Fisketur og plantesafari på Skovsgaard Gods

Geoparken er ikke kun bakker og bølger, men et levende laboratorium, hvor natur og mennesker har skrevet lag på lag af historier. Her findes spor fra istidens kræfter, havets rytme og vores egne drømme og ideer.

I dette afsnit af Noget Mellem Øerne er vi taget til Skovsgaard Gods på Langeland – og her står den på både fisketur og plantesafari. Sammen med naturvejleder Emil Sanderhoff kaster vi snøren ud i voldgraven og ser, hvad der gemmer sig under overfladen. 

Vi fanger karusser, hører om gamle madtraditioner og lærer, hvordan selv en lille fisk kan afsløre nye sammenhænge. Senere går vi på jagt efter skovens hemmeligheder: giftige bær, blomster der kan spå om vejret og naturens finurlige forbindelser. Så kom med til Skovsgaard – til en dag, hvor fisketur og plantesafari bliver som et mikroskop ind i naturens hemmelige verden.

Transcript

Speak 1:34
Hej, Rasmus. 

Interview 1:35
Hej, 

Speak 1:35
Hej. 

Interview 1:35
Line. 

Speak 1:37
Rasmus, det er ikke helt til at se i dag, fordi det har regnet ret meget, men det er faktisk nogen sommer. 

Interview 1:42
Det er det. 

Speak 1:43
Og når det er sommer, så er det jo en ideel mulighed til at tage ud og besøge nogle af de mange fantastiske steder, der er i Geopark. 

Interview 1:53
taler vi rigtig meget for, at man skal blive i sin Geopark, hvis man er en, der bor her. 

Speak 2:00
Ja. 

Interview 2:00
Fordi der er så mange spændende steder og oplevelser, der ligger og venter derude. Så lille hint herfra. Drop rejsen til kanarørene. Tag det Sydfynske Øhav og oplev, hvilken fantastisk verden, der venter på dig. Der er til rigtig mange sommer. 

Speak 2:17
Det er der. Og vi har været ude i en af de her meget særlige steder. Vi har været en tur på Skovsgård. 

Interview 2:24
Vi har været på Skovsgård. På Langeland. Lidt syd for Rydkøbing. 

Praktisk info. Det er godt at have egen bil eller cykel, hvis man skal til Skovsgård. Fuldstændig fantastisk sted. Ejet af Danmarks Naturfond. Stiftet i sin tid af Danmarks Naturfredningsforening. Da foreningen arvede stedet fra den seneste ejer. 

Speak 2:48
Ellen Fuglede. Ja. Vi var jo på tur derude, hvor vi mødtes med naturvejleder Emil Sandhoff. Og Emil tog os med rundt på Skovsgård. Så det her afsnit handler om de ting, som man kan tage hen og opleve sammen med Emil og sin familie på Skovsgård. 

Interview 3:11
Det er fuldstændig rigtigt. Og vi var omkring både det fantastiske sted, som Skovsgård er, og det historie. Men så var vi på en ret speciel fisketur. Jeg vil sige, altså succesfuld fisketur. Tørmantin? 

Speak 3:28
Jamen, du ved da, at du klarede det godt, Rasmus. Det var et flot kæst. 

Interview 3:32
Der var fangst. 

Speak 3:33
Der var fangst. 

Interview 3:33
Ja. Og så kom vi jo også på en plantesafari. 

Speak 3:37
Ja, og den overraskede mig faktisk. Den overraskede mig ret meget. De planter, som vi faktisk fandt. Og hvilke spændende historier, der gemte sig i deres kronplad. 

Interview 3:47
Fuldstændig utrolige historier, vil jeg sige. Og vi kan jo godt afsløre, at der var både giftige og spiselige planter imellem. 

Speak 3:55
Det var der. Og vi havde styr på, hvorfor nogen der var været 

Interview 3:58
Ja. At 

Speak 3:59
hele tilbage. 

Interview 3:59
vi kom hele tilbage. 

Speak 4:00
Ja. Okay. Men skal vi ikke tage det, Skovsgård? 

Interview 4:04
Lad os gøre det. 

Ambience 4:06
Altså nu har jeg jo ikke de her primitive fiskestinger. Og jeg har faktisk heller ikke flere kroge, så vi kan lave nogen. Så vi må tyldens plan B's med de her kastenets. Som nu er vidt udbredt i Sødøstasien og i Sydamerika. Hvor børn, opvoksne selvfølgelig, står ude i floderne. Eller ud langs kysten. Og kaster med nogle enorme net. Og de her net er ikke helt så store. Jeg tror nok, at den har en diameter på 4 meter. Nej, det har den ikke helt. 3,5 meter, når vi kaster det ud. Så det spreder sig godt ud som en stor parasol. Og synker langsomt mod bunden med de her blyløger, der sidder nede i bunden. Og på den måde kan man altså fange fisk. Og for en dreng, som ikke har så meget tålmodighed til at sidde stille med en fiskestang, kan det altså være et ret godt og meget sjovt alternativ til den primitive fiskestang. Nu prøver jeg at bevæge mig ned til vandet her. Og jeg tror Line, du skal måske

Jeg bliver lidt flere over. Fordi jeg tager den herhen, og så tror jeg, at jeg prøver at skæde ud. Bare godt med swung på, du. 

