Midt i en istid

Kom med 50.000 år tilbage i tiden – til en kold sommerdag på toppen af Egebjerg Bakker. Her er der ingen hav, ingen skove – kun tundra, sten og is, og i horisonten trasker en flok mammutter forbi. Sammen udforsker vi, hvordan ismasserne under den seneste istid formede det sydfynske landskab, hvorfor der ligger sten overalt i jorden, og hvordan floder af smeltevand blev til nutidens sejlrender. Vi åbner en kasse fyldt med istids-souvenirs, ser på glimtende kinadiabasesten fra Sverige og taler om de kosmiske kræfter, der styrer jordens klima i rytmer på 100.000 år. Og vi spørger: hvad kan vi lære af istidens landskaber, når vi taler om klimaforandringer i dag?

Transcript

Ambience 0:03
Noene steder bærer på mere end man lige ser. De stejle bakker og øernes form, ligevidt under havoverfladen, eller den lille klump lær, der gemmer på et helt klimaarkiv. I noget mellem øerne dykker vi ned i det, der ligger bag landskabet i UNESCO Global Geopark til Sydfynske øer. Og alt det, der er formet det. Is, hav, mennesker og idéer. Vi er din værter. Jeg hedder Line Brun Nikolajsen, og jeg er geolog i Geoparkens sekretariat, og altid klar med en steg i lommelen. Og med mig har jeg Rasmus ængvist Kasper, sekretariatsleder og filosof, med blik for det store perspektiv. Sammen. Og så er der, og sejætter, og sej. Med på opdagelse i fortidens spor og nutidens sammenhængen. For at forstå lidt mere af, hvordan vi selv hænger sammen med alt det mellem øerne. Og ikke mindst, hvordan vi passer på det for fremtiden. 

Speak 1:35
Vi sidder her på Fortuna, og overfor mig, der sidder du, Rasmus Øngvist Kasper. Du er sekretariatsleder, men så er du også filosof og langtursejner. 

Interview 1:45
Og jeg sidder her sammen med dig, Linebrun Nicolajsen. Du er geolog i Geoparkstikretariatet. Du har lange studier bag dig op på Svalpart, hvor du har arbejdet med maringeologi. Og så har du også skrevet en PUD om naturvidenskabelig formidling. Så du er den helt rigtige at sidde sammen med i dag, hvor vi skal snakke om, hvad der skete under den seneste istid. Altså den istid, vi kalder Vejsel, som skabte de landskaber, der både er blevet til det sydfyn, vi kender i dag, men også det, der ligger under øhavet. 

Speak 2:18
Og hvis der er en ting, som vi særligt håber, at du, kære lytter, du tager med dig for den her episode, så er det den her idé om, at når vi går tilbage til sidste istid, der var der altså store mængder af hav, der var bundet op i isen. Virkelig store mængder, som der gjorde, at landskabet så helt anderledes ud. Og det, vi kender som Norsøen i dag, og det, vi kender som det sydfynske øhav, jamen det var faktisk et stort landområde. 

Interview 2:45
Simpelthen fordi så meget havvand var bundet i is, at vandstanden i verdenshavet var op til 120 meter lavere 

Speak 2:51
Jamen det er præcis. 

Interview 2:52
under istiden. Det er mega spændende. 

Speak 2:54
Det er nemlig ret vild at forestille sig. 

Interview 2:56
Det snakker vi om i dag. 

Vi sidder nede i lasten på Fortuna her, og Line har taget en samling af effekter med. Jeg kan se, at du har en lille trækasse fra årstiderne, 

Speak 3:21
som er der 

Interview 3:22
på bænken. 

Speak 3:24
Jamen det har jeg, og den har jo ret tit med mig, den her kasse faktisk. 

Interview 3:27
Ja. 

Speak 3:28
Med lidt forskelligt indhold nogle gange, ikke? Men jeg har taget nogle lidt særlige ting med i dag. 

Interview 3:33
Okay. 

Speak 3:34
Okay? 

Interview 3:35
Ja, fedt. 

Speak 3:35
Men før jeg viser dig dem, Rasmus, så vil jeg egentlig bede dig om at lukke øjnene, hvis du er med på det. 

Interview 3:42
Ja, jeg lukker øjnene. 

Speak 3:44
Og Rasmus, så skal du forestille dig, at du står et højt sted, måske står du op ved Ebiabakker. 

Interview 3:52
Okay, godt sted. 

Speak 3:53
Og kigger ud over det landskab, der er omkring dig. Og du fryser måske en lille bitte smule, selvom det egentlig er sommer. Så er der måske sådan omkring fem grader. Kan du fornemme det? 

Interview 4:07
Jeg kan godt mærke, at der er lidt køligt ude på næsset, Tim. 

Speak 4:12
Og når du så kigger dig omkring, så er det, du ser, det er... Altså, der er ingen træ. 

Der er lige en hvil bilalarm, eller hvad er det? 

Interview 4:29
Næ, det er faktisk nabobåden, der lige starter op. 

Speak 4:32
Ah, så siger den det. Jeg 

Interview 4:34
tror, de har lige skiftet impelleren i deres vandpumpe. 

Speak 4:38
Okay. 

Interview 4:39
Nu skal de tjekke, at den virker. Så der kommer lidt baggrunds... Lidt baggrunds... 

Speak 4:42
Lidt lyd derfra. 

Interview 4:44
Men jeg lukker lige øjnene igen. 

