Under isen med gletsjerdetektiven Lis Allaart

Gletsjere er mere end is. De er levende, knirkende kæmper, der over tusinder af år har formet fjelde, slebet dale og tegnet konturerne af det land, vi står på.

At stå foran en gletsjer er som at stå over for en gammel ven. Den har ligget her i årtusinder, gennem alle de liv, der kom før os. I lag af is gemmer den på frosne minder om tidligere tiders klima. Når de smelter, slipper tusinder af år gamle luftbobler fri og bliver en del af nutidens atmosfære. Vand, der har været bundet, bevæger sig igen – under vores fødder, mod fjorden, videre ud i verden. Fra Arktis til øhavet.

Og måske er det netop dér, forbindelsen ligger – mellem Svalbard og Danmark. For de kræfter, der i dag styrer Svalbards gletsjere, er de samme, som engang skabte vores landskab: bakkerne, dalene, øerne i Det Sydfynske Øhav.

I dette afsnit kigger vi langt for at forstå noget, der er helt nært. Til Svalbard, et sted hvor isen stadig arbejder, hvor fortiden ligger åbent i landskabet. Her kan vi få et indblik i, hvordan Danmark engang så ud under den sidste istid.

Vært er Line. Med i studiet er Lis Allart, forsker ved GEUS. Vi har begge studeret og arbejdet på Svalbard, og i dette afsnit tager vi jer med op til Svalbard,  i tanken i hvert fald, kigger på gletsjere og dykker ned i fortællingen om isens kræfter og om de dybe rytmer, der veksler mellem istider og mellemistider, og som stadig former vores verden i dag.

Transcript

ÔªøInterview 0:05
Gletsjer er mere end bare is. De levende knirkende k√¶mper, der over tusinder af √•r har formet fjelle, sl√¶bet dale og tegnet konturerne af det land, vi st√•r p√•. Og at st√• foran en gletsjer er som at st√• foran en gammel ven. Den har ligget her i √•rtusinder gennem alle de liv, der kom f√∏r os. Og el√¶gene af is gemmer den p√• frosne minder om tidligere tiders klima. Og n√•r gletsjerne smelter, slipper tusinder af √•r gamle luftbobler fri, og bliver en del af nutidens atmosf√¶re. Og vand, der har v√¶ret bundet, bev√¶ger sig igen. Under vores f√∏dder, mod fjorden og videre ud i verden. Hele vejen fra Arktis til √òhavet. Og det er m√•ske netop der, hvorvand fjentligere, as well, mellem Svalbard og Danmark. For de kr, der i dag styrer Svalbard af gletsjer er de samme, der skabte vores landskab. Bakkerne, dalene og √∏erne i det sydfynske √∏hav. I dette afsnit kigger vi langt mod nord. for at forst√• noget, der er ganske n√¶rt. Til Svalbard, et sted, hvor isen stadig arbejder, og hvor fortiden ligger √•bent i landskabet. Her kan vi f√• et indblik i, hvordan Danmark engang s√• ud under den sidste istid. lytter til noget mellem √∏rene. I dette afsnit, der er jeg din v√¶rt. Og jeg hedder Linebro Nikolajsen, og er geolog i Geoparkens sekretariat. Og med mig i studiet har jeg Alice Allert, som er forsker ved Geus. Og vi har begge studeret og arbejdet p√• Svalbard. Og i dette afsnit tager vi jer med derop. I hvert fald i tankerne. Vi kigger p√• Gletsjer Is, og dykker ned i fort√¶llingen om isens kr√¶fter. Og om de dybe rytmer, der v√¶kster mellem istider og mellemistider. Og som stadig former vores verden i dag. 

Speak 2:21
I dag er jeg taget ud af Geoparken, for bedre at kunne forst√• den. Og jeg er taget hele vejen til Aarhus, til Geuses afdeling her i Aarhus. Og s√• vi sidder nu inde p√• s√•dan et kontor, som der er fyldt med plakater, der viser Gr√∏nland, og som der viser det Arktiske Hav og Antarktis. Og det synes jeg egentlig er meget rammende for det, som vi skal snakke om i dag. Fordi i dag, der skal vi snakke om istidsgeologi. Og s√¶rligt med fokus p√• gletsjerne. Og hvordan deres kr√¶fter har v√¶ret med til at forme det danske landskab. Og derfor er jeg rigtig taknemmelig for, at jeg har mulighed for at snakke med en af de personer i Danmark, som der ved utrolig meget om istidsgeologien, om gletsjere, og som da ogs√• har m√¶rket det p√• egen krop. Og det er dig, Lise. Du er ansat her ved Geos. Du er istidsgeolog. Og s√• kalder du dig ogs√• sig selv for Gletsjerdetektiven. Vil du ikke lige starte med at pr√¶sentere dig selv? Jeg hedder Lise. Jeg arbejder her som forsker med Geos i Geos' √•rsafdeling, som hedder noget s√• fancy som overfladen er land- og maringeologi. Og inde i det, der indg√•r ogs√• istidsgeologi eller glacialgeologi. Jeg er glacialgeolog og har l√¶st i Norge og p√• Svalbard. Det kommer vi ind p√• lidt senere, tror jeg. 