Du har ret muligt her. Det er noget naturtalent, du. 

Jamen, det er jeg utrolig tilfredsstillende at udstyre det her. Det må jeg sige. Virkelig sjovt, og det er stærkt tilfredsstillende, at du siger, at jeg er naturtalent. 

Det siger jeg ikke for mange gange. Okay, så nu er det lidt spændende, om I har fået noget op med de netter. 

Ja, altså

Jeg trækker den virkelig stille og roligt ind. Jeg skal lige lade det synge lidt ned. Og så når man kommer ind her, så kan man se, at der er sådan nogle blå ringe. Dem skal man ikke hive i. Så hiver man ligesom i

Det er sådan noget kraftig fiskesnør, der går ned til nettet. Det er det, man hiver op i, når man skal have det op på land. 

Og så når man får det op, så hiver man i den store blå ring, så åbner hele nettet sig op, og så kan man se, at man har fanget noget. Skal vi ikke lige gå ned? Jeg ved, at fissen elsker at stå på den anden side af voldgraven, så det er en godt vej her. Så lad os prøve derovre. Der plejer det også at ligge en slik sol. Så Rasmus, inden vi kommer ned til voldgraven, så klargør vi ned til kast. Så sniger du dig ned tæt på voldgraven, så du føler, at nu kan du godt kaste derud, uden at fissen ser dig, og så kaster du. Og du får rigtig mange vandplanter med op. Der er meget tæt bevoksen deromme. 

Vil du komme på den her vej rundt her? Altså, Emil, jeg har jo aldrig rigtig fisket særlig meget. Altså, kan fiskene se mig? Ja, altså de kan sagtens få øje på en, når man kommer gående. Og de kan mærke vibrationerne i vandet fra vores fodtrin, så derfor tager det en god idé at liste, når man skal ud og fange fisk. Når man skal ud og fange fisk, så er det bare det, vi går her, det kan de faktisk fornemme. Det kan de faktisk fornemme. Ja, det kan de godt, ja. Men vi går også relativt tæt på kanten, så man plejer faktisk at sige, når man skal hen til et fiskespot, skal man gå relativt langt inde på landet, for at undgå at blive opdaget af fissen, så de ikke svømmer væk. 

Og så er der jo en del, altså der er jo ikke vanvittigt mange fiskesøer på fyn, der er inde i Aalrup, hvor man gerne må fiske, ved jeg. Og så er der, hvis man kommer til Vissenbjerg og i Hårby, er der også steder, hvor man gratis kan fiske, men selvfølgelig med fisketegn, hvis man er over 18 og man ikke er pensionist. Men så er der altså muligheder rundt omkring, for at få sådan nogle fantastiske naturoplevelser. Og ellers kan man jo spørge lossejere, hvis man kender til naboen, en bundemand, der måske har en sø til at ligge, og man ikke kan komme derned og prøve at se, om man kan fange sig af en fisk. Og som regel, når man spørger, så er folk jo søde og rare. 

Og nu snakker du jo færdsmandsfisk. Ja, fordi, havet er jo en helt anden snak. Der er ingen fisk tilbage. Nej. 

Men der er vi jo kendt her på Sydfyne for vores øret fiskeri, kan man sige. Og det håber vi selvfølgelig, vi stadig kan holde liv i. Men jeg synes der er noget helt særligt i at sidde ved sådan en sø og se guldsmiddene flyve henover og ligge deres æg, og skøjteløvene kommer skøjtene afsted. Og måske er også snogen, der kommer svømmende dernede i vandhulet. Og måske er vi også selv lige at se en snog i dag. Måske lige herovre og kigge en gang. Og det fede er jo her nede på Skårskov, at vi har mulighed for at give rigtig mange børn deres første fiskeoplevelse. Fordi de aldrig har prøvet at være ude og fange en fisk før. Det ser godt lige til venstre her, så håber vi ikke, at vi har et problem med vinden herovre. Men hernede i det her, det er et fiske-hotspot. 

Vi snige, snige, snige. Ja, og vi visker. Vi visker og vi visker. 

Okay. Du klarer godt lidt. 

Så lige her nedenfor, der er sådan en stegl skråning ned til voldgraven her. Selvfølgelig for at fjellerne ikke lige har kunnet indtage godset lige med det samme. Men i denne her krog bliver vandet rigtig dejligt lus. Så her står de helt oppe i overfladen af vandet og fiskene. 

Og de karosser, der hovedsageligt er lige her. Men lad os se om I ikke også skal fange en skalle eller guldfisken, så er I jo heldige. Kan du huske det? Det ser ikke helt rigtigt ud. Det er rigtigt. Der er noget galt. Der er sgu noget galt. Snor i højre hånd. Snor i højre hånd. Halvdelen er nettet op. Sådan cirka. Lidt under halvdelen. Ja, sådan der. Der? Ja. Så bor du? Ja. Sådan cirka halvdelen lodene op i hånden. Jeg vil tage fat her, tror jeg. Der, yes. Og så ind i hånden med det. Ja. Og ét lod. Et lod? Ja. nemlig, den har du tager ud derind i hånden også. Ja. Ja. Så trykker du den net ud med den anden. Nu er du klar. Ja. Så prøv at sige herovre. 

