Jane Jegind om Dark Sky på Langeland

Du lytter til Mit særlige sted – på sporet af det sydfynske øhav.

I dag skal det handle om mørke. I en tid, hvor lysforurening stiger hvert år, er mere end halvdelen af danskerne ikke i stand til at se den klare nattehimmel.

Men sådan er det heldigvis ikke på Langeland.

Herude, hvor landskabet åbner sig mod havet, og hvor der er langt mellem gadelygterne, får natten lov til at være nat. Ikke som et fravær af lys, men som noget i sig selv. Et rum. En ro.

På Rudkøbing Badeanstalt sidder vi helt tæt på vandet. Solen har lige sluppet horisonten, og i det blå skær begynder de første stjerner at træde frem. Én efter én. Som om himlen langsomt folder sig ud over os, mens vores øjne vænner sig til natten. 

Her møder jeg Jane Jegind. Tidligere toppolitiker i Odense med et liv i højt tempo. Men også et menneske, der har valgt noget andet til. Et andet tempo. Et andet blik. Og et hjem her på Langeland.

Og her på Langeland findes der stadig mørke. Rigtigt mørke. Og med det en særlig klarhed. Ikke bare på himlen, men måske også indeni.

Dark Sky handler om at kunne se stjernerne. Men også om alt det, vi mister, når natten forsvinder: roen, rytmen, forbindelsen til naturen og til os selv.

Og måske er det netop her, mellem det kolde vand og den åbne himmel, at noget falder på plads. 

Transcript

Speak 2:19
Jane Jekind, så sidder vi her på Rødkøbing Badeanstalt. Fire gange har du været spidskandidat for Venstre ved kommunalvalget i Odense, og du har været rådmand i 15 år i Odense Kommune. I 2020 stoppede du din politiske karriere i Odense og blev erhvervskultur- og turismeschef på Langeland. Du startede også med at være deltids-langelænder, men nu er du flyttet permanent til øen. Og det er dig, der har valgt, at det er her, vi skulle mødes i dag. Og nu sidder vi her på Badeanstalt i Rødkøbing og ser den sidste rest af solen gå ned. Og mørket er ved at fald på. Hvordan kan det være, at det var her, vi skulle møde? Jamen, jeg tæk, når du nu kikker ud over, så siger det hele sig selv. Det er jo en fantastisk smuk solnedgang, som bliver suppleret af, at vi allerede kan se stjernerne i nattemørket. Men det er også her, fordi her har jeg opdaget og oplevet en ro. Jeg kan sådan sætte pris på det nære, på det smukke, på det skønne. Men det markerer jo også, at jeg har lagt mit liv om og begyndt at blive vinterbad og har fundet en inderogro på en anden måde. Og nu har vi også lige set strønefagen tøffe forbi. Så det her med at være et lille sted, men samtidig kunne se horisonten og viderne og forstå, at vi er en del af noget større. Det synes jeg var helt fantastisk. Og så er det her et sted, når man går ned og morgenbader, hvor man møder rigtig mange mennesker og får det lille hej med. Og får startet dagen på en fantastisk måde, hvor jeg tænker, at alle, der kommer her, føler sig set og hørt. Og måske derfor også, at vi ligger så højt i reelt Danijs livskvalitetsundersøgelse, som vi gør. Vi er den fire lykkeligste befolkning i Danmark. Det er der måske ikke mange, der vil tro umiddelbart, når man snakker om Langelanden. Eller hvad? Nej, altså det tænker jeg, at rapporten siger jo sådan set også, at det er sådan lidt ved siden af, hvorfor vi kan komme så højt op. For det burde vi sådan set ikke kunne. Men jeg er helt sikker på, at det er det fællesskab, man oplever. Og det, at man kommer hinanden, ved man kærer sig simpelthen om hinanden her på Langelanden. Altså, nu har vi lige været igennem en rigtig hård og lang vinter. Jamen, det var jo ikke hver morgen, jeg lige nåede ud at skåle sne. Men så kom der en familiemedlem til genbrugen, hvor de var på ferie forbi. Og så kunne han da også lige skrage mit fortor, når jeg nu var i gang. Og så fik jeg jo bare et billede på en sms. Nu skulle jeg ikke tænke mere, at det var klaret i dag. Eller nogen, der kommer og hjælper, når man står og bøvler med et eller andet. Eller tilbyder at køre en tur på genbrugspladsen, fordi det har man lige brug for. Man kommer simpelthen hinanden ved på en anden måde. Jeg plejer at sige, at man kan ikke handle hurtigt i rygkøbing. Fordi vi skal lige nå os at mærke efter og se hinanden. Og det synes jeg er helt fantastisk. Og jeg tror virkelig, at det er noget af det, der giver livskvalitet. Og så det her. Altså, det at have naturen tæt på sig. Det, at det ikke er noget, man tager ud til. Det er noget, man er i. Det tror jeg også betyder rigtig meget for følelsen af at høre til og være. Og også have en ro over sig, som man ikke har i storbyen. Er det anderledes end at være i Odense, synes du? At være her? Ja, meget. Jeg holdt utrolig meget af at være i Odense. Jeg holdt utrolig meget af at være politiker inde i Odense. Men det her, det elsker jeg simpelthen. Altså, jeg har fundet mit hjem. Det er en anden måde at være på. Det der konstante stress og jage og konstante pres, som jeg i hvert fald oplevede i Odense. Og den der, som også er fascinerende på mange måder, pulserende storlivsdrift. Storbystrift. Den gør så også noget med dit eget tempo og din indre ro. Hvor hernede, jamen hvis du, det er jo ikke fordi vi ikke også løber stærkt, men der skal ikke så meget til for at komme helt ned igen. Fordi to minutter, så står du ude midten af naturen, eller er her. Eller du kan starte din dag ved, som sagt, at gå ned om morgenen og få en morgendukkert. Og komme roligt i gang med dagen. Det giver noget andet på livskvalitetskontoen. Og hvordan i forhold til sådan, hvor man er i livet, jeg tænker også, at det har betydning for, hvor man vælger at bosætte sig, og det har det måske også gjort for dig, altså nu er du sådan lidt, du har haft en bravende karriere inde i det pulserende storbyliv i Odense, ikke? Jo, jeg er også blevet en 50, du må godt sige det. Nej, men selvfølgelig betyder det også noget. Altså, som unge vil man jo også gerne noget med lidt gang i den og power, og... Men det tænker jeg jo faktisk også, at det rigtig mange af også, plus 50, gerne vil, men på en and eller and more. Altså, altså nu er Langeland jo et sted, der emmer af musik og festival og gode oplevelser. Så der er også gang i den, og mulighed for at høre noget god musik og mødes i festligt lag hele vejen hen over sommeren. Og så har vinteren sin egen charme på en anden måde, men der holder vi også fest, der gør vi det bare indendørs. Og lige knap så højt, men det er en anden måde, ja. Så jeg tænker også, det der med, at man kommer til at sætte pris på livet på en anden måde, og det er noget andet, der træder frem, når man bliver lidt ældre. Helt klart. Det bliver også nogle andre værdier. Man har ligesom, altså, når man er 20, skal man i gang og skal se sig inden i at skabe en karriere, og få et job, og stifte en familie, og alle de der ting, som man skal igennem for os at få noget sikkerhed og noget tryghed. Og det tænker jeg, det er jo der, vi er nået til, når vi er blevet en police 50, at så er der ligesom nogle ting, der ligesom er gjort. Og man står på et andet fundament, og dermed træder der nok også nogle andre ting frem i livet, som man godt kan sidde her, for eksempel nu, og blive helt rørt over så smuk, fantastisk rød og gul og blå solnedgang, vi har her, og føle fred. Jeg vender lidt tilbage til det her med, hvad Langeland kan, men jeg kunne godt tænke mig, nu hedder den her podcast jo Mit Særlige Sted. Lige at starte der lidt, altså fordi du kunne jo, nu arbejder du med hele Langeland, men det var her i Rødkøbing, du har valgt, og du har også bosat dig her i Rødkøbing. Var det svært at vælge et særligt sted på Langeland? Ja, det var svært, for jeg har jo tusind steder, jeg gerne ville have taget dig med hen og vise dig, hvor fantastisk det er, fordi der er så mange utrolig unikke steder. Men valget faldt på det her, fordi du også sagde, at det skulle være noget, der også havde sådan en personlig relation for mig. Og jeg bor jo, ja, ganske få hundrede meter herfra, og synes egentlig, at der er noget vildt fascinerende og fantastisk ved, at jeg kan stå op om morgenen, tage min badekå på, og så gå herned og mødes med rigtig mange andre, der gør det samme, om klokken den så er 6 eller den er 7, og i weekenderne, om den er 8 eller 9. Og så hoppe i det iskolde vand, og ja, hele vinteren har det jo været med stjernehimmel også, fordi det stadigvæk er mørkt. I december, nu har vi set stryneføren tøffer den forbi, der tøffer den forbi med et lille juletræ med lys i på toppen, altså det er helt fantastisk. Og den der ro og fred, det her sted giver, synes jeg bare er noget helt særligt. Og det fællesskab, som også er, og det natur og fællesskab og ro, tænker jeg, er noget af det, der er rigtig karakteristisk for langt land, og noget af det, jeg sætter allermest pris på. Kender du egentlig historikken omkring badeanstalten? Den er lidt gammel, ikke også? Jo, jo, den er gammel, og det er jo et meget populært sted at komme hen også til at være her. Og der er jo hele tiden også nogen, der gerne vil mere hernede og udbygge noget mere. Jeg synes, den er ret smuk. Vi kan ikke rigtig se den her i mørket, hvor vi sidder, men jeg husker den som en smukt, gammelt byggeri. Jamen, og det er det absolut også, i karakteristisk rød og gule farver, og så har vi jo også fået nogle kunstværk op, som nogle børn har været med til at lave netop for os at sætte præet på det. Og der er jo også mulighed for omklædning, og ude bagved står der en sauna, og nu arbejder de også på, at der skal komme en permanent sauna. Så ja, det er et fantastisk dejligt sted. 

