SPEAKER_03 0:05

Der vil være sådan live som er et åbent på landskab. Hvilket kæmpe stort stik midt i det eller åbentskab. Jeg har to stærk, der har sådan noget stik stået som går i den skabet. Hvordan kunne vi sætte til datil her, inden midt på en mark eller skoven. Hvad den kastede et kæmpe. Hvis du skyde ind i morkræftet, da ikke helt forstet. I det afnidt, så tager vi med til Danmarks største stig, det er sterben. Men selvfølgelig rektorer is for mere end 7000 år siden. Et lokalt vartek, et samlingsport og et styk historie midt i det fiske landskab. Så tænk på alle de børn, der gennem generationer blædet op på toppen af den, og kigget ud af skid. Alle de hander der har rørt i sten. Og alle de født der støret på dem. Så spørgsmålet er måske ikke, om du tør at fæt til top. Men om du kan væk. Jeg lyder til noget med i dør. Vi kan. Jeg hedder Ligem, og jeg er nog i parking. Og minværk er.

SPEAKER_01 1:56

I dag har du taget mig til et af vores vigtigste gekusite. Ikke fordi det er et internationalt geket, men fordi det har en stor lokal betydning. Og for det her område, vi står i nu. Så vi haser. Det vil sige nu for Svendborg over modelandsbævetet ikke så langt. Vi kan se, at det ser tydeligt Langlandsbælket her ud af Langland i baggrunden, men vi står på fyn. Meget smukt område. Og det der er helt vildt her, det er et stykke klippe, der vokser ud af jorden. Og jeg kan godt forstå, at når man indtil for ganske nylig har stået her og kigget på den her sten, så har man tænkt. Neden under alt jorden og sandet i Danmark, der er der fjend. Der er bjerne. For her kan vi jo tydeligt se, at det stikker op.

SPEAKER_03 2:50

Og det vi står ved, det er jo netop Damesten eller Dammestenen eller Hestelstenen. Og det er faktisk også Danmarks største sten med længder.

SPEAKER_01 3:01

Ja. Og der kan vi jo sende en hilsen til vores to geopark. Kollega og venner, geopark Vestjylland og geopark Årets her. Kær vender. Danmarks største st med længder, ligger i geoparkt i Sydfyn Søg.

SPEAKER_03 3:16

Det kan vi være ret stolt af. Og når vi så har jeg kigger på stenen, så hvis vi lige skal prøve at beskrive den helt kort, for lytterne, hvis de aldrig har været så heldige at komme påbi her set den. Så det man ser, det er altså en sten, som der sådan er cirka en 40 meter i omgrid. Den vejer altså hen noget tusind om, jeg har også hørt op til 14.000 toler.

SPEAKER_01 3:40

1400 ton det her, ikke. 1.400.

SPEAKER_03 3:43

Fuld sind rigtigt. Og så har det sådan en et hul omkring den der grædet, og det kommer vi tilbage til, hvorfor det er det. Så man kan virkelig se den her meget lange, man kan sige. Så der har faktisk en ret overflade, og jeg tror cirka den side af sten, den er jo sådan en 7 meter bange. Det er stil. Og det der stikker op, der er ved at så på en 2-2 meter over jordet over til rang.

SPEAKER_01 4:16

Ja, det er jo meget afhængig af på hvilken side vi snakker. Men oppen her 2 meter og helt nede i bunden af hur, som vi så vender tilbage til. Der er den jo så væsentlig. Der får indtryk af den her omkring 7 høj.

SPEAKER_03 4:35

Og så er det et størm jo. Hvorfor legger der sådan en kæmpe store sgand her? Men skal vi ikke førde det skal ikke være lidt tætter på.

SPEAKER_01 4:43

Vi har tæt der på. Det er jo simpelthen så vild flot. Men måske vil man, hvis man er frage, tænke. Men i en dansk sammenhæng, så er det jo fuldstændig engående. Men sin størrelse. Men jeg synes også, den har noget i sit udtryk. Altså, at man fornemer noget her, som vi jo ikke normalt ellers har i det danske landskab på samme måde overhovedet. Så man kan virkelig se her, at vi langt langt tilbage i den lige pludselig i landskabet. Og det synes jeg har noget vildt over sig.

