Den søde og sårbare hasselmus med Thomas Bjørneboe Berg

Lige uden for Svendborg, hvor motorvejen skærer gennem landskabet, findes en faunapassage, der betyder alt for nogle af de mindste skabninger, der lever her. For over bruset af biler har dyrene fået deres helt egen bro.

Den lille syvsover tilbringer op mod syv måneder om året i dvale og bevæger sig resten af tiden lydløst gennem krat og hegn på jagt efter blomster, bær og hasselnødder.

I dette afsnit af Noget Mellem Øerne møder vi biolog og forsker Thomas Bjørneboe Berg fra Naturama, som har brugt mange år på at studere og beskytte hasselmusen. Sammen med ham undersøger vi, hvorfor arten er så sårbar, hvordan den lever sit skjulte liv i trætoppene, og hvad der skal til for at bevare dens levesteder i det sydfynske landskab.

Fortællingen om hasselmusen er også historien om vores forhold til naturen. Om de små arter, der binder landskabet sammen og minder os om, at selv de mindste væsener spiller en stor rolle i helheden.

Transcript

Speak 1:35
Thomas, hvorfor er vi taget hen lige ved siden af en motorvej for at optage lyd? Det var fordi, det var en skældsættende begivenhed, da man valgte at lave en motorvej mellem Odense og Svendborg, som skar lige ned igennem et fantastisk område, hvor der lever hasselmus. Og kravet var jo ligesom, at man ikke skulle få styrret mere end højst nødvendigt, så derfor skulle man sikre sig, at den kunne komme fra den ene side af motorvejen til den anden. Og det kan den ikke uden en faunepassage. Og en faunepassage, hvad koster sådan en? Ja, den stod jo til 18 millioner dengang, og så har der været andre tiltag for nogle padder, som også lige kostede to. Og det skabte jo en værdig debat, om hvad man ellep ennērge Men jeg syne, jeg sy givet godt ud. 

Vi er taget ud til Svendborg motorvejen A9 og står sammen med Thomas Bjørnebog Bjerg fra Naturama. Og Thomas du er seniorforsker på Naturama, og du er ekstern lektor ved SDU på biologi og så er du, vores allesammens professor Hasselmus eller ekspert i Hasselmus. og man hører dig jo jævnligt tilbagevende på P1 morgen. Når du fortæller om, hvor vi er henne i dens livscyklus og hvad vi kan lære af den. Og det er jo noget af det, vi har besluttet os for, og dykke ned i i dag sammen. Og Line du er her også? Det er jeg. Hej Thomas. Hej Line. Men der var en, der fortalte os en sjov historie for ikke så lang tid siden. Der kom kørende med en kammerat til sit barn i bil på motorvejen her. og så lige inden de kørte under faunapassagen, altså broen her, så råbte kammeraten: "Luk øjnene, luk ørerne, luk næsen!" "Nu kører vi igennem røvballerne!" 

Men den har en vigtig funktion, den bro, eller de to broer er det jo i virkeligheden. Og du siger, at det handler om at binde et habitat sammen, som ellers var skåret over af den her motorvej. Men prøv lige at fortæl, hvad er det egentlig for et habitat, vi snakker om her langs den sydfynske højderyg er det vel i virkeligheden? Jamen det er et skovområde, som er meget velegnet til hasmus, og vi kan jo komme tilbage på, hvorfor det er velegnet til det. Hasmusen er jo truet i Danmark, en af de relativt få pattedyr, der kommer sikkert flere på listen, som er truet i Danmark. Og vi har en forpligtdelelse over, også over for EU, til at sikre med at stoppe tilbagegangen. Og i bedste fald så skal bestanden være status quo, og eller helst skal den jo gerne vokse. Det er det, man kalder en bilag 4-art. Og vi er også forpligtet, som sagt, til at overvåge den. Vi er forpligtet til at sikre dens levesteder. og så er det en god indikator, som fortæller lidt om, at det er en rig natur, vi har med at gøre. for ligesom, at kunne beskytte den, jamen så skal man sørge for, at den kan komme over motorvejen, og det kan den ikke, hvis ikke der er en fagnepassage. Man skal så dertil sige, at jeg ved godt, at fagnepassagen bliver kaldt hassmusbroen og alt det der, men, hjorte kan du ikke få til at krave lidt træer. Så midt på fagnepassagen, så er der en bred, et bredt træssé, hvor hjorte og andre større dyr kan gå. Og så er det ude i kanten af fagnepassagen, hvor der ligesom er hovedvej for hassmus, og dem, der ligesom hører til op i vegetationen. Og det gør også fagnepassagen ekstra bred. Og så, som du ganske rigtigt siger, så er der jo to, der er også en over den gamle nier. Og man snakkede jo meget om, at bruger de så denne her fagnepassage. Og det gør de. Vi kan vende tilbage til det, men det gør den. Jeg synes, vi skal flytte os. Vi skal bevæge os et sted hen, hvor der er lidt mere fred og ro, og måske lidt mere oplagt at snakke om små søde dyr i skovbunden. Så vi går lidt dybere ind i skovens fred og ro, ikke? Det synes jeg er en rigtig god idé. Hvad kan du sige ind til? 

Ja, og det er fordi, jeg har taget noget med, som garanteret er virkelig dumt. Jeg er helt sikker på, det er dumt, men det er fordi, vi har derhjemme lige nu, det ligger i en bærepose, men det skal man ikke tage taget. Men der har vi, altså, vi bor ved siden af en Hasselnød-plantage, ikke? Og der har vi de her friske nødder, og så tænker jeg, altså, jeg kan måske lige knække en her, hvis jeg kan. 

Nå, så har du tænkt, om Hasselnødder havde noget med Hasselmusen at gøre? Det må da være, det må da være lige noget for en Hasselmuse-ekspert at lige gumle på sådan en helt frisk Hasselnød, med mindre selvfød du har en allergi. Men hvis det nu havde været i ovnen, så var det helt fint. Nå, så er det i ovnen, ja. Nå, okay. Men helt friske Hasselnødder, jeg får kredder i halsen, men jeg ved, de smager godt. Ej, det er sådan. 