Men det var jo ikke bare bedre anstalten, at vi skulle tale om. Du skrev også til mig, at du gerne vil snakke om Dark Sky. Ja. Og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke gør noget, jeg kender særlig meget til, egentlig som fænomen. Jeg måtte lige sådan google det lidt. Men hvad er det? Jam, først vil jeg sige, du skrev til mig for at høre, hvilket sted jeg gerne ville være, så skrev jeg tilbage til dig, jeg tror gerne, jeg vil lov til at vælge tid, og det er jo fordi, vi nu dels fik zonedgangen med her klokken halv otte, men nu kan vi jo også begynde at se stjernerne træde frem. Dark Sky handler om, at vi skal sætte pris på natthimlen, men det har enormt mange facetter, altså der er jo ikke noget smukkere, end at kunne vende hovedet opad og se på fantastiske stjerner. Jeg tænker, dem af os, der har en vis alder, har i hvert fald alle sammen ligget på et tæppe uden have og kigget op. Desværre så stiger lysforureningen over for over for over for over for år, og færre og færre kan rent faktisk se end natthimlen. Natthimlen kan vi se med en stjerner på himlen, og det bliver svære og svære over for år. Alene det synes jeg jo er skrækkeligt, at det bliver noget folk kommer til at valg for efter at få lov til at se stjerner. Se stjerner. Og nu er vi, det kan vi komme tilbage til, at på Langeland er vi nemlig et mørkt sted. Men det handler også om at gøre opmærksom på, at lysforurening har nogle ret alvorlige negative konsekvenser for vores biodiversitet, for vores dyreliv. Og den nyeste forskning peger også på, at det har dårlig indvirkning på os mennesker med stress, angst og depression. Fordi vi ikke er vant til at have lys hele tiden, at en døgnryggende faktisk også betyder noget. Jamen hvordan adskiller mørket her fra det mørke, du kendte i byen? Eller kendte man slet ikke? Selvfølgelig er det jo også mørkt, men det er jo på en anden måde. Nu har jeg faktisk printet ud. Det kan vi jo ikke vise læsende, men... Skal jeg prøve at lyse? Ja, fordi jeg har egentlig et lysfølsomheds eller et dark sky-kort med. Ja. Og kan du se, hvor vores øjne er ved at vende sig til mørket, når vi tænder for lyset. Det her er i Danmark. Og i forhold til mørket, du kan jo helt klart se, at der ligger Odense. Og det har en ret stor effekt ud af. Her ligger Svendborg. Der er ligesom en hvid plet der, hvor Odense ligger, som altså er lysforureningen. Ja, det er det nemlig. Og så er mørket det så der, hvor det er mørkt. Yes. Og der er en lille lysklat ved Svendborg også. Og så kan du se, at Langeland ligger her. Der er en lille bitte af en ved Rødkøben, men ikke meget. Og så er der ellers faktisk, især på Sydlangeland, jo rigtig, rigtig mørkt. Det vildt fascinerende, eller også lidt skræmmende, det er, at vi de her år kan aflæse, at der lige knap er så mørkt, som der kunne være på Langeland. Fordi der er lys nede ved Femund-Bælbyggeriet. Det kommer altså helt herop. Så det betyder noget. Det her slags mørke, du sidder i her nu, det kan du ikke se i Odense. Der er simpelthen for meget lysforurening for mange steder henne. Men vi har jo fået sat målestationer op forskellige steder henne på Langeland, fordi vi gerne vil Dark Sky certificeres. Det er en verdensomt spændende organisation, som står for at uddele Dark Sky certificeringer. Og der skal man jo kunne dokumentere og måle i en meget lang periode. Og det er vi begyndt på, og det ser heldigvis positivt ud. Men vi skal jo snakke om det, og vi skal tænke over det, vi skal værne om det. Så det handler jo også om, at vi som borgere skal tænke os om, at vi har lys, der tænder om aftenen, som har en føler på, der slukker, når vi ikke skal bruge det. At når vi laver uden dørsbelysning, sørger for, at det lyser nedad afskærmen til der, hvor det skal lyse, og ikke opad i himlen. Og jeg tænker, jo mere vi taler om det, jo flere oplever jeg i hvert fald komme tilbage og sige, at det har vi slet ikke overvejt, at det betyder noget. Og ja, vi kan sagtens reducere på noget. Tænk på parkeringspladser ude foran sportshaller, hvor der står bare lamper og blænder hele natten, fordi det har man ikke lige fået sat en føler på til at slukke. Det er måske også noget, der er kommet med alt det der gode LED-belysning, som er energibesparende. Så tænker man ikke over, at det koster ikke så meget, men det gør det faktisk. Ja, det gør det jo for vores alle sammens biodiversitet og dyreliv. Altså jeg tænker, hvis man lige stopper op og overvejer sådan en sommeraften, sommernat, hvor der er lys, hvor mange insekter, der sværmer ind under en lampe, der er tændt. Og det er jo, fordi de er fanget i det der såkaldte lyshælvede og kan ikke komme ud. Og det betyder jo, at de dør, altså de bliver simpelthen overanstrangt, eller de bliver meget lette byttedyr for rovdyr, hvilket gør noget i forhold til vores insekter. Man har også bevist, at planter og blomster, som er udsat for kunstigt lys meget længe, jamen de ender med at springe ud og sætte knop noget før, komme noget før og dermed også afblomstre noget før. Og når insekterne så udklikker, så er de faktisk, de udklikker jo til hvor de blomster skulle have kommet, så er de faktisk kortere tid til både at leve for mere af sig. Og dermed så er vi igen inde i, at de er truet. Og så hænger tingene jo sammen, når vores insekter så er truet, og der bliver færre af dem, og det gør der jo. Jamen så dem, der lever af insekterne, de får det jo også hårdere og svære. Og der er også rapporter, der viser, at nataktive dyr bliver også forstyrt af for meget kunstigt lys. Fordi så vågner de ikke når de ikke, hvis de er i nærheden af en lysgilde, for de tror stadigvæk, det er i dag. Når de så vågner, så bliver de blænde af det, de bliver stresset af det, de kan ikke finde ud af det. Og de får dermed jo også kortere tid til at få mad og pare sig og leve i det hele taget. Og dagaktive dyr har svært ved at finde sig, altså de skal jo lægge sig til ro og få deres nattesøvn. Og det får de sværere ved, fordi deres døgnrytme bliver simpelthen forstyrret af det også. Så det påvirker jo faktisk både planter og dyr. Og jo mere det er, jo værre bliver det. Og det er jo ikke noget, der er ret lovreguleret, eller man har sat fokus på, at lysforurening faktisk også betyder noget. Vi snakker om rigtig meget andet for at passe på vores biodiversitet og vores dyreliv. Men det er ligesom om, vi ikke er nået til at tage lysforurening alvorligt. Det er jo ellers enormt konkret. Altså, det er noget, man faktisk kan arbejde med, tænker jeg. Ja, det er det. Og nu skænker jeg også lige en kop te. Ja, det er godt, fordi jeg har siddet og sendt en blikke. En blikke til te. Ja, og jeg tænker, det er lækkert. 

