Maritim kulturarv

Øhavet er formet af havet men også af de mennesker, der i århundreder har levet af at sejle på det. I dette afsnit af Noget Mellem Øerne dykker vi ned i den maritime kulturarv: fra de klinkbyggede både, der nu er på UNESCOs verdensarvsliste, til smakkejollerne, som engang var øhavets folkevogn.

Vi fortæller om værfter og søfart, om smuglere og fiskere, og om den viden og håndværkstradition, der stadig lever i træ, tovværk og gamle havne. For historien om øernes både er ikke kun fortid. Den er en levende forbindelse mellem landskab, kultur og mennesker.

Transcript

Ambience 0:02
'Nogle steder bærer på mere end man lige ser. De stejle bakker og øernes form, lige vidt under havoerfladen eller den lille klump lær, der gemmer på et helt klimaarkiv. I noget mellem øerne, dykker vi ned i det, der ligger bag landskabet i UNESCO Global Geopark, det sydfynske øer. Og alt det, der er formet der. Is, hav, mennesker og idéer. Vi er dine værter. Jeg hedder Linebrun Nikolajsen, og jeg er geolog i Geoparkens sekretariat og altid klar med en steg i lommene. Og med mig har jeg Rasmus ændqvist Kasper, 

sekretariatsleder og filosof, med blik for det store Sammen 

Sammen inviterer vi formidler forsker og nyskjere hodder med på opdagelse i fortidens spor og nutidens sammenhængen for at forstå lidt mere af, hvordan vi selv hænger sammen med alt det mellem øerne og ikke mindst, hvordan vi passer på det for fremtiden. 

Line, jeg har glædet mig rigtig meget til det her afsnit. Jeg har faktisk glædet mig så meget, at jeg har en lille smule præstationsangst, kan jeg mærke, i forhold til, at vi skal til at snakke om det, vi skal snakke om i dag. Okay. Hvordan kan det være? Jamen det er fordi, det er jo et emne, som betyder rigtig meget for mig. Og som også har været helt afgørende i forhold til min beslutning om at flytte ned til Sydfyn til Geoparkområdet og her til Svendborg. 

Og så kan man jo godt blive lidt bekymret, for der er så meget godt at fortælle her. Altså det er næsten for meget det gode. Og hvordan får man valgt det rigtigt ud? Det er den ene ting. Og når det så er så vigtigt, næsten personligt vigtigt, så er det, at jeg kan mærke den der lille sommerfugl, der blafrører i maven. Men den ting er også rigtig okay at have, faktisk, Rasmus. Og det, du måske også skal tænke på, det er, at det her er jo bare det første af mange afsnit, hvor vi kan komme ind på det her emne. Det er rigtigt. Vi kan vende tilbage. Vi kan vende tilbage. Ja. Fordi at det, som du skal snakke om, og det vi skal snakke om i dag, det er sådan en ret bredt maritim kulturarv i det sydfynske øehavn. 

Fortuna ligger ved det, vi kalder sejlskibsbroen. Altså os, der ligger her med træskib, kalder det jo træskibsbroen. Træskibsbroen i Svendborg, som faktisk er en virkelig vigtig turistattraktion. Der er mange mennesker, der går ud af broen her og kigger ned på skibene, og ikke mindst lige står og kigger lidt på de små formidlingsskilte, der står ved hver enkelt skib og fortæller skibets historie. Og hvorfor det hører til lige præcis her ved den her bro. Og det er jo sådan et helt, for det første er det smukt, og der dufter hernede, og man kan se folk går rundt og smiler og er sådan lidt drømmende i blikket. Fordi det her, det er virkelig sådan hjertet af Svendborg, hvis du spørger mig. Men fortsætter man ind på land herfra og går langs havnekaren, så er det sådan et, det er jo et historisk land, man går i. Først så kommer man forbi Viking, som er en tolkrydsjagt, bygget i 1897 inde i Odense, simpelthen til smuglerfangst. Altså til at jage smuglere. Søfolkene på Viking, de var udstyret med hukkerder og pistoler, og der var ikke noget fragt. Det var simpelthen smuglerjagt, det handlede om, når man var på Viking. Og det er Svendborg Museum, der har skibet og driver det i dag, og det står bare snorlig og drevet af frivillige og sejler selvfølgelig fra os alle sammen, fordi det er det, de er bygget til. Fra alle jeres smugler? Ja, og alle også seje smugler og pirater. Men lidt længere hen, så kommer vi til tolkammeret, som med købsdagsrettighederne, som går helt tilbage til 1200-tallet i Svendborg, så er der jo tolkammer, hvor man opkræver tolv. Og det er jo modstykket til smugleriet, det er jo der, hvor man skal ind og betale afgift. Men af kagen, så kommer vi til det helt nye Svendborg Havn, Østrekej, hvor den første meget store, imponerende bygning, det er CIMAC, altså det nye CIMAC, som vi siger. Det vil sige, verdens måske mest avancerede navigationsskole. Og lige taget i brug sidste år, efter at man har lagt de forskellige afdelinger, der var i byen tidligere, fordi CIMAC uddanner både maskinmestre og navigatører, men også operatører på boreplatforme førhen i hvert fald. Og på den måde mange forskellige fagligheder. Men, altså, det allermest moderne og mest avanceret, som man kan finde, det er inde i den bygning. 

