Annette Sønksen ved Dyreborg Glamping

Du lytter til Mit særlige sted – på sporet af det sydfynske øhav.

I dag skal du møde Anette Sønksen. Sammen med sin familie har hun slået rødder – og teltdug – ved Dyreborg Glamping. Fra storbyens hamsterhjul til en grund med udsigt over hele øhavet. 

Det begyndte under coronapandemien, hvor rejselysten fik en ny retning: indad, hjemad – og ud i naturen. Anette havde set glamping spire i udlandet, og på Sydfyn fandt familien det perfekte sted at gøre drømmen til virkelighed.

Her kan gæster nyde luksus i naturen – men bag idyllen gemmer sig også en kamp med planloven, der gør det svært at skabe en bæredygtig forretning. 

Alligevel er familien landet det helt rigtige sted. 

Transcript

Du lytter til Mit særlige sted – på sporet af det sydfynske øhav. I dag skal du møde Anette Sønksen. Sammen med sin familie har hun slået rødder – og teltdug – ved Dyreborg Glamping. Fra storbyens hamsterhjul til en grund med udsigt over hele øhavet. Det begyndte under coronapandemien, hvor rejselysten fik en ny retning: indad, hjemad – og ud i naturen. Anette havde set glamping spire i udlandet, og på Sydfyn fandt familien det perfekte sted at gøre drømmen til virkelighed. Her kan gæster nyde luksus i naturen – men bag idyllen gemmer sig også en kamp med planloven, der gør det svært at skabe en bæredygtig forretning. Alligevel er familien landet det helt rigtige sted. 

Nu sidder vi her i et par dejlige lænestole, med udsigt ud over vandet. Ja, der faktisk vandt hele vejen rundt om næsten en virkelig smuk efterårsdag, med høj sol og næsten ingen vind, og det er bare dejligt. Og jeg sidder her med dig, Anette fra Dyrborg Glemping. Vil du starte med lige at præsentere dig selv med dine ord? Det kan du tro. Ja, jeg hedder som sagt Anette Søngsen, og jeg ejer Dyrborg Glemping, som er mit helt særlige sted her på Sydføn i Geopark. Og her borer jeg sammen med min sammen med min intervæk, og mine to er med, og mine to er med her på 13 og 9 år. Og vi flyttede hertil for fire år siden, i 2021, hvor vi landede på det her helt særlige sted. Ja, altså I kommer oprindeligt fra Sjælland? Ja, det gør vi. Vi boede i København, da vi flyttede. Jeg er vokset op på Vestjælland ved Holbæk-området. Min mand er vokset op i København ved Valby. Men det var ligesom der, at vi boede, da vi så tog skridtet til at flytte her til Sydbog. Og hvad var det, der gjorde, at I tog det i ryg og flyttede Sydbog? Jamen, det var jo en kombination af denne her klassiske fortælling om corona. Vi var sendt hjem. Jeg arbejdede i rejsbranchen. Min mand arbejdede i restaurationsbranchen. Så vi blev jo lukket ned fra ret hurtigt, faktisk, blev vi jo sendt hjem. Og det gjorde alle vores gæster også, dem vi arbejdede med. Og det gjorde så, at vi havde lidt tid til at være sammen og tænke lidt om over, hvad vil vi egentlig med vores Og vi havde to små børn på det tidspunkt. De var fire og ni. Og vi havde jo, som så mange andre, den her travle hverdag med to jobs og to små børn. Og hente, bringe og få det hele til at køre. Og så var det bare, at vi tænkte, kunne vi gøre noget andet? Og så trækte for mig især ret meget i mig, at få lov til at komme ud og flyve i overført betydning i forhold til at arbejde med turisme. Fordi det har jeg gjort, siden jeg var 21. 

Hvor jeg startede ude som rejseleder i Greenland. Og så igennem årene har jeg arbejdet for Spis og Tue og Kulturrejser i Europa, som er under alderlæsja. Og jeg havde bare sådan en lyst til at komme ud og arbejde med det selv. I kombination med trang til lidt mere frihed og mulighed for at skabe lidt luft i en travl hverdag med to små børn. Ja, og lige omkring den tid, hvor I så tog beslutningen, det var også et tidspunkt, hvor der skete rigtig meget i rejse- og turismebranchen i den industri. Fordi folk faktisk ikke kunne flyve så langt, og man begyndte at få øjnene op for alt det, som Danmark kunne. Hvordan var det for dig? Jamen det er fuldstændig rigtigt. Og jeg sad jo og arbejdede med turisme. Jeg sendte primært folk ud af landet, der hvor jeg arbejdede. Men jeg kunne godt også se noget, der spirede det her glamping. Altså det kunne jeg simpelthen se i udlandet, at det bare boomede helt vildt. Og så kom coronaen jo også det der med, at man gerne ville mere ud i naturen. Og så var det næsten lige til højrebenet at finde et sted. Et særligt sted, som det her jo er blevet for os. Egentlig ikke, det handlede ikke så meget om, hvor det var. Altså vi var godt klar over, at vi måske ikke ville flytte til Norgejylland. Det er langt væk fra vores netværk på Sjælland. Men her på Sydfyn er der stadig kun to timer til det netværk, som vi havde. 