Det er sjovt, fordi jeg troede, at vi skulle snakke. Jeg tænkte måske, at du er sådan lidt astrologinørd, eller sådan et eller andet, der sad og kiggede på stjernebilleder. Men biodiversitet. Nej, jamen altså, jeg er vildt fascineret af vores natlhimler og synes, den er enormt smuk. Og jeg elsker også, når der er nogen, der kan fortælle mig, hvor alle stjernebillederne er henne. Men det er jeg altså ikke selv ret god til. Men for mig handler det jo om, at dels så synes jeg, det giver en særlig ro og en særlig fred og fornemmelse. Altså, jeg synes bare, det er smukt, at vi kan være ude i naturen på den måde. Og også det her, altså, vi har jo opfundet alle det her lys, fordi vi synes, det var utrygt. Men helt ærligt er jo intet utrygt ved, at vi to sidder her på en kajkant. Altså, en mørk aften. Der kommer ikke nogen løb om os her, kan jeg garantere. Jeg ved ikke, om jeg havde været tryg ved at sidde her selv, må jeg sige. Jeg synes, det er lidt mere trygt at sidde her sammen med en. Ja, men ja, og så er det nok, altså, det vil jeg overhovedet ikke tænke to sekunder, for vi er jo rydkøbing. Altså, vi er jo ikke i Indokøbenhavn. Nej, altså, jeg ved ikke, om det gør en forskel, at jeg er vokset op i København, så jeg har været vant til at være omgivet af mennesker og lys nok, altså, ret meget, ikke? Jo, altså, ja, det er nok også noget kulturelt og noget, hvad man er vokset op med, men der er virkelig ikke noget at være bange for at sidde her. Altså, jeg kunne lægge mig til at sove her, hvis det skulle være, og så vågne op frisk i morgen, er jeg helt sikker på. Fordi der sker ikke noget, og det havde så heller ikke gjort nogen forskel om, der var lys eller ej. Men du siger også det her med, at ja, vi er blevet bange for mørke på en eller anden måde, men det er jo en del af vores natur, altså som urmennesker har det jo været. Ja, og vores krop har jo ikke udviklet sig ret meget siden vi var stenalderfolk, hvor det her mørke var her, og så kommer vi jo så ind til, at der er nogen, der er begyndt at overveje at kigge ind i, om det, at vi faktisk ikke som mennesker længere oplever rigtig mørke, eller rigtig mange ikke gør. Om det kan have noget at gøre med det stigende antal, der får stress, angst og depression. At vores stenalderhjerne ikke får den totale ro, der skal gøre, at man kommer ned i det der mørke og vender sig til det også. 

