Mit særlige sted

Lene Andreasen ved den særlige kilde i Svanninge Bakker

Geopark Det Sydfynske Øhav Season 1 Episode 24

Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.

0:00 | 21:28

Du lytter til Mit særlige sted – på sporet af det sydfynske øhav.

I det her afsnit skal du møde Lene Andreasen fra Kildegaard Butik, hvor alting begynder ét sted. Ved kilden.

Vi mødes i det smukke Svanninge Bakker. Her vælter vandet frem af jorden, konstant, ni gader, året rundt. En tilsyneladende uudtømmelig kilde. Formet af istiden for mange tusinder af år siden. Og den løber endnu.

For Lene er kilden bogstaveligt talt livsnerven i det hele. Den giver vand til dyrene, til grøntsagerne, til gårdens kredsløb. Her løber vandet uden pumper og teknik, kun drevet af tyngdekraft og tid.

Kildegaard er vokset frem stille og roligt. Fra fire høns og en hane til mange frilandsdyr, grøntsager, gårdbutik og vejboder. Alt sammen med respekt for tempoet i landskabet og for det liv, der udfolder sig her.

Her i bakkerne lever køerne året rundt. Kalve fødes i sneen. Vandet fryser ikke. Og naturen passer i vid udstrækning sig selv.

For Lene handler det ikke om romantik, men om sammenhæng. Om at kunne se, hvor tingene kommer fra. Og om at vide, at det hele også arbejdet og hverdagen udspringer samme sted. Ved kilden.