Niels Ole Nielsen om lokalhistorie ved Vindeby Havn

Du lytter til Mit særlige sted – på sporet af Det Sydfynske Øhav.

I dag er jeg taget til Vindeby Havn på Tåsinge. Et sted, hvor færger engang bandt ø og fastland sammen.

Her skal du møde Niels Ole Nielsen. Han er formand for Tåsinge Touristinformation, tidligere lærer og ivrig formidler. Især når det kommer til de nære, lokale historier

Niels Ole har boet på Tåsinge i 50 år. Han er ikke født her, men han hører til her. Og netop det blik udefra, der er blevet indefra, præger måden, han fortæller om øen på.

Ved Vindeby Havn flettes hans egne erfaringer sammen med øens lange hukommelse: om færger og roere, om brobyggeri og bekymringer og om små huse med store historier.

For Niels Ole handler et særligt sted ikke om det spektakulære. Men om forbindelser. Mellem mennesker, steder og tid. Og om glæden ved at give historierne videre, så de ikke forsvinder.

Transcript

Speak 1:43
Nu står vi her ved Vindebyhavn på Tåsinge, og jeg har lige møttes med dig, Niels Ole Nielsen, som er formand for Tåsinge Touristinformation. Vil du præsentere dig selv? Jamen, det vil jeg da godt. Jeg hedder Niels Ole Nielsen, som sagt, og så er jeg formand for en lokal turistforening. Det er nok med at kalde det turistinformation, for vi vil meget gerne fortælle om de herligheder, vi har. præcis for at informere om det der er omkring os. Så det er det. Og så har jeg selvfølgelig boet her også i 50 år, så har jeg også en lokal forankring, netop til Vindeby og til Vindebyområdet, hvor jeg så også er aktiv inden for Vindeby Grundargetforening. Så har en bredere kontaktaktivere kontaktivere i kommunen. Og hvorfor er blevet formand for Tåsinge Touristinformation? Ja, det er måske lidt tilfældig. Altså det er jo så det, når man bliver gammel nok og går på efterløn og så ser på, hvad kan jeg egentlig gøre af forskeller og hvordan kan jeg bruge nogle af de erfaringer, jeg har fra mit arbejdsliv. Så handler det om at passe noget i hjemmesiden, så handler det om at bringe nogle informationer og sende nogle nyhedsmails ud. Og i det hele taget interessere sig for, hvad der sker i samfundet. Så det er jo sådan bare det. Det er jo en del af måden at holde sig i liv på. Og hvad lavede du før du gik på pension? Jeg har prøvet flere forskellige ting, men som basis der har jeg været lærer, og jeg har været EDB-medarbejder, og jeg har undervist i IT, og jeg har lavet nogle projekter omkring uddannelse, og har skrevet også nogle uddannelsesmaterialer. Så formidling? Det er formidlingen, der nok er overskriften på, at det er ting, jeg har lavet, og så kan samle det omkring. Og du siger, at du har boet på Togsæng i 50 år? Det er rigtigt, ja. Så du er ikke født og opvokset? Jeg er ikke født og opvokset, her, nej. Altså jeg kommer vidt omkring her, altså jeg stammer oprindeligt fra Lolland, og så har jeg også studeret noget i Aarhus, og så har jeg boet et par år også ude i Tvedhæv, den nordlige del. Men ellers arbejdsmæssigt, der har jeg så haft relationer i forskellige dele af landet. og så har jeg kolleger både, altså fra flere forskellige arbejdspladser, hvor jeg så har relation til Midtfyn, og så også til Aarhus igen og København. Men 50 år har du boet på Togsæng. Ja. Hvad skete der, da du flyttede herovre? Jamen det var bare fordi, at nu fik vi begge to noget indtægter, og så havde vi fået et barn, og så planlade jeg at skulle have et mere, så ville vi godt have et større hus. Og hvor kan man så finde et? Og så finder vi et hus her på Togsæng her i Vindeby. Så det er bare det. Altså, vi voksede i familien, og så havde brug på pladser og fandt noget herligt. Og det har været så godt, så vi har boet her på Syrenvej i 50 år nu her, sidste år i november. Hvad er det, Togsæng