Katja Skovgaard Marcussen om bæredygtighed og kreativitet ved Tingcentralen i Årslev

I dette afsnit er jeg taget til Tingcentralen i Årslev, hvor bæredygtighed og kreativitet går hånd i hånd. Det er et sted, som både er værksted, skatkammer, genbrugsstation, laboratorium og kreativ legeplads. Her kommer lærere, pædagoger, skoleklasser og frivillige for at hente materialer, men måske også noget andet: Inspiration. Nysgerrighed. En ny måde at tænke ressourcer på.

For hvad sker der egentlig, når vi stopper med kun at se ting for det, de var, og i stedet begynder at se dem for det, de kan blive? 

Tingcentralen handler ikke bare om genbrug. Den handler om fantasi. Om at lære børn og voksne at værdi ikke nødvendigvis ligger i det nye, men i det, vi allerede har omkring os. 

Jeg mødes med leder og stifter Katja Skovgaard Marcussen, som har skabt Tingcentralen ud fra en idé, der både er enkel og ret radikal: At de materialer, vi smider væk, måske stadig rummer værdi, hvis vi lærer at se ordentligt efter.

Sammen går vi på opdagelse mellem høje reoler fyldt med dimser, designrester, gamle bøger, plast i alle farver og tidligere teaterrekvisitter. Vi taler om bæredygtighed, kreativitet og undervisning. Om børn, der lærer plasttyper at kende ved selv at smelte dem om. Om fællesskaber, der vokser frem omkring praktisk arbejde. 

Og om hvorfor det nogle gange kræver både systematik, skabertrang og en kæmpe portion nysgerrighed at få mennesker til at se muligheder dér, hvor de fleste bare ser skrald.

Transcript

SPEAKER_02 0:05

Du lycter til mit særlige sted på sporet af det Sydfyske A. I det her afsnit er jeg taget til tænkcentralen i Aarsliv, hvor bæredygtighed og kreativitet går højt i høj. Det er et sted, som både er værksted, skatkammer, genbrugstation, laboratorium og kreativ lejeplads? Her kommer lærere, pædagoger, skoleklasser og frivillige for at hente materialer, men måske også noget andet. Inspiration, nysgerrighed, en ny måde at tænke resurser på. Får sker der egentlig, når vi stopper med kun at se ting for det, de var, og i stedet begynder at se dem for det, de kan blive. Tænkcentralen handler nemlig ikke bare om genbrug, det handler om fantasi. Om at lære børn og voksne, at værdi ikke nødvendigvis ligger i det nye, men i det vi allerede har omkring os. Jeg mødes med leder og stifter Katja Skoor Markusen, som har skabt Tængcentralen ud fra en idé, der både er enkelt og ret radikal. A de materialer vi smider væk, måske stadig rummer værdi, hvis vi lærer at se ordentligt efter. Sammen går vi på opdagelser mellem høje reoler fyldt med dimser, designrester, gamle bøger. Plad i alle farver og tidligere teaterrekvisitter. Vi taler om bæredygtighed, kreativitet og undervisning. Om børn, der lærer pladstyper at kende, ved selv at smætte dem om. Om fællesskaber, der vokser frem omkring praktisk arbejde. Og om hvorfor det nogle gange kræver både systematik, skærer træk og en kæmpe på niskerrighed at for mennesker til at se mulighed der, hvor de fleste park. Nu sidder jeg her med en dejlig varm kop ka sammen med dig, Katja her på ten. Og så lige sådan så lytter jeg med. Det var jo normalt så er det sådan, at når jeg inviterer folk med i mit program, så er det 100% dem, der bestemmer, hvor vi skal mødes det, så skal være deres særlige sted. Og dit oplæg til mig var et andet sted. Men så spørgte jeg dig, om du ikke kunne have lyst i stedet til at mødes her ved Tænkscentralen, fordi jeg har klart et indtryk af, at det et meget særligt sted, som jeg også gerne vil ud og fortælle om. Så tak fordi du gik med til det, Katya.

