Yen Frydensberg Egebak om selvforsyning året rundt i Gudme

Du lytter til Mit særlige sted – på sporet af det sydfynske øhav.

I dag skal du møde Yen Frydensberg Egebak. I de bløde bakker ved Gudme ligger Yens have. Et sted, hvor regnvand bliver til liv, græs bliver til jord, og skadedyr bliver til madpakker for nyttedyr.

Her dyrker Yen grøntsager, bær og frugter efter regenerative principper, så familien er selvforsynende hele året rundt.

Som økolog, forfatter og formidler deler hun sin viden og sin glæde ved at dyrke i respekt for naturen. Her er naturen ikke noget, man kontrollerer, men noget, man samarbejder med – som en tålmodig dans med alt det, der spirer, kravler og flyver.

Transcript

Hej, hi, Jen. Du er i gang. Jeg kommer lige her over stenene. Hej. Ja, så tør vi lige. Hej. Godt at møde dig. Ja, i lige måde. Og tak, fordi jeg måtte komme. Jamen tak, fordi du havde lyst til at komme. Meget gerne. Du er i fuld gang med arbejdet. Ja, jeg er altså gange og husker bedre lige nu. Ja, det er rigtigt. Altså, det er jo sidst i oktober, og jeg tænker, at der er rigtig mange, der har lukket mere eller mindre ned fra deres haver. Så småt. Men det er ikke tilfældet her. Nej, jamen, jamen. Jamen, det er rigtig. Jeg er en og helt og rundt, og redder. Og man kan sige, at rødbederne, det er jo bare, ja, det er jo sådan en helt almindelig selvforsyning. Det gør jeg også. Men så dyrker jeg også, ja, skønne rucolærer, salater og forskellige asiatiske bladgrøntsager og radisser. Ja, så vi høster hele året rundt. Jeg kan se nogle grønkål også. Det er sådan den eneste grøntsager umiddelbart, jeg kan komme i tanke om, som jeg selv har haft succes med om vinteren. Og det er nogle ordentlige rødbeder, du har, hvis jeg må tilhøjere mig at sige det. Ja, det er nogle vældige rødbeder. Jamen, de gror jo godt hernede i den sydøstfynske fedelærjord, ja. Ja, klart. Og du er i gang med at høste rødbederne og lægge lidt jorddække? Ja, altså lige nu, der høster jeg rødbeder, og så lægger jeg jorddække ud imellem alle grøntsagerne. Og jeg gør jo det, at jeg dyrker økologisk, og jeg dyrker regenerativt. Kan du lige forklare, altså for dem, der ikke sådan forstår, jeg tænker økologisk, det er de fleste med på, men det der regenerativ, hvad er det? Ja, jamen altså det at dyrke efter regenerativt principper, det betyder i virkeligheden bare, at vi kigger en lille smule på naturen, og så ser vi, hvordan er naturen? Hvad gør den? Og så prøver man at gøre det samme, men samtidig også at styre det en lille smule, ikke? For vi vil jo også gerne have nogle afgrøder ud af det, vi vil gerne have grøntsager. Så det jeg gør helt konkret, det er, at jeg sørger for, at jorden den hele tiden er dækket og nået. Og det kan være et levende jorddække, eller det kan være et dødt, altså et jorddække, der er ved at blive omsat. Hvad er et levende jorddække? Ja, det levende jorddække, det kan du jo se her, det kan jo være grøntsager. Et levende jorddække, det kan være rukula, det kan være bittersalater, det kan være almindelige hovedsalater, det kan være asiatiske bladgrøntsager, som dem der står derovre. Så levende jorddække, det er alt, hvad der har rødder, der er levende. Det kan også være ukrudt. Og imellem det levende jorddække, der har jeg det døde jorddække, det der er ved at blive omsat. Og det, du kan se her, det her er græs. Det er et rigtig godt jorddække. Ja, det er et rigtig godt jorddække. Det ligger der oven på jorden, og så passer det på dyrene i jorden. Det passer på mikroorganismer, det passer på svampene. Det kunne jeg fortælle meget mere om, men det er kun én ting. 