Det er meget avanceret det her. 

Og så ser jeg en lille trampestig ned her. Yes. Nu har du bare til at... Så der kommer lidt brumpe her. Men du skal ikke gå helt ned til vandet. For du kan kaste... Jeg så jo før, at du kaster jo skide godt. Så du kaster bare når du føler. Nu kan du godt ramme vandet. Okay? Prøv at sige lidt der, ikke? Og så bare ud midt i... Ud midt i voldgraven. Ud midt i volktgraven. Spændende. Kurs af fingret. Den kan prægge du. Jeg har set ham. Er de set ham? Ja, jeg kunne høre, at de er svømmede derovre nu. Okay. Nu ser vi om I kan være heldig. Det ville være fedt, hvis han kunne få en fiskesuccé. Åh, flot kast, flot kast. Bare lad os synge lidt, Rasmus. 

Oh, du har meget med. Det er da helt vanvittigt. Hov, der er fisk. Tak. Haf, der er fisk i. Når jeg har lyst til at råbe. Oj, det er et pragt eksemplar. Ej, de er så præller ned i nettet. Husk ikke at tage fat i den blå. Hj, og hiv. Ja, præt. Og så hiver det bare hurtigt op. 

Er det endda ikke? Jo jo jo jo jo jo. Hold, kom lige op med den, Rasmus. Nu skal I bare til løjre. Det her, det er jo stort. Okay, Rasmus tager nu fisken op med hænderne. Oj. Ja, nej, det er egentlig i største end nogensinde set. Er det rigtigt? Ja, det er et virkelig flot eksemplar. Skal vi lige se, hvad der er, du har fanget? Ej, ja, det er jo fuck hatten. Prøv lige at se en ordentlig karose. Tillykke. Ja, tak skal du have. 

Så skal vi ikke have noget skoddyr i dag. Nej, det er jo en helt klassisk karose, den her. Og faktisk har vi fundet ud af, at de smager ret godt. Dengang jeg var dreng, når vi fangede skaller og arborr og sådan noget, så kunne vi godt finde på at rybe dem. Arborr smager jo fantastisk. Ja, det er en kendt sag. Men karose, den spiste vi aldrig rigtigt. Men så tænkte vi, at nu har vi haft så mange hernede, og vi har bare skåret hovedet af dem og givet dem til kattene og på mødringen. 

Men nu har vi fundet ud af, at hvis man afskaller dem og tager indvolden ud og vender dem med mel og frityrestarer dem hårdt, så kan alle børn lide dem. Fantastisk. Alle børn kan lide dem. Så det er faktisk en rigtig fin spisefisk. Det skulle man ikke tro. Altså, men nu måske den bløder lidt, så den er kommet lidt til skade, den her. Så vi vil hellere give den et gokkie nyde end med et eller andet. Skal jeg lige finde den. Ja, jeg vil have den igennem min lompe i ude i bilen. Jeg skal bare lige gøre sådan her. Ja, men ellers. Hvad vil du gerne gøre? Vil du gerne tage hovedet af den? Ja, gør vi bare sådan her. Vi skal bare se. Sådan. Sådan død. Færdig fisk. Men så er der jo faktisk nogle retfand. Prøv at se hernede. Ej, men... Ja, der røg lige lidt af. Den har måske haft lidt rovmutter, der kom ud gennem munden der. Det er jo godt, vi fangt den her, for ellers var der masser af små fiskeøngel, der kunne mæske sig løs i alle vores vandhulvsinsægter hernede. Men altså, du siger, at det hedder en karuse, ikke? Og hvis jeg hører ordet karuse, så får jeg ingbilleder i hovedet. Skal vi ikke lige prøve at forklare, hvordan den ser ud? Hvis man tænker lidt på formen på en guldfisk, man har måske haft i akvariet som barn, så minder formen meget om en guldfisk, og den er også sådan... Den er nærmest sådan bronchefarved. Den er faktisk en meget smuk fisk, særlig hvis man kigger på gældelånene. De er vandvidt i flotte, hvis man kigger heroppe. Det ligner som en bladgul. Det er helt vildt. Og så har den sådan en tynd linje midt på fisken, der går hele vejen ned. Det hedder sidelinjen. Og det er simpelthen et følerorgan, som særlig stimefisk bruger meget til at finde ud af, hvor stimen er i forhold til dem selv nede i det mørke vand. Okay. Så det er sådan nærmest en 6. sands hos fiskene. De har, vi kan selvfølgelig også godt føle, men den er ekstra følelsom sidelinjen der. Sådan en kraftig fisk og så er den helt enormt sejlige, og kan ynglige i de ringeste vandhuller overhovedet. 