SPEAKER_01 3:14

Men selvfølgelig selvfølgelig gør jeg det.

SPEAKER_02 3:17

Og skal vi så ikke lige starte med det. For dem, der ikke kender tænkecentralen, hvad er det her fordan?

SPEAKER_01 3:24

Tænkscentralen er jo en central, der fysisk er placeret i årslev i formit kommune. Og er et materialær for genbrugsmaterialer. Og det er genbrugsmaterialer, som vi sender videre til skoler, institutioner og foreninger. Altså alt, hvad der har med formidling og undervisning at gøre, har adgang til at hente materialer her.

SPEAKER_02 3:49

Og hvorfor har man brugt for sådan et sted her.

SPEAKER_01 3:53

Det har man af mange års her. Og den ene synes jeg er meget nærliggende. Det handler om ressourcer. Det handler om, at vi producerer alt for meget, vi smider alt for meget ud. Så vi kan lige så godt bruge det, vi allerede har. Og det skal vi jo lære et sted fra. Derfor synes jeg, det er enormt vigtigt, at det er skoler og institutioner, der som primær brugere har adgang til det her sted, fordi det skal ligesom med ind i deres undervisning allerede derfra. Og den anden handler også om kreativitet, fordi jeg jo kan se, at man får en helt anden mulig for at arbejde kreativt. Når man har med materialer at gøre, så man måske ikke nødvendigvis kender. Eller man ikke nødvendigvis har adgang til de samme materialer fra gang til gang. Det sker en helt anden dynamik i at arbejde med de kreative processer.

SPEAKER_02 5:04

Det er jo dig, der har fundet på det her sted. Hvor kom det hele egentlig fra?

SPEAKER_01 5:10

Det er virkelig et godt spørgsmål. Jeg tror, at jeg er oprindeligt uddannet gæst designer. Så på den måde har jeg jo altid haft det her kreative udgangspunkt. Og så fik jeg børn, og vi flyttede til Svendborg. Og så havde jeg brug for, at der skulle skenet end det, jeg lige arbejdede med på det andet tidspunkt. Og kunne se i forlængen af min børns skolegang, at der var noget med materialer. Der var enten mangel på materialer, eller det var i mine øjne kedlige materialer. Og der var noget med økonomi på folkeskolen, som jeg synes var et problem i forhold til de kreative fag. Og i et andet projekt fandt jeg så ud af, at der virkelig var meget, der blev smidt ud, og det synes jeg også var et problem. Og så koblede jeg de to ting, og fandt så på det her. Og det var også meget kræft inspireret af, at jeg fandt ud af, der var noget, der Skatkameret i Kolding. Som var i kolding kommunen, der havde startet noget af det samme nogle år før. Og det synes jeg var enormt interessant. Hvad var det, der tiltræk dig til det? Jamen, jeg tror, det var det her med at arbejde med skøre materialer. Der er noget i det her med. Og nu siger jeg arbejder med skyre materialer, fordi det var også helt regulære materialer. Vi har jo helt regulært stof og træ. Så det er på den måde er det jo meget regulært, og jeg tror, at det var også det, jeg ligesom havde behov for at få folk øjne op for, at selvom vi taler om noget, som virksomheder smider ud, er det jo simpelthen for godt til bare at blive smidt ud. Så der var noget i det der med sådan at lærer både børn, men også undervisere, at sådan nogle brugte materialer, genbrugsmaterialer ikke bare er noget, vi smider ud, at det faktisk har en stor værdi. Når man kigger nærmere på det.

SPEAKER_02 7:12

Jeg tænker, mange af de her ting er nok noget, som mange vil kategorisere som affald.

SPEAKER_01 7:16

Ja, helt klart.

SPEAKER_02 7:18

Så det skal man lære at se anderledes på.