Ja, for det lyder jo meget simpelt, tænker jeg. Men der er meget mere i det. Ja, altså den ene ting, det er simpelt. Fordi man kan sige, at naturen er jo simpelt. Så det handler om at få dækket jorden med noget, så vi passer på hele det store dyreliv, der er nedenunder jorden. Og så vi passer på jordstrukturen også. Og så handler det om at have de levende rødder i jorden, samtidig med, som kan være med til der, hvor rødzonen er. Det er der, hvor tingene sker. Så du graver ikke i jorden. Så lige præcis, det var nemlig det, at jeg ville frem til. Det var, at jeg graver heller ikke i jorden. Jeg laver det, som hedder minimal jordbearbejdning. Så jeg prøver så vidt muligt at lade være med at grave i jorden. Og passe på det, der er dernede under. Så man kan sige på en måde, at jeg dyrker jorden i stedet for at dyrke grøntsagerne. Og så har jeg et kæmpestort fokus på biodiversitet, som er noget af det, der også er i naturen, kan man sige. Der, hvor naturen bare får lov til at passe sig selv, der opstår der jo en økologisk balance. Og den økologiske balance, det er den, som i den perfekte verden, så går jeg jo bare og betragter det hele. Og så er der lidt af det hele. Så er der lidt snegle, og der er nogle biller, og skolepenter, og bænkebider, og alt muligt. Og der er jo også en hel masse fugle i haven, og der er masser af pindsvin. Så med de små dyr kommer de store dyr, men med skadedyrne, hvis vi kan... altså som vi jo kalder dem, så kommer nyttedyrene også. Så jeg tænker, at langt de fleste, de dyrker nok deres haver for at få noget mad på bordet. Det er også en del af dit sted her, men du har et meget større fokus på naturen i din dyrkning. Ja, lige præcis. Hvorfor betyder det noget for dig? Jamen, det betyder jo bare alt, skulle jeg næsten til at sige. For mig personligt betyder det jo, at jeg får lov til at være i verden. 

Uden at sætte, altså sætte et lidt mindre aftryk måske i verden, end jeg ville gøre, hvis jeg boede inde i byen. Og ikke levede med så stiklig fokus på hele tiden, og i jakt til hvad der sker i naturen og være med og æg til at bl. for det er. Så det er det, det er den, personligt og det, for mig. Der bety er det, der betyder meget for klimaet og miljøbet. Og det betyder meget for miljøet og alt det, som vi jo alle sammen godt ved. Men det betyder rigtig meget for mig, at få lov til at være en del af noget. Og få lov til at være en del af en proces, som jeg også bare får lov til at være i jakt her på. Hvordan mærker du det sådan? Du har jo din daglige gang i det her. Kan du sådan sætte ord på, hvad det giver dig? Jamen altså helt konkret, så lige inden du kom, så stod solen her. Lavt hen over træerne, hen over skoven. Og så lå der stadigvæk en hel masse dis hen over marken. Og konkret så fyldes man jo bare, altså man fyldes jo bare sådan en helt lykkefølelse, når man kan få lov til at høre. Også hvordan årstiderne ligesom ændrer sig hele tiden. For mig er det jo aldrig et dårligt vejr. For mig er det altid godt vejr, uanset hvad. Fordi hvis solen skinner, så er det dejligt. Så får jeg solen i ansigtet, når jeg går ud i haven. Og det er dejligt at være herude. Når det lige har regnet, så synes dyrene, det er rigtig dejligt at være i haven. Altså så er dyrene jo bare, så er hele havenen bare fuldstændig levende. På en helt fantastisk måde. Hvis man nogensinde har haft sådan en lang periode med tørke. Og man så oplever, at når det så har regnet, hvordan det dufter. Og hvordan er naturen, der ligesom vågner. Alle fuglene, de begynder bare at synge på én gang. Og det er meget fantastisk. Men nu siger du, at alt slags vejr er godt vejr. Jeg tænker lige præcis tørke. Der har jo været sådan nogle rigtig tørre sommer her. Nogle af de tidligere år. Det må da ikke være det optimale vejr. Nej, det er det heller ikke. Og det er jo, at tørke og i det hele træet, alle de der ekstreme vejr, som vi oplever nu. Det er jo faktisk en af grundene til, at det er en rigtig god og dyb idé. Og så dyrek som jeg gør. Fordi at jeg er netop overhovedet... Man kan jo ikke sige, at så kan man bare lade være med vandene eller så. Men det at jeg prøver at dyrek på en så naturlig måde som muligt. Det kan du næsten også se her. Hvor vi står, der er der jordækker, og så er der planter. Så der er en meget lille fordamning for de her bede. Så man kan sige, at det er en meget klimarobust måde at dyre køkkenhave på. Fordi ellers så har du ret. Så er det jo noget af det, som er rigtig svært. Specielt for mennesker, der ikke har dyrket køkkenhave før, eller hvis man gerne vil starte med at dyrke køkkenhave. 