kan? Ja, Togsæng kan nok det, at den indeholder mange ting, fordi den har, og det er et relativt store ø. Altså, vi har alligevel nogle store opstanden, og først vi bevæger sig ud, enten vi cykler, eller går, eller biler rundt, så kan man faktisk nå langt omkring. Plus, at der egentlig er mange oplevelser inden for kort afstand. Altså, hvis det bare med dykker en lille smule ned i historien, og du bare får lidt historiefortalt, så har man en masse oplevelser i det. Plus jo så er der et godt foreningssamarbejde, specielt omkring lokalhistorisk arkiv, der fortæller han altså en hel masse om, som har en hel masse viden om, hvad det er. Og de folk, der møder op der, der er jo en stor gruppe frilige, hvor flere af dem jo så er barnefødt, og har sin egen forhistorie med sig, og så derfor kan forholde sig anderledes til de arkivmateriale, de har. Så hver gang jeg er i tvivl om noget, så kan jeg altid tale om noget med dem, og få mange flere idéer til, hvad der kan siges. Og du har jo valgt, at vi skulle mødes her ved Vindeby Havn, ved det gamle færgeleje, og vi står lige nu sådan lidt i lyd for vinden og kigger over på Svendborg Sundbro, når man kan se over til Svendborg By. Hvordan kan det være, at det var her, vi skulle mødes? Jamen, jeg synes jo, at jeg har flere historier at kunne fortælle, også nogle andre steder i Togsinget, men her, der har jeg jo sådan flere ting, som jeg egentlig godt kunne synes, aha, det synes jeg er selv interessant, og som jeg også har brugt til at kunne fortælle til nogle andre. Og så der har været et liv her, som vi sagtens kan sige noget mere om. Ja, altså fordi der var jo for eksempel en gang, hvor før 1966, hvor Svendborg Sundbroen blev bygget, der sejlede man til Togsinget her til. Der sejlede man til Togsinget, og det er helt klart, nu står vi lige bagved en bygning her. Og lige på den anden side, det var faktisk der, hvor færgerne lagde til. Og der har jo været, sådan historisk set har der jo været færgetrafik hertil gennem flere hundrede år. Men det er faktisk først her for 160 år siden, altså i 1863, der får man motoriserede færger. Den første motoriserede færger, det er i 1863, og det var en julddamper. En julddamper og en frit jul, der blev sat ind, som her. For ellers, før den tid, der sejlede man faktisk i en form for rugbåde, stor rugbåde som man også kaldte snækker. Og så, ja, der skulle en mand til at have trægtig det herovre. Der var også udstyrt tit med et med et sejl, at det, smålst og det er klart, det har krævet noget kun og noget erfaring med naturen, fordi sundhed er jo lums på den måde, at strømmen skifter jo faktisk hele tiden. Med tidvandet, så er det så først til den ene side og så til den anden side. Og det er en stærk strøm. Det kan være en stærk strøm, ikke? Og så der har været nogle erfarne folk, der skulle ru' de her både og fragte folk over. Det er jo sjovt at tænke på. Det er jo sjovt at sige. Det er altså 160 år siden, da jeg først fik motor på. Og så, ja, men altså så ved vi jo godt, at samfundet har udviklet sig, og der kommer jo mere og mere trafik. Og dengang, at man så åbnede broen der, der var der faktisk meget kraftig brug for, eller meget kraftig trafik over de små færger. Og til sidst var der faktisk helt fire færger i drift af samme tid, men selv de kunne jo ikke klare den trafikbehov, der var. Så det var en meget fint, ja, fin løsning, han sagde, at vi blev nødt til at få den der bro. Men altså broen har jo selvfølgelig også været spekulations- og objekt lang tid før den tid. Fordi at, hvis man ser på, altså det billedet af, hvordan det var, hvor galt kan det nu gå? Der er jo altid været spekulationer og bekymringer omkring broer. Også fordi, der forestiller man sig sig så, at hvis man skulle lave en bro over Svendborgsund, det