Speak 4:46
Du lukker lige øjnene igen? Og 

Interview 4:47
tænker mig tilbage til en kold sommerdag, fem grader, på toppen af Ebiabakker. Lidt uden for det der er Svendborg i dag. Og så kigger jeg mod syd? 

Speak 5:01
Ja, du kigger mod syd. 

Interview 5:03
Okay. Udover det, der senere bliver til ø-hæret. 

Speak 5:07
Ja, men der er ikke noget hav. 

Det er bare et stort landområde. Og omkring der, så er der en masse småbevoksning. 

Og der er et tværgebirk, hvis du kan forestille dig sådan nogle små buske. Grænet buske med små grønne takkede blade. 

Interview 5:30
Ja. 

Speak 5:31
Og der var der ikke buske. Der er ikke rigtig noget jord. Der er bare sten. Småsten og større sten. 

Og hvis du så prøver at kigge lidt over mod venstre, over din venstre skuldre. Og kigge lidt langt væk. 

Interview 5:53
Mod øst. 

Speak 5:54
Mod øst. Og øst. Og der ser du er noget rettast. Og den er rett. og 

den er, rett. Måske 

et par hundrede meter i hvert fald, hvor den er tykkest. Andre steder i kampen er den noget tyndere. Og den ser sådan hvidlig ud. Nogle steder er helt blå. Og andre steder, der er den så også fyldt med jord og sådan helt beskidt. Og den er ravnet flere steder, fordi det ligesom er sådan en lubeform, som du skal forestille dig. altså der er den her glætje har. Og foran den her glætje, der er der sådan et helt system, hvor der er nogle små søger. Og der er ligesom sådan nogle små bakker, der følger formen af den her glætje. Giver det mening? Mhm. 

Interview 6:58
Mhm. 

Speak 6:59
Mhm. Sådan lidt ligesom, hvis du forestiller dig, at du skubber til et tabe sådan nogle små bølgede bakker. 

Interview 7:05
Mhm. 

Speak 7:06
Det ligger parallelt med den her isrand. Og fra den her isrand og ned langs siderne, der løber der også nogle floder, der samler sig i sådan en stor smeltevandsflod. Som nogle steder helt centralt, der er der sådan ret meget energi i den. Øhm. Og du kan lidt fornemme, at der ligger ligesom sådan en... Den skærer sig ligesom ned, og der er en masse sådan større sten. Men sådan lidt ude i kanterne, der er sådan lidt større områder. Er det sådan nogle små, lidt færre, sådan flettede floder. Du kan se, de i hvert fald har været der tidligere. Og de har bare efterladt sådan et smukt mønster, særligt i sand. 

Interview 7:49
Ja. 

Speak 7:50
Mhm. Kan du se det fra dig? Jeg kan... 

Interview 7:52
Det 

Speak 7:52
Det forstår... 

Interview 7:52
forstår lysende klart. 

Speak 7:54
Og lidt foran dig, hvis du kigger frem igen, ned mod siden. så... Så, øh... Så vandrer der en flok. En flok. Mammut. Mammutter. Kan du se dem fra dig sådan, med... Der er sådan lidt orange-brunlige pels, og... Og kæmpe stødtænder. 

Interview 8:14
Ja, det er meget... græciøst, altså... 

Speak 8:17
Store... 

Interview 8:19
Langsomme bevægelser, og... 

Speak 8:22
Og der går rænsdyr. 

Interview 8:23
Unge? 

Speak 8:24
Det tror jeg også, der godt kunne være her i sommermånederne. 

Interview 8:26
Mhm. 

Speak 8:27
Og der er rænsdyr. Kan du også se dem? De er lidt tættere på. 

Interview 8:32
Det er sådan en større flok, faktisk. 

Mhm. 

Speak 8:37
Så kan det... Jeg tror også, der 

Interview 8:39
er bison. 

Speak 8:39
Der er totalt bison. Det er det også. Ja. Okay. 

Men rets. Du må gerne komme tilbage igen. 

Interview 8:48
Okay. 

Speak 8:48
Okay. Så du har lige været sådan... Omkring en... En 50.000 år tilbage i tiden. Fordi fra... For 130.000 år siden. Ej, 115.000 år siden. Og så indtil for omkring 11.000 år siden. Der var det altså sådan, det så ud her i det sydfynske. Der havde vi det her store tundre-landskab. med permafrost. Hvor jorden altså er frosset store dele over. Eller hele året er det frossen. Og øhm... Og på nogle tidspunkter så kommer der også de her store istunger. Som der dækker og former vores område. Og det er det gletsjer, som der kommer oppe fra den store iskappe, der ligger oppe i Norskandibien. Og der er ikke sådan... Den is, der har været her under den sidste istid. Den istid, som vi kalder vejsel. Den øhm... Den øhm... Den har ikke sådan været en særlig fast is. Den iskappe, vi tænker på, når vi tænker på... på indlandsisen i dag. Men øhm... Men vi har ligget sådan lidt i randen af den her iskappe. Så det har været en meget mere aktiv is, som der har bevedet sig. Og har trykket sig tilbage. Og er kommet tilbage fra nye retninger. Og derfor formet den et skib. 

Interview 10:12
Altså, jeg lagde mærke til noget sjovt. Eller noget, jeg undrede mig 

Speak 10:15
før. 

Interview 10:15
over. 

Speak 10:15
Lige 

Interview 10:15
Lige 

Speak 10:15
før. Det var, at der 

Interview 10:16
var så mange sten. Altså, der var 

Speak 10:17
ligesom... 