Hasselnødder, den kan virkelig også godt lide den. Og når vi nu starter der med nødderne, ikke? Så er der jo både æren fra egetræet, og det er jo også en nød, og den er jo også stor. Men der er stor forskel på, om en Hasselnød spiser en Hasselnød, eller om den spiser et æren. Og hvorfor det? Jo, æren har det med at have nogle planteforsvarsstoffer, som gør, at den ligesom binder proteinerne. Så når en Hasselnød spiser en æren, så får den ikke lige så meget ud af at spise den samme mængde, som hvis det nu havde været en Hasselnød. Og faktisk kan en Hasselnød, som lever af at spise æren, ikke rigtig tage på i vægt. Altså uanset hvor meget den så spiser. Halsbåndmusen, det kan den sagtens. Man siger jo også, at heste slet ikke kan tåle at spise æren. Så der er noget om det. Og planter skal selvfølgelig forsvare sig mod at blive spist. Nå, det var en tidbemærkning det her. Men, grunden til, at en Hasselnød, den tager fire gange så lang tid for en Hasselnød at åbne, som det tager for at åbne et æren. Og det kan faktisk godt tage helt op til en time, er der nogle engelske undersøgelser, som er vist. Den kan bruge en time på at komme igennem en Hasselnød. Men det kan langt bedre betale sig, end det kvarter, det tager om at komme ind. til et æren. Så den er rigtig glad for Hasselnød. Og så er den også glad for alt muligt andet. Brumberg for eksempel. Men så var det jo ikke helt så dumt, som jeg frygtede. Jeg var lidt i tvivl, om det jo bare var... Men hvorfor hedder det en Hasselnød? Hvor har den fået sit navn fra? Jeg tror, det hænger lidt sammen med, at den er, kan man sige, store forbrugere af Hasselnød, og trives godt i områder, hvor der er Hasselnød. Og man kan sige, i gamle dage, hvor der var stævningsskov og så videre, så var det jo også... Så stævnede man jo også Hasselnød, husker jeg ikke? Og det var jo vigtigt for os, for folk. Altså let tilgang til hurtigvoksende træ til køkkenet og så videre. Så der har jo været godt med Hassel rundt omkring på i levende hegn og så videre. Men skal vi ikke lige starte med... Vil du ikke starte med at fortælle... Fordi jeg ved i hvert fald ikke rigtigt, hvad en Hasselmus er. Nu har jeg jo læst lidt op på det, fordi vi skulle mødes med dig i dag. Men til en, der aldrig har set en Hasselmus, vil du så ikke forklare, hvordan ser den ud? Og hvad er det for noget? Hvad er en Hasselmus? Det synes jeg er en god start at starte der. Hasselmusen er ikke en mus. Bare lige for at stå det fast. Lige så lidt som en flagermus, heller ikke er en mus. Okay. En Hasselmus er en syvsår. Og syvsår er faktisk evolutionelt set meget ældre end ægte mus og studsmus. Nej, for at give det endnu, at jeg stoppe dig. Syvsår er faktisk en art, eller hvad? Ja, syvsår er en familie. Og der er, i Europa er der syv eller ni forskellige arter af syvsårer. Og vi laver også internationale syvsårerkonferencer. Vi laver af andet end at sove, skulle jeg så hilse at sige. Men syvsårerne hører til den gruppe, som mange af dem, de går i dval. Det er der også mange andre dyr, der gør. Faktisk er der rigtig mange dyr i Danmark, som går i dval. Men de går i dval og sover 6-7 måneder om året. Og så er de aktive derfra forskellige. Ja, rundt regnet fra 1. maj og så til ind i november, cirka. Og det gør også, når man ligger og sover, kan man sige, halvdelen af et år, så sparer man jo også meget på kruddet, og kan blive meget ældre end de ægte mus og stusmusene. Og bare som eksempel, så er halsbåndmusen en ægte mus, og en rødmus og markedmus hører til stusmusene. Og så stopper jeg der, for ellers bliver det noget helt andet, vi snakker om. 

Så halsmusen, den har kun de der 6 måneder, fra den vågner, til den igen skal gå i, og der skulle gerne nå og then skal finde en mære og den skal være for at få et kul. og i de er også, og i de bedste år måneder måneder, og så er, der er en del, og det er altid. og så kan man jo godt forestir, og det er jo godt forstille sig, at det der med at sove et trygt sted et halvt år, det må da være sikkerheden selv. Men det viser sig specielt for de unge halsmus, og det er deres første vinter. Så er der en meget, meget stor dødelighed, for omkring 70-80% af dem overlever ikke vinteren. Og når de så kun får et enkelt kul, bestfald to kul, om året, og er tætheden af hassenmus i et rigtig godt levested for hassenmus her i Danmark, der vil der være 4-5 voksne individer per hektar. Nej, det var ikke meget. Nej, og til sammenligning, så kan der være op til 80 rødmus på det samme areal. 

Så den har nogle udfordringer, og ja, hvordan ser den ud? Det skal vi også lige huske at snakke om. Den er en lille lysebrun smognaver med en lodden hale. Selve kroppen er en 6-7 cm lang, og så kommer halen af det samme. Så er den hvid på buen, har nogle små ører, lidt altså en rødmus. Men altså kendetegnet, hvis man skulle være så heldig at se en hassenmus, det er, at den har den der loddende hale. 

Så er den absolut nataktiv. 

Og en fuldfed hassenmus, som skal gå i dvale, den vejer 30. Hvis den vejer 30 gram, så er den rigtig tyk. Jeg fandt nogen i går, der vejede 34, de var virkelig tykke. Og den skal veje i hvert fald på den gode side af 15 gram, før den går i dvale. Og allerhelst på den gode side af 20. For at have en færre chance for at komme igennem vinteren. Og når den så vågner der i maj, så er den nede at veje 12-14 gram. De forbrænder meget, det kan vi komme tilbage lidt tingere. 

