Vandhullet på Skovsgaard Gods

Mellem bakker, bølger og bittesmå vandhuller gemmer sig historier, der rækker langt ud over det, vi ser med det blotte øje. Geoparken er ikke bare et landskab – den er et arkiv, en legeplads og en ramme for vores nysgerrighed, hvor vi finder spor fra både is, hav og mennesker.

I dette særafsnit af Noget Mellem Øerne er vi taget til Skovsgaard Gods på Langeland. Her møder vi naturvejleder Emil Sanderhoff, der tager os helt ned i vandkanten – til de små pytter og skjulte universer, hvor livet myldrer, når man giver sig tid til at kigge. 

Sammen undersøger vi, hvordan et vandhul kan være et vindue - både til naturens store kredsløb og til børns nysgerrighed. For i en håndfuld vand gemmer der sig haletudser, insekter og fortællinger om, hvordan alt hænger sammen. Så tag gummistøvlerne på, og kom med, når vi opdager, at selv det mindste vandhul kan åbne hele verdener.

Transcript

Rasmus, vi taler jo ret tit om, at vi skal lidt mere ud i naturen. Og særligt her til sommeren er det jo virkelig rart at tage ud i naturen og opleve det her fantastiske område, som Geoparken er. Men hvad skal man så egentlig lave, når man er derude i naturen? Det er faktisk det, som det her afsnit handler om. Hvad er det for nogle oplevelser, man kan få derude? Hvad er det for noget udstyr, der er smart at have med, når man nu skal have hele familien, børnefamilien med ud i naturen? 

Track 2 2:12
Og vi har jo været en tur på Skovsgaard, over på Langeland, lidt syd for Rydkøbing. Og det har vi været, fordi derovre er vores helt vidunderlige ven, Emil Sanderhoff, ansat som naturvejleder. Og han kan om nogen gøre naturen levende, men han kan virkelig også gøre det meget nemt og praktisk tilgængeligt at komme ud i den natur og få nogle helt overvældende store oplevelser, vil jeg sige. Altså, jeg er rystet over alle de ting, vi lærte på 40 minutter med Emil i vandhullet. 

Track 1 2:47
Ja, det var virkelig fantastisk. Og jeg tror, at noget af det, som er vigtigt, tager med mig derfra, er det, som Emil Håndbart altid siger, som er, at når man skal ud, så er det vigtigt, at man har en mission med turen. Der er en eller anden jagt, der er et eller andet, man skal finde derude. Og på den her dag, der tager vi jo ned til vandhullet, og der er sådan en helt utrolig verden, der åbner sig der. 

Track 2 3:13
Og det er jo vigtigt at sige, at godt nok er vi på Skovsgaard, som er et fantastisk sted, hvor der er blevet fokuseret rigtig meget på at skabe vild natur gennem de sidste mange år, og særligt i de allerseneste år. Men et vandhull er stadigvæk et vandhull, og det er vel også en af Emils pointer, det er, at det her er tilgængeligt for de fleste. Det er et fiskenet, det er en hvid opvaskebalje, og så er det bare derude i gummistøvler, vaders eller bare tager, hvis man har mod til at møde risikoen for lægeieler. 

Track 1 3:43
Ja, det er præcis. Den ilda, den tror jeg, vi vender tilbage til. Men skal vi ikke bare tage det skovskov? 

Track 2 3:48
Det er det, vi gør. 

Track 3 3:50
Det kan vi sagtens. Altså lige nu er vi jo på Skovsgaard og gods, som er et gods, der blev doneret til Danmarks Naturfonds af en nu afdød kvinde, Ellen Fuglede, som boede hernede. Og vi er jo lige 10 km syd fra Rodkøbing. Og vi har stadig den gamle hovedbygning og staldbygning her, og så donerede hun jo altså også 389 hektar jord til os, som indtil for fire år siden har været drevet som økologisk landbrug, meget af det. Men i dag er det hele omlagt til vild natur. Altså, med tanke på Ellen. Fordi Ellen, som boede oppe i hovedbygningen der, hun elskede naturen. Hvilket kunne gøre lide lidt hårdt for hendes skovarbejder og hendes kale ude i marken. Fordi de skulle passe på det hele. Og vi har allerede nu et fantastisk dyreliv her. Kommer man herned, så ville man kunne opleve, hvis man er rigtig heldig, en pyrol. Trænerne yngler her, havøren yngler her. Der er et hav af forskellige insekter, blandt andet så har vi de sidste par år haft svalehale, som er en sjældent sommerfugl, som ellers kun lever i Sydeuropa, Vi har stadig en lille køkkenhave, og der yngler den ude, den her svalehale. Så det er et fuldstændig vidunderligt område. Og som naturleder, som bor langt væk herfra, der er det altså en gave at få lov til at arbejde et sted som her. Og når folk kommer herned, så foregår det hele sådan lidt i slow motion. Det er på naturens præmisser. Man går ud og kigger ud, naturen fanger smådyr, kan hoppe i vader og sned i vandhult

og det er det, vi skal lige om lidt, jo. Og se, hvad man kan fange af liv under vandet. Men man kan stadig gå op og se, hvordan Ellen, hun boede oppe på slottet. For hun boede jo ikke alene på slottet. Selvom hun aldrig fik nogen børn eller en mand, så havde hun altså masser