Interview 5:51
jeg tænkte, eller du spurgte mig, hvad kan vi snakke om, og så tænkte jeg, at vi kunne godt prøve at lave sådan et lille maritimshistorisk rids. Altså, det bliver jo meget overfladisk, men hvor vi ligesom prøver at dykke ned i 

Speak 6:04
Men, 

Interview 6:04
nogle forskellige perioder i den maritim historie, fordi den er væsentlig for, også for vores udnævnelse som UNESCO Global Geopark. 

Speak 6:14
Hvordan er den væsentlig? 

Interview 6:16
Den er væsentlig på den måde, at geoparkerne jo altid kobler den geologiske historie, og den særlige geologi, den værdifuld geologi, den geologi, som er interessant på verdens plan med den kultur, altså den immaterielle kultur, ikke mindst, som er opstået i området. Og det er jo de traditioner og det kulturgrundlag, den identitet, som former området. Og den kobling er helt central for geoparker. Og der har vi i vores ansøgningsmateriale, der har vi jo beskrevet flere forskellige sådan kulturelle kapitler, og hvor at den her, det her maritime kultur, kulturelle kapitel er enormt vigtigt for vores område. Og det giver næsten sig selv, når det nu er et øhav, vi snakker om. Men det er også en kultur, som har haft meget sådan stor betydning, også for ting, der ikke foregår på vandet, men som foregår på land, altså den måde, som byerne har været styret på, og den måde, som det maritime erhverv har været meget, meget vigtigt for alle mulige sektorer i området på. Men også for noget af den rigdom, som man sporer inde på land. Fordi når vi ser den her meget store koncentration af slotte og Herregård på Sydfyn, så hænger det jo både sammen med god jord og en eller anden god afstand, tilpas afstand fra kongemagten, men det hænger også rigtig meget sammen med adgang til verdensmarkederne. Og den adgang, den kommer i kraft af salas på verdenshavne med skibe, større end det, vi sidder i i dag. 

Speak 8:08
De her skibe, de er jo netop, fordi der er øer, og som du sagde, så er det jo tæt bundet sammen med den geologiske udviklingshistorie. Fordi går vi bare en 9.000 år tilbage i tiden, så var der altså ikke vand, men land mellem øerne. Så det er faktisk først mellem de sidste 8-6.000 år siden, at man ikke kunne gå tørskud fra Erikshæle og til Ristinghæle. 

Interview 8:38
Ja, altså på den måde, så er det jo et virkelig ungt område, vi har med at gøre. Altså et landskab, som hvis vi kigger på verdensplan, jo faktisk stadigvæk bliver formet. Altså vi snakker jo både om Øhavet som rigtig spændende istidslandskab, oversødme istidslandskab, men vi snakker også om Øhavet som et enormt dynamisk kystlandskab. Altså hvor kysterne hele tiden ændrer sig, og hvor der er geologiske processer, som foregår her og nu, as we speak, hvor havstrømmene, og som hernede hos os, i særlig grad er tidvandstrøm, men de tager simpelthen materiale på den ene side af øerne, det er typisk mod sydvest, og bringer det om på den anden side af øerne, og mod nordøst. Og det præger landskabet rigtig meget i dag. Vi har nogle, det er hvis dig, der har lært os, at det hedder marin forland, men altså de her områder, især sådan nogle tanger på nordsiden af øerne, som er rigtig gode for os sejlere, fordi det er sådan nogle steder, hvor man kan lægge i læ, altså i hvert fald. 