Interview 10:18
Ja. ...sten overalt. 

Speak 10:20
Ja, lige præcis. 

Interview 10:21
Men i dag, når jeg kigger ud over landskabet, så er der jo ikke alle de der store sten. Hvad er forklaringen på det? 

Speak 10:29
Forklaringen på det er, at lige når isen forsvinder fra et område, så ligger det jo bare sådan en gulv tilbage. Men langsomt så kommer der mere og mere plantevækst, og der sker noget ny sedimentation, som der gør, at der kommer det her jordelæg ovenpå det her meget hårde og stenelæg. Men vi skal jo ikke særlig langt ned, før vi ser det her morænelæg, som er det, der også er ligget helt oppe i toppen på et tidspunkt. 

Interview 10:58
Okay, så det du siger, det er, fordi det jeg troede var svaret, det var jo mange tusinde års menneskelige aktivitet, der har fjernet alt i sted. Men det du siger, det er faktisk forsvundet i et kultur, altså et mullag. Altså plante, altså det ligger i jorden. 

Speak 11:18
Men altså helt sikkert så har menneskene også haft en fingermindspillet, fordi de store sten, dem har man jo fjernet fra markerne, så snart man er begyndt at opdyrke dem. Så er det jo noget rod, der ligger sådan nogle kæmpe sten midt i det hele, det er jo vigtigt træls. Så dem har man jo samlet sammen og lavet stengær, har brugt som piksten på gårdspladser, og har brugt som, hvad hedder det, byggemateriale, det sokler osv. Så dem har menneskene fjernet. Så tidligere, der har de jo ligget spredt ud over det hele. Men der er også en naturlig proces, der gør, at over tid, så bliver 

jo mere og mere til en, til vi kan sige, muljord. 

Interview 11:57
jorden 

Speak 11:57
Hvor det før bare ligesom var de her sten og ler og 

Interview 12:01
Altså 

Speak 12:01
sand. 

Interview 12:01
du har jo engang tidligere sagt, at alle de sten, vi har i Danmark, slet ikke er hjemmehørende. Altså er fragtet hertil med de glætscher. 

Speak 12:14
Gælder det 

Interview 12:14
virkelig alle sten? 

Speak 12:16
Altså nu siger du Danmark, og jeg vil måske mere sige fy. Og så vil jeg sige, at det nok er omkring 99 procent. 

Interview 12:23
Okay, men det er også de fleste? 

Speak 12:25
Det er også de fleste. Så vi, altså når vi kigger rundt i dag, så er der jo ikke nogen bjerge så langt, øjetrækker. Men når vi går ned på vores strand, så er der jo et helt potpourri af forskellige. A potpourri, det er måske ikke det rigtige ord, er det det? En blanding, et mix, et flot udvalg. Det er i hvert fald 

Interview 12:47
en hel masse sten, forskellige sten. 

Speak 12:49
sten, 

Interview 12:50
Forskellige 

Speak 12:50
som jo ikke kommer sådan helt... Altså er der nogen sten, som der kommer måske over fra Sjælland. Så flinten, som vi har rigtig meget af, det finder vi jo også i den danske undergrund. Og det ligger også så tæt på overfladen, at det er blevet transporteret hertil med isen. Men resten af de sten, vi finder. Hver gang vi finder noget, som der er... Altså nu siger jeg granit. Og jeg har faktisk taget ingen med. 

Interview 13:21
Uh, nu rækker Line ned i... 

Speak 13:23
Jeg nævnte faktisk en sten lige før. 

Interview 13:25
Ja. 

Speak 13:26
Okay. Nu kommer der lige tre sten på bordet her. 

Interview 13:29
Mhm. Altså den første, jeg har fået op her, det ligner sådan... Øh... 

Speak 13:35
Det ligner noget 

Interview 13:35
granitagtigt. Det ligner ikke noget 

Speak 13:38
granitagtigt. 

Interview 13:38
Det 

Speak 13:38
Det 

Interview 13:38
ligner 

Speak 13:38
ligner... 

Interview 13:39
noget... En hel lys sten. En hvid... Næsten hvid. 

Speak 13:44
Ja, og det var lige nemlig noget af det, som jeg snakkede om til at starte med. At der er noget af det her, som der kommer fra Danmark, kommer rimelig ikke så langt herfra. Og det her, det er en kaldssten, som er transporteret til fra måske faksområdet. 

Interview 13:55
Okay. 

Speak 13:56
Ja. 

Interview 13:56
Så 

Speak 13:56
Så 

Interview 13:57
altså, når 

Speak 13:57
når vi 

Interview 13:57
vi 

Speak 13:57
snakker... 

Interview 13:57
snakker hjemmehørende sten. 

Speak 13:59
Ja. 

Interview 13:59
Det gør vi... Lige nu for tiden snakker vi jo meget om hjemmehørende og invasive arter, ikke? 

Speak 14:03
Ja, og så er sådan en kaldssten, det kunne være... 

Interview 14:05
Sten, så er det jo lidt spændende, at det faktisk er meget få. der rent faktisk 

Speak 14:09
Ja. 

Interview 14:09
kommer fra det, vi kalder Danmark i dag. en af dem altså, kan ikke stenen her, som kunne være fra Faxe. Ja. 

Speak 14:16
Ja. 