SPEAKER_01 7:22

Ja, det synes jeg, at man skal. Jeg tror, at der er mange af os, der er nok er vokset op med sjælen, som jo virkelig har slået et stort slag for det her med at arbejde med det for håndværnet princip altså, at du har en skutersisker, og det er sådan, du laver en julgave ud af. Men der er noget med det her. Den måde, vi jeg har bygget ting op på, det er et forsøg på at lave det lidt som når du går i Panduros Hobby. Der er regioner, og vi ryder op, og der nogen steder i hvert fald mere sig i ord end andre. Og det er inddelt kategorier, og det er jo netop for, at man kan se, at jeg går ned i stofafdelingen, og der er faktisk helt regulære stofruller, som jeg kan tager af. Jeg går ned i vores tværsnit, så der er helt regulære lægger og plader, jeg kan tage af, og så er alt det midt i mellem.

SPEAKER_02 8:15

Jeg tænker, jeg kunne rigtig godt tænke mig at vende tilbage til alt det her med at skøre materialer. Fordi lige om lidt så tænker jeg, vi skal gå en tur og kigge lidt på, hvad det er reelt. Men kan du fortælle lidt mere om rammerne for det her sted. Altså hvem er det, der kan bruge ting centralen.

SPEAKER_01 8:35

Ja, men som jeg også startet med at sige, så er det jo melt til at være inden for undervisning og formidling. Og i starten var det kun skoler og institutioner, der havde adgang her til, så udvider vi med, at foreninger også havde mulighed for det. Og nu også kulturinstitutioner og festivaler. Og det er jo meget sådan de primær bruger af helt sikkert skoler og institutioner. Så det er rigtig meget undervisere og pædagoger, der kommer og henter materialer til deres undervisning. Og det gør de. Vi har primært åben om tirsdagen, hvor de kan komme og hente enten alene eller med deres elever. Ellers så åbner vi efter behov.

SPEAKER_02 9:22

Er det så alle skoler og institutioner i områder, der kan det, eller hvordan være med?

SPEAKER_01 9:28

Egentlig så er det jo alle skoler og institutioner, om de havde lyst, så var det hele Danmark. Men primært så er det jo for midd kommune. Og det er sådan, at I for Mid Føn Kommune. Så er det blevet nu sådan, at alle skoler og institutioner skal være medlem af tingcentralen, så det er ligesom indlagt i deres budget, at det er ligesom en del af deres materialbrug, det er via tingcentrale. Og det er jo også netop det her med, at det skal være det primært sted, man går hen og hænder materialer. Det er i hvert fald forsøg på at være det primært sted, for det kan det ikke være for alle materialer, men i hvert fald sådan et nudging i forhold til at få dem til at bruge det, vi har.

SPEAKER_02 10:17

Men skal vi ikke gå en lille tur. Det er meget svært at støtte stiller, fordi værre er så meget og kigg på.

SPEAKER_01 10:55

Det her sted, vi sidder nu, hvad det her. Det er vores værkstig. Det er ene af vores treværde. Nog af det, jeg synes, der var vigtigt, da vi startede til, at udover at vi var i material. Så var det også vigtigt for mig, at der var et værkster, hvor man kunne arbejde. Og det er egentlig uandviket, om det er skoler, der booker sig ind, eller det er til åbne værksteder, hvor alle kan komme. Eller det var workshops, eller det var foredrag. Men det her med, at vi ligesom havde et sted, hvor man kunne få lov til at være aktiv med de materialer. Så vi har tre værksteder. Og det vi sidder i nu, det er primært det, vi bruger til åbne værksteder. Det vil sige, at det er meget sådan noget limpestolet smaleværksted. Så har vi værksætter ind i siden af, som er lidt mindre, som vi primært bruger til at sy og opstykke. Og så har vi det bærste værksted, som er vores nyeste værksted som et plastværksted. Og egentlig også der, hvor man kan få lov til at stå med lidt større ting med trarbejde. Men primært plastværksted, som er relativt nyt for os. Og det var egentlig, fordi vi fandt ud af, at vi fik så meget plast ind. Og plads er en utrolig svær størrelse. Både sådan for os hjemme og håndtere plastik generelt i samfundet og håndtere plastik, men også her i forhold til, at skal arbejde videre med plastik, kan være enormt svært. Så jeg havde en stor lyst til, at vi skulle prøve at gøre noget med det plads, som vi ikke kommer af med. Og der igennem, der fik jeg så nogle projektmler til at lave det her pladsværkset med nogle, hvor vi genvinder plads, så vi granuler og smelter om og laver om. Og det er nu også en del af kommunens den kulturelle rygsig, hvor vi har sådan et pladforløb, der kører over tre år. Og hver år har vi ca. 600 elever igen.