ville jo være frygteligt, for det ville jo spære for det der smukke udsyn igennem sundhed. For man forestiller sig, at så bliver man jo nødt til at lave nogle kæmpe store volde, der ragede måske ud i sundhed, og så det kom jo til at spære det der kig, vi havde. Og havde dengang. Så det er klart, at der har været meget store bekymring der. Så faktisk var det også sådan, at i slutningen af 90'erne, der havde Svendborg Byrådet, de havde lavet et fantastisk projekt. At trafikken skulle føres ned i en tunnel. Og det var helt fantastisk. Jeg har selv set den der PAP-model, man faktisk fik lavet af det der projekt. fordi der skulle al den trafik, der nu kom til færgen, op fra Brægningevej, den skulle føres i en tunnel, der faktisk går ned under sundhed, ned i tunnelen, her. Lige der, hvor færgelejret starter. Og så skulle det så sno sig i bunden af sundhed, over og dukke op, over der, hvor ærødfærgen ligger til. Altså sådan i forlængelse af Jesens Mule. Og så skulle den fortsætte og faktisk på nogle søjler henover det, der dengang var godsbaneterrænget ude Østbog og så op og så fortsætte ud af Nyborgvej. Sådan at al den trafik, som vi nu har på broen, de der 20.000 biler i døgnet, de skulle altså lige ned igennem Brejningevej, og så den vej ned, og så op på søjler henover midtbyen lærmest, og så videre ud af Nyborgvej, det var jo kogset sammen, meget hurtigt. Og det projekt blev jo lagt i graven? Det blev jo, fordi så kommer der jo nogle andre ind, så er det jo amtet, og så er det staten, der kommer ind og siger, det her, det holder ikke. Og de bekymringer, du fortæller om, at folk havde dengang, de er jo blevet gjort til skamme, kan man sige. For når vi står her og kigger ud. Vi kan jo netop se, at br br er jo netop placeret, så at br er jo netop placeret, at At faktisk mere end halvdelen af broen strækker sig ind over land. Det er jo kun cirka 600 meter, at der er selv, der er lige over vand, men hele brulængden er 1400 meter. 1450 meter, så at, ja, altså det har kostet nogle jordvolde ind på landsiden, når vi først kommer lidt længere ind på den ene og den anden side. Men ellers så har man jo så forsøgt at bevare landskabsformen, som man kan se det her. Ja, og man har lagt den i en højde, så færgerne kan sejle ind under, og... Ja, det er lige op i det der i hvert fald 33 meters gennemsajlingshøjde, sådan så at de store skiber også kan komme igennem. Er vi enige om, at det er bare en smuk bro? Det er en smuk bro, og som vi kan se, at noget af det smukke, det er jo sådan set, at det er lavet meget enkelt. Det er jo ikke de brede piller, man ser fra nogle andre brugere. Det er jo de der lette, elegante, enkelte piller, man har. Ved siden af en anden, og det vil sådan set være meget interessant at kigge, hvis man kommer op under broen, der hvor den kommer ind på tårtingssiden. Så kan man, hvis man kan sætte sig på en bænk deroppe, men man kan også stå deroppe, og så skal kigge ude under broen, og så se det faktisk som en hel søjlehal. Altså at komme ind i en katedral, så det vil helt være fint. Det er sjovt at have alle tænkt over, men det har du da fuldstændig reddet. Når man kommer ind for enden af broen her også, der hvor broen støder til land, så er der faktisk en trappe på 119 trin, Nede fra det, der hedder Brettenvej, og så op på selve broen, eller opkørsel til broen. Så det kan være en fin oplevelse, at man går ned fra trærødderne og så helt op, og så står op i over trækronerne og ser ud over. Så det er en ting, som jeg godt kan anbefale, at man prøver at opleve deltags på, at kigge inden under broen, og så også bevæge sig i de der 119 trin. Det er de fleste antal trin, vi overhovedet har her på Torsikke. Selv brændinget, kirketårnet, det er kun 90. Så det er også en god motions