Ja, jeg har ikke læst en rapport, der sådan indengyldigt har slået det fast, men jeg kan da sådan set godt følge tankegangen. når man har små børn, så arbejder man meget med at gibe. Der skal de jo lære en døgnrytme. Der er det meget sådan noget med, at de skal udsættes for sollys om dagen, og de skal udsættes for rigtig mørke for at forstå, at nu er det nat og dag. Det samme skal vi jo som mennesker. Ja, det skal vi også som voksne. Ja, og jeg tror faktisk, det er vigtigt, og også det her med, at vi er så vant til, så har vi skærm, om det er telefonen eller fjernsyn eller kunstig belysning, vi bliver udsat for, lige indtil det øjeblik, vi slukker og går i seng. Så det her med at kan sidde her, altså også bare uden skærme og alt muligt andet. Og du kan se, hår voldsomt det er. Nu tænder det automatisk at lys, fordi der er en, der kommer forbi. Hvor voldsomt det lige pludselig virker. Ja, øjnene vender sig til mørket ret hurtigt. Man kan se ret meget i mørket, når man lige og vendet sig til det. Ja, det kan man, der skal faktisk ikke så lang tid til, før man sagtens skal se en hel masse, uden vi behøver, uden vi behøver sådan en hel masse lys. 

Senere på aftenen, der skal vi også tale lidt om vinterbadning, fordi jeg tror vi runder aftenen af sådan med et døb. Og at både mørket og det kolde vand kræver, at man giver slip på kontrol. Er det noget, du genkender, det der med at slippe kontrollen lidt? Jamen jeg tror, det tror jeg også er kommet med noget af det, at være flyttet. Hvis jeg er jo gået fra og har haft et liv med 180 timen i overhandlingsbanen og på 365 dage om året og en telefon, der kunne ringe klokken halv 6: 00 om aftenen. Og så skulle man lige kunne svare på et eller andet, som man ikke aner, hvad var, men som der var nogen, der mente bare ens skyld. Til at komme et sted hen, hvor vi nok har travlt, men også tager os tid til at få os selv med. Altså jeg oplevede meget, da jeg begyndte at arbejde herovre, at det der med at køre over Langlandsbroen til Langland. Altså, det er om morgenen, når du så solen stå op og markerne og vindmøllerne ude i baggrunden og vandet. Det er ligesom om skuldrene faldt ned, også selvom man skulle på arbejde. Fordi der er en anden rytme, og det er ikke fordi, vi ikke er effektive og ikke når meget. Vi gør det måske bare lidt mere i harmoni med hinanden. Og det kan jo også, det vil jeg så også indrømme, det kan jo også have noget at gøre med, at jeg gik fra politik til at blive embedsmand. Men der er ligesom en 

samhørighed på en anden måde. Og et ønske fra hinanden om, at andre skal lykkes. Og man derfor også er med til at fejre hinandens succeser om, at nogle andre har gjort noget, der virkelig har flyttet noget. Den der følelse af at være på en ø, hvor der kommer altså ikke nogen at hjælpe Så vi er nødt til at få ting til at lykkes sammen. Og hvis vi får en god idé, så går vi altså i samme retning. Om det er... Ja, nu kan jeg jo bare selv se på noget af det, jeg har været med til siden jeg kommer. Vi har fået lavet Lys i Mørket, som er vores kulturevent i november. Hvor vi får stort set ingen penge. Sidste gang, jeg er næsten 100 arrangementer over to dage. Fordi folk melder ind og siger, vi vil da gerne være med, og så kan vi også bidrage med. Fordi vi gerne vil lykkes med noget sammen. Eller det er borgeren, der går sammen om at købe hippo balleriner op til toget her i Rødkøbing. Fordi alle godt ved, at kommunen har ikke pengene til det. Men det er noget, der kan styrke os alle sammen. Så bliver det samlet en blandt virksomheder og borgere, der donerer penge. Og så har man lavet en forening, der er indsamme de her penge. Og når pengene er indsamme, så går man op på kommunen og afleverer pengene til at købe statuen for. Og så opløser man foreningen igen. Altså, hvor andre steder henne vil man opleve sådan noget? Der tænker jeg, at man måske, og især tænker jeg jo større byerne bliver, at vi tænker, at det har man betalt sin skat til. Men det er som om hernede ved man godt, at vi er nødt til at gå lidt ekstra sammen. Og det giver os den her sammenhørighed. Og jeg tror faktisk, at det er noget af det, der gør, at vi også bliver så lykkelige i den undersøgelse, som vi bliver. Fordi vi gør noget sammen, og man kan mærke, at man gør en helt konkret forskel. For så er vi heller ikke flere, end man faktisk kender hinanden på kryds og tværs. 

Jeg læste en artikel om, at du var, nu var du blevet fuldstidslange lænder, hvor du sagde, eller var citeret for at sige, at det er det her med, at du kunne mærke, at skuldrene sank lidt, når man kom over broen. 