Speak 9:41
Men også gå på grund, ikke? 

Interview 9:43
Ja, man kan klart gå på grund, altså jeg ved ikke, hvorfor du nævner det. 

Speak 9:47
Har du gået på grund? Ja, 

Interview 9:49
Ja, ja. 

Speak 9:49
ja. 

Interview 9:50
Det er, altså, man er jo ikke rigtige søvmænd, hvis ikke man går på grund en gang imellem, det må man tage med. Her nede i det sydsfynske øhav er det meget taknemmeligt at gå på grund, fordi faktisk er fortuna bygget til at gå på grund. 

Speak 10:03
Åh, 

Interview 10:03
Simpelthen 

Speak 10:03
ja. 

Interview 10:04
at sejle op på grunden med last i lasten, og så lasser man lasten, og så lette skibet, og så sejler man af igen. 

Speak 10:14
Okay, det er ret smart. 

Interview 10:15
Ja, det er nemlig super smart. Men jeg kunne godt tænke mig, at vi prøver at gå langt tilbage i tiden, altså forholdsvis langt tilbage i tiden, tilbage til omkring år 300. 

Speak 10:24
Ja, spændende. 

Interview 10:25
Og det er fordi, det er der, hvor vi her i Norden, i Skandinavien, virkelig får en konkurrencefordel. Og det gør vi i kraft af, at vi har udviklet en skibsbygningsteknik, som er overlejen, sådan sammenlignet med, hvad der ellers findes rundt omkring i Europa. Og det er det, vi kender som vikingskibene. Vikingeskibene er bygget på en bestemt måde, hvor det ikke er et glat skrov, man kigger på, men det er skibsplanker, der ligger udenpå hinanden i det, 

Speak 10:58
man kalder 

Interview 10:58
klinkbygning. 

Speak 10:59
Men hvorfor er det særligt med klinkbygning? 

Interview 11:02
Det særlige med klinkbygning er, at man kunne lave en enormt stærk og meget let konstruktion. Og det betyder, at man kunne lave nogle enormt sødygtige skib, som kunne bære stor last, Og det kunne både være last i form af varer, men det kunne også være last i form af soldater, eller altså krigere. Og som kunne sejle rigtig langt, og som kunne sejle rigtig hurtigt. Og det var bare en afgørende fordel, kan man sig. Og det var bare en afgørende fordel, kan man sig. Det er derforvist, som vi er, ikke nødvendigvis for det gode, men i sin tid var det jo mere nuanceret billede, end det vi ser i tv-serier i dag. Men under alle omstændigheder er så altså en skibsbyggemetode, som var overlejen de skibsbyggemetoder, man ellers kendte rundt 

Speak 11:50
omkring i 

Interview 11:51
Europa. 

Speak 11:52
Men altså kan man så se spor af det rundt omkring i Yhavet? 

Interview 11:55
Det kan man nemlig. Altså oppe i Langelandsbæltet, oppe ved Lundeborg, der er der lidt inde i landet, Gudmøkongens hal. Og Gudmøkongens hal, det var simpelthen, det var konge-sædet i datidens, altså i den del af jernalderen, fremkring år 300 og frem til måske år 700. Og det er altså en periode, hvor vi kan se, at der sker kæmpe stor handel. Og det vi kan se det med, det er jo, at vi har en masse fund af romerske effekter. Det vil sige, at vi kan simpelthen se helt tydeligt, at der har været regelmæssig handel, altså udstrakt handel med romeriet. Og det er jo både romerske mynter, men det er også romersk glas og sølv og alle mulige andre effekter. Det er en fantastisk spændende historie og netop vidnesbyrd om, at der er sket. Måske har at mennesker faktisk har flyttet sig meget mere, end vi forestiller os i dag, selvom vi er helt tilbage i romertid. 

Speak 12:58
Men hvordan kan man se det deroppe? Altså, ligger der sådan et spor fra dig? 

Interview 13:03
Jamen, altså, hvis man besøger Gudmøkons hal i dag, så er det jo, så er det ikke genopført, men det var store halder. Altså, Langhuse, hvor man kunne se, at det her var virkelig, hvad hedder det, det var et kongesæde. Og også en meget stor, altså et stort strandmarked nede ved vandet, nord for Lundeborg, hvor at skibe igennem, ja altså hundredvis af år, har kommet og har haft udstrakt handel med hinanden. 