Interview 14:16
Og 

Speak 14:16
Og 

Interview 14:16
hvor er det 

Speak 14:18
så rigtigt, 

Interview 14:18
at så er flinten blandet med ind sammen med dem her, eller kommer til samme sted fra? 

Speak 14:25
Ja, det kommer fra det samme område. Det kommer også fra Møn blandt andet. 

Interview 14:28
Okay, 

Speak 14:28
Okay, 

Interview 14:28
ja. 

Speak 14:28
ja. Og så var der den her. 

Interview 14:30
Ja, 

Speak 14:30
Ja, 

Interview 14:30
det 

Speak 14:30
det 

Interview 14:30
var 

Speak 14:30
var 

Interview 14:31
den 

Speak 14:31
den 

Interview 14:31
tunge. 

Speak 14:31
tunge. Det var den tunge, ja. 

Interview 14:32
Den, 

Speak 14:32
Den 

Interview 14:33
hvor 

Speak 14:33
var 

Interview 14:33
jeg 

Speak 14:33
jeg 

Interview 14:33
var i 

Speak 14:33
i 

Interview 14:33
gang 

Speak 14:33
gang med 

Interview 14:33
med 

Speak 14:33
at 

Interview 14:33
at klukke. 

Speak 14:33
klukke mig på. Den minder 

Interview 14:34
måske lidt om granit, men alligevel ikke helt. 

Speak 14:37
Nej, fordi hvad... Altså, som geologisk siger man altid, hvad er det, du kan se? Prøv at beskrive det, du ser. 

Interview 14:44
Ja, 

Speak 14:45
altså, 

Interview 14:46
det er jo sådan næsten lidt marmoreret. Hvordan kan man beskrive det? Altså, det er sådan et farvespil mellem flere forskellige nuancer af grå og noget, der også glidrer en lille smule. blandet meget symmetriske ind i hinanden. 

Speak 14:59
Ja. Og det har du jo fuldstændig ret i. Altså, når jeg kigger på den her, så kan jeg ligesom se, at der er nogle større krystaller. 

Interview 15:08
Ja. 

Speak 15:08
Som har en lidt lysere farve, som der ligger i en matrix af noget mørkere. Og den er sådan ret kendetegnende. Jeg tror også, der er nogen, der synes, det ligner et blomkål, ikke? 

Interview 15:20
Ja, 

Speak 15:21
jeg 

Interview 15:23
tror, er lidt overdue, altså... 

Speak 15:25
Lidt gammelt, grødt blomkål? 

Interview 15:27
Lidt... Lidt, lidt... 

Speak 15:29
Ja, der var man lige sådan 

Interview 15:29
sku... 

Speak 15:29
her, 

Interview 15:30
Lige præcis, 

Speak 15:31
men det er ligesom sådan en mørk sten med krog prikker, ikke? Ja. Og den, det hedder en kinediabetes. 

Interview 15:38
Okay. 

Speak 15:39
Og den, det er en af mine yndlingsstener, de er sten, man kan finde hernede. 

Interview 15:42
Hmm. 

Speak 15:43
Og det er det, fordi den her sten, den er sådan lidt en souvenir fra en af vores gode kollegaer, en geopark, som der ligger på, der ligger i Sverige. Og den her kinediabase, den kommer fra den geopark. Og det er altså ikke en, jeg har taget med, når vi har været oppe og besøge dem. Det er en, som isen har transmuteret med her 

Interview 16:06
Hmm. 

Speak 16:06
nu fra det område. Og den her er jo ret særlig, fordi den kinediabase, som der ligger der, den er ret nem at genkende. Og udbredelsen af den er også ret lille, så den kommer ligesom fra et bestemt område. Så når det er, at jeg finder den her sten, sådan en kinediabase, så ved jeg, at isen har været forbi det sted, og altså kommer fra en retning derfra. 

Interview 16:32
Og det ved jeg jo tilfældigvis, hvor er, fordi det er jo vores venner over i Plateaubergen, som så ikke har sendt den her i nyere tid som geoparkpost, men en gammel, gammel sending. 

Speak 16:45
En meget gammel sending, ja. 

Interview 16:47
Og det er jo altså området, der lige sådan... Og nordøst for Gødeborg, 

Speak 16:51
Ja. 

Interview 16:52
op mod de store søer, veneren, og troldhætteren deromkring. Fedt 

Speak 16:58
Fedt mand, 

Interview 16:58
mand. Så 

Speak 16:59
så... 

Interview 16:59
ved man simpelthen, at isen har fragtet, 

Speak 17:02
altså er 

Interview 17:02
Og har 

Speak 17:02
kommet 

Interview 17:02
kommet 

Speak 17:03
den... 

Interview 17:03
den vej ned. Ja. 

Speak 17:03
Ja. 

Interview 17:04
Og har selvfølgelig haft alle de her sten med sig. 

Speak 17:07
Altså, hvis du kigger på det her billede, ikke? Det er et billede fra Svalbard. 

Interview 17:11
Mhm. 

Speak 17:12
Og der er vi nede ved bunden af Glitcher. 

Interview 17:15
Okay, ja. 

Speak 17:16
Og hvis du kigger på det her billede her, så kan du se, at her i bunden, så er det bare sådan en blanding af de her forskellige større system, sammen med noget sand og noget lær. Så det er ligesom det, der er bundmorænen. Og hvis du kigger på det her billede... 

Interview 17:30
Altså, man kan tydeligt se, at der er sådan et meget mørkt lag i bunden 

Speak 17:35
af isen her. Ja. 