Nu arbejder jeg med forst√•elsen af det danske landskab, men ogs√• stadig med Arktis og Gr√∏nland, og hvordan gletsjerne i dag former det gr√∏nlandske landskab. Det er jo utrolig sp√¶ndende og ogs√• ret vigtig forskning, t√¶nker jeg, Lise. S√¶rligt med de udfordringer og klimaudfordringer, vi st√•r overfor nu. Og Lise, vi kender jo ogs√• hinanden fra et lidt atypisk sted. En del af min uddannelse tog jeg p√• Svalbard, som er en √∏gegruppe, der ligger op omkring 80 grader nord. Det ligger kun 1000 km fra Nordpolen, og der er rigtig mange gletsjer. Og der kan man l√¶se geologi op, og man kan ogs√• l√¶se nogle andre ting. Men der er s√•dan et universitetscenter, der er drevet af de norske universiteter. Jeg l√¶ste i Norge, s√• var det hurtigt lige at kunne komme derop. Men du l√¶ste i Danmark, men du kom ogs√• derop p√• geologi-studiet. Ja, s√• vi kender faktisk hinanden fra Svalbard, hvor vi begge to skrev speciale, og du s√• ogs√• senere ph. d.? Og grunden til, at vi har s√• mange studerende, b√•de fra Danmark og Norge, der tager netop til Svalbard for at studere istidsgeologi, er jo netop fordi, at der deroppe nu er gletsjer, men samtidig kan man ogs√• se sporene for de tidligere gletsjer og istider, der har v√¶ret p√• Svalbard. Og det, som er s√¶rligt fedt ved Svalbard, er, at der ikke er nogen tr√¶er, og ikke er s√¶rlig meget bevoksning. Og hvorfor er det, at det er s√• fantastisk? Som geolog, s√• m√• man jo gerne se det r√• landskab, og lige pr√¶cis, hvordan gletsjerne har efterladt det, og se gletsjernes aftryk. Og det er bare meget lettere, n√•r der ikke er nogen tr√¶er. Og de h√∏jeste. Der er et lille slags tr√¶ deroppe, der hedder dv√¶rgbirk, men det er bare op til 20 cm h√∏j. Jeg ved faktisk ikke, hvor man kalder det et tr√¶, t√¶ller. Ja, men det er s√•dan biologisk bestemt, eller der er en definition, og s√• er det et tr√¶. Men det er alts√• en lille bitte, meget kratlignende buske. S√• det g√∏r, at man bare kan se hele det storslede landskab deroppe, og se meget, meget tydelige spor efter gletsjerne. Og man kan jo se, at der er 57 procent af landmassen deroppe, er stadig d√¶kket af is. Alts√• gletsjeris. S√• der er rigtig meget is og istidsgeologi at kigge p√•. Og hvorfor er det s√• interessant for os at forst√• den her istidsgeologi, n√•r vi nu er i Danmark? Det er fordi hele Danmark er jo formet under den sidste, eller istiderne. Og alle vores bakker er bygget af gletsjer. Gletsjer, der har skubbet dem sammen. S√• for at forst√• det danske landskab, s√• kan det v√¶re rigtig smart at tage et sted hen, hvor der er moderne gletsjer. Og det er der jo i selvf√∏lgelig Gr√∏nland, men ogs√• p√• Svalbard. Jeg tror, at Svalbard, det er jo noget, som betyder noget for os begge to. Og vi har utrolig mange anekdoter om, b√•de at vandre i de fj√¶lde, der er p√• Svalbard. Vores m√∏der med isbj√∏rne, og hvordan det ogs√• er at v√¶re inde i de her gletsjer. Men hvis du lige skulle tage lytterne med op p√• Svalbard, er der s√• s√¶rlig en oplevelse eller anekdote, der st√•r frem for dig? Ja, alts√• jeg tror, at det er det f√∏rste m√∏de med den store br√¶, eller gletsjer, Nordensj√∏lbr√¶en, som jeg arbejdede med, eller siden kom til at skrive speciale om. Fordi vi ankom deroppe i slutningen, eller lige da sommerferien var over i 2013, og s√• bliver man sat sammen i en klasse selvf√∏lgelig med de andre, der har s√∏gt op, og skal p√• nogle sikkerhedskurser. S√• g√•r der egentlig ikke ret mange dage efter ankomst, f√∏r man skal ud p√• det f√∏rste feltkursus, fordi sommeren er kort p√• Svalbard, s√• der kommer hurtigt sne, og s√• kan man ikke kigge p√• landskabet. S√• det var bare kort introduktion til sikkerhed, og grundig introduktion. Jeg vil lige sige, at det er jo faktisk en ret vigtig introduktion, fordi noget af det, som vi ogs√• l√¶rer os om det f√∏rste, det er jo, hvordan man skyder med en riffle. Hvordan man skyder med en, og ikke bare en hvilken som helst riffle, ofte mauser. Alts√• det er jo ret voldsomme riffler med h√∏j, stor klima. Ja, ja. Dem p√• Unis er ikke mauser, det er dem, man havde privat. Men det er samme type kaliber, jeg tror det er 3006 eller s√•dan noget. Og hvorfor er det, vi skulle lade det? For snart man g√•r ud af den st√∏rste by, der hedder Lungebyen, s√• skal man have isbj√∏rnebeskyttelse med. Og det er en riffel og s√• et signalpistol, s√• man kan skr√¶mme isbj√∏rne v√¶k, hvis de skulle begynde at blive interesseret i en. Og s√• i v√¶rste n√∏dstilf√¶lde skal man jo ogs√• v√¶re klar til at skyde en bj√∏rn, hvis den g√•r til at angribe. S√• det man skal forestille sig, det er alts√• en flok unge mennesker, som der er rendet rundt med en, der har bj√∏rnevagten, der er rundt, og m√•ske to, der er rundt, og nogle der har nogle signalpistoler og s√• ellers vandrer ud i det √∏de landskab. Ja, s√• vi var ligesom, s√• skulle man ogs√• l√¶re at forholde sig til koldt vand og s√•dan noget, og s√• ellers p√• skydekursus, og s√• var det ellers bare at stede p√• feltarbejde. Og jeg kan tydeligt huske, vi sejlede med s√•dan en turistb√•d ud til den her br√¶, der hedder Norden Schalbren, eller Gletscher, det hedder ogs√• en br√¶. Og jeg sov simpelthen ikke hele natten, inden vi skulle afsted, fordi jeg var s√• sp√¶ndt p√• det med isbj√∏rne. Vi skulle nemlig ud at bo i et telt lige foran den her gletscher. Og jeg havde meget ret om de her isbj√∏rne, og det er jo meget sp√¶ndende, fordi man kender jo, jeg kendte nogle f√• andre, som jeg ogs√• kendte fra Norge, men ellers er du sammen med 19 vidt fremmede studerende fra hele verden. Men vi er kommet afsted, og s√• bliver man s√• sat sammen i hold, fordi man skulle ikke st√• alene og v√¶re v√•gnet om, der den er. Det skal jeg s√• ogs√• sige, at der bliver lavet isbj√∏rnevagtsystemer, s√• alle kan f√• en god nat, s√• der hele tiden er v√•genvagt, og s√• skiftes man til at v√¶re v√•gen p√• skift. Og der kan jeg bare tydeligt huske den f√∏rste nat, fordi der er jo midnatssol stadigv√¶k her i august, og der er bare helt lyst, og s√• bliver man v√¶kket af den studerende, der har v√¶ret vagt for en selv, og s√• kan man bare op og st√• der og v√¶re helt v√•gen og holde √∏je med, om der kommer en bj√∏rn. Og jeg kan huske til at starte med, s√• var man jo helt sp√¶ndt og kiggede hele tiden med kikkert, og ja, og jeg var p√• hold med, eller blev sat sammen med en, der hedder Nina Aaradadjert fra Island, og vi blev simpelthen s√• gode venner, der midt om natten. Og der var helt stille, og det eneste, du kunne h√∏re, det var lidt vindsusen, og s√• ogs√• en fantastisk lyd af gl√¶tsj√¶reis, der kn√¶kker af fronten fra den her store, nordk√∏lt br√¶n. Og det var simpelthen et af de smukkigste steder i hele verden, der er st√•et, og man bliver helt ben√•get og f√∏ler sig meget lille. Og heldigvis er kommet der ikke nogen isbj√∏rne, s√• efter den f√∏rste nat, s√• havde man ligesom vendet sig til det, og s√• blev det bare rigtig hyggeligt. Og s√• var man p√• hold sammen hver nat med den samme, s√• man blev kommet hurtigt s√•dan ind p√• livet af hinanden. S√• det er i hvert fald et meget, meget st√¶rkt minde for mig. 

Og s√• skulle man jo ind og sove igen bagefter selvf√∏lgelig, og s√• op og spise morgen, og jeg er ude p√• feltarbejde hele dagen, og efter s√•dan en uge p√• den m√•de, s√• er man tr√¶t. Men det har v√¶ret meget, meget sp√¶ndende. 

