SPEAKER_03 1:06

I mean, no, Erasmus, England, Sasper. Sigatus.

SPEAKER_04 1:36

I dag er vi taget ud i skoven. Vi har taget til Pisporskov lidt uden for. Og det er et magisk sted. Ikke bare fordi det er efterår, og der er nogle helt vildt farver. Vi lige måde tilbage så om det øjeblik, men også fordi vi er her sammen med vores gode venner fra Øhavusmuseet.

SPEAKER_03 1:52

Det er vi nemlig. Vi er her sammen Tisel Lund, Jakobson. Og medolej Garhol i Lærsten. Og du arbejder på øhavsmuseeret, og du er historiker. Og du ved en masse om maginsk historie. Og også noget om noget botteri på lygab. Og Nikolaj, du er arkeolog. Og det er der, der skal guide os igennem nogle af de arkeologiske historier, som der er herude i Pivet Hundsker.

SPEAKER_04 2:22

Og en af grunden til, at vi har glædet os til at komme her ud, det er fordi. Det her sted er ikke magisk. Det er ikke bare sådan et masked. Det er et ikke magisk sted, hvor der er blevet præciseret magi igennem og tusinder til.

SPEAKER_00 2:37

Det kan fuldt det. Det er de døde rige, som vi talte om, hvad det lige før. Og her er begraveret gennem 4.000 år og med alle de magiske ritualer osv. der at hører med til det.

SPEAKER_03 2:52

Fantastisk. Og jeg ved, at det første, vi skal have nu, det er faktisk, at vi skal gå igennem de døde spørg.

SPEAKER_00 2:57

Ja, vi skal jo komme overligt ind i de døde rige, så det kan være lidt farligt at gå igennem, men også lidt smukt at gå igennem, så vi skal op til en langt fra den allerste tid, da mennesker jeg begyndt at komme her i skår.

SPEAKER_03 3:16

Jeg kan have sådan igen sådan en. Det er jo nærmest en tunnel. Vi går igenom her af fine træ i efter.

SPEAKER_04 3:29

Er det sådan et, hvor man bør angelt når man går her.

SPEAKER_00 3:34

Ja, det er man jo også på kirkegår. Og det må skove er jo faktisk en store kirkegår. Så der kan masser ned under jorden her, som vi ikke ved noget om. Så det vil måske være en god ide at være lidt af det over det her.

SPEAKER_04 3:50

Jeg må. Jeg klæder og sådan ikke andet så dværing af ud. Jeg har set nu her. Det er bare så vild det. Altså vi har gået 50 meter. Og så kommer man ind i en løsning. Og så pludselig, så start. Kæme store sten. Nu seret her. Hid langøs.

SPEAKER_03 4:21

Vær ikke forklare H det vi ser her.

SPEAKER_00 4:25

Vi står på sådan aflangt høj. Og den her en 20 meter eller der omkring i længden. Og der står sådan store sten ude rundt omkring. Og nu er det jo rigtig forvidret og præfens tand. Og det er ikke så mærkeligt, fordi den har stået her siden 3700 før Christi eller deromkring. Så det er nok de der 5.000 år gamle eller deromkring. Og så her i midten, der er hed nogle sten samlet i firkanten med et hur i midten. Og det er gramer. Der er her. Der har så lækker en stor stovepå dem, så de har lignet sådan nogle tysker, som man måske kender fra malerier og tegninger osv. Men det er simpelthen gramerne fra den tid af.

SPEAKER_04 5:10

Hvad ved vi om dem, der har opført det her bygningsværk.

SPEAKER_00 5:15

Det er de allerførste bøgner, der kommer til Hedder det Danmark. Her det omkring 3.74.50. Og det begynder at lave de her grader til deres afdøde. Og hvis altså nu, at man bruger sin fantasi lidt, så kan man måske faktisk se, at det er lidt et hus, fordi de boede i langhuse den gang. Så det her er de døde huse. Det er døde sten i levende træhuse. Så der var meget med den her kontinuitet, som de gerne vil have, fordi man skal forestille sig se, at det Danmark, de kom til, det ligner slet ikke Danmark i dag. Det var fuldstændig dækket af skov. Og det var ikke sådan flot bøvskov eller søvelse søleskov. Det var en tæt kræskov medgtræer og linetræer og græt. Så man har virkelig ikke kunne se noget som helst igennem den her skov. Og så lavede de små lysninger i skoven, hvor de brændt skoven af og så lavede de deres landbruger, og det var så små marker. Men det betød jo, at de levet i den her verden, der var meget tæt omslutet af skov, isoleret fra hinanden, for der var heller ikke landsby. Det var sådan enkelt huse, der lå rundt omkring i landskabet. Og så noget svigbrug, som man jo kalder det her med at brand skoven af. Det er godt i starten, men det er ikke godt på længe sig. Så blev jorden nemlig udmarjet, og så bliver man nødt til at flytte. Og det vil jeg også sige, at de lavede det her rytet for den husbåge sten, der lå fra det i tiden. Både der nogle år og så flyttet de videre til et andet sted. Men der var en ting i deres liv, der var permanent. Og det var deres tyres. Fordi den flyttede, de jo ikke. De var der hele tiden år tusinder. Det kan vi jo se nu. Det er stadigvæk.

SPEAKER_04 7:05

Men når vi ser sådan et. Det er jo et stort sted, det her. Jeg tænker, selvom jeg forestiller mig et pompøst gravsted om mange år forhåbentlig. Så er det ikke op i den her kaliber som udgangspunkt. Så det vil ikke må have, hvem som helst, der har, eller fru, hvem som helst, der har liggt her.