Speak 13:33
Og hvorfor har det været lige ved Lundeborg? Er det her ligget? Er det, altså...

Interview 13:37
Ja, det er jo et rigtig godt spørgsmål, men vi kan jo vente om at så sige, at det er jo vidnesbyrdet om, at området her har været centrum i det, vi kalder Danmark i dag, når vi går tilbage til den del af den tidlige vikingetid. 

Speak 13:51
Men Rasmus, altså, kan vi også se det her andre steder i det sydfynske? Eller er det kun ved Lundeborg? 

Interview 13:56
Nej, det kan man også se andre steder. Og et af de steder, som er fundet sådan forholdsvis for nylig, det er et sted over på Ærø, der hedder Havsmarken. Og det er nede i det, der hedder Vejsnesbugten, som ligger syd for Marsdal, altså på den del af Ærø, der peger over mod den sydlige del af Langeland. Der er sådan en stor, fin bukt, og der kan man godt fornemme, at det er et rimelig godt beskyttet farvand, og det er ganske udmærket til, hvis man ankommer i skib, og måske endda skal holde sig en lille smule i skjult. Og vi har jo vores rigtig gode ven, som vi møder i andre afsnit, der er søfagshistorikere på Museum Sydfyn, som fortæller om smuleridets historie i Danmark. 

Speak 14:44
Niels, 

Interview 14:45
lige præcis, som fortæller om, ikke mindst, hvordan der er nogle rigtig gode smulerhistorier over for Ærø, sådan i nyere tid, men jeg kan godt lide, Niels, jeg morder os tit over, at den smulerhistorie, den går meget længere tilbage i en nyere tid, fordi den starter sådan set allerede tilbage i vikingesiden. Hvor vi kender jo Dannevirke og Hedeby, og der har vi altså kommet lidt længere op i tiden, der er vi kommet op omkring 800-tallet. Men på det tidspunkt, der er det Hedeby, der ligesom er hovedstad. Og i Hedeby, der er der det store marked. Det er jo hervejen, og det er landvejen, sydpå nede i Europa, men det er også en masse skibe, der mødes. Problemet med Hedeby på det tidspunkt der, det er, at der betaler man afgift til kongen. Så hvis man nu kunne mødes et sted sådan lidt i nærheden, måske lidt skjult, inden man kommer ind til Hedeby, så kunne man jo få overstået nogle måske væsentlige handler, uden at skulle betale afgift til kongen. Og lige præcis sådan et sted, det var der på Ærø. På det, vi kalder havsmarken i dag, og det, man har fundet, det er altså amatør-arkeologer, der har startet med at finde hov, der har sgu da alt muligt i jorden her. Det er simpelthen den største koncentration af tyrkiske, altså arabiske dirham og frankermønter fra det tidspunkt, altså der omkring 800-tallet, hvor at, altså det er der, hvor der virkelig er gang i sølhandlen ned igennem floderne, ned igennem Europa over Øspå, og også handel ned mod, frankeriet, ja, vest over. Og der har man altså mødtes her, givetvis, sommer efter sommer efter sommer, og simpelthen trot så mange mønter ned i mudderet der. Der er ikke no, der er no. Der er ikke no, et sæsonmarked, som har været st, og krydder i dag. 

Speak 17:01
Jeg har faktisk gjort et lille fund dernede ved Havsmarken, fordi efter stormfloden i 23, oktober 23, der var jeg, der gik jeg rundt og besigtigede de forskellige geosites, vi har. Vi har også et geosite ved Weisnesnak, og da jeg gik langs stranden dernede ved Havsmarken, der fandt jeg, der fandt jeg altså ret mange af sådan nogle knogler, ligesom den her. Som jo, altså det er jo nogle meget jordet, 

det er jo nogle meget jordet beskidte knogler, som det jo ikke, de kommer jo ikke fra mennesker, vel? Men de kommer jo måske fra en gris eller noget sådan. 

Interview 17:42
Altså, jeg skulle lige til at spørge om det her, var det et stykke kæbe? 

Speak 17:45
Det er helt sikkert et stykke kæbe, for du kan jo se, der sidder en fin tandrakke der, og jeg har ikke, jeg må jo indrømme, jeg er jo ikke knogleekspert, men jeg gætter på, at det der er det fra en gris. 

Interview 17:53
Okay. 

Speak 17:54
Synes du ikke også, det kunne ligne det? 