Altså i masser, op mod 100 katte, som boede sammen med hende. Og det kan man se, hvis hun går ovenpå

op på slottet, se hvordan slottet bærer præg af, at kattene ødelagde alle møbler og alle gulve deroppe. Men ja, der kommer vi altså ikke op i dag. Jeg har på et tidspunkt billet mig ind, fordi jeg har fået fortalt og hørt

nogen af andre, der har fortalt historien om

Og så inde i mit hoved, der har jeg opbygget en Rapunzel-historie

om Ellens mor, som har sådan lidt afskærmet hende for

for en mandeverden. Ej, ej. Altså det er rigtigt Tyra, som var Ellens mor. Hun foragtede jo mænd. Hun synes virkelig ikke, at mænd var det fedeste i verden. Og det kan vi jo ikke forstå. Altså nogle gange, så skaber vi os lidt. Men vi er så slemme. Men den der frygt for mænd, eller

jeg ved ikke hvad, afstand til mænd, den satte hun altså i ellen, som gjorde

at hun aldrig fik nogen. Nogen snakker om, at hun måske fik sig en fransk kæreste i en periode. Det var jo sådan, at der faktisk sov 400 franske soldater på høyloftet her lige bag os

i slutningen af 2. verdenskrig. og der strandede nemlig en flydedok nede på påøenge hernede. Altså sov de lige deroppe? Ja, jeg ved ikke, om de sov lige deroppe, så sov de på gulvet. Og Tyra, som var Ellens mor, hun gik ud hver aften og hentede alle deres fyrtøj. Altså deres tændstikker og lighter, fordi de må ikke ligge og ryge pib i halmen. For faldt de i søvn, så ville hele badulden jo brænde, som det gjorde tilbage i 1870'erne. Og det ønskede de selvfølgelig ikke. Der var også en del botjevikker, altså fra Sovjetunionen. Der kom med den flydedok. Og de fik altså ikke lov til at sove her på grund af historien. Så de vandrede videre, nede til Humble og nogle kom også til Rødkøbing. Og dagen efter de strandede, så vidt jeg husker, så sluttede andet verdenskrig. Og alle de kom godt hjem igen og havde faktisk et rigtig godt ophold. Også russerne. Her på Langeland. Men det var tyske krigsfanger, ikke også? Det var tyske krigsfanger, jo. De blev bare fragtet ud på den der pram. Og slæbebåden, som havde trukket dem. Den gik på en sømine eller på en torpedo. Forsvandt i hvert fald. Og de drev rundt derude, dagvis på havet på det åbne hav. Og strander så her. Jeg kan godt forstå, at den gamle matriark har været presset der. Hun prøver at skærme sin smukke unge datter. forestiller jeg mig af fra en mandeverden. Og så starter der 450 krigsfanger her. Ja, faktisk 1.400. 1.400? Ej! Så nogle gange de skurer til at ikke gå videre, du. Det var nok det mest charmerende, hun sendte videre. Tror du ikke det? Det går jeg jo ud. Det har det været. Men nu står her ikke vores udstyrsepol. For det er sådan, når man kommer her på Skovsgård. Jamen, så skal man jo selv ud på opdagelse. Og lige nu er vi ved en hel masse hylder fyldt med indsamlingsudstyr. både til vandhudsensektorer, skovfundstyr og lortesafari og alt muligt andet. Og så er der også masser af vaders. For noget af det, der kan være lidt sjovt. Både for børn, men altså også for voksne. Det er at komme i et par vaders og så ud i søen. Og se hvad der gemmer sig derude. Fordi det er jo altså magi, når man begynder at fiske rundt derude. Eller går man vandkikker og kigger ned i en verden, som man overhovedet ikke er vant til. Og det er tanken, at vi skal i det i dag. Er I med på den? Ja, men det er så meget. Fedt mand. Skal vi ikke finde noen vaders der passer så? Jeg skal have en mandestørrelse. Og vigtigst af alt, ortobakker. Der kan man også bare bruge en gammel opvaskeballe hjemme fra køkkenet af. Så er det bare en hvid baggrund. Er det det der er det vigtige eller hvad? Det er det, for så kan man meget bedre se de smådyr, som gemmer sig derude i. Okay, så bare et eller andet, en hvid bakke af en spand. Ja, altså mange tager en spand med en murspand, men så kan man sgu ikke rigtig se, hvad der gemmer sig nede i. Jeg ved ikke, kan vi tage sådan en her med? Det gør vi sgu også. Sådan, en lille boks. En gennemsigtig boks. Sådan. Det går forbi slottet nu, og det ligner jo, altså det ligner jo sådan en renaissance, lidt efter renaissance-slot. 

Ja, og det er jo ikke så gammelt. 

Og i virkeligheden er det ikke så gammelt, og det kan man godt se, men det er jo rigtig, rigtig fint. 

Ja, meget, meget smukt. 

Og vi har jo også en, oppe i toppen af tårnet på slottet, der har vi jo en koloni af dværgeflagmus og myngler. 

Ja, man kunne også se på flagmuserfire en dag. 

Kan du huske, hvor er det bygget, Emil? Noget siger mig, at det er 1889. 