Så kan det være både for tørt og det kan være for vort. Begge dele er jo ikke rart. Og begge dele er svært, og man skal lige finde ud af, hvordan håndterer det. Ja, og det kan også, tænker jeg, både blive dyrt og klimabelastende, hvis man for eksempel ikke har vand. Ja, lige præcis. Så det er vigtigt også, ikke? Altså, det er vigtigt at prøve at implementere nogle metoder, som kan gøre, at man for eksempel ikke behøver at bruge det vand, som vi har på grundvandet. For eksempel kan man samle sit eget regnvand. Gør du det? Ja, det gør vi. 

Så alle overflader samler regn? Ja, altså vi har et stort tagareal herovre, hvor vi har tanke. Vi har sådan et 40.000 liters anlæg, vi har bygget selv, ud af sådan nogle tanke, vi bare har sat sammen. Så vi har 40.000 liter, som vi kan vande med. Og det bruger I til vanding? Det bruger vi til vanding. Og hvis vi ikke har vand, altså hvis vi ikke har noget vand, så bruger vi ikke vand. Så det er også noget med at ligesom stille sig selv. Sætte sig selv nogle mål, og det har det i hvert fald været for os. Vi har sat os selv nogle mål for, hvordan vi gerne vil dyrke. Vi dyrker fuldstændig økologisk, og vi dyrker uden nogen som helst former for pesticider, fungisider og herbesider. Vi dyrker uden kunstige gødninger. Og så samler vi alt vores egen regnvand. Så det er et form for lukket kredsløb, du har kørende. Altså, hvor du bruger det, du har tilgængeligt. Du bruger dit afklip fra græsset, og du bruger det vand, I selv har samlet op. Ja, det kan man sige. Og det ligger jo også i en regenerativ tanke, at man bruger de ting, der ligesom er til rådighed i det kredsløb, man nu er en del af. Så er det meget rigtigt at sige, ja. 