Interview 17:55
Jeg er glad for, at det ikke er fra et menneske. 

Speak 17:57
Ja, lige præcis. Det er det ikke. Det er jeg helt sikker på. 

Interview 17:59
Der er huller i tænderne. 

Speak 18:02
Men i hvert fald, det har jeg jo fundet derfra, som jo var noget, som der var skrevet ned, og som der lå på stranden, ikke Og det er jo bare sådan et vidnesbyrd over, at der har faktisk virkelig været aktivitet, og måske også noget slagteaktivitet her ved Havsmarken. 

Interview 18:17
Jamen absolut. Jeg tror, man skal forestille sig, at der virkelig har været stor aktivitet. Der er helt sikkert også været, det kan man se med fund af navler fra skibene. Altså, der har også været beding, så man har kunnet trække skibene på land og udføre reparationer samtidig med, at der var handel. Men som sagt, der er ikke fundet sådan store stolpehuller fra store konstruktioner, så det har typisk givetvis været telte og mindre hytte og den slags, der har været. Men altså et ganske tykt kulturlag, hvor der er en meget, meget høj koncentration af især sølvmynder. 

Speak 19:06
Okay, så det er vikingetiden. Men der er jo et tilstede faktisk på Ærø, som da også er lidt interessant, når vi snakker om de her klinkbygget både, fordi, at der ligger vel også en båd, som man har fundet, men som der ikke er udgravet, der ligger ved Hvitsø Nord. Så den ligger lige nede på mange. Jeg kan jo ikke huske, at jeg har været naden af det, og man kan jo ikke rigtig se den, men man kan i hvert fald fornemme, at der har der så været noget. Og det har der jo, fordi der er den der fine festning ved Hvitsø. Og så samtidig, så Hvitsø Nord har jo tidligere været en fjord, så de her vikingskib, de har altså kunnet sejle helt ind til festningen. 

Interview 19:48
Det er fuldstændig rigtigt, og det er dejligt, du siger det, for jeg havde fuldstændig glemt det her i min lille indre liste over, hvad vi skulle snakke om, men op ved Søbygård, som jo er et geoparktbesøgcenter på Ærø, det ligger lige ved siden af, 

Speak 20:00
Og 

Interview 20:00
og når 

Speak 20:00
når 

Interview 20:00
man 

Speak 20:00
man ser 

Interview 20:01
ser 

Speak 20:01
på det...

Interview 20:01
på et satellitkort over Søbygård, så kan man faktisk se siluetten, eller man kan se det i marken ved siden af på luftfotoet af Søbygård, at der er sådan en skjult skibsform, og det er helt rigtigt, og der er vi jo så senere, altså der er vi lidt længere oppe i historien, så kronologisk passer det perfekt, der er vi kommet op til Vinterkrigene, og det er der hvor, altså det er under Absalon og Valdemar perioden, hvor at der på Ærø, som jo var sådan en slags forpost til Nordtyskland, det vi kender som Nordtyskland i dag, hvor Vinterne de var, og Vinterne havde, det hører med til historien, at vikingerne havde virkelig hervet hos Vinterne, kan man sige, nogle hundrede år førhen, og nu er vi så kommet til et tidspunkt i historien, hvor de ligesom tager en form for haven, og herver på de danske kyster, og derfor så ser vi altså de her palisadefæstninger, som Søby Volle er et eksempel på, lige ovenfor Søbygård. Og der har simpelthen lyttet en alarm, og der har været, når Vinterne de kom, så skulle man altså op bag fæstningen for at være i sikkerhed. Og skibet, der ligger nede, nedenfor netop i det senere inddæmmede Vinterne Nordtyskland, jamen det ligger simpelthen stadigvæk under jorden der. Det har faktisk været udgravet, men så er det dækket til igen, fordi man ikke ville prioritere. Det var ikke på den måde et unikt fund, men en fantastisk historie, at det ligger deroppe i nede under jorden. 

Senere, så har vi jo også i den der, eller retter, den Valdemar historie, den har jo sådan sit helt eget kapitel op på Lyø, og nu bevæger vi os væk fra en maritime historie, så det går ikke ind. Det kan vi vende tilbage til en anden gang. 

Speak 21:55
Det synes jeg helt sikkert, vi skal. 