SPEAKER_03 5:41

Man kan godt forstå, at den her sten med den her størrelse, har jeg haft betydning for de mennesker. Du nævnt her, at den har betydning i lokal området nu, men det har det jo også tilbage i tiden. Hvordan forklarede de, at der var den her kæmpe sten uden for hester.

SPEAKER_01 5:58

Jeg tror, det er jo det nærmeste, jeg kommer på at skulle sige noget klogt i dag. Det er at fortælle om historien om jættek, der kaste stenen. Muligvis for at ramme svære kirkesbær her, der ligger længere mod væst, fordi hun var irriteret over, at den larmede vækket hen af morgen klokken derover fra. Muligvis fordi, at det var for så godt et sømærke, at søverne ude på Leglandsbældet undergik og gå på grund og dermed kunne angribes. Men i hvert fald er det en historie, som ligger dybt foranket i lokalmytologen her, at der var en troldkvæde eller en jæge kvinde eller en kæmpe hæks over på Langeland, som havde set så stør på noget her på fynet. Som i et strømbånd eller en eller anden bekædningsgenstand, som slyn tog den største sten, hun havde ved hånden og købet den af sted en dag, hvor hun ikke kunne holde ud mere. Og så har nu den ikke helt mål, fordi den gik ned her ca. 2 tredjedel af distancen. Og så har liget her siden. Og så på et tidspunkt, der er jo kommet kristen forællingen ind over det, så kan man gå op på stenen. Det kan være, vi skal gøre det lige om. Vi skal lige prøve op og kigge. Og vi kan se englands fod aftryk.

SPEAKER_03 7:28

Jeg prøver ikke klaret der med lidt syder. Jeg har mærke ikke er den første, man længde lant. Jeg kan godt se et fodspor. Et ret stort fodspor.

SPEAKER_01 7:45

Det ser man jo tydeligt. Jeg kan godt forstå, at det på en eller anden måde kan forsvares. Altså her har en af Guds engle lige sat foden på, da sten var i flugten og trykket neden ramte sit mål. Hvis det var svindingen i kirke. Meget flot fod aftryk her. Men også hero på toppen af klippen, altså er da lang ned her.

SPEAKER_03 8:13

Det er sådan lidt et søg jævnstår her ved at sige.

SPEAKER_01 8:17

Altså, når. Hvis man tænker, at man stod på et bjerg, så var det et lille bjerg. Men når man nu ved, at vi står på en sten, så er det yder med mig en stor stent.

SPEAKER_03 8:28

Det er det.

SPEAKER_01 8:30

Fuld stændig vild. Så har det antingen selvfølgelig til al muligt, alt muligt mydnose.

SPEAKER_03 8:36

Men kan virkelig godt se barn for så ikke, som der har været i området her tilbage i 1700 og 1800-tallet og spørgt, sine forældre, hvorfor ligger der sådan en kæmpe. Gigantisk stent lige her, men det sjover jo også med den historie, du fort, Rasmus. At på et eller andet, så tænkte jeg, den her sten er faktisk så stor. Jeg man ikke kan forestille sig en troldkvide kvinden, en hæse, eller en jæve, der har været. Så stærk, at de kunne kaste den hele den her vej, så den må være vokset siden at efter den her.

SPEAKER_01 9:13

Og hvor man simpelthen sagde, at deten vokser ved duften af nyt.

SPEAKER_03 9:19

Hvilket også.

SPEAKER_01 9:20

Det ser vi jo endnu. Det er. Det er jo sådan. Det er gengend i området her.

SPEAKER_03 9:26

Men det kan man også godt forstille sig, at man sådan tænke, at på en eller måde må det ligesom er vokset her. Måske det er ligesom et brød i ovnen. Og det er jo det? Tro du det i det her sammenligning. Ja, det kan vi jo bare tætte på.

SPEAKER_01 9:39

Men nu skal vi lige ind på, hvorfor er der egentlig. For når man står herop, så kan man godt fornemme, at der jo gravet ud omkring stenen her. Der er sådan ligesom et hul.