Okay, det er rett ungt, eller 79. Altså, jeg er en naturvejleder. Det er med et, det er et, det er et sko. 

En af de ting, som jeg blev meget fascineret af, det er faktisk køkkenet i kælderen der. 

Også fordi det giver et indblik i tynets liv i virkeligheden for ikke så forfærdeligt lang tid siden. Altså, det står jo mere eller mindre, som tingene har været. 

Vi går bare lidt langsomme her, fordi nogle gange ligger der en sno her og slikker sol. 

Men faktisk så har vi jo haft nogle af de sidste tyn eller stuepiger til at komme og hjælpe os med at sætte tingene præcis som de stod, mens de var der nede i kælderen. Det var faktisk som det gjorde dengang de var der. 

Men nu skal vi se, for sådan et stendige her er altid godt at gå og kigge på, solen bager ned. 

Og hvis vi er heldige, kunne lige ligge en lille sno her og slik sol. 

Men der er nok ikke stået oppe endnu. Det er også lidt tidligt. 

Ja, så nu er vi kommet frem til det her lille bitte vandhul. 

Og det syner jo ikke at meget, men vandhuller behøves der kan være store før. Der kan være masser af liv. Altså blandt andet så kan man være heldig, ikke lige her, men på Lolland, i sådan nogle kørespor i skover og den slags og finde et dyr, der hedder en dammerokke. 

Som er et urtidsdyr, helt tilbage fra dinosaurerne. Altså længere tilbage end dinosaurerne. 

Den finder vi ikke her. 

Men altså små vandhuller, det er bare lige for at pointere, at små vandhuller kan være sindssygt spændende at kigge i. 

Og det ved jeg, at det her vandhul det er. 

Og nu kan man sige, nu tager vi vaderst på, i princippet ville vi gå ud i det vandhul her i Baratær. Det er ikke sådan, at der kommer en masse læge-igler og begynder at stue al vores blod. 

Nej, selvom det kunne være rimelig fedt faktisk, men det sker ikke. 

Fedt. Jamen så er det bare at prøve med vadersne. 

Prøv lige at sige, hvad det dyr, man kan finde i vandhuller på Lolland. Hvad sagde du? En dammrokke. Altså min store drøm, det er at de pludselig indfinder sig her på Langeland. Altså den her dammrokke man fandt på Lolland, det var i et tilfælde for, jeg tror det er måske 8 år siden nu, at en biologistuderende var ude med fiskenet, som man jo gør, når man er biologistuderende. og så fisker hun det her lille vandhull her, og så har hun det her dyr, som minder lidt om en dolkkale, hvis du kender den. 

Ja, den kender jeg som geolog. 

Nemlig. Og den her minder om en lille bitte dolkkale. Er det rigtig? 

Ja. Meget, meget smukt, hvis du spørger mig. 

Og det er jo det levende fossile, ikke? 

Det er. Det her er, som vidt jeg husker, at den har været på jorden i 350 millioner år, det her dyr her. 

Ja. 

Så den har været her sindssygt længe. Og den kan nemlig, det den gør, det er, at den lægger æg i små vandhuller. Vandhullet tørrer ud. Ægget kan ligge i årevis. Altså som i årevis. 10, 20, 30 år. Bare vent på, at der kommer regn igen. Når regnen kommer, så klikker ægene. Og ud kommer der nye små bitte dammerokker, som også er store, lever i ganske få måneder. Ligger deres æg, pytten tørrer ud, den kan gå 30 år igen. Altså er det ikke en vanvittig måde at leve på? 

Det er den. 

Og den er tæt besægtet med daphnier. 

Okay. 

Ja. Men så er den bare 3-4 cm stor. 

Altså daphnier, det er bare et ord for mig. 

Ja, og de er meget nuttige. Vi kan prøve at kigge i mikroskop lidt senere og kigge på en daphni, hvis det er. 

Ja tak. 

Hvor stor er en daphni? Den er ganske få, 1-2 mm lillebitte. 

Hvad hedder den? 

Triops. 

Triops? Nej. 

Det kalder man den på...

Altså jeg er totalt på udebane her. Det er havdyr, som jeg ved bare en lille smule om. 

Ja. 

Men du sagde rokke, og det har vi jo ude i vandet. Det forstår jeg. 

Ja, men rokke det er jo sådan en bruskefisk, og ikke en daphni, som er en lille hrapsdyr. 

Og så er det vigtigt, når man skal ud og fange vandhulsdyr. Mange voksne plejer at sige til børnene, det står bare sådan og dapper lidt med nettet nede i vandet. Men nej, man skal have fart på nettet ind igennem vandplanterne, op med det, ind i fotobakken, og så se hvad der gemmer sig nede i. Er du med på den? 

Det er modtaget. 

Og så siger man knækker bræk. 

Knækker bræk. 

Jeg tager lige sådan et par. Der får masser af vandpest med oppe her. 

Der var faktisk, prøv at se hvor meget af liv der allerede er, vi ikke har haft oppe i fotobanken, det er helt vildt. Og det var et tag, men det er så... Man skal lige prøve at se... Godt at være vart på, lige gennem vandpestet, oppe... Og vi har jo daglig folk, som falder. 