Interview 17:36
Med alle de her sten og gruser og jord. 

Speak 17:40
Og hvis du kommer med mig ind i den her glitcher. Og det her billede, det er vi altså nede i bunden. altså helt der, hvor isen møder, man kan sige, grundfjellet. Og der kan du se, at der ligger de her sten faktisk nede i bunden. Sådan nogle afrundede sten. Men der er også rigtig mange af dem, der ligesom sidder fast oppe i isen. Kan du se det? 

Interview 18:03
Ja, jeg kan se det. Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til, at du ser ret cool ud der. Altså, du er faktisk bevæbnet på det billede her. 

Speak 18:10
Ja. 

Interview 18:11
Men en ret stor, altså stor kaliber ræffel ser det ud til. 

Speak 18:14
Det er I 

Interview 18:16
var ikke helt alene i området. 

Speak 18:19
Nej, altså der er jo også mange isbjørn, der synes, det er ret rart at hænge ud på spald godt. Ja, faktisk flere isbjørn end mennesker. Så man skal sikre, at man kan sikre sig selv og de mennesker, man har med sig. 

Interview 18:30
Ja, okay. 

Speak 18:32
Men kun i nødværv selvfølgelig. Kun når der er alle andre muligheder. 

Interview 18:36
Nå, det er jo fascinerende. kan man jo ikke se det 

Speak 18:40
Nu 

Interview 18:40
på lyd her, men det er en cool forsamling, der er inde at gå i en glætser. 

Speak 18:45
Ja. 

Interview 18:45
Og 

Speak 18:47
her er vi jo lige på ydersiden af glætser. Vi tager ikke greb på den om en. Okay. Nej. Men det kan du faktisk se på det her billede, hvor vi er inde i glætser. Men det er også lidt interessant, fordi der kan du se, at der faktisk også er lidt af nogle lag i glætser. Kan du fornemme det? 

Interview 19:00
Ja. 

Speak 19:00
Og mellem nogle af de her lag, der er der også nogle af de her lidt mørke lag, og det er faktisk sedimenter. Det er sådan sand og jord. Så glætseren er ikke bare den her hvide isterning. Der er også lag af sand og jord inde i selve glætseren. 

Interview 19:15
Okay, så den fortæller også noget om glætseren, sådan en dannelseshistorie, når man kan se. At den er lavet over mange

Speak 19:23
omgang. Ja, det er præcis. 

Interview 19:36
Men... 

Første gang, hvor det mere eller mindre gik op for mig, hvordan det har set ud, det var da du viste kortet over smeltevandsfloderne. Som i virkeligheden bare er dybdekort, hvor man kan se dybderne med lidt farvenuancer på, som landskabet, altså under vandet er i dag. Og så er det helt tydeligt at se 

Speak 19:58
de 

Interview 19:58
her smeltevandsfloder, der har gravet sig ned i undergrunden. Som jo er de sejlrender, som vores tunge trafik benytter sig af i dag i Storebælt for eksempel. et Men pludselig så får man et helt anderledes nuanceret billede af, hvordan er landskabet her formet af isen? 

Speak 20:19
Ja, det var jo også et stort landskab, som jo straks er rigtig langt, ikke? Fordi på det tidspunkt, og du kan altid det her tal, og jeg kommer altid i tvivl, er det 120 meter lavere havniveauet, bare? 

Interview 20:30
Ja, altså, ja, det er jo fordi, det har jeg bidt mærke i, som navigatør og sejler, kan man sige. 

Speak 20:37
Ja. At 

Interview 20:39
lige der, da istiden var på sit højeste, 

Speak 20:44
der 

Interview 20:44
er der jo så meget havvand bundet i især på den nordlige halvkugle, ikke? At havvand, altså, altså, altså vandstanden i verdenshavet. 

Speak 20:52
Ja. 

Interview 20:53
du? Ja. Ja. 

Fordi 

Speak 20:56
Altså, hvad tror 

Interview 20:59
når vi snakker om klimaforandringer i dag og vandstandsændringer, så snakker vi jo sådan om 40, 50, måske 80 

Speak 21:06
centimeter. I 

Interview 21:09
ændringen 

Speak 21:10
slutningen 

Interview 21:10
af 

Speak 21:10
af det 

Interview 21:10
det her 

Speak 21:10
her 

Interview 21:11
århundrede. 

Speak 21:11
århundrede. 

Interview 21:12
Lige nu, hun laver ansigter nu, fordi, at tiden går. Okay, nå, men jeg synes bare, det er så fascinerende at tænke på, at vandstanden var så meget lavere, at der ikke var noget, der hed Nordsøen. Man kunne gå til Sydenland, man kunne fortsætte til Irland, man kunne 

Speak 21:26
Lige 

Interview 21:26
fortsætte. 

Speak 21:27
præcis. 

Interview 21:27
Langt ud i det, der er. 

Speak 21:28
Atlanta herud 

Interview 21:29
I 

Speak 21:29
i 

Interview 21:29
dag. 

Speak 21:29
dag. 

Interview 21:29
Vest for Irland. Så bare en fuldstændig anderledes verden, kan man sige, ikke? 

Speak 21:34
En helt anderledes verden. Og så kan man jo glæbe, at man tænker på, hvorfor var det så anderledes dengang? Fordi sådan ser det jo ikke ud nu. Hvordan kan det være, at vi har de her istider og mellemistider? 