SPEAKER_03 9:50

Det er rigtigt. Og det er der fordi, at det der med at undre sig over, hvorfor den her sten, den ligger lige præcis her. Det var da også flere dergården, bare de lokale. Faktisk den første danske geolog forekammer. Og så også Christian 8. Så han hyrrede forekommer til at grave ud omkring stenen. Og nu siger jeg sten, men på det tidspunkt vidste de jo ikke, at det var en stem, som du nævnte før. De vil simpelthen undersøge, om det her var en del af det danske grundfælde. Så helt tilbage i 1840, der var der en studenter, og jeg tror, han havde vedtelt til at grave ud omkring stenen og det her så været et kæmpe arbejde. Og man kan se, at de har gravet, jeg ved ikke, hvor mange meter ned af det måske sådan en fire meter vil jeg skyde på. Og så rundt om store del af sten, og de blev begin at grave indtil de er begyndt at kunne se, at sten begyndt at sker en. Og det tænke så må det betyde, at det her faktisk er en stang, og ikke er en del af det danke Grundfang.

SPEAKER_01 11:15

Udover at vi skal være almindeligt fascineret af sten her. Hvad er det for en stenar. Der hvor jeg regne med, at den kommer fra. Hvordan er den kommet her henne og det der. Så en af de ting, jeg virkelig glæder mig til i dag. Det er at forstå nogle af de der begreber, som Iover bruger i flængingen med stødsid og skuremærkerne og sådan noget. Fordi jeg tænker, at vi snakker tit om skuremærker i på små sten, men her har vi jo en kæmpe sten. Så jeg tænker, at vil du ikke fortælle mig om nogle af de der begreber med udgangspunkt i den her fuldstændig fantastiske sten?

SPEAKER_03 11:52

Altså det vil jeg virkelig gerne. Men før vi gør det, Rasmus, så tror jeg, jeg bliver nødt til at ligge endnu en teiser. Fordi før vi gør det, bliver vi nødt til at forklare, hvordan der kan ligge en st her. Fordi de begreber, som du bruger, det er jo nogle begreber, vi kender fra istids eller klassolog i forskningen. Og til grund for den forskning, det er jo selvfølgelig istidsteori. Så nu nævnte igen der, at forekam og blev udsendt til at undersøge, om den her stå en del af grundfillet. Og det var fordi, hvordan kan man forklare, at ikke der at undersøge, om det var en del af grundfillet, og det opdede man, at det var man ikke, det var det ikke. Men hvordan kan man så forklare, at det ikke er sådan en kæmpe st. Og her så tilbage i starten af 1800-tallet og 1840. Og på det tidspunkt havde man ikke istidsteorien. Så det vil sige, at man havde ikke en forståelse for de her tidligere istid. Så forkommers beskrivelse eller tolkning af den her sten var faktisk, at den grund til den er. Det er fordi, at der under jorden er sådan. Jeg tror, altså jeg ved ikke om det er sådan en indre kræft i jorden, som der simpelthen har skudt den her sten op til overfladen. Nærmest som sådan en lille eksplosion ikke.

SPEAKER_01 13:08

Så man kender det fra vulkaner.

SPEAKER_03 13:10

Så man kender det fra vulkaner, og på samme måde så havde han også en idé om, at alt det vi nu kalder Morene lærer, her tror jeg, han kaldt det for Ruldestensformationen, at det simpelthen bliver skabt af det her tryk ned fra. Det er jo en teori, der er også nogle andre, der har haft en forestilling om, at der har været sådan en kæmpe nærmest søndflod, der på den måde har borvet stenen hele vejen her til.

SPEAKER_01 13:33

Så jeg skal lige være med. Det vil sige, at vi nærmer også midten af 1800-tallet, så har man ikke styr på istider endnu. Det er meget senere, end jeg nok troede.

SPEAKER_03 13:46

Og det er også senere i Danmark, fordi vi netop har forekre, som der jo er den første professor inden for geologi, og han er meget betydningsfuld, og han tror altså ikke på istidsteorien. Så han er villig til at diskutere den, men du blev simpelthen ikke ansat, hvis du foret på den her istidsteori.