Men det skal ikke være os i dag. Ikke os i dag. Nej, der fik jeg godt meget af mudder med, det gider vi altså ikke. 

Jo, der var allerede en salamantalarve hernede i. Den beholder vi lige lidt. Ej, ved du hvad, vi kan ikke gerne have det mudder. Ud med det. øje i en fin haletudse. Og se her, et pragt eksemplar. Og en salamantalarve, på samme tid. Og hvad har vi der? Der har vi en ile også. Ej, jeg synes du sagde det ikke, hvor nogen ider... Ej, altså jeg sagde hesteiler. Nej undskyld, lægeiler. Det her er, det ligner en lille ande ile. Og den er faktisk ret sjov, sådan en... Mange kender jo ilen fra film måske. Altså ude fra Amazonas djungle og den slags. Men vi har også mange forskellige slags ilder, bare i Danmark. Og den her ile her, den kravler ind igennem næsebordet på anden. Og så ned i den svæld, hvor den sidder og sur blod. Og så er den mæt, så kravler den bare ud af næbet igen. Så den gør som sådan ikke anden noget som helst. Øh, men et fascinerende lille dyr. Nogen af dem, de er også bare rovdyr og svømmer rundt og fanger småting nede i vandet der. Og tænk så, hvis vi har haft lægeiler, fordi så kunne vi tjene en skilling. I gamle dage, så gjorde drengene det, at de skarer sig et lille snit, ja måske også pigerne, i hånden og drøbte blodet på en klud. Og så bandte de en snor i kludene og smidte dem ud i vandhuller rundt omkring Danmark. Og så kom lægeilerne og satte sig fast. Og så kunne de tage ned på apoteket og sælge dem dernede. Er det ikke smart? Altså det er smart. Og den der ide der, altså den ligner jo lidt, den har lidt på størrelsen med en regnorm, altså sådan nogle ting. Ja. Og så er den jo sort. Helt sort og kravler afsted der. Og det er en lille haletusse. Altså det er en stor haletusse. Jamen ja, den bliver større nu, det her det er fra en grøn frø. Og de bliver altså til nogle ordentlige klipperder, de her haletusser her. Og jeg så også, der var en salamantalarve, den er der. Fra lille vandsalamander. Vi kan også fange salamantalarve fra stor vandsalamander herude, så lad os lige tage et tag eller to mere. Og så kan vi prøve at putte det op i fotobakken. Skal vi ikke gøre det? Har du fanget noget over dit net? Ja, vi har altså ved det her. Ja, ser du det her? Jo, se. Det er en stor, endnu større haletusse af min. Den kan jeg ikke have til at hænge på mig. Jeg tror, jeg vil have den til at fisk lidt videre her. Og så hænger jeg fast nede i bunden og har lidt noget, der ligner ben på vej. Rent ind i en eller anden. Altså haletusse. Men prøv lige at se, hvad der er lige her i min. Hov, nej. En fin lille natsværmerlarve her. Natsværmerlarve. Ja. Den er sådan sort, men så har den sådan en masse orange pels på sig. Ja, den ligner en lille græsspinderlarve. Den er ikke særlig stor nu. Den bliver meget større. Men før vi undgår at sætte os omme på den, men hvis vi kigger på vandhulstyr, så ser den lige over det græs herovre. Lad os lige prøve at se. Nu har alle tømt noget ud her. Øj, en lille salamanderlarve. Prøv at se, hvor lille bitte den er. Jeg kan ikke engang se den. Der, lige i forhold med fingre. Så den er sådan en centimeter? Nej, prøv lige at se, hvad jeg er kommet op i. Åh. Det der, det er en sump-tårngras oppe. Der er to. De lever omkring vandhuller, og de er. Og det er også en salamanderlarve, den der nede. Ja, det er flot. Den er meget nu. Den ligner jo sådan en lille, en af de første organismer, eller første dyr, der er kommet op på det. Der er endnu en, der har masser af liv. Nu skal jeg passe på, for der kommer en rygsvømmer. Det er jo et lupt skrovdyr, rygsvømmeren. Den kan godt finde på at tage en salamanderlarve. Men hvis jeg lige må vende tilbage til den lille græshoppe, der sidder der. Ja. Er det ikke underligt, at der sidder en græshoppe under vand? Jo. Det er underligt. Det er simpelthen deres forsvarsmekanisme. De lever langs med søens kanter, og når de bliver forskrækket eller bange, så springer de ned i vandet og dykker ned for at komme i sikkerhed. Er det ikke vildt? Så der sidder den lige dernede nu. To stykkes af dem. Haha. Og her har vi. Nu skal vi se om der er noget mere liv her i. Altså nogle flotte haletusser, de her med små bit af bagben. 