SPEAKER_02 12:50

Jeg arbejder med. Det er det spændende. Jeg har gået og tænkt meget over plastik også, fordi nu er vi jo blevet så gode alt sammen, at vi så terer plast. Men jeg ved, at der har været nogle udfordringer, hvor det plastik så ander hin. Så det lyder vildt spændende, at man faktisk ser noget i gang for at prøve at finde ud af, hvordan vi kan bruge det.

SPEAKER_01 13:14

På den kort bane så kan vi jo ikke gøre så meget her. Men jeg tror, det, som vi fandt ud af, det var ret interessant ved det her projekt, det var, at det åbner øjnene, hvorfor, at plastik både er et kæmpestort problem, og hvorfor det nogle gange faktisk også er det rigtige valg. Det her med, at vi har alt for meget plads, og vi har alt for mange plads typer. Og rigtig meget af det kan vi ikke genanvende, fordi det simpelthen vi kender ikke oprindelsen. Og det er typisk rigtig meget det, man køber alt for billigt i østen. Så det her med at introducere børn for pladsens verden er ret interessant i forhold til det, at de tager med hjem. Og bare sådan vores viden omkring plads er faktisk forbløfende begrænset. Selvom det er over det hele. Selvom det er over det hele. Og vi alle sammen kan have en holdning til plads. Og som du også siger, at vi alle sammen sorterer plads og er tvivl om, hvad der så sker med det plad. Og det er jo også derfor, at plad ikke bare plads, og det er derfor, det er så svært at arbejde med, fordi det er noget med de fraktioner, der er svær.

SPEAKER_02 14:21

Men det skal vi helt klart snakke med omden på plastværkset, hvor du måske kan vise mig lidt mere i det her. Men så det her var at Male Slash Limpistol. Det er rigtig meget lige, der er maling på borne. Det er et sted, man godt måise det må. Og jeg fandg har også. Det har nogle græser. Det har virkelig. Og så går viere.

SPEAKER_01 14:58

Hvad er det her en rum? Jamen nu og nu er geket også helt andet. Nu er vi på selve laget, som jo er grundlæggende bare et stort rum. Jeg tror, at 300 km. Fyldt med alt muligt. Jeg håber, du kan se, at der er sådan nogle kategorier. Der er noget med plad, der er noget med stof, der er noget med paper papir og metal og små dems og noget metal bogstaver og kuler og alt muligt andet, som vi ligesom forsøger at inddele tingene i, fordi det er jo. Det er at sortere og rydde op og går rent. Sorteret rydde op og går rent.

SPEAKER_02 15:51

Jeg giver jo bare god mening, man gør rent. Men hvorfor er det der med sortering så vigtigt?

