Landskab i bevægelse ved Voderup Klint på Ærø

Ved Voderup Klint bredder de bløde terrasser sig, formet af skred, der stadig sætter landskabet i bevægelse i dag. Her er idyllisk, roligt, mens solen varmer de sydvendte skråninger og giver plads til en artsrigdom af blomster, bier, frøer, firben og fugle. 

Men det er også et sted med en dramatisk historie, som stadig udspiller sig. En historie, vi må forstå og lære af, fordi den med stor sandsynlighed vil gentage sig. Så det er et smukt og stille sted, hvor man stadig kan mærke konsekvenserne af kysternes dynamik og klimaets kræfter. 

Det er et sted, der kalder på tid. Tid til at gå langs de smalle stier. Tid til at sætte sig ned et øjeblik og mærke solen, vinden og stillhed. Og imens tager vi dig med ned under overfladen. 

For hvorfor skrider klinten netop her? Hvordan kan det hænge sammen med både et forhistorisk hav og istidens store gletsjere? Hvordan fik Ærø sin form? Og hvad kan fremtiden bringe? 

I det her afsnit tager vi dig med til Voderup Klint. Så tag podcasten her med i lommen som din egen lille personlige guide, eller læn dig tilbage og drøm dig afsted. 

Transcript

SPEAKER_01 0:03

Vi er uder op klint breder de bløde skronede terrasser sig, formet af et skred, der stadig ser landskabet bevægelse i dag. Her er et dyrisk roligt, mens solen varmer i sydænde skåner, og giver plad til en art af blomster, biller, fløjer, firbær og fugle. Men det er også et sted med en dramatisk historie, som stadig udspiller sig. En historie vi må forstå og lære af, fordi med stor sandsynlighed vi gentage sig. Så det er et smukt og stelt sted, hvor man stadig kan mærke konsekvenserne af kysterne dynamik og klimerets kræfter. Et sted der kalder på tid, tid til at gå langt de sådan stierer, tid til at sætte sig ned et øjeblik og mærke solen vøden og stilhed. Og mindst tager vi der med underfladen. Og hvorfor skider lidt netop her. Hvordan kan det hænge sammen med både et forhistorisk hav og stiden den store gletsjare. Hvordan fik jeg røg sin form? Og hvad kan fremtiden brænge. I det her afnit tager vi der med til. Så tag podcasten her med i limmen som dit egen lille personlig gute. Eller lavet tilbage og drømter af sted. Du lyder til noget med jørne. Vir din værder. Jeg hedder Line Brigham, og jeg er geolog i Kemoparkens Skær. Og minværde er Ruskus Jes Kære, Kretersker.

SPEAKER_03 2:12

Så. Der erd brise fra nu. Det vil sige, at vi står lige lidt op i vandet, men er på vej ned i dag lige om det. For er vi henne.

SPEAKER_01 2:24

Vi har taget til måde klint på af øig. På sydkøren af måske en af de smukkeste steder, vi har i geoparken.

SPEAKER_03 2:34

Og et af de smukkeste GovSite, vi har. Ja, og en af de vigtigste GovSit og det er vigtigste.

SPEAKER_01 2:40

Og en af de GovSite, som ikke som der stadig også er virkelig interessant for forskningen. Så lige nu er der også et forskningsprojekt i gang, som der undersøger måde opklædt. Og det der det særlig våd. Det er de her skrede terrasser. Så her hvor vi står nu, Ræmus, så kan vi jo sådan kigge ud over et det smukke hav for det første. Og så ser vi de her terrasser, som der nærmest er sådan nogle trapper, der går hele vejen ned til vandet. Og det er de her skrede terrasser, der går både rubt. Det er noget helt særligt. Både geologet set, men også for den biologi og biodiversitet, der er her.

SPEAKER_03 3:16

Hvis man var en kæmpe, så kunne det være sådan en trappe op på det. Så kunne det være sådan træ. Altså vi står på toppen nu. Og lige herkeringsplads og tog lidt, og der er nogle både bænk. Og cykelparkering, det er rigtig rigtig rigtig fint. Og jeg ved ikke, hvor mange, der egentlig tænker på måde råd som et gave, fordi det er jo måske et af de mest populære fotoshuet sit på.

SPEAKER_01 3:43

Og når man bliver gift, så er det også handler op.

SPEAKER_03 3:45

Især når man bliver gift, så skal man omkring.

SPEAKER_01 3:48

Men her jo også spillet skyld, har jeg jo virkelig sundet. Så bare derfor er det interessant at komme til. Men jeg også grund af den historie, der her.

SPEAKER_03 3:56

Den kommer vi jo til nu om lidt. Men først så skal vi lige på plads. Vi står og kigger mod. Vi kigger mod. Altså, kysten er jo sydvestvand. Så hvis vi kigger mod sydvest, altså sådan virkelig ret på køkken, så kigger vi ned på Nord Tyskland. Og hvis jeg så er et blikket sådan drive en lille smule mere modest, så kan jeg se, så er der et hul. Det er indsagingen til Flensborg Fjor. Og så kommer alt derover, sådan meget tydeligt her mod vest. Og så kan vi følge klanten op der. Det er meget smuk mod. Og så kan vi skæme det. Nej, det kan vi faktisk ikke. Vi kan ikke se Sydbældsen Land her. Men jeg tror faktisk, vi kan se noget af rygen, men det er en anden stor. Og hvad gør vi nu?

SPEAKER_01 4:42

Nu synes jeg, at vi skal gå ind på til højre. Langt. A den her.

SPEAKER_03 4:52

Klap.

SPEAKER_01 4:54

Og hvor der jo også står, at nu beværer jeg faktisk ind på et område, hvor der er græs med dyr. Og det er der fordi, at det område er ejet af naturstyrelsen, som der passer på det. Og det vil sige, at det her område er også fredet. Og jeg tror faktisk, det bliver fredet tilbage i 1953, altså forholdsvis en ret tidlig fredning. Og det betyder, at for at bevare det helt særlige veder, så vil vi gerne have, at der er nogle dyr, der går og græser. Sådan ikke spring i skov. Og så derfor så går der sådan køn, så det kan være, at det hældig at møde på vores tur. Men skal vi ikke noget af den her, så synes jeg, at jeg kan op med det lige her.

SPEAKER_03 5:38

Det gør vi. Vi går modest. Og jeg skal her sige på sådan en sårig maj. Nej, det er det ikke. Det er 16. Afri. Det er sårig for årsdag. Så er så det er altså virkelig.