Så den er, og så er den som sagt nataktiv. Når der er meget, meget få per hektar, og den er nataktiv, så er der ikke særlig mange, der ser den. På den her tid, hvor de virkelig har travlt med at tage på, så kan de godt gå lidt mere ind i de lyse skumringstimer i begge ender. at udnytte det. Så man kan godt være heldig at se dem, hvor det er lyst nok til, at man kan tage et billede af dem. Men ellers så er det altså nataktivt. Men hvor vil man så kunne se dem henne? Altså er det i trækronerne, eller hvor ser man dem? På Naturama? Øde i naturen, ja. Øde i naturen, de... Altså brumbærkrat er oplagte og kigger. Og brumbær er jo gode, fordi de har en meget lang blomstring og bærsætning. Så fra de første blomster kommer til de sidste vestner og måske ikke når at blive til brumbær. Jamen det er jo, vi snakker to-tre måneder. Så det er jo en meget, meget, meget stor, vigtig fyderkild. Det skal man huske, når man bliver træt af at gå igennem brumbærkrat ud i skoven. Så skal man sige, at det er godt for hasmusen. Så den... Altså det... Hasmusen er en, som når den er aktiv i de der halve år, jamen så... er den primært oppe i vegetationen, så den kræver jo også noget bunddække og nogle korridorer, hvor den ikke behøver at gå ned på jorden. Det kan de selvfølgelig godt gøre, men den vil allerhelst færdig i vegetationen, og det er jo en af Danmarks bedste klatre, så at være 25 meter oppe i trækronerne eller 30 meter, det er ikke noget problem, og den kommer op i løbet af 0,5. Så det er en, som lever over jorden. Når den så går i vinterdvælen, så bliver den nødt til at bygge en vinterrede på skovbunden. Og hvorfor i alverden gør den det, kan man så sige, men det er jo fordi den er bange for at tørre ud, fordi der kan være tørt oppe i luften i forhold til nede ved skovbunden. Så om vinteren, det er faktisk det eneste sted, hvor den laver en redde på skovbunden. Og det er selvfølgelig i skjul af vegetation osv, og der er ikke noget bestemt sted, typisk sted, hvor det er der man skal lede. Altså i en hulhed. Det kunne jeg ellers godt have forestillet mig altså i et træstup, og så ligger der en lille hulhed, så gemmer den sig der. Det er ikke, der kan den også sagtens ligge, men den kan også ligge, kan man sige, ude i det åbne, hvor der er bare meget tæt græs, som ikke er blevet afgræset eller slået, eller sådan noget højt gammelt græs. Det er også et super godt sted, ikke? Så når jeg har snakket med nogle engelske kollegaer, som beskæftiger sig meget med vinterredder, så sagde han, at de kan være over det hele. Og det giver jo god mening, fordi hvis det er fuldstændig tilfældigt, hvor, altså for os at se tilfældigt, hvor den lægger sin vinterredde, så er der heller ikke nogen rovdyr, der ligesom har et søgebillede, som siger, at jeg skal bare forfrunde alle træstrammer, der skal jeg finde dem. 

Så den lever, kan man sige, helt bevidst sådan et meget spredt liv, hvor den er svær at få øje på. Nu stiller der måske et meget dumt spørgsmål, men altså, når de ligger i de her vinterredder, kan man så risikere at træde på dem? Ja, i princippet kan man jo godt, og skovningsarbejdet kan jo også være problematisk om vinteren, fordi de vågner jo ikke. Når den er et vinterdval, så følger kroptemperaturen, hvad hedder det, lufttemperaturen, og man har faktisk målt helt ned til en kropstemperatur på omkring 0. 

Det betyder jo ikke, at de biologiske processer stopper. Så den har jo stadigvæk, kan man sige, en indre varme, en indre glød. Og lige så snart der er en varmer, en indre glød og nogle biologiske processer, som fungerer, så er der nogle affaldsstoffer, og dem skal den af med. Og den skal vågne og tisse i løbet af vinteren, og det kan den gøre måske være 6. uge, eller ja. Og så skal den så varme sig selv op fra 0 til en kropstemperatur på 5-36 grader. Det tager 2,5 time. Og den skal så varme, det brænder den fedt af på. Og der er jo, man kan jo hurtigt regne ud, der er jo grænser for, hvor mange gange den har råd til at vågne i løbet af sådan en vinter, for at komme af med urinen. Og så lægger den sig til at sove igen, når den. Og de der opvågninger, det er virkelig det, der koster. Og så kan man så sige, Det er så også det, der gør, at de her klimaændringer, som vi er midt i nu, er virkelig problematiske for den, fordi hvis det er lunt, så stiger kropfunktioner, så laver den flere affaldsstoffer, og så skal den vågne tidligere. Hvis det er en lun vinter på 5-10 grader, så er den jo også, 5-10 grader, den kan jo ikke køle sig ned under det. Så der bliver lavet flere affaldsstoffer, og så skal den vågne hyppier. Og så brænder den simpelthen tør for energi, og hvis den, kan man sige, vågner sidste gang, som den har råd til at vågne, i start marts, så er der ikke noget for den at spise. Og så vil den sove sig ind i døden, hvis den ikke sulter. 

Så, men det sjove ved det er, det er, at de hasmus, som er fuldstændig det samme art, som man finder nede i Italien, og på Balkan, i de områder dernede, jamen der går de ikke i tvæl. Det er den samme art. Der går de så ikke i tvæl, fordi der er noget at spise for dem hele vinteren. Og så kan man så sige, jamen, så kan de jo godt lære det. Nej, fordi den tid, de skal lære det i, heroppe, altså den er for lang. Altså, vi kommer igennem en transitionsperiode, hvor vinterne stadigvæk er for dårlige. Så selvom dens fætter og kusiner i Italien kan finde ud af det, så kan den ikke løfte den opgave under danske forhold. Der er en ting, du siger, som jeg virkelig undrer mig over, det er, at du siger, der er, hvad sagde du, fire familier på en hektar? Nej, fire til fem. Individer? Individer per hektar. Hvorfor så få? Jamen, det er jo blandt andet, fordi den har et meget, den har et meget varieret brug for fødekilder. Når den vågner der i, lige i starten af foråret, så lever den af blomster og friske skud. Og det gør den faktisk hen til, vi når omkring sommeren. Så er blomsteren afblomstret. Så slår den så på insekter. Så lever den primært af insekter hen over sommeren. Og når vi så kommer hen i sensommeren, så kommer brumbærne og nødderne og alt det andet godt, der er derude. Og så slår den så over på det. Og det er den sidste føde ressource, som gør, at de får fedt nok på til at gå et hvale. Fordi i løbet af sommeren, jamen der forbrænder den så meget, så den, en hasmus, som vejer 14 gram, når den vågner. Den kan godt veje 14, måske i bedste fald 16 gram hen over sommeren. Og den tager simpelthen ikke på, men det er fordi, den løber rundt og skal finde mager. Og den skal opfoster unger og alt muligt. Det betager alt dens energi. Det er vi måske nogen, der kan genkende det. Og så er det først, når ungerne flytter fra ræden, der bliver tid til at spise tyk og fed igen. Og så er den også territorial. Så enten er det moren, der smutter, hvis ungerne ikke har forstået en pæn hensydning, eller også er det ungerne, som trækker væk. Og så, ja, det er sådan typisk for den art af syv лучover. Så det er simpelthen mængden af tilgængelige føde, altså varierede føde, som gør, at der er så forholdsvis få individer per hektar. Ja, og man kan sige, og den er jo ikke truet på verdensplan. Den er truet i Danmark, den er truet i de nordeuropæiske lande, altså der, hvor den er på den nordlige udbredelse. 