Altså, har det også noget at gøre med det her med, at der er nogen, der bakker dig op, uanset hvad? Altså, at der er det her. Altså, den her gensidige forståelse af, at vi gør det bedste, vi kan alle sammen, og vi hjælper hinanden. Og det er okay at sige, at der er noget, man ikke aner. Noget om, er der nogen, der kan hjælpe. Det bliver ikke brugt som en svaghed eller noget, man burde kunne. Nej, så er der en, der har håndet og siger, at det ved jeg noget om. Og det er ikke altid, det synes jeg også er fantastisk, det er jo ikke altid, det er en kollega inde i kommunen, der ved det. Nogle gange er der nogen, der siger, det ved de, vi samler enderne, eller det ved de og vi sammler enderne, eller eller i vandre i vand eller i syk, eller syk/cykelklub, eller ring til ham der, for det ved han noget om. eller ring op til loven, de har sv, de har svarede på det. 

og så er de vil i den and enden enden til at sige, ja, det ved jeg også, nu skal du høre, og sådan og sådan og sådan. Den der samhørighed, ja det gør noget helt særligt. Altså det gør også, at man kan slappe lidt mere af på en eller anden måde, eller sådan. Ja, vi får tingene til at lykkes. Altså fordi det gør vi sammen. Ja, du er ikke alene. Ja, og man skal ikke være bange for at række ud. Øh, og vi finder nogle pragmatiske dagligdags løsninger, øh, på ting. Altså, når jeg skal til Strygny, jamen, øh, så hopper jeg på færgen... Jeg kan lige selvfølgelig husk første gang, hvor jeg hoppede på færgen, var derovre, hvor jeg blev hentet, og så havde de samlet alle de erhvervsstrygner på Strygny, op på skolen, for så kunne vi jo lige klare det sammen på én gang. Og så blev jeg kørt tilbage, og der stod jeg så ved færgen og ventede og ventede og ventede. Fordi jeg tænkte, at hun kunne se min ballet. Sådan til at så kom medarbejderen ud, så sagde han, altså, Jane, nu er vi 10 minutter fra sengen. Vil du snart have mere om bord, eller hvad? Og så sagde han, men skal du ikke se min ballet? Så sagde han, prøv at høre, altså, jeg ved jo lige nuagtigt, hvem jeg har sat af over på Strygny, så ved jeg også, hvem jeg skal have med tilbage, sagde han så. Og så skal de nok sørge for at få jer med, fordi de ved, hvem der hører til. Så den der nærhed og tæthed og ligefremhed, ja, den holder jeg rigtig meget af. 

Tror du også, det hænger sammen med netop det valg om ikke at være i politik længere? For jeg tænker, at der kan være, når alle kan følge så meget med i, hvad man laver, og hvad man måske ikke laver så godt og sådan noget, så kan det jo også blive meget svært at være sådan et sted, ikke? Jeg var med i politik i 22 år, og jo rigtig mange af dem som fuldtidspolitiker. Og jeg holdt af det, virkelig, men det slider også. Altså, det er, man betaler med nogle år på kontoen, fordi du har alt er fri, og det er lige meget, hvor du er. Altså, du kan jo ikke handle, du kan jo ikke, altså, jeg holdt jo op med at handle ret tit nogle store steder, fordi altså, skulle jeg en tur i bilkasse, så tog det fire timer. Fordi der var 20-30 mennesker, der skulle snakke med mig, og enten skælde mig ud, eller forklare mig, eller et eller andet. Jeg åbenbart ikke havde forstået godt nok, eller på ros mig for et eller andet. Altså, det kunne også... Så det gør noget ved dig, at du er på konstant og hele tiden. Altså, det gør det. Og efter 22 år kunne jeg bare mærke, at nu var jeg der, hvor jeg skulle noget andet. Men var det så, altså... Var det fordi, du tænkte, at nu skal jeg noget andet, og så gik du i gang med at lede, eller dukkede det job op, og så tænkte du, det der lyder... Nej, altså, jeg besluttede mig for, at jeg skulle noget andet, fordi jeg kunne simpelthen mærke, at jeg kunne holde til det mere. Altså, jeg kunne ikke mere. Og derfor så meldte jeg ud, at jeg holdt op til næstvalg. Og så begyndte jeg at gå og overveje med mig selv om, hvad så? Hvad skulle jeg? Hvad skulle jeg så? Og så dukkede det her job op. Og så tænkte jeg, det var da lige... Det var da lige mig. Det var alt det sjove. Erhverv, kultur og turisme. 

Er det dine sådan kerne? Altså, du har været by- og kulturrødmand? Ældre handicaprødmand og børn- og ungerrødmand. Og jeg har holdt lige meget af det, skal jeg hilse at sige. Jeg kan så afsløre, at hver gang, jeg har... Da jeg skulle forlade børn og unge, jeg græd som... Jamen, jeg var simpelthen så ked af det, for jeg holdt så meget af det. Og tænkte, det bliver aldrig det samme igen. Og så gik der to måneder. Så elskede jeg at være alt- og handicaprødmand. Altså, alle de fantastiske mennesker, man mødte. Så da jeg skulle gå fra at være alt- og handicaprødmand til at være by- og kulturrødmand. Den jul, der græd jeg også. Fordi jeg tænkte, det bliver aldrig det samme igen. Og så kom jeg jo til at holde lige så meget af at være biokulturrådmand. Når jeg siger det er alt det sjove, så er det jo alt det, hvor der ikke er så stram lovgivende omkring, hvor der er masser af muligheder for, at vi kan være kreative sammen og tænke ud af boksen og prøve noget nyt. Det er jo sådan noget, jeg elsker. Kom op med nye skøre ideer, og vi kan realisere og få nogen med på at skabe noget, der gør folk glad i fællesskabet med mange andre. Der er måske heller ikke helt så meget på spil, som der kan være på nogle af de omsorgssociale områder. Du kan sige, at udfordringer for os, det er at mennesker, der står gerne vil i et eller andet, om vi kan finde ressourcerne til det. Der er jo ikke på den måde tale om mennesker og velbefændende til at vi skaber noget livskvalitet, men jo ikke helbredsmæssigt. Så ja, men jeg nyder det i fulde drag. Det er simpelthen, jeg tænker, at jeg har verdens bedste job, i hvert fald for mig. Og mærker du også, at det er noget andet at være embedsmænd end politikere? Ja, og det er jeg jo også en næsekrus og påundring i forhold til langlænderne og også i forhold til de politikere, som jeg har samarbejdet med. Jeg gik jo altså fra den ene dag til den næste dag, fra at være rødmand inde i Udense, til at være erhvervkultur- og turismechef, altså embedsmænd hernede på Langland. Og der er aldrig én, der har sat spørgsmålstegn ved, om jeg havde lukket døren fra, at nu var jeg ikke længere politiker, til at være embedsmænd. Og det synes jeg faktisk er utroligt flot, altså at en kommunalbestyrelse også kigger og siger, at det er det, vi gør. Og jeg er jo nødt til at sige, at det var en SF-borgmester, der fik mig ind under sig, hvor jeg da godt kan forestille mig, at nogle politikere måske ville tænke, at hvad er nu det? Og der har aldrig været skyggen af diskussioner om, hvorvidt jeg nu var embedsmænd, eller om jeg stadigvæk tænkte, at jeg rende rundt og legede politikere. Og har du også selv haft nemt ved at ændre dit syn på, hvordan du griber dit arbejde an, du har trods alt arbejdet fuldtidig i politik i 22 år? Ja, fordi det var en beslutning, jeg havde truffet. Så da jeg gik ud inden for Slotterdage for sidste gang som rådmand og lukkede døren, der havde jeg jo besluttet mig for, at når den dør lukkede, så lukkede den. Altså jeg har jo ikke blandet mig, jeg har jo ikke været retur, og jeg holdt faktisk op med at læse nyheder om udens i en periode, netop for at sige, nu lukker det der kapitel, og jeg skal ikke være hende der, der kommer tilbage og siger, ah, og det var ikke rigtigt, og det skulle I have gjort, og det er jeg ikke enig i, og jeg har gjort mit, og nu var det op til de næste. Og så åbnede jeg en ny bog, og den har jeg været enormt glad for siden. 