SPEAKER_01 6:16

Og nu stiller vi også de her lidt. Lille tror jeg, det er skridt væk fra stin, og så står vi igen og kigger ud over vandet. Og det er jo. Og det vil jeg egentlig gerne have, at lige står lige nu af et øjeblik. For det, som der altid rammer mig, når jeg står her og kigger ud over vandet. Det er, at jeg prøver at forestille os nogle af de første mennesker, som der kommer til Danmark og til vores område. Hvad det er, de har nemt. Altså vi kan forestille os, at de kommer ned fra Tyskland, som vi jo faktisk kan se Nordtiskland der ude i, og i dag er det meget klart, så det er ikke engang i dit, men vi kan lige sådan skæmpe landområdet derovre. Og så kan man så forestille sig, at de har gået hele vejen her til A røg op igennem det her tundreliggende landskab. Og på det tidspunkt har det måske været, end da også været sprøgmet skov nogen steder. Og det de har mødt, det har måske været en smeltevandsflad eller en flød. Men altså, det har kunt tørskud ellers resten af vejen hele vejen på Tyskland. Og her til A røg. Og hvor de møder af røg, som der jo ikke ligger som en ø på det tidspunkt, fordi der er ikke noget ø her. Så det er bare en langstærk bærke de møder. Og grund til, at vi ved, at nogle af de første mennesker, de har sandsynlig har været omkring A Røg. Det er fordi, når vi lige over på den anden af barken. Så har vi jo nogle af de første spor i Danmark for de første regnstyren. Jeg har fundet tegn på de her spydspidser, som der så ligger over ved omlet over på den anden side.

SPEAKER_03 7:42

Højt specialiseret jagvogen. Det er præcis og stener. Og prøv lige at sige, hvornår? Hvorn er vi her?

SPEAKER_01 7:49

Det er for 14.000 år siden. Det er hvert fald der, at vi har de første spor for de første mennesker.

SPEAKER_03 7:53

Og vi ser jo, at den seneste sidste sluttede for 11.80 år siden.

SPEAKER_01 7:59

Ja.

SPEAKER_03 7:59

7 år. 11.700, jeg har godt mærke, hvor det kan. Og det vil sige, at det er jo inde i siden så set slutter, at de første mennesker kommer her.

SPEAKER_01 8:08

Ja. Så man skal forestille til det her tundrandskab, hvor der også helt sikkert vandre de her randstyr, der er jo netop, og det er det landskab, de første mennesker, de har mødt. Men på det tidspunkt har is nu allerede trækker sig tilbage. Så vi er stadigvæk i under den sidste i tid. Men det er nok, der er bare ikke is her. Det godt være, der er nogen rester af noget døds rundt omkring. Men som sådan er der ikke nogen plæt. De sidste det er jo der omkring for 17.000 år siden. Hvert fald i vores området her.

SPEAKER_03 8:39

Så når vi står her og kigger mod Sydvest, så vil man have stået her og kigget ud over sådan en lavning, måske. Men du siger, at der kunne godt allerede være noget skov. Voks op, måske, måske ikke nu.

SPEAKER_01 8:51

Ja måske måske ikke nu. Det er faktisk lidt usigker på. Men vi ved i hvert fald, fordi vi har kørt se på de her. Når vi laver de korten af, hvordan der ser ud under herfet. Og jeg på herbund, der ser vi jo de her flot af Smandsfløder. Allerfald spår af de her gamle Smillevandsvoder. Og der kan man se, at der er en, der har løbet fra området her, og så nedspæs.

SPEAKER_03 9:23

Og hvad har det ud over ren, så var der også nogle andre store arter.

SPEAKER_01 9:29

Tænker du på mamerne?

SPEAKER_03 9:31

Måske.

SPEAKER_01 9:32

Det er i hvert fald spørg fra mammede, og jeg tror, at nogle af de seneste spørg, vi har fået det er jo for de der 14.000 år siden. Og jeg leg i tvivl om, hvor gamle spund vi finder i området lige her har været. Men det er jo i hvert fald muligt, at der også har været mammund i området stadig på det tidspunkt.

SPEAKER_03 9:48

Og hvis man går ind og finder vores afsnit tilbage fra natarum, så kan man jo høre om, hvad det var for nogle store. Græde som voret her i det her område, og som jo bare atraktiv også for. Men det var primært Randskyrende, som de var specialiseret i at gå efter.

SPEAKER_01 10:08

Skal vi gået? Jeg så er gået sådan en 150 meter længeren. Og så vi genre tråkig et skridt til siden fra skin, som der løber her på toppen af måde. Og jeg kunne se stappet her, fordi jeg gerne lige have der til at kigge ud over trapperne her. Så måske lige kommer ind på, hvad det er, der gør den her klængig. Fordi hvad bemærker du her?

SPEAKER_03 10:54

Der er jo mange ting. Men det jeg bider mærke i det er ud over de her meget fine steniger, som ligesom ram bakkerne ind, så synes jeg, at der er noget, der er specielt ved, at de ligesom skråner ned, altså ude fra ned. Man vil have. Normald, så vil en kvind ligesom skåne ned mod vandet her. Men her er det som om, at den skråner baglends ind i landskabet.

SPEAKER_01 11:20

Ja, og jeg og for at kunne forklare, hvorfor det gør, så skal vi faktisk lige stoppe lidt ved de der stendier. Fordi det er det lidt særligt, at der går et stenet helt derof, og jeg kan se, at det fortsætter der, og så går det ligesom rygt ned, og så fortsætter stenig, så det er ligesom sådan bliver, man kan sige kapet af. Og fortsætter så ned på den næste træ. Og vi kan også forbi et her, så der egentlig gør samme, der er lige ned for noget her. Og det, som de stener fortæller os, det er, at på et eller andet tidspunkt, der har de ligget i en lige. I det niveau eller det til rang, som vi er nu, så du skal forestille de her stænger, der bare sådan har fortsat måske en eller andet stykke vej. Og så på et eller andetspunkt, og højssandsynlig under det skrid, der sket i 1834. Der skider lag. Og det gør simpelthen, at den her lige jo bliver brudt op i de her etapper. Det er det mening?

SPEAKER_03 12:25

Ja, det giver mening, men det overrasker mig, fordi det vil sige, at det vi står i her, det er sådan set. Nu er jeg nødt til at gøre, det er lidt farligt at gå her, fordi. Og 1834, det er jo ikke så længe siden. For så giver det pludselig meget bedre mening, at det stængt allerede var etableret, og så bliver de så ligesom revet over, eller for skudt på grund af et skred. Ja. Men hvor nervøs skal vi være?