Og man kan sige, hvis man ser, hvor store kan bestande blive, jamen i Litauen, som jeg har en god kollega derover, jeg arbejder meget sammen med, jamen der er vi nede på 1-2 per hektar, og i andre steder i Europa, jamen der kan de godt komme op på 10-15 per hektar. Og så nærmer vi os en halsbålmus i bestandstæthed, ikke når de er flest, men altså sådan en gennemsnit. Så det har meget med fødene at gøre, og sådan er det jo. Så selvom man synes, at der er plads nok, og der er masser af brumbær, så skal der jo også være masser af ansigter om sommeren. Fordi brumbær er der jo først, og den skal spise så tyk og fed. Så hele de der første fire måneder af denne svogende periode, der skal der også være noget at spise. Og der er det blomster og skud og insekter, og de er måske lidt svære for den at fange. Altså, jeg havde et dumt spørgsmål mere med, men det er jo fordi, min lille søn på lige omkring tre år, han elsker dyrne i hakkebakkeskoven. Han siger bare klatremusen. Og så han var op at køre, da jeg sagde, at jeg skulle snakke med professor Hasselmus i dag. Men så blev vi lige lidt i tvivl. Altså, er klatremusen mund en Hasselmus? I hvert fald en, der er glad for at sove? 

Ja, nu er det jo virkelig flov, fordi det siger nok noget om, hvor lang tid siden det er, jeg var. Jeg kan simpelthen ikke huske, om klatremusen er Hasselmusen. Det kan du måske svare på. Ej, det kan jeg jo så faktisk ikke svare på. Men jeg synes, der er mange... Altså, den er nuttet. Den er meget nuttet. Har du set et billedet af klatremusen? Ja, den er jo illustreret på mange forskellige måder. Bare navnet klatremusen kunne jo godt tyde lidt på, at det kunne være det. Det kunne også godt have været en dværgemus. De klatrer også rigtig godt. Okay. Det tager vi næste gang. Så altså, vi har at gøre med den her meget nuttede lille, forholdsvis lille knæver, som så er troet på grund af, ikke mindst på grund af klimaforandringer, men som også er mindre social, end jeg havde regnet med. Altså, der er ikke særlig mange individer, fire-fem individer på en hektar. Det er jo meget få. I de bedste områder. I de bedste områder. Og så er der en art, der sover hele vinteren igennem, hvilket også er dens, altså på grund af klimaforandringerne, dens akildesæl, ikke? Fordi hvis temperaturen udenfor faktisk er for høj, så bliver stofskiftet simpelthen for stort, og så skal den af med affaldsstoffer for mange gange igennem vinteren. En god klassisk vinter med masser af frost og sne og børn, der kælker ovenpå, det kan den godt lide. Og så er noget, vi ikke har snakket om endnu, men det er fragmentering. Og det vil sige så opsplitningen af leveområder, så der bliver for langt mellem leveområderne, så de ikke kan udveksle henover. Og det var der, hvor fagnebroen jo kommer ind og spiller en væsentlig rolle. Men et utroligt nuttet lille dyr, man må ikke snyde sig selv for at tage ned og se det på Naturama, hvor man kan se det om dagen. Fordi der har I lavet en nat, en kunstig nat for dyrene. 

Det handler om biodiversitet i dag, og biodiversiteten, hvordan den har det. Fordi vi snakker om, at vi er i en biodiversitetskrise, men der er måske mange, der tænker over, gælder det virkelig her, hvor jeg bor? Altså her på Sydfyn for eksempel, har vi en biodiversitetskrise her? Fordi der er umiddelbart masser af biodiversitet på lande, og jeg ser masser af fugle, og de der sjældne rovfugle er måske slet ikke så sjældne mere. På den måde kan man godt komme til at forestille sig, at det i virkeligheden går måske bedre, end det gør i virkeligheden. Og det er jo noget af det, vi skal snakke om. Og så skal vi snakke om, hvad kan man lære af hasselmusen som indikatorart, og hvad er i det hele taget en indikatorart? Så det er måske der, du kan starte, Thomas. Kan du ikke hjælpe os med at forstå det begreb? Jo, en indikatorart indikerer noget. Og det hasselmusen indikerer, det er, at der er en god mulighed for, at der er en forholdsvis rig biodiversitet. Og det hænger sammen med dens aktive periode, hvor den har brug for et meget bred spektret fødeudbud hen over foråret, sommeren og efteråret. Og når der er så forskelligt, 

alt lige fra mængden af blomster om foråret, til mængden af insekter om sommeren, og så til et rigtig fødeudbud af bær og nødder om efteråret, jamen så er der jo en lang række andre arter, som også har brug for de samme fødekilder. Så man kan sige, at på den hurtige bane, så i stedet for at gå ud og måle og veje, Biodiversitetens forskellige arter, så kan man fokusere på en enkeltart, som siger, at hvis den er der, så er der en god chance for, at de og de andre arter også er der. Det er jo ikke fordi, at hvis der er hasmus, så er alle de andre der også. Men der er bare en bred vifte af mange andre arter. Så den indikerer, at et økosystem eller en given habitat er forholdsvis sund. Hvis hasmusen ikke er i bestands tilbagegang, for så er det jo også en rød lampe, der lyser. Og det er så fordi, at den er særligt sårbar, om man så kan sige, eller den er særligt krævende som art. Så hvis den kan være der, så er der mange andre arter, der også kan være der. Ja, det er rigtigt, og igen fordi, at de er så få tal i per hektar. Så man kan sige, at hvis de forsvinder, og de dækker et relativt stort område per individ, jamen så har der ikke været de ressourcer, de skal have. Og så er de ressourcer sikkert heller ikke til stede for andre arter. Bevares det jo ikke. Det hele bryder ikke sammen. Men den indikerer en god biodiversitet for de arter, som har de samme livsbetingelser, som den har. Det jeg lige tænkte på, som jo egentlig også er meget sjovt, det er det der med, igen hvor de lever henne. Og så kan man sige, at i 1800, der var der skovprocenten 4% i Danmark. Der var også hassemos. 