Interview 21:59
Så skal vi lidt længere op i historien, fordi man kan sige, Øhavet er i dag et rigtig venligt og rart farvand at sejle i og yndet mål for løssejlere. Altså i virkeligheden fra hele verden, men jo selvfølgelig især fra Tyskland og Holland og Skandinavien og kom ned i. Og det er, fordi der er så mange dejlige små steder, der er så mange små vige og små idylliske havne og lækre, lækre byer og så videre, man kan gå ind i. Men som sejler, altså før at man havde rigtig gode søghort, og før man havde kortplotter og så videre, så var det også et avanceret, altså kompliceret farvand, meget lavvandet, rigtig mange grunde, man kunne gå på. 

Speak 22:49
at 

Interview 22:49
Og det krævede virkelig, hvis man forestiller sig at sejle med en stor skoldert, som altså ikke hedder Maskine, op igennem det her, det har virkelig krævet et fremragende sømannskab. Og det er en af grundene til, at søfolk fra det sydsfynske øhavn i lange perioder af historien har været berømt i hele verden. Og vi ved, altså vi har et lille smule mørkt kapitel i slævetiden, kan man sige, hvor rigtig mange af de store slæveskibe var indregistreret i det sydsfynske øhavn, altså blandt andet på Turø og i Svendborg. Men hvis vi nu hopper lidt videre fra det, og så kommer til Skåndertiden, som er sådan den næste storhedstid for søfarten i det sydsfynske øhavn, så omkring fra år 1856 1660 og frem, der var det virkelig et centrum, også i Danmark. Altså det var det område, hvor der var flest, hvad hedder det, skibe indregistreret, bortset fra 

Speak 23:45
og 

Interview 23:45
København. Rigtig, rigtig mange store skåndertor indregistreret, for eksempel i Marsdal og Svendborg, som sejlede især på Nordatlanten. Der er billeder dengang fra, altså hvor fotografiet jo stort set lige var opfundet, men fra Marsdalhavn, hvor havnen er fuldstændig propfyldt om vinteren med de her store, to, tre og fire madestedet skåndertor. Så det er virkelig en kultur, der fylder noget. 

Speak 24:16
Men er vi nu helt deroppe i den tid, hvor Vildig Druknede er fra? Altså den by? Ja. Eller den bog selvfølgelig? 

Interview 24:22
lige præcis. 

Speak 24:23
Ja, 

Interview 24:23
Det er netop der i 

Speak 24:24
perioden, 

Interview 24:25
Det 

Speak 24:25
det 

Interview 24:25
er faktisk, altså Vildig Druknede handler om den periode, hvor skånderne, altså simpelthen sejskibstiden, 

Speak 24:31
er den 

Interview 24:31
den sejskibsæren, 

Speak 24:31
sejskib. 

Interview 24:32
den slutter. Som en fraktskibsæra, ikke? Og det er der, hvor 

perioden er på sit højeste, altså Marsdal og Svendborg, også Rudkøbing og Forborg, men er på sit højeste med antal indregistreret tons, som man siger. Men jo også en periode, hvor man kan se, at nu bærer det al så mod enden, fordi nu er dampen, den er på vej, og der går ikke længe, og så tager dampen jo fuldstændig over på verdensmarkedet. 

Men fra 1850 til omkring år 1900, der var der en ny kæmpe storhedsperiode. Og det er jo store skib, vi snakker om der, altså sammenlignet med vikingsskibene, som vi snakkede om før, så er vi jo oppe i, altså de her, især de tremastede skonderder, som der var rigtig mange af, jamen skib på en 40-50 meter, som ville kunne have i lasten, hvad der svarer til et par lastbiler i dag, et par sættevogne, Øhm, men som jo stod fra alt fragt, altså, øhm, øhm, øhm, mellem lande og verdensdele på, på, på, i den tid. 

Speak 25:44
Det må alligevel have været ret vildt at være på de skibe der. 

Interview 25:47
Det har været fuldstændig vildt, fordi, øhm, man kan sige, en ting er, øhm, at de var store osv., men, når man kigger på, øhm, hvor meget besætning de havde, så er det, så er det, øhm, altså, utrolig få mennesker. Det var også et, det var også et udtryk for, at man havde forfinet, øhm, igen skibsbyggerkunsten, og havde virkelig fundet et design, hvor man kunne sejle med store, øhm, store fragter på forholdsvis store skibbe, men meget få personer. Og man plejer at sige, at, at der var en skipper plus antallet af master ombord. 