Interview 21:45
Hmm. 

Speak 21:45
Og nu snakker vi om den sidste istid, den der hedder Weisel, som der ligger for de der 115.000 til for omkring 11.700 år siden, ikke? 

Og hvordan kan det være, at vi har haft de her meget lange istider? Fordi hvis vi også trækker, hvis du nu kigger på den her, så kan du se, så er det sådan en graf, hvor vi, som der viser temperaturen helt tilbage til for 2,6 millioner år siden. 

Interview 22:12
Ja. 

Speak 22:12
Og der går der jo den her kurve, ikke? Som der jo går op og ned, der sådan svinger. Og den har egentlig sådan en rimelig fast rytme med omkring hver 100.000 år. Kan du se det? 

Interview 22:25
Hmm. Tydeligt. 

Speak 22:26
Men, men, 

Interview 22:27
Men 

Speak 22:27
men. 

Interview 22:28
er det... 

Speak 22:28
Nu skal 

Interview 22:29
jeg have nogle ting på plads. Ja. Når du siger 2,6 millioner år. 

Speak 22:32
Ja. 

Interview 22:33
Er det så fordi, det er ligesom den periode, hvor vi har haft det her. Altså jeg har hørt det omtalt som forholdsvis stabil klima. Med en meget rytmisk, sådan en veksel mellem istider. Forholdsvis lange istider og forholdsvis korte mellem istider. Og 2,6 millioner år, er det det, I kalder kvarter? 

Speak 22:57
Det er det, vi kalder kvarteret. Ja. 

Interview 22:59
Det er kvarteret. Okay. 

Speak 23:00
Eller kvarteretiden. 

Interview 23:01
Kvarteretiden. Ja. Okay. 

Speak 23:04
Og lige nu, der er vi i... Og den tid, vi er i nu, den hedder Hulusen. Så det er egentlig en mellemistid, som vi har navngivet Hulusen. 

Interview 23:12
Hmm. 

Speak 23:12
Og den er fra det der 11,7.000 år tilbage. Og så en til dag. 

Interview 23:18
Okay. Så det gentager vi lige 11.700 år siden. 

Speak 23:22
Ja. 

Interview 23:22
Der gik vi fra den seneste istid, Weisel, ind i den nuværende mellemistid, som vi kalder Hulusen. Men da du sagde, at en mellemistid typisk var 10.000 10.000 år. 

Speak 23:36
år. 

Interview 23:36
10.000 år. 10.000 år. 10.000 år. 10.000 år. 10.000 år. Altså... 

Speak 23:40
Fordi 

Interview 23:40
fordi hvis 

Speak 23:40
hvis 

Interview 23:40
man 

Speak 23:40
man 

Interview 23:40
tager 

Speak 23:40
tager 

Interview 23:41
klimadebatten 

Speak 23:41
klimadebatten... 

Interview 23:41
10 år tilbage, så var der jo stadigvæk geologer, der sagde, ja, ja, ja, ja. Men nu er vi bare vent, 

Speak 23:47
Altså 

Interview 23:47
fordi snart kommer der jo en istid igen. 

Speak 23:49
Ja. 

Interview 23:50
Og så er alle de her klimaforandringer, vi snakker om, så er de fuldstændig ligegyldige. Hvor stiller du dig hen i den snak? 

Speak 23:59
Altså jeg stiller mig der, hvor jeg siger, at der har jo været den her rimelige, den her sådan rytmiske form, som vi har snakket om mange gange nu. Altså de der lange istider og korte mellem istider. Og det har jo været styret af nogle ret centrale ting. Naturlige ændringer, som er ligesom også klimatiske ændringer, som der skaber et samspil. Og det ene af det er ret centralt, som handler om, at på det her tidspunkt, der har vi ligesom fået skabt ret meget landmasse på grund af kontinenternes bevægelse omkring de to porer. Og det er på det her landmasse, at vi får den her store opbygning af is. 

Interview 24:41
Okay, ja. 

Speak 24:42
Så det er den ene ting. Det er, at der er meget landmasse omkring porerne, som der gør, at vi kan få bygget de her iskab. Fordi havis, det kan ikke optage lige så meget vand. Så vi får ligesom skabt de her lærer af is, så når det bliver, når hver sommer, når det bliver koldere, og hver vinter, der falder der sne, og når det ikke når at smidt væk om sommeren, så får vi bygget de her store iskapper op, og det sker altså på landjorden. Så det er den ene faktor. En anden faktor er de astronomiske cykler, som handler om, hvordan jorden står i forhold til solen, og der ved også, hvor meget solstråling eller indstråling for solen, som vi får her på jorden. Og det har besøgning på selvfølgelig, hvor brem der bliver, men særligt også på årstiderne, og hvor kraftige de her årstider er. Og den en del er den, som egentlig handler om jordens bane omkring solen. Så den kan være rimelig cirkulær, og så er der ikke så stor forskeligt, og den kan være meget ellipseformet, og så er der stør forskel på årstiderne, det vil sige, at vindrene de bliver altså, ja de får en anden længd. Og det samme er der også med selve jordens hældning, der er også påvirkning på årstiderne. Og den ændrer sig også lidt i et par grader. Og det sidste, det er den her wobble-effekt, som egentlig, altså hvis du forestiller dig, Rasmus, at man sætter sådan en pind igennem jorden, og så forestiller du dig lige nu, der peger den sådan rimelig meget ud på nordstjernen. Men den kan man ligesom ændre lidt, og så peger den sådan lidt i nogle forskellige retninger, og det er den her lidt wobble-effekt. Det 

Interview 26:25
ved jeg noget om fra navigationen, det kalder 

Speak 26:28
vi 

Interview 26:28
præcisionscyklus, den 

Speak 26:30
der 

Interview 26:30
års 

Speak 26:30
26.000 

Interview 26:31
cyklus med den wobble-effekt hele vejen rundt. 

