Peter Martin Leth fra Økobo på Bjørnø

Velkommen til Mit særlige sted - på sporet af det sydfynske øhav. 

I dag skal du med mig en tur til Bjørnø godt 20 minutter sejlads fra Faaborgs kyst. Her har jeg mødt Martin Peter Leth, som engang anrettede mad på Michelin-niveau på steder som Faldsled og Søllerød Kro, men som nu dyrker grøntsager og driver et lille spisested hos Økobo. 

Han forlod det polerede køkken til fordel for muld og mad, der smager af det sted, den er vokset. Fordi han hellere vil hive guldrødder op af jorden, end pynt dem med pincet. 

Når han taler om livet her med børn, marker og udsigt til øhavet, bliver han rørt. For han har byttet stjerner i guiden ud med ægte stjernestunder i det virkelige liv. 

Transcript

Track 2 0:03
Du lytter til mit særlige sted, på sporet af det sydfynske øhav. I dag skal du med mig en tur til Bjørnø godt 20 minutter sejlads fra Forborgs kyst. Her har jeg mødt Martin Peter Lett, som engang anrettede mad på Michelin-niveau på steder som Falsled og Søllerød Krog, men som nu dyrker grøntsager og driver et lille spisested hos Øgobo. Han forlod det polerede køkken til fordel for muld og mad, der smager af det sted, den er vokset. Fordi han hellere vil hive guldrødder op af jorden, end pynt dem med pincet. Når han taler om livet her med børn, marker og udsigt til øhavet, bliver han rørt. For han har byttet stfjern ud ud med ægte stunder i det virkelige liv. 

Track 1 1:16
Nu er vi på vej ud, for vi kalder det friland. Og det er jo i nogens øjne noget så kedeligt som en grøntsagsmark. Men det er her, vi har størstedelen af vores grøntsager. 

Vi ser en mark 

med de værste udvalg af grøntsager og planter. Hvis jeg aldrig tættest på, ser vi grøntkål og rødgrøntkål, jordbærplanter, frugttræ og frugtbuske, broccoli, blomkål, asparas, der er gået langt op i stokkerfrøet, en masse hvilde blomster, høstklare hvidløj, kartoffelplanter, hestebønner, og lige her ved siden af os er egentlig bare en stribe planter, som hjælper os og bierne med at pollinere og sprede sæd og nektar. Så ser vi Forborg, hvis vi kigger lidt længere, og vi ser Øhavet, og vi ser fugle og skyer. Så nu har vi sat os stille her, og bare fra det her lille sted ser vi jo egentlig ret meget. Hvorfor har du valgt, at vi skulle mødes her? Jeg synes, at af den årsag, jeg er på Bjørnø, så må dyrkningsarealer jo være hjertet. Vi har også mere ensartet dyrkningsarealer, kornmarker og store naturområder, hvor køerne går på, men her er lidt det, der gør vores gæster og kunder og vores menneskehjerner spændte. De har forskellige farver, har forskelligt at spise, har smage og har dufte. 

Og det er jo nok derfor, at jeg er her. Du er uddannet kok? Korrekt. Og mange kender dig fra dit virke i Falslede Krog? Korrekt. Og så er du uddannet fra Michelin-restaurant Søllerå Krog? Det er godt husket. Ja, korrekt. Men der er du ikke længere. Nej, så er jeg ikke. Nu er du her på Bjørnø hos Økopro. Ja. Hvorfor er du taget herovre? 

Jeg er her for at udleve min drøm om at arbejde med fødevarer. Jeg er her fordi, jeg kan være og tage hjem og spise aftensmad med mine børn og min kone på fastlandet. Men jeg er her først og fremmest fordi, at jeg har et bankende hjerte for råvarer og fødevarer. Og at jeg synes, at det bankende hjerte, det kan få lov at slå endnu hårdere i dyrkningsprocessen frem for anretningen. At jeg har lagt virkelig mange fine og dyre råvarer på hvide forsledningstallerkner. Og så tror jeg, at det i mit hoved ikke kom så meget længere derfra. At det kan vi måske godt udvikle vildt meget på, men så heller ikke mere end, at vi lægger mad på en tallerken, og det bliver spist. Uanset om tallerkenen koster 80 kroner eller 750 kroner på gæst. Så hvad er det, der er anderledes her? Her er det op til os, om råvarerne er sund eller usund. Vi dyrker det. Vi nærer det. Vi gøder det. Vi passer det og plejer det. Det er op til os, om råvarernes smager er meget eller lidt. Og det er op til os at få de her, i vores mening, sunde og smagfulde råvarer, ud til folk. Og når jeg siger folk, så er det alle folk. Hvorfor er det vigtigt? 