Og der er sådan lidt at snakke om, hvordan de spreder sig i mange år har man ment at de har spredt sig ved hjælp af ellers fødder. Okay. At æggene har sat sig fast der, og når den er fløjet til et nyt vandhul, så er æggene kommet med. Men så vidt jeg har kunnet frem til, er det ikke blevet bevist endnu, at de på den måde spreder sig på. Så vores teori herude er, at der er kommet nogle friske drenge forbi, der gerne vil have et fedt sted at fiske. Som måske er kommet til at plumpe lidt fiskeøngel i. Og så har vi både, altså vi har jo tre arter af fisk hernede. Og det er jo ikke, det er sgu ikke super godt, fordi havde vi nu haft en gide, så er der større balance ude i vores voldgrav her. Men der er altså ikke nogen gider. Ikke hvad vi har set endnu. Vi har heller ikke fået nogen i kassen ned. Jeg ville kigge lidt, hvis der kom sådan en monster gider op. Det kunne være ret fedt. Det kunne være virkelig cool, men altså man kan sige, hvis teorien er, at de er drengespred, var det det du kaldte det? Ja. Så kunne man jo godt drengesprede også en gide. Altså for at få lidt balance i systemet. Fordi de vil jo, når de ikke har nogen fjender, så vil de jo formerer sig fuldstændig. Ja, det gør de. Og det ødelægger også bunden, fordi udover at de spiser vandhulsinsekter, salamander og haletusser, jamen så spiser de også vandplanterne. Bare ikke lige den havde vandpest, der vokser herude, den spiser de åbenbart ikke så mange af. Men der kommer, det bliver, altså systemet bliver forstyrret. Og man kan sige, at i Australien har man virkelig dårlige erfaringer med at sætte ting og sager ud, som ikke burde være der. Og det har vi jo på sin vis også herhjemme. Den her karose er bare hjemmehørende, så princippet, så hører den jo til den danske natur. Men når ikke den har de her rovdyr til at holde bestanden nede, jamen så bliver den faktisk en problemart. Ja. Så desværre. Derfor måtte den lave livet. Derfor måtte den lave livet. Jeg har faktisk sat en rose. Skal jeg ikke prøve at tjekke til den? Lad os prøve at se, hvad der er i den. Okay, så nu kan vi op på broen her. Der hænger endnu en blå snor her. Og så prøver du bare at fiske den op. Det er noget med at trække forsigtigt op her. Og så se... Så kigger vi om der er bid. Der kommer stadig mange vandplanter. Der er masser af vandplanter, men der er i hvert fald liv og glade dage. Ej, okay, hold det op. 

Det er en ordentlig flok karusser her. 

Der er skis for mange. Hækse mod der en lode inden. 

Tusse. 

Tusse. 

Kristi som en ren karuse. 

Tusse. 

Kristi som en ren karuse. 

Nej. Okay, hvor mange er der der? 

Den er ikke så nem at få dem ud af. Hvis vi prøver at mase den her elastik ned... eller hvad hedder det? Ja, du kan sige pomfrit, det er det jo heller ikke en... Hvad hedder det? Fjeder! Det er jo en fjeder. To, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti, elve, tolv... Kom så! Der er 15! 15 fisk. Nogle gange har jeg set det her skulle tælle til over 100 i en rose. 

Hold det gælde. 

Så det er vanvittigt. Og det jeg gør, det er faktisk at jeg putter banan ind i. Det er åbenbart, det er de helt vilde med. Carrosser. Jeg har også prøvet med kikærter, de virker også. Og syvdeltøj i sådan nogle små de der... Jeg havde ikke noget banan, så der havde de jo oppe i caféen sådan nogle små syvdeltøjsbøtter. Ja, ja. 

Så prøvede jeg at smide sådan en ind. Det fanger man sgu også Carrosser på. Så det går over på det hele. Men der er ingen rose mere derovre. Skal vi prøve at tømme den også? Ja. Hvis du hiver den op, så går jeg lige ned og fylder vand i den her spands her, så det ikke skal lide...

Drukken døden eller...

Eller vad det nu... 

Ja, det er jo simpelthen bedre end juleaften det her. At få lov til bare lige...

Årh nej...

Der var kun lige et par stykker i den her. 

Årh nej...

Nøj...

Nøj...

Nøj...

Det bliver han ikke glad for. Nej... Det er fordi, der er som en død tusse. 

Der er en død tusse. Som også er blevet en død blød tusse nu. 

Ja, det ved jeg ikke. Hvad skal vi... Vi kan ikke rigtig nå at...

Ræde ham fra tragedien. 

Nej, gik den kun sit underbræn. 

Og så håbede, at han bliver en prins. 

Ja...

Ingenting. 

Joååh, men du bliver ikke glad for det her, Emil. 

Nåh, hvad nu...

Ej! En grøn frø. 

En grøn frø. 

Ja, det er det, der er. 

Med fældefangst. 

Ja. 

Det er jo netop det her med, at man risikerer, at der går nogle arter i, som man ikke havde et ønske om, skulle vi have gået ned i. Ja

Og det er jo i virkeligheden for at redde den grønne frø, at vi har sat roserne ud, så det er jo sådan lidt paradoksalt. 

Men hvorfor har jeg reddet den grønne frø, hvis jeg har sat roserne ud? 

Det er jo fordi, at fisken spiser alle haletusserne af den grønne frø, og deres æg. 

Ahhh...