Okay, lige nu har vi v√¶ret hele vejen op p√• Svalbard og snakket om nogle af de oplevelser, vi har haft deroppe. Og nu pr√∏ver vi lige at zoome lidt l√¶ngere ud, f√∏r vi vender helt tilbage til Geoparken. Fordi det, som jeg egentlig godt kunne t√¶nke os, at vi pr√∏vede at f√• lidt greb om nu, det er, at n√•r vi snakker om Svalbard, og snakker om gletsjer, og snakker om, hvordan vi kan bruge det som en moderne analog til det landskab, der er i √∏h√¶vet i dag, s√• kan vi jo ikke undg√• lige at starte med at s√¶tte rammen omkring, hvorfor er det, der har v√¶ret gletsjer i vores omr√•de. Og det er jo fordi, at der har v√¶ret istider i vores omr√•de, ogs√• istider og mellemistider, men det er jo under istiderne, at vi f√•r dannet de her gletsjer. S√• vil du ikke lige starte med lige s√•dan at s√¶tte den her ramme. Hvad er en istid? Alts√•, i vores klimasystem, s√• har normalen her de sidste millioner √•r, det har v√¶ret istider og mellemistider. Og istider er l√¶ngerevarende kolde perioder, og mellemistider er s√•dan relativt set korterevarende perioder, der er varmere. 

Og det hele er styret af jordens rotation om solen. Og man kan t√¶nke, at det bare g√•r rundt og rundt og rundt, men der er faktisk nogle, hvad hedder det, √¶ndringer i, hvordan det her foreg√•r. Og det er. Det er noget, der hedder Milankovic-cykler, med et fancy ord, efter en forsker fra det tidligere jubislavende, som hed Milankovic, og det handler simpelthen om variationer i jordens bev√¶gelse om solen. Den f√∏rste ting, der √¶ndrer sig over tid, er, hvor rundt bev√¶gelsen er, eller hvor cirkul√¶r, om det er en ellipse eller mere cirkul√¶r den m√•de, jorden g√•r rundt om solen. Det varierer hen over 100.000 √•r fra mere rundt, alts√• lidt mindre til mere aflangt, kan man sige, cirkul√¶r. S√• det vil sige, at n√•r den er mere rundt, s√• er der et mere stabilt klima, hvor jeg i hvert fald lige nu forestiller mig, at n√•r hele vejen rundt er der ikke s√• stor forskel, hvor n√•r vi har den lidt mere ell og ellen som er et eller ellipser formet, s√• er der st√∏r variant ind struller af solen. Ja, det kan man godt sige, men det er lettere bare at tage og lige forklare dem alle sammen en gang, og s√• er det nemlig summen af de her variationer, der g√∏r det her med variationen af solind str√•ling. S√• den ene variation der er, det er den her, om den er aflangt cirkelformet, alts√• ellipseformet eller mere rundt. Og det k√∏rer hen over 100.000 √•r. Men s√• kan man ogs√• kigge p√•, hvordan jordens akse h√¶lder. Nu sidder jeg her og peger med mine h√¶nder, men det kan I jo ikke se derude, jeg der lytter p√•. Men hvis du tager en appelsin og s√• kigger p√• stilkene, s√• kan du godt f√• den til at vipper den lidt. S√• det er det samme jorden g√∏r hen over en periode p√• 41.000 √•r cirka. S√• varierer den her h√¶ldning af appelsinen eller jordkloden. Og det g√∏r ogs√• noget med det her med solind str√•ling. Og den sidste er det, man kalder for pr√¶cisionen eller snortop-effekten. Og det er ligesom med, hvor pr√¶cis den snurrer rundt, hvis I forestiller en snortop. S√• det √¶ndrer sig hen over cirka 21.000 √•r, 22.000 √•r, hvordan jorden... Og s√• hvis man tager alle de her tre forskellige variationer i jordens bev√¶gelse om solen og l√¶gger dem sammen, s√• giver de udsving i, hvor meget solind str√•ling jorden modtager. Og det driver s√• de her istider og mellemistider. S√• vil der nemlig v√¶re perioder, hvor der kommer mindre sol ind. Eget lidt mindre, men det kan s√• give sig istider. Og s√• er der perioder, hvor du vil f√• mere solind str√•ling, og det giver mellemistider. lang tid er det, det har v√¶ret den dominerende, man kan sige, naturlige klimacyklus? Det er de sidste par millioner √•r, s√• det er... Og hvor mange istider har vi s√• spor af her i Danmark? Nu har jeg lige siddet og l√¶st op p√• det i g√•r, og jeg fandt et sted, hvor der stod, at der var spor efter 103 istider og mellemistider i det, vi kalder for kvartsartiden, som er de sidste 2,5 millioner √•r. Og det er ogs√• kvartsarperioden, vi har de her istider og mellemistider, ja. Ja. Men det lyder jo ret mange, vi har spor af. Det er i hvert fald ikke s√• mange, jeg har set spor fra ude i landskabetet. Nej, undskyld. Og der kan t√¶lles op til 103 istider mellemistider i kvartshjertiden, globalt set. Men i Danmark kan man s√• finde spor efter de seneste 19. Og det er ogs√• ret mange. Men normalt s√• snakker vi jo om de sidste tre, fordi det er jo selvf√∏lgelig, hver istid visker ligesom bordet n√¶sten helt rent, hvis man kan sige det. og modificerer sporne fra de forre istider. S√• derfor er det meget lettere at arbejde med den seneste istid, hvor sporne er tydeligst og ikke er blevet udvaskede endnu og heller ikke blevet modificeret af en ny istid. 

Og det er de seneste tog, som hedder Sarle og Weisel, der har formet st√∏rste delen af det danske landskab, som det ser ud i dag og specielt Weisel. Ja. Og s√• i hver istid er der s√• mindre tilbagetr√¶kninger, hvor det bliver en lille smule varmere. Det er ikke en mellemistid, men det er en interstadial, men det beh√∏ver vi ikke snakke s√• meget om. Men det er en periode, hvor der bliver relativt lidt varmere i istiden, og s√• bliver iskabberne lidt mindre. Og s√•, n√•r det s√• bliver lidt koldere igen, s√• er der et nyt fremst√∏d. Og det er specielt vigtigt i Geopark Sydfyn, hvor det er et af de sidste fremst√∏de under sidste istid, Iste istid, der har formet stor del af landskabet. Okay, s√• i de her n√¶sten 100.000 √•rlange perioder, hvor vi har de her istider, som istiderne normalt varer, inden for de perioder, der er der faktisk ogs√• et sm√• skift i klimaet, hvor vi b√•de har perioder, hvor det er koldere, og s√• ogs√• nogle perioder, hvor det bliver varmere. Og det er de her sm√• klimaforandringer, naturlige klimaforandringer, som ogs√• er med til at skabe dynamikken i gl√¶tjerne og i iskabben, og dermed ogs√• i landskabet. Er det rigtigt forst√•et? Ja, fuldst√¶ndig. Og hvis vi kigger ned til Geopark Sydfyn, eller det sydfynske √∏hav, s√• var det et af de sidste fremst√∏de slutning af sidste istid, og den sidste istid kaldte vi for vejsel, og her kom der simpelthen en is bulldozende inden for √òsters√∏en op, ja, og delte sig ligesom syd om Fyn, og s√• gik der en arm ind i Lilleb√¶lt og en arm op i Storb√¶lt, og de har formet storbakker rundt omkring, og man kan se s√•dan nogle, ja, randmor√¶ner p√• tv√¶rs af Storb√¶lt, ja. Og det var en lidt mere s√•dan, man kan sige, der var istiden p√• retr√¶de eller retur, s√• det var en lidt tyndere, men m√•ske ogs√• en endnu mere aktiv is, fordi den lettere kunne flydes, fordi den ikke var s√• stor og tyk. Og hvor er det, man ligesom skal forestille sig, at de her gletsjer eller den her is, hvor kommer den fra? Ja, det starter med at bygge sig op i de h√∏je bjerge i Skandinavien, s√• op midt mellem Sverige og Norge, og langt op mod nord. Der starter det med en lille gletsjer, og s√• efterh√•nden s√• kommer der mere og mere sne, og s√• til sidst f√•r du opbygget en stor, stor, stor iskabbe, som man sagt ville kalde indlandsis, eller et iskjold. 