Og det her er jo en podcast, der hedder Mit Særlige Sted, og jeg har spurgt dig, hvor vi skulle mødes, og det var her, du har vælgt. Hvorfor er det her dit særlige sted? Jamen altså, ja, nej, det er det jo ikke. Det er egentlig lidt sjovt, fordi, det bliver jo nødt til at være ærlig, jeg kan ikke finde ud af at lyve, at det var faktisk dig, der spurgte, om vi skulle mødes her. Ej, var det det? Ej, okay. Og hvad hedder det? Fordi, hvis vi to vi havde skulle mødes et andet sted, sæt dig ærnet. Prøv lige at se der. Jeg så det godt lige, da jeg kom ind, er det sort jern? Ja, det er altid sort jern her på Fyn. Men, altså, altså, altså havde det bare været sådan helt frit for leveren, så havde vi faktisk mødes nede i skoven hernede bagvede. Altså rigtigt? Ja, hej. Altså, ja, fordi man kan sige, at, altså det er jo, vi har jo valgt at bosætte os for det dejligste sted på denne jord, synes vi. Hvorfor det? Hvorfor er det det? Jamen det er de bløde bakker i Gudmar. Og vi vidste ikke, før vi kom hertil, men da vi var her, og da vi så den her grund, og da vi så skoven nede bagvede. Altså, jeg er født fra Ærø, hvor jeg har ikke så meget skov der. Min mand, han er født på Midtfyn, og de store skove, de ligger jo på Sjælland og Bornholm og i Jylland også, ikke? Så da vi så det der lille stykke skov, der var nede bagvede, så var vi bare solgt, og så var vi bare sådan, ej, og det er godt nok ikke vores skov, men det er vores grund, den går op til, og det er fredskov, så vi må gerne gå i den. I har simpelthen en fredskov helt tæt på? Ja, så det er dejligt. Og det, altså, ja. Hvad giver det dig at være i skoven? Hvorfor er det der at være tæt på de store skove noget særligt? Jamen, jeg tror, altså, jeg kan jo alligevel heller ikke lade være med, så at komme tilbage til det der, men hvorfor det er, at det er fedt at dyr grøntsager. Fordi at de store gamle træer, de har jo de gamle svampe, og de svampe, der vokser rigtig langt ud og henter næring og andre steder. Så der er sådan et eller andet meget ærefrygtindgivende ved at være i en skov også, samtidig med det er meget fredsfyldt. Altså, det er meget, det giver sådan en helt særlig ro bare at vandre i en skov og mærke de visne blade under støvlerne, og ja, det er ret skønt. Hvordan kan det være, at det lige var, altså, de bløde bakker i gudme, det landede på? Er det jo sådan, er det lidt midt imellem midtfyn og ægerø? Nej, men jeg tror egentlig, altså, vi ledte jo faktisk efter et sted, hvor vi kunne dyr grøntsager. Og det var sådan, vi ville være selvforsyngende, og vi ledte efter et skønt sted, hvor vi kunne gøre det. Også hvor vi måske kunne have noget permakultur og noget, ikke? Og så var vi ude og lede, og vi lette og lette og lete, og det var bare aldrig rigtig helt det sted. Og så sagde vores ejendomsmælder til at sige, prøv lige at tage ud i gudme, der ligger en ejendom derude. Den har været til salg mega lang tid, og jeg synes, det er meget skønt derude. Jeg tror, det ville jo lige være jer. Og så kørte vi herud, og så vidste vi det bare. Altså, så vidste vi det bare med det samme. Jamen, det er her, vi vil være. Og man kan sige for os i jorden, så er det jo i gudmatter jo en fed lærjord, som jo også på den måde støtter op om vores projekt. Det er et rigtig godt sted at dyrke grøntsager herude. Er det godt med lærjord? Ja, altså, hvis man dykker på den måde, som jeg gør, eller vi gør, så er det godt, fordi så, altså, den er fed, at den er fyldt med mineraler og næringsstoffer og vand. Den kan holde på vandet, apropos tørke. Så det er en rigtig god jord herude. Og den er også tung, så der er også noget med, at det godt ikke er at grave så meget i jorden. For der er også faktisk hårdt. Men du er født og opvokset på Ærøen, og man siger jo, at alt er vand ved siden af Ærøen. Nej, alt er vand ved siden af Ærøen. Alt er vand ved siden af Ærøen, det er i hvert fald det, turistbyrådet siger. Nej, hvor fint. Men der er jo i hvert fald enormt meget vand, når man bor på Ærøen. Nu bor du herinde sådan lidt længere inden i landet. Savner du ikke vand? Jo, helt vildt. Det er faktisk det eneste, jeg savner. Det er det eneste. Ikke for at putte malvort i badet. Nej, men virkelig helt ærligt. Så meget, så jeg prøver at blive ved med at bade. Også om vinteren, fordi jeg vil ned til vandet. Det er ikke altid lidt lykkedes, men vandet og så de åbne hvider. Og det hænger jo lidt sammen. Det der med at kunne se en horisont, det finder vi jo ud af på andre måder. Ja, og så er der jo heller ikke længere. Tænker jeg, hvor langt er der her til vandet. Nej, det er det, jeg mener. Nej, det er også det, jeg mener med at vinteren. Altså, så går vi ned og bader rigtig meget stedet for. Fordi så kører vi til Lundeborg, og så er vi der. Og det er jo også et vildt dejligt sted. Og der er fem kilometer, så vi kan bare cykle dernede. 

Jen, du har jo skrevet en bog, som er lidt af en bestseller, altså er det noget med, at den er blevet genoptrykt flere gange på Gyldendal om at dyrke grøntsager året rundt? Ja, det er rigtigt. Jeg har skrevet en almanak, et værk. Et di at værk på 400 sider med 400 billeder i, som har taget i min egen have. Og det er sådan en helt traditionel køkkenhæve-almanak, men som jo har den særlige ting, at den har et helt års jul, fordi den handler om at dyr grøntsager rundt. Og det kan alle gøre? Det kan alle gøre, ja. Det er ikke sikkert, at alle kan gøre det, på den måde jeg gør det, med så mange forskellige grøger på én gang. 

Altså fordi du er faktisk selvforsynende? Ja, ja, ja. Så du køber ikke grøntsager? Nej, vi køber ikke grøntsager, så vi dyrker alt i verden. Altså som du kan se her på de bøde, der er her. Sådan noget som rucola for eksempel, det er noget af det, der er så nemt at dyrke om vinteren, fordi det kan tåle at stå ude hele året rundt. Og det kan også tåle frost? Det kan også tåle frost, ja. Radikiverne, bittersalaterne, som du kan se derovre, de kan også tåle frost. Helt almindelig hovedsalat kan også tåle noget frost, inden at der sker noget ved det. Spinaten derovre, den har jeg tænkt, den skal over vinter. Og nu står vi jo ude, altså under åben himmel. Men du har også en polytunnel, eller sådan et kæmpe drivhus. Ja, ja. Der tænker jeg, der kan man i hvert fald forlænge sæsonen lidt. Ja, lige præcis. Skal vi gå derovre og kigge? Ja, lad os gå derovre og kigge. Altså, og polytunnelen er jo fuldstændig ligesom et helt almindeligt drivhus. Der er ikke noget varme derinde, og der er ikke noget ekstra lys derinde. Så det er egentlig bare et telt, jeg har stillet op på marken. Ligesom et drivhus. 