Speak 26:33
Og så den bruger jeg faktisk også inden for navigationen? 

Interview 26:35
Ja, ikke rigtigt. Måske mere... 

Speak 26:37
Tanken om det. 

Interview 26:38
Astronomien 

Speak 26:38
Men 

Interview 26:39
i virkeligheden. 

Speak 26:40
idéen 

Interview 26:40
om, at vores tidligere forfædre 

Speak 26:42
brugte 

Interview 26:43
måske andre stjerner som nordstjerner og sydstjerner til at navigere. 

Speak 26:50
Ah, spændende. Det giver jo god mening. 

Interview 26:52
Men det vil sige, at de her kombinationen af de tre cykler, du nævner nu her, og så det med, at landmasserne har fordelt sig, som de har... 

Speak 26:59
på det her tidspunkt 

Interview 26:59
i planetens historie. 

det er så det... Den 

Speak 27:04
Altså, 

Interview 27:04
kosmiske del, det er det, du kalder Melankovic-cykler, ikke? Jo, 

Speak 27:08
det er det. 

Interview 27:09
Opkaldt efter en forsker. Ja. Okay. 

Speak 27:11
Okay. 

Interview 27:12
En mand? 

Speak 27:13
Ja. 

Interview 27:14
Nå, 

Speak 27:14
Sjovt nok, en mand. Ademne. 

Interview 27:15
ademne. 

Speak 27:18
Okay. 

Interview 27:20
det giver så det her forholdsvis stabile klima i de sidste 2,6 millioner år. Men det, der egentlig overrasker mest, synes jeg, ved den graf, du viser her, det er jo CO2-koncentrationen i atmosfæren. Og 

Speak 27:31
Og 

Interview 27:31
hvor jeg kan se her, at den følger jo fuldstændig en-til-en temperaturudviklingen. 

Speak 27:38
Ja, med et lille lak, ikke? 

Interview 27:39
Ja, det kan jeg godt se, 

Speak 27:41
men altså, 

Interview 27:43
det er bare uomtvisteligt, 

Speak 27:46
vil jeg sige, når 

Interview 27:46
man kigger på den her graf, i hvert 

Speak 27:47
Det 

Interview 27:47
fald... 

Speak 27:48
er rigtigt. ...at der 

Interview 27:48
er en sammenhæng mellem temperatur og CO2-koncentration. 

Speak 27:51
Lige præcis. 

Interview 27:52
Og så sker der noget. 

Speak 27:54
Og det er nemlig det, der fører mig tilbage til mit svar. Så nu har der været nogle ret naturlige, hvad hedder det, processer, der har været skyld i det klima, der har været. Og så er det rigtigt, at nu er der gået de der omkring 11.000 år, ikke? Så logisk set, så vil vi bevæge os ind i en ny is-tid. Men vi er bare i gang med et ret vildt eksperiment nu. Fordi, som du også kan se, så er den her CO2-kurve, den stiger jo til et niveau, som den ikke har været, når vi kigger tilbage gennem de der 2,6 millioner år. Så når du spørger mig, hvad der kommer til at ske, når vi nu bevæger os ind i den næste is-tid, og hvordan det kommer til at påvirke det, så har jeg ikke et svar. Fordi det er et vildt eksperiment, vi har gang i lige nu. Og al den her mængde af CO2, som vi nu sender ud i atmosfæren, det må jo nødvendigvis påvirke. Fordi, som du sagde, CO2'en og temperaturerne, de følges jo ad. Så nu har vi jo virkelig skruet op fra CO2'et, der har vi også skruet op fra temperaturerne. Så vi er ligesom kommet ud af den her klassiske cyklus, som vi har været i før. Og det er også derfor, at der er nogen, der mener, at den tid, som vi er i nu, vi ikke længere kan kalde det holocene. Det er ikke længere den her klassiske mellemistid. Fordi vi er altså begyndt at påvirke det her rigtig meget. Så måske skal vi kalde det antropocene, ikke? Efter os mennesker. Måske noget helt andet, at der også er nogen, der siger. Fordi, at mennesket skal være i centrum, osv. osv. Og vi skal bevæge os selv i noget andet. Men vi er altså i gang nu med at lave et ret vildt eksperiment, som vi også kommer til at kunne se. Altså, hvis vi nu lige kunne springe sådan en 5.000 år frem i tiden. Og måske endnu længere. Så vil vi også kunne se den her forandring i det geologiske arkiv, kan man sige, fordi vi forandrer det så meget nu. Okay, men Rasmus, vi nåede jo aldrig videre end at få det til siden i vores fortælling. Nej, men det er jo også, fordi det er så spændende, 

Interview 29:59
det her med klimaforandringerne. 

Speak 30:00
Ja, det 

Interview 30:01
Og 

Speak 30:01
er det. 

Interview 30:01
så relevant i dag, ikke? 

Speak 30:02
Det er det bestemt. 

Interview 30:03
Som vi snakker om hele jorden rundt. Og hvor vi jo alle sammen har hver især vores små forposter i forhold til, hvor det virkelig kommer til at kunne mærkes. 