Jeg synes ikke vi har fået så mange vandhulsinsekter, som jeg har drømt om. Lige der er en lille bitte døgnfluelarve. Den der er meget lille endnu. Og døgnfluelarven det er et insekt, som lever. Det meste af sit liv nede i vand, der er en døgnfluelarve mere lige der. Og på et tidspunkt, så kravler den op til land og så får den vinger. Og så kan den flyve i én dag eller én nat og have det, man kalder for et one night stand, og så dør den. Ej. Ja. Bare ærgerligt for det, hvis nu er regnvejr den dag. Det er sikkert lige. Ja, det er lidt svønt. Og hvor lang tid er den nede i vandet, siger du? Jamen det afhænger meget af, hvor meget føde der er til den. Altså nogle gange, så kan det være, at de skal være nede i et halvt år. Andere gange kan det være, at de skal være helt over, inden de er i stand til at komme op og yngle. Og så er der masser, som kigger godt efter, kan man se. Det er mylder, faktisk med bitte, bitte små organismer i det her vand her. Det her er en guldsmedelarve af en af libellerne. Altså de kraftige guldsmedelarve med sådan en tyk bagkrop. Og det er også et lubbskrovedyr. Den er heller ikke så stor nu, den her. Okay. Jeg synes jo, at den har seksben. Ja, det er et insekt. Og så sidder øjnene ude på siden, og så har man, hvis man har set aliens-filmene, så kan den skyde sin mund frem, så den sidder ligesom hængslet inden under den. Så kan den skyde frem, at grebe til bytte og hive det til sig. Og ikke nok med det, så har den en indbygget vandjet i den snumse. Så når den skal fremad, så kan den skyde vandet ud, og prøv at se så, hvor hurtigt den kan komme afsted. Okay, så den har sådan seks ben, og så har den sådan to sorte øjne fortil, og så ligner den sådan lidt en billede, der sådan er sort, og så har den sådan lidt nogle lyse prikker. Er det rigtigt? Jeg vil næst kan sige, at den ligner næst lidt mere en knæler uden det at blive. Ligner en knæler, ja. Men så er det jo vanvittigt godt kamufleret. Det er svært at få øje på for de andre dyr, nede i vandhullet her. Og prøv at bare hælde hele badulien op i her, så kan vi lige sortere lidt. Så kan jeg bare smide de her vandplaner ned i syn igen. Men den der havscellamander, altså den ligner jo, eller vandcellamander, den ligner jo, altså, den er så smuk. Den er meget, meget ny. Okay, så den er sådan, hvad er den? To centimeter lang? Ja, altså hvis nogle gange har haft sådan en, der er jo mange børn der kender, og måske der med også voksne, sådan en Aleksalot, sådan en akvariecellamander, man kan købe, som aldrig bliver voksen. Den har altid sin gælder på siden, så lige når den har sådan en fjerde på siden af hovedet. Og det har de små salamander, de der er sceller, som gør dem i stand til at trække ved under vand. Så det er der sceller, der sidder der? Det er gælderne. Og på et tidspunkt, så svinder gælderne ind, de falder ikke af, de ligesom bare bliver en del af kroppen. Og så er salamanderne i stand til at kravle op på land, hvor den så søger føde. Der var endnu en... Det var en til de her rovdyr. Ja, så de lever et fejligt liv derude, de små salamander. Ej det er godt nok noget mudder, du tager mere op der. Det er ikke så godt. Ej for katten. Det var Line, der gerne ville have noget mudder. Ja, en lille haletus mere der. Og sådan et vandhul her, det er jo simpelthen... Altså jeg har brugt timer på at sidde og kigge ned i sådan bakker her, fyldt med liv. Fordi det er vanvittigt. Prøv at se, der er en lille bit tværgevandkalv. Den der. En lille bit undervandsbilde. Og vi har et hav af forskellige slags spiller, som lever under vand. Som allesammen er rovdyr den ene eller anden slags. Okay, men Emil, altså hvis jeg nu tog det her op med mine børn, ikke? Jo. Og jeg tænker, vi kan godt finde et net, og vi kan godt finde et vandhul, og vi kan helt sikkert også godt finde en hvid balje. Ja. Men men jeg ved jo ikke, jeg har ingen ansomme hvad det er, vi fanger. Altså hvad gør jeg så? Altså hvis man, egentlig så tror jeg de fleste godt kan se, hvad der er en salamanderlarve og hvad der er en haletus. Ja. Men når man så kommer til alle de her små vandhulsinsekter, så bliver det straks en anden sag. Og altså man kan jo altid gå ned i gennemsforretning og købe lademandens naturfører. Altså. Eller små dyr i sø og å, eller hvad hedder den? Hedder den ikke det? Små vandhulsdyr i farver tror jeg det hed dengang. Til ingen penge. Og så får man en hurtig idé om hvad det er, der gemmer sig Ja. Der findes jo selvfølgelig også en masse digitale hjælpemidler. Men det er svært at tage et billede ved sin telefon af en dvævvandkald nede under vandet. Og se hvad det er, der gemmer sig. Men det er jo, man kan jo ret hurtigt få en snak om. Den her haletusse her, den har fået ben. Ja. Og hvad er så det næste der sker med den Emil? Det er forben, og de kan springe ud i løbet af nat. De ligesom udvikler sig inde under huden på haletusen. Og så løbet af nat, så springer forbenet også ud. Og så begynder halen lige så stille og roligt at skrue en ben. Og den begynder at blive i stand til at trække vejder på land. Og om ganske få uger, så er det en lille bitte frø, der hopper rundt herop. Og det er utroligt, at forvandlingen den kan gå så stærkt. Og det er jo virkelig vidderligt en forvandling. Tænk sig, hvis vi mennesker

det gør vi nærmest også startet på den måde der

som lille svømmer

og går fra det der til et vokset menneske med arme og ben, i stedet for at være en lille haletus, der svømmer rundt der nede i vandet. Hvad har vi der? Det er en død rygsvømmer. Men det er bare en ham. 