du startede jo med at være deltidslangelænder, så du havde et fritidshus her på Langeland. Ja. Så er det, jeg bor i nu, som fuldtidshus. Ja, vi købte det og fik sat det i stand, og så er jeg så endt med, at det er mig, der bor hernede nu. Du arbejder jo med erhverv, kultur og turisme. Hvordan hænger dit arbejdsliv sammen med det liv, du lever på øen? Jamen det hænger jo utrolig godt sammen. Altså det flyder jo også ude i et. Altså nogle dage, så går jeg jo hjem og tænker, at jeg dybest set har været på arbejde i dag. Og andre weekender, så tænker jeg, at jeg dybest set har holdt weekend. Og så er det også lige meget. Fordi det gør mig simpelthen glad. Og det gør mig glad at se, så mange mennesker lykkes med noget. 

Og så er det jo kulturoplevelser. Hvornår er man så på arbejde? Hvornår er man ikke? Vi køber billet til Pellegrinikoncerten nede i Langeland Bio her for nylig. Fantastisk koncert. Altså der sidder jeg og bliver pavestolt af, at vi også kan så noget og har så nogle mennesker på Langeland. Og så kan man sige, at måske var jeg også lidt på arbejde for lige at se kvaliteten af det, som kommunalpolitikerne havde valgt at støtte med en lille sum. Men var jeg så på arbejde? Eller havde jeg jo fri? Eller ved du hvad, det var sådan set fuldstændig lige meget. Det må gerne smelte sammen. Det må gerne smelte. For mig må det rigtig gerne smelte sammen. Søndag morgen, når jeg er nede og hente rundstykker, jamen så kan jeg jo... Det her med, at vi handler altså langsomt her i byen, jamen så skal vi lige snakke sammen. Ja, så kommer vi jo til at snakke om, hvornår dragfestivalen er, og hvornår øgefestival løber og stavlen. Hvad for nogen der kommer og spiller. 

Er jeg på arbejde, eller har jeg fri? En morgen, jeg var hernede og morgenbad, så var der nogen, der sagde, at det var simpelthen, at der var behov for, at der var en lille smule lys. Nu kan du også fornemme, hvor mørk her er, fordi det faktisk var svært, når det var glat og alt muligt. Hvem skulle de prøve at tage fat i? Ja, altså, er jeg fri, eller er jeg på arbejde? Det er jo ligegyldigt. Fordi det er jo mennesker, vi kommer hinanden ved, vi prøver at løfte tingene bedst muligt sammen. Så det nyder jeg kun. Hvad er du mest stolt af ved Langeland? 

Jeg er nok mest stolt af den måde, at rigtig mange langlænder er over for hinanden og over for andre. Altså det der, det der sammenhold, det der, den der tilgang til, at der kommer ikke nogen redder, så vi skal selv, og vi kan også godt selv, og så står vi altså sammen. 

Plejer at sige, at vi kan sagtens kende forskel på, hvem der er langlænder og hvem der ikke er, fordi hernede der hils hils på hinanden. Også når du kan også vinde, så vink. Så vinker du også til hinanden, når du kører forbi hinanden. Og dem der ikke siger hej, når du møder dem op i byen, de er ikke for langlænd, fordi selvfølgelig siger vi hej til hinanden. Og jeg kan jo mærke det nu, når jeg så tager ind til Odense og går ind i gågaden, så starter jeg jo med at sige hej til alle. Når jeg så møder nummer 10, der kigger på mig som om, er hun sådan helt ved sin fulde 5, så kommer jeg i tanke om, at jeg er jo ikke længere hjemme. 

Så den der nærhed, samhørighed, ordentlighed, kæren sig om, den er jeg faktisk ret stolt af. Jeg synes, den er ret unik. Og så synes jeg også, at vi er gode til at få ting til at ske for ikke ret mange ressourcer. Netop fordi vi gør brug af hinanden. Og det er en måde, vi får talt i helheder på. Altså for at tænke i sammenhæng, for at tænke vores natur, fantastisk natur inden det, vi laver. Jo, jeg er faktisk, altså Langeland Kommune tænker jeg faktisk, at jeg er lidt ligesom Hippo Ballerina oppe på torvet. Altså en flodhest i balletskørt, der danser ballet. Altså det kan ikke lade sig gøre. Sådan at drive Langeland Kommune med den økonomi, vi får fra staten af, det kan faktisk ikke lade sig gøre. Men ligesom Hippo Ballerina, så er vi simpelthen bare hammerne ligeglade, og så gør vi det alligevel, fordi at det sætter vi en ære i, og fordi det betyder noget for os. Eller som humlebin. Den flyver også samt, den ikke burde, den ved det ikke, så det gør den. Lidt naturstridigt. Ja, det er lidt naturstridigt. Men der er langlænderne altså bare nogle seje mennesker, der tænker, så gør vi det. Har du fundet hjem? Ja. Det synes jeg absolut, jeg har. Ja. Hvad betyder det for dig? Altså den følelse at have det sådan? Jamen det er nok den der, altså især den der ro, jeg kan mærke. Altså det der med, at man også har tid til, eller tid det har man jo også, men man giver sig tid til at have opdaget. Også at stoppe op over de små ting. nyde, at nu springer, nu er der vintergækker. Og lige bruge bare 30 sekunder på at stoppe op og smile over, hvor er det dog smukt. Eller bruge et minut på at se på den aften- eller solnedgang, vi så her nu. Og bare mærke, at det er også livet. 