Speak 30:14
Og der er vi jo virkelig en af de steder, hvor det kan mærkes. Fordi en kryll på den her historie er jo netop, at det er jo også klimaforandringerne. Det er der for de der er jo 11. da vi bevæger os ind i den her mellemnistid. Som der netop har gjort, at vi ligesom har en plads i jordens historie. En relevant plads i den her jordens geologiske historie. Så relevant, at vi kan blive udnævnt som Unesco Global Geopark. Fordi, som vi også har snakket om mange gange før, at hver geopark er jo ligesom en lille brik i det her store pustespil. Og vores brik, det er en ret ung brik. Den er kun omkring 8.000 år siden. Hvilket er ingenting i en geologisk tidsskala i den her dybe tid. Der er det virkelig natter. Så for de der 11.000 år siden, så står du og kigger ud over det her landskab. Som der strækker sig hele vejen fra Sydængland til Sydsvær. Men langsomt, så bliver det altså varmere. Og de her store iskapper, de begynder at smilte. Og alt det her vand, som der bliver bundet i isen. Som der var bundet i isen, bliver nu sluppet fri ud i de her verdenshæve. Og langsomt, så begynder det også at nærme sig vores område. Og vores område bliver jo et ret lavvandet område. Det vil sige, vi har ligget sådan lidt højt i terræn. Så vi er en af de sidste områder, som der bliver oversvømmet af det her nye hav. Som der så skaber øhavet. Så det vi egentlig ser som øerne nu. De her 55 øer og Holme. Det er altså det, der tidligere var bakker i det her finlandskab. Og det er derfor, vi også har en ret central fortælling. Fordi at vores områder netop fortæller, hvad er det, der sker. Når havnet stiger, når det bliver varmere. Og vi ved jo også, at temperaturerne de stiger igen. Vi ved, at inden for de her 100 år, der begynder havniveauet igen at stige. Og klimaforandringerne gør også, at der kommer flere stormfloder. Og det er jo, der er bare et par centimeter jo det vigtige i forhold til, hvor kraftige de her stormfloder kan blive. Så vores fortælling er helt centralt som et eksempel på, hvad der er, der sker, når vi har de her klimaforandringer. Selvom det er kun af de her 6.000 år, som laver ingenting i den geologiske historie, så er vores historie stadigvæk utrolig relevant på nutiden og fremtiden. 

Interview 32:38
Ja, vi havde besøg af en hollandsk geopark her for nyligere. 

Speak 32:41
Og 

Interview 32:42
deres geolog havde haft den lidt svært ved at forstå, hvad var egentlig det rigtig 

Speak 32:46
spændende ved 

Interview 32:47
vores geologiske fortælling. 

Speak 32:48
Og så 

Interview 32:48
på et tidspunkt går der lys op for mig og siger, 

Speak 32:51
nu kan jeg se 

Interview 32:51
det, det er jo et druknet istidslandskab. Og nu drukner det igen. 

Speak 32:58
Åh, det er også lidt dystert. 

Interview 33:00
Ja, det er lidt dystert, men han grinede i det, han som geolog 

Speak 33:05
kunne se 

Interview 33:07
dramatikken, men også hele systemet, kan man sige. 

Speak 33:12
Det er præcis, og det er jo den der vigtige pointe med, hvorfor er det, at geologien er relevant. Og det er fordi, det er den eneste evidens, vi har på, hvordan det her store system virker, hvordan de her store klimasystemer virker. Det forstår vi på grund af geologien, ikke? Og på grund af de målinger, de kan lave tilbage i tiden. Og det er ret vigtigt for at forstå vores nutid, og kunne have en idé om, hvad der er, der sker i fremtiden. Altså, geologi, det er faktisk ret sejt, Rasmus. Det kan noget. 

Interview 33:40
Ja, men altså, jeg Bøjer 

Speak 33:43
bøjer 

Interview 33:43
mig 

Speak 33:43
mig dybere 

Interview 33:43
dybere og 

Speak 33:43
og dybere. 

Interview 33:43
dybere. Jeg kan snart ikke komme længere ned. 

Speak 33:45
Altså, støvdet 

Interview 33:47
for geologien, og alt det, den kan lære 

Speak 33:50
os. 

Interview 33:51
Så jeg glæder mig til at lære meget mere. Vi bliver nødt til at simpelthen lave en udsendelse mere, dedikere en udsendelse mere til geologien og geologisk metode, som jo også er vanvittig i sekset. Altså, enormt interessant. 

Speak 34:08
Det lyder jo godt, Rasmus. Det gør vi. 

Interview 34:10
Tak for nu. 

Speak 34:11
Tak for nu. Det var hyggeligt at snakke med det. Super spændende. 

Interview 34:13
Altså, selvom at jeg tror, jeg har hørt alt om geopark, det sydfynske øhav og den geologiske historie, der ligger til grund, så bliver jeg klogere hver gang, vi snakker om det lige. Tak skal du have. 

Speak 34:26
Selv tak, Rasmus. 

Ambience 34:30
Du har lyttet til Noget Mellem Ørene. Redigeret er journalist Anna Stærbo. Og med musik af Peter Møller. Programmet er produceret af Foreningen Radio Geopark og UNESCO Global Geopark, det sydfynske Øhavn. Det er udgivet som podcast med støtte ved Region Syddanmarks kulturpulje.