Jeg ved det ikke. Jeg er ikke sælgerig, men jeg forestiller mig, at det er sindssygt nemt at spise sundt, når man har rigtig mange penge på kontoren. Jeg er fra en helt almindelig familie. Jeg har en kæreste, som er mor til vores tre børn. Vi har helt almindelige jobs. Tak. Og hvis jeg skulle spise udelukkende økologisk fra supermarkederne, både kød og grønt og bælgefrugter og alting, så ville jeg svært være råd til resten af livet. Det ville jeg, og det er nok fordi udvalget er småt og derfor prisen høj. Så vil det sige, at de råvarer, I dyrker her er tilgængelige for den almindelige mand? De råvarer, vi dyrker her, kan købes af enhver. Som jeg sagde lige før, så laver vi nogle større leveringer til restauranter. Men vi har også en lille butik på havnen i Forborg, hvor man kan gå og fås syne sig med alt vi har. Er det så anderledes priser, end det du... Det følger egentlig meget de økologiske priser, altså prisen på økologisk grøn, fordi vi skal jo også have det til at fungere. Men jeg tror jo på, at det er med til at gøre sortimentet bredere. Hvis der er flere end os, der gør det, og der kommer flere økologiske grønster på hylderne, så vil priserne blive anderledes. Som så meget andet, så synes jeg ikke, at det giver mening at læne sig tilbage og sige, at sådan er det bare. Men vi kan jo starte et sted. Og vi starter med at udvide sortimenten og muligheden for økologisk grøn. Kan

du ikke lige forklare mig og andre, som ikke kender til Bjørnø og Økobo, hvad er det her Økobo egentlig for noget? Økobo er jo en virksomhed, og den startede for tre år siden som en drøm om et kollektiv. Og det var Thomas Bjørn Momsen. Eværksætteren. Eværksætteren og appudvikleren, som opkøbte små 70% af landbrugsarealet herovre. Og opkøbte en masse ejendom. Og to venner og bekendte på hans egen alder med herovre til at bo her og dyrke jorden og selvforsyne sig. Der kom mange ting ud af det. Der kom historier ud af det og rygter ud af det. Der gik nogle rygter om, at der var kommet en sekt til Bjørnø, blandt andet. Noget af det, jeg har læst, ikke også? Jo, det har jeg jo også læst. 

Ja, og det er ligesom du siger det, det var jo et rygte om en sekt, og det var jo nok noget ukendt. Og jeg var ikke en del af det. Jeg har ikke fundet nogen rester fra sekte, eller knækkede kors, eller noget som helst. Men det har så på de tre år her udviklet sig til, at nu er Thomas Bjørn her ikke længere. Han er i Portugal og har arbejdet på et helt andet projekt. Men han ejer det stadig? Too good to go ejer det, så at sige. Et holdingsselskab ejer Økobo. Og bolden er givet videre til mig, Charlotte Frimand og et par andre, som driver virksomhed. Vi bor ikke herovre. Størst delen af vores landbrugselever gør for at være tæt på det, de gør. Men vi bor ikke herovre. Og vi går på arbejde. Og vi prøver at gøre det ordentligt. Med økonomi og lønninger og budgetter og alt det nu en virksomhed gør. 

Og hvad laver I så med Økobo? Altså I har det her landbrug, vi sidder og kigger på nu. Ja. Og madkassen. Ja. Kom jer lige forbi. Ja. Madkassen. Ja. Madkassen. Jamen Økobo, vi laver. Lige nu, så laver vi grøntsager. Og vi laver burger. Og det er måske de to sådan, og oksekød selvfølgelig. Det er det, vi laver nu. Vi sælger grøntsager privat og til restauranter. Vi laver burger af vores eget oksekød, som vi sælger her på øen. Og så sælger vi selvfølgelig oksekød, både til privat og B2B. Og det er det, vi gør lige nu. B2B, altså business to business. Business to business, altså til virksomheder og restauranter. Og så er vi i fuld gang med at finde ud af, hvad Økobo skal blive for en størrelse. Hvad bliver omdrejningspunktet her? Hvor mange grøntsager? Hvor mange køer? Og i hvilke kontekster skal det videregives i? Hvad betyder det for dig, at du kan kigge Jamen, at det er lige her, på Bjørnø. Nu sagde du selv, at du bor ikke herovre, at du arbejder herovre. Rigtigt. Men har det nogen betydning, at det er lige præcis herovre, på den her lille ø? Må det gerne blive lidt sjæleligt, for det kunne også formentlig godt have været Arvanakø, eller Lyø, eller ægerø. I 8 år har jeg været i Falsled og kigget ud på det her hav. Jeg har ikke bare stået og kigget på havet, jeg har arbejdet hårdt, både som kok og som køkkenhavegartner. Men som vi alle sammen kender, hvis vi bor i skoven, så får vi et forhold til den skov. Hvis vi er, og vi er at kronisk, og vi er at kog, og vi er at kogel, og vi er at kogel, og vi er atoghavn. 