Nu forst√•r vi, hvorfor vi f√•r skabt de her istider og mellemistider. Det er p√• grund af indstr√•lingen og indstr√•lingen for solen, som helt naturligt √¶ndrer sig p√• grund af det, der hedder melankovidt cykler. Og n√•r vi s√• har de her istider, s√• bygger der sig de her store iskabber op, og tungerne fra dem, kan man sige. Ud fra dem, s√• kommer der alts√• de her istr√∏m eller gletsjer, som der n√•r hele vejen ned til det danske omr√•de. Men nu kan jeg godt t√¶nke mig, at vi pr√∏ver at zoome lidt mere ind p√• de her gletsjer, og forst√•r, hvad er det for en st√∏rrelse, hvad er det for en dynamisk st√∏rrelse, som s√•dan en gletsjer har? Hvad er det for en kraft, der kan v√¶re med til at forme vores landskab? S√• hvis vi lige starter helt fra snefnutniveauet, hvordan bliver sne egentlig til is og s√• videre til en gletsjer? Jeg plejer at sige, at den definition af gletsjer opst√•r p√• h√∏j brede grader, alts√• langt mod nord eller langt mod syd p√• jordkloden, eller ogs√• i h√∏je beliggende egne i bjergomr√•der. Og der skal der falde sne, som s√• simpelthen ikke smelter om sommeren i to √•r i tr√¶k. S√• du skal have s√•dan en snemasse, der bliver liggende hen over to sommer. 

Og s√• vil sneen, den l√¶gger sig i lag p√• lag p√• lag efterh√•nden, og s√• efterh√•nden s√• vil de nederste lag blive presset sammen til is, eller kompakteret til is, og mere og mere den luft, der bare sammen med sneen, bliver klemt ud eller klemt sammen. Og s√• er der en vigtig ting for, at man kan sige, at en snim eller en ismasse er en gletscher, og det er nemlig, at ismassen, eller massen skal v√¶re stor nok, eller v√¶gten af den her klump, skal v√¶re stor nok til at for√•rsage sin egen bev√¶gelse ved hj√¶lp af tyngdekr√¶ften, s√• den skal flyde. S√• man kan godt have, hvad hedder det, det er √•rlige isplitter, som ikke er gletscher, hvis de ikke bev√¶ger sig. Der skal v√¶re en form for bev√¶gelse i det. S√• jeg forestiller mig, at den her bev√¶gelse b√•de kan ske, fordi iskappen simpelthen bygger sig s√• meget op, at der ligesom kommer et pres indenfra midten af iskappen, der ligesom presser ned, og p√• den m√•de skaber de her isstr√∏mme. Jeg forestiller mig, at det er ligesom, hvis man presser ned p√• en lavkage, og noget flyder ud fra siderne. Jeg ved ikke, om det er et godt billede, men det er i hvert fald lige det billede, der er kommet til mig. Og ellers s√• t√¶nker jeg ogs√•, at tyngdekr√¶ften kan hj√¶lpe her. Men det er simpelthen tyngdekr√¶ften, der g√∏r det. Det er tyngdekr√¶ften, der er h√•nden, der presser ned p√• lavkagen, kan man sige. 

Selvf√∏lgelig skal der v√¶re mere tilf√∏relse af ny sne, som selvf√∏lgelig ogs√• presser, men den flyder p√• grund af, at masse vil nedad i landskabet, hvis man kan sige det. 

Og s√• plejer jeg ogs√• at sammenligne Glitcher med vores √∏konomi, hvis vi skal. √Öh, det lyder virkelig kedeligt, Lis. Men det er ikke s√• kedeligt igen. Vi skal t√¶nke p√•, at det handler om sne og is og s√•dan noget. Okay, okay, selvf√∏lgelig. Men hvis man skal finde ud af, om Glitcher har det godt eller skidt, s√• skal man se p√• deres √∏konomi eller massebalance, som vi ogs√• kalder det. Hvis vi t√¶nker p√• vores √∏konomi, s√• har den det godt, eller min private √∏konomi har det godt, hvis jeg har en indt√¶gt, der er st√∏rre end min udgift. S√• kan jeg spare op. Det er det samme med en Glitcher. At hvis den f√•r tilf√∏rt mere masse i form af ny sne hver vinter, og det s√• ikke n√•r at smelte om sommeren. Smelte kan vi t√¶nke p√• som en udgift, s√• vil den bev√¶ge sig frem og have det godt og blive st√∏rre. Men man kan ogs√• t√¶nke p√•, at hvis indt√¶gten er lige med udgiften, alts√• tilf√∏relsen af ny sne og masse er den samme som afsmeltning om sommeren, s√• vil den, hvad hedder det, ved fronten af Glitcheren befinde sig cirka det samme sted hvert √•r. Og s√• har den det ogs√• fint nok. Men hvis udgiften, s√• afsmeltningen begynder at blive st√∏rre end indt√¶gten eller tilf√∏rselen af masse, s√• begynder Glitcheren at have det d√•rligt. Og s√• vil de ved frontpositionen tr√¶kke sig tilbage √•r for √•r for √•r. 

Og det er det, vi ser lige nu mange steder i verden. Ja, der er forskellige m√•der, hvordan Glitcheren kan miste masse p√•. Det kan ogs√• v√¶re ved direkte fordampning. Hvor det simpelthen bare om vinteren kan man godt f√• noget, der hedder sublimation, hedder det. Hvor det er s√•, at den bliver fryset√∏rret, kan man t√¶nke det. Ej, okay. Og ellers s√• har jeg jo tidligere snakket om Norden Schollbrin, som jeg har et n√¶rt forhold til p√• Svalbard. Den ender ud i en fjord. S√• det vil sige, at der faktisk kan br√¶kke stykker af den, og det kalder man at k√¶lve. S√• det er ogs√• en anden m√•de, hvordan Glitcheren kan miste masse. S√• man ved, at det br√¶kker stykker af, der bliver til isbjerg. Tilf√∏rsel af masse, det er jo snefald, som jeg har n√¶vnt f√∏r. Men det kan ogs√• v√¶re, hvis det er en dalglitcher, der l√∏ber med stejl i fjeldsiden omkring. S√• kan der komme sneskrevet ned, hvor der ogs√• er sten og andre materialer inkorporeret. Og det er ogs√• ved at give tilf√∏rsel af masse eller positiv √∏konomi til Glitcheren. Og nu bliver vi simpelthen n√∏dt til lige at holde en pause, fordi vi skal et ret sp√¶ndende sted hen. Vi skal faktisk ned i en isk√¶lder. Og den er jo l√•st, s√•dan en isk√¶lder der p√• Aarhus Universitet. S√• nu skal vi lige g√• lidt, og s√• er der nogen, der skal lukke os ned i isbiblioteket. 

