste, som immateriel kulturarv, men that's another episode. Men hvad hedder det, altså vi var verdensførende dengang, altså i romertiden i virkeligheden, i forhold til skibsbygning, og havde nogle fartøjer, som kunne tage rejser, altså uden problemer, ned i Middelhavet og tilbage igen. Og jo senere over til Amerika og tilbage igen. Og det var en meget overlejende, kan man sige, teknologi, som gjorde, at vi fik adgang til et verdensmarked for vores varer her. Så er der jo et helt kapitel, der handler om vikingetiden hernede fra det sydfynske øhav, hvor vi har haft kongepladser, og vi har haft handelspladser, og en meget, meget spændende historie hen over tusind år. Hvor at vikingeskibsteknologien simpelthen gjorde, at vi kunne komme stort set rundt i hele den kendte verden, om man så må sige. 

Speak 22:19
Og det tænker du, at det både er på grund af, at der er de her øer, som man ligesom har været tvunget til at udvikle den her teknologi, og så også på grund af det sted, vi ligger. Eller hvorfor er det lige præcis her, at det sker? 

Interview 22:31
Jamen, altså det er jo et utroligt godt spørgsmål, men du har materialet til at bygge båden af. Du har masser af egetræer, som er fantastisk godt skibsbyggemateriale. Og så har du jo adgang til verdenshavet i et rimelig beskyttet farvand her hos os. Altså for eksempel, når man går op på østkysten af Sydfyn i Langelandsbæltet der. det er et lækkert farvand, der er godt med vand, der er fin vind, du har en læg kyst, og det er ufarligt. 

Speak 23:06
Og 

Interview 23:06
Og du har adgang til verdenshavet. Så du kan virkelig komme omkring der. Og det er jo noget, der får kolossal betydning for området her i mange hundrede år frem efter, og sådan set helt frem til den dag i dag. Så den maritime kulturhistorie er utroligt spændende og har givet anledning til først fyrstendømmer, som jeg snakkede om tidligere, nogle meget spændende vikingekulturer. Men også senere hen jo er med til at konsolidere den rigdom, fordi der er også god jord. Og det vil sige, at man kunne lave nogle høj kvalitet produkter simpelthen i området, og man har haft adgang til verdensmarked, så man kunne afsætte dem de steder, hvor man kunne få den bedste pris. 

Speak 23:47
Og alt det der, det hænger jo sammen med den geologiske udvikling. 

Interview 23:51
Ja, men det er jo det, det gør. 

Speak 23:52
Det er jo det, det gør. Det er derfor, det giver mening lige pludselig. Så den maritime kulturarv og den lækre, fede jord, som det jo også er noget at gøre med den geologiske historie, som der er i området. Okay. Ja, 

Interview 24:03
og så får man jo, så har vi jo et kæmpe kapitel omkring Slotte og Herregaard, og hvor der er den største koncentration i Danmark nogle steder, altså på Sydow. Som jo netop hænger sammen med god jord, og god adgang til verdensmarkedet. Senere hen så får du også andelsbevægelsen, og du får højskolebevægelsen, og senere hen igen hippiebevægelsen, som alle sammen spiller en meget væsentlig rolle for kulturen i området i dag. Og hele vejen igennem også den her søfartskultur, 

Speak 24:36
som 

Interview 24:38
har skabt, tror jeg, et udsyn, et spændende udsyn, som vi også gør i den dag i dag. Oplever man 

Speak 24:45
sådan en

Interview 24:46
smeltedel af utrolig mange forskellige kulturer. 

I en by som Marsdal og en by som Svendborg. 

Speak 25:03
Okay, så nu har vi konceptet. Hvad vil det sige at være en UNESCO-global geopark? Der er nogle kriterier, man skal leve op til. En af de kriterier er et geologiske område i særklasse. Det er den kultur, der er bundet til. 

Hvis man nu er borger her, eller fastboende, eller nogen, der har et sommerhus i det område, hvad kan vi bruge det til, at vi nu er blevet en UNESCO-global geopark? 

Interview 25:35
du nævner lige de der grupper, så nævner du den primære målgruppe for det arbejde, som vi laver i vores sikkerhedsregat. Det er netop borgerne, 

Speak 25:43
Når 

Interview 25:44
eller vi plejer at sige de faste brugere. Dem, der bor her, dem, der har sommerhuser, dem, der er fast tilbagevendende gæster. Det vil sige dem, der er i familie med eller rigtig gode venner, men 

Speak 25:52
nogle, der bor her. 

Interview 25:53
Og når jeg ikke siger, at det er turisterne, der er den primære målgruppe, så er det meget bevidst. Så er det faktisk også for at sige, at det, der er vigtigt her, det er, at vi engagerer områdets borgere, men også institutioner, virksomheder, foreninger, kommuner og hvad der ellers er, i at udvikle området bæredygtigt. Men jo også i at skabe en bæredygtig vækst inden for turismeområdet. Altså, der er helt klart et udviklingsfokus, når man er i en geopark. 

Og vi siger, at formålet ved geoparken, det er at skabe de bedstænkelige rammer for lokal forankret bæredygtig udvikling. Og det tager vi meget alvorligt. Det vil sige, det er udviklingen nedefra, jeg laver anførselstegn her, men nedefra, forstå det på den måde, altså der kommer udefra lokalsamfundene, som kommer udefra 

Speak 26:45
institutionerne, 

Interview 26:45
som kommer udefra virksomhederne, og siger, vi har fundet en god idé. Der er noget, vi kan gøre her, som virkelig kunne fungere, og som måske endda kunne være en løsning på et stort problem. 

Speak 26:57
Men hvorfor skal man have en UNESCO Global Geopark for at kunne gøre det? 