Det er en god motions-trave, den der. Ja, den bro har vi selv brugt her nogle gange, når vi skal ud og træve og komme lidt bjergerige ejer, hvor det kan gå op og ned, så er det godt at træne op den. Og en tur hen over broen, tænker jeg også. Det kan man også. Det er jo altid en oplevelse, at man ser det. 

Ja, 

så nu er vi gået en tur en lille, nogle meter hen langs havnen og kigger ind mod nogle bygninger, der ligger ud til vandet. Ja, og en af de interessante ting, jeg godt vil lige fortælle om, det er jo så den her lidt markantede, i hvert fald lidt speciel bygning, fordi den har fire søjler, firekantede søjler, som vender ud mod vejen. Og hvad kan der måtte have været der? Ja, det har faktisk været et tænkhus. Altså, det er et sted, hvor man har kunnet få underskrevet sine papirer, og få lavet aftaler, og der kunne også komme en dommer der og så afgøre nogle tvister. som twister. Det er jo så et gammelt tænkhus, som faktisk kan skrives helt tilbage til 1800, fra 1800 til 1881. Der var der et tænkhus her, hvor man fik tænklyst sine tænk, hvor der sidder en notar og kan kvittere for at godkende for de aftaler, som man laver og handler, der bliver lavet, og pludselig, at der så også kommer en dommer en gang imellem, for at lave nogle afklare. Aftaler, faktisk, så blev bygningen så også brugt som et brevopsamlingssted fra 1851. Der begyndte man sådan at få strukturer på brevforsvendelsen, og også på den måde, at man indretter nogle bestemte steder til at samme det samme, og det samme