Nu er den oppe på 14-15%, og vi snakker om, at den er troet. Så kunne man godt komme til mig og sige, hvorfor uddøde den så ikke, når der var 4%? Det hænger jo selvfølgelig sammen med, at hvordan definerer du skov? Og dengang, der var der langt flere spredningskorridorer, der var levende hegn over det hele. 

Så det var med til at sikre, at den ikke døde ud. Det var de der levende hegn. Så de der spredningskorridorer og levende hegn, den opdeling af landet i Danmark, er mindst... Der er to under. Det er klimaændringer, og så er det fragmentering. Det er nok de største trusler for hassemosen. Vi skal lige have det helt på plads. Fordi jeg har tit undret mig over det tal der med, at der var så lidt skov. Men det hang jo sammen med, at man simpelthen havde fælletræerne for at bruge tømmeret. Både til bygningsværker, men ikke mindst til den danske flode, som altså havde enormt behov for en dansk frigat eller linjeskib. Det var jo 1.600 fuldvoksende egetræer, plus alt det andet. Altså det var enorme mængder, ikke? Så skoven var væk, og der var jo virkelig et dyrket land. Ja. Men på en helt anden måde, end vi ser det i dag. Og så siger du fragmentering. Og hvad betyder det? Jamen fragmentering betyder, at man har ligesom skåret landet igennem med nogle barriere, som forhindrer dyrene i at komme fra den ene side til den anden side. Og de levende hegn der i 1800-tallet, som der var mange af, fordi jordløderne var meget mindre. Det var de gode hovedfærdelseårer for hasmus og mange andre dyr, som også er meget afhængige af de her spredningskorridorer, som faunerpassagen så også er, kan man sige. Så der var en langt større sammenhæng for de arter, som ellers var spredt meget ud. Og det, der er faren for en meget lille bestand, det er, at den genetisk set, dens arvemateriale, bliver for svagt i forhold til en stor bestand, som har en meget mere robust forhold. 

Arvemateriel, som den kan udnytte til at imødegå små ændringer. Fordi så kan der være noget i arvemateriel, som siger, så er den bedre egnet. Så det er det her gen, som er bedre egnet til at modstå de trusler, der kommer ud fra. Så en opdeling af landet, en fragmentering af landet, som gør, at arter i den ene skov ikke kan komme over til den anden skov. Og klimaændringerne, det er nogle af de helt store truslerne. Men igen, så levende hegn, som forbindelseskorridor, levende hegn. Hvis nu man sidder derude og tænker, jeg kan da godt lave et levende hegn. Så er det jo, i stedet for et plankeværk, så er det, at man afgrænser sin jord med træ og buske. Det er klart, det har der været meget mere af. Du nævner også, hvad med infrastruktur, togbaner, motorvejer, har vi jo et eksempel på lige her. Men hvad med en meget stor mark? Er det en korridor? Det vil man jo tænke på i dag, som, er det ikke natur? Men det er det måske ikke i den her sammenhæng. Altså, en stor mark er jo sammenlignet med en, nu lød det groft, en ørken. Altså, der er kun én plantart på den mark, og det kan en hasmus, og mange andre dyr ikke bruge til noget. Så en stor mark er ligesom et hav, som dyrene ikke kan komme hen over. Så det er en masse... Vi har fået et land, som er ligesom opdelt i en masse små øer, som kan virke som oaser for de dyr, som ikke trives i det åbne land. Og hasmusen trives ikke i det åbne land, og det er der mange andre dyr, som heller ikke gør. 

Og så er der nogle generalister, som kan håndtere det åbne land, og som er i fremgang, kan man sige. Men vi skal have en natur, som er meget mere sammenhængende. For at naturens egne redskaber til at vedligeholde et sundt økosystem er til stede. Hvor vi ikke hele tiden skal ind og understøtte. Altså, hvis vi havde en natur, som var sammenhængende, mangfoldig, så behøvede vi ikke at gøre så meget mere. Så skulle naturen nok klare sig selv. Det er det der, når vi går ind og splitter det helt op. Og selvfølgelig skal vi også, altså, vi har jo også brug for mad og alt det der. Så jeg siger ikke, at vi skal sløje for alle marker. Vi kan bare godt bruge naturen på en lidt mere respektfuld måde. Og også sikre os, at de arter, som vi i vidderligheden også er afhængige af. Bare tænk på bestøvende insekter. At det er vigtigt, at de er der. 

Thomas, du nævnte de her oaser, men der er en ting, jeg synes, vi mangler at snakke om. Og det er, hvor i Danmark og hvor på Fyn er det, at vi kan finde hasmusene? Hvor er det, de lever henne? Altså, Sydfyn er jo et af hotspottene for den danske hasmusbestand. Og så er der nogle gode bestanden på Midtjylland. sådan et bredt bælte fra Sø-Rø over lejre og ned omkring Faxe. Som er, kan man sige, det bælte af hovedudbredelsesområdet. Så har de jo også, nu siger jeg, at jeg har været i Jylland. De er i Jylland. Vi ved bare ikke, hvor fåtallige de er. Hvor mange er de i hvert fald ikke. Og som vi også har været inde på, der er mange, der ikke har set en hasmus. Og når de er så svære at opdage, så finder du dem kun, hvis du leder efter dem. Så der kan sagtens være lommer, vi ikke har ledt efter dem i, hvor de er. Men selv der kan de være svære at finde, og det er der overvågningsprogrammer med, og vi er mange der snakker og drøfter den bedste måde at overvåge dem på at finde dem. Og der kan befolkningen også være til meget stor hjælp, og det har vi også et landstækkende projekt omkring, hvor man kan ud og samle nødder, der er blevet spist og finde redder osv. så gå ud og bruge telefonerne og samle spor ind af knævegnævede hasenødder. Så kan vi godt finde ud af hvem der er spist den. Okay, så det vil sige, når jeg går tur i skoven med mine børn, og vi finder en kogle eller en nød eller andet, der er blevet knævet og der er blevet spist, så kan vi tage et billede af det, og hvor vi kan lægge det op, siger du

er der et sted vi kan sende det ind til? Ja, der er en lang række nødestationer, kalder vi det, hvor man kan lægge en lille pose med de nødder, man har fundet og de

altså vi har brug for dem, der er blevet knævet i. Så man lægger dem en lille pose, hvor der lige står: Hvor er de samlet ind henne? Og så kan man lægge dem i de der nødestationer, og de er spredt ud over landet. Der er 40-45 stykker, som er spredt i det potentielle udbredelsesområde, også i Jylland. Men det er et citizen science, at man får hjælp af almindelige mennesker, som går tur i skoven. Hvor kan man læse om, hvor de er henne de stationer? Altså man kan blandt andet læse det på Naturamas hjemmeside. Der er en P. O. D.-studerende, som jeg er vejleder for, som kører det der projekt. Og det er Danmarks største projekt om hasmus, hvor det er lige fra nødestationer til DNA, så vi dækker hele spektret. Fantastisk. 