Ja, det er at finde hjem, det er at finde ro, det er at finde overskud. 

På en anden måde, end jeg synes, jeg har før. Det synes jeg, at Langeland kan. Altså bare at sige, når man kommer til Langeland, så bliver man forelsket i øen, og så kommer man igen og igen som turist. Og når man så er kommet igen og igen, så tænker man sidst, man kunne også købe et sted og blive deltidslangelænder. Og så er det, man går fra ved at forelsket til, at det bliver kærlighed, der blomstrer til sidst. Så bliver man fuldtidslangelænder, for så er man bare fuldblåen i dyb kærlighed til Langeland. Det kryver sådan ind under huden. Man føler sig godt tilpas. 

Det er godt nok også en smuk. Altså det er en virkelig vidunderlig dag, vi har valgt i dag. Vi sidder her i det sådan helt vindstille aften med kæmpe stjernehimmel. Det er da ret stjerneklart, synes du ikke det? Jo, det er det. Og det er jo igen også, fordi det faktisk er forholdsvis mørkt. Så det kan jo godt blive meget mere. Jeg har set nogle billeder, sådan nogle turistbilleder fra Langeland, især for da vi havde Aurora Borealis nordlys show her for nogle måneder siden. Det var simpelthen helt fantastisk, og det var over hele langlandet. Jeg stod ude i min egen baghave, og jeg har nogle billeder, hvor man kunne se det med det blotte øje, at det både var grønt og lillet, eller grønt og rødt og lyserødt, hvor man tænker, hold da op, det var virkelig, virkelig fantastisk. Hvis det er rigtig mørkt, og det er stjerneklart, så kan du jo se mælkevejen, ikke? Så der er jo mange flere stjerner, end man kan se nu. Mange flere, og der skal vi så, for at se det, der skal vi længere ud på landet end Rodkøbing. Ja, der skal man til sydlangeland, ifølge det kort der, blandet af Nordlangeland. Ja, ja, ja, Nordlangeland kan også noget, men der har vi udpeget tre steder, vi gerne vil arbejdet ekstraordinært med, som er ekstraordinært mørkt. Ja, for jeg så, at Møen er sådan et sted, der for eksempel brander sig ret meget på dark sky steder. Er det også noget, Langeland skal? Ja, og dem samarbejder vi jo også med, og faktisk, så skal vi overholde det oplæg om dark sky til folkemødet i år, på Følgelsrådets lille scene. Og når du siger vi, hvad med det så? Ja, vi, så er det faktisk de forskellige dark sky steder i Danmark, og der er Møen en af dem, og vi er jo så aspirerende, Møen er jo kommet i mål. Men vi skal nok komme med. Vi arbejder faktisk rigtig godt sammen for gode tips og tricks af dem til, hvad vi skal. Så det er virkelig en mærkesag for dig, det her med dark sky, faktisk? Ja, dels fordi jeg er sikker på, at der også er turismeomsætning i dark sky. Jeg er sikker på, at det fremtidens turister i højere og højere grad vil, det er også at finde og mærke den her ro, kunne være sammen uden alle de her devices, og nyde en natur på en anden måde. Så det er den ene del af det, hvor jeg er sikker på, at det kan være med til at understøtte vores blomstrende turismebranche på Langeland. Men jo så også hele det her element af biodiversitet, dyreliv, vores eget helbred. 

Og det med at få begrænset lysforureningen, tror jeg virkelig også bliver noget, der i det kommende årtid kommer til politisk bevågenhed på en anden måde, end det nogensinde har været. Det er virkelig spændende, og en virkelig god idé, synes jeg. Der er så mange aspekter i det, som man kan bruge, altså at komme væk fra skærmene og komme ud i naturen og biodiversitet. Prøv at tænke dig i et glambingselt på Langeland, med dit eget bålsted, og væk fra alle andre, isoleret et sted, og så sådan nattehemmeligere. Og ingen wifi. Og ingen wifi. Altså kan det blive ret meget mere romantisk, tænker jeg. 

For det der uremenneske. Men apropos mørke og sådan noget, er du ved at være der, hvor du skulle være klar på den dukker? Det er jo vigtigt. Ja. Altså nu kan man jo ikke sige, at det er rigtig vinterbadning mere. Er det forårsbadning? Ja. Men det er ikke mange uger siden, at det her var fuldstændig dækket af is. Nej, det er rigtigt. Og det var koldt. Ja. Der var du også Ja, ja. Det var jeg. Og det er jo også stadigvæk koldt. Og det er jo ikke noget, der tager lang tid. Er du ude i en dypper? Ja. Eller er du ikke ude og tage svømmetag? Nej, det er jeg ikke. Men det får lige pulsen op, så jeg går ned og dypper mig ind, til jeg kan styre min vejrtrækning, og så er det op igen. Okay. Det tager lidt tid, som lige at kunne få styr på vejrtrækning. Det er ikke flere minutter, kan jeg afsløre over for dig. 

Klar i badetøjet? Jeg har simpelthen fået tøjet af hernede til badetøjet. Ja, nu tænder lyset. Det er også nødvendigt, når der er trapper hernede til. Men det er ikke mange sekunder. Vi var jo til Vinterbadefestival. Ja. Nu her for ikke så længe siden. Nede i bænekop. Det gør de helt fantastisk. Det er altså lækkert. Så er du nede og dybter i det kolde vand, og så er du oppe i varmevandsbad og i sauneguds og... Det er den der kombination af kulde og varme, kan også noget. Ja, der skal du bare strøjt og gå for langt med. Det er meget lavvandigt. 