Og den kombination af at finde den her grund med det her fantastiske udsigt over det sydfynske øhav. Istidslandskabet, man kigger på hver eneste dag. 

Ja, hvad var det, du spurgte om? Jamen, hvordan det var for jer, dengang corona ramte og turismebranchen ligesom ændrede sig. Folk begyndte at tage på ferie i Danmark. Og samtidig så rumsterede der de her tanker hos dig om, hvordan kunne du skabe et mere bæredygtigt arbejdsliv. Eller hvad man nu skal kalde det, ikke? Så I gik ligesom på jagt efter et andet sted, som kunne noget inden for glamping. 

Ja, det var lige præcis det, det her sted kunne, med udsigten og beliggenheden, egen strand. Så det var super oplagt at kombinere det her behov, vi havde for at skabe et mere bæredygtigt arbejdsliv og finde det perfekte, særlige sted. Og få fat i den turisme netop, som spirrede på det tidspunkt, der også hed naturturisme. og overnatning i naturen. Og danskerne måske også fik øjnene op for at komme mere rundt i Danmark, i stedet for at flyve ud. Og hvad synes du, at der det kan, det her med naturturisme, at være tættere på naturen og overnatte i naturen. Hvad giver det folk? For det først giver det jo en indsigt i vores meget smukge natur. Altså. Altså at komme helt ud. Det giver jo også en trang til behov for, eller i hvert fald, når man kommer ud og ser, hvad der er, og er i det, så får man måske også mere lyst til at passe bedre på det. Og det er jo noget af det, vi kan tilbyde her. Her kan de gå rundt på 30.000 kvadratmeter biodiversitet og nyde havedsigten og se, hvad der er, det kan. Det er i hvert fald noget, folk sætter pris på, og så det her med det her sådan høje tempo, som vi jo alle sammen ved, der har skabt det i vores samfund. Så kommer du her ud, og det kan selvfølgelig være lidt komisk. Nu har vi lige haft sensommerturisterne, og der har det også været dage, hvor det faktisk har, altså lyden af livet på landet, kan jo også være landbrugsmaskiner. De kan jo, altså det, på den måde, så selvfølgelig er jeg her ro, for det er der for det meste af tiden, og så lang tid tager det heller ikke at høste en mark, men det er jo også en del af det, der hører til at være turist i naturen. Det er jo også at opleve årets gang, som også indebærer, at der både skal sås og høstes blandt andet. Og hvis du sådan lige skulle give en introduktion til, hvad det er, man kan her i Dyreborg-Glæmping, hvad får man med? Jamen, man kan komme helt ud på kanten af det sydfynske øhav. Vi plejer at sige, at vi har et hav af udsigter, og det har vi, fordi der er så meget hav at kigge på. Så kan du komme tæt på naturen, uden at skulle gå på kompromis med komfort. Du skal ikke ligge i et lille nylontelt på en virkelig ærgerlig luftmadras, som taber luften i løbet af natten. Her der kommer du ud i et stort luksustelt. Vi har 40 kvadratmeter telt, hvor vi har lagt et lækkert gulv. Der er lækre senge. Der er en lækker kaffemaskine. Der er bålplads. Der er vildmagsbade. Der er små oase, hvor du kan sidde og se de forskellige udsigter. Nu sidder vi helt fremme på pladsen her og har fuldstændig direkte udkig over det sydfynske øhav. Ja, og apropos hav. Hvad er det, vi kigger over på? Fordi man kan se masser af hav, men man kan også se noget af landen. Ja, vi har udsigt lige fremme, der har vi udsigt til Lyøø. Og så på venstre hånd, der har vi faktisk Ærø, og kan vi se Fyrtårnet over i Søby. Se derovre. Og til højre, der har vi til dels Bøjten, Tangen på Horneland, og så har vi Als, altså Sønderjylland, som ligger jo bag ved Lyøø. Så udover, at vi følger havets gang, så har vi jo også liv på den anden side, kan man sige. Og masser af små sejlbåd eller sejlere har rigtig tit. Altså, der er et mylder, der tøffer rundt her, og det er virkelig hyggeligt. Det er faktisk ikke bare et åbent hav, man sidder og kigger på, som måske kan blive lidt kedeligt, men der sker faktisk noget. Altså, man behøver ikke det der fjerne tyden? Nej, det behøver man ikke. Det her, det her fjernsyn i sig selv, er fuldstændig rigtigt. 