SPEAKER_01 15:56

Det er vigtigt for os, at man har lyst til at komme her ind. Altså fordi noget af det, som der blev, som jeg havde mange lange snakke med folk om i starten inde som startede ting centralt, det var det her med, at det er jo bare små brandbart. Og det er også det, du også selv refereret til der med, at det er jo grundlæggende, at det jo bare affald, og det er det også. Men når det står, når der er rigtig mange pladsflasker fra Ørskov fx, og de står snorligt, så ligner det jo faktisk materialer. Eller så er det lige pludselig materialer, hvor imod hvis det bare var huldt og tilbulter. Så havde folk også vært ved at genken det. Så det her med, at for os er det virkelig vigtigt, at tingene står ordentligt, og det ser imødkommende ud i forhold til den undervisere, der skal bruge det. Så derfor er det virkelig vigtigt det her med, at vi hele tiden bryder op og sorterer, og sørge for, at der ser pæn ordentligt ud. Det synes jeg, I har opnet.

SPEAKER_02 16:50

Det jeg kunne godt drømme om at have sådan killer, altså bare. Lille nogle store det Kæft. Ja det er meget organiseret. Man skal ikke lige tage en lille sådan gennemgang. Nu ser du også, mærkelige materialer. Jo, altså hvad kunne være det eksempel på det.

SPEAKER_01 17:07

Og mærkelige materialer? Ja. I grundlæg, der er jo ikke nogen de her materialer, der er jo egentlig er mærkelige, men det er lige sådan, når de kommer ud af deres kontekst, så kan det lige pludselig være mærkeligt. Noget af det, vi har rigtig meget af, for eksempel er tilonstænger fx. Og det kan jo bruges til alt muligt, og det kan både bruges til dukker teater, og du kan bruge det til at bygge med. Og det er noget af det, vi får virkelig meget af frablet, hvor vi igennem sidste mange år har hentet meget regler efter end festival. Og der hender vi jo alt muligt. Helt regulære byggematerialer, tilstinger, tildug, som bliver sygt om til alt muligt. Og alt muligt skørt det indem også.

SPEAKER_02 17:55

Og det er ikke sådan, at materialerne bliver genvendt til, altså til deres oprindelige formål.

SPEAKER_01 18:01

Nogle ting gør, men de fleste ting gør ikke. Så finder man et nyt formål til det og bruger det til noget andet, og det er jo også det, jeg synes, der er så pigerne for ens fantasi. Det er her med, vi har mange gange, hvis folk kommer her første gang. Selom vi har været her i mange år og har haft de samme skoler igennem, så kommer der også nye kolleger, som skal læste af sted at kende, og de kommer med en lang liste over ting, som de skal bruge til deres håndværk af designhold, fordi de har en helt klar idé om, hvad det er der skal lave. Hvad kunne det være for eksempel? Så den helt nærliggende, så skal de fx lave robotter. Og så vil de gerne have 400 fjerder eller 400 surre, fordi det er lige præcis det, de synes, der skal bruges til de her robotter, og det har vi ikke. Ikke lige nu i hvert fald. Det havde vi måske i sidste måned. Og så skal de liges til at overveje, hvad skal vi så bruge i stedet for? For noget skal de jo bruge, og de kan sagtens bruge noget andet. Men det der med sådan at komme herhen, og så pludselig set helt relt med alle mulige demser, som man faktisk kan bruge til ben og arme, i stedet for de der feder, man havde tænkt. Så vejleder i dem i? Hvad kunne nogle mere nogle gange gode måder at komme her ind på? Jamen, jeg tror. Når man kommer om tirssten, så er der, så er jeg her selvfølgelig. Men det er også så privilegeret, at vi har omkring 40 frivillige, der hjælper. Med alt lige fra hente materialer til, som jeg sagde tidligere, rydde op og sorterer. Og nogle af de frivillige er her også om tirssten og har været her så længe, så de også er vildt gode til at finde alternativer. Så hvis der fx kommer en lærer, der er gået helt stå over den der ikke kan finde et godt alternativ. Så de rigtig gode til at gå på opdagelse sammen med dem. Og det er også det, nogle af dem synes jeg eng.