Så ved at bekæmpe fisken, jamen så kommer der flere haletusser. Og så nogle gange, det er faktisk kun anden gange det er sket, i alle den tid, jeg fisker med rosa her. Så det er ikke... Men det er sket før. Og tit, hvis man husker at tjekke sine fælder, rimelig ofte, jamen så kan frøen være under vandet i ret lang tid, fordi den faktisk kan suge en lille smule ild op, igennem maveskinnet under vandet. 

Okay...

Det er jo det de gør om vinteren, når den ligger dernede. Så når vandetemotionen er kold, jamen så kan I ligge der hele vinteren nærmest. Men når temperaturen er så varme som den er nu, så bliver den nødt til at komme op og søge ild op i overfladen også. Og så er det altså nogle gange, det er så kun anden gang, at vi har haft en grøn frø i. Vi har jo også nogle gange haft vandkalve i, de her store vandbiller. De skal også op og have luft med numsen. Men det er I så ikke i stand Er det vandet, op ad luft med numsen? Ja, de trækker vejret med numsen. Det er her skidesmart. Fascinerende, omvendt prudt. Det gør de altså. Nå, sådan kan det gå. Men vi har fanget trods alt 17 karosser. 17 Karosser. Det er tæmmelig godt gået. 17 små, og så Moder Karosser. Moder Karosser. Med roven. Fyld dem med roven. Det er jo det, jeg mener. Så vi har lige bekæmpet, ved at fange en store har vi måske bekæmpet 200 små. Men nu spiser vi dem ikke i dag. Det kan vi ikke nå lige nu. I kan selvfølgelig have nogen med hjem til aftensmad, ikke også? Jo, naturligvis. Men ellers, som sagt, så smager de faktisk rigtig godt, de her fisk her. Så hvis man kommer herned og fisker hernede på skovet, så går man og fanger nogle fisk, Jamen så tænder vi et bål, så får vi lov til at stejpe over bålet, og få lov til at smage på en yderst delikat lille fisk. 

I dag der skal vi på plantesafari. Og overalt i den sydfynske natur, der kan man altså støde ind i nogle mærkværdige planter. Og jeg har et par stykker vi lige kan nå at kigge på her i dag, som man faktisk kan finde. Lad mig se det i sin baghave, hvis man er lidt heldig. Og lige bagved, hvor I står, der står en helt særlig plante. Nu skal I bare Så, så har vi det så. 

Ej, okay! 

Jaa

Okay

Den havde jeg slet ikke set Nej, der står to af dem her! Mange kender dem, fordi når bærene er modne, så er det jo orange

helt skrive-orange

lige en sådan en kogle af orange bær

og en lang, tynd stengel, der stikker op fra jorden

det hedder dansk ingefær, eller arum

og nu lyder ingefær jo umiddelbart meget lækkert

er det ikke rigtigt? Det lyder ret lækkert

Ja, til smoothies og den slags ting, er sådan en lille shot

det kan man ikke lige gøre, den er nemlig giftig Og hvert eneste år, der børn er kommet til at spise, er bærene, men bærene smager ikke godt

så børnene spytter dem ud igen

og så sker der heldigvis ikke noget Men

den her ingefær er som de sjældens planter i Amazonas jungle

de blomster nemlig kun en dag

og blomsten er sådan en lang

tynd, grøn blomst, som stikker op

og den siger

man studser over den, hvis man får øje på den

men ellers så ser man den ikke

for den går i ét med det grønne omkring sig Og det der vildt med den blomst, det er at den kan blive op til 16 grader varmere end sine omgivelser

planten har altså et højt stofskifte

præcis ligesom os mennesker Og så tænker man: Altså, hvad i alverden skal den bruge sådan en varm blomst til? Det er mærkeligt

Det er en virkelig mærkelig

Hvad tror I? Ja, der må være dyr der kan lide den der varme der

Det er nemlig rigtigt

Der kommer en små myg som flyver ned i blomsten

ned til varmen

og de kan fange 300 myg på en nat

så de ikke kan komme ud

de er fanget nede i Det er en kødeadder Nej! Nej! Den vil bare gerne sikre sig at de får masser af pollen på deres små bitte vinger og fødder, inden de slipper fri næste dag

for der visner blomsten

og slipper alle 300 små myg fri

på samme tid som er fyldt med pollen

så flyver hen til den næste

lille danske ingefjerd

og tænker nej

for er der dejligt varmt dernede

lad os prøve at kravle dernede endnu engang

og jeg er fanget dernede hele natten! Er det ikke fantastisk? Det er utroligt! Og det tænker man slet ikke over når man siger sådan en plante

at der er sådan et liv omkring den her lille fætter! Altså det er jo helt vanvittigt! Jeg tør jo slet ikke sige hvad det ligner, men det er en tynd stængel og så er der sådan en knup med mange små knupper her

i toppen

masser af små bær. Ikke et eneste blad jo eller hvad? Nej det er vist en af, den har faktisk om forret kan man se dens blade

men det er vist en af på de stængel der står her nu

den har nok ikke brug for fotosyntese når den står her i skyggen af den store hvidtjørne

men jeg har altså lige en rigtig sydfynske plante vi skal finde

er i med på den? Ja! Fedt mand! 

