Fortidens kæmper på Naturama med Stine Rasmussen

Midt i Svendborg ligger Naturama. Et museum, hvor man kan gå på opdagelse blandt fortidens kæmper og nutidens dyr. Her møder vi Stine Rasmussen, der er biolog og formidler på Naturama, som tager os med på en rejse gennem istider og forandringer, fra uldhårede mammutter og skovelefanter til de arter, vi kender i dag.

I dette afsnit af Noget mellem øerne taler vi om, hvordan klimaet altid har formet livet her i Danmark, og hvordan dyr og mennesker har tilpasset sig nye vilkår, hver gang isen trak sig tilbage. For selvom de store dyr for længst er væk, lever deres historier videre. I landskabet, i fossilerne og i den måde, vi forstår naturen på i dag.

Transcript

Speak 1:34
Hej, jeg hedder Line. Hej, Stine, velkommen til. Hej, Stine, velkommen til. Velkommen til. Tusind tak. Ja, kom ind. Det er dejligt at være her. Ej, nu er der en lille bjørn her. Der er en lille bjørn. Jamen, vi skal lige her ind på vores landniveau. Vi er jo delt op i tre forskellige niveauer, alt efter, hvilket miljødyrene befinder sig i. Så jeg tænkte, vi skulle starte herinde på landniveau. I dag, lige over ved vores store kronhjort lige herovre til højre for mig, kunne jeg godt tænke mig, at vi startede. Men inden vi går i gang med kronhjorten, vil du så ikke lige fortælle, hvad du hedder? Hvor vi er? Jo, jo, absolutt. Jamen, min navn er Stine og jeg arbejder som biolog og formidler hernede på Naturama. - og til dem der ikke kender Naturama, vi er jo et naturhistorisk museum, som specialiserer os hovedsageligt i skandinaviske dyr. 

den nære natur, dansk, norsk, svensk natur er det, vi godt vil snakke om. Ikke kun de dyr, der findes nu, men også dyr, der har fandtes i Danmark færtiden. 

Og vi har jo bare glædet os helt vildt til at komme herind, fordi der er en del af den fortælling, som I folder ud herinde på Naturama, som er bare sådan universelt fascinerende, og som jo er en meget vigtig del af Geopark-fortællingen også. Nemlig, hvad er det for nogle dyr, hvad er det for nogle livsformer, der har været, når vi går tilbage i tiden og kigger på især jo istiden, men også de tidligere mellemistider. Og det kan du gøre os klogere på, og det har jeg bare glædet mig helt vildt til. Hvad med dig, Line? Jamen, det har jeg også helt vildt meget. Og nu så vi jo også lige, at du havde sådan en lille mammutand, og det ved jeg, vi vender tilbage til, men det er også en af de ting, jeg glæder mig rigtig meget til. Ja, men jeg har også hørt noget med løver og har meget, meget store forventninger. Det er jo mange ting, vi skal snakke om. Ja, men det er rigtigt. Jeg har jo taget jer lidt med herind, for det jeg godt kunne tænke mig at snakke om, det er jo det her med, at når vi kigger ud på vores danske natur, så er der jo mange af os, der måske ikke, hvad kan man sige, lige nu synes, at vi kan opleve nogle af de her kæmpestore rovdyr og kæmpestore græsser. Så der er måske mange af os, der ikke rigtig tænker på den danske natur som, jeg ved ikke, det mest imponerende naturområde. Der er mange af os, der vælger at rejse udenlands for at opleve den her fede, vilde natur med de store dyr. Men det har ikke altid været sådan i Danmark. Det har været anderledes på et tidspunkt, fordi Danmark har jo gennemgået mange forskellige typer af klima. Over de seneste par hundredtusind år, der har vi været igennem både subtropisk og tempereret, som vi har nu, men også noget polarklima. Så naturen har været meget mere divers, og den har ændret sig rigtig meget gennem forholdsvis kort tid faktisk. 

Og der hvor vi står lige nu, når jeg lige kigger mig omkring her, så er der virkelig mange vildedyr lige rundt om. Kan du fortælle os, hvad er det, I prøver at illustrere her? Ja, jamen det vi prøver egentlig at lave en fortælling om her, det er nogle af de mange dyr, man selv kan gå ud og finde i den danske natur nu. Men også dyr, som har fandtes i den danske natur før i tiden, og som er kommet til senere hen. Så vores fortælling er egentlig ikke så meget kun på, hvad danske arter er, men også på, hvilke nytilkommere der har været, og hvilke nogle arter, som har været en del af den danske natur før, som desværre ikke er det længere i dag. Og det har jo skiftet rigtig meget, altså hvis man kigger på over Danmarks historie, så har vi jo gennemgået mange forskellige perioder, blandt andet med de her istider, som vi skal snakke om i dag. Og imellem de her istider, der har der jo så ligget en masse mellemistider, hvor at dyrelivet har set markant anderledes ud, end det gør i dag. Vi er jo stadig en mellemistid nu her, nu er vi jo i Holocent lige nu. Men hvis vi bare kigger tilbage til den mellemistid, der lå før den vi er i nu, så dyrede livet helt anderledes ud, end det gør i dag. Men skal vi så ikke gå tilbage til den mellemistid? Sådan hoppe en 130.000 år tilbage i tiden. Hvordan så det så ud her i Danmark? Jamen, hvis vi lige starter med at kigge sådan lidt på vejrforholdene på det her tidspunkt, det har været markant varmere, end det vi har nu. Vi har haft en meget højere luftfugtighed, og den vegetation, der har været her, har været en varmekrævende vegetation. Vi har været præget af meget store løveskove her i Danmark, så generelt så har naturen set helt anderledes ud, og det har også gjort, at det dyreliv, der har været her, har været tilpasset på en helt anden måde. I dag er det jo noget mere dyr, som er tilpasset til det her tempereret klima, men det har set helt anderledes ud. Ja, fordi hvis vi har været tilbage i ene tiden, så så den netop helt anderledes ud her. Det var, altså for det første så var, som du sagde, temperaturen var sådan omkring 3-4 grader varmere om sommeren, end det er nu. Altså havtemperaturen, og det har jo selvfølgelig også betydning for den temperatur, og det klima, der er oppe på landjorden. Og så fordi, det var så meget varmere, så var der også mere vand, som det var i verdensævne, fordi de her iskapper, vi har nu, de var faktisk meldet ret langt tilbage. Og det betød at havniveauet simpelthen var de her 6-8 meter højere, så hvis vi stod, hvor vi står nu, så ville vi faktisk stå i sådan et meget lavvandet, varmt hav. Og det finder vi spor af overalt i Geoparken, blandt andet ved Ristinge Klint på Sydvangeland, hvor vi har det fineste lag af det her lær fra det her lavvandet hav. Og hvor man altså også som bare besøgende kan finde fossiler fra de her organismer, der leder i det her lavvandet hav. Så på den måde har det også set helt anderledes ud, både hvad der har været hav og hvad der har været land, men også hvordan og hvordan der har set ud ud på land og hvordan organismer, der leder i vandet. Lige præcis og jeg har jo taget, hvad kan man sige, to arter med jeg rigtig godt kunne tænke mig at snakke lidt om, der fandtes på det her tidspunkt. Det vi også skal huske lidt på, det er, at det jo ikke kun arter, vi ikke kender i dag, som har været her. Hvis man bare kigger rundt på det niveau, vi står på nu herinde på museet, så er der også nogle af de arter, vi kan se her, som har fandtes på det her tidspunkt. Altså nu har jeg stillet mig lige ved siden af kronhjorten, som jo er den største art, vi har i Danmark lige nu. Vi har jo fire fritlevende jorte i Danmark nu her. Så to der desværre kunne er i naturpakker, det er ælgerne og randsdyret. Men kronhjorten var altså også på det her tidspunkt, eller sådan noget helt almindeligt som bævaren, som er over på vores andet podie herovre, har man faktisk fundet gnavemærker fra helt tilbage til på det her tidspunkt. Så selv bævaren har faktisk fandt det som en del af den danske natur i rigtig, rigtig lang tid. Men det er jo ikke de to arter, jeg godt kunne tænke mig at snakke om. Jeg har godt tænkt mig at snakke om nogle lidt anderledes arter. Fordi når vi nu snakker om, at kronhjorten er så stor, så har jeg en endnu større jort, jeg godt kunne tænke mig at snakke om. Vores kæmpe jort. Og kæmpe urejorten, den var markant større end den kronhjort, vi har stående heroppe nu. Og jeg har faktisk lige taget, jeg har taget et gevier med for sådan en kronhjort her, jeg ved ikke hvor mange der har set sådan en kronhjort før. Men det er jo kæmpestort i forvejen på sådan en, jeg tænkte det kunne være, at man kan jo lige prøve at holde det lidt her en gang. Jeg ved ikke, det kan være du har en idé om hvor meget sådan et vejer, tænker du? Åh, det ved jeg ikke. Vejer det 8 kilo, 6 kilo? Det er sådan set ikke meget galt, for sådan en fuldvoksen kronhjort, så vejer det faktisk lige noget en gang. Omkring de her 10 kilo fra den store kronhjort, vi har i dag. Men fra den her kæmpe urejort, jamen der kunne de altså komme op og veje mere end det fjerdobbelte af, hvad de gør for kronhjorten i dag. Så 45 kilo. Her er de ved. 

Det kræver altså sin nakkemuskulatur. Det gør det nemlig, og sin mængde af kalk, for at kunne kru det ud. Men udover hvor stort det har været for nogle af de her uregjorte, jamen så har det også været, eller udover hvor tungt det har været, så har det også været ekstremt bredt. Det man mener, at man har fundet op til omkring fire meter i bredden har de været, så der skal altså virkelig nogle nakkemuskler til. Men sådan nogle uregjorte har der simpelthen vandret rundt lige her i den danske natur. Så kronehjorten vi har i dag, det er ingenting, i forhold til hvad vi har haft før i tiden. Ej, det er så vildt at forestille sig, at de har vandret igennem landskabet. Men altså, hvad levede de af, de her kæmpehjorte? Jamen altså, de her kæmpehjorte, de var jo græsser, ligesom dem vi har nu, så de var tilpasset til nogle af de her græsser, som der voksede på det her tidspunkt. Men det man formoder, det er, at de har været, hvad kan man sige, lidt opportunister, ligesom de hjortearter, vi har i dag. Så de har kunnet leve af forskellige former for urter og græsser osv. Så de har egentlig været rimelig gode til at tilpasse sig. Og derfor så har de faktisk også været en del af den danske natur, også senere op igennem den istid, der kommer efterfølgende, og faktisk først uddøde sammen med andre arter i slutningen af den sidste istid. Så hele vejen igennem mellem istiden og op igennem den seneste istid, der var de altså en del af vores natur på flere forskellige tidspunkter. 

Så det har været datidens bulldozer, altså vi er jo, hvis den har været, altså hvor høj tror man, hvor høj har den været? Jamen ved, at jeg brugte faktisk rigtig lang tid på at forsøge efter det. Jeg fandt kun frem til vægten, omkring 700 kilo estimerede, men så utrolig store, men hvis jeg skal gætte, så har de været markant højere end sådan en kronhjort, måske nærmere vi os mere vores elstørrelse, vi har over på en af podierne herover. Så de har været utrolig store. 

Og har man fundet mere eller mindre intakte gevier? Det har man. Man har i Danmark ikke fundet så mange fund fra dem. Nogle af de nyeste fund, man har fundet, har været omkring de her 13.000 år gamle. Man har også fundet nogle, som man har estimeret til at være meget ældre end det. Men gennem Europa og især over i Irland faktisk har man fundet rigtig, rigtig gode levn fra fortiden fra de her. Så der har de været noget mere udbredt. Så om man, hvad kan man sige, om det har været et meget udbredt dyr i den danske natur, eller om det har været den sådan, hid til sådan en gæst engang imellem. Det er sådan lidt svært for os at sige. Og sådan er det lidt generelt for den her EM-mellemistid. Det er svært for os at sige, fordi der er ikke fundet så mange levn i Danmark, som man har gjort fra den senere istid. Der kom jo ligesom en istid, og mere eller mindre slettede alle spor, ikke? Det gjorde der. Sådan kan det gå. Så det er en af de kæmper, der har vandret rundt på det her tidspunkt. En anden kæmper, jeg godt kunne tænke mig at nævne lidt. Fordi at, som mange måske godt ved, når vi snakker istid, så har der jo på et tidspunkt vandret de her store mammuter rundt i Danmark. Men før mammuten kom, så her i mellemistiden, der havde vi faktisk også elefanter i den danske natur. Noget, der hedder skovelefanterne. Og skovelefanterne var et dyr, som vi har fundet fossiler fra. Dem har vi fundet fem af, var det, jeg kunne finde frem til indtil videre. Så man ved, at de har været her. Og de har altså været markant større end mange af de elefanter, som vi faktisk kender til i dag. Og større end mammuten også? Ja, det mener jeg faktisk. Jeg mener, at det, jeg fandt frem til, det er, at omkring de her fire meter i højden forhold, altså rimelig store, nærmer sig den afrikanske elefant. Og man har estimeret omkring de her seks ton. så et kæmpe, kæmpe stort dyr, som har været perfekt tilpasset på det her tidspunkt. Okay, så der har simpelthen, altså i de her løvskover, som der også har været i området under en, der skal man simpelthen forestille sig, at selvom, altså jeg har forestillet mig mange, altså skoven har måske lignet lidt den skov, som der er nu. Er det ikke rigtigt? Er det ikke mange af de samme træer, der har været i skoven under en? Mange af de samme træer, vi har både haft noget E og så videre, og noget A, men vi har ikke haft den samme mængde af grændskov, som vi har nu her, så det har været udpræget løvskover, der har været på det her tidspunkt. Men det er bare så vildt at forestille sig, at hvis man så har vandret, hvis man så har vandret igennem, du ved, nogle af højderyggene her på Sydfyn, og så forestille sig, at der har der været skov på det her tidspunkt, og at i den her skov, da der vandrede den der måske 4 meter høje skov-elefant, at det var det, man havde mødt i den der løvstov-skov. Lige præcis. Og det der jo så, de er jo tilpasset til de her varmere temperaturer, så man ved, at de i slutningen af ene-tiden, så snart vi begynder ligesom at komme tættere og tættere på den nyeste tid, så begynder de langsomt at rykke længere ned, så der går ikke ret lang tid, fra at vejret begynder at blive koldere, til at de simpelthen begynder at rykke længere ned sydpå. Så i den nordlige del af Europa, jamen der uddør de faktisk forholdsvis hurtigt, så snart temperaturerne begynder at falde. De mister simpelthen deres leveområder, og de mister den vegetation, de skal bruge for at overleve. De rykker længere ned sydpå, men nede i den sydlige del af Europa, der mener man faktisk, at de overlever forholdsvis længe, helt op til mellem 70.000 og 50.000 år siden. Så der har der faktisk været nogle af de her elefanter i længere periode, end der har været her, hvor vi er. Nu kan jeg ikke lade være med at spørge, selvom du har de to arter, du havde med fra den seneste mellemægstid, men der måtte også have været nogle rovdyr, som har fulgt efter de her store planteder. Det er der jo. Der er selvfølgelig store rovdyr på det her tidspunkt. Det følger med nogle af de her græsser. Man har bare desværre ikke rigtig fundet, hvad kan man sige, nogen levn fra de her store rovdyr i Danmark. Så det man har gjort, det er at man har kigget på, hvilke andre rovdyr fandtes der rundt i resten af Europa, og så har man en forestilling om, at det nok har været nogle af de samme. Men decideret, hvilke nogen der har været i Danmark, og hvornår de har været her, det har vi ikke kunne sige ud fra fossiler. Og sådan er det fra fund, og sådan er det jo desværre fra den her periode, der er ikke så meget at kigge på. Okay Stine, nu har vi hørt om de her dyr, som der levede under EM. Og jeg er altså ret imponeret over, at der var den her kæmpe elefant. Og jeg er sådan lidt usikker på, om der... Nej, brah brah. Det er fordi, nu kommer jeg til at lave en opfølging sted for afrunden. Jeg tror bare, vi skal lade Stine... Yes, det gør vi. Yes. Godt. Jamen, nu har vi jo snakket lidt, synes jeg, i hvert fald taget et udplukk af nogle af de arter, der har været fra før istiden. Og det jeg så godt kunne tænke mig, det er, at nu skal vi snakke lidt omkring, hvad sker der så egentlig nu her nu, hvor klimaet bliver koldere. Den begyndende istid, isen begynder at trække ind over Danmark. Hvad sker der egentlig med de forskellige dyr? Hvad nogen trækker sydpå, nogen uddør simpelthen og bliver udskiftet med nogle nye. Men hvem bliver de udskiftet med? Megaspændende. Meget spændende. Og vi er jo vant til at snakke om, at nu bliver det varmere, når der er klimaforandringer. Det er meget interessant at skulle forholde sig til, hvordan det er, når det bliver koldere. 

Nu står vi her ved indgangen til en tidslinje. Ja, det gør vi nemlig. Nu er jeg taget os lidt tilbage igennem udstillingen, fordi hvis man bevæger sig fra vores indgang og hele vejen op til landniveau, så har vi lavet en fin istidslinje, som afbilleder nogle af de dyr, som jeg tænkte, vi skulle snakke om nu. Nu har vi jo snakket om mellemistiden og lidt omkring, hvordan der så ud på det her tidspunkt. Det var fra 130.000 år siden, og så ca. 17.000 år frem. Nu begynder landskabet at ændre sig. Den sidste istid, vi har haft, den starter, og isen begynder at trække sig ind over Danmark. Og når man siger istid, så tænker jeg, der er mange, der forestiller sig, at den her is, jamen så har den trukket sig ind over Danmark, og så er det ligesom sådan, så er det været et stort, gulvt område, og så har der ikke rigtig været plads til noget dyrliv. Virkeligheden har ikke helt været sådan, fordi isen den har skubbet sig frem, men den har også trukket sig tilbage i nogle perioder, og derfor så har, hvad kan man sige, artsammensætning af de dyr, der har været her, den har også ændret sig i løbet af den her istid. Så den sidste istid, vi har, jamen den var til omkring 11.700 år siden. Og vi har desværre ikke fået afbilledet hele istidens periode hernede, det var der simpelthen ikke plads til. Så vi har kun fra 18.000 år og så frem, men der er stadig afbilledet nogle af de dyr, som jeg godt kunne tænke mig at snakke om. Fordi når vi tænker på istid, jamen så er det dyr, vi tænker mest på, det er jo selvfølgelig den store fine mamut, der står heroppe. Og jeg skal lige huske, for nu fik jeg ikke lige sagt, men jeg skal lige huske at sige, at landskabet har jo ændret sig rigtig meget med, hvilken vegetation der er her, hvilken temperatur det er. 

I begyndelsen af istiden er her jo meget, meget koldt og simpelthen ikke plads til, at der er nogle af de harter, der kan leve her. Men når isen begynder at trække sig tilbage, jamen så begynder der simpelthen at blive varmt nok til, at noget meget hårføre vegetation, det kan vokse op igen. Og det er altså ikke de her store løvskove, vi lige har snakket om og fine græsser. Det er nogle små, lave, buske hårføre planter og urter, der vokser her. Så det er en helt anden type, og det betyder også, at det er en helt anden type dyr, der kommer hertil. Der kan stadig i nattetemperaturene, mener at blive ned til de her minus 15-20 grader, så der kan blive rigtig koldt, så plantevæksten skal være meget hård før her. Og de dyr, der kommer hertil nu, som vi skal snakke om, det er de helt perfekt tilpasset til, blandet ned sådan en som mammutten heroppe. Så hvis man sådan skal forestille sig, hvis man lige sådan dumpede ned til istiden på et tidspunkt, hvor der ikke var det her isdæk, eller hvor isen måske havde trukket sig sådan lidt væk, og man bare var i periferien af nogle af de her istunger eller gletscher, som der er nødt ned til Danmark. Altså så det landskab, man skal forestille sig, det er måske lidt ligesom det der op på Grønland nu, hvor man har nogle af de her polartundraer, man har tidspunkter, hvor der er store, altså foråret er der de her store smeltevandsfloder, som der skærer sig ned igennem landskabet. Og når man kommer tættere og tættere på isen, så har man ofte det her meget gulvebakket landskab med små søer og en masse af de her smeltevandsfloder, eller smeltevandsstrømme, alt efter hvor kraftige det er. Men når man så trækker lidt væk fra isen, så er det som at man er i det her store, golde, det hedder tundrelandskab, hvor der er det her plantedække, men hvor der ikke er så meget jord. Altså der er stadigvæk de her store sten, som isen har efterladt, er stadigvæk ret tydelige og markante i landskabet også. Og der bliver jeg nødt til bare lige at nævne en lille sidehistorie. Fordi, at her i Geoparken, der har vi jo Danmarks største sten, og det er damestenen, og noget, der fascinerer mig utrolig meget ved den, det er at forestille sig, at den har den jo ligget, også under sidste istid. Så det er meget sandsynligt, at en af de her dyr, som du skal til at snakke om nu, netop mammuten, de har været forbi, og lige har stået sådan og knuppet sig og klød sig lidt op af den her store sten. Så lang tid har den altså ligget der. Så hvis man lige kommer forbi, kan man jo lige selv bevæge sig op på stenen og forestille sig, at der har nok også været en ret stor sandsynlighed, en mammut, der har vandret forbi. Nu ved jeg, hvad jeg skal leve i weekenden. Fantastisk. Jamen, ja, lad os tage at tage den her mammut. Fordi det er jo det dyr, som ligesom repræsenterer istiden for os, det er det vi tænker på, når vi snakker om istid. Hvis vi kigger på mammuten heroppe, jamen mange kalder den egentlig bare for mammuten, i virkeligheden så hedder det den uldhårede mammut. Men man ved, at den her uldhårede mammut, den er kommet til forholdsvis tidligt i løbet af den her istidsperiode. Så snart det er, at isen trækker sig tilbage, og der ligesom begynder at være nogle favorable habitater for den her mammut, jamen så begynder de altså at trække op. Og de er trukket op over fra Østeuropa, det er der, at de ligesom har haft deres hovedgruppe, så de er langsomt trukket længere op til den nordligere del af Europa. Præcis hvornår det er, at de her mammuter har, hvad kan man sige, overtaget for nogle af de her skovelefanter, vi tidligere har snakket om. Det har jo været her i starten af istiden, men vi har altså ikke fundet nogen levn, som har kunne give et rimelig præcist årstal på, hvornår det er, at det er sket. Problemet også lidt for nogle af de her levn, man finder fra mammuterne, det er vores måde egentlig at datere, hvor gamle de er på. Fordi nu her så bruger man det, der hedder kulstof-14-metoden, hvor du måler ligesom, hvor meget det her kulstof-14, der er i nogle bestemte prøver, man tager. Og problemet er lidt, at det har ligesom en dateringsgrænse, den her metode, som er på omkring de her 50.000 år. Så vi kan faktisk ikke se længere tilbage end det. Så de ældste mammutfund, man ligesom har i Danmark, jamen dem har man dateret til at være cirka så gamle her. Men man skal bruge nogle andre metoder for at kunne finde ud af præcis, hvornår det er, at de er fra. Men man mener set ud fra, hvordan områderne har set ud, at de har været her før. Og de her mammuter, de har jo været super godt tilpasset til den her meget hårde finnature. Det har jo været meget koldt i klimaet på det her tidspunkt, så de har haft den her utrolig lange pels og rigtig god mulighed for at lære ekstra fedt på kroppen. Og udover det, så har de haft nogle virkelig veltilpassede tænder til den her form for vegetation, der har vokset her. Så jeg har faktisk taget en mammutand med. Ej, det er... Altså må jeg godt... Nu står jeg jo med alt op til at jo styret. Men må jeg godt lige på, og... Okay, det første, jeg lægger mærke til, det er, at den er altså ret tung. Og den er jo større end min hånd. Den er måske på størrelse med rasmusses hånd. Nu får du lige lov til at holde den, Rasmus. Oh, ja, det er en... Det er altså en ordentlig bisse, det her. Det er det virkelig. Og så oven på tanden her, så kan jeg se, der er alle de her riller. Er det utroligt, at jeg tænker på, at den har siddet inde i en mammuts mund. Ja, man bliver faktisk lige lidt bevæget af... Altså, det er... Det er vildt. Det er lidt fantastisk. Den har... 

Er det her en kindtand? Det er en kindtand. Og det er faktisk nogle af de mest almindelige fund, vi har i Danmark fra de her mammutter. Vi har faktisk rigtig mange fund fra mammutter i Danmark. Jeg læste mig frem til, at på Zoologisk Museum alene, der havde de i hvert fald i 2016 180 daterede fund. Og så mener man, at det kun er en lille procentdel af de fund, der faktisk er i Danmark. Men de her kindtandre, det er nogle af de mest almindelige fund. Og det, der er lidt sjovt ved de her kindtandre, det er, at man kan få lidt en idé omkring, hvor godt tilpasset de har været til at spise den her vegetation. De har nogle meget tætsidende lameller, og så har de en meget ro overflade, som er utrolig god til at simpelthen grinde noget af det her lidt tykkere plantemateriale. Det er ikke de her fine græsser mere. Det er noget, der virkelig er tilpasset til at skulle kunne overleve i et knap så farvereppelt miljø. Og så det har de været rigtig gode til. Og det er faktisk, både mammuten og mange af de andre dyr, der levede på det her tidspunkt, det var noget, vi kaldte for ægte græsser. Så mammuten har, og sådan noget som det uldhårede næsehorn, vi har også haft næsehorn i Danmark. Sådan noget som det uldhårede næsehorn, de har også været ægte græsser. Så de har været tilpasset til at spise de her græsser og de her urter, der har været her. Det er det, de har spist. De har ikke suppleret med helt så mange andre ting. Som for eksempel sådan noget som nogle af hjortearterne, som man mener har været de her opportunister, som har kunnet spise flere forskellige ting. Og næsehornet, altså har det levet samtidig med mammuten? Er det i samme periode, cirka? Man mener, at det er cirka samme periode. Igen, det er svært at estimere, fordi vi ikke har kunnet estimere præcis, hvornår det er, mammuten er kommet hertil. Men det har været i nogle af de samme perioder. Igen, så har vi i Danmark desværre ikke fundet så mange fund. Vi har et enkelt fund fra en kæbe fra sådan et uldhåret næsehorn nede fra Sønderjylland. Og det er ligesom det, vi har. Og det var et helt fantastisk fund, fordi nu ved vi, at den har været her. Men vi har altså ikke fundet ret meget andet. Men det er skægt og simpelthen, at det er præcis de samme former for tilpasninger, som de har haft. Man mener, det har været på nogenlunde. Så når jeg tænker elefanter og næsehorn, så tænker jeg jo også den afrikanske steppe. Er det lidt det samme, man skal forestille sig, bare et polar tundrasteppe? Man kan sige, at det er lidt den arktiske eller polar versionen af den her. Ja, i princippet, hvis du gik igennem det, så ville det være tilsvarende til en safari-tur i Afrika. Bare polar versionen af det. Det er med de her store mammutter og store næsehorn. Og jo samtidig også nogle store rovdyr, der følger med. Man mener jo, at der har været sådan noget som sabelkatte eller huleløver, som har været nogle af de store rovdyr, som ligesom har levet i Danmark, som modsvar til nogle af de her store græsser. Men dem har man desværre ikke fundet levn fra. Så det er idéer, man har fået fra levn, man har fundet andre steder i Europa. Og der har man simpelthen tænkt, at så har det nok været nogle af de samme rovdyr, der har været her i Danmark også. Så det har været noget af en slette med nogle vilddyr. Men bare for lige for god ordens skyld. Altså nu er vi i Geoparken, og har vi fundt fra vores område, altså fra Sydfyn og øerne, når vi snakker om ammut? Vi har fundt fra Fyn, og du sagde det faktisk lige før, hvor der var blevet fundet. Men jeg kan sgu ikke helt huske det. Hvad var det, du sagde? Det er Brændinge Kirkebakke. Der har man i hvert fald fundet fund fra marmut. Og så ved jeg også, at der er nogle lokale amatør-ageolorer, der også har fundet en marmuttand på en strand på et tidspunkt. Bare sådan en spaceretur langs en kyst, og så fandt de en marmuttand. Så det er jo altså også muligt. Det er fantastisk. Det er ret vildt. Og det er altså ikke det eneste dyr, vi har fundet levn fra på Fyn, fra på det her tidspunkt. Hvis vi sådan lige bevæger os en lille smule længere opad, så et af de dyr, vi også har her, det er vildhesten. Man kan se den lige om i baggrunden derovre. Forfæderen til vores domestigerede heste. Og vildhesten, der har man altså også fundet nogle rigtig, rigtig flotte eksemplarer her på Fyn. Lige oppe på den nordlige del af Fyn. Jeg kan sørgen ikke lige huske, hvad byen hedder, men lige her oppe på Nordfyn. Der har man faktisk fundet stort set hele skelettet for sådan en vildhest her. Og man var meget i tvivl omkring, om det faktisk var en af de her vildheste. Fordi når man kiggede på vildhestene, der levede i Danmark på det her tidspunkt, så mindede de faktisk på mange måder rigtig meget om nogle af de domesticerede heste, vi har i dag. Det eneste, der tit er lidt forskellen på dem, det er størrelsen for nogle af dem, vi har i dag, i forhold til, hvad de var på det her tidspunkt. Men da man fik aldersbestemt dem, der fandt man altså ud af, at det var en helt vildhest. Man havde fundet 3,5 meter nede i jorden under en udgravning. Så der er mange fantastiske fund, man har gjort også her på VIN. Det vi står og kigger på, det er jo en meget flot kunstnerisk illustration af nogle af alle de arter, som igennem tiden har præget vores område her. Og så kigger vi lige ind i øjnene på ulven. Ja, det gør vi nemlig. Nu har vi jo snakket lidt om de her store rovdyr, der var. Så snakkede jeg om sabelkatte eller huleløver. Men der er også en ulv, der er afbilledet, fordi den har også været her på det tidspunkt. Så da de her store græsser er trukket op, jamen så er der altså også nogle af de rovdyr, som vi kender fra i dag, der faktisk er trukket med. Og så sådan noget som ulven. Og det er altså en af de ting, der gør, at ulven faktisk er en hjemmehørende art i Danmark, det er, at da vi lige så stille lakker mod enden for den her istid, jamen alle de dyr, der så trækker tilbage herop til igen, jamen der er ulven en af dem. Så dem, der naturligt forekommer efter den istid, vi snakker om nu, det er simpelthen de hjemmehørende arter i Danmark. Og der skal vi måske lige nævne, at på jeres tidslinje her, der kommer ulven altså lige før mennesket. Så man kunne forestille sig, at den faktisk har været her først. Man kunne faktisk forestille sig, at den har været her først, og det tænker man da også, at den umiddelbart har. Den er i hvert fald fuldt rimelig tæt med. Og det synes jeg egentlig, vi skal snakke lidt om, fordi nu vores tidslinje, den starter jo lidt sent. Men når vi kommer hen her i slutningen, så er det jo der, hvor når isen virkelig begynder at trække sig tilbage, jamen så sker der den her store indvandring af dyr til vores danske natur. Og der har vi jo både sådan noget som den ulhårde mammut, som vandrer tilbage igen. Vi har stadig kæmpejorden, og så har vi ulven. Men vi har også mennesket, der for første gang vandrer hertil. Og en af grundene til, at man tænker, at det her menneske simpelthen er vandret hertil, det kan blandt andet være på grund af sådan noget som nogle af de store græsser, for eksempel rændstyret, der står herovre. At de simpelthen har fulgt med de her store flokke op. Og det mener man, at det er sket for omkring de her 14.000 år siden. Og så kan jeg ikke lade være med at nævne, at der har vi jo en af de første spor fra de her rændstyrejæger lige over på den anden side her, over ved Ærø ved Ommel, hvor man har fundet nogle pilespidser fra de her rændstyrejæger. Og nu nævnte du, at mennesket jo kom til området. Og jeg kan ikke lade være med også lige at vende tilbage til den store mammut, fordi der har jo været en kontroversum, der stadigvæk pågår omkring, Hvordan kan det være, at de store mammut, der uddøde? Var det på grund af jagt fra os mennesker? Var det noget andet? Og hvornår uddøde de egentlig? Kan vi begynde at folde den historie ud nu? Ja, jeg kan da prøve. Så det er jo en rigtig spændende diskussion. Og indtil for nylig, der har man jo konkluderet, at de her mammut er uddøde i løbet af den sidste del af istiden. sagligt på grund af klimaforandringerne, men også i stor grad på grund af jagt fra blandt andet mennesker. Så man mener altså, at det var omkring 10.000 år siden, at de her mammut er der uddøde i den her del af Europa. Men nye studier, blandt andet studier fra en dansker ved navn Eske Villerslev, viser resultater, som måske tyder på noget andet. Han har simpelthen lavet en undersøgelse, hvor i stedet for at undersøge DNA fra selve prøver, så undersøger han DNA fra det omkringliggende miljø, noget, man kalder for e-DNA. Det her DNA kan man bl. a. tage fra jordprøver eller forskellige andre ting i det omkringliggende miljø. Og ifølge de her prøver, der mener de faktisk at have fundet ud af, at marmudøtte har vandret rundt her meget længere tid, end hvad man egentlig tænkte, de havde. nemlig til helt op til for 4.000 år siden. Så altså 6.000 år længere tid end hvad man ellers lige havde tænkt. Og det er jo rett fascinerende, fordi som du også sagde, så det der med at finde spor for de her dyr og fossile tænder, det er jo meget kændt, at det faktisk er bevaret. Men når vi bevæger os rundt og dyr bevæger os rundt, så efterlader de sig også andre ting, som man kan finde spor af gennem netop det her e-DNA. Så det er jo ret fantastisk, at man i det her permafrost op i Sibirien, hvor det er blevet bevaret, at man kan udtage de her prøver og faktisk undersøge, hvordan har floran og faunaen set ud, når vi går tilbage i tiden. Og jeg prøver lige at hjælpe mig selv og lytterne med her. Altså e-DNA er det så environmental DNA, altså miljø-DNA? Ja, så det er et DNA, man kan finde i miljøet. Ja, lige præcis. All right. Og det der er lidt sjovt ved det her, så det er, at nu sad jeg og kiggede lidt på, der har jo været diskuteret lidt på de her resultater. Det var jo meget spændende resultater, der kom frem, men der har altså også været lidt modargumenter for, om det rent faktisk kunne passe det her. Det er sådan, at når der ligger prøver ude, eller når man har, lad os sige, en tand eller et eller andet andet fra en mammut, jamen hvis det ligger længere tid at nedbryde, så kan der også ske noget, der hedder DNA-sivning, altså hvor noget af det her faktisk kan nedbrydes over længere tid, og måske påvirke det omkringliggende miljø, som man faktisk har været lidt i tvivl omkring, jamen er de her prøver faktisk nye prøver, eller er det prøver, som er sivet ud fra noget andet, og faktisk stammer fra, lad os sige, mammuter, som levede for 10.000 år siden. Det der så har været modargumentet for det, det er, at man i de prøver, man har fundet, det er mange prøver, det er 535 prøver, mener det, det var sådan en ret stor samling af prøver, man har analyseret, har man argumenteret for, at diversiteten i de prøver, er så lille, at det vil give bedre mening, at det er fra en gruppe af mammuter, der har levet i nyere tid, end fra ældre tid, for der var populationen meget større, så der var langt større diversitet, og det der så sker, når at miljøet ændrer sig, og der bliver øget jagt på de her dyr, det er, at der sker sådan lidt en flaskehals-tendens, hvor der bliver færre og færre dyr, og dermed mindre og mindre diversitet, så når det har været sådan en lille gruppe, så mener man simpelthen, at det er de her prøver, de faktisk viser. Altså jeg synes, det er vildt fascinerende, at den her debat, den stadigvæk pågår, og det viser det, som du netop har fortalt os nu, jo også, fordi den her historie om, hvorfor de her kæmpe mammuter er uddød, det er altså stadigvæk noget, der bliver diskuteret, men lidt fascinerende at tænke på, at det måske kun er fra 4.000 år siden. Ja, jeg synes, det er fascinerende at forestille sig, som du siger, at det er så, altså det er så tæt på os. Altså for 4.000 år siden, der var der altså store kulturer i gang, nede i Mellemøsten, og man var begyndt at lægge fundamentet til pyramiderne, ikke også? Og der gik der mammuter rundt i det, der er Danmark i dag. Mega cool. 

Yes, vi er jo begyndt at bevæge os hen i slutningen af den istid, vi har snakket om hen på det tidspunkt, hvor der sker nogle af de her store indvandringer, blandt andet fra mennesket. Og det, man mener, det er faktisk, at de arter, som er vandret ind på det her tidspunkt, det er altså dem, der har dannet gråbund for den artsdiversitet, som vi har i Danmark nu. Så mange af de dyr, vi ser, kommer vandrene ind, det er altså også nogle af dem, som vi kan se den danske natur i dag. I hvert fald en stor del af dem. Så der har vi blandt andet, vi har sådan noget som elgen, vi har kronehjorten herovre, vi har ulven, der vandrer ind, og javne også faktisk, som vi desværre ikke har i den danske natur mere i dag. Men vi ser altså nogle af de her græssere, der vandrer ind, og så følger rovdyrene altså stille og roligt med, her i blandt andet også mennesket. Og jeg tænker, hvis vi bevæger os lidt længere op af... Så kommer vi lige forbi et pindsvin. Vi kommer også lige forbi et pindsvin, den kommer nemlig også med. Og greven og greven og grevenor. Og greven og grevelingen og vildsvinet. Og fjellrybe, kan jeg også se. Og nu bevæger vi os for cirka 15.000 år siden, og nu er vi cirka for 11.000 år siden. Ja, lige præcis. Nu begynder landskabet igen at ændre sig. Vi begynder at få et mere skovpræget, en mere skovpræget dansk natur. Vi begynder at gå væk fra det her meget store, åbne miljø med meget hårfæreplanter, der bliver varmere. Og vi begynder at få noget af det her skovmiljø tilbage igen. Så vi snakkede jo om de her store løveskove, som der var imellem istiden. Nu begynder vi altså at gå lidt længere tilbage igen mod det her skovmiljø. Og det begynder man også at kunne se på dyrelivet, der lever her. Men det varer ikke så længe, fordi at mennesket er jo fuldt med. Og nu hvor mennesket følger med, så har vi tendens til at komme til at ændre lidt på ting. Så det der blandt andet sker, det er at nogle af de dyr, som er fuldt med heroppe, der begynder vi ligesom at domesticere nogle af de her dyr. Det kan være sådan noget som ureoksen, som senere hen bliver til vores meget vilkendte gro. Det kan også være sådan noget som vildhesten, som vi begynder at jage på og domesticere. 