Og inde i det telt, der dyrker jeg så de grøntsager, som der har lidt mere sådan, på en eller anden måde er lidt mere sensitivt. Det er sådan set ikke for frosten, fordi der bliver lige så koldt her, som der gør udenfor. Men her kan jeg putte lidt fiberdug over, uden det blæser væk og sådan noget. Så her dyrker jeg meget af det samme, som vi dyrker udenfor også. Men det står lidt mere på skyttet herinde. Så du kan se, at grøntsagerne er også lidt større. Og det er forskellige asiatiske bladgrøntsager, det er radiser, det er hovedsalat, og det er koyanter, det er knold, fennikkel og kinakål. Og alle sådan nogle grøntsager, som der godt kan lide at være ude om vinteren, altså som vokser om vinteren. Og det er faktisk derfor alle kan. Fordi det har slet ikke noget at gøre med, at man skal være ekstraordinært dygtig til at dykke grøntsager. Man skal bare vide, hvad det er for nogle grøntsager, man skal dykke. Og hvis du lige skulle give sådan en top 10, eller altså best of. Ja, jamen altså best of, så er det rucola i hvert fald, og spinater er også meget nem. Og nu siger du best of, for er det nemme eller det gode? Ja, altså faktisk så kunne jeg også godt tænke mig, for jeg tænker, det er jo alligevel ikke alle, der sådan spiser sig mæt i salater. Så er der noget, der mætter lidt også? Ja, altså, så er vi jo over de der helt traditionelle grøntsager til selvforsyning. Det er det, der mætter. Og det er det, man har stående udenfor, som er gulderødder og som er alt det, du kender. Og grøn og kartoflødder. Ja, lige præcis. Og så er der sådan noget, som de radisser, vi står foran her, det er jo sådan noget, der mætter mere i hvert fald. Det er noget, som er en lidt mere fast struktur. Og det er altså virkelig også lækkert at få det om vinteren, noget, som der knaser lidt. Glaskål også, det er også lækkert. Mejrure kan man også dyrke om vinteren, det er også rigtig lækkert. Fennickel, som der står derovre. Men ellers er det meget salat, og det er meget det, som man gerne vil supplere sin selvforsyning med også. Fordi vi har jo alle rodgrønsagerne allerede, dem har vi dyrket, og de ligger på lageret allerede, eller står stadigvæk ude i haven. Jeg kunne også godt tænke mig lige at komme forbi tomaterne, fordi det ved jeg også betyder meget for dig. Men inden vi gør det, så har jeg bare lige bemærket, at du har pyntet polytonnellen med nogle blomster. Nogle tagetes. Er det fordi, det skal se lidt pænt ud? Ja, det er simpelthen sådan en ornamental dyrkning, jeg også foretager herinde. Jamen det har jo flere, det kan jo meget blomster, som du selv siger, så er det jo dejligt at se på. Men de har også et formål. Det har også et formål, ja lige præcis, fordi de tiltrækker jo alle nyttedyrene. Så du kan jo se herinde, der er jo 20 forskellige sorter, arter og grøntsager. Så det er jo noget med at hele tiden have øje for den biodiversitet, som der også ligger i både at have blomster og grøntsager. Ja. I stedet for at gøre en masse for at fjerne de der skadedyr, så har du plantet nogle blomster, som tiltrækker nyttedyr, der selv gør kål på skadedyrne. Ja, lige præcis. Altså et rigtig godt eksempel, det er svirflurene, som der om foråret kommer lige præcis på det tidspunkt, hvor bladlusene også er der. Kastruernes laver spiser bladlusene. Så på den måde kan man sige, at blomsterne har den funktion, som pesticiderne har i et konventionelt jordbrug. Tænk så, at man kan bruge blomster som pesticider. Ja, det er rett fantastisk. Nå, videre til tomaterne. Skal vi ikke det? For jeg ved at du er meget begejstret for tomater, for at du er med dem. for at du har im obog erh. Tomater? Ja, altså man kan sige, at det griber meget om sig det der med at have en dyb interesse for noget. Og selvforsyning. Det hele det centrerer sig jo lidt om selvforsyning. Det der, at man kan forsyne sig selv med mad hele året rundt. Så bliver man nødt til at lære at dykke grøntsager ud rundt. Og tomater? Tomatprodukter er jo bare så stort og en essentiel del af det at være selvforsynende. Hvorfor det? Fordi at du bruger tomater i sove, så du bruger tomater i salater, du bruger tomater i der, du bruger tomater i nærmest alt, hvad man kan komme i tanke om, kan man bruge tomater til. Og så har tomater sådan en eller anden evne til at tiltrække, fordi de er smukke og de smager meget forskelligt. Og der er en stor diversitet i tomater. Så på den måde, så har tomater, har jeg faktisk dyrket længere tid, end jeg har dyrket tomater i over 20 år. Så den bog, som jeg har skrevet, der hedder Din Guide til Fantastiske Tomater, det er sådan kondenserede viden i over 20 års dyrkning. Både i et lillebitte drivhus på 6 kvadratmeter, og så i stor skala her, og også på friland. Så det er simpelthen sådan en praktisk håndbog til, hvordan man kan dyrke tomater, nærmest uanset hvor man bor henne, og hvad for nogen man så skal vælge. Jeg kommer i tanke om, at jeg har helt glemt at spørge dig, om du altid har haft den her interesse, eller hvor den kommer fra. Ja, jeg er jo født på Ærø, og min mor var et selvforsyningsbrug, eller hvad kan man sige. Min mor dyrkede grøntsager til selvforsyning, og hun var også lidt meget interesseret i biodynamikken. Og så på den måde, så har jeg jo bare altid, jeg har jo aldrig ikke dyrket grøntsager, hvis man kan sige det sådan. Altså, jeg har jo aldrig været et sted, hvor jeg ikke har dyrket en eller anden form for afgrøde. Så du kan også huske det fra, da du var barn, at det der med at være med. Ja, ja, det præcis. Er det også noget, du giver til dine børn? Ja, det går jo bare ud fra, at du har børn. Ja, prøver i hvert fald ikke. 