Okay, nu er vi simpelthen p√• vej ned i k√¶lderen p√• Aarhus Universitet p√• GeoScience, og det er alts√• hernede, at Lises Glacier Bibliotek skulle v√¶re, og vi g√•r ind og s√•dan en lang gang med hvide d√∏re, og nu er jeg alts√• lidt sp√¶ndt for, at Lise, hvor det er, at vi skal hen. Vi skal simpelthen bare ind i et rum med en masse fryser i, og der ligger noget rigtig sp√¶ndende inde. Jeg er lidt sp√¶ndt. Jeg fandt lige ind med en n√∏gle, der kunne l√•se op, fordi det hele var l√•st og noget. Jeg kunne ikke f√• lov at komme ind. Okay, s√• nu tr√¶der vi simpelthen ind. Alts√•, da vi snakkede om, at vi skulle ned i dit isbibliotek, Lise, der forestillede jeg mig, at der var lidt noget andet. Yeah. 

Ja. 

Man beh√∏d jeg ikke s√• meget for at opbevare s√•dan en isklump. Det er jo ikke en klump, der skal bruges for forskning. Den er taget med til Danmark, fordi den skal bruges til formidling, og godt mod smelte. der er ikke noget s√•dan med kemisk analys, og derfor bliver den bare opbevaret i en almindelig fryser. Men hvis man tager over til iskernel√¶ret i K√∏benhavn p√• Niels Bohr Instituttet, s√• er det noget helt andet. Der er security, det tror jeg egentlig ogs√•, der er her p√•, men vi har f√•et lov at komme ind nu. Men der er security, hvor de er forsikret, og der er systemer p√• en helt anden m√•de, med iskernerne for Gr√∏nland. Men det her er mit lille isbibliotek, og det er jeg meget glad for. Nu h√•bner vi lige. 

Okay, s√• der ligger simpelthen en k√¶mpe klumpis, som en k√¶mpe istandling der. Og der er ogs√• lige en anden en her faktisk. Ja. √òh, s√• den store er fra Gr√∏nland. Ikke v√¶r, vi skal fjerne det her. Vi kan lige l√¶gge dem op p√• s√¶tterne. S√•dan der, s√• kan vi lige... Okay, s√• nu s√• er lige den anden store is klump op her. Okay. Ja, s√• nu har vi to klumper her. Den ene er p√• st√∏rrelse med trollehoved. Ja, eller en god stor sten, og den anden er lidt mindre og lidt fladere. √òh, og den st√∏rste er den her fra Gr√∏nland. Fra Nasaswak, hvor min k√¶reste, eller p√• det tidspunkt var vi faktisk ikke k√¶reste endnu, Hans J√∏rgen, han tog den simpelthen med hjem fra Gr√∏nland for snart 4 √•r siden. Fordi jeg spurgte ham om, at han kunne have lyst til at pr√∏ve at tage en Glitcherklump med hjem. Der gik jeg i gang med at samle glitcherklumper fra forskellige steder, s√• jeg kan vise dem frem, n√•r jeg er ude at holde foredrag om istid og s√•dan Det giver jeg ret godt lige at vise et stykke rigtig glitcher i, s√• kan folk ligesom fornemme lidt bedre, hvad en glitcher er faktisk. Men jeg pakker mig lige ud. Det er en ret fantastisk historie. S√• det er simpelthen din nu k√¶reste. Og du er jo gravid lige, s√• det er ogs√• faren til dit barn, som der har haft den der glitcherklump med f√∏r I blev k√¶rester hele vejen fra Gr√∏nland. Det var det, der startede det. Ej, hvor er det fint. Og de er pakket ind i plastposer, og det er stadig, jeg ved ikke om det er nogle af dem med de oprindelige plastikposer, vi pakkede dem ind i. Den anden glitcherklump herovre til venstre, den har jeg haft hjemme fra Svalbard samme √•r, tror jeg. 

Og det er simpelthen for at vise, at is er forskellig, halv efter hvor det kommer fra. Alts√• jeg kan m√¶rke, jeg bliver alts√• lidt, n√•r stadig skal jeg nu, at st√• og r√∏re p√• et lille klump is fra Svalbard. Alts√• det er ret fantastisk. Okay, og s√• det her, det er simpelthen fra... Okay, jeg sagde, "jeg, det er du vildt dumt, at jeg sagde, "av" der", men det er fordi, at du forestiller jer, at I r√∏rer ved en k√¶mpestor is-t√¶rning. Det er jo i virkeligheden det, det er. S√• kan fingrene alts√• godt sidde lidt fast. En kold lygtep√¶l. En meget kold lygtep√¶l, ja. Man skal lige t√¶nke sig lidt bedre om, end jeg gjorde. Jamen, alts√•, den er, men jeg t√¶nker jo hele tiden, at jeg s√• kontaminerer den, men det g√∏r man jo selvf√∏lgelig ikke. Den store klump her, den ligger hernede p√• Geoscience, og s√• har jeg jo en aftale om, at de m√• bruge den, s√• meget de vil til formidlingen, n√•r skoleklasser kommer p√• bes√∏g. Og de bruger den faktisk hvert √•r til s√•dan noget, der hedder Day in Science, tror jeg, hvor gymnasieelever kommer ind og ser, hvad geologi er for noget. Og s√• bruger de den til at lave s√•dan nogle, s√• skal de, eleverne lave s√•dan nogle 3D-modeller med deres telefoner. Bare tage en masse billeder, og s√• ligger den lidt fremme, og s√• smelter den lidt hvert √•r. Men det er jo, alts√• det er lidt fantastisk, det der med at faktisk st√• med et stykke fra indland til isten, ikke? Det kan jeg godt forst√•, hvis der er nogen, der ligesom bliver ramt af det. Men du sagde noget om det der? Jeg har en lille lille iskerne faktisk, taget fra et isbjerg i Disco-bukken i Gr√∏nland ogs√•. S√• den er bordet fra et stort isbjerg. Det var s√•dan et forskningsprojekt om mikrobiologi fra en tidligere kollega, som sagde, at jeg godt kunne f√• den. Og s√• ligesom havde det lidt forskelligt at vise frem. Fantastisk, fordi n√•r jeg nu st√•r og kigger p√• de her klumper, nu kigger vi p√• den fra Svalbard og den fra Gr√∏nland. Og hvis jeg lige starter med at beskrive den fra Svalbard, s√• kan jeg jo se, at isen her ser jo ret anderledes ud, end den fra Gr√∏nland. Fordi n√•r jeg kigger p√• den, s√• kan jeg simpelthen se sm√• luftbobler, som der m√•ske er s√•dan to millimeter store. 