Du sagde, at området her på Sydfyn er et hotspot for hasmus. Hvordan kan det være? 

Jamen, det er nok fordi, at skovene på Sydfyn er velegnede til hasmus. 

Og der må åbenbart også generelt set over lang tid have været nogle korridorer, som de kunne spredes over. Men man siger også, at en skov skal minimum være 20 hektar, før den har potentiale til at kunne understøtte en bestand af hasmus. Uden at de kommer ud i den farve, hvor de bliver svage genetisk set. Så skove med en rig bundvegetation på 20 hektar. Og vi snakker ikke nåleskov som sådan. Det skal være løveskov. Det skal være i høj grad blandet skov. Med masser af bærbærende og frøbærende buske og træer. 

det er sådan nogle skove, man skal kigge efter dem i. Og så kan man altså være heldig at finde deres naturlige redder. Fordi selvfølgelig skal vi jo få tag i dem til vores projekt. Og vi sætter hasmuskasser op. Og dem har vi cirka 800 af siddende ude i Svanningebjerg. Og det er nok det mest intensive studioområde på hasmus i hele Danmark, som vi har derude. Hvordan ser sådan en kasse ud? Det ligner en helt almindelig lille majsekasse. Og man kan undre sig over, hvorfor der ikke er noget indgangsord i den. Men det er der på den anden side af kassen ind mod træstammen. Fordi hasmus kommer ikke flyvende til. De kravler op ad stammen for at komme ind. Og man kan så sige, at vores kasser bliver jo så også brugt af... Ja, vi har talt 17 forskellige arter, der bruger kasserne, og jeg tæller slet ikke edderkopper og bænkepider med. Så der er mange fugle, der går ind og bruger dem. Der er flagmus ikke mindst, og flagmus er jo også noget, vi gerne vil understøtte. Så de der hasmuskasser, de har stor glæde for mange andre arter end bare hasmusen. Og de er dels flittigt om dem, vil jeg så sige. Men du fortalte, at deres vinderredde er nede på jorden, eller under jorden. Hvad bruger de så kasserne til? Ja, altså, det er jo ikke fordi, at kasserne sikrer, at de er der, fordi de bygger deres naturlige redder ude i vegetation, og det kan være i en grængaffel, det, det kan være i en græring. 

Og der laver de så nogle fine sammenvævet redder, som er en 12, cirka 12-15 cm lange, 8-10 cm i diameter. Og så er det vævet med græs og vesnegrønne blade. Og så med lige det indgangshul i den ene ende. Og det er sådan en naturlig redde, som hænger ud i det fri. De kan også selvfølgelig bruge hulheder, hvor der er faldet en gren i, at der er kommet et hulrum. Det vil de også meget gerne. Det er alt andet lige også lidt mere sikkert, kan man sige. Og netop, når de også bruger sådan nogle hulheder, så er kasserne oplagt at sætte op. Og vi kan også godt se, at når de først flytter ind i en kasse, så gider de ikke nødvendigvis at bruge så meget tid på at flette en fin redde sammen. Så kan en lidt tjusket redde også være okay på nærmest, hvis man er en mor, der skal opfostre nogle unger. Så skal det se ordentligt ud. Så kasserne, det er til at opfostre unger i. Men vinterhivet er et andet sted. Ja, fordi selvom kasserne yder en god beskyttelse, så er problemet, at det kan blive for tørt i de der kasser der. Og de tør ikke løbe i chancen. Selvfølgelig kan man godt finde en kasse, der er fint tør. Og også, eller nej, som er tør, men har noget fugtighed, også om vinteren. Men det tør den simpelthen ikke løbe an på. Så dens adfærd, lige så snart det bliver vinter, det er at søge ned mod skovbunden, hvor den så finder det rigtige klima, det rette klima. Og det skal jo igen være et område, hvor den ikke har far for at drukne i noget tøsne eller et eller andet, eller masser af regn. Så den kan hurtigt blive meget kredsen for, at der skal være et godt afstrømningsområde. Så en lille skråning og sådan noget kan være fint. Den lægger det ikke nede i et hul, fordi der kan blive for godt. 

Det er mange ting, man skal have styr på som lille knaver, når man skal overleve i den danske natur. Jeg tror ikke, den tænker så meget over det, som vi forskere gør. Jeg tror, vi bruger nok mere tankevirksomhed på det, at den gør det helt af sig selv. 

Så det, vi har lært, det er, at hassenmussen er en kredsen lille fyr, som har brug for god plads og et meget varieret udbud af fødekilder omkring sig. Og derfor fungerer den som en indikatorart. Og derfor kan vi, hvis den er der, så er der rigtig gode chancer for, at så er der også mange andre arter. Men nu skal vi til at snakke om, hvad kan vi gøre for at hjælpe den på vej? Og måske også, hvad kan vi som almindelige haveejer, eller gårdejer måske i højere grad, hvad kunne vi sætte i værk for, for ligesom at understøtte, at den ikke går tilbage, og i sidste ende måske helt forsvinder fra den danske natur. Og selvfølgelig her fra Sydfyn, ikke mindst. Ja, nu kommer jeg nok til at sige noget, som nogen kan falde lidt på brystet. 