Ja, og Stella, vores datter, hun var meget med i starten, altså rigtig meget med i starten. Og nu er hun 19 år, så nu spiser hun rigtig meget med den i stedet for. Så sådan er det, tror jeg. Er det noget, du håber at give videre? Altså, fordi jeg tænker, at du... Når man er sådan et menneske, der også går op i, hvad man efterlader og sådan noget. Altså, tænker du over det aftryk, du sætter i dine børn også? Ja, og jeg tænker faktisk rigtig meget over det i forhold til, at nu har vi en fælles. Og så har vi også nogen, som kun er Henrik. Men jeg tænker rigtig meget over det faktisk. Stella har været ude at bo et stykke tid, lidt halvt år, hvor hun boede inde i Svendborg. Og så kommer hun så hjem og bo igen. Og så siger hun så, ej mor, ved du hvad? Jeg har bare sådan virkelig brug for at spise nogle planter. Kan du ikke lave noget mad, hvor der bare er planter i? Og det er jo det, vi laver til os selv, fordi vi spiser jo plantebaseret. Okay, vi spiser jo ikke kød. Nej, vi spiser jo ikke kød. Men Stella, hun spiser jo alt. Så det var bare sådan, jo, jo, det kan jeg. Det kan du tro, jeg kan. Hvad vil du have? Så det var virkelig dejligt, fordi det viser jo så også, at vi har alligevel også sat et aftryk, ikke? Selvom hun ikke løber rundt hernede i køkkenhaven sammen med mig hele tiden og prikler og sov. Så forstår hun at have fået med sig også værdien af at spise nogle grøntsager, som har et højt næringsindhold, ikke? Fordi de er dyrket her, ja. 

Jen, jeg tror, jeg vil sige tusind tak for nu, vi kunne blive ved. Altså, det er simpelthen så spændende og vildt inspirerende at se. Jeg vil ønske, at lytterne kunne gå med i alle de farver og den frodighed, der er her. 

Det har i hvert fald sat et aftryk i mig også. Tusind tak, fordi jeg måtte komme. Ej, jamen tak, fordi du havde lyst til at komme. Vi snakkes ved. Det kan du tro, det gør vi.