Og jeg kan ogs√• se nogle ravner i isen. Det er m√•ske ikke s√• relevant, men jeg kan stadigv√¶k... Og isen er ogs√• ret gennemsigtig. Da lyset kan ligesom g√• igennem, n√•r jeg ligger min h√•nd nedenunder isen, s√• kan jeg se mine fingre igennem det her is. Alts√• lyset skinner ligesom igennem det p√• en anden m√•de. Og n√•r jeg kigger p√• den anden is herovre, s√• er den helt hvid. Og jeg kan ikke se nogen luftbobler overhovedet. Og den er ligesom mere kompakteret, og hvor jeg over i den anden is kunne se nogle forskelligheder, der er den her meget, meget ensvormelig og homogen. S√• nu, det er s√•dan, jeg vil beskrive de her klumper. Jamen, det er lige et rigtigt skrevet. Nu sagde du, at du ikke kunne se nogen luftbobler i den her fra Gr√∏nland. Men det, du kan se, der g√∏r, at den er hvid, det er faktisk luftbobler. De er bare presset s√• meget sammen, at de er blevet helt sm√• og bryder lyset. Og det er simpelthen derfor, at den fremst√•r hvid. Og det kan fort√¶lle os, at klumpen fra Gr√∏nland nok er meget √¶ldre is end den klump fra Svalbard, hvor vi faktisk stadig kan se i luftboblerne. Men hvordan det? Fordi jo l√¶ngere... Alts√•, vi snakkede f√∏r om sneen, der falder, og s√• er der jo luft. N√•r derfor sneen l√¶gger sig omkring snekrystallerne. Og s√• efterh√•nden, s√• bliver jo sneen jo presset mere og mere sammen og bliver til is. Og jo l√¶ngere tid, der g√•r, jo mere bliver de her luftbobler presset sammen og bliver mindre... Jeg ved ikke, om det giver mening. Det giver totalt god mening. Okay, s√• det man skal forestille sig, det er simpelthen, at den her is bliver presset sammen, og de her luftbobler bliver s√• ogs√• presset mindre og t√¶ttere og t√¶ttere p√• hinanden. Og det sidste ligger de alts√• s√• t√¶t, at n√•r jeg st√•r og kigger p√• den, s√• kan jeg ikke se de individuelle luftbobler, men jeg kan s√• til geng√¶ld heller ikke se igennem isen. Isen er ikke l√¶ngere gennemsigtig, og det er simpelthen p√• grund af alle de luftbobler. Og det fort√¶ller os, at den her is, det er meget lang tid siden, at den har v√¶ret meget luftig sne, at de simpelthen bare er blevet presset sammen i, jeg ved ikke, alts√• √•r tusinder. I Gr√∏nland, s√• er de √¶ldste iskernere, man har boet op ind fra midten af Indlandsisen, der kan man g√• 100.000 √•r tilbage i tid bare s√•dan lag for lag i de her iskernere. S√• sandsynligheden er nok, at den kan v√¶re 20.000 eller 50.000 √•r gammel, den her is. Det ved jeg ikke noget om, men man ville kunne m√•le det p√• luftboblerne i den, og s√• se, hvor det passer ind i systemet. Alts√• det der med de luftbobler, det er en lidt vigtig point, det h√•ber jeg, at vi kommer tilbage til senere, men det vil sige faktisk, okay, s√• lige nu forestiller jeg mig, at den her iskern, den smelter jo en lille bitte smule. Og hvis jeg s√• er helt t√¶t p√•, s√• kunne man forestille sig, at noget af det luft, der ligesom smelter ud p√• de her luftbobler, det er alts√• 20.000 √•r gammel atmosferisk luft. Ja, eller op til 100.000. Eller op til 100.000 √•r gammel luft, der ligesom... S√• det er frigivet, og nu kommer ind i mit system, det synes jeg bare er lidt vigt. Det synes jeg ogs√• er ret fascinerende, men og det er jo s√• det, der g√∏r, at det er s√• sp√¶ndende med de iskerneboringer, som de laver fra det en lille sporeinstituttet, jeg kan ikke huske, hvad det hedder, Center for Is og Klima, eller s√•dan noget, der har st√•et for i rigtig mange √•r, og er ledende eksperter i verden p√•, faktisk. Og der m√•ler man ogs√• p√•, s√• smelter man en del af iskerne, n√•r man kommer hjem, og s√• m√•ler man p√• CO2-indholdet i luftboblerne, og det kan man s√• bruge til at fort√¶lle om, hvordan klimaet var, dengang sneen lige omkring den luftbobble faldt. Alts√• det er jo fascinerende, fordi at n√•r vi netop snakker om CO2 i atmosf√¶ren, s√• kan vi jo m√•le det i dag. Der kan vi jo m√•le, hvor meget CO2 er i atmosf√¶ren. Men n√•r vi s√• laver de her, alts√• n√•r vi har de her klimamodeller, og ogs√• viser, hvor meget CO2, der nu anum√¶lt er i atmosf√¶ren i forhold til det, man kan sige, naturlige indhold, der har v√¶ret 800.000 √•r tilbage i tiden, er jo ofte det, som den her klimakurve g√•r tilbage. S√• grunden til, at vi kan have de her m√•lninger af CO2'en, det er simpelthen fordi, at der er sm√• lommer af den her gamle atmosf√¶re, der bliver gemt i isen. og s√• borer man de her kerner, og jo dybere man ligesom kommer ned, jo √¶ldre er luften. Og s√• vil jeg ogs√• smelte det, ligesom vi ogs√• g√∏r nu i den her, s√• bliver der frigivet de her sm√• bobler i den, eller hvad kan man sige, atmosf√¶ren i den selvf√∏lgelig bliver frigivet. S√• m√•ler man p√• den, og s√• f√•r man alts√• CO2-indholdet tilbage, alts√• p√• Gr√∏nland 100.000 √•r tilbage i tiden. Det synes jeg er mega fascinert. Hvis man s√• tager til Antarktis, s√• kan du komme n√¶sten en million √•r tilbage i tid, faktisk bare lag for lag for lag for lag i iskjernerne. Det synes jeg er helt fantastisk. Det er virkelig fascinerende. Og det er der, at de der 800.000 kommer fra, fordi det er der, man har i de gode dossier. Man kan m√•le p√• en masse andre ting end CO2, man kan ogs√• m√•le p√• st√∏vindholdet, og det kan fort√¶lle lidt om, hvad der har v√¶ret vulkansk aktivitet, for eksempel. Man m√•ler p√• sindssygt mange forskellige parametre, for at f√• den bedst mulige kontrol p√•, hvordan klimaet var dengang det lag af sne faldt. Det kan v√¶re, du skal tage derovre en anden gang lige n√∏dt og bes√∏ge iskerneforskningscenteret. Det er meget fascinerende. Vi har s√•dan et helt system, hvor s√• smelter man en kvart del af kernen af gangen, alts√• det hedder Continuous Flow Analysis, hvor man s√• m√•ler p√• vildt mange ting, og s√• kan man bare sige alt muligt om fortidens klima. S√• det er ogs√• v√¶ret, alts√• is er et klimaarkiv, det plejer jeg at kalde det, men det er vores landskab i Danmark ogs√•. Det kan vi snakke mere om senere. Tak fordi du har vist mig det her. Jeg f√∏ler... 

Skal du lige pr√∏ve at r√∏re et stykke af svaltber og et stykke af Gr√∏nland? Skal jeg lige pr√∏ve at r√∏re et stykke af svaltber og et stykke? Skal jeg lige holde den her? Ej, tak. 

Det lyder m√•ske helt vildt √•ndssvagt, men jeg synes, det er s√• fascinerende at st√• og t√¶nke p√•, at det sne, som der ligesom smelter, det der nu smelter ud p√• mine h√¶nder, at det kan v√¶re op til 100.000 √•r gammel herovre, og s√• er vi et par 20.000 √•r tilbage her. 

isen fra svaltber er der ikke engang 20.000, den er m√•ske 1.000 √•r, fordi der er meget hurtigere og s√•dan gennemfl√•. Ah, okay, men stadigv√¶k. S√• der er faktisk ret stor forskel p√• den her is, der er 1.000 √•r gammel, og s√• den her, der er 100.000 √•r. Og det er alts√• fascinerende. 