Katte og hunde spiller jo også en rolle. Det spiller jo også en rolle

en løs hund i sk i sk. I skoven om vinteren kan jo godt måske gå rundt og grave osv. Og måske komme til at forstyrre den der. Katte, som jo notorisk er aktiv om aftenen og gerne vil ud, de tager, hvis der er hasmus i området, så tager de. Jeg har en meget kedelig historie, også her på Sydshyn, hvor en rigtig sød familie, som har nogle dejlige katte, den kat på et år, den kom hjem med fire hasmus. Og så kan man sige, så er der tømt omkring det hus der. Og det er jo så en lille bestand, som så er tømt ud. Så hvis man vil noget, hvis man er kattejer, og også godt kan lide hasmus, og godt kan lide sin kat, så det er jo sådan to modsatrettede kræfter her. Men det man kunne gøre, det var, at man holder katten inden om natten. Det vil trods alt mindske risikoen for, at den får adgang til at fange en hasmus. 

Så det er den ene ting. Altså, vores tamdyr skal vi altså holde lidt i snor. Man skal jo også have hund i snor. Så det er en ting, man kan gøre. En anden ting er, at man skal se det smukke ved at have en lidt mere vild have. Jeg var på besøg af en hasmus-entusiast. Han havde sagt, at han er i hvert fald meget glad for hasmus. Og det er lidt længere nord på, her på Fyn, hvor der ikke er fundet hasmus, umiddelbart. Men han var ret sikker på, at han måske havde fundet en hasmus-redd, og den så også meget lovende ud. Så det var spændende for seners for mig. Det er et nyt kvadrat, som vi så. Og han var meget, meget interesseret i at gøre noget for sin hasmus, hvis den var der. Og han havde en supergod have. Og det er jo noget med at blive glad for det vilde. Og blive glad for det, der er lidt uordentligt set i vores øjne. Men som vil være rigtig ordentligt set med en hasmus-øjne. Og det er noget med, at buskene... Selvom man har busket, så skal det ikke være en enigstående busk. Man skal kunne komme fra den ene busk til den anden. Så man skal ligesom sørge for, at ens have eller hæk eller sådan noget, hænger sammen med noget andet. Der er absolut ikke nogen hasmus i japanske haver. Så det er jo skulpturer af træer og busker, som kan se fantastisk flot ud. Det er bare ikke hasmus. Der er også hasmus i Japan, skulle jeg så hilse at sige. Bare andre end anden art. Så det er jo noget med at lade sig begejstre at se det smukke i, at noget også er vildt. Og det er jo klart, at jo større en grund man har, jo nemmere er det også at lade noget vokse vildt. 

Og de der brydningsfelter, der er mellem, hvor man holder noget slået, til noget der, hvor man lader græsset vokse højt. Den brydning, hvis man har plads til at have den brydning, så giver det et væld af oplevelser. Fordi der er også dyr, som har brug for det åbne, korte græs. Skal man jo også huske. Altså, hvis alt kun skulle være for hasmusen og kun for hasmusen, så var der andre arter, som ikke ville trives der. Så vi skal have mangfoldigheden ind. 

Og der er kendskabet til kravene fra de enkelte arter. afgørende for, at vi kan understøtte en biodiversitet, som rækker langt ud over Hasmus. Jeg synes virkelig, at du har fat i noget rigtigt der med de gode

altså der er jo mange oplevelser for os, forbundet med at måske bryde det der af traditionelle parcelhushave, 

værdikompleks, vi har fået bygget op over de sidste 50 år, ikke? Og jeg er særlig begejstret for kvadsbunker, og når vi har klippet hækken ned her

i efteråret, at få det lagt i fine bunker rundt omkring, fordi det er helt utroligt, hvad der er af liv i de der bunker hen ad vejen. Forleden så vi er sno, og der var masser af stålorme og gærsmutter, ja, lige præcis mange fine fugle. 

Men hvad hvis man er sådan, altså er der noget håb for at der kunne være ... Nu kommer vi hen til et sted, fordi vi snakker jo om ...

i forbindelse med den grønne træpart og alle de her store arealomlægninger, det er en ting. En anden ting, det er jo, at der også i landbruget i dag er en bevægelse i retning af mere vedvarende energi på markerne, det diskuterer vi jo meget. Er det godt eller er det skidt? Og i nogle sammenhæng så har vi, jamen, i lokalsamfundet haft en diskussion. Der er en aktør, der gerne vil lave et vedvarende energi-anlæg, altså en solcellemark. Men hvor lokalsamfundet har været modstander. Men hvis vi begynder at snakke om ... Jamen, kunne man nu for eksempel pakke det der vedvarende energi-areal ind i et levende hegn, et bredt korridor af et levende hegn hele vejen rundt? Kunne man stille dem lidt mere ekstensivt op, så der faktisk er mulighed for noget vækst nede under panelerne? Kunne man give adgang til lokalbeboerne, så man faktisk kunne komme ud og gå en tur i de der, eller omkring de der hegn? Altså så begynder der pludselig at være nogle andre argumenter, når vi får de her alligevel betydelige arealer lagt om til nogle andre ting. Hvad tænker du om de muligheder i det hele taget? Hvordan har du det med vedvarende energi på markerne? Jamen, det er et rigtig spændende dilemma, kan man sige. Jeg er i den grad tilhænger af vedvarende energi. Jeg har også to teater hjemme, der er plaster til med solceller. Så det er jo den vej, vi skal. Det var meget sjovt, du spørger, fordi jeg har faktisk lige haft nogle studerende til at lave et projekt, som siger: hvad er biodiversiteten i en solcellepark? Og det skal vi jo også huske, at jeg synes det heller ikke, at solcelleparker så langt øjet rækker er særligt smukt. Nej. Men jeg ved, at det er en nødvendighed. Så jeg tror, lige for at starte med solcelleparkerne, så vil der alt andet lige være meget mere liv i en solcellepark end i en majsmark. Det behøver jeg ikke at undersøge. Det siger min mavefornemmelse. Men som sagt, de der studerende var i gang med et superspændende projekt, og det er jo bare den første skridt. Jeg kunne godt tænke mig at udbrede det meget mere. 

Så vi ved, hvad vi snakker om, når vi snakker solcelleparker osv. Men når vi siger solcelleparker, så skal vi også huske, hvor mange arealer der er på tagene rundt omkring. Og det virker jo helt godnat, at det ikke er rentabelt at have solceller på tagene. Og grund til, at det ikke rigtigt er rentabelt, at jeg tjener ikke nogen penge ved at have i min solcellepark. Det er nærmest det, jeg sætter noget til, ikke? Og det er jo helt forkert, at det skulle være sådan. Men det er jo fordi, som i så mange andre af den her verden, så er biggest nice og mere er mere. Og der er bare mere økonomi i noget, der er stort anlagt, end at skulle have ti gange så mange transformatorer til at sende strømmen ud på nettet, ikke? 