Den er død. Det er en død rygsvømmer. Rygsvømmeren, altså mange kender jo godt tæer. Danske tekster af Nicolai Winther Og det er lidt synd for tælen, for den bliver forvægtet med en skovflåt. Men på land der har vi for eksempel de forskellige bredtæ, grøn bredtæ, eller stribetælen, som mange måske har set, eller ildtælen, som rigtig mange ser under linjetræde. De har røde tæer med sådan nogle sorte prikker på ryggen. Vanvittigt smukt lille tæ. Men under vand lever der altså også masser af forskellige tæer. Og også ovenpå vandet, bl. a. skøjtløberen, er faktisk også en vandtæ. Det er den her... Nu har vi ikke nogen med. Jeg så, de var derude. Jeg synes også der var en her ovenpå vandet lige før. Det er de her små insekter, der kan skøjte rundt ovenpå vandoverfladen. Det ser ud som om, at de begynder at få lidt lidt varmt, vores små haletusser. Jamen, skal vi så ikke se dem ud igen? Altså jeg kan godt se, at nu bliver de sådan lidt mere dogne i det. En lille ting, der er med sådan nogle haletusser. Det er jo faktisk lovligt at tage et par haletusser med hjem, og prøve at putte dem i et akvarie, eller et stort syltøjsglas, og se udviklingen derhjemme. men så snart de får ben, så skal de sætte dem tilbage til vandhul, hvor man fandt dem. Salamanderlarver må man ikke, men haletusser, det må man godt. Så kan man jo se udviklingen derhjemme, og det er jo spændende for børn at følge med i. Og faktisk noget af det bedste jeg havde på mit værelse som dreng, det var et vandhulsakvarie. Sådan havde jeg fangt en stor vandkalp, eller en stor guldsmiddelarver, så tog jeg det med i akvariet. Og så skulle jeg selvfølgelig have noget af det andet med, i form af vandhulsinsekter, som jeg kunne fodre de her dyr med. timer på at sidde og kigge ned i sådan et vandhulsakvarie. Og noget helt andet er, hvis man nu gerne, i de her tider her, hvor mange heldigvis har fået øjnene op for, at hvis man gør noget for biodiversiteten, så er noget af det fedeste man kan lave hjemme i sin have, det er sådan en havedam. For med det samme, så mylder det med liv. De første som kommer, det er vandkalvene, som kommer flyvende, og så kommer rygsvømmerne og busvømmerne, og pludselig så har du også daftninger af en eller anden mærkelig grund. Der skal man podes i vandhul med en spandvand nede fra gadekæret, og man skal for enhver pris undgå guldfisk og andre småfisk, fordi de spiser altså salamantelaurer og haletusser. Men med det samme, så har du altså myriader af liv. Og i mit lille vandhul derhjemme nu, der har jeg afsnuddet frø, springfrø, en snog og skrubtusser. Og langs med kantene med vandhul, der sidder skovfirben og markseben. Jeg har store og lille vandsalamander. Et lille bitte vandhul på et størrelse med et spisespor hjemme i min have. Det er ret fantastisk. Du lagde ud med, at vi skulle finde sådan et særligt... Hvad var det nu den hed? Den store vandsalamander. Jamen damroggen. Jeg var på Lolland lige nu. Og i dyrehaven. Og det er ikke så meget i vores geopark op med dyrehaven. Det er bare sådan et drømmedyr for mig, at jeg pludselig finder det herude. Fordi det er sådan, der dukker op rundt omkring. Og du sagde, hvad størrelse har den? Den bliver 3-4 cm. Man vil stuss over den, hvis du ser den. Okay, så det vil sige, at man skal se et billede af den, og så ringer man til dig? Ja, inden man registrerer den nogen steder, for så kan jeg selv få lov til at registrere den. 

Fedt! Skal vi lige en tur mere med nættes? Hvad er det der? Det der, det er en dansemyggelarve. Og den lever af metanbakterier nede på bunden, og kan faktisk leve fuldstændig iltfattigt. Og mange kender dens voksne udgave, det er de her mygg, som ikke stikker, og som har de her store buskede følehoverne som sagt. De ser faktisk lidt søde ud. Og som står og bouncer løs oppe i luften. Og danser, kan man sige. Vi kender dem jo fra cykelmyggen og dansemyggen. Lige præcis. Og det er simpelthen... Det er dansemyggen som en unge, den der. Lige myggedame. Okay, og den er sådan cirka en centimeter lang lille bitte dansende larve, som der er helt rød. Altså den er både lidt klam, men også lidt smuk. Den gør ikke noget som helst. Den er Men den kunne jo godt lide sådan en, der havde drukket noget blød faktisk. Den er jo sådan helt blød rød. Ja, det kunne den godt, men ilen den forsvandt. Det kan være, at en af os har den til at sidde på os. Ej, det må du ikke sige. Måske var det en læge il. 