SPEAKER_01 12:51

Jamen, du skal faktisk være en lille smule nervøs. Okay. Altså ikke helt vildt meget lige i dag på sådan en solskinsdag, som vi har nu. Fordi at vi ved jo, at skridet er stadigvæk aktivt. Og det er jo noget som den nye forskning også ligesom begynder at hedder det. Og belyse endnu mere, hvilke dele af skridet er aktivt, og jeg kan så beråle det med, at de her hvor vi står. Det er der ro på. Så vi skal længe. Vi skal længe imod, for lyst. For vi er i den del af skredden, som der stadig har været aktivt. Og ikke på samme skærer, som vi er nu. Men det kan vi måske lige vende tilbage til, fordi nu har jeg sagt skrev et par gange, så skal vi ikke lige prøve at forstå, hvad det egentlig er, der skabt de her træder.

SPEAKER_03 13:42

Men okay, vi er uden for fare her, fordi det er længere at syde på, at der er skredd risiko. Og jeg har ellæst lige begyndt med at følge mig sådan en måde i vulkanolog som.

SPEAKER_01 13:54

Det må du gerne.

SPEAKER_03 13:55

Det er jo ikke.

SPEAKER_01 13:57

Du kan i hvert fald se, at det har været ret dramatisk, det her sket. Og jeg synes, jeg har hørt. Du ved sådan en anekdote om en øjnenvidenberetning om min historie om nogle lokal, så man simpelthen kan huske, at de har set. Og der har jo gået kørt og græset her, og så lige pludselig, at de bare sådan forsvandt. Og man kan jo godt, fordi hvis vi står og kigger mod, så er der jo bare en helt fine flade marker, og det er jo det, der også har været her før. Så det er jo bare fortsætted her. Ind til skrevet det rammer. Og højsandsynligt der i 24, der er også været skrevet før, men der var sket i hvert fald også i skrevet. Men det der sker, grund til, vi har skrevet det her. Det er, at der har været et lærl. Og når det her læret, det ligesom bliver mettet af vand, så fungerer det simpelthen sådan sådan en glæde bange. Og man kan måske godt sådan lidt forhold til det, hvis man tænker på, hvordan det er, hvis man kommer gå, og man glider i noget liget noget midder, så glæder man ligesom nemmere, end hvis det er volde, hvis man glider noget voltset. Så det skaber sådan det her sådan glæningsfløde, der her glædningsplan. Og det gør, at jurægen ovenpå også skrevet ned. Og det skreet, som vi har her, du nævnt før, at man kan se det skårner lidt. Og det er det fordi, det er sådan et rotationsskret. Så jeg har faktisk billede af det her. Så det man ligesom skal forestille så, det er, at skreden skørder ikke bare sådan lige ned eller lige ud, det roterer i skridt. Og det som den nye forskning, som Christian Svendig fra Gives også har lavet. Det viser også, at skreden faktisk er forestet ud i vandet. Du kan måske sådan lidt se det der. Hvis du forestiller dig, at skredet roterer en lille bitte smule, og der er ligesom et tovn af skredet, så kommer til synde ude i under vandet.

SPEAKER_03 15:52

Så lige har en branche her af lidt lamineret stykke, hvor man kan se, at det er det jo ikke nogle blødrette snidt ned igennem klængen, men det vil sige, der, hvor let er, det hernede ovenpå. Så det er altså cirka i havniveau. Lt under.

SPEAKER_01 16:07

Og det er en af de ting, jeg skal finde ud af præcis, hvor deret ligger. Men det er rigtigt, altså, der leder ligger ligesom som det end af de nedste lag, og oven på det, der kommer der så de her sandlag og moranelærs slag, som er af de lag, som er skrider ud. Oven på det her lær.

SPEAKER_03 16:29

Okay, så hvis vi. En ret høj klint her oprindeligt, som erværderet, og som er skabt. Det kommer vi nok tilbage til sen, hvordan det er gået til. Men havet har ligesom et ind sådan ret stærk klænd, så der er rigtig meget vægt tryk på af jorden og grus og sten ned mod så et lærer, som når det bliver volt, bliver rigtig glat. Og så skrider simpelthen materialet, altså jorden ovenpå på det der glatte lag ud i vandet, men i sådan nogle terrser.

SPEAKER_01 17:10

Og jeg sådan et roterne skrev sådan, som der også gør, at det var netop det, så også bliver mærk, at skrider lidt ind. Og skal vi ikke skal ikke se det betyder.

SPEAKER_03 17:25

Det skal vi. Nu går vi ned af bækken. Hævig vi er det dejligt tørt i dag. Så der er ikke sådan glæde. Og det er en rigtig find sty, så man sagten skal gå af. Man skal jo have en vus på eller noget. Ford. Jeg skal have det lang foran, og man skal følge med.

SPEAKER_01 18:04

Så nu står vi faktisk på de her. Nu står vi ned på en af de første terrasser, eller første træk. Og det, som vi kigger ned på nu, det er faktisk en af de her skrevet terasser, hvor det heller, og det heller faktisk så meget. At der med bundet, kan du se er der faktisk en helt andet helt søg. Fordi når vi har fået, altså man kan sige. Det der også er det særligt ved geologien. Det er jo den natur, som der er opstået på grund af den geologiske historie, der er. Og noget af det, der er vigtige ved det her sted, det er jo, at det er en sydvent. Det er jo nogle sydvente terrasser, kan man sige, så jeg har meget lunt og varmt. Det er det ene. Og det andet er, at fordi de har sådan her hænding, så samler der sådan grundvand, som der ud fra skranderne, de samler sådan noget lavning her. Og i nogle af de vandhuller, jeg ved ikke, om de er kommet tilbage, men der har i hvert fald været klokkefrørn. Og derudover er der også mange andre arter, blandt andet nogle forskellige og idéer, som der også kan trives her i det her helt særligt lunemiljø. Så det er sådan en helt særlig lille B2, man træder ind i, som det selvfølgelig så også bliver bevaret og passet på af naturstyrelsen og de græsende kreaturer som det er her.

SPEAKER_03 19:32

Altså det er meget tydeligt her. Det skunder faktisk ret meget ned af, altså væk fra vandet. Det er jo det der er lidt sjovt ikke. Jeg ved ikke, hvordan man kan forklare på lyden, men hvis noget ligger vandret, og så skrider, så kan man måske godt forestille sig, at den eneste del af landet, der skider, det er ligesom år lidt længere end den yderste del. Og så får man den her altså de der små laver og søger. Det er. Jeg synes, det er fascinerende at stå ligesom og forstå. Skal vi gået og lyde, om der er en prøv? Eller har du andre planer her?

SPEAKER_01 20:15

Jeg synes lige, at vi skal gå ned til vandhus.

SPEAKER_03 20:17

Ja. Det gør vi.

SPEAKER_01 20:22

Så vi havde en ikke, så I også fortælle om alle de andre helt særlige art, som man kan finde her. Jeg skal retten det her ikke lyst til at sige. Men det er så et ret særligt sted i forhold til den biologi, der også der.

SPEAKER_03 20:42

Men det hænger vi også sammen med, at det er jo ikke. Det er jo på ingen måde rig. Vi kan se her meget tøndt måle af, og så er der sand og groset under. Så det er jo sådan en næningsfattig. Jor, der er bille, Bille and. Vad.

SPEAKER_01 21:02

Jeg har sådan ikke en Ulvill and tænkt. Men du er ikke sådan helt siget, det er faktisk ikke er helt sikre.

SPEAKER_03 21:09

Jeg synes ikke den skiller så meget. Men fint er den.

SPEAKER_01 21:15

Så kan man godt sige. Nu begynder. Det var jo en. En anden vil. Så kommer der også en ligde.

SPEAKER_03 21:28

En meget smuk lille blomst her. Det er sværet ikke at sætte navn på, fordi det er simpelthen ikke. Det er ikke mit område. Men smukt er den. Det er sådan en god udvarlig, ikke? Fint det er den Bild. Smugt er den blomsten.

SPEAKER_01 21:49

Okay, men nu kan du se, at nu kommer vi faktisk til en steder, hvor der er en af de her liges puder. Og dem har vi også flere af deren. Og så er der det her. Hvad hedder det her lille søg. Som det bliver skabt af det grundvand, som der ser ud, og som der ligesom kan læser på grund af, at de her laverne. De heller. Så det gør, at det var et helt særligt miljø, der er lige net her. Og meget lunt. Nu er vi jo i lag. Jeg har virkelig begrænt.

SPEAKER_03 22:17

Det er da.

SPEAKER_01 22:19

Sådan godt og drikke en lille på kaffe.

SPEAKER_03 22:21

Det er kun change. Og der er samtidig har nu særst. Der er nogle fine blomme, også der. De er grule.

SPEAKER_01 22:39

Jeg har faktisk meget, at jeg vise det her. Så det kunne være virkelig at gå hele Kindler. Og hvis man fortsætter mod. Nu vært, så forsætter klingen jo. Og man kan gå sådan en lille tur ned og hele vejen rundt. Og det tager sådan ca. En times tid eller sådan. Så det er en virkelig fin vandretur. Men jeg vil faktisk gerne have der, og jeg har fundet lidt særligt sted her, så jeg ikke tror, at alle, der lige kommer forbi. Så det er der.

SPEAKER_03 23:08

Og så kan man også lige, nu længere jeg mærke til, at der er busk og træer og såvide de bære af. Og stå på sådan en sydvældk. Og det laver så ligesom lidt ind. Væ fra vinden.

SPEAKER_01 23:21

Og her skunder det bare i så meget her, og vi faktisk ikke kan se.

SPEAKER_03 23:25

Vi kan ikke se havet. Men det kan vi så lige her. Og der er virkelig.

SPEAKER_01 23:40

Og hvor man kan forse ud mod. Så tager jeg nu mod sydøst. Ned afle. Så man kan se det sted, hvor der går kører. Fordi vikker lige ned under sådan i 3. Og hvor der plejer var meget måde. Lige nu er det ikke dejligt tør. Fire det er lige noget om bedis der.

SPEAKER_03 24:05

Det er et godt koko sted det her. Der kan stå i skyg og kong.

SPEAKER_01 24:16

Der gik vi den der vej ud og så går det her.

SPEAKER_03 24:21

Lille har haft kong på den her tur. Det er bare stort.

SPEAKER_01 24:31

Jeg har så støret, så det er her. Det er stære.

SPEAKER_03 25:11

Det her må man jo kun er. Jeg graver i klingen.

SPEAKER_01 25:16

Vi graver altså ikke særlig meget. Det er jo kun fjernet det er gree. Det er da ligesom, er skrevet ned her. Men det er fordi, at jeg gerne ville finde det her. Det er der. Så det sted, som jeg gerne vil vise der. Det er jo sådan et sted, hvor kørende har gået og knuppet sig ind moden. Og det betyder, at der er kommet sådan det, som vi genover kalder et dejligt profil eller en blotning. Have vi kan se ind i de lag, som der er inde i kvinden. Og det er jo ret interessant, fordi det fortæller jo noget om den historie, som der har været her. Hvad det er for nogle miljøer, der har været med til at forme det her sted, ikke jo lang tilbage i tiden. Og det som jeg lige har lavet en rasmus i hånden her. Det er.

SPEAKER_03 26:11

Det er noget meget lækkert, blødt, pudret fint sand uden overhovedet nogen småsten eller sådan puder konsistens.

SPEAKER_01 26:22

Lige præcis. Og hvis du kigger, hvis du kigger på det, så kan du se, at det faktisk er ret fint sorteret forskellige farver i det med sådan meget fint sorteret sand. Og det er sand, som vi sidder med i hånden her, det er fra det, der hedder det Gule Sand, som der er aflejet efter, at isttiden er nået til vores område, så du skal forestille dig, at det første, der skærer, når istiden til vores område her. Så får vi det her sådan akisk landskab, hvor vinden og vand aflejer sådan en meget lyst sand. Og så får vi det første istung, der nok til vores område. Det er resting i fremtidet. Og der er vi cirka 50.000 år tilbage i tiden. Og så efter det, så trækker den tunge sig igen tilbage. Og så får vi de her smeltevandsfløder, som der aflejer af det her gule sand, og det er det, du sidder med i hånden her. Så det er sådan cirka. Når sandet aflejet her floder for 50.000 år siden.

SPEAKER_03 27:21

Hvorfor er det guldt?

SPEAKER_01 27:23

Det handler om hjernholdet. Og de miner, som der er i sandet.

SPEAKER_03 27:29

Så nu sidder jeg med noget. Der er 50.000 år. Aflejet fra 50.000 år siden.

SPEAKER_01 27:35

Ja. Så det, det fortæller også, det er, at de lag, som der er i kvinden her, af de lag, som vi også kender fra f.eks. restin af klædt. Så det er den samme opbygning. Det er det samme lag, vi genfinder. Det er den samme historie, vi egentlig kan fortælle. Men det, som de her lag også viser her, der var noget lærer lige pludselig indlaget i klenten. Og det her gulle sand, ligger også rimelig højt op i forhold til, hvad det egentlig burde gøre i laven. Så det også fortæller også, det er, at de her sedimenter højst sandsynligt er blevet rykket på og skuppet af isen efterfølgende. Men det, der fortæller, det er jo, at de lag, som vi finder i klinten her, det lag, som det selvfølgelig er blevet aflevet om mod her under i studet.

SPEAKER_03 28:25

Og du siger, at det er aflejet, altså er en smeltemandsklå?

SPEAKER_01 28:30

Ja.

SPEAKER_03 28:31

Har den ligget oven på isen, eller har den ligget?

SPEAKER_01 28:33

Du skal forestille der et området, hvor ligesom sværbart og grønt nu, hvor der har været en is, men den ligesom trykket sig tilbage, så den ligger lidt længere væk, hvor der stadig er de store gletsjer. Og det smeltevandet for de gletser, der så er lyvet forbi her. I sådan i sådan nogle brede lubeformet flættet fløder, som man også kender det fra området omkring.

SPEAKER_03 28:58

Og så det er aflejet på et tidspunkt, hvor området ikke har været dækket af is.

SPEAKER_01 29:02

Ja.

SPEAKER_03 29:03

Okay, så gletjær er ligesom tråkket lidt tilbage.

SPEAKER_01 29:05

Ja. Og så oven på det, så finder vi igen spor af gletsjer, og faktisk også noget smeltevand, kan jeg sig her. Det er sådan ret fint sorteret. Men der finder vi igen spor af det her klassiske moraner, som issen så afler. Altså det er så nogle senere i som stød, som der så har afladet de lag.

SPEAKER_03 29:26

Og der er det meget tydeligt her. Der er sådan. Og sådan, hvad knyt store sten og grus i det her. Blandet med mindre sten. Men de sidder lige så fint i. I leet her.

SPEAKER_01 29:45

Og den måde, vi jo. Den måde, man normalt genkender, at der har været spor af is. Det er, når man finder det her Morinær. Og morinet er nok sådan, som mange har hørt om i skolen og sådan ting. Men det lyder jo ikke. Altså, det lyder jo ikke mega interessant. Men det der er jo, jo, jo. Men det der rigtig interessant ved det, det er jo, at hver gang man finder det her, så skal man tænke, okay, her har der faktisk været i gletsjer, har der været is. Og man skal forestille sig de der 100 meter tusind tygø af is, som der har dækket det her område. Og det er hele det glas, så er fulgt med med her. Og morte.

SPEAKER_03 30:44

Jeg er meget fascinerende. Den klemter.

SPEAKER_01 30:51

Den klemter. Jeg har lige hævet en af den her st. Så det er som jo vilde en røden sten. Fordi at den smulder meget lidt. Så vi kan faktisk. Ude af den her sten kan vi faktisk meget lidt vise, hvordan det sand bliver til. Så kan du sige, så er der nogle mørkere mineraler, og der er nogle klime mineraler og nogle lysere mineraler i den her stang. Det er lidt svært på mig at sige helt præcis, hvad det er, men det ligner en anden form for meget sen. Den ser ikke sedimenter ud. Ligner simpelthen bare sådan en smuldende basalt. Så det er nok dyr, eller sådan af det mørkø den her, eller vi jo tit. Det bliver lige præcis meget nørde.

SPEAKER_03 31:36

Den var så fint. Nu har lige smulet den. Og vis, hvordan man laver sand.

SPEAKER_01 31:43

Jeg har så ikke på det her lille stykn. Det er nemt. Det er ikke. Og der er smueret her. Det er jo noget. Jeg kan godt være i tvivl om det her der. Fra fakt eller møn. Altså det er for en del af grit. Vi sidder med. Og det er kald. Men Rasmus har lige fundet sådan en lille vid, og man kan bare se. Kan du se der. Sådan lille skald fragment fra. For en eller anden måusk i musling.

SPEAKER_03 32:36

Her så er en lille klump, der er sådan lidt større en træning. Men helt vede, når man lige skarber det lidt sådan guld i overflad af. Og man kan tegne med det.

SPEAKER_01 32:50

Jeg er også sikker på det for Grid. Og det er jo igen det, som der er så interessant så det her vid, som der er på mine finger nu. Det er jo koulet. Det er det her lille mikrofacil, som er det som det stort set kritsklam, som jeg finder ved. Det er skærpt af. Og igen, så fortæller det jo bare endnu en gang historien om, hvor det er gletseren har været forbi, og hvad det er, de samler med op på vejen. Fordi vi har jo ikke noget kridt eller kalk i undergrunden her. Hvert full ikke overfladen. Så det er her jo kun på grund af de gletsjer, der har været her. Og den historie kan vi fortælle om alle stene og der er så flint. Det er her, som vi finder jo alle steder i Danmark. Og så finder vi netop af, at gletserne har været bi. Skåle mødte og har taget noget flint med. Og lige brækket det over til os.

SPEAKER_03 33:51

Så det gridt der, det kommer givetvis fra, eller muligvis fra faktus.

SPEAKER_01 33:56

Eller møg.

SPEAKER_03 33:57

Eller møen, ja selvfølgelig.

SPEAKER_01 34:00

Og så set der. Der er andet spændende. Så nu har jeg faktisk virkelig fort, at jeg ikke har taget min lille lu. Det har man virkelig. Og hvad er du? Er du en lille kurat eller en lille professor, måske. Så det er sådan en vil du beskrive den.

SPEAKER_03 34:20

Der er en lille afland bulle på den lille klum her, men som har nogle fine mønstre, Isa. Så det er. Når man kigger på den, nu er det tæt på for mig. Så bliver den rigtig fint.

SPEAKER_01 34:40

Men jeg synes, jeg synes, vi skal gå lidt videre. Og så vil jeg på lidt om det, der ligger under. Nu er set.

SPEAKER_03 34:51

Der var ikke her, at vi skal høre om.

SPEAKER_01 34:54

Deter, at vi kombid.

SPEAKER_03 34:56

Det er sen. Nu har vi satus på en af terasserne. Og vi har hørt om forskellige af. Vi har hørt om skrev. Du har lige vist mig, hvordan, at der både er spor af morane materiale, og så flåde materiale, flod aflejer. Og hvad forskellen på dem er. Og nu.

SPEAKER_01 35:37

Nu synes jeg, vi skal gå endnu længere tilbage i tid. Jeg har selvfølgelig sådan en lidt med. Nu har vi snakket om, at de lag, som den her klin består af. De kommer. Det stammer fra i siden. De er aflevet af gletsjerne af smelet vandet. Og så er det senet blev områderet de her komt. Men nu spræng vi endnu længere tilbage. Sådan ca 12030.000 år tilbage. Og jeg har taget noget. Som der ser sådan her. Og hvis jeg nu skal beskrive det på lytterne. Så har jeg taget et lille det som kan et håndstykke med. Andre vil måske en sten eller en klump tør. Og det er en meget blålig, lavet st, kan man sige. Og så i den der sidder der simpelthen virkelig mange muslingeskaller. Der er sådan et lag i den her sen, som der simpelthen næsten kun består af de her muslingskaller. Og det her lær, så har jeg fundet i skrev. Efter den stormfløde, som der var i området her i oktober 23. Og har transporteret med her. Men det bliver kunde faktisk også finde det lige præcis her. Der er bare ret dybede under jorden. Fordi det her er netop, som vi kalder Supinær. Let fra en eller, som er det der, der gør, at de her skærterer glæde ud. Så det er simpelthen det deres. Der er den her glidebane. Den her glide med.

SPEAKER_03 37:34

Og nu ser du Suprinalær, og det er her med muslingerne at gøre med. Suprinere muslinger ikke også. Og en lær, fordi så er vi tilbage i den fordige mellemistid.

SPEAKER_01 37:45

Det er vi nemlig. Og der er jo, vi er i en mellemistid nu, der hedder Huldsen. Det er jo den, der startede for de her 11.700 år siden, da den sidste istid stoppet. Men det her med her istider og mellemstder, det er jo en cyklus, som der går de her 2,6 millioner år tilbage i tiden. Hvor vi har haft den her væksting mellem de her meget lange istider og meget korte varme mellemistider. Og den seneste mellemstid, blå så den her nu. Det er den, der hedder en, som der var ca. De her 130.000 år siden til for 115.000 år siden. Og vi gik ind i den nye, den seneste istid, der hedder rejsen. Og entiden, eller én mellem mistiden er så en ret vigtig periode for os nu. Fordi på det tidspunkt, der var temperaturerne væsentlig højere. Gemsligt end de er nu. Det er 3-4 grader. Og havnivet var de her 6 til 8 meter højere end vores havniveau er i dag. Og det betyder, at hele det område, som vi er i nu, det var oversvømmet eller dækket af det her meget lavvandet og varme hav. Så nu sidder vi oppe på den her bakke, og vi sidder og skur ud over det øh, som der dækker området nu. Og så skal man så forestille sig, at for 130.000 år siden, der havde den her samme cyklus ligesom været der, hvor vi har haft en is tid. Den hedder Sælet. Det var en stor lang ist, hvor Isn's udbreddelse nået endnu længere, end den gjorde undervejs tiden. Og så efter den istid, så er gletserne og de store isskarper små lidt bort, som der fører til en havnivostigning, der gør, at området her er dækket af vand. Og det er det, vi finder spor af. Og det er så før, at der har været mennesker i det området. Så i det her lille lavvandet hav. Så har der ikke været nogen mennesker, der har svømmet. Men til gengæld er der en masse muslinger og andre organismer, der, der har levet det vand.

SPEAKER_03 39:52

Jeg synes, det her, det er jo en lille smule en ubenbaring for mig for lige nu. Det vil sige: fordi du siger, at før der kiggede på branchen, der viser, at det lærer, som klingen her skrider på, det er ned cirka i havniveau. Måske lidt lavere.

SPEAKER_01 40:11

Men det er stadigvæk en antagelse, det ved ikke nu. Det ved ikke med sikkerhed. Det vi laver undersøgelse om lige nu. I hvert fald er det langt under de i tidslæg?

SPEAKER_03 40:24

Men det betyder jo, at hvis det ligger er aflegret i et sådan næsten subtropisk, eller varmt hav for 130.000 år siden, så giver det bare mening, at det er nedenunder det materiale, vi så sidder på nu, som så er blevet trukket herned, skåppet sammen af de senere gletser, som kom først og fremmest n, men også senere, eller til sidst i den seneste tid sydst fra. Det giver pludselig mening det her.

SPEAKER_01 41:01

Fantastisk. Hvordan? Det er det tanligt.

SPEAKER_03 41:07

Vi har arbejdet med. Det skal vi ikke have. Det er fantastisk. Så den håndsty her, du viser nu. Det er fyldt med sådan nogle små hvide muslingskale. Og den kan ikke huske, det har vi jo set over på Bristingen i Cland. Og det der altid har forvirret mig på det i klinde, det er, at der er de ligesom er de jo over af niveau. Der er de jo sådan højere op. Selvom. Det giver måske meget god mening, fordi de bliver vælgt på højkanden alt det der. Men altså, okay. Men er det under klinden.

SPEAKER_01 41:43

Lige præcis. Og også opsud i klinden. For det er ligesom, at Ristingen Kind er bleven. Altså ligesom et Rising. Så det man skal forestille så, det er, at når de her lag bliver aflaget, så ligger de pelt som sådan en dejlig panikask, og så kommer der nogen, der leger med bold og så kæret blød, og så spærer paniker noget. Det er lidt det samme, det skal med de her lag. Det er måske lige søgt. Det er virkelig sågt. Men det der sker, det er. At når isen kommer, så skubber den i de her lag, så selvom de først ligger sådan rigtig dejligt i orden og højcent, så kommer issen og råder rundt det hele. Og isten har virkelig også været på spil her på Arøg. Og den geologi, som der i undergrund på ARøg er så ret kompleks. Og det er stadig noget, jeg ved at undersøge. Og som Krista Svendig og Gives og hans hold også undersøger med deres store landskridsprojekt her vid. For at forstå, hvad er det egentlig for nogle dag, der ligger under, som der gør, at vi får de her stør skred. Så her.

SPEAKER_03 42:48

Der synes jeg til at prøve at forstå Ereus form. Men jeg synes, vi skal gå ud til vandet.

SPEAKER_01 42:56

Der.

SPEAKER_03 43:11

Så en fint trappe.

SPEAKER_01 43:15

Jeg bliver her. Jeg blev jo også taget under stømen i 30. Og det har faktisk ikke været muligt at kunne komme her. Men nu er det sådan kandet og jeg åbne her. Og virkelig er meget fint og meget en lækker konkret.

SPEAKER_03 43:36

Og det ser ud som om, at den er bygget til at kunne holde. Og så er det kommet en helt bus af vester og derke.

SPEAKER_01 43:51

Og så er vi sådan, så er der jo mange der stiller så det kan der set. Men normalt vi gør ikke, at så stillet så kigge ud over det dejlige blø hav. Men jeg vender også den her vej. Så vi står og kigger lige ind i den klint, som der er her ved. Og vi er gået ned af trappen, og så har lige gået til højre om trakken. Og I se, der sker lidt noget andet, når man går til venster. Og nu hvis det træver til højre. Og det vi kigger på nu, det er den her klinde, som der skal vi sige en 8 meter 10 meter høj.

SPEAKER_03 44:31

Jeg tror, det er højde.

SPEAKER_01 44:31

Høje nu. Sådan 15 20 meter højden stig. Og det, som der lige fanger mit blik. Det er, at jeg kan se der sådan lidt hvide lag, der ligger der. Og det ligger oven på sådan noget grønne dernede. Så det tætes på strandplængen, der er der nogle grå lag, så kommer der nogle hvide lag, og så kommer der sådan noget brunligt op i toppen, og også med nogle store sten.

SPEAKER_03 44:58

Jeg synes, der er noget, der mindre om det gule, som du viste mig længere op.

SPEAKER_01 45:03

Men spørgsmålet er, om det er det gulet sand, eller om det bare er sådan en sekundær udfællingen, nu bliver det meget nøret det lige. Og det er ret andet også noget guland derop. Men det er siktom, at der er nogen morende med det vid sand og gule sand i der. Og måske lidt faktisk.

SPEAKER_03 45:19

Og så er der nogle kampest. Eller store sten.

SPEAKER_01 45:23

Så det vi står og kigger på her, det er det nøste lag, som vi kigger på derover. Jeg har lige prøve det. Så jeg er selvfølgelig, at finder noget som der sådan noget liget morange. Ford vi bøde finder det her. Og så i det her læser. Og så bliver faktisk at nede der. Så det er følget. Så der meget grålig letet lag. Og oven på det har vi så det videt sand. Og oven på det er der så igen så en stor moranfade. Og det er så igen de her, som hele øen består af, at jeg har aflevet under den seneste. Og når vi har mågen, så er det jo der, hvor vi ved, at der har været ist til sted. Og vi har det hvide sand, og det gleand, så er på det tidspunkt, hvor der har været vand og vind højssyn i smettenskuder til stede her i området. Og hvor I så har været længere væk. Eller ikke noget til området endnu. Men det, som vi ikke kan se her. Som jeg har læst mig til burde være her et sted, men jeg har aldrig fundet det her noget nu. Det er netop det her femøse lær. Som det her lær fra en tiden prignet, som er det der, det der ligesom et glæde planet på de her klænder. Men man kunne godt forestille sig, at det er lidt længere nede i terængen, end der hvor vi står nu.

SPEAKER_03 46:57

Men lige nu er nødt til at gentage mine spørgsmål. Og nu vi står her for påden af en klændt ude til vandet. Bør vi være en lille smule bekymret? Altså kan den finde på og skrive nedhovedet af os.

SPEAKER_01 47:12

Altså igen, når vi står, altså, hvis nu står vi her på en dejlig solskensdag i aprilmonet, der skal du ikke være bekymret. Det er jo ikke sådan, at du skal gå op og klatre den kraven. Du skal også følge og løde med, om der er nogen udhængers. Det skal jo ikke stille dig ind under. Men du skal som udgangspunkt ikke have bekymret sådan en dag som i dag. Men hvis du har ned en oktober, november og en vintermonet, hvor det blæste regnet, der har været virkelig meget med bør. Så vi ikke røde der til. Og der har været stor. Så bliver selvfølgelig røde til at gå en tur. Det ser det.

SPEAKER_03 48:04

Sydøst nordvestgende form. Legal af de andre smør i øhaget jøgner. Men hvad er forklaringen på det?

SPEAKER_01 48:12

Forklaringen på det er, at man skal forestille sig at her isrom, som der ind til området. Det tager jo en masse ting med sig, men de omformer også de sedementer, der i forvejen af der. Og det er både både de sedementer, som vi ved, at Enet har efterlad. Altså det her nemlig så primæret. Og så er også de sedimenter, som de andre istøme har efterlad. Så fx nu står vi jo og kigger på en murene herover det hvide sand, og så kommer der noget rene igen. Og der skal man så forestille sig, at de næste gæstrømme, som bevæger sig ind over området, de omformer de her sedimenter. Det også er det interessant ved de her øer, det er, at du siger, at de ligger i den her sydøst nordvestlige retning. Og det er den vej, som af de sidste iststrøme, de har bevæget sig. Så retningen på af giver os en indikator på, hvilken retning isen er strømet. Og faktisk vi er jo lige kørt over øen. Da vi kørt over øen, kører vi over nogle bakker. Og de bakker det er sådan nogle, man kalder drumlings bakker. Truminer tror jeg det her på dansk. Og det er igen sådan en bakke, der har meget steg side i den ene ende. Og så er ligesom lidt mere. Fladet mere ud i anden og er knap så stet. Og det er sådan, som der klassisk også viser, hvilken retning isen har bevæget sig. Og hvor den der stylle stødside. Det er ofte, hvis der har været en eller anden forhindring eller et eller andet, som isen har bevæget sig hen over. Og hvor man så kan forestille sig i lag siden. Der der så været mulighed for, at der kunne blive afleget noget cement. For her har der ikke været lige så meget tryg på fra issen. Så de er også retningsgiver fra, hvilken retning isen har lyvet.

SPEAKER_03 49:57

Så hvis jeg forstår da ret, så har tidligere isstrøm, og glæderne der kommer. Vi siger nogle gange, at de er ligesom buldøser. De bringer material med sig selvfølgelig rigtig meget. Men der er også en skårer det også lidt op.

SPEAKER_01 50:12

Og omformer det helt samt.

SPEAKER_03 50:14

Omformer. Og rendboran er jo der, hvor Isen lige slutter. Jeg ved jeg. Jeg er jo på turnish. Men så kommer der så senere. Så kommer de her de baliske fremstød, der kommer ned fra sydøst, altså fra Østersøen. Og så kommer de op den her vej, altså mod nest, op mod væster i virkeligheden den retning. Og så giver de ligesom noget ekstra form på det materiale, som var aflejet her i forvejen.

SPEAKER_01 50:41

Ja, og så er det nu, at du skal forestille dig, at når isen så smændt væk, så ligger der den her bakkelandskabet, som der har den her form. Det er som en stor drumling bakke. Og det er ligesom det, som også de første mennesker møde, som vi snakker om i starten af afsnetet. Men nu er det jo, at der begynder at ske noget. Og nu smiller de her store iskabmer. Og det gør, at området her langsom bliver oversvæmet af det hav, som i dag kender som øgret og lillebelt. Og det er netop det der, det næste skridt i, hvordan øen så bliver formet. Fordi af det her, det begynder jo lige så stille og eværer ind i det, der tidligere har været en bakke. Sådan så, at det der ligesom har, du kan godt forestille dig, den her klæd, som vi står ved nu, den er ligesom fortset ud i en anden form, og måske har der også været endnu flere bakker længere den vej. Men her har vi altså et eller andet en vis højde i terrantet, som her kunne evere, men som det ikke har kunnet oversvøme. Og så er vi jo på den nordlige side, men den sydlige side af øen. Og det er også noget, der kendetegner stort set alle øer i øhavet. Det er, at her lille bed, der der forholdsvis meget strøm. Når vi har de her stormflødare eller følge og vinterstorme, så er der sådan meget, det man kan kalde sådan akut eusion i forhold til den lidt mere kroniske eusion, som der foregår hele tiden. Så har vi de her meget pludselige events eller begivenheder, som der, at vi altså virkelig får fjernet meget material på de her klinter. Så det, der kendetegner også af Røg og stort set alle andre ød, at vi har de her meget stjlesklinter på den side side, og så har vi lidt mere på den nordlige side, hvor vi også får aflevet nyt marin fordan, der har aflevet nyt jord.

SPEAKER_03 52:39

Og det er det, vi ser på stjålne som næbbet f.eks. fine trikantet aflegning på nøstkøgen.

SPEAKER_01 52:46

Så her fra det syd, der bliver så fjernet maskab. Det bliver taget med strøm, og så bliver det aflevet andre steder.

SPEAKER_03 52:52

Det nordlige side og bliver faktisk til nyt. Så det, man mister mod sæst, det vinder man mod når øst. Og man så må sige. Det er på den.

SPEAKER_01 53:04

Men ras, så stillet du meget et andet spørgsmål tidligere. Du spørgt, om vi også skulle være bange for at gå her. Og skid. Og der sagde det, at der hvor vi stet nu, at det skrev, som de trapper på nu, de ikke var aktiv. Men hvis du også kigger ned af kysten her, så kan du se, at det her med de her meget stjælle skrand, og den finder vi også dermer. Og vi ved, at de her skrev ofte sker, når vi har en øget mængde nedbør, som der gør, at vi ligesom får det her gide plan på det. Vi ved også, at i fremtiden kommer der, har vi en forventning om der kommer mere nedbør. Der kommer ofte de her stormflodede hændelser. Og det kan altså alt sammen være med til at øge risiken for, at der sker skredet så det her bruger.

SPEAKER_03 54:00

Det spiser simpelthen evolationsprocessen op. Det gør det begge det. Det giver rigtig god mening op. Det er i fremskriver jo, at der kommer hundredårshændelser vær tredje år i slutningen af det her århundrede. Og i hvert fald ikke nødvendigvis meget mere nedbør lige her, hvor vi er nu, men måske mere koncentreret nedbør. Lidt mere, der minder mere om middelhavsklimet i dag, hvor man har udbredt tørke i sommerhalet og rigtig tung vintern. Og det vil jo så begge dele være med til at øge risikon for yderligere skrev. Og dermed også mere evolu.

SPEAKER_01 54:41

Ja lige præcis.

SPEAKER_03 54:42

Så vi kigger ind i en tid, hvor øen kommer til at ændre form.

SPEAKER_01 54:48

Som den altid har gjort.

SPEAKER_03 54:48

Som det altid har gjort, men måske hurtigere end hvad den har gjort de sidste tusind år.

SPEAKER_01 54:57

10.000 år.

SPEAKER_03 55:01

God. Det er det, vi slutter med. Det er. Det er. Er det optimistisk? Nej. Det er jo ikke dystopisk.

SPEAKER_01 55:11

Det er ikke dystopisk, og det er jo bare. Det er jo igen af. Det fortæller os bare igen, at de her landskaber altid forandret sig. Nu er der nogle af de processer, som vi jo desværre har været med til at spille op. Og så skal vi bare forholde os til, hvad gør vi så, hvis det her er realitet. Hver så det næste skridt. Og så glæder vi os til at se. Jeg glæder mig personligt virkelig meget til at se de forskningsresultater, som Christian Svendig gives og hans holdt har net og lige fra at bruge plant. Og så nyder det et smukke sted, som geologen har skabt, det her.

SPEAKER_03 55:45

Og så kan man jo lede efter vores afsnitt af Christian, omskære og andre spændende ting. Og det er ikke kun skrev her i vores område, det er også nogle andre spændende skærp.

SPEAKER_01 55:58

Men skal vi ikke gå op og træme igen?

SPEAKER_03 56:00

Det gør vi.

SPEAKER_01 56:00

Og lige den solsk.

SPEAKER_03 56:03

Tak for denne gang.

SPEAKER_00 56:09

Hvis du kan lide det, du hørte, så er der flere måder at hjælpe os på. Du kan trække før, hvor du lytter til din podcast. Du kan give os en anmeldelse eller nogle stjerner, og du må meget gerne dele afsnittet med en venn, en kollega eller en anden, der også holder historie for gæpek til fynske øj. Det betyder mere, end man lige skulle tro. For hver gang du deler, lytter eller anbefaler, er du med til at sende fortællinger fra øhet lidt længere ud i verden. Programmet er redigeret af journalist Anna Stærborg med musik af Peter Korgans Møler. Det er produceret af foreningen Radio Geopark og UNESCO Global Geopark det Sydske. Det er desuden udgivet som podcast med støtte fra Region Syd Danmarks Kulturpulse. Tak fordi du lytte med.