SPEAKER_01 14:05

Super. Jeg lige faktisk.

SPEAKER_03 14:09

Så der var lige sådan nogle ryster rundt omkring i alberne, hvor man begyndte at se, okay. Blandt andet af sige. Så der begyndte at se ned i alberne, at når vi havde de her Morane. Det har i gletser, og så havde man nogle morana aflegeren længere væk, som der kunne. Og hvor han beskrev det med, at det må have været et tidspunkt, hvor de her klædser har haft en større udbredelse. Og han kunne genkende de samme aflegningsformer tættere på Gletjang. Så det var sådan en helt logisk forklaring på, hvorfor man så var så længere med.

SPEAKER_01 14:40

Men man kunne ikke få ansættelse ved Københavns Universitet under forekommer, hvis man tænkte i det baner.

SPEAKER_03 14:47

Det er i hvert fald ikke den genste. Så det var først i 1855, at der foret, jeg tror faktisk, han døde. Jeg tror, det er på den måde, han stoppet hans professorat, at iststeorin bliver den førende teori i Danmark.

SPEAKER_01 15:03

Men det fortæller også noget andet, fordi du siger, at forekommer, han får så til opgaver og udkrav og undersøge, om stenen her rent faktisk er en del af grundfjældet, eller om det er en sten. Og det sætter han så nogle lyse hover studerende til at gøre for sig. Men det er på befægning af kongen. Så det er jo også på et tidspunkt, I stadig i sådan i slutningen af oplysningstiden, men altså, hvor naturvidenskab er super hold. Det er noget, som kongen er med til at sponsorere simpelthen den her form for undersøgelse. Fordi det er spændende.

SPEAKER_03 15:38

Så det har stor betydning i sten.

SPEAKER_01 15:40

Der har haft stor betydning.

SPEAKER_03 15:45

Men nu ved vi jo, at den her sten, den er på. Så skal vi ikke prøve at det i det.

SPEAKER_01 15:53

Det er det der. Det bliver fedt.

SPEAKER_03 16:08

Nu er vi lige harde fra sten. Fique der skrive, når vi går rundt om det.

SPEAKER_01 16:18

Let der er meget størskel på stenens overflade. Når vi kigger mod øst. Altså på østiden, hvor den er klat og helt tydeligt bearbejdet. Og så her hvor vi står nu og kigger ind på væst siden af stenen. Så man har huget styr af i grove bider kan man sige. Hvordan kan det være?

SPEAKER_03 16:43

Jeg skal du forestille dig, aten er kommet fra øst, og så har den lige så stenet glat på den side. Men under den her is, når I bliver sat under enormt tryg og mand.

SPEAKER_01 16:56

Isten har slæppet. Det er så fordi, det har du fort en gange før. Det er fordi, så sidder der mindre sten fast under isen.

SPEAKER_03 17:03

Lige præcis.

SPEAKER_01 17:04

Og det vil sige, at det er. Det er ligesom et det her sandpapir i størrelse, altså korden et eller andet 0. Minus tussen. Altså det. Det er kæmpe is med st, der sidder fast ned, som så skurer henover.

SPEAKER_03 17:23

Og så vandet, og vandet i sig selv har jo også en evidende kraft.

SPEAKER_01 17:27

Ja, okay.

SPEAKER_03 17:28

Og så vil sige, at den skurer den her ennen side, virkelig pengt, som vi kan se derover. Og når det så kommer her på, hvor vi når stød siden om det, vi kalder for lagsden. Så det her vand, det har været den her is, som der simpelthen at præset så meget på, at det er jo vand lige på lige helt måde bunden. Jamen det bliver lige pludselig, så er det ikke over under det her tryk mere. Og det betyder, at det begynder igen at frys til is. Så du kan forestille, at der har været, du kan faktisk se dem også. Der er en masse små skræd, sådan sprækker ind i sig klippen ind i stenen. Og når det er is, eller vandet begynder igen at frys til is, så sprænger det jo simpelthen stykker af. Så det er det, man kalder for ploksiden. Det er nemt ud som de her blokke bliver plukket af det rigtigt. Så det er det der. Så det der det interessante ved sådan nogle blokke eller stene som den her, det er, at vi fortæller også noget om de processer, der sker under issen. Det også rigtig meget om isens ret.