Speak 26:17
Men altså, hvor kan, er der et sted, hvor vi, hvor man faktisk kan se den her historie, hvor den er levende? 

Interview 26:23
Ja, det er der jo, og det er jo på, på Marstads Søfarts Museum, som er et fantastisk lille perle af et museum. i Marstads, som netop fortæller den her historie helt frem til Første Verdenskrig, omkring, omkring, om skåndertsperioden i det sydfyndske øhav. 

Speak 26:56
Rasmus, det er en sidste ting. Den første sommer, jeg var her i det sydfyndske øhav sammen med min familie, der tog vi færgen til Strynø, fordi der kunne vi få lov til at lege en klingbygget smakkejolle, og sejle stille og roligt i meget fint vejr, rundt omkring Strynø. Faktisk blev det så fint vejr, at vi blev nødt til at... Der var ikke nogen vind, så vi blev nødt til at stige ud og skubbe båden, men det kunne man også, fordi det netop er så lavvandet, og det var altså en virkelig fin oplevelse med selv at forsøge at sejle. 

Interview 27:29
Og det er jo fuldstændig vidunderligt ved smakkejollerne, at de er så enkle, at man skal ikke have meget mere end en halv times instruktion, så kan man egentlig sejle afsted i dem. Og der har vi jo det fantastiske smakkecenter på Strynø. Der er flere steder, altså der er masser af smakkejoller i det sydfynske ø. Der er jo stadigvæk bådbyggere, som synes det er interessant og værdifuldt at bygge smakkejoller i dag, fordi det er virkelig en væsentlig del af den maritime kultur her. Man skal faktisk ikke særlig langt tilbage, man skal måske i 70'erne, der var der jo stadigvæk ikke en gård med respekt for sig selv, kystenært, som ikke havde deres egen smakkejoll. Det var simpelthen den måde, man kom rundt i øhavet på. Det var infrastrukturen. Det var alternativ til de biler, der kan køre på broerne i dag. Det var sejlads i smakkejoller. Når man skulle have dybt sine børn, så var der ikke nødvendigvis en kirke på en småø. Som opmærde man ind til ærger, så skulle man i smakkejollen. Og når man skulle i land efter vare, så var det ved at bruge smakkejollen. Der er mange, der kaldte den datidens folkevogn, eller øhavets folkevogn. Så dem var der rigtig, rigtig, rigtig mange af i sin tid. Og den kunne bygges meget enkelt, netop fordi den var klinkbygget. Så bruger man ikke særlig meget træ, og den er hurtigt bygget. det er en meget, meget enkel rig, der sidder på. Altså der er i virkeligheden bare en mast og en sprudsdag. 

Speak 29:03
Og 

Interview 29:03
Og så et eller to eller tre sejl. Og så går det derude af. Og det er jo levende kulturarv i dag, fordi man kan jo netop stadigvæk se dem og prøve dem. Og det er, man kan sige, symbolet på den udnævnelse, som vi har. Som er en anden UNESCO-udnævnelse, men som er udnævnelsen af traditionerne omkring de klinkbyggede både, som er på UNESCO's immateriel verdensafsættesliste. Og det har vi alt muligt grund til at være stolte af. 

Speak 29:34
Det har vi. Tak for nu. Tak fordi, at du har tættet os igennem den maritime historie. Sådan i korte træk. Og det vender vi bestemt tilbage til med den anden med Niels. 

Interview 29:48
Ja, og Niels har med jo helt sikkert til udgangspunkt her i Svendborg Havn, kunne jeg forestille mig, og det er jo fordi, at det stadigvæk er Danmarks mest autentiske havn, hvor man på den ene side over på Frederikshøet stadigvæk har et aktivt træskibsværft, Ringe Andersen, og lige overfor, der ligger CIMARC, som er verdens mest moderne navigationsskole, så det er stadigvæk, kan man sige, som Øhavs hovedstad, 

En enormt autentiske havn at besøge og starte sit besøg ude i Øhavet fra. 

Speak 30:24
Og på den måde, så kommer vi tilbage til lastrummet her i Fortuna. Tak for det, Rasmus. 

Interview 30:30
Selv tak, Lina. 

Ambience 30:34
Du har lyttet til Noget mellem ørerne. Redigeret er enn album. og med musik er Peter Møller. Programmet er produceret af Fortuna og Unesco Global Geopark det sydfynske øhavn. Det er udgivet som podcast med støtte ved Region Syddanmarks kulturpulje.