Jeg vil bare stå ned på knæet for at komme ned. 

Og du er nede med hele kroppen, alt udtager ind hovedet. Jeg er ikke hoved. Ja, er det ikke lidt værre, når man ikke bare kan komme ned i et huk? Jo, det er verden, det er lavvandt. Øh, end at når man lige kan komme ind. Nu tænker jeg at styre på min vejrtrækning igen. Der er nogen, der har sagt til mig, at sådan engang vinterbadning her, det svarer til dit hjerte. Jeg får et kig af, at du er ude at løbe fem kilometer, og så tænker jeg, at så er det noget lettere at hoppe ned. Ja, det tror jeg, nu er jeg relativt alligevel. Det er ikke for alle. Altså, i dag er det faktisk ikke koldt. Okay, jeg tror stadig, det er afhængig af den, du spørger. Det er jo ikke varmt, men er det er 

ikke det samme, som det var for en måned siden. Det er som det er en måned siden, hvor vi jo havde sne i alle vejen hernede. 

ja, ja, ja, du var jo ude der i sneen. Ja ja, men jeg vil også godt sige, der var det koldt at gå hjem, selvom jeg kun har et par hundrede meter. Og selvom du tørrer dig, så 

er det ikke en smuk afsnit. Ja, og der er så mange smukke steder på lange endelse. Jo, altså efter du skrev det der med dark sky, så var jeg jo inde og kiggede alle mulige steder, og jeg fik så meget lyst til at booke sådan et dark sky ophold. Ja da vi troede jo flere veninder, hvor man har den der væk fra børn, lige havde en aften, hvor vi bare skal være sammen. Det ville da være genialt at kunne tage sådan en en tur. Ja, og bare kigge på nattehimmel og lave bål. Ja, hvis man, må man lave bål? Eller bliver det for lys forurenende, tror du? Øh, altså hvis man virkelig skal se, skal man jo være i mørke, for virkelig at kunne se himlen. Øh, så går der alligevel, da øh, jeg tænker en halv times tid faktisk, før man sådan rigtig kan se. Ja. Før øjnene har vendet sig til totale mørke. Ja. Men altså vi kan jo også godt, selvom vi ikke er i totale mørke her i Mue, se rigtig mange stjerne. Og jeg læste, apropos også inde på den ene siden, dark sky er siddet, der havde de sådan en oplysning om, hvornår der kom mange stjerneskud. Ja. Så er det jo sådan en aften, man virkelig har lyst til at være ude? Ja, og det var der faktisk op før jul, var der en aften, hvor der virkelig var mange stjerneskud. Og der gjorde vi det, vi simpelthen satte os udenfor i en havestol med et foret tæppe og vinterjakke på og et glas champagne. Og så sad vi og sov på stjerneskud. Det var da simpelthen helt fantastisk. Var det bedre end X-faktor? Ja, væsentligt bedre end X-faktor. Ja. Ej, det var virkelig fantastisk. Men det er jo også sådan noget, man igen skal give sig tid til. Og sige, nu prioriterer man faktisk at prøve noget på en anden måde. Det kan jeg godt lide det der med, så stepper vi lige ud i naturen og nyder natthjem. Ja, men det er også en rigtig skøn aften, vi har fundet på at tage afsted, Ivar. Men jeg tror også, man tænker, man sover bedre, også når man har mere mørke. Altså netop, vi ved godt, vi ikke skal bruge vores skærm lige inden vi skal sove, ikke? Eller sådan. Ja. Hvis man gik ud, ligesom de siger, at det første, man skal gøre om morgenen, det er at gå ud i dagslyset. Ja. Altså faktisk før du får din morgenkaffe. Ja. Man skal også få lagt sin skærm væk og slukket for fjernsyn længe inden man går i seng, hvis man skal sove godt. Altså jeg synes godt, jeg kan mærke det de der dage der, hvor jeg ikke får det gjort. Man går direkte fra at sidde og se en film, eller at sidde og arbejde, eller noget, så går i seng. Så går der alligevel noget tid inden, man sådan falder helt til ro. Men der må da også være, jeg tænker, at naturen har kodet os til at kunne fungere i sådan en eller anden rytme, ikke? Vi skal bare lære at komme ud i den og bruge den noget bedre. Ja, og det skal vi hjælpe hinanden med at huske hinanden på. At vi skal finde tilbage til naturen. Nu er det jo lidt i rydkøbing, fordi du er jo lige ved siden af naturen hele tiden. Nå jo, men... Men også selvom man bor i byen, så skal man jo, tænker jeg faktisk huske at prioritere og forsøge at få lidt. Nå jo, men det hele er jo blevet så nemt og bekvemt for os. For eksempel at have en masse lys, og det er blevet så billigt, at det tænker vi ikke over. Men måske skal vi også være lidt ubekvemme nogle gange, kan jeg ikke lade være med at tænke, du ved. Ja, men måske er noget af det, vi synes er bekvemt, bare fordi vi ikke har fået tænkt os om. Altså det her med faktisk, at du lige kigger rundt omkring på din matrikkel og tænker, det der lys, er det nu nødvendigt? Det kunne jeg ikke godt investere i en føler, så det bare tænder, når jeg skal bruge det, og ikke står og banker hele natten, fordi det faktisk betyder noget. Og så ved jeg godt, og jeg er jo enig i julebelysen, det er jo hyggeligt. Men kunne man måske sådan, grænse det lidt, eller også få slukket for det, så det ikke står hele natten. Man skal i hvert fald virkelig tænke sig om som menneske og forbruger, og for sin egen skyld, men også for os alle andre, ikke? Og for naturen, ja. Og den skal vi huske at passe på, for vi har kun en af dem, og den giver altså noget, ikke bare til hele vores biodiversitet, men den giver også noget sjælefred. 

Jane, jeg tror, jeg vil sige tusind tak, fordi du tog mig med herud. Det har virkelig været en smuk aften. Selv tak, og så tænker jeg måske, at vi kan slå dage med 10 sekunder stillhed, og nyde, hvor roligt her også er. 

Fantastisk, det har bare ikke en lyd. Det kunne lige passe, der er der er, der er et, der erh, eller den er en del. få 100 meter fra Rødkøbing. Tusind tak skal du have. Til tak.