Nu er vi jo inde i vores store dejlige bøgeskov, og overalt i bøgeskov

ja på hele flyet måske i hele Danmark

der kan du finde den her plante her

som man kan mærke på

og som vokser i skove! Har I noget at bud på hvad for en plante det er så? Skovemærke? Ja, det er en skovemærke! Nej, og det er jo en fantastisk plante fordi den har haft helt særlig betydning for fiskerkvinder

eller fiskerkoner må det være

på ægerøer på Langeland! Det ligner sådan en lille parasol nærmest, med en lille parasol nedeunder

og den får sådan nogle små, yndige hvide blomster op i toppen

når den blomstrer

og den kunne måske godt lide

folk hjemme fra havene

kender nok den her

den hedder en buresnager

som er sådan en plante, der klistrer til ens tøj

ja! så er den ikke sådan lang

den er sådan 10 cm høj, måske 15 cm

men den bliver højst

og man kan jo lige slå op

parasol

og man faktisk lige prøver at tage en bid af den

fordi man kan jo spise den

og den smager

sådan lidt kedelig

tager du toppen eller bunden

nu tog jeg bare lige toppen

lidt krødret på en eller anden måde

den kradser også lidt på tunge vil jeg sige

man kan godt mærke de der

man kan mærke skovemærket

man kan mærke

ja det kan man

MEN! for de her fisserkvænder her

der havde den altså den betydning at det var dattidens metrolog

som foråret plukker dem ude i skovene

så hang de dem til tørre hjemme vinduet

og hvis der så var lavtryk på vej

så begynder den at dufte af hø

tørret hø

og så kunne de dufte

"Nå for katten, nu der er lavtryk på vej"

altså dårlig vejr

og så kunne man sende en lille bøn til vor herre om godt vejr

så lille far ude på havet

han kom sikkert hjem igen

og ikke smart

så den dag strømmen går

så har alle også naturvejledere

vi går bare ud og plukker lidt skovmærke, så kan vi altid forudsige vejret

eller man kan selvfølgelig også bare kigge ud

om det regner

men noget andet som

hvad derfor siger den skulle virke til

så man har afprøvet selv

det er at den skulle holde utøj væk

fra ens sengetøj

så i sengehalmen der puttede man skovmærke ned

og så havde man ikke lus og lopper

men øhm

det passer altså ikke... jeg har afprøvet mine børn, de får stadig lus nogen gange

så øhm

ja

meget smuk

når man lige får kigget på den

altså den her jeg sidder med

den har 6 blade

i nederste... nederste... hvad kalder du det? ring

og 8 i den øverste

og det er meget symmetrisk

og meget meget fint

det er meget fint

det er... vi tænker sjældent over

hvor meget inspiration vi er hele tiden

altså vi er jo en del af den her natur

det er jo sådan en af de ting

vi er så optaget af at få formidlet os på en eller anden måde

at de ting som vi mennesker synes er rigtig

rigtig smukke og behagelige at være i nærheden af

de er oftest inspireret af

af noget, som findes, fx lige ude i skovbunden, ikke? 

Jo, og der hvor vi har det allerbedst beviseligt, det er jo faktisk i naturen. Fordi vi er jo natur også mennesker, og vi har jo aldrig været længere væk fra naturen, end vi er den dag i dag. Og derfor er det endnu mere vigtigt for os, at komme ud og opleve skønheden og roen, som vi kan finde herude i naturen. Og trygheden! Så, selv om der er nogle mennesker, der er vanvittigt bange for skovflåter og den slags. Nu sidder vi godt nok her i gratis, men jeg har ikke set nogen skovflåter endnu. 

Ja, skal man være det Emil, skal man være bange for skovflåter? Nej, når man går tur ude i skoven, så er det selvfølgelig vigtigt at tjekke sig, når de kommer hjem. Jeg kan mærke på mig, når de kravler, så er det sjældent de når at bide sig fast, men de kravler selvfølgelig på at hver eneste dag, når man arbejder som naturvejleder. Og hvis man så bliver bit, så skal man bare lige gå og holde øje med det, hvor man bliver bit. Og jeg er blevet bit mange hundre gange, og 7. i 13. har ikke haft Borrelia endnu, for jeg når at fjerne dem inden. Men Borrelia er der, og TBE-virus er jo også kommet for at blive. Så man skal jo selvfølgelig tage sig i agt i forhold til de her skovflåter. Så så må man barbere sine ben, så der ikke er noget, de kan hænge fast i de her små. 

Det hjælper ikke. 

Nå, det gør det ikke, nå. Skal vi ikke lige finde en plante mere? 

Jo, vi skal. 

Vi skal op til slottet, så kan I bare se. 

Okay! Prøv lige at se den her busk. Nu kan I bare se løjer. Fordi mange har en buskbom-busk til at stå hjemme i haven. Men den her er ret stor, vil jeg sige. Den ligner ikke den, vi har klædet pænt firkantet hjemme hos os. Nej, nej, nej, nej. Og desværre, så er der jo i den sydfynske vindekomme buskbom-spindemøl. 

Ja, det er rigtigt. 