Det var så dengang, kan man sige, da I tog beslutningen om at gøre det her. Og købe det her stykke jord, og starte et glampingsted. Hvordan har det så været? Der er jo gået fire år, cirka. Hvordan har det været for jer? Jamen, det har været både op og ned. Jeg vil sige, det mest fantastiske er, at vi har ramt en målgruppe, som virkelig gerne vil ud i naturen. 

Vi har skabt et produkt, vi har forstået markedsført, og det er jo også kvæg, at noget erfaring fra branchen, at, øhm... Det er kommet flyvende for start, vil jeg sige. Vi fik lov at starte op i sommeren 2023, så det vil sige, vi har lige overstået, eller lige om lidt, af tredje sæsonen. Og vi har lutterglade gæster, og vi har masser af kunder til det. Det sure er, at vi kom ind på et marked, kan man sige, som det med tilladelse, isærligt i landområderne, og en planlov, der spænder ben for sådan nogle initiativer her. Det har været meget op ad bakke, og vi har kæmpet, og vi har holdt møder med kommunen, vi har været i Folketinget, vi har haft politikere, lokalpolitikere, landspolitikere på sagen. Og helt konkret, så drejer det sig om, at lige nu har I ét telt, som man kan lege, men I har sådan set plads nok til at sætte et eller to mere op, det er ikke fordi, I vil sætte en hel pakke op af telte, men der er plads til nogle flere. Men det kan simpelthen ikke lade sig gøre på grund af lovgivningen, som den er nu. Ja, altså, vi er jo ramt af planloven, som sagt. Vi har de tilladelse, vi skal have. Vi har en byggetilladelse til teltet, fordi det falder ned et sted, hvor der ikke rigtig er taget højde for, at man gerne vil sætte et telt op i naturen og leve af det, hvis man kunne det. Så vi har en byggetilladelse og vi har en landsognetilladelse. Så alt er godt med det ene telt. Men hvis vi gerne vil udvikle os og få flere turister ud i naturen og opleve det her særlige sted, vi synes næsten, det er for godt til, at der kun er os, der skal nyde det. Så vi vil virkelig gerne dele ud af det. Og hvis det skal være en mere bæredygtig forretning, hvor vi i hvert fald kan skabe det, der vil være min indtægt. Min mand, han arbejder fuldtid ved siden af. Så vil vi have brug for at sætte i hvert fald to telte mere op. Vi har fem hektar her, og det er jo ikke fordi, at vi vil skæmme naturen, og det er jo telte, der bliver taget ned, når sæsonen er slut. Og det er jo ikke fordi, vi skal bygge beton eller noget. Det er jo bare et telt. Men det kan vi ikke rigtig få lov til. Vi skal bygge 20 meter fra eksisteren ved byggelse. Og det er sådan noget teknisk noget som, at anmeldelsesformålet med teltet er beboelse. Og så er det, at vi skal have en byggetilladelse, og så bliver det vældig kompliceret. Så det er simpelthen fordi, det falder udenfor de kategorier, man har på en eller anden måde, at det er noget relativt nyt, som gør det svært at passe ind. Fordi i princippet kunne man søge om byggetilladelse og bygge huse. Ja, det kan du godt sige. Men du har stadig det der afstandskrav, fordi man må ikke have spredt bebyggelse i det åbne land. Så det hedder noget med 20 meter fra eksisterende bebyggelse. Og vores telt her ligger 20 meter fra eksisterende bebyggelse. Så skulle vi have et til, så skulle det også ligge 20 meter fra eksisterende bebyggelse. Og så er spørgsmålet så, den her lidt eksklusiv luksusoplevelse, som vi tilbyder, det fader lidt, hvis der ligger tre teltet fuldstændig op og ned af hinanden. Det er jo ikke det, vi gerne vil. Vi vil gerne give en helt unik oplevelse. Så hvor er det henne? Nu har I ligesom sagt, at nu parkerer vi den, og så er det det, det er. Og så får vi det til at fungere så godt som muligt, eller kæmper I videre? Ja, det er sådan lige nu. Jeg vil sige, at vi har brugt mange kræfter på det. Og som det er nu, så har vi en tilladelse til og med 2027, og den bruger vi. Og så må vi simpelthen se, hvor vi står bagefter. Om der sker noget med planloven. Vi har været i gang med den planloven siden 2022, og der er stadig ikke fundet plads til sådan nogle små aktører, som jo også er det, turisterne gerne vil have. De vil gerne have de her små steder. De vil sikkert også have noget andet, men der er altså bare kunder eller gæster til det. Og når vi bor i sådan et område som Geopark Sydfyn, med det Sydfynske øhav og fire kommuner, som har jo alle sammen en strategi om, at vi skal jo leve af turisme hernede, så bliver man selvfølgelig som aktør med stor succes rigtig frustreret over, at der ikke er nogen, der tager hånd om det her. Ikke fordi jeg siger, at andre skal tage hånd om det for os, fordi vi har gjort rigtig meget selv. Men der sker ikke rigtig noget. Det er frustrerende. Ja, det er meget frustrerende. Hvad drømmer du om for virksomheden, men også dig selv? Altså som nye forbortgenser, Sydfyn, Bo, Geopark, beboere? Jamen, hvad drømmer jeg om? Altså man kan sige, lige nu og her drømmer jeg om at skabe den her hverdag, som gør, at jeg laver også noget freelance-arbejde inden for kommunikation ved siden af, hvad hedder det, glæmpengen. Men jeg drømmer om, at vi har den her hverdag, stadig mens mine børn har en alder, hvor det er fantastisk, at de... kan komme hjem, og så er der nogen hjemme. Jeg er her. Det kan godt være, jeg arbejder. Jeg arbejder faktisk rigtig meget mere, end jeg måske gjorde før. Men det er under nogle andre omstændigheder. Det her med at arbejde herfra, det sætter jeg rigtig stor pris på. Du kan godt mærke, at det er noget andet, end det der hamstorhjul, du beskrev i København? Ja, fuldstændig. Det der med ud og hjem, ud og hjem, og hele tiden få tingene til at hænge sammen, her kan jeg jo selv bestemme i store træk, hvornår jeg lægger mit arbejde. Selvfølgelig har jeg nogle ting, der skal være klar for det, fordi jeg har nogle gæst, fordi jeg har nogle gæst, der ankommer, men i mange til der, så kan vi få hægde til at mellem, så kan vi få hverdagen til at glide lidt nemmere. Og så vil jeg sige, i forhold til at være ny forborgen, så det er jeg selvfølgelig klart. Men det sjove er, eftersom vi jo ikke valgte det her... Altså, vi valgte jo Forborg, Dyreborg ud fra den her grund, som var tilsat, og som lige passede til det, vi gerne ville. Men det sjove er, at jeg har faktisk en forfædre i Forborg, altså min farfar, som faktisk først døde her i 2020, han voksede op inde i Havnegade 10. Og min oldefar og oldemor boede der inde i Havnegade 10. Min oldefar døde i 79, og der var min farfar stukket af fra Forborg på det tidspunkt. Han var født, som sagt, 33. Så det er lidt sjovt, at vi har en historie. Og den gamle gård, som jo ligger inde i Forborg, den blev solgt i 1930 til kommunen og blev lavet om til det, det er i dag. Ikke helt, hvad det er i dag, men det blev i hvert fald museum for dig, og det var faktisk en tip oldefar eller sådan noget, Asmus Reimus, som solgt den. Og det er min tip, tip oldefar eller sådan noget. Så det er lidt sjovt, vi har faktisk en historie i selve Forborg. Så det er ligesom om, enderne mødes på en eller anden... Altså det har jo været et særligt sted, Forborg, for familien, familiehistorien. Der er masser af billeder og historier på byarkivet, og nu er vi her. Så på trods af de udfordringer, I har mødt, det har ikke været så nemt, som I havde håbet, og det er stadig ikke landet, hvor I håber, det skal, er I så... ...kommet det rigtige sted hen, føler du? 