SPEAKER_01 18:29

Ok. Så isen passer hen over stenen. Er under enormt tryg. Noget af den smelter, eller smeltpunktet bliver lavere, siger du. Og så stiver det lige i sprækker og fryser igen. Og sprænger stykker af på ploket.

SPEAKER_03 18:46

Så højsands bliver transporteret vidder.

SPEAKER_01 18:49

Sand. Og som så flyder fast i glassjen igen, måske. Og røve vidder. Men så, okay. Så det er jo noget om, hvorfor stenen har den form, som den har. Og der er jo ikke her, når vi står og kigger, det er så på sydsiden af stenen. Liges af en meget dyb spræge ind i den. Og så ser det ud som om, at der er netop sådan et stykker der ved at blive bukket af. Men det er det jo ikke blevet helt. Det er lige lidt anderledes om plåsiden der. Men det er lige som en stor flage. Der er.

SPEAKER_03 19:24

Ja, det har jeg sind ikke den samme proces. Bare der, hvor der har været en anden ravne, hvor noget vand er løbet ned, og det er førsten, og så bliver det først brændt. Det som vi også kender fra andre sten.

SPEAKER_01 19:36

Jo.

SPEAKER_03 19:36

Det tænker jeg. Det er der på klarning der.

SPEAKER_01 19:39

Og nu begynder jeg at forstå, hvorfor stenen har den form, som den har. Men en side, der ligesom er bearbejdet, og en side, der er plukket frost sprængt af. Men vi forstår jo stadig, eller jeg forstår stadig ikke, hvordan så står en stæret her.

SPEAKER_03 19:58

Og der er det jo ikke så heldig, at vi nu har idsteorien. Det forklarer jo netop det. Det forklarer jo, at når vi går tilbage til istiden, altså for 130.000 år siden til for 11.700 år siden. Der var der altså et kæmpe isgjold, som der vokset op i nordskandinavien. Og på et tidspunkt for ca. 60.000 år siden, der blev det altså så stort, at det begyndte at få sådan en plædtunger noget hele vejen ned til vores område. Og det tog jo en masse sten og materiale med. Stort set alle de sten, der vi finder i Danmark, og har jo en oprindelse i Norge og Sverige. Og lige præcis, hvor damesten eller dammesten kommer fra. Det er vi ikke sådan helt sikker på, og det er der to årsager. Det ena, at jeg tror, jeg har fortalt det ret mange gange om vanderblokke og læblokke. Og damesten er en vanderblok. Så det vil sige, at vi ved ikke præcis, hvor den kommer.

SPEAKER_01 20:54

Men hvad er forskellen på en vanderblok og en ledeglok.

SPEAKER_03 20:56

Når du har en læde blok, så kender du den præcise opdelse, fordi det er en sten, som der har en meget karakteristisk udsende, og man ved præcis, hvilket et felt det stammer fra i Norge og Sverige. Så er det en læblok. Fordi den kan lede os tilbage til det oprindelige fjælder. Og på den måde fortæller du om, hvilken retning Glæsner har været. Hvad det for et området, de ligesom er strømmet herover. Det kan jeg jo ikke med Vanderblokke er mange af de sten, som vi finder rundt omkring på de danske stranke. Den kan vi ikke samle op og sige, at det er lige præcis det her hæld med eller svær stammer fra. Og så er det altså også med damesten og dames stenen. Og en anden grund er også, at vi ikke ved det. For nu til dag har vi jo undersøgelser, så vi kan datere stenene, og vi kan lave nogle mineralogiske undersøgelser af det, som der måske kunne hjælpe os lidt på vej. Og man kunne også lave et. Man kunne også tidsmæssigt bestemme, hvornår sten blev af. Hvad hedder det? Lå fri fra, så også kunne give os en indikator på, hvilken der er kommet med. Vi må ikke lave de undersøgelser, fordi sten er bland fred. Så man må simpelthen ikke bruge i dem at lave de her undersøgelser. Så derfor ved vi ikke præcis, hvornår den kommer til. Og vi ved heller ikke præcis, hvor den kommer. Men vi har en antagelse om netop på grund af det, vi snakker om før med stens form, at den har den her sødside og lægsider eller bokset. Det er en istrøm, som der er kommet fra det østland. Så derfor er vi ret sikker på, at det er det omgaldiske isrømst for sådan den 18.000 år siden. Men igen så kan man jo sige, at den kan jo sagten også kommet med en tidligere istøg, og så bare blive rokeret lidt rundt og flytt på af de senere tids. Men fordi den ligger så højt i overfladen, så er vi også ret sikker på, at det er en af de ynste ist, som der tid den med her til.