Som er meget hård med buskbom. Nu skal I bare se løjer her. 

Ej, hvad er den stor Emil. Det er virkelig en stor buskbom. 

Man kan gå ind i den. 

Nu går vi ind i en buskbom. 

Altså, bum. Hvis man ved, hvor langsomt der buskbom vokser, ikke også hjemme i en sæve, 

så er det fuldstændig vanvittigt, at der kan stå 25 mand herinde i den her busk. 

For den er så vanvittigt stor. Og faktisk nogle gange, når jeg kommer her om morgenen, 

nu kan man ikke se, måske kan man fornemme den lidt herovre

Så er der sæder fra dyr. Så ligger dodgyne herinde og putter, når morgenduden falder i læg af busken her. Og det er jo vanvittigt hyggeligt. Og af og til, så finder jeg kastestænger, altså skevierne falder af. Så ligger de her i åbningen, for så hænger de fast her i det grønne

og knækker af og ligger hernede. Men det er ligesom bare for at vise, at selv sådan en lille søllede buskbom, 

man har hjemme i sin have, der står der, og man skal klippe hver eneste ordentlig

er faktisk lidt irriterende, kan blive til noget fuldstændig magisk. Og det her, det er jo magi for mig. Altså tænk på, hvordan den her har skudt ud igen og igen ud under her

og blive til det her nærmest sådan en dome. Vi står jo inde i, det er jo en katedral af en busk, det her, altså der er jo fire-fem meter til loftet. Og så er vi pakket fuldstændig ind. Jeg kan godt forstå, at dodgyerne mødes her til sådan en morgenandagt. Og det er jo så rigtig hyggeligt. Vi har jo mange her på Skovskov, som har årskort og brorstedet som deres eget. Og nogle gange sidder familier her nede under busken, går også med deres picnic og sidder og hygger sig. Altså det, synes jeg, det er jo bare fedt. Altså jeg tænker i hvert fald, vi skal lade vores buskbom derhjemme bare give den lov til at vokse. Giv den lige 2-300 år, så sidder den også sådan her ud. 

En orkidé, vi er på jagt efter. En helt særlig orkidé, som plejer at vokse i, der hvor ved den lige har slået græs. Nej, det er frygteligt. Og det er fordi, han har ikke slået det hele derovre. Nej, lad os lige gå og kigge den. Nej, prøv at se, den står lige her. Prøv lige at lægge med til den her plante her. Lang og ranglet, med en tynd stilk og nogle små, meget sart lyserøde blomster op i toppen. Den her plante, det hedder en skovhullæbe. Og skovhullæben er et værtshus for gedehamse, altså vipse. Et værtshus? Ja, dens nektar, fermenter eller gærer, så bliver det til alkohol. Og man kender den godt fra terrassen derhjemme, når man sidder efter en lang dag på job, med sit hvidvin på terrassen der, så lander der en vipse oppe i og vil gerne være med til festen. Men det kan sådan bare flyve ud i skoven og gøre, fordi den her skovhullæbe, den vokser alle steder. Bare ikke lige der, hvor der er blevet slået græs. Og det der sker, det er, at den her vips kommer flyvende, kravler ind i blomsten og begynder at drikke. Og så tænker han: Ej, én blomster er godt, to blomster er rigtig godt, tre blomster er alt for lidt. Så drikker han alt saften fra én plante, og så tager han på pop crawl. Så flyver den hen til den næste skovhullæbe, og drikker endnu mere fermenterede eller gærede nektar. Og flyver videre og flyver videre, og sidst så er den så stange bakardi, så den er ikke i stand til at flyve hjem. Så kan man opleve under sådan en skovhullæbe, som den der står lige her, at der ligger en 3-4 vips ned under, og så overbrænder den ud. Og næste morgen, så er der kun én ting at gøre. Ja, det er at rejse fra det dræ, hvor man faldt jo. Ja, præcis. Start forfra. Så starter man på en ny popcrawl. Og sådan ender den sine dage som en drukkenpols ude i skoven. I hvert fald indtil de er færdig ved at blomstre de her skovhullæber. Og på den måde sikrer skovhullæben sig, at den får bestøvet de andre blomstre. Er det ikke sindssygt smart? Det er jo en utrolig historie, det der. Ja. Og det er jo nemlig, det er ved plannerne. Man går og tænker: Nåh, det er jo bare lidt ukrudt, der står hist og pist. Altså blandt and den her, der står lige her: Hvid mands fodspor. Eller bladbredets vejbred, som mange måske kender hjemme fra haven. Som har sådan et, det skal se om der er en, der ikke er slået så meget. Den her måske lidt. Det er godt nok et langsætbladet vejbred, der står her. Men de her har jo haft en kæmpestor betydning for os mennesker gennem tiden til sårbehandling. Den hvide mand, da vi rejste til Amerika, så havde vi de her planter med os. Fordi hvis vi blev skudt af en pil fra en indfødt, jamen så havde vi jo ikke antibiotika i gamle dage. Så handlede det om at holde såret rent, ellers fik man altså blodforgiftning. Så tog man de her blade tykkede på dem, og puttede dem på såret. Og så er de simpelthen antiseptiske. De hjælper med behandlingen, altså sørge for, at der ikke går bakteriel infektion i det. Og det var faktisk dem, som indianerne brugte til at finde frem til den hvide mand. Det er derfor, den hedder Hvid mands fodspor. Fordi på langs alle stier, hvor den hvide mand havde været, der kunne de følge vejbred og på den måde finde frem til nybyggerne og så angribe dem. Er det vildt? Ej, det er... Så selv sådan en plante, som står over det hele hernede, både langs sætbladet og bredbladet, vejbred, jamen den vokser i alle saver. Og selv sådan en lille, uansetelig plante har jo en fuldstændig vanvittig historie. Og det er jo det, der er med de her planter her. Så den har man simpelthen haft med, fordi man vidste, at det var datidens klorhexidin simpelthen. Fuldstændig, det er jo datidens klorhexidin. Okay. Det har jeg aldrig hørt før, det er jo fantastisk. Det er helt fantastisk. Ja. Og det er jo godt at vide, den slags ting, jeg ser i dagens Danmark, det er godt at vide. Det er rigtig godt at vide. Og vi skal lige have en allersidste plante. Skal vi ikke det? Ja, tak. 