Skal vi ikke lige lige give ham bare lige ét skud mere? Jo, jo. Lad os gøre det. Nu er vi herude. Men jeg tror, I har i hvert fald tid nok nu. Okay, men det der mudder er jo også ret interessant. Fordi i det der mudder består jo af en masse små... Altså af det nedbrudte organiske materiale, ikke? Jo. Hvis vi kom tilbage her om... Ej, hvad det blæser mere. Jeg skal jo se, jeg sidder på hook igen. 

Fordi, altså jeg må jo indrømme. Jeg synes jo, at det mudder er ret interessant, ikke? Fordi i det der ligger der jo en masse organisk materiale, og der ligger også en masse DNA-rester, ikke? Jo, det er jo det nye. Det er jo. Ja. Så det vil sige, at... Øh, okay. Ej, hvad har du? Den er lige der. En lillebitte frøl lige er kommet op. Se, hvor lille den er. Er den ikke nyttet? Men Emil, hvornår er det, man kan finde de der haletusser, som du snakkede om, at tage dem op i syltetøjsglas? Jamen det kan man faktisk allerede fra slutningen af marts. De haletusser her lige nu, er fra den grønne frø, som er lidt mere varmekrævende. Så de ligger egentlig senere, og er stadigvæk i gang. Jeg ved ikke, om vi får det at høre i dag, fordi frører hader blæsevær. Det er lidt sjovt, men de tør jo hurtigt ud, når de blæser, og derfor gemmer de sammen regel, når de blæser. Men måske, er jeg heldig at høre en grøn frø lidt senere. Okay, men så det vil sige, at hvis jeg skal ud med mine børn, ikke? Så er det, så hvis jeg så tager ud i julimåned, kan vi så stadigvæk finde haletusser? Ja, det kan I godt, fra den grønne frø. Fedt. Den budsnud og spidssnud, de yngre lidt tidligere, og skrubtussen. Nå, men hvad sagde du med de der spændende sedimenter? Ej, okay. Så jeg synes jo faktisk, at det der mudder er rigtig spændende, ikke? Ja. Fordi at hvis vi nu springer, hvad skal vi springe? 5.000 år frem i tiden, og vi kan også springe endnu længere frem i tiden. Ja. Så er frøen der jo ikke mere, og så er den lille salemander der heller ikke mere, og alle de andre ting, du har vist os. Men det, der er der, det er jo deres resterne fra deres DNA, som ligger nede i det her mudder. Så det vil sige, at selvom vi er langt ude i fremtiden, så kan vi jo få et billede af, præcis hvordan det her vandmøl ser ud, lige præcis nu. Og forhåbentlig kan de se i fremtiden, at det er noget rimelig skidt til, dengang og om bare 10 år, og så laver sådan en bundprøve, så skal vi sige: Hold kæft, hvor har vi fået meget af liv nu? Ja, lige præcis. Vil det ikke være fedt? Jo, det er det jeg er sikker på. Jamen det er det, der kommer til at ske. Jamen det er fuldstændig. Men øh, skal vi tage, skal vi kigge i mikroskoper? Ja, det skal vi. Så tager vi lidt vand, hvis vi skal op og kigge i mikroskoper, så skal vi lige sørge for at få lidt af det vand her med, uden alt for meget skidt i, Og så kigger vi på nogle af de allermindste skabninger. Er du med på den? Ej, det er jeg så meget med på. Fedt mand. Okay. Jeg tager bare lige det her med op, så har vi fået noget godt ind og ud. Puh ja, jeg har fået en tusse i halsen eller en ile. 

Nu er vi jo kommet ind ude fra vandhullet af, og vi har fået en masse små vandhullsdyr med. Og det jeg lige har hældt ud i fotobakken, det er faktisk noget vand, og det ligner ikke noget liv i. Men hvis man kigger godt efter, så kan man se, at der er nogle små dyr, så er jeg sådan en lille pipette. For jeg kunne nemlig godt tænke mig at kigge på de her dyr i et mikroskop, fordi I ser jo fuldstændig vanvittige ud. Og der skal have sige lidt vand i som muligt. Der. 

Nu har jeg altså fanget en lille dyr. Ja. Nu skal jeg lige have lidt lys på den her. Sådan. Så tager jeg også lige den der. Så skal jeg simpelthen komme rumpen helt udover sædet. Og så er der selvfølgelig altid lidt børnefingre på. 

Så du har sat vandbrød ned under mikroskobet nu? Ja, og det er udenbart kun det ene her, der lige virker lige nu. Ja! Og jeg tror lige... Nå, derfor. Okay, nu er jeg bag. Sådan der. Vi kan den herovre. Bare herfra med mit blotte øje kan jeg se noget, der møffer rundt ned i den lille... Altså er det en dråbevand? Hvor meget vand har du? Der er en dråbe vand nede i, og i den dråbe, der skulle jeg gerne have fanget et lille, meget nuttede dyr. Okay. Nu skal jeg bare lige se om jeg kan hit den her i. Jeg synes, den står og blinker at lyset og blinker. Nu skal jeg se, hvor den her over. Der! Jamen godt! Så kan man køre hele dagen lang her. Og her kan man så bruge timer på at finde... Åh! Nu nærmer det så. Altså, det ser rigtigt ud det der. Ja. Helt op, helt op, helt op, helt op. Ej. Og... Det var ikke den. Det var planten. 