SPEAKER_01 23:06

Og ellers så ville man formodle, at den var blevet trykket ned i gruset her, som vi der står på.

SPEAKER_03 23:13

Ja, lige præcis. Man vil formod, at der bliver aflaget en masse morin eller alt muligt andet oven på den. Kan man forestille sig, men den har jo også været ret stor i terk. Så det kan jo også sagten svære, at meget af det, vi står på nu, det er noget, der ligesom er aflaget efter færdan. Men i hvert fald med større sandsynlighed i lidt af den sidste i tid af den sten på nært her.

SPEAKER_01 23:38

Og hvis man så holder fast i den idé, altså det ungebaldiske is fremstøt. Det kommer jo øst fra. Ik ikke nord fra som hovedfremstød, men øst fra. Det vil sige, at tænker man så, at det er såg, at den fx søvnige eller såg man helt.

SPEAKER_03 23:56

Og jeg tænker, at vi har snakkede om det her med. Er det så ikke nu lige brug den i selve mineralin af sten og lige, hvad det er. Jo, det er så.

SPEAKER_01 24:20

Jeg har sket det her. Det er sådan næsten okult.

SPEAKER_03 24:26

Ja, det er vigtig sæk. Så det er sådan har fundet. Det ligner, at den har sådan blød der. Så er sådan lange tråder. Det er også en, der går her. Så der ikke rigtig har nogen ens retning. Og for at kunne forklare, hvorfor vi har dem, så kan jeg jo prøve lige at starte med at beskrive den altså. Og nu igen ikke, alt efter hvem du spørger, så er der nogle forskellige beskrivelse af præcis, hvad mineralogen af den her sten, ligesom er, skal vi kalde det for en gang eller en granit og sådan noget, det er der stadig diskussioner om. Men det, som jeg vil sige, at sådan at den gengeste fortælling, det er, at det her er en stel, som der bliver dannet dybt ned i jordens korpe. Altså tæt på en anden form for mammaker eller andet. Og så det har startet med ligesom at være en graniter. Og så langsomt på grund af bjergdannelse, har den blevet udsat for noget tryg, varme. Og det ser også ud, som om blandt andet det, du ser her, at der simpelthen er nogle gange i den af det, vi kalder for dierbase. Så det, man skal forestille sig, det er, at der ligger sådan en klippe. Og så kommer der ligesom en ny mængde af marma, som der ligesom løber ind i sprækkerne på den her klippe, måske smætte det lidt op. Dybt og dybt nede under jorden. Og dan er sådan nogle lange bold af det herbas. Og her er den sådan rimelig finkoret næmme sandet, synes jeg. Og det vi ser her, det er også en eller anden form for de her fine årre, som retsen finder. Altså det ved jeg på. Og også er noget, som der er skabt i den samme proces, men hvor der måske også er en anden form for fluid, der ligesom jeg har løbt igennem, og hvor der er udkristalliseret nogle andre mineraler og kristaller end det, som stenen ellers består af. Så det vil sige, at når sten langsomme forvirrer det her. Så er det virkelig meget sådan de her nogle musser på. Lar. At de her mørke mineraler for vidrer også hurtigere. Men de her lise mineraler, som vi ser her som måske andet, hvor det var det plæs eller noget andet. Så det er der simpelthen derfor, at det nu ser ud som, at der er det her fine blødår. Det er simpelthen det her omkring, det forvirrer hurtigt, end selv i det her år.