Nu kan jeg se den her lille plante. Nu skal jeg ikke røre ved den, fordi den er faktisk vanvittig giftig. Men vi kan godt lide at have den her. Den her er den plante, som heksene brugte, når de skulle ud og flyve i datiden. Det hedder en bulmeurt. Åh, det er et bulmeurt? Ja. Og den her plante lavede de i gammel dag... Åh, nu kommer jeg selv til at røre ved den. Jeg kan ikke lade være. Lavede heksene en salve af, som nogen mener, at de smuttede på et kosteskaft. Og så kunne man ligesom få det imellem innerlårnet, den her salve, og så kom man ud på en psykedetrisk flyvetur. Den er vanvittigt giftig, så der er altså ikke en, man skal spøge med. På Fyn, der har brugt mange bønderne til at lægge ind imellem kornet, når de havde hystet, for at holde musene væk. Så derfor står den ved rigtig mange fynske bundegård, den her bulmeurt her. Og når den så bliver fugtig, sådan en regnvejsdag, så går jeg tit herovre ved indgangene ind til slottet. for helvede. Er der nogen, der har glemt at tage en hundelort med, for den lugter præcis som hundelort, når den bliver på ud. Er det ikke sjovt? Ja okay, det er ret sjovt. Jeg tænker, vi bliver nødt til lige at beskrive, hvordan den ser ud, når den er så giftig. Jeg ved ikke, at den er helt vildt nem at beskrive. Igen så har vi at gøre med en sådan ranglede plante med blade, som er sådan lidt kastet lidt tilfældigt på planten, op langt stenglen, som er omkring. Den her er ikke så stor, for den kan blive måske en meter høj. Den her, den er ca. 30 cm høj. Og bladene, de er sådan lidt loddende. Og så øverst op på planten, der sidder nogle frystande fra nogle afblomstrede blomster, men den har godhjælp med stadig blomster op i toppen, som på et sigt også vil blive til frystande. Inde i bunden af blomsten, der er den mørke lilla, og kronbladene, som jo også er mørke lilla nede i bunden, jamen de er svagt gullige, sådan meget sart, jeg ved ikke, hvad for en type gull man kan kalde det, men den er sådan lidt gullig og lilla. Altså faktisk nogle smukke, små blomster. Meget smukke. Altså jeg kunne godt finde på at plukke den her til en pakketvæk. Det kunne man godt komme til, men den saft, du får på fingrene for dem her, kunne måske sende dig ud på en flyvetur. 

Det var da en super fed plantesafari. Ja. Ej, det var du. Tak fordi I tog med mig. Jeg håber, at du snart vil ses igen. Tak fordi, at vi måtte komme med på den her tur, altså det er jo en mere utrolig historie efter den anden vi har fået i dag. Men det er jo vanvittigt, at planterne er jo godt. Helt vanvittigt. Og vi slet ikke snakkede om, hvordan de snakker sammen, men det er til et andet program. Ja, det bliver spændende. Og den her variation, altså bare, som man kan finde næsten i en hver gryftekant, vil jeg sige, ikke? Altså, det er set i dag. Det kan man. Tak for det. Selv tak. Tak Emil. 

Speak 34:32
Så nu har I været med os en tur på Skårsgaard med Emil. Og vi håber, at I har lyst til at tage ud og besøge Skårsgaard selv. Her i løbet af sommeren. Det er i hvert fald et besøg hver. 

Interview 34:45
Det er det i den grad. Og det er jo et blandt utrolig mange muligheder, der er for spændende naturoplevelser i UNESCO Global Geopark, det sydfynske øhavn. Rigtig god sommer. 

Speak 34:55
God sommer. 

Ambience 34:57
Du har lyttet til noget mellem ørene. Redigeret af journalist Anna Sterbo og med musik af Peter Møller. Programmet er produceret af Foreningen Radio Geopark og UNESCO Global Geopark, det sydfynske øhavn. Det er udgivet som podcast, med støtte ved Region Syddanmarks kulturpolje.