Altså ja, lige præcis. Altså vi er jo fuldstændig landet det rigtige sted som familie. Man kan sige, businessen, det er jo bare udfordringer, kan man sige. Det smadrer irriterende og frustrerende. Men børnene har det godt, og vi har det godt, familien har det godt. Vi har mødt fantastisk mange søde mennesker her, og vi har fået venner, og børnene har fået venner, og vi nyder at bo så tæt på vandet. Sommerne, der prøver vi jo at komme ned og bade alt det, vi kan. Prøver at skabe nogle minder for vores børn, at tænk at vokse op ved havet. Sydfynske Øhav, altså hvor luksus er det lige, at man tager ned og bader på en onsdag eftermiddag, bare fordi man kan. Så det er, at vi er 100% landet som familie her, og så må vi jo se, hvor det tager os hen i forhold til at arbejde med turisme, som vi jo synes, vi har mange kompetencer, som kunne komme meget mere ud af at flyve og bidrage til hele det her projekt hernede. Men det er jo en anden snak. Jeg vil i hvert fald sige tusind tak, fordi du inviterede mig ind på dit særlige sted. Det er virkelig noget helt unikt. Selv tak. finder du velkommen og ser vores helt særlige sted her. 

Interview 20:31
Tak, fordi du lyttede med på Mit Særlige Sted. Programmet er redigeret af journalist Anna Stærbo og med musik af Peter Møller. Programmet er produceret af Foreningen Radio Geopark og UNESCO Global Geopark, det sydfynske øhavn. Det er desuden udgivet som podcast med støtte for Region Sydlandmarks kulturboliger.