SPEAKER_01 27:09

Så det er altså, du siger, granit er den oprindelige. Det er oprindeligt fjerde. Og så bliver under massivt tryg temperatur, bliver blandet med andre floldet hvad, så bliver det til en gnæs. Og derfor ser man i gnæssen nogle andre mønstre og farver.

SPEAKER_03 27:36

Det gør man, men samtidig så er der netop også de her bags gange, som bliver skabt, når det kommer noget nyt varmt så lidt mere, hvor når de så udkrystalliseret, det består ofte af noget andet end i selve graniten. Og så har igen, hvor lang tid det har til at udkrystalliser sig til at større. Og det har nogen betydning for, hvor store krystaller det er, hvilke krystaller der er alt sådan. Men altså nu begynder det at blive rigtig nørde. Men det er bare for at sige, at der stadig er en diskussion om, om det her er granit, eller er det en båndet glas. Og så kan man jo også se, at stenen har jo ligget i er siden ligget op i overfladen i hvert fald i 17.000 år. Og derfor er der altså også alt det her lav og mos, som der dækker sten i og en lille sjov sidebemærkning, det er jo, at mange andre steder, der har vi jo også nogle kæmpe bruter, som den her, også når vi så kommer længere nord på. Og der er faktisk et studie inden for geologien, inden for istidsforskningen, som der går ud på, eller glasiologien, som går ud på at måle dem her. Simpelt størrelserne på de her likantrøgtigheder af de her lav. Og så alt efter hvor store de er, kan jeg sige noget om, hvor lang tid siden det, at Isten har været. Meget, meget lavisk og meget, meget nørk. Men jeg er ret sjovt.

SPEAKER_01 29:10

Nu får jeg helt dårlig med at sæde i måske. Jeg er skang på. Muligtv. Fantastij.

SPEAKER_03 29:33

Nu har vi sætte så på det. Det er jo med en virkelig fine muset med.

SPEAKER_01 29:38

Det er virkelig fandt.

SPEAKER_03 29:41

Og der er noget, der er ikke andet særlig med den her sten. Og jeg tænke tilbage på at tænke, at den her ligget her i hvert fald i se år i overfletet. Og det er faktisk 17.000. Og det er der ikke, altså. Og den udvikling, som landskabet har været igennem igennem de 17.000 år. Og man kan jo snidt forestille sig, at en af de marmuder, der vandrede her i området, har været forbi det sten ikke og lige sådan stået og knuppet sig lidt op af ploksidning.

SPEAKER_01 30:15

Ja, det har det må man formod. Der er også noget, altså, når nu vi snakker kulturlandskab i det danske landbrugsland, altså så er der nogle smukke karakteristiker tilbage, man lige kan se herfra. Vi har stokkækken, stokkækken lige hernede med nogle flotte træer omkring og meget koperet landskab. Det er jo virkelig lækker sted.

SPEAKER_03 30:43

Og man kan godt forstå, at folk er blevet drejget til det steder og til den her sten. Og jeg har aldrig været her, hvor jeg ikke er kletet op på toppen. Det er simpelthen for frist og det dragende på en eller anden måde, ikke. Og når vi går tilbage til broncalderen, så kan vi i hvert fart at se, at på det tidspunkt, der har den her sten også haft en betydning. Fordi efter sigende, så er det indhugget nogle skåltekn i sten af men af husk at 12. Det godt skal det være lidt mindre. Og det, som det viser, er jo i hvert fald, at sten her har haft en anden form for religiøs betydning.