SPEAKER_02 20:16

Jeg er det stort hæld. Den her. Det er jo fuld af metal. Sådan grundlegne.

SPEAKER_01 20:27

Og så har vi glas og på. Og vi har plast. Og så må det. Så her. Det er faktisk et stort hint. Og det er sjovt nok noget, at vi relativt tit får hjem, hvilket er lidt skørt.

SPEAKER_02 20:44

Der er en fra Ingers Danseinstitut. Og sydskovsker kandelklub. Og en masse dans er sådan lige umiddelbart det.

SPEAKER_01 20:56

Ja, det er det faktisk det, så skal det væst du ud af her. Når reset bedst af, det ved jeg faktisk ikke. Men det er noget af det, der faktisk bliver taget rigtig meget. Og det er også noget af det, vi får relativt meget ind af. Vi har et rigtig fint samarbejde med FFV, der er for midt fyn kommunens genbrestationer. Og blandt andet i ringe og i årsliv. Sorterer de til også. Så der kan vi faktisk også se, det er ikke fordi, vi kan lave sådan en bestilling hos, men vi kan godt sige. Der er kommet en bestilling på, hvis vi kan samle nogle barnvårdsklivl, fordi de skal lave et andet mobil, så kan vi så kan vi spørge dem. Så der får vi også det. Men noget af det, vi her altså altid mangler. Og lige nu har vi fyldt op af det skudræsser af en eller anden år sagt. Skudræssækker og ikke bakker, det bliver altid tag.

SPEAKER_02 21:51

Hvorfor.

SPEAKER_01 21:52

Jeg tror, det er fordi, det er nemt, og det er noget, man kan se. Så kan du tage en skudrarsækker til alle elever. De kan lave fantasiværelser, de kan lave kværer, de kan. Det er nemt i jeg så får med at gøre. De kan også bare bruge det til at have opbevaring grundlæggende. Men jeg tror, det er også, fordi det er et materiale og også ikke bare. Det er et materiale, som alle kender. Og det er jo noget, du kan relater til for din egen barndoms fantasiling. Og så, og det er også det, der ting centralt er jo sådan, at vi ved jo aldrig rigtigt, hvad der er og hvad der kommer ind. Altså vi har, vi har lært omkring 40 virksomheder, der laver her til, og det er jo, vi henter, men som giver materialer. Så det meste, så ved vi jo, hvor vi skal have flere skudersækker. Vi ved, hvor vi skal have flere ikke. Vi ved, hvor vi skal have en flere plastik rører eller hvad nu må. Og så har vi lige fået et nyt samarbejde med Montana. Som det er altså de mest vidunderlige bagplader.

SPEAKER_02 23:04

Altså Montana det er jo noget af det dyreste designet.

SPEAKER_01 23:07

Ja det er det. Og det er simpelthen bagplader fra enten fra fejlproduktioner eller noget. Det er blevet lokeret i de mest vidunderlige farver, som man jo kender Montana. Og det er jo sådan, der er fantastisk, fordi vi har jo, som vi også har snakket om alt muligt skørt, små og stort. Og når der så kommer sådan noget her ind, det er jo enormt værdifuldt. Eller når vi får vi har ruller af stoff fra Frederik. Det er også den dyrektis. Og det er jo også det, der gør det så fantastisk. Det er, at selvom vi har de to, som jo sådan rent materialemæssigt ligger højt, så underviserne kommer ikke kun for det, men det kan være med til at tage nogen her hen, som måske har svært ved ellers at se, hvor de skal bruge ting, og så pludselig får det øjnene for alt det, der også er.

SPEAKER_02 24:06

Det kan jeg forestille mig, at man ser det på en lidt anden måde. Når man møder op Montana Lakeret. Hvad kunne du forestille, der man kunne bruge sådan et stykke til?

SPEAKER_01 24:21

Vi har mange i der. Altså lige nu, da vi er ved at lave vores egne skilde. Vi skal have sådan nyt skