Et aktivt liv ude i naturen med Kewin Friis Kamelarczyk

Som lyttere af denne podcast ved, gør det noget ved os at komme ud i naturen. Det vækker kroppen, det giver os sus af adrenalin, og det kan skabe store fællesskabsoplevelser. Men også ro og nærvær og en følelse af at høre til i naturen, her i Geoparken, på planeten, et godt sted i universet. Men for at vi kan få de oplevelser, kræver det, at nogen skaber rammerne for dem. 

I det her afsnit af Noget mellem Ørerne, taler vi med vores gode kollega og ven, Kewin Friis Kamelarczyk, som i mange år har arbejdet bag kulisserne for, at vi andre kan komme ud og mærke naturen helt tæt på. 

Vi taler om balancen mellem adrenalinsus og stilhed, om det vigtige samarbejde med lodsejere, myndigheder og frivillige, og om hvordan vi sammen skaber natur- og friluftsoplevelser, der er tilgængelige for os alle sammen. Og undervejs får vi et skønt, koldt gys. 

Transcript

Interview 0:04
Som lytter af denne podcast ved, så gør det noget ved os at komme ud i naturen. Det vækker kroppen, det giver os sus af adrenalin, og det kan skabe store fællesskabsoplevelser. Men også ro og nærvær og en følelse af at høre til i naturen, her i Geoparken, på planeten, et godt sted i universet. Men for at vi kan få de oplevelser, kræver det, at nogen skaber rammerne for dem. I det her afsnit af Noget mellem Ørerne, taler vi med vores gode kollega og ven, Kevin Fries Kamelacic, som i mange år har arbejdet bag kulisserne for, at vi andre kan komme ud og mærke naturen helt tæt på. Vi taler om balancen mellem adrenalinsus og stilhed, om det vigtige samarbejde med logesejere, myndigheder og frivillige, og om hvordan vi sammen skaber natur- og friluftsoplevelser, der er tilgængelige for os alle sammen. Og undervejs får vi et skønt, koldt gys. 

Speak 1:27
Rasmus, hvornår har du egentlig sidst været ude i naturen? Jamen jeg bor ude i naturen, så jeg er egentlig tit ude i naturen. Og de fleste dage, de gode dage, det er der, hvor jeg cykler på arbejde og cykler ned igennem den skoven, jeg bor lige ved siden af. Og det er ikke fordi, det er et langt stykke, men det er alligevel et stykke, hvor der altid lige er en fasan eller en rovfugl, der svæver langs stien, eller der nogle gange også står et rådyr lige i kanten af skovvejen. Så det er sådan et lille morgenboost, jeg får næsten hver dag. Og det er netop det, vi skal snakke om i dag. Netop det der lille morgenboost, eller den der følelse, vi får, når vi er ude i naturen, og hvad det er, det gør ved os. Hvorfor det er vigtigt, og hvordan vi kan skabe rammerne for, at flere og mange kan få de her oplevelser ud i naturen. Og derfor så er vi rigtig glade for, at du, Kevin, du har lyst til at komme ind i studiet i dag. Og Kevin, dig kender vi jo rigtig godt, fordi du er jo vores gode og dygtige kollega her i Geoparksekretariset. Men vil du ikke lige starte med at fortælle lytterne, hvem du er? Jo, det kan jeg godt. Jeg hedder Kevin, det har du sagt. Og så hedder jeg Friis Kamalacek til efternavn. Og jeg bor sådan lige uden for byskildet her i Svendborg, midt i naturen, som Rasmus, bare i den anden ende af kommunen. Og jeg arbejder i Geoparken og har gjort det i 12-13 år nu, med at skabe rum og rammer og faciliteter i naturen, sammen med alle de her forskellige aktører, som har interesse i det. Så det er mit job her. Hvordan kom du ind på den bane? Altså ligesom nu, hvor jeg bor i naturen, så har jeg faktisk altid boet i naturen, bortset fra et par smutture til et par store byer. Men jeg er vokset op i Vedelsborgsskovene oppe på Vesthyn. Jeg er faktisk født på Tåsinger, og det var faktisk ikke så meget i naturen lige da. Men jeg er vokset op, som jeg kan huske det, i Vedelsborgsskovene, og havde skoven hele vejen rundt om mig, og nogle marker med forr på. Og det er ligesom, det var min verden. Det var det mest naturlige. Det var lugt af komøg og stråttægtigtehuse, og skovene lige udenfor, og mig på en cykel drønne rundt i omrøet, ja. Så er det simpel her enig, og enig, ja. Det var det var meget faktisk med landbrugt som foretog, som foretog på det tids modpunt, flertogt og øbleplantager. Men det var ude i naturen, og det var jorden og neglene. Og du har sagt noget engang, Kevin, kan jeg huske, til måske over frokost engang, hvor du netop sagde, og det er noget, som jeg virkelig husker, og som lige kan have sat sig i mig, fordi du sagde, at i jeres familie, der hed det ikke at komme ud, eller være ude og inde. Altså den der grænse mellem de aktiviteter, jeg lavede indenfor, og de aktiviteter, jeg lavede som familie udenfor, det var egentlig det samme. Så hos jer har det altid været naturligt, at udrummet er et rum, som I brugte. Ja, men alle projekter foregik udenfor. Tit så byggede vi så også noget, hvor man kunne gå ind i, men altså det var havearbejde, det var skoverarbejde, det var markarbejde og dyr og så videre. Og naboen havde køer, og der rendte jeg rundt over på mønningen derovre, og var med omkring alt det arbejde, der foregik i markerne. Og det er også noget, du har taget med til din familie nu, altså til dine drenge, altså I er jo også meget ude og bruger naturen aktivt. Ja, men de stiller heller ikke spørgsmålstegn ved det, altså alle vil gerne ud og er ude hele tiden, så det er meget naturligt. Det er der, at nu går vi ud i naturen, eller nu går vi ind, altså vi er i naturen, og så laver vi ting omkring det der. Det er ret inspirerende. Så på et tidspunkt, så begynder du at interessere dig mere for det der professionelle skovdrift. Du uddanner dig. Jamen, det er faktisk lidt sjovt, fordi i dag har jeg faktisk skrevet til en praktikant, som gerne vil det praktik her, og han vil gerne ud i naturen. Og så måtte jeg skuffe ham og sige til ham, jamen du ved godt, at her, hvor vi arbejder, der sidder vi foran computeren det mindste af tiden. Og det skuffede ham ret meget. Men så sætte jeg ham så i forbindelse med en skovfod, som varetager skovene her i omkring Svendborg, som jeg har nogle snitsflader med. Og så skrev jeg til ham til sidst, og i øvrigt kom jeg så i tanke om, så var jeg sat i praktik som skovfod i 9. klasse på Veldsborg Guds. Og det kunne du også prøve at tage fat i gudserne heromkring, om det var noget for dig. For det var faktisk det, der ligesom satte mig i en løbebane. Det der med at arbejde med naturen på en eller anden måde. Det var ikke sådan, at jeg tænkte, nu skal jeg arbejde med konventionel skovdrift. Nej, jeg ville bare gerne ud og lave noget, og landbrug skulle det ikke være. Jeg havde siddet rigtig mange timer i en traktor på det tidspunkt. Det var ikke det. Det var et eller andet med de der skove. Og samtidig med, så kunne jeg jo se i medierne, at Amazonas forsvandt stille og roligt. Og jeg så film om regnskovens hemmelighed og Sean Connery. Altså det var virkelig, jeg var sådan helt totalt tændt på det her at læse Fatohiva med Thor, hvad hedder han? Hejerdal. Og hele det der mytiske omkring skoven, og det træk mig bare den vej. Jeg skulle ud i den der skov og ud i eventyder på den måde. Så det blev den vej, og så var det skovbrug. Det var ligesom det, der stod i den der bog, hvad kan du blive? Og så begyndte jeg at læse skovbrug på et lille højskole. Men før man kunne det, så skulle man ud og arbejde i skoven. Det skulle man på det tidspunkt. Så der var jeg også skovarbejder et år, og både langt ude i skov og i Midtjylland. Og du ender jo faktisk også. Nu kan jeg jo mærke, at jeg simpelthen ikke kan huske, om det er Amazonas, du ender nede i. Men du ender i hvert fald i nogle af de her lidt mere eksotiske skov også, og skriver PUD om det. Ja, jeg skrev min bachelor med nogle kammerater dybt nede i Amazonas faktisk. Ja, der er en lang anekdote, det kunne vi godt fylde et program ud med, hvor en bliver syg og hospitaler og flodprem og ambulancer og alt muligt. Og en hvilet tur til Amazonas. Og så senere skrev jeg et special på Borneo, hvor jeg havde været før med et andet kursus. Og hvor meget betaget af de her indfødte folk og boede med dem i langhytter. Forskellige typer af stammer. Vi boede ved at lave forskellige socioøkonomiske studier omkring, hvordan bruger de skoven? Hvordan sammeksisterer de med skoven? Og hvilken økonomisk gevinst har de egentlig ved skoven eller ikke har? Og hele den der debat omkring naturlige folk omkring skovene, så det gik jeg meget ind i på det tidspunkt. Det lyder også virkelig spændende. Fedt, Kevin, jeg havde faktisk ikke fanget den der Borneo. Det er et Borneo-kapitel. Magnus han lærer dig gå på Borneo. Er det rigtigt? Ja, vi havde ham med ude i junglen i tre-fire måneder. Crazy. Jeg skrev det her speciale på Borneo, hvor min kone Eva var med, og vores første fødte, Magnus, han var et år, og der boede vi ude i det her fældstation med sådan en international forskningsorganisation. Og der lærte han at gå ude, og det var det. Eva måtte le var vildt fanget i skoven, hun blev meget tynd i den periode, og det var virkelig hardcore, og vi fik mange stik, og det var sgu vildt. men det er sådan noget, man virkelig tager med sig på nethænde det der. Og det viser os virkelig, at naturen bare har været en naturlig del af den måde, I har været som familie, tænker jeg også. Ja, ja, det har været, hvis man skulle finde et omdrejningspunkt, så har det været naturen. Men prøv så lige bare for god undskyld, så skrev du en pvd. Jamen, så fik jeg jo så arbejde ved det, som jeg egentlig i virkeligheden havde drømt om, da jeg så Sean Connery og Regnskåvens hemmelighed, det var jo et arbejde med afskåvning, og fik arbejde ved FN, hvor vi sad og opmålte skov og skulle lave rapporteringer på landeniveau, på hvor meget skov forsvinder, eller hvor meget er der tilbage, og hvordan laver vi de her forskellige monitoreringsindsatser på landeniveau. Og der sad jeg og arbejdede med det team i Rom på det tidspunkt. Det var en af de perioder, hvor jeg ikke boede i naturen, det var i Rom. Men vi boede ved siden af en stor park, det var vildt fedt. Men der fik jeg job der, og det var meget arbejde i Sambia på det tidspunkt. Det var så Miumbo Forest, og så Svanne Skov. Og så skrev jeg pvd. inden for det felt bagefter, med afskåvning som opdrejningspunkt. Og nu er du her i Geoparket i Sydfynske Øhav, og arbejder netop med rammerne for, at flere mennesker kan komme ud og opleve den natur, som du også elsker. 

Kevin, I kommer tilbage som familie fra den store verden, og du starter her i det der på det tidspunkt er naturturisme IS. Hvad er det for en viden? Hvad er det for en idé omkring det at være ude i naturen? Hvad det gør ved os som mennesker, som du... Du er bedre af her. For at være ærlig, så var det jo ret meget baseret på min egen erfaring, at jeg elskede at være i naturen, og jeg skulle ud og have mit fiks hver dag og en lang løbetur ned langs stranden og ud gennem skoven, eller på min cykel, eller ned og bade, eller et eller andet. Det her outdoor, som det jo også kaldes, det var bare en del af vores generelle DNA i min familie, og sådan jeg har vokset op egentlig Vi har altid været ude og være aktive i naturen, så det var naturligt for mig, at det ville jeg rigtig gerne arbejde med. Hvordan kan vi få folk ud og være aktive i naturen, og bare være i naturen? Men jeg kan også mærke, altså når vi snakker om det her, så er det sådan ubetinget positivt, altså outdoor, aktivt ud i liv, alt det der, det er bare fedt. Men hvad ved vi om, altså? Hvad gør det ved os? Og det er så sjovt, fordi det er jo sådan noget, jeg faktisk har lært igennem jobbet, fordi det var sådan intuitivt, selvfølgelig skal vi derude, men hvorfor spørger I så, ikke? Og der er jo masser af forskning, der bakker det her op. Der er store fordele mentalt i, at vi er i naturen, og man bruger det jo til stressforbyggelse og stressbehandling, og altså det nedsætter alle de her negative stresshormoner i hjernen, når vi er ude i naturen. Så der er ingen fjeller, i hvert fald ikke i Danmark, i naturen. Der er ingen biler, ingen du skal forholde dig til. Der er ro på alle sanserne på en eller anden måde. Og vi er helt nede til basic af, hvad vi som mennesker er. Det skaber bare en indre ro, og det tror jeg alle kender til. Sidde ved stranden og bare kigge ud over vandet og høre den der klukken i stenene, hvis det er en stille dag, ikke? Så den der ro, det skaber, det er den allervigtigste egentlig. Og så er der selvfølgelig det her med, at det indbyder til leg og aktivitet. Er der sten på stranden? Man kan næsten ikke lade være med at stå og hoppe fra sten til sten. Er der en sti? Hvorfor ikke lige måske løbe lidt? Sådan er det i hvert fald, at hen af den der lille snørklede sti, eller i hvert fald bare gå på eventyr og spids ører og bevæge sig. Og så hele den der fysiske dimension er det også. Den indbyder nærmest bare til at gå en lang tur, eller være aktivt og få frisk luft. Så der er både en mental og en mere fysisk dimension af det. Og det er der rig emperi, der understøtter. Og så er der også noget med fællesskaber. Fordi jeg ved jo også, at du har været meget med til at bygge nogle fællesskaber op omkring det at være i naturen. Vil du fortælle lidt om de her fællesskaber? Hvad kan det? Altså vi ved jo, at naturen er danskernes absolut mest brugte rum til aktivitet og bevægelse og samvær, når vi kigger på de voksne. Det er primært de voksne, når vi taler om de her tal. Og der er fællesskaberne en bærende faktor. Og det er også en tendens, vi ser tydeligere og tydeligere. Konkurrencedimensionen i idrætter er faktisk dalende, men at folk er der for fællesskabet. Og for det bare at være sammen ude i naturen og få den her afstressende effekt, men også motion. Men det er fællesskabet, der folk søger rigtig, rigtig meget. Men måske i mindre og mindre grad et organiseret fællesskab, men i nogle grupperinger, som man er trygge ved, og som er på en eller anden måde ikke så formelle, altså uformelle fællesskaber, hvor du mødes med dem, som du har noget til fælles med, eller som du slapper af sammen med. Så de her uformelle, selvorganiserede fællesskaber, dem ser vi mere og mere duk op. Og det kan være som det er baddamerne nede ved stranden, eller de her fyre, der cykler en tur på deres gravelcykel, eller løber en tur, eller noget i den stil. Og så har vi så de unge og børnene, som stadigvæk søger ind i hallerne og gymnastiksalen osv. For der skal være lidt mere styr på det, og en instruktør og sådan nogle ting. Men det er en anden snak omkring børn og unge i naturen, som også er vigtig at tage, faktisk. 

Kevin, vi har bedt dig om at tage en genstand med, som der skal repræsentere dit forhold til naturen. Og jeg tror ikke, at jeg blev helt overrasket, da jeg hørte, hvad det var, du havde valgt. Men vil du ikke gå ud og hente dig og tage det med i nogle rummet? Jo, jeg henter det lige. Du henter det lige. 

Så nu rejser Kevin sig lige og går ud af vores lille studiekontor her. Det er fordi, når vi vil tage folk til at tage en genstand med, så forestiller vi os en sten, eller en kastanje, eller en grænkogl, eller noget andet. Et forstenet søpensvin. Nej. Min. 

Nej, okay. Er det en gik der på bordet, jeg vil sige. Kemil, prøv lige at beskriv, hvad det er, du har taget med her. Altså, det mest naturlige på den genstand, jeg har taget ind, det er alt det mudder, der sidder på den. Resten, det er jo menneskeskabt, high-tech, jern og metal og plastik, og det er en cykel. Det er simpelthen en cykel. Det er min gravel og touring cykel, som jeg udforsker verden på. Altså, Danmark og verden. Og jeg vil sige, "den står her og med et..." Du sagde... Hvad nu hedder den... Et racercykelstyr, og så er den flot gul, og der er alt muligt ekstra gear på, og så er den virkelig ret modderet. Ja, den er ret beskibelt. Hvis man har kvært et eller så kan man godt se, at det ikke bare er et eller det bare et syklen styr. Det er jo halvanden meter bredt. Det er jo ikke et gevir. Et gevir, ja. Men Kevin, hvorfor har du taget den her cykel med? Altså, øhm... Det er rigtigt, jeg kunne godt have taget naturligt med, som repræsenterede naturen mere. Men jeg synes, den der repræsenterer min værn i naturen rigtig godt. Og for mig er det her med at være i naturen noget med at tage på eventyr, og undersøge verden. Rejse over landskaber, forbinde mig med landskabet. Og derfor er det vigtigt for mig at kunne transportere mig på tværs af det her bakker og dale. Og derfor er cyklen rigtig vigtig for mig, og min måde at være i verden på. Altså, jeg kan komme fra A til B med min egen kraft, og jeg kan komme sådan rimelig hurtigt frem, og jeg får vind i kænderne. Og det er noget, jeg gør med dem, jeg allerbedst kan lide, familie og venner, og altid har gjort det. Og de første minder, jeg har som barn, det er cyklen. Og det hernede på min farmor og farfar skår og drøn rundt på min cykel. Men jeg ved jo også, at meget af det, du laver ude i naturen, hvor man måske vil kalde det aktivt udliv, eller outdoor. Og når jeg hører de ord, så tænker jeg meget noget med noget aktivt, noget adrenalin, og noget, hvor man skal bruge noget styrke, og man skal måske også have en masse gear. Men jeg ved også, at du har gjort dig nogle tanker om, hvad det vil sige for os her i Geoparken, at arbejde med det her aktive udliv. Måske skal vi bruge det her med aktivt, eller vil du prøve at fortælle lidt mere om det? Ja, altså for mig har det egentlig altid været aktivt, sådan fysisk aktivt, men jeg må også indrømme mere og mere, søger jeg mere aktivt bare at være i naturen. forstået på den måde, at det kan sagtens være bare at observere og være og lytte og mærke og være en rolig tur eller nederbade og mærke bare kulden og fokusere på sin væretrækning, samme eksisterende med den natur, der er omkring dig. Og det fylder mere og mere, Imer kan godt sige, om det er alderen, der ligesom trykker eller hvad, det ved jeg ikke. Men man begynder at lægge mærke til nogle andre ting, og det med at have fart på, det betyder ikke så meget for mig mere, som det har gjort. Og hvad betyder det for det, for arbejdet her i Geoparken? Jamen det betyder, at vi skal være opmærksomme på både dem, der vil være aktive, dem, der vil køre stærkt ned ad en bakke, men det betyder også, at vi skal være opmærksomme på dem, som gerne vil være i naturen på en anden og måske mere rolig måde. Det kan være, at de vil gå i bare tager og mærke verden på den måde, så skal vi sørge for, at der ikke ligger glask over det hele. Men det kan også være dem, der bare har brug for ro, og sidder og lytte, og så skal vi på en eller anden måde sonere den aktivitet på en måde, så der også er lommer, hvor der er ro, og måske som ligger langt væk fra landevejen. Jeg ved, at meget af det, som du også har arbejdet med, er meget af det, som Geoparksektoratet, i samarbejde med alle vores samarbejdspartnere, jo også har stort fokus på, at det er også at skabe rum i naturen. Så det med at skabe shelterpladser og mange af de her andre ting, som der ligesom giver mulighed for nogle andre oplevelser i naturen. Og Kevin, du tog jo faktisk mig og Rasmus med ud på sådan en oplevelse, som man kan sige, for nogen måske er rimelig rolig, men som der i hvert fald også er en lille bitte smule adrenaline og et lille kick. Fordi du tog os med ud af vinterbadet. Og det tænker jeg, det skal vi jo faktisk høre nu, hvordan det gik. 

Åh, det bider lidt. Det er faktisk blevet lidt mildere, hvis jeg skal prøve at se det positivt. Jeg synes faktisk, det er blevet lidt mildere end i morges. Det blæser og heller ikke regner, og der er højvande. Fordi, hvor er det, vi sidder hen nu, Kevin? Vi er ved Christiansminde. Lige et spytklat fra Svendborg downtown. Vi kan faktisk kigge ind på værftet herfra. 

Men dejligt sted med skov og strand og... Ja, og ikke længere, at man kan kigge til byen. Og vi står jo her sådan ret tæt på saunaen. Hvad er det, du har taget mig og Rasmus med ud til? Jamen jeg synes, at hvis vi skal snakke om at være aktive i naturen, så skal vi ud og være aktive i naturen. Eller i hvert fald være i naturen. Jeg tror, at vores hjerte bliver aktivt. For vi skal ud af bad, og så skal vi i sauna og lige have varmen. Ja, fordi vi skal måske lige sige, at da jeg kørte herned, der kunne jeg se, at der lige nu er 1 grad luftemperatur. Og jeg ved ikke lige med vandet, men det er i hvert fald rimelig koldt. Så vi skal ikke bade, vi skal måske vinterbade. Vi skal dypper os. Ikke også, men lader damer derude, de bader. Altså, de er hardcore. Og hvorfor er det Christians minde? Vi har kigget på det her sted som et oplagt sted at lave et mødested i naturen for alle de her mennesker, som gerne vil ud og være aktive enten i skoven eller i vandet, som de damer, vi kan se her. Eller de her cyklister, der kommer kørende her op bagved. Et mødested for alle dem her. Tæt på byen, tæt på naturen. Og det her er Christians minde, og det har altid været Svendborgs go to sted, når man skal ud og være i naturen. Det har det været i flere hundrede år, og det vil vi gerne tage afsæt i. og det gør vi jo ikke alene. Det skal jo lige siges. Det er jo sammen med de lokale kræfter, som faktisk har arbejdet på det i mange år. Christians minde for alle blandt andet, og forskellige andre foreninger, som gerne vil det her. Så vi har sprunget til at prøve at assistere i den proces. Man kan vel også sige, at det er et mødested for mennesker i dag allerede, Det er et sted, der er brugt bredt og hvidt med inden for alle mulige forskellige, men selvfølgelig primært nærheden til vandet her, adgangen til vandet her. Lige her, offentlig adgang. Og så med den her sauna facilitet om vinteren, som er meget værdsat, tror jeg, af rigtig mange. Men jeg tænker, altså nu, før vi står oppe lige alt for kolde, skal vi ikke bare sådan kaste os ud i det? Jo, lad os gøre det. Lad os gøre det. Der er jo de her omstændingsskuer her. 

Okay, Kevin. Så klart. Nu nærmer vi os. 

Du skal jo rørbandet. 

Hvordan er det? 

Åh, du er hardcore. Sådan. Åh, ja. Sejt. 

Okay, du er sejere end jeg tror, jeg er. Og så er det en spørg igen, ikke også? Er det ikke sådan op? Og så op i sauna, og så I igen. Eller nu. 

Så er det dig, Kevin. Jeg ved ikke, om du kan sige, at det er lidt stil inden jeg var. 

Ej, for er du cool! Ja, det er det godt. 

Ej, god stil, Kevin. Der er god vejrtrækning. Okay. 

jeg kan godt høre, at det var meget lige var sådan en nye skyde på. Nu går jeg ud af det. Jeg har sådan en lille ritual. Jeg skal lige herud og så hilse på morgen. Ja. Du skal hilse på morgen. Jeg synes, det er laver. Nipper. Det er nipper i min ... Åh, det er simpelthen så dejligt. Alle mine endre kanter. Altså, jeg er klar til at hoppe ud igen. Nej, okay du, Line, du er vild. Jeg er kommet med sådan et elite hold ude og bad her. Åh, I svømmer jo. Ja, ja. Jeg svømmer ikke. Så ... 

Jeg kan godt se, Line, du hører slet ikke til på de her brede grader. Nej. Du skal op i det nordlige. 

Du er born to swim cold. 

I halsen. 

Okay, han tog den på hovedet lige, Rasmus. Det er altså også vildt. Nej. 

Man må ikke få hovedet under, Rasmus. Nå, jamen jeg ... Skal du også lige have en? Jamen, det er jeg jo nødt til. Nu har Line og være lige Man skal ikke lægge under for nogen. Ej, man kan godt mærke, at det er sjovere ikke at have tøj på. Ja, ja. Ja, ja. 

Åh, ja, det er skønt. Fordi man er overhovedet ikke kold bagefter. Nej, man har det så dejligt. Ej, jeg har det så dejligt. Det er jo sådan "instant happiness". Ja, det er det. 

Jeg kommer bare skølme lige ind. Åh, jeg skal lige i gang på den her sæson, kan jeg mærke. Øh... mit hoved, det er sådan helt "åh". 

Altså, 

det kan noget med anden gang, eh? Ja, altså jeg er mere rolig anden gang. Ja. 

Ja, du har gummisko. Nu kan jeg mærke, at mine fædre, de er simpelthen klar til at komme ind og få ind. Skal du i igen, Rasmus? Jamen det er jo nødt til at skrive. Men altså, vi skal jo i igen igen jo. Vi skal op i sauna nu. Og så skal vi i igen. Jeg kan mærke sådan, at.. Det kan næsten sortne for øjne. Når jeg ikke er i træning, 

så skal jeg sådan lige, 

mit system skal lige vente sig til det. Det kan jeg godt mærke, at det er første gang i år. Så ro på. Altså jeg har totalt varm nu, vil jeg sige. Hele min krop er bare, 

bosset fra mine fødder. Ja, men lige nu har jeg det skide godt. 

Ja, jeg har det skide godt lige nu. 

Det har det virker godt lige nu. Ej, og det er det seriøst. Ja. Sidste år var jeg helt helt... Der var jeg opsøt på, at nu skulle den virkelig have, 

Der var jeg med i dine i for at

der er med i for at

Der var jo folk, der svød med 1000 meter i januar måned. 

Jamen det er vildt. 

I Speedos. Ja. Jeg nøjes med 50 meter. Det var... Men der har været meget svømmere. Rasmus der. Det er sådan en god 20 meter. Ja, det er 20 meter. Ja. Skal vi lige have den her nøgle for dig? Nej. 

Ej, hvor dejligt. Ej, jeg tager lige der med i dine far. 28 grader i forlokalet her. Ej, hvor er det skønt. 

Åh, hvor er det skønt! Hvor var det skønt at komme tilbage og savne hende. Hvad hedder det? Jeg har ligesom lyst til at gøre den lidt varmere, tror jeg vi kan. Har du, øh... Nå ja, ja, ja. Kan vi sige et gus på? Skår du et gus på? Hvordan vandt møder? 

Jeg har faktisk også til mit rødklæderne. Du er måske sådan en gusmester, gasmus. Lidt gus har man vel. Et gus i blodet. 

Det er godt at være tilbage på kontoret. Det der sker for mig i det der kolde vand, det er jo, at jeg får sådan en bølge af instant happiness-følelse. Det slår aldrig fejl. Og så lige bagefter, så hunde fryser man også. Man skal have sin våde fod ned i en strømpe. Sandt, og det er bløvlet. Men det der lykkefølelsen, den holder ved trods alt i lang tid. Kevin, der er mange, der forbinder geoparken med faciliteter for aktivt udliv. Men hvis du nu skulle nævne, Kevin, nogle af de vigtigste aktiver i geoparken for brugere. Og det er både dem, der bor her og dem, der kommer her som gæster. Hvad vil du så pege på? Altså, den alt årsgyggende facilitet, vi stadigvæk har hernede, det er jo nok øhårsstien. Det er jo i hvert fald den længste, 220 kilometer. Det var der, det hele startede jo. Sammen med lodsejere og kommunerne og amtet, og nu skal vi have en virkelig lækker lang sti. Og den har vi, og den fungerer. Og så det var det første, hvis vi så skal tage det sidste. Det er der, vi lige kommer ned fra med Christiansminde. Og der arbejder vi på at lave en kystnær facilitet, som skal give flere muligheder for at komme ud og få det der døb i vandet, som vi var ude at opleve nu. Og måske også nogen, der normalt ikke kommer derud og synes det der der med våde tager, eller sand mellem tagerne og uopvarmet rum og manglende lys om aftenen og sådan nogle ting. At det er utrygt og ukomfortabelt. Hvad nu, hvis vi lavede en facilitet, der var lækker, og som åbnede det her op for at flere kunne komme ud. Og måske også dem, der havde svært ved at komme derned, fordi sand var en forhindring, eller det var mudret. Folk i kørestol. Kunne vi gøre det her bedre? Også nogle rammer, som gjorde, at man, når man havde været ude at løbe en tur i området, eller kom på cykeltur, som der er rigtig mange, der gør. Havde et fedt sted at komme ind og lige at tanke telefonen op og sidde og varme kan vand og få en kop te i, hvis det regnede, eller sådan nogle ting. Så den facilitet arbejdede vi på, og det kaldes et trailcenter, som en arbejdstitel. Men det bliver nok mere sådan et outdoor-mødested i virkeligheden for alle de her mennesker, som gerne vil ud i naturen. Og så kan vi nævne mountainbikespor, det er jo sådan nok det, der har fyldt mest de sidste mange år. Det er med at prøve at balancere den her bro af naturen som et sted at cykle, mellem naturhensyn, losserhensyn, turismeaktører, der gerne vil tjene nogle penge på det, og alle de her ting. Så prøve at lave nogle faciliteter, som kunne skabe en eller anden værdi for alle de her involverede, ved at lave nogle rigtig gode spor, sammen med frivillige, der faktisk stadigvæk driver dem ude lokalt. Så har vi sænket MF Erosund som et dykkerbrager, som et eksempel på, at friluftlivet eller outdoor-faciliteter kan faktisk også godt være et medie for at skabe mere natur, for det var faktisk også et biologisk rev, hvor man nu kan se, at livet blomstrer op med muslinger og ly for fisk osv., 

Og så har vi jo også en aktie ind i Shores Langeland, som skal prøve at aktivere kysten på Langeland, som en alternativ indtægtskilde til fiskeriet og til løsfiskeriet, men kunne man bruge kysten til noget andet? Kunne skolebørn komme derude og bruge kysten, når de skal lære at svømme? Kunne man finde et sted, hvor det undervandsjagt var særlig lækkert at dyrke, eller hvad er de mere gange i saunaer langs kysten, for eksempel, som jo er noget af det mest populære i Danmark, lige pigtig, og som fylder faktisk i avisen i dag, vi skal have flere saunaer ude, og det var noget af det, som sjovt også satte fokus på, at kysten skal aktiveres. En anden ting, der fylder rigtig meget i dag, hvor der er voksende efterspørgsel på oplevelser i naturen og adgang til naturen, det er jo spørgsmålet omkring, jamen hvor er der så egentlig adgang til naturen, og hvordan får man adgang til naturen? Og vi taler rigtig meget, ikke mindst i forbindelse med den grønne trepart og alle de forhandlinger, der ligger der, omkring en ny arealfordeling, og der måske bliver nogle arealer mere tilgængelige i forlængelse af den process, end de er i dag. Kan du ikke prøve at fortælle, hvordan arbejder du med at skabe adgang til natur, som har alle mulige forskellige ejerformer? Altså, det sker jo i dialog med den ejer, der er. Nu nævnte jeg mountainbikesporene, og vi har lavet tre primære mountainbikespore. De er faktisk tre forskellige ejerskaber. Der er en kommunalt ejet skov. De vil rigtig gerne arbejde sammen med os, og så fungerer det på den måde. Den er bynære, der er ikke så store restriktioner. Så lavede vi noget sammen med Hvidkilde Guds, og det er jo privat. Og han havde et helt andet sigt, det var faktisk en jagtleje, han ville gå glip af, hvis vi henlagde det her til mountainbike. Så der var vi nødt til at skrue en eller anden betalingsmodel sammen med gudset. Og det er faktisk lykkedes i et rigtig godt eksempel. Og så har vi så lavet det i Statenskov, som er en helt andet model, længere væk fra byen, og i et mere restriktivt, beskyttet område. Og der var en masse andre hensyn, vi skulle tage. Så man kan sige, afhængig af, hvordan ejerformerne er, så må man jo ud og tage dialog, og hvordan kan det her lade sig gøre? Sådan at alle kan se sig i det. Og det er rigtigt med den grønne tripper, kan man jo håbe, at der kommer nogle flere naturarealer, hvor der også bliver åbnet op for friluftsliv. Og så er den skovrejsning, der kommer til at foregå lige sådan her nordøst fra Svendborg. Der er det jo staten, der opkøber det, og der er allerede lavet linjer, kan man sige. tegne linjer på, hvor skal stierne være, og hvordan kan vi være med til at sætte shelter sig op, og sådan nogle ting. Så der bliver det jo tænkt ind, kan man sige. Og nu ved jeg jo, når du arbejder med Christians Minde, så er det selvfølgelig kommunen, du samarbejder med, men du samarbejder også ret tit med frivillige. Jeg synes tit, du har et eller andet med nogle frivillige at gøre. Vil du prøve at fortælle lidt om, hvordan du inddrager de frivillige og borgerne i nogle af de her processer? Og hvorfor er de vigtige? Ja, altså det er jo et grundprincip i Geoparkens arbejde, det er, at vi starter nedefra, og vi skal gerne hjælpe til, at tingene foregår fra bunden og op efter. Så der, hvor vi starter, det er jo at tage fat i de her forskellige frivillige grupper og interessenter ude lokalt. Er det her noget, I har interesse i? Og vi var jo aldrig gået ud, hvis vi ikke kunne se og høre, at der er nogen, der har interesse. Der var blandt andet en forening, der hedder Christians Minde for Alle, som har arbejdet i overvis på, at det her skulle blive til noget. Vi havde så et andet projekt, vi kunne pare med det her, og så gik det ligesom op i en højere enhed. Og alle er glade indtil videre om, at det her skal gøres. Men det er de frivillige og foreningerne, der tit er løftestangen til, at det her kan lade sig gøre. Og det er også det, kommunen kigger tilbage på os og siger, har I nu de her interessenter med? De er jo så selv ejer på Christians Minde, men uden foreningerne, som jeg så i øvrde var på studietur med i regn og slud i går, i middelfart, og se, hvad gør de deroppe? Så er det dem, der ligesom skal få det her til at leve på sigt. Det er dem, der skal aktivere det, og de skal nok også være med til på en eller anden vis at tage en del af driften. Men det er noget af det, vi arbejder på. Hvordan kan det her skrues sammen, så flest muligt får glæde af det. 

Nu har vi hørt dig snakke om, at der er faciliteter, der foregår langs kysten. Vi har vores båd støttepunkter. Der er sjoveste også arbejder. Du arbejder på Christians Minde. I arbejder på Christians Minde med sauna og andre faciliteter i det trailcenter, I er ved at lave der. Der foregår både noget også op i bakkerne, altså inde i landet, hvor man kan vandre, og der er cykelruter, og der er shelterpladser. Det virker som om, at vi er godt i mål med mange af de her faciliteter, men er der noget, du tænker, der mangler? 

Der er mulighed. Ja, vi har lavet mange nedslag, kan man sige, i tidens løb med forskellige projekter, og Ørhusstien er nok, jo, Ørhusstien sammen med Riderute Sydfynd er noget af det, der ligesom binder tingene sammen. Det, som vi har brug for i min optik, det er at prøve at kigge på, hvordan binder vi tingene sammen, så vi kan få nogle oplevelser på tværs af landskaberne. Sådan at man ikke skal køre i bil, altså for eksempel, for at opleve tingene. Men at man måske kan cykle på tværs og komme rundt, og der har vi cykleruter og så videre selvfølgelig. Men tit så er det med trafik og så videre. Men vi skal have på en eller and way skabt nogle forbindelser og nogle korridorer på tværs. Og noget af det, som vi har arbejdet med blandt andet på det seneste, det er den her strategisk fysiske udviklingsplan. Og hvad er en strategisk fysisk udviklingsplan? Jamen, det er et koncept, som man har lavet i Dansk Køst og Naturturisme med henblik på, at man ved, at danskerne og de turister, vi får, de vil ud i naturen. Det er det, de fleste turister kommer for at opleve. Det er naturen. Og vi ved også, der kommer flere turister, og der er også et kommersielt ambition om at få flere turister på Fyn og på Sydfyn også. Og hvis de alle sammen skal ud i naturen, så er vi nødt til at lægge en plan for, hvordan gør vi det her på en måde, som naturen kan holde til, som de lokale samfund føler, at det er en god idé, som skov og lodsejer synes, den er vi med på, det er rigtig godt det her. Så har vi lavet en plan, som vi så skal prøve at arbejde hen imod i samarbejde med alle de her forskellige interessenter. Og den prøver at binde tingene sammen på tværs, lige fra Bangkok helt op til Årslev i nord, og fra Falsled i vest til Lundeborg i øst. Altså, hvordan hænger Geoparken sammen rekreativt? Og hvordan kan turister og borgere komme rundt i Geoparken mellem alle de her naturområder, uden at de falder over hinanden og uden at de falder over lodsejer og støder nogen på deres vej? Fordi vi får flere turister, og vi får flere, der gerne vil ud i naturen. Naturen er danskernes foretrukne rum for aktivitet, det ved vi. Men vi skal på en eller anden måde lave en plan for, at det ikke skader naturen og dem, der bor her. 

Så Kevin, når dine børnebørn vokser op her i Geoparken... Hvor ellers? Hvor ellers, det er jo det bedste sted. Hvad håber du så, at de oplever, når de skal ud i naturen? Hvad håber du, at der er for nogle rammer og faciliteter? Altså, jeg håber, det er blevet lettere at komme ud i naturen. Det er lettere at finde vej ud i naturen, og jeg håber, at de vil opleve, at det er sjovt, og der foregår en masse aktiviteter. Fordi hvis børn og unge skal ud i naturen, så skal det være sjovt, og det skal være... Altså, det skal ikke være haha-sjovt, men der skal helst være på en eller anden måde noget, der trækker dem derud, og nogle aktiviteter, der trækker dem derud. Og jeg håber, at man i stedet for at gå til fodbold, også kan gå... Ikke fordi man ikke skal spille fodbold, men man også kan gå til friluftsliv eller outdoor. Nu har jeg selv spejder, og det er jo en form for det. Men at man kan gå til at stå på soppbord og lære at svømme med snorkel. Altså, sådan noget håber jeg, at de kan gå til, mine børnebørn. Så det bliver helt naturligt for dine børnebørn, også det der skæld mellem inde og ude. Der er det lige så naturligt for dem at være ude, som det er at være indendørs. Hvis de kommer og besøger mig, så vil de i hvert fald opleve det. Så cykler vi ned til Christians Mænde, og så hopper vi i vandet der og tilbage og laver bowling. Der er også en ting, som jeg ved også betyder rigtig meget for dig og fylder meget her i Geobark-arbejdet. Og det er jo det med også at skabe rum for en vild natur. Altså natur-natur. Og ikke kun natur, som kan opleves eller som man kan være aktiv i. 

Hvad er det for en balance, vi skal prøve at sigte efter der? Hvis vi nu kigger rigtig langt frem, hvad kunne så være en smuk vision for... for samspillet mellem mennesker og natur i området her? Jamen, jeg synes jo egentlig, at de to ting føles ad, fordi jeg er med på, at vi skal også have beskyttet natur, som mennesker ikke skal være i. Det skal vi have. Men jeg synes også bare, at muligheden byder sig, når vi laver mere natur, for at vi også kan få flere naturoplevelser, og de to hænger sammen, fordi hvis vi ikke oplever naturen, og hvis vi ikke forstår naturen, så tror jeg heller ikke, at folk animerer til at gå den vej, hvor vi skaber mere natur. Altså, de to ting hænger sammen. Hvis folk får den gode naturoplevelse, så forstår de også, at vi skal have mere natur. Og med mere natur får de også den gode naturoplevelse. Så det er de to, de hinandens forudsætninger, kan man sige. Og jeg bor jo lige midt i det område, hvor der er skovrejsning lige nu. Og jeg håber da, at vi vil opleve, at der bare vokser naturoplevelser ud af det projekt, stille og roligt. Og vi vil se det sprede sig som den grønne træ på en stille og roligt, materialisere sig. At vi vil se flere og flere muligheder. Fordi der er også rigtig meget, der er forsvundet med tiden. Siden min farmor var barn, der var der grusvej og skove og adgang til kysten osv. Rigtig meget forsvundet. Så det er ikke fordi, vi måske skaber et bedre verden. Vi bringer det faktisk bare mere tilbage til, sådan som det var og burde være. I min optik i hvert fald. Fantastisk. Tak fordi, at du ville komme herind i vores lille kontorstudie og fortælle os omkring, hvad det at være ude betyder for dig, og hvordan vi arbejder med udeliv her i Geoparken. Tak for det, Kevin. Selvfølgelig. Ja, og tak for det gode arbejde igennem mange år. Tak for at du måtte være med. Med min cykel. Med din cykel. Ja. Bare den stod, den er fucking fed. Den er fucking beskidt. Og nu skal vi okay. Okay, det er okay. Tak.