SPEAKER_01 31:26

Det giver rigtig god mening. Det her er jo noget, der er fuldstændig markant anderledes, end alt hvad man ellers finder, og det har man jo tillagt betydning. Men man kan også bare mærke, at når vi sidder her, der er jo kræft. Der er jo kræft til stede her på en eller anden måde, som i hvert fald er anderledes, end det, vi ellers har i jorden omkring og sig. Altså lige her i det her område. Det er sejt. Altså, jeg synes stadig, at det er svært at forstå, at den er kommet her til medisen. Altså en ting er, at det, som du sagde før, og hvilket jo vi er nødt til at huske selv på med dig selv om igen og igen og, at alle de ster, vi har i Danmark, stort set.

SPEAKER_03 32:14

Stort set.

SPEAKER_01 32:15

Næsten. Bortet fra Finden og nogle forder. Men er kommet med isen. Det vil sige brugt ud af bjergne i norge og svær er typisk. Og på vejen forvidret knust mas af is og så fordelt strød ud over området igennem tusindvis af år. Okay, så langt så godt. Men så ligger der pludselig så en her, som bare er jo mere end dobbelt så stort som den næste første sten. Men jo bare lige et stykke bjerg, altså et stykke klippet, der er sat af. Det er jo lidt svært. Hvis jeg nu skal prøve sætte mig ind i at være klædcher og så pæse en kæmpe sten op der stedet i måske sydsverig og taget med hele vejen her. Hvorfor så ligger den lige her? Er det så fordi? Og hvordan kan det være, at den ikke er blevet ødelagt mere end den er? Hvorfor er den ikke blevet brutt ned i mindre stykker? Der er jo masser af mysterie og stof til myter. Fortsat ud i tid og rum omkring sådan en blok, som den her, synes jeg. Jeg synes ikke, at det er helt skørt at tænke sig, at det er kvinde, hvor der altid kvinder. Men er så, som har sidder har været sørg på langerland.

SPEAKER_03 33:33

Jeg har kastet en kæmpe blok her.

SPEAKER_01 33:36

Lige købet af hun havde med sig. Det skal vi lige have med. Hvis man vil opleve Danmarks største sten på land, så skal man tage til UNESCO Global, det Sydfynsk øhag. Sam.

SPEAKER_03 33:54

Nærmer bestemt hesseler, ikke?

SPEAKER_01 33:56

Nærmere bestemt hessel er sydøstfyn. Nu for Svendborg, syd for Nyborg.

SPEAKER_03 34:03

Altså bestemt et besøg. Jeg siger geologen. Og hvad siger?

SPEAKER_01 34:11

Bestemt, altså ikke bare et besøg, men jo et ophold værd. Man kan jo se her, at det har jo været et sted, som der er jo lavet en fin lille asfaldvej rundt om sten her. Så det vil sige, at en turistbus kan køre ned omkring her og vinde rundt og kører tilbage. Det må det ikke længe nu, der er anlagt en fin parkeringsplad her. Men det siger jo noget om, at der er en lokal bevidsthed i hvert fald om, at det her er en seværdighed og noget et helt særligt sted i området og besøge. Det er egentlig måske en lille krylet til aller sidst her, så er det meget væsentligt i UNESCO geoparksammenhæng. Og så siger, at vi taler altid om de store internationale govesite som de primære attraktioner. Og i vores tilfælde er det jo Sydfynskøh i sig selv. Men man må ikke undervurdere betydningen af de lokale gosite. De steder, som virkelig betyder noget for de mennesker, som bor og lever i de områder. Og det er dames et prakt eksemplar på.

SPEAKER_00 35:20

Hvis du kan lide det, du hørte, så er der flere måder at hjælpe os på. Du kan trykke før der, hvor du lytter til din podcast. Du kan give os en anmeldelse eller nogle stjerner, og du må meget gerne dele afsnittet med en venn, en kollega eller en anden, der også holder af historie fra gæp det søde fynske øj. Det betyder mere, end man lige skulle tro. For hver gang du deler, lytter eller anbefaler, er du med til at sende fortællinger fra øden lidt længere ud i verden. Programmet er redgeret af journalist Anna Særborg med musik af Peter Chronsk. Jeg er produceret af foreningen Retokar og UNESCO Global Geopark det Sødeus. Det er desudet udgivet som podkast med støtte for Region Syd Danmarks Kultur. Tak fordi du lyder med.