SPEAKER_00 7:27

Nej, det tror jeg heller ikke, men der sker faktisk også. Det er lidt spændende, at det lavet til at være enkelt personer i starten, og så er der måske en høvding, eller en præst, eller en vis person. Men så begynder det at blive fælles krav. Hvor man genåbner de her gravmer, og så kommer man nye personer af døde personer ind i det. Så det bliver også en form for samlingssted for dem, der så havde bygget den. Og det er også fint, du siger det der med, at det er kæmpe, fordi det er ikke én hushold, der har bygget den her. Det vil tage en rimelig lang tid at slave de sten. Man skal også forestille sig, at det er flere, der er gået sammen om det, og så har det været deres samlingsdag. Og vi ved også, at de er kommet tilbage, ikke kun for at begrage folk, men også for at lave forskellige magiske ritualer. Det er jo lidt svært at vide præcis, hvad det er. Vi har kun deres ting. De skrev ikke noget ned. Men vi ved, at de er kommet, og så har de ofret mad og lekar og den slags på stene, der står rundt om hvad det tygen. Så de er kommet tilbage igen og igen til det her?

SPEAKER_03 8:31

Så jeg skal lige forstå det rigtigt. Så det vil sige der på, at de har været blevet begrævet. Det er i de her to sten tyres. Træ, når det også egentlig længere andet. Og så er de kommet tilbage, her til for at lave andre måske magiske handlinger. Og brugt det som et samlet sted. Men hvordan kan det være, at de har valgt. Er der en særlig grund til det lige netop af det her sted, de har valgt?

SPEAKER_00 8:55

Det kan vi jo ikke vide til at starte med, men vi kan se, det her er de tidligste, en af de første, der er. Men det er et område, hvor det er meget svært at se med skov i dag. Men det er faktisk et sted, hvor vi ligger næsten helt ud på kanten af en bærke eller klendagtig fremspring, som vil have været synligt helt ned fra jorden. Så det har været et sted, der har været prominent. Det er så ikke spørgsmålet med den her tid, fordi der var lige det der med urskoven, så synes jeg, alængerne har måske ikke været imponerende. Så hvorfor de starter her ved vi ikke. Men de bliver i hvert fald ved med det. Der jo ikke, at nogen skærge starte et sted til, hvorfor steder bliver magiske. Måske har det været en særlig vigtig person, der har været begravet her oprindet en eller anden spirituel leder eller noget i den stil, der har betydet noget.

SPEAKER_04 9:45

Hvad kan vi sige om orienteringen her? Er der et mønster i det? Man kunne foret sig, at det var østvest.

SPEAKER_00 9:54

Du har helt ret. Det er meget lige af lige østvest. Og det gør de generelt, men desværre ikke ofte nok til, at det kan vi se fra andre steder. Det her en almindelig slag skrag sted for den tid. Det gør de, men ikke helt konsekvent. Det gør da lidt svært at gennemskrue, hvorfor. Men man kan jo nok tro, at det har noget gøre med solens vandring over himlen, at den så følger helt vejen over ikke. Men der ikke andre sådan astronomiske ting med dem her. Der er ikke noget med, at solen står på en bestemt sten på et bestemt tidspunkt, det er der ikke. Desværre. Det bliver sådan.

SPEAKER_04 10:30

Det er sådan en Stonehenge. Så vi har opdaget i nu. Nej.

SPEAKER_00 10:35

Jeg har ikke muligt. Ja, men altså fordi jeg mange tag, at det er meget usædvanligt på Vet Stonehenge, men de her folk, der var totalt afhængigt af landbrug, de har godt vidst, hvornår tingene faldt. Og I ser her. Fordi hvis du bummer med at lave så på det forkerte tidspunkt herop, så er det. Så er det slut. Du får ikke en chance mere. Så de har fuldstændig tæt på års gang om, hvornot de skulle gøre forskellige ting.

SPEAKER_04 11:02

Og så er der jo de mange store sten. Og det er jo en af de ting, som vi er meget optaget af at få formidlet, det er jo det her med, at det der med, at der ikke ligger sten over det hele, det i virkeligheden ikke normalt for vores område her. Normalen, det er sådan, som i tiden har efterladt af området her. Det er jo fuldstændig. Strøvet ufremkommeligt, i hvert fald uopdyrkt. Så det er bare det at lige og reflektere over det kolosale arbejd, der har udført af vores forfædre. Forhoved at gøre landet dyrkbart. Det får man jo en form for idé om her, når man ser af mængden af kampesten, som omkrænsom året.

SPEAKER_00 11:46

Fuld stængt føds at forestille sig. Og det er også derfor, at der er nogen, der har sagt, så har de hændet den langt væk fra. Nægt det har de ikke. Det her er jo bare, hvad der har ligget af sten i nemrådet. Og så har de bare taget de største og samlet dem her ikke. Det er det helt anderledes det der landskab, de kommer til. Og det arbejde, de skulle ikke i det. For at få det ryt.

SPEAKER_04 12:10

Når vi ser det der tilbage af tynd i dag. Er det så eroderet? Har den været høj før hen? Ved vi noget om det? El har den altid været sådan på højde med stenen.

SPEAKER_00 12:22

Den her lidt særligt, for den har faktisk delvis rekonstrueret. Hvad har det i 50'erne. Men den har set sådan her ud. Og det er jo noget, vi har lidt svært at sige ofte, fordi de her dyser har jo ligget i landskabet, som man har kunne se den de sidste 5000 år. Og der er mange mennesker, der har rodet med dem og gjort ting på dem de sidste 5000 år. Så vi har ikke rigtig nogen, der er sådan i helt perfekt stand. Men vi tror, at det har været nogen lund sådan her. Og så har der også været de her meget store beger. Så jeg ravet lidt op. Men ellers er det her nok nogen sådan, som det har set.

SPEAKER_04 13:19

Det er jo ikke den eneste langet område her. Det er jo berømt for senke. Og det er så. Havenge den her område her, som begravelsesplæset igennem åruser.