og der var det her. Den bygning blev også brugt til det. Så der er foregået noget postratering sådan i en eller anden grad også, samtidig med, at det har været en retsbygning. Det er egentlig pudser nok, at nu har de der søjler, altså det kan godt minde mig lidt om sådan en domhussignal, at man typisk ser de store byer, at der har en retsbygning, der er markeret med nogle store søjler ud til tårerne. Så altså det her, det er som bare et lille målestok. Jamen det tænker man jo ikke over, når man lige går forbi. Nej. En anden bygning, jeg også godt vil fortælle om, det er det store hvide palæ, der ligger her ved den vej, der hedder Færregårdsvej. Og når det er en Færregårdsvej, så er det jo så, fordi der har været en færregård. Faktisk, så har der ligget en lang bindingsværksbygning, som var Færregården, som var den, der blev givet i feste til den familie, der ville påtage sig, eller som fik forpligtelsen af, at skulle vedligeholde færgeriet over til Fyn. Så her, der har altså været en gård, hvor de folk, der skulle beskæftiges med at ro og over sundet, at de har kunnet bo og kunne få deres fortæring og sådan noget lignende. Men det var jo en gammel bindingsværksegendom, som det var dengang. Desværre, så brænder sådan nogle bygninger en gang imellem, og det skete jo også for den her. For den, det ligger jo ikke. Den ligger der ikke mere. Men nu ligger der så den der hvide palæ. Altså, Færregården, den oprindelige færregård, den brænder i 1924. Og så går der lige nogle år, så tager man faktisk og flytter den bygning her. Den er ikke original opført til det sted eller tegnet til det sted. Den har faktisk været godsforældrebolig over ved Valdmor Slot. Og så, der tager man så i 1928. der tager man og piller den ned. Man laver optegnelser over hvordan den ser ud og sådan noget. Og så bliver den genopført præcis sådan, som den ser ud derovre. derovre fra Sarse. Det er jo en gammel godsforvalterbolig, som så er blevet revet ned og blevet bygget op igen. Og hvad skulle den bruges til hernede? Altså, der fortsætter den så som færregård, altså stadigvæk. men altså, nu er det så blevet til en privatbogbolig, som så meget andet. så den funktion, den er så gledet ud. Og det var jo også på det tidspunkt stadigvæk, at Valdmor Slot, der ligesom havde ansvaret for det, som godsforvalter og sådan noget, at sikre trafikken her over på øen. Så derfor, så er den altså bygning, der er flyttet. Og man kan så også bygge derpå hvorfor, hvorfor fælder man på at flytte sådan et stort hus, altså, oven at købe med det samme udsmykninger og figur, der er på facetterne. men jeg gælder på, at materialerne måske har været dyrere end arbejdslønnen. Så det har ikke været det, der har været det store problem. Og så plus så, at 1920'erne, det var den nedgangstid for landbruget her i Danmark. Altså, vi havde haft en meget stor fremgang under Første Verdenskrig, og så kom der vist noget i en nedtur. Det er ikke sikkert, at der har været så mange midler til at gøre noget nyt, hvad det angår. og så havde man så måske vurderet den. Altså, der var ikke så meget brug for det, der var andre løsninger, vi havde i gang med over i Valmorslot. Og så flytter de den så herhen. Så det er det. Ja, en anden ting, jeg også godt vil fortælle, det er jo så, at vi havde en lille strand herovre. Og den hedder Carlas Plads. Og overfor, der ligger der faktisk et bindingsværkshus, som hedder Carlas Hus. Og hvem var så Carla? Det var jo sådan en markant kvinde, som i hvert fald gjorde sig bemærket ved at drive en købmandsbutik i det hus. Det gjorde hun fra 1931 til 1954, altså over 23 år, holdt hun en købmarkersbutik der. Det var måske ikke så specielt det med købmarkersbutikker, fordi vi havde faktisk flere købmarkersbutikker, altså der har været fem-seks købmarkersbutikker her i Vindbyområdet, altså på det tidspunkt. Og her, de havde sådan lidt forskellige specialiteter ved sig, altså nogen havde lidt trikotager, og de her, de havde altså en stor grund bagved, som de dyrkede med grøntsager. Så altså, de har givet, de har været grøntsager, og så har de kunne brugt brugt, og så har de har kunnet kunst til at sejre og br, ved en bus. Ja. Og så har de så kunnet bruge pladsen overfor, og om de har brugt det til at have noget opladsplads, eller noget ophæling, eller noget som helst, eller noget der kom sejlende til, det ved de så ikke. Men altså, den bliver nu også kaldt omtalt som Karlas plads. Og det er et yndret sted af besøg for børnefamilierne, tænker jeg især da? Det er helt klart, det er en meget børnevendelig strand, altså hvor det er forskellig lavvandet og sådan, så alle kan munder sig. Og så er vi også fået lavet et lille badeanlæg, altså ude fra enden af molen derude, sådan så man både kan springe ud og rusche ned og kravle op og ned og gøre ved. Så er det en lille mini-badeanstalt, som vi så sagtens kan glæde os over. Det må man nøjes med at forestille sig, fordi vi står her i jeres nevær og vinterkulde, men om sommeren så er der gang inden her nede på havnen. Jamen altså, rundt omkring på øen er der jo så også vinterbader i gang. Jeg ved ikke, at jo, der er jo også nogen, der kommer hernede og bader, men jeg ved i hvert fald, at det er meget markant omkring en gruppe over i Troelse, at der er nogen, der er vinterbader og sådan noget, så selvfølgelig foregår det også. Vi er ved at være løbet tør for tid. Tiden går stærkt, men jeg kunne godt lige tænke mig at spørge dig ind til det her projekt, som jeg har hørt om, at I er i færd med på togesenge, om at lave lydfortællinger, som er sådan et samarbejde. Har du lyst til lige at fortælle kort om det? Jamen det er da noget, vi har gerne ville. Altså det så snart jeg fandt ud af, at det var noget, der kunne lade sig gøre. Og vi har været lidt involveret på sidelinjen omkring fortællingerne mellem vi og Madigan og Siktsons Spar. Så på den måde, der har vi lige snus til, hvordan det fungerer på forskellige platformer. Og hvad er det, I vil lave? Jamen, vi vil bare udbrede historiet om de ting, vi har her. Og så gøre dem lidt mere tilgængelige. Og så også på lydform, og sådan så, at man kan scanne en kode, og så kan man komme til at høre den historie. Gerne i en lidt kort form, selvfølgelig, men ellers så sådan så, at man får et indtryk af, hvad er det egentlig for noget, vi står i. Og hvornår kan man høre noget? Vi håber meget på, at det er starten af turistsæsonen, altså omkring i hvert fald først mig, at vi har nogle fortællinger klare op omkring bregningerne. Og så har vi startet med sådan en udgangspunkt i bregningen, og så er det frugthaven, så er det krogen, og så er det møllen, så er det museet, så er det kirken. At vi sagtens skal placere flere forskellige historier deromkring. Meget spændende, det glæder jeg mig til at høre om. Og så vil jeg sige tusind tak, Niels Ole, fordi du tog mig med herned på Vindebyhavn. Jamen velbekomme dig.