Altså, det er noget, vi bliver nødt til at indrette os efter. Altså, vi må tilpasse os. Altså, evolution er tilpasning, og hele jordens historie har været en stor tilpasning. Og vi skal også tilpasse os. Altså, vi er nået dertil, hvor vi ikke kan lade være med at tilpasse os. Nu har vi ikke tilpasset os i, jeg ved ikke hvor lang tid, men nu står klimaændringer og det ene og andet for døren, og vi bliver nødt til at tilpasse os. Og der er noget, vi bare må sige, det må vi opgive. Vi må opgive og have drømmen om det store, åbne land, hvor der ikke er vindmøller og hvor der ikke er solceller. Fordi sådan som vi har lagt os an, så er vi energihungrende ud over alle grænser. Og det man også skal huske, det kan godt være, at energien bliver billigere. Problemet er, at jo billigere energien bliver, jo mere bruger vi af den. 

Så vi bliver nødt til at installere grøn energi. Det er et must. Og vi bliver nødt til at skære ned på vores energiforbrug. Det er et lige så stort must. Vi må ikke blive ved med bare at lave mere forbrug, fordi det holder vi ikke til. Vi har ikke nogen anden planet. Thomas, nu har vi snakket om, hvad man kan gøre i sin have, men vi skal have mere vild have. Der skal være langt højt græs, der skal være kvapsegn, og der skal være... Det er i det hele taget en anden norm for, hvad der er pænt og flot, end det, vi er vant til i parcelhushaverne. Men hvis vi nu løfter det op, hvad kan man gøre som rigtig stor jordejere? Hvad kan man gøre som gområdsejer eller som kommunen, herge, eller en geopark sammenhæng for den sags skyld? Hvad er de bedste indsatser, vi kan sætte iværk? 

Det korte svar er, at vi skal stoppe med at se grænsen for vores matrikkel som vores interesseområde, set ud fra naturen. Der er et stort projekt, som Geoparken jo også ligger midt i, Leifringen, som jo netop er et meget, meget smukt eksempel på, at alle de fynske kommuner ser Fyn som et stort naturområde. Hvor kommunegrænser i naturens øje med er fjernet. Og det er jo det mest logiske, for naturen stopper ikke ved en kommunegrænse. Så det er noget med, at man på tværs af kommunegrænser og store løjsejere og små løjsejere for den sags skyld, siger, hvor får vi hurtigst med de midler, vi har til rådighed, en mere levedygtig og robust natur? Og det er rigtig fint at skabe nogle store skovemoder med godt lysindfald og en masse indre skovbryn, som der er brug for. En stor lukket bøveskov er ikke særlig fint for en hasmus og mange andre. Men indre skovbryn er også vigtigt. 

Men det der med at se ud over egen matriklen, det er uhyre vigtigt. 

Thomas, det er jo totalt touche, fordi jeg spørger, hvad kan vi gøre i en geoparksammenhæng? Og det er jo i virkeligheden at tænke, hvis jeg forstår det rigtigt, jamen også ud over geoparken, hvordan kan vi skabe de her store sammenhængende naturområder? Og så er det jo fuldstændig lige meget, om der er kommunegrænser eller geoparkgrænser eller matrikelskæld eller hvad der nu er. Fordi vi er nødt til at komme tilbage til et blik på det her, hvor vi siger, men hvis vi skal have liv i det her igen, jamen så kræver det nogle indsatser, der simpelthen er grænseoverskridende. Jo, og det som jeg kommenterede, det som jeg ikke husker lige før, det var, i stedet for nødvendigvis altid at tænke på meget store skovmåder, hvis man synes, at det er for problematisk, enten på grund af låsejere, vi skal også have marker, som kan dyrke noget fødevare, jamen det er at sige, kan vi til en start måske bare forbinde mindre skove? Fordi hvis to små skove, som ligger relativt tæt på hinanden, men som har en barriere med en kornmark eller et eller andet, hvis vi forbinder dem, så kan det være, at den korridor, vi så skaber, kan gøre, at vi kan se de to små skove som et sammenhængende, og så kan vi måske gå fra 15 hektar til 30 eller 40 hektar sammenlagt. Så det er ikke nødvendigvis altid, at vi har brug for de meget, meget store skove. Guderne skal vide, at det vil være dejligt. Men vi kan godt nå meget langt med færre midler ved at forbinde de oaser, som vi har så mange af ude omkring i landet. Og det kræver, at man kigger ud over sin egen matrikel og ud over kommunegrænserne. Virkelig god pointe at slutte på her. Men jeg har lyst til lige at stille sidste spørgsmål. Fordi nu, i en helt anden sammenhæng, men vi skal lige tilbage til, lidt ind i hovedet på vores lille ven her, Hasselmusen. Og så skal vi lige have dagens gode råd. Hvis du kunne tale på vegne af Hasselmusen til menneskeheden på Sydfyn, og så sige, at hvis jeg måtte give jer et godt råd, så var det følgende. Vi skal skabe noget mere vildt sammenhængende natur. Vi skal også synes, at brumbærkrat og højgræs er vigtigt. Det er gode steder for den dels at være i sommeren, men også at lave vinterredder, fordi vinterredder kan lægges rigtig, rigtig mange steder. Og så skal vi også synes, at gamle veterantræer er vigtige, for det skaber huller ikke kun til hasmus, men også til så mange andre arter. Tak for det. Og så skal vi tage den med ro, når det bliver mørkt og koldt, ikke også? Så skal vi hygge os, ligesom hasmusen gør. Det lyder rigtig godt. Alle tider. Tusind tak, Thomas. Meget, meget spændende at høre om vores små venner, der er aktive om natten. I vender bare tilbage, og er klar. Det er veldig godt. Tak, Thomas. 

Interview 57:39
Du har lyttet til Noget mellem ørene. Redigeret af journalist Anna Stærbo og med musik af Peter Møller. Programmet er produceret af Foreningen Radio Geopark og UNESCO Global Geopark til Sydfynske Øhavn. Det er udgivet som podcast med støtte ved Region Syddanmarks Kulturpulje.