Lidst nu er vi tilbage p√• dit kontor, og nu har vi jo v√¶ret helt inde, og zoomet helt ind p√• isen, faktisk zoomet s√• t√¶t ind, at vi har kigget p√• de sm√• luftbobler, der er i isen. Og nu kunne jeg egentlig godt t√¶nke mig, at vi zoomer lidt ud igen. og zoomer s√• langt ud, at vi kigger p√• det landskab, der er omkring de her glitscher, og det landskab, de er med til at skabe. S√• kan du ikke lige tage os med tilb√¶se Svalbard? Jo, alts√• for det f√∏rste s√• er der jo gulv og √∏de p√• Svalbard, som vi ogs√• har snakket om, og ikke noget vegetation. Og s√• har du de her k√¶mpe store ismasser, som ligger i landskabet og flyder ned fra h√∏je omr√•der, ned mod havniveau. Og s√• har du foran dem, har du nogle bakker, og foran bakkerne har du s√• en masse smeltevand, der kommer ud. Og de her bakker, som er lige foran isfronterne, dem kalder vi for ranmor√¶ner. Og det er simpelthen materiale, som gletsjerne har skubbet op foran sig, n√•r de bev√¶ger sig fremadvand, n√•r de bev√¶g er s√• fremadvand, det er lidt lig foran som fremforadvand±, Og det kvebark, bl√¶k og bl√¶fand, and bl√¶dder. Og det kroner som bl√¶k, s√• er jo en s√• bl√¶ssigo af br√¶kker, og s√• har vi ogs√• ebjerg bakker. Og det er simpelthen en af de her jo ret store ranmor√¶ner, som man kan forestille sig, at det har v√¶ret en ret massiv m√¶ngde end det is, der ligesom har skubbet det her op og har formet bakkerne. 

Ja, s√• kan man jo, hvis man kommer forbi ebjerg bakker, s√• skal man jo tage turen op og stille sig op p√• det h√∏jeste punkt. Og s√• kunne man pr√∏ve at st√• og kigge mod syd√∏st eller ud mod havet, og s√• forestille sig, at der ligger en k√¶mpestor is-tunge, som kommer helt over fra √òsters√∏en og har skubbet de her bakker op. Den er jo ikke 1000 meter tyk, men i hvert fald 100 op mod 1000 meter tyk, hvis man g√•r l√¶ngere ind. Og jeg tror godt, at man kan f√• den fornemmelse, hvis man st√•r der. Og s√• vil man s√• bag sig, s√• vil man have smeltevandssletten, hvor smeltevandet flyder ud. Men vi skal jo s√• t√¶nke, at vi skal forestille os, at vi er for 17.000 √•r siden, det var cirka der, isen stod her og lavede i bjergbakker. 

Og hvilke andre landskabsformer skaber den her is? Jamen alts√•, smeltevand er jo helt overordnet set, og det har vi mange steder i Danmark, smeltevandssletter, som er dannet foran isfronterne. For eksempel hele det flade Vestjylland, det er et klassisk eksempel, men vi har det ogs√• i Geoparkens omr√•de. Og s√• har vi ogs√• noget, der hedder t√∏ndeldale, som er smeltevandsfloder, der har l√∏bet under isen. Og fordi de l√∏ber under isen, s√• er der h√∏jt tryk p√• det her vand, der skal ud. Og s√• graver de sig ned under bakkeniveau, kan man kalde det, og ting skrider ned fra. fra siderne, og vandet er, det er smeltevand, der ligesom siver ned igennem isen langt indenfra, og s√• str√∏mmer det ud mod fronten, og s√• graver det sig ned p√• den her m√•de. Og det har I ogs√• i det sydfynske √∏hav. Og sidst s√• kan man ogs√• have noget, der hedder √Öse, som ogs√• er dannet i smeltevandsfloder, men det er i omr√•der, hvor der ikke er lige s√• h√∏jt tryk, vandtryk. Og det er det ikke. S√• det er smeltevandssedimenter, som vi kalder dem, alts√• sand. Og grus, der er blevet lagt oven p√• over bakkeniveau, men inde i hullrum i isen. Og de er s√•dan slangeformede bakker, ses de som i dag. Og de er ogs√• aflejret ligesom af vandet, er det ikke rigtig forst√•et? Som der ligesom tr√¶kker sig tilbage, og s√• bliver det her hullrum ligesom fyldt op med sediment. Ja. Og de tundedale, som du snakkede om, Lise, dem har vi jo ogs√• eksempler p√•. Og det har vi her ved det her system med Olle R√∏d Hvidkilde-systemet, som der munder ud i syltemadet √Ördagen. Og derfra selvf√∏lgelig l√∏ber ud i √òh√¶vet. 

S√• vi bliver ved med at vende tilbage til Svalbard. Og pr√∏v lige at sige en gang til, hvorfor er det, vi bliver ved med at g√∏re det, Lise? Jamen, den vigtigste grund er jo, at vi ikke har nogen gl√¶tscher i Danmark i dag. Og s√• for at forst√• det landskab, vi har, s√• er det meget givende og l√¶rerigt at kigge p√• moderne gl√¶tscher. Og selvf√∏lgelig er skalaen helt anderledes. Gl√¶tscherne og br√¶erne p√• Svalbard er meget mindre end de store iskapper, vi havde under sidste istid. Men landskabsformerne, de danner, er de samme skalaen og bare anderledes. S√• man har, som vi har n√¶vnt, randmor√¶ner og endemor√¶ner, kan man ogs√• kalde dem smeltevandsystemer, Der er ikke noen eksempler p√• Tunneldale, men vi har ogs√• eksempler p√• √Öse eller Esker, som man ogs√• kalder dem, internationalt. S√• for ligesom at forst√• det danske landskab, er det rigtig godt at kigge p√• en moderne analog, som man kan kalde det. Og noget af det, som jeg ogs√• synes er ret interessant, er jo alts√• grunden til, at vi har bevaret nogle af de her Randmoraner, blandt andet ved Iberbaka, s√¶rligt ogs√• ved Langeland, er jo fordi, at det er nogle Randmoraner, der er aflejret, som isen tr√¶kker sig tilbage. Og det ser vi jo flere steder i st√∏rre og mindre grad, rundt omkring i hele Geoparken. Og de her Randmoraner er ogs√• interessant p√• grund af de klimaforandringer, vi st√•r overforandringer for nu, fordi at man kan br sur den forv√¶re, at man kan brudt and sektorand, at hvor langt har den her is n√•et ud til. Og hvordan smilter den tilbage. Og den her tilbagetr√¶kning af isen er jo noget, vi ser mange steder. Og ogs√• p√• Svalbard. Er det noget, du egentlig har oplevet selv? Jamen, jeg har arbejdet med det ogs√• i specialet af PUD'en. Og man kan kortl√¶gge s√•dan rimelig pr√¶cist, hvordan gletsjerne har trykket sig tilbage p√• Svalbard i l√∏bet af de sidste 150 √•r. Ved hj√¶lp af gamle kort og flyfotos og s√•dan noget, s√• kan man tegne en linje fra, hvor isen stod til et givet tidspunkt. Og s√• kan man p√• den m√•de f√• en id√© om, hvor hurtigt den her afsm√¶ltning foreg√•r. Og man kan se det overalt p√• gletsjerne p√• Svalbard. De bliver tyndere, og isfronten tr√¶kker sig tilbage. Og de har nok rigtig d√•rlig gletsjer√∏konomi. Eller det har de alle sammen. Tidligere i dag sagde jeg, at 57 procent af Svalbard var d√¶kket af is. Og det er ikke forf√¶rdeligt mange √•r siden, at man sagde, at det var 60 procent. S√• ismassen minskes i h√∏j grad. Og jeg ved jo, at du er vendt tilbage til Nordenskjoldbrenen i en overr√¶kke. Og kunne du se tilbagetr√¶kningen der? Ja, jeg var ved Nordenskjoldbrenen hver sommer i mange √•r, mens jeg boede deroppe og spage efter. Og s√• havde jeg lige en pause p√• 4-5 √•r, hvor jeg ikke var p√• Svalbard. Og s√• kom jeg endelig tilbage i 2022, hvor vi kom p√• sejltur derind og kiggede. Og den har bare smeltet s√• meget tilbage. Og f√∏rhen var det jo en aktivt k√¶ldende br√¶g, der mundede ud i fjorden. Men nu har den faktisk trykket sig s√• meget tilbage, at man kan se klipper nedenunder den. S√• den er n√¶rmest ved at overg√• til en landbaseret gletsjer. Fordi der er fjeld nedenunder den ogs√•. 