Vi er at kogel, og vi er at kogel, og vi er at kogel, og vi er at kogel, og jeg har også et forhold til det sydfynske øgehav. København, Hover, for knap ni år siden nu. 

Og flyttede ind i et lille bitte fiskerhus på Fiskerstred i Dyreborg som det første, og 

skabte et forhold til det vand, til de bakker, der er her til skovene. Så det betyder noget, at jeg vil hellere sige, at det betyder noget, at jeg er på Sydfyn. Det betyder rigtig, rigtig meget for mig, at jeg er lige her. Jeg kom for at få et job ind i Odense for at få en pause fra København, men jeg tager aldrig herfra igen. Jeg bliver faktisk lidt rørt, kan jeg mærke, fordi jeg synes, at det er det absolut smukkeste sted i Danmark. Ja. 

Ja. Og nu har jeg fået børn, og det gør det endnu mere rørende, fordi jeg kunne faktisk ikke drømme om, at de skulle vokse op andre steder end hernede. og så er jeg også en eventyr, så når jeg bliver til på en job på en lille bitte ø, hvor jeg skal tage en færge hver morgen, det lyder bare pisse sejt, mand. Så det vil jeg gerne gøre længe. Og selvom det måske ikke altid er lige praktisk, og man skal nå en færge. Når vi er jo mennesker og tilpasningsdygtige, jeg vil sige, jeg cyklede til at falde slede fra Aresgård søg for, det føltes faktisk mere upraktisk. for

folk, der ikke har været på Bjørneø, nu er det her sted i mødes. Hvorfor skal man komme herover? Åh, man skal tage herover af flere årsager. For det første så skal man lege sig en kajak eller en kano over på fastlandet, og få oplevelsen af at selv sejle over til en ø. Der er ikke længere væk end man selv kan klare turen, om det så er fra Forborg eller fra Dyreborg. Kan man virkelig det? Ja. Det kan man. Og kajak som utrænet? Ja, det er helt sikkert. Hotel Clinton, udlejeren der kajakker til deres gæster til selv samme tur. Og den oplevelse af at nå et landskab på egen hånd, det tror jeg kravler sig ind i sjælen og nerven. med vorene på os alle sammen. Det er sådan en sydfynsk svar på bjergbestigning eller et eller andet. Ja, sko. Så skal man tage til Bjørneø for at være til stede. Der er ingen biler herovre. Der er ret stille. Ikke hvor vi sidder her nu med vind og fugle, men det er også dem, der larmer, uanset hvor og hvornår du er på Bjørneø. Du skal tage herovre, hvis du har lyst til at være nærværende og tilstedeværende. med enten dig selv eller dem du er herovre med eller bare med naturen. Jeg tror, det er så småt herovre. Det er en ø på en eller anden kvart kilometer. At oplevelsen er meget særlig. Du kan gå øen rundt, og det gør noget ved os mennesker. Vores kreativitet arbejder godt, når den bliver begrænset. Nogle gange, hvis hele verden er åben for os, så kan vi ikke beslutte os for, hvad vi skal gøre. Men hvis du får at vide, at du kun må male med lilla, så er det lige pludselig spændende. Og det tror jeg, at vores hjerne, den kontekst appellerer vores hjerne til, når vi bevæger os på et meget lille sted. Og jeg kom herovre for at dyre grøntsager. Og det var dejligt begrænsende. Du skal dyre grøntsager. Ja tak. Fint. Og uden for det kommer der jo så stille og roligt ting. Jamen, søren kan de her grøntsager blive til. Udover produkter på tallerkener til folk, der har råd til at gå på restaurant. Og det synes jeg er jo en spændende tanke, at vi starter nede i det helt begrænsede. Og det er liges hvis du tager over med dine børn i shelter eller i telt på teltpladsen, jamen det umiddelbart vil måske være, hvad fanden skal vi lave her. Og så er jeg ret overvist over med inden for en time, så har man fundet på noget at lave. Vi har en trampolin, vi har to gedder og tre grise man må klappe. Så er der grøntsagsmarker man kan løbe i, og jordbær man kan smage. Der er vand at bade i, og sten at kaste med. 

Track 2 16:48
Tak fordi du lyttede med på mit særlig sted. Programmet er redigeret af journalist Anna Stærbo og med musik af Peter Møller. Programmet er produceret af Foreningerad.com.com.