Så vi til sidst ikke har de her vildheste mere. Der er for 5-6.000 år siden, så kan vi ikke længere finde dem i Danmark. Så vi mennesker, vi begynder at ændre rigtig meget på den her natur. Vi begynder at lave agerbrug, begynder at fælde nogle af skovene. Så vi begynder at bruge naturen på en helt anden måde nu. Og det begynder man også at kunne se på det dyreliv, som der er. Stine, du var inde på tidligere det her med, hvilke arter vi kalder hjemmehørende i Danmark i dag. Og der nævnte du ulven, fordi den faktisk vandrede ind tilbage der, som en af, jo altså før mennesket. Men kan du komme nærmere en definition på de her hjemmehørende arter? Ja, så de hjemmehørende arter er lige præcis de arter, som naturligt er vandret tilbage efter den sidste istid. Så da isen begynder at trække sig tilbage, de arter vi ser trække ind i Danmark her, det er det vi kalder for hjemmehørende arter. Så det skal være en naturlig forekomst, der er i den danske natur. Så efter at mennesket kommer hertil hjemme, så begynder vi så at få to andre former for definitioner, som er det, der hedder ikke hjemmehørende, og så nogle deciderede invasive arter. Og begge grupper, det er dyr, som vi mennesker, vi bringer hertil. Og det er noget, man begynder at gøre i de senere år. Og hvilken gruppe de så bliver placeret i, det afhænger af, hvilken indvirkning de så har på vores natur. Så de ikke hjemmehørende arter, det er dyr, der er taget til den danske natur, men som ikke decideret har en negativ påvirkning på den. Så de kan måske godt samleve med nogle af de dyr, vi har her i forvejen. Så har vi de invasive. Hvad kunne det være for nogle? Den sorte svane for eksempel. Vi har sorte svaner i dem, men det er en ikke hjemmehørende art, som ikke decideret påvirker vores natur, synes jeg. På en specielt negativ måde. Men lad os tage de invasive, for eksempel, der har vi nogle ret velkendte nogen, der faktisk er afbilledet. Jeg tænker, hvis vi går lidt op, så har jeg faktisk et par billeder af dem her. Fordi, nu skal jeg se, om jeg kan finde dem, lige her engang, er der et meget velkendt dyr. Ja, vores fasan. Og hvis man, jeg tror næsten, hvis du går en tur bare lidt ud på landet i Danmark i dag, så vil der være 90% chance for, at du møder en fasan. Altså jeg mødte fasaner på min køretur hjem i går, vil jeg sige. Ja, præcis. Ja, min mor borer ude på landet, og herude ser vi simpelthen fasaner nærmest hver gang, vi kigger ud af vinduet. Fasan er et af de dyr, som der faktisk er mange, der forbinder med dansk natur, og som de tror er en dansk art. Men det er altså en art, som er blevet bragt til Danmark over fra Asien. Den her art er en invasiv art. Og når den er invasiv, så er det fordi, at fasanen her, vi har dem i så stort antal nu her. Og problemet med dem er, at de har samme fødeemner som mange af de andre dyr, vi har. Blandt andet sådan noget som ærhøns for eksempel. Så de påvirker populationen af de hjemmehørende arter på en negativ måde. Altså de udkonkurrerer simpelthen. De udkonkurrerer simpelthen. Ja, lige præcis. Og hvis vi lige skal tage sådan et par andre, som man måske bare lige kender hjem, så har vi også, at der er en afbilling hernede af en vaskebjørn og en morhund hernede. Det minder meget om hinanden. Morhunden har de fleste måske hørt mere om, end de har hørt, at vi har vaskebjørn i Danmark. Begge de arter og også arter, som er blevet taget hertil, lidt af en anden grund, det har været noget med at benytte pelsen til nogle forskellige ting. Men de er simpelthen to dyr, som er meget invasive i forhold til vores fuglebestanden. Vi har ikke rigtig nogen rovdyr her i Danmark, som kan klatre og svømme på samme måde, som de kan. Så når de kan komme ud på nogle af de små øer, blandt andet hernede på Sydfyn, har vi nogle rigtig gode fugleynkleområder. Jamen, nogle af de dyr, der kan komme ud nogle af de steder, det er altså sådan nogle her. De kan klatre op, finde rædderne, spiseækene, og de kan svømme ud til de steder, hvor fuglene ellers havde hælde fra nogle af de dyr, vi har i forvejen. Og så er der jo også noget, der springer i øjnene her, fordi hvor vi jo helt frem til jernalderen, altså til vikingetiden, har et udbredt skovdække i Danmark, så sker der noget i middelalderen, hvor skoven simpelthen bliver trængt tilbage, eller skiftet ud med ag og jord i meget høj grad. Og vi snakkede jo med din kollega Thomas den anden dag, som fortalte, at i 1800-tallet, altså år 1800, der var vi nede på omkring 3% skovdække, i Danmark, som noget, altså som det måske mindste siden istiden. Og nu er vi jo i gang med en proces, hvor vi egentlig prøver at, altså nu er vi oppe på omkring knap 20%, og med den grønne træpart, og jo er der også andre initiativer, så rejser vi jo rigtig meget skov i Danmark, så vi er faktisk i gang med at ændre miljøet i landet igen. Hvor drømmer du om, at vi kommer hen? Jamen, jo, det er jo et dejligt spørgsmål. Jamen, jeg håber jo på, at vi, som vi heldigvis bevæger os hen imod, kommer tilbage til noget af den her gode, gamle, danske natur, med nogle af de her store, skove, lidt mere vilde områder. Men problemet lige nu er, at vores natur er jo stadig i ubalance. Så for at vi kan få naturen i balance, jamen, så kræver det, at vi selvfølgelig laver noget naturgenopretning, også med nogle af de her store græsser, men det kræver altså også, at vi får nogle af de store rovdyr til Danmark, blandt andet sådan noget som ulven, som faktisk også er med til at lave naturpleje. Så jeg drømmer da om, at vi kan få en natur igen i den her balance, men det kræver altså, at vi har begge dele. fordi sådan noget som ulven for eksempel også laver naturpleje i form af at holde sundheden i nogle af vores hjortebestanden. Hvis man kigger på, hvordan vi mennesker, vi jæger i hjortebestanden, jamen, så går vi jo altid efter de store, flotte individer, selvfølgelig. Ulven gør jo lidt det modsatte. Den går efter de svage individer, og det gør altså, at når den har ligesom fjernet de svage individer, og de ikke har mulighed for at videreformere sig, jamen, så bliver den samlet bestand sundere. Så er nogle af de her store rovdyr, altså også med til at lave noget naturpleje, for at få skabt den her natur, som vi har haft før i tiden. Det er et virkelig godt argument, når man i hele den her komplicerede debat omkring for og imod ulve osv., vigtigt at huske på, at de har jo en enorm vigtig betydning i forhold til sådan et samlet økosystem. Lige præcis. Lineh, du started med at fortælle os om, hvad det var for et klima, og hvad det var for nogle arter, der gjorde os at gældende, da vi var i den forrige mellemistid, den vi kalder EM. Dengang, EM, dengang det var 3-5 grader varmere, end det er i dag. Og en af grundene til, at vi synes, det er så spændende at snakke om EM, og en af grundene til, at der er opmærksomhed på det hele verden rundt, det er jo fordi, at det er det klima, vi er på vej ind i nu. Og derfor er der alt muligt grund til at interessere sig for, hvad var det så for nogle livsformer, og hvad var det for nogle vilkår, de havde dengang. Og jeg vil bare sige tusind tak for i dag, og så vil jeg opfordre alle, der hører det her til at komme ind i dag. Det er en fuldstændig fantastisk udstilling, der er her og fantastisk personale, som kan svare på de mest utrolige spørgsmål. Så tak for i dag, og tak fordi du tog os med igennem Arternes udvikling i det, vi kalder Danmark i dag. Tak skal du have, tak for besøget.