Og nu har vi snakket rigtig meget om, man kan sige, at det er den ret n√∏rdede videnskab og viden bag ved gletsjer. Men hvad f√•r det der egentlig til at f√∏les? Jeg blev faktisk rigtig ked af det, da vi var henne ved Norden Schalbren igen for f√∏rste gang, hvor der var g√•et fem √•r. Fordi man virkelig kunne se konsekvenserne af klimaforandringerne og hvor hurtigt det bare g√•r. Og der er mange af de andre mindre gletsjer. Der er ogs√• en mindre gletsjer lige uden for Longyearbyen, som man jo har haft en meget n√¶r forhold til. Fordi den var en kilometer fra kollegiet, hvor vi boede. S√• man var oppe ved den flere gange om ugen. Og igen, den er jo ogs√• bare blevet s√•dan helt vildt tynd og helt vildt lille. Og tr√¶kker sig kun tilbage. Der g√•r ikke forf√¶rdelig lang tid, f√∏r den faktisk ikke, jeg tror, alts√• g√•r m√•ske ti √•r, s√• tror jeg ikke, man kan kalde det for en gletsjer l√¶ngere. Fordi den ikke vil, den vil ikke have stor nok masse til at flyde af sig selv. Det er bare, det er et g√¶t med ti √•r. Alts√• Longyearbyen. Ja, m√•ske ikke ti √•r, men i hvert fald i n√¶r fremtid. Og det sker med mange af de der mindre dalgletsjer p√• Schalbert. Alts√• det er jo ogs√• en af de gletsjer, som jeg selvf√∏lgelig har v√¶ret p√• og under. S√• det overrasker mig faktisk, at det er s√• kort tid. Det kan jeg ogs√• godt m√¶rke. Fordi der er jo ogs√• lige en lille anden gr√∏le, som der igen bliver lidt personligt. Og det er jo, at jeg startede jo og stiftede min familie p√• Schalbert. Min datter, hun er nu ti √•r, s√• det er faktisk ti √•r siden, jeg har v√¶ret der. Men vi har jo en plan om at tage det med tilbage. Og jeg kan godt m√¶rke, at jeg er lidt sp√¶ndt p√•, hvad det er for et svalbart, hun kommer til at se og opleve. Og Lis, du er jo gravid nu. S√• der er ogs√• en forbindelse der. Og s√• samtidig, s√• var din morfar, han var jo ogs√• geolog, og arbejdede ogs√• i Arktis i Gr√∏nland. Hvad t√¶nker du med det her tidsperspektiv, b√•de fra det Gr√∏nland, og de gletscher, og det klima, din morfar m√∏dte, og s√• det som det lille nye liv, som du har inde i dig, og nu m√•ske kommer til at m√∏de, n√•r I tager til bedkes faldbarn? Det er s√•dan, jeg har jo v√¶ret meget l√¶ngere fremme, da min morfar arbejdede i Gr√∏nland, og hvis han levede i dag, s√• ville han jo kunne se, hvor meget det har smeltet. Jeg t√¶k, jeg t√¶k, at de kommer til at smeltet endnu mere, f√∏r mit barn bliver vokere. Men jeg h√•ber, at vi som verdenssamfund kan samle os og sige, at nu er det nok med CO2-udledning at g√∏re noget ved klimaforandringerne. Men selv som klimaforsker eller som istidsgeolog, er det sv√¶rt, og det er sv√¶rt at begr√¶nse flyrejser, n√•r man skal op og forske i Arktis. 

Og jeg tror, at der er mange, der selvf√∏lgelig sidder med den samme f√∏lelse som dig. Men jeg t√¶nker stadigv√¶k, at en vigtig pointe her er jo netop det med, at for ligesom ogs√• at kunne forst√•, hvad det er for en verden, vi kigger ind i nu, er det ret vigtigt ogs√• at forst√•, hvad det er for en verden, vi forleder, og hvordan den har set ud tilbage i tiden. Og det er jo netop det, som geologien, det er jo det, vi kan, og det vi g√∏r, det du g√∏r p√• daglig basis, det her med at kigge tilbage i tiden for at forst√• fremtiden. 

Jeg kan m√•ske lige pr√∏ve med en sidste lidt positiv historie, som er kommet ud af noget af den forskning, jeg har lavet i PUD'en, hvor vi arbejdede ogs√• med Svalbard. Og der vidste vi faktisk, at mange af de st√∏rre br√¶er eller glitscher deroppe var v√¶sentligt mindre eller faktisk n√¶sten helt v√¶k for 10.000-8.000 √•r siden. Og det var, fordi klimaet naturligt var en lille smule varmere der, p√• grund af de her √¶ndringer i jordens bane om solen. Og s√• begyndte glitscherne s√• at vokse frem igen efterf√∏lgende, fordi klimaet s√• blev koldere igen, p√• grund af √¶ndringer i jordens bane om solen. Og det viser sig ogs√•, at glitscherne kan godt overkomme en vis m√¶ngde varme, og kan godt vokse frem igen, hvis klimaet bliver stabilt og kommer tilbage p√• ret kurs. Og det synes jeg er en rar tanke at have nu, n√•r man ser, at de smelter s√• meget. Og de smelter jo s√• i dag, p√• grund af den menneskeskabte opvarmning. Men hvis vi kan samle os som verdenssamfund og blive enige om at lave mindre udledning, s√• er der h√•b, t√¶nker jeg. Fantastisk. Det vil vi gerne have. 

Lis, tusind tak, fordi jeg m√•tte komme forbi dit kontor i dag og b√•de komme lidt tilbage p√• Svalbard, men ogs√• til Svalbard med tilbage til Geoparken. Det er jeg faktisk rigtig glad for. Tusind tak for din tid. Men tak for, at du ville komme og se mit glitscherbibliotek. Det var fantastisk. Ja. Og s√• h√•ber jeg bare, at folk har lyst til at g√• ud i Geoparken og have isdetektiv- eller glitscherdetektiv-brillerne p√• og pr√∏ve at forestille sig, hvordan den her k√¶mpe is l√•g og lavet egebjerbakker og v√¶re nysgerrig p√• landskabet og pr√∏ve at ignorere alle tr√¶erne og s√• t√¶nke over, hvordan det s√• ud, da der var istid.