Interview 27:02
Jamen det skal man 

Speak 27:02
heller ikke nødvendigvis. Der er masser af steder i 

Interview 27:05
som ikke kan være UNESCO Global Geopark, og man sagtens kan levere på de her 

Speak 27:10
verden, 

Interview 27:10
pointer. Men det vi håber, det er jo, og det UNESCO håber, det er jo, at det er at få den anerkendelse, en international anerkendelse. Og du ved, når man fokuserer på noget, der er nogen udefra, der kommer og siger, hold da kæft, det I har, det er fuldstændig unikt, det er fuldstændig fantastisk. I kan virkelig gøre noget med det her. Jamen så vokser man altså også lige lidt indeni. Og så er der en stor chance for, at man lægger sig lidt i silen for at gøre tingene bare en lille smule bedre. 

Så det er jo en pointe, det er jo et kæmpe benefit ved at få sådan en udpegning som den her. Det er simpelthen, tror jeg, en pille koncentreret virkeløst i forhold til at få noget til at ske her. Og et eksempel på det, det kunne jo være for eksempel, at vi ved, at de ændredanske farvande, de lider under tilbagevendte ildsvind og dårlige økologiske miljøtilstand. Det yder med mig noget, vi er nødt til at gøre noget ved. Og det er ikke bare i Danmark, det er også i hele Europa. Og det har vi vandmiljødirektivet, der siger vi, og det er alligevel drønnsvært at få gjort noget ved. Nu skal vi bruge den her anerkendelse og den her stolthed og kærlighed til vores område som anledning og som drivkraft i forhold til at komme i gang med at løse nogle af problemerne og gøre noget ved det derude. bare et 

Speak 28:24
Og 

Interview 28:25
eksempel, men 

Speak 28:25
det 

Interview 28:25
det 

Speak 28:25
er 

Interview 28:25
er et selvstændigt indsatsområde for os. Det er simpelthen at lave naturkendomretning både på land og ude i vandet, ikke mindst. 

Speak 28:34
Og der er vel også en vigtig pointe i, at vi også skal synliggøre det. 

Interview 28:45
Ja, de faste bruger, altså lige præcis, og det er jo helt centralt, altså formidling, synlighed, undervisning, og undervisning er i sig selv et indsatsområde, det er virkelig noget, som der er fokus på i Geopark-sammenhæng, og det handler jo om, at hvis vi snakker om, at Geoparkerne skal være anledning til at skabe en fælles kulturel bevidsthed, og nogle fælles kulturværdier, jamen det opstår ikke af sig selv, det opstår kun, hvis man i tale sætter det og formidler de her ting, altså helt konkret, at der er rigtig mange skilte rundt omkring, der fortæller nogen af alle de spændende historier, der ligger til grund her, for at tingene ser ud som de gør i dag At der er spændende lydvandringer, at der er film, der bliver lavet, og at kulturhøjstbistorien bliver gjort levende, men også at den aktiveres i for eksempel de kunstholdværker, der er i dag, at de tager udgangspunkt, de musikere, men også de virksomheder, som opererer i området. at de hele tiden har det der greb tilbage i tiden og ned i området her, som ballast i forhold til at udvikle de produkter, som de sidder med i dag. 

Speak 30:06
Og jeg synes, at en anden vigtig pointe er også det fællesskab, som der er blandt UNESCO-Gubel Geoparker. At det er et netværk, vi har ud i verden. Fordi vi mødes jo nogle gange på de her konferencer rundt omkring, og det, som der altid slår mig, det er, hvor fantastisk det er, at der er, hvor mange er det nu? Det er Rasmus, 200? 

Interview 30:30
239 for det, hvor 50 lande i år er. 

Speak 30:34
Ja, det er præcis. Det er altså ret mange områder rundt omkring i verden, som alle sammen arbejder med den her lokalt forankrede bæredygtige udvikling. Altså det giver i hvert fald mig håb. Og så synes jeg også altid, at det er lidt interessant at høre om deres kultur. Fordi når man ligesom sidder i kulturen og er sådan helt søbet ind i den, og er vokset op i den, så får man ikke rigtig øje på det, der gør den helt særligt. Men mindre der er nogen, der kommer og siger, at det, du gør der, det er faktisk ret særligt. Og det synes jeg også altid bliver tydeligt, når vi er rundt og snakker med de andre Geoparker. Ja, 

Interview 31:08
og i starten, der tænker man måske ikke så meget om det at deltage i et netværk 

Speak 31:12
sådan 

Interview 31:12
og 

Speak 31:12
noget. Hvad 

Interview 31:13
er det for noget rejseri? Men jeg vil sige, at vores erfaring har været utrolig positiv med det indtil videre. Altså både fordi det er en udveksling af erfaring, og man lærer hinanden simpelthen helt banalt. Men også, som du siger, fordi man oplever, at der er faktisk mange mennesker derude, der kæmper for det gode og for en bæredygtig fremtid og for deres steder i verden. Altså vi ved og med mig, at vi giver ikke op på vores steder. Vi kæmper for det med næb og klør. Fordi det skal også være et godt sted for vores børn og deres børn ude i tid og om. 

Speak 31:55
Vil du have været, at det synes jeg er et rigtig godt sted at slutte den her snak? 

Interview 32:00
Ja, det synes jeg også. Tak 

Speak 32:03
for nu, Rasmus. 

Interview 32:04
Tak for nu. Vi snakkes med. Og

Speak 32:06
tak fordi I lyttede med. Du har lyttet til Nåde Mellem Ørerne. Redigeret af journalist Anna Stærbo og med musik af Peter Møller. Programmet er produceret af Foreningen Radio Geopark og UNESCO Global Geopark til Sydfynske Øhavn. Det er udgivet som podcast med støtte ved Region Syddanmarks Kulturpolie.