SPEAKER_00 13:32

Det er jo faktisk at det sted på Fen med den tætste koncentration af fortidsmænd. Så det er fuldstændig rigtigt. Og der er en del tyser her. Jeg tror, der er måske op mod end stykker eller omkring. Og de ligger spredt rundt omkring her i den her del af skoven. Det er ikke alle sammen så pæn som den her. Det er selvfølgelig derfor ikke at se den her ikke. De er også forskellige i tid. Det her er en af de tidligste. Der er også måde blandt begravelsformer den gange, så de indre udsende. Men der er faktisk nogen, som går op til måske 3000 ks føleling det sige 70 år fra den her. Og de ligger lidt forskellige steder sprid ud her i skoven. Og der er ganske sikkert også nogen, som vi ikke har fundet endnu.

SPEAKER_03 14:18

Og hvad kan I sige sådan om det selve begravelsesritualet, både ved den her langdyse, men også ved de andre, hvordan det ændrer sig? Hvordan har det ritual været ved den her langdyse?

SPEAKER_00 14:29

Den her, det ligner lidt det, vi vil gøre i dag, hvor man lægger en person ned i helt tilstand og sådan gravgaver. Det vil jo holdt lidt op med kristendommen, men det kan man nok godt forestille sig, at man gør. Når vi kommer hen til de senere typer af sådan nogle her jætester. Så begynder man faktisk at split folk ad. Når man lægger dem ind, så får vi nogle ritualer med, at individet skal opløses umbart. Og så spiller de simt folk ad. Og der har man fået fund af, hvor de har stablet kropstelet for sig. Eller kropstet, det er jo lidt del. Men hver for sig ind i dysen. Så der sker en eller anden større udvikling hen imod noget kollektivt. I forhånd til individet i det her.

SPEAKER_03 15:12

Nu bliver jeg nødt til at spørge og stille et lidt makert spørgsmål. Men den her spillelse af individet. Er det noget, der sker ved den døde krop, eller det noget, der sker da det på knår basis.

SPEAKER_00 15:23

Bæge del formentligvis. Vi er ikke handikapet af, at vi er arkeologer, at vi ikke har så mange af dem, der er helt ufstyret. Folk har jo lige siden synes, det var sjovt at gå ind og kigge og se, hvad der var der ikke. Men vi har eksempler på begge dele. Til del så har man lavet nogle ritualer, hvor man har delt kroppen i forskellige dele, måske et godt stykke tid efter døden. Der er noget med man skal overgå til det, så man har været et andet sted først, og så er man så blevet brægt ind til forfædrne i delt. Og når det så have plads til det, så har de rygtet lidt formentligvis deren i de her kamer, og så er de såteret.

SPEAKER_04 16:02

Der er et spørgsmål, som jeg har glædet mig til at stille. Og det er fordi, jeg har rejst og boet i mange år ud i Stillehavet. Og der arbejder man også med dyke konstruktioner. Og der ligger man jo forfæderne ned, og det er sådan set af det fuldstændig det samme. Og sådan set der også samme periode. Og så arbejder man med to begreber, når man nu som efterkommer og kommer og besøger de her steder. Man har Turket, som er forfæderne, og så har man top, som er dem, man er lidt bekymret for at møde. Og det er lidt spændt på, om der er sådan en tilsvarende fortælling i vores sammenhæng. Altså vi både her, og man så må sige i citationstegn. Det gode order, dem, som vi gerde os med og lære af og have vejledning fra måske. Og så dem, som vi meget nølig med at gøre. Hvor skal vi hen for at dykke ned i den form for dimension.

SPEAKER_00 17:07

Jeg tror, det er rigtigt. Vi er jo igen lidt hindret af, at de ikke har skrevet noget ned, så vi har kun deres efterladenskaber, men det er sjovt, du nævner stille herud. Fi folk, der er på det her stadie af udvikling af det jo her. Det, som man får inspiration fra i arkeologisk kredet til at prøve at tolke det. Det er faktisk stillehavsområdet. Fordi det er et af de meget få steder, hvor der stadig er nogen. Der er på det stadie, der ikke er rænes af samler eller at råget videre så at sige. Så man har mange af de tolkninger, vi har om det her, har vi hentet derf. Og jeg synes ikke, der er noget, der modsiger det, du siger. Altså med den der inddeling. Så det er jeg ret overvist om, at det også har været tilfælde. Det virker almenskligt på en eller anden måde at lave den der godt og ondt.

SPEAKER_03 18:00

Så ved man noget, når man begræder den på den her måde. Hvor var det, man sendt dem hen? Hvorfor gjorde man det på den her måde?

SPEAKER_00 18:08

Ja, det er så der, hvor det bliver den svær. Vi tror grund til, at jeg ser forfæderne her. Det er fordi vi har den her med, at det ligner meget netop det, vi blandet har fra stillet, hvor vi er så heldig, at der er nogen, der har skrevet ned, hvad de kunne fortælle om det. Og så ligner det den måde, som de bliver indoptaget. Altså det her kollektiv og såv. Det minder meget om det, vi ser de steder, hvor man har sådan nogle forfædre ier om. Og også det her med, at man skæfter fra at være en leven person til at blive en forfæder. Og at man så dør ind i mem det. Det er sådan set ikke så meget. Det er bare et spørgsmål om, at man er stilling i livet så her.

SPEAKER_04 18:57

Nu er vi gået har været 200 meter. Og så kommer der en løs mere. Og så har jeg også lige gået en dimension eller 2 op i sten. Og det nu ligger der. Mæskøgsten her. Altså virkelig store kampesten omkring nogle grave sætninger her. Det er jo fuldstændig vildt, at vi har sådan sted lige stjålet i skoven her uden for farber. Hvor er vi kommet hen nu.