Så sig mig, fik jeg den ikke? Jo, jeg kan se den. Den er der. Jo, for at se, man. Nu skal jeg lige. Den rammer rundt. Altså, den er vel sådan, den er en millimeter lang eller sådan noget, ikke? Ja. Jeg kan i hvert fald se den med mit blotte øje. Det ligner med sådan en lille fisk, der bare tøffer et sted rundt indeni. Ej! Nede sådan lidt vanddråbe. Det er en dafni. En meget smuk dafni. Er det en Ja, og den er altså sindssygt nuttøst. Og når man zoomer så meget inden for zoom, nu er deres 40-gangs forstørrelse, så kan man virkelig se de her fantastiske skæbninger. Okay, man skal have rummet den langt ud overkant. Ja, det skal man. 

Ej... Er den der endnu? Ja, jeg kan se den. Hold. Åh, guddanien. Ej, og du kan ikke svømme væk, fordi der er simpelthen ikke mere vand end en lille dråbe. Ej, hvad er det flot. Den ligner jo. Altså, jeg kan se, det, jeg kan se, det er sådan, det er sådan en sort prik på toppen af dens hoved. Det er dens øje. Og den har ét øje, og så har den ligesom sådan noget, der minder lidt om et hoved, og ud fra det hoved, har den ligesom sådan to, ligner lidt to små vinger eller sådan noget. Ja, det kan man, den bruger nærmest også, det er sådan nogle læmmer, den bruger til at svømme afsted med. Okay. Nede under vandet der. Og så har den sådan en lang, sort streg, der går hele vejen ned over den der lidt mørke ryg. Og så kan jeg se sådan, ja det føles, at den ser helt gennemsigtig ud, ikke? Og så kan jeg se, det er sådan, det er nok dens indhold, der er sådan en lille, er det ikke det, jeg kan se? Jo, du kan nemlig kigge helt ind i det her lille dyr her. Og så er den sådan lidt, altså den er sådan lidt formet som en dråbe. Lidt dråbeformet selv på kroppen med den, og så sidder hovedet ligesom ude på sådan.. Ja, sådan lidt budtigt. Ja, den er godt nok fin. Så det hedder en dafni. Ja, det er en dafni, og de er mega vigtig ude i vandhullet. Fordi mange af dyrene, de lever af dem. Nu fangte vi jo salamantelarver før. Salamantelarver spiser masser af dafnier. Og mange af de andre vandhullsinsektorer leverer. Så det er ligesom den første del af fødekederne, hvis man siger bort fra planteplankton, som den lever af, den lille dafni der. Jamen så er det der, at fødekederne starter deroppe af med mange andre dyr. Det er ved den lille dafni der. Og hvis vi er heldige, så er vi også fangt en vandloppe. Okay. Og nu tænker jeg ikke på en tangloppe, men en vandloppe. Så hvis man har set svamp op firkant, så er ham, der hedder herr plankton, han er faktisk en vandloppe. Og ja, det kan være lidt svære at fløje på det lys her. Men altså igen, når man sidder derhjemme med sine børn, så er det stadigvæk det med bare at kigge på de her små organismer og se den verden, der åbner sig. Bare det er jo faktisk ret fantastisk. Helt vildt. Det er som at tage et stykke af regnskoven ud i et gennemsigtigt glas, og du kan kigge på det hele. Ja. Du kan jo se alle de her organismer derinde. Og kigge du efter, så ser du mere og mere og mere liv efterhånden, så du begynder at få øje på, hvor småt det kan være. Altså, der er liv over det hele. Det er meget fascinerende at bruge tid på. Og så hvis man ikke har et mikroskop, så er der jo et stedemænd, så kan man jo komme ind på skovskovov. Ja, man kan altid komme på skovskovov. Vi har masser af mikroskoper til at stå. Og jeg fik øje på den lille modstingekraft med en helt almindelig lup. Okay. Og jeg kan se, det er bare sådan en børnebille-s. Og det kan man faktisk sagtens bruge, og mange har en lup til at ligge derhjemme i skuffen. Så man kan prøve at kigge lidt nærmere på de her skæbninger, man har fundet nede i sit syddetøjsglas. Men jeg vil sige, hvis man har en opvaskebalje, så er det så nummer one. Det er mega fedt. Så kan man tydeligt se alle dyrene. Men, det var alene det for nu. Det her kan man gøre. Altså overalt på Sydfyn er der små gadekærer og vandhuller. Pas nu godt på skæbningerne derude, for de er simpelthen så unikke og så fantastiske. Og hvis du har mulighed for det, så synes jeg, man skal bygge sig en lille havedam hjemme i haven. Så får man alt det her liv hjem til sig selv. Det er også et vildt godt sommer. Mega godt! Og det tager ikke mere end en weekend, så har du altså et fedt vandhul. Ton, tak for nu! Tak for nu Emil! Ha' det godt så længe! Jo tak, hej hej! Du

Track 1 33:54
har lyttet til "Noget mellem ørerne". Redigeret er journalist Anna Stærbo, og med musik er Peter Møller. Programmet er produceret af Foreningen Radio Geopark og UNESCO Global Geopark det Sydfynske Øhavn. Det er udgivet som podcast med støtte ved Region Syddanmarks kulturpulje.