SPEAKER_00 19:31

Og jeg glæder mig faktisk lidt til at høre og prøve at beskrive det. Fordi det er ikke helt lige så let som at på skriven en langduse. Til hvad det her, der foregår her. Det der foregår det, at der er tre langdyser, der er bygget sammen. Og så er der lige så mange gravre. Vi kan lige prøve at tæt om 1, 2, 3, 4, 5, 6. 6 gramer, som vi kan se her. Og nogle af dem, den der du nævnte herover, som er kæmpe står. Det er lige præcis på vej til at blive sådan et kammeragtigt i stedet for at være en mere kisteagtig kammer. Og når det er større inde, så skal det også have en større sten ovenpå. Så det er det, der foregår det.

SPEAKER_04 20:16

Og så har vi så har vi ikke bare bevægt os op i sten dimension, men også op i tid.

SPEAKER_00 20:21

Ja, det har vi. Det her er vi nok et par hundret år senere i forhold til den vi så før. Og på vej henod den ultimative form, som er en jætest, så vi så desværre ikke har her i skoven. Men det kan jo være, at man så har brugt det her i stedet for til at genbegrave og genbegrave og genbegrave her.

SPEAKER_03 20:43

Så man skal igen forestille sig, at nu kigger på den græve, det er stensdyse, der er lige her. Så skal man ikke forestille sig, at man simpelthen har lagt folk ned med sten, og det er der, det er blevet begravet. Og ikke bare et særligt menneske, men flere særlige mennesker. Men hvordan alle de almindelige mennesker? Hvor begrader med det?

SPEAKER_00 21:04

Det er jo sådan ikke. Det er alle, der kommer ned her. Så vidt vi kan se, altså de var jo ikke så mange kan man sige her i starten. Så det kunne nok godt rumme dem, men så vidt vi kan se, så er det alle simpelthen, der kommer ind i de her store syce.

SPEAKER_04 21:22

Fantastisk. Et en fælles tyse her. De fælskår.

SPEAKER_01 21:31

Hvis man så skal sige noget med det der med det magiske og skoven her og sådan noget, så kan man sige, at der ikke tvivl om, at Pipsten er et helt særligt sted. Og hvis man er sådan lidt. Eller åbner så lidt for de andre dimensioner, så er det helt tydeligt, at fx sådan en efterårsdag, når det begynder at mørke lidt, så er der en helt anden stemning i den her skov. Og det kan man altså godt mærke. Og det er sådan et eller andet med, at. Jeg ved ikke, nu siger det. Det er nok fordi, vi synes det samme. Men jeg kan bare opfordre folk til at prøve at gå et tur, og så prøve at mærke, om de også godt kan mærke, at det her sted og den her brg og den her skov igennem mange, mange tusind af år, det har sat sig et eller and i landskabet. Som er ud det der sådan lidt mere mellem himle og jord, som du kan ikke sætte en finger på det. Men der er en anden stemning her.

SPEAKER_00 22:24

Hvad er det? Og jeg kan tilføje, at når man går den tur, så skal man have øjnene med, når man går rundt. Fordi jeg har jo kun vist videre. Den der meget synlige. Hvad er det? Fordi havde faktisk ikke gået 200 meter før der var ingen mere. Vi gik faktisk kun 50. Men det er der ingen her, der har lagt mærke, at der var en mere. Så man går herude og kigger rundt og har sandserne lidt med sig, så er der faktisk sport alle steder af den her spiritualitet fra måldet herude.

SPEAKER_03 23:06

Nu har jeg beget os lidt dyper ind i sken. Nu har jeg joet fra et virkelig imponeret langet skysken til 6 forsker af det her stæng høje. Og så nu står vi en høj, hvor man ikke rigtig kan se noget. Bør sådan at bruge høj. Det er ikke lige så imponerende, vil jeg sige, Nikod. Men jeg tænker, at det på historien jo sagtens svær. Så hvad kan du fortælle om det sted, hvor vi står nu? Jeg vil jo beskrive det som en klassisk, ikke særlig høj høj. Er det korrekt?

SPEAKER_00 23:41

Du har fuldstændig ret, faktisk I vil have det alt. Det er nemlig sådan en. Den er så også lidt lige den her. Men det er sådan, som man forstiller sig en grave høj. Og grunden til, at den er noget mindre imponerende. Det er jo nok, fordi for det første, fordi det er til én person, og kun til en person af dem her. Og derfor betyder det også, at i forhold til Dysøgen, selvom vi synes, der var en del af dem, så er det intet i forhold til, hvor mange graføj. Der faktisk er her. De ligger nem i kønger, og det gør de også her. Nu står vi jo lidt i det sådan lidt tæt ung skov her, så de er rimelig svære at se. Men der ligger altså nok omkring 10. I hvert fald lige her omkring her den vej ned af. Og de ligger helt som de skal. De ligger med lige ud på kanten til den her skrant eller klint, og det kan man overhovedet ikke se nu, fordi der er fyldt med skoven de ligger lige ud på kanten til det, så de kunne se og blive set langs fra.

SPEAKER_03 24:38

Så når man stod her ved grajen. Nu kan jeg lige sådan skældt mellem træerne. Vil man så kunne kigge ud over øget den der vej. Den vej.

SPEAKER_00 24:46

Den dej faktisk ja. Men det er rigtigt ja det vil man kun. Hvad er det her fra. Og hvorfor er det vigtigt, at man kunne se det her landskabet. Ja, det er jo så rigtig gode spørgsmål. Men det handler jo nok om, at samfundet har ændret sig rigtig meget siden hvor vi var sidst. Der er jo også kun 2000 år. Og der skærer også lidt af. Men det er en helt anden kultur, vi ser her. Og den er meget mere individualiseret og harkisk. Der er forskel på folk nu. Det er jo blandt prochen, der er med til at gøre det. Der er givet navnet til program. Så en person, der lå i sådan en her var noget. Det er altså ikke alle, der ligger i sådan en. Og de har helt sikkert rige gærer med brunse svager eller smøgger, eller hvad det nu kan være. Og fordi, at selve graver i sig selv er faktisk også en ret stor investering. Den består af græstør, så man skulle skrde et stort stykket landbrudniv eller eng for at kunne lave sådan en.

SPEAKER_03 25:50

Og hvis det er sådan en klassisk græde, som ikke er mange steder i Danmark. Hvis jeg så skulle den og kigge ind i grafjen, hvad vil jeg så se?

SPEAKER_00 25:58

Der vil du set inde i midten af den, i bunden af den, der vil stå en egiste, sådan en helt stamme, der var flæket over og så udhuldet ligesom man måske kender ikke piden. Og den slags, der ligger sådan i den inde i midten. Og det gør der nok i den der, fordi den er fist ikke udgravet. Så det går da simpelt.

SPEAKER_03 26:17

Så det ligger den her etrisker så med gave og svær, som ligger ned i kisten sammen med.

SPEAKER_00 26:23

Det svær at komme på, om det er en kvinde eller en mand. Men altså jeg beker. Der var køn forskel dengang. Men det kan også være noget af det, der giver med til den her stemning, der er her. Fordi det er ikke bare tomme fortidsmænd. Det er faktisk en helt 100 grav, der ligger der med en død person i midten af den. Og som sagt ligger der jo i hvert fald 10 af dem her. Så man går altså videre lidt på en grave plads her.

SPEAKER_03 26:51

Og det er så nogle af de yngste grave der er her i området.

SPEAKER_00 26:55

Det er de mellemste. Vi har også nogen, der er ca. 1.1500 år yngre, end den her. Så dem har vi også. Og faktisk sjovt nok, så er de endnu mere udsenige end den her. Men vi har dem her. Og det er meget sjældent, at de er bevaret. Ells.

SPEAKER_03 27:20

Så det vil sige, at så brugt det her område igennem år 5.000 år som det her særligt sted for ens gravpladser for ens støde. Men hvad så efterfølgende ting? Hvordan har man så også brugt det her område? Fordi nu har jo lige været at besøge de her 5.000 år gamle gravsteder, og det har dem, der kommer før også ikke også gjort.

SPEAKER_01 27:46

Ja, men det har de. Det man jo kan sige, det er, at de folk, som har begravet folk her, de er kommet igen og igennem århundre. Og det sætter sig en eller anden form for spor. Måske i den der sådan kollektiv bevidsthed, som vi har, hvor man i det her samfund fortæller historier til sine børn og sine børnebørn. Og det har så ligesom har ligesom sat sådan et aftryk i, at det, vi faktisk sådan lidt ved i dag, som man har samlet ind i 16- og 1700-tallet med viden om de her overnaturlige væsener. Det er sandsynligvis det, som man har troet, der boede i de her grav høj. Så i 1600-tallet og i 1700-tallet, så var der sådan nogle folk, der skrev ned, hvad folk på landet gig at troede på. Og ikke kun, at selvfølgelig troede man på Gud af Jesus og sådan noget, men man havde også det her lidt anderledes forhold til naturen. Og der havde man fx altså det, man kaldte Elefolket. Og elefolket, det kan være sådan, der bor ude i moserne. Og de her meget smukke kvinder, der danser og de har hur ikken. Og ja det er det. Det er den, hvor du kan kende dem på. Hvis du møde en meget smuk kvinde i skoven, så skal du lige huske at kigge, om hun har et hur i ryggen, som ligesom en gammel knåret eltræ, så ved du, at hun er et overnaturligt væsen. Og de boede også i de her høje. Så det der, som senere bliver til det her skuespil æver høj. Det kommer af det her elvefolket, som var dem, man mente, der boede de her steder. Og det var ligesom skovens under. Og i tidligere tid, så har man levet meget mere sådan. Man har været meget mere afhængig af naturen. Og så er vi også tilbage ved det der med, at nogle gange er natur måske lidt farligt. Og de der ting, som man ikke skal, det er, at det kan være, at det bare er fordi, det er rigtig u smart at gå igennem skoven om natten. Fordi hvis du farde, så er du altså, så er det afligt. Men måske er det også fordi, at skoven i virkeligheden er befolket af de her væsener. Og det vil sige, at de her grav, og der er sådan nogle fortællinger om, hvordan alle de her folk, og man levede ligesom med dem, de var bare en del af naturen. For mange måder så lignede de egentlig. Hvor til far, så havde de huller i ryggen, eller hvis de var trolle, så havde de haver. Men man forestiller sig egentlig, at de havde nogen samme liv som også, og så nogle gange så sjældent de mennesker. Og det var både det her, at vi kender med Toldle, som laver skiftinger, altså de sjæler små børn, men det kunne også være, at en eller anden historie om folk, hvis landmanden eller bondemandens kone var gået igennem skoven, og så var hun aldrig kommet tilbage, fordi hun så var blevet stålet af elfolket, og så boet inde sådan en høj i mange år. Og det er selvfølgelig sådan en beskyttelsing for at sørge for, at man ikke går langt væk og alle de her ting, fordi der kan være både røver, og det kan også være farligt at gå igennem skoven. Der var jo nogle fine veje, som vi har i dag. Og hvis man sådan skal ud og lide efter dyr, der er blevet væk. Det er sådan nogle lidt fortællinger, men som måske også har været rigtig. Og så er der alle mulige måder, man kan sørge for, at man ikke bliver taget af de her folk. For eksempel så de herfolkene og trojnen, de kan ikke lige jern. De kan ikke tål jern. Så hvis man har en kniv på sig, så kan man bruge den til at beskytte sig, når man skal skærer i det her. Men bare sørge for, at du har hjern på dig. Og hvis du så bliver jag det af nogle af de her overnaturlige væsener, så skal du løbe hen over marken. Og det er jo fordi, at marken er jo pløjet, og på ploven, der sidder der et plogskær, og det er jo lavet jern. Så de her folk kan ikke løbe hen over marken. Og det er så derfor de her overnaturlige væsener, som på en eller anden måde måske er den der fornemmelse af vores forfædre, som vi har. Og så man kan sige, at der er en særlig stemning af, at folk f.eks. det her sted har kommet tilbage igennem tusner af år, og der er en grave plads, så der er et andet med de her folk. Og så er det så blevet til, at det er sådan nogle trolle og overnaturlige væsener, som måske er ude efter os, eller sådan et eller andet. Så man har ligesom de der fortællinger.

SPEAKER_04 32:23

Der er jo også et element af, at man på den her tid er bevidste om, at man lever i en balance med naturen, og dermed også en balance med skoven. Så der er også en. Eller jeg får i hvert fald sådan en følelse af skovens beskytter, eller at man er bevidst om, at der skal. Der er en balance, man skal opretholde. Så det er rigtigt nok og fint nok, at mennesket udvikler sig og udvider, og tager noget skov, men altid i en eller anden form for respekt. Eller hvordan hvordan tolker du her?

SPEAKER_01 32:56

Ja, men det tror jeg er helt rigtigt. Man har været utrolig bevidst, i hvert fald i tidligere tider, omkring den her balance med skoven og landet og mennesket plads i hele det her økosystem, kan man kalde det. Så det her med, at skoven er befolket af nogle væsener, som passer på skoven, men sådan set også passer på markerne og byerne og sådan noget, det er fuldstændig rigtigt, at det har været en del af den her balance, man skal opretholde. Så de her væsener, de udkristalliserer sig, så måske i de her historier om sådan en lidt skræmme historie, men som handler om det der med en balance mellem mennesket og naturen, og de væsener eller åner, som beskytter naturen.

SPEAKER_00 33:41

Jeg siger også noget med en tilknydning. Der er ligesom en rest af den åndelighed fra de gamle, fordi de er meget specifik, også med, at det er grajen. Det er ikke kun fordi de ligger i skoven. Men det er fordi, at grahden i sig selv er noget. Det er faktisk sådan, man havde jo alle mulige historier om, at hvis man gravet i sådan, så gik det galt foren. Det var ikke godt. Og vi har faktisk et bevis på det i og med at de ældste kort, vi har. Der ikke tusind af det græde og dyser dem har det tegnet man ind. Og så kan vi se på de kort, som så bliver lavet 50 år senere eller der omkring er måske en tredjedel af dem simpelthen forsvundet. Og det er fordi, at det er lige den tid, hvor folketrogen forsvinder, og hvor man bliver meget rationel osv. Så alle vores graje osv. De er blevet også blevet beskyttet af den her idé om, at man ikke skulle pille i dem, så længe den var levende den der magiske tanker.

SPEAKER_01 34:41

Nu ligger vi i skoven, og det gør vi af den her skov. Men det er jo også lige præcis rigtigt, at der findes også masser af grav og dyre ud i det åbne land, og noget som har været det åbne land altid. Og der har man også respekteret de der grah. Lige præcis fordi, at det var i gravhøjne. Og så er det så, så ender vi med at tænke, at det der trollde bor. Men i virkeligheden er det er det sådan en flere tusinder af år den der fornemmelse af spiritualiteten af, at det er der vores forfædre, de bor. Så de der ting, også selvom det måske ikke er mine forfædre er sådan helt specifikt. Men de der fortællinger om, at der er et andet her. Og selvfølgelig har man så måske ikke glemt, hvad det i virkeligheden var, men der de der fortællinger. Så det er fuldstændig rigtigt, at man lever i en helt anden balance med det landskab og den natur, man er givet lige på det tidspunkt.

SPEAKER_04 35:34

Og det er også et mennesketsyn, som du var inde på tidligere, hvor, eller I var inde på tidligere, men hvor det at dø er en overgang til en anden tilstand. Det er ikke, at man forsvinder ud af historien, som vi har i dag. Tænker vi på at vide, hvor mange generationer frem jeg vil blive husket, eller hvor mange kan jeg egentlig huske tilbage. Men her har vi et andet billede, hvor man træder ind i en anden rolle, simpelthen. Og skal måske vejledet efterkommende. Og være nogen. Jeg stadigvæk have en vigtig funktion i samfundet og i livet for dem, der så er levende lige på det givet tidspunkt.

SPEAKER_00 36:17

Ja, altså jeg vil også sige, at man skal huske, at det er meget lang tid det her, der handler om. Så faktisk er der også forskellige slags tro. Der fler den brovsalder, som vi ser her. Det er en tid, hvor man siden begynder at brænde folk. Og det vil sige, at man får nok mere en form for sjældent tror. Og så får du måske mere den her med, at man skal et andet sted hen og lave et eller andet, i stedet for at man bliver hængende. Og så kommer det der med forfæderne nok så lidt igen i jernalderen i virkeligheden. Og de her bronser højede har ikke på samme måde. Spor af, at man kommer tilbage og lavet de her ritualer, som man gjorde i stenalderen igen og igen og igen. Så vi skal også huske, at det er meget lang tid, vi taler om i virkeligheden, så det også ændret sig. Men man har selvfølgelig været meget tættere på naturen, fordi man bruger ikke i store byer med alt mulige teknologi, som vi gjorde.

SPEAKER_03 37:14

Men er det det samme folk, som der lavet det vi så tidligere, som der også laver de her grav højde.

SPEAKER_00 37:21

Nej, det er det ikke. Fordi det er nemlig her, at der kommer. Jam Nejerfolket, som hedder det. Man jo har hørt en del tale om i de senere år. Og Jam Navierfolket er jo sådan prægt for talt danskerne. Det er det hovedparten af vores genik kommer. Det er det lyse hår og de blå øjne og så vidjer. Og det er og det er broglerfolket. Dem, der bygger det her. Og det kan man også se af, at det er en kultur, som også går langt med i Europa. Den er virkelig internationalt. Det skal også få det skørchen et sted fra, kan man sige. Men det er blandt grund af jamerne kommer der.

SPEAKER_03 37:59

Så de den her måde at begrave deres folk med her op?

SPEAKER_00 38:03

Ja, det gør de. Det er også meget en sartet i, hvor det gør også, den her med, at vi går fra et godt mere kollektivt orienteret samfund og så over til det mere individuelle, og hvor kiget kommer, hvor der er forskel på folk. Der er konger, høvdingen og så andre. Og det er også noget, de tag med formelt.

SPEAKER_04 38:27

Hvor var det nu, jeg folket vandrede ind fra? Hvordan var deres udviklingshistorie i Europa?

SPEAKER_00 38:35

Det er en af de store. Det er sådan noget, der er kræftigt omdiskuteret, fordi de vandrer ind nok fra det der Ukraine i dag og så via Østepa. Og sådan noget med etnisk tilhørsforhold, det kan være meget tisk. Dernede. Så det er der mange meninger om, men de er et stek. Liges hunderne og mongerne senere i virkeligheden. Og så kommer de simpelthen derfra, og så går de via Østepa og så spørder det. Og det fler tid her, nu kommer i ca. måske 2000 først 2200 før. Det var lidt af, hvor Europa man er. De skal brug på at føde.

SPEAKER_01 39:17

Så det her 4.500 år side.

SPEAKER_02 39:21

Det er mere.

SPEAKER_00 39:24

Så ja, det er cirka derom. Ogyder så her i 3.800 år siden.

SPEAKER_01 39:46

Jeg her særligt sted. Og det er måske en færd at se. Men står lige her. Der er nogen. Og nu bruger vi selvfølgelig væk. Men her, der er det der en røde. Det vil sige, der læger sådan den på størrelse om sådan en køkkenet hånd op til sådan en hovedet større. Det er sådan ligger sådan ovenpå her. Du kan se, der er en start. Og her, og så ligger lige sådan øst på bakken. Og så kan I se, så går der lige sådan et cirkel rundt her. A sten. Og så går der faktisk en cirkel mere. Længere ud. Og det her. Det faktisk ikke være.

SPEAKER_00 40:28

Jeg tror ikke, at du vil have tage den over til mig. Og det er Nokej jo for det, det er.

SPEAKER_01 40:34

Der er selvfølgelig nogle gode teorier om det. Det kan sagtens være sådan en danseplads fra Progensalet. Altså er sådan sted, man har lavet røger. Er det rigtigt? For skæge sådan jeg kigger ikke på der. Spand.

SPEAKER_00 40:50

Det kan det sagtens have været. Jeg tror, at det er fordi, at mig og en anden arkeolog, vi er lidt blevet enige om, at vi tror nok, at det er fordi, det er en lille gravrøse fra det bronchæren, vi står på. Det kunne godt finde på at lave. Det er bare meget udædvanligt i Danmark. Og så ligger den oven på noget, der formligvis er sådan langdys eller noget i den stil. Den rigtig vilde teori det er, at det faktisk er en skifsætning. Men vi står igen i sådan en tæt ung skov. Og det er lidt vil svært at se omsten uden om er skifsformet eller ej. Så det har vi faktisk ikke rigtigt svar på. Men derfor kan det jo godt være kommet og danset af. Så lige på den.

SPEAKER_01 41:38

De elsker af danser i brogsald.

SPEAKER_03 41:41

Hvem danser og hvorfor var det kvinderne. Jeg forestiller. Nu peger jeg over lidt af. Så kom den lige af. Jeg har også med sådan nogle unge piger i hvide klæder, der sådan danser rundt.

SPEAKER_00 41:52

Og sort. Ligesom, ægtet pigen. Det her er sådan nogetkort kun med det ræk. Og så er det med det smykker og sådan nogle klarblik og den slags. Og så har de jo ikke danset graciøst. De har jo lavet flik flag og slået selver. Og den slags og givet den fakt.

SPEAKER_03 42:13

Og det står jeg lige af mærker her. Og det ser på mitte blik. Det er. Det er ret vilt. Og så er det lige her. Jeg tror på, jeg kan mærke, at det er lige her gjort det.

SPEAKER_00 42:26

Der er masser af flikf her. Det vil jeg bare sige.

SPEAKER_04 42:28

Når I siger røse, så er det altså sådan en. Så har man næmest brålagt det her med det. Det er stængt tæpp nærmligt.

SPEAKER_00 42:38

I stedet for at det var jord, som det vil være på det andet, så er der sådan et stent herover. Sådan lige på toppen. Det er meget brugt i Sverige, sjov nok, fordi de har et på spung sten i forhold til. Men det er ikke så ofte set.

SPEAKER_01 42:51

Men det er også bare for at sige, at man kan godt blive klår på fortiden se 2025. Fori vi er faktisk ikke helt sikre på, hvad det her er. Men der er ingen tvivl om, at der er en vild fed energi lige her. Det kan man mærke.

SPEAKER_04 43:03

Det er jo også et sted, hvor man pludselig opdager det går op for mig i hvert fald, jeg står lige i midten af noget her, og så er der de her cirklar med for øje på uden om, og måske er den da eller skibst den. Hvor er det vildt? Altså. Når det lige kommer ikke.

SPEAKER_00 43:21

Det er også lidt her, fordi vi er jo kommet op fra stien, der går lige ved siden af, og man kan overhovedet ikke se den. Man har ingen angelser om, og så kommer op så. Når man så kommer op lige et skridt væk fra stien.

SPEAKER_03 43:35

Det var særligt sted. Jeg skal opse. Jeg er så meget.

SPEAKER_02 43:42

Så det være med morskand.

SPEAKER_03 43:44

Jeg morskør og kæmpe og flip. Vi har det vand til at øve.

SPEAKER_02 43:53

Det var fel.

SPEAKER_03 44:07

Nu har vi jo gået igennem flere tidsperioder. Og nu går vi sådan værd år frem i tid. Fordi nu står vi her underlig smukke kæmpe stor bøje har stå her i 300 år eller noget.

SPEAKER_02 44:27

Det er det her.

SPEAKER_03 44:28

Og så til taget fund til en kilde. Og du ser jo, vi skal ud til Kille. Jeg synes jo lidt lige en bæk. Jeg har jo ikke sådan lige udden på sig. Og det ved jeg ikke med det og lege. Der kommer der nogle under. Det tror jeg ikke der. Så det vi står for den her, det er liges en lille bækker.

SPEAKER_01 44:48

Det er nogle kilde, der springer her op bære.

SPEAKER_03 44:50

Den springer ud der.

SPEAKER_01 44:51

Den springer her op. Og så er der bare lavet den her. Der står den her sten. Den har stå op rejst en gang. Og den så kommer ud igen. Det vil sige, hvis man besøger kilden, så er det det her sted. Man går her.

SPEAKER_03 45:06

Og der har ligesom sådan lavet et hund i sten, hvor noget bare vandet kommer igen.

SPEAKER_01 45:11

Men det her, den hedder Kerstin Skovs kilde. Og vi ved ikke, hvem Kirsten skov her. Men det vi ved, det er, at vand har jo altid været heldig. Vand har jo altid været hilgt. Fordi vand er liv. Og det sidste, vi ved om de her kilder, det er, hvordan man i middelalderen, har gået til kilderne. Og så får de gerne sådan nogle helgen navne, som samt Ofs kille eller samt et eller andet kæle, og så bliver de forbundet med en hel. Og det betyder egentlig, at man har ment, at det har haft magiske kræfter. Og her er det så ikke en helgen med en kirsten skov. Og det har måske været en klog kone, der har boet herud. Og så er man kommet her, og man kommer til kilden. Kildene har nogle særlige dage, hvor de er virksomme, og det kan rigtig tit være omkring Midsommer, altså omkring Sangt Hans. Og så skal man give noget til kilden, og det er jo også en gammel ting, at man ofre. Og det har man også gjort helt tilbage. Altså i hjernalderen og i bronchet, man har ofret til vandet. Altså man har stillet ting ud i motorne, eller man har ofret til vand. Og det er så. Det bliver ligesom i historien med, at så offer man til kilden, man lægger en møg, eller man giver et eller andet. Og nogle steder bliver der sådan faktisk kapeller eller små kirker, hvor man så ligesom er pilmet på vej til klenden. Og så kan man. Så man er heldig, så bliver man rask at drikke vand.

SPEAKER_03 46:44

Så det var derfor, man tror jeg til. Det var simpelthen fordi, man tænkte, at kilden havde helbredende egentskaber. Ja.

SPEAKER_01 46:49

Det er magisk vand, som har halvrede enskaber. Og det man også kan se, når du står her, det er, at du har de her to enormt gamle bøgtræer, som har fået lov til at stå på lige præcis det her sted. Og det er simpelthen fordi, at man tidlig har mængt, at det her var noget helt særligt. For ellers ville man jo have føletrerne og brugt dem til huser eller brængs eller skibet, eller hvad man nu havde brug for. Så man har ligesom aftryket af, at det her et ganske særligt sted.

SPEAKER_04 47:18

Nogle personlig af faring med helt børnetskaber i vandet her.

SPEAKER_01 47:23

Det er der ingør. At det her vand her.

SPEAKER_04 47:26

Så jeg tærer mig lige. Hvart. Lide. Så det har bundet.

SPEAKER_00 47:48

Og det skal også noget. Jeg skal huske af foret der.

SPEAKER_04 47:56

Jeg kan også godt sang.

unknown 48:02

Så.

SPEAKER_04 48:04

Hvad er det fandt ejligt at være her?

SPEAKER_00 48:09

Og vi taler jo også om det her med at være magisk sæning. Og måske er det ikke helt så magisk. Evel lige nu hvor vi står i lidt regnvær i en kold novemberdag her. Men jeg skulle sige at sådan en aften i Summingen, når man er her. Og der er blade på træerne over det hele, og så kan man hele tiden høre den her lyd af killden i baggrund om de her enorme træer, der var det skyger ned over en. Det kan også nå. I hvert fald, der er en helt særlig stemning af her når man kommer.

SPEAKER_04 48:37

Jeg synes jeg ikke, vi skal tale øjeblikked her. Og i øvrigt, så er farverne jo her i efteråret fuldstændig uforligt. Og det har selvskabet i dag også været. Tusind tak for jeres tid og jeres gode historier her fra Pipård skov. Det er jo et skov, som er åben og offentlig tilgængeligt for den færd året rundt. Man må ikke grage i gravendet. Det skal vi huske at sige meget. Der er et shelter her, man kan bookke, så man kan overne. Og hvis man er til den form for bekendtskab med forfæderne og sådan noget. Og ellers og så er der jo den og den anden og den tredje type forskellige aktiviteter, som hjælper en ind i nogle af de her fortællinger her. Men tusind tak for i dag. Tak for jeres arbejde på øhnepsmuseet. Det er vildt inspirerende og dejligt at høre at de også bliver klogere over i jeres forskning i området.

SPEAKER_03 49:38

Tus tak fordi vi har taget med rundt på den lidt magiske rece i gennem Get Frankskår. Det har vandet i tilbage. Og så skal vi også vende tilbage på død nu. Er det ikke tid til det, at vi vender tilbage til det liv. Skal vi gøre det? Det kandler. Du har lyttet til noget dør. Regeret af johret, at stærk. Og med musik om. Programet er produkceret af forenke og omskorke til. Jeg har udgivet som podcast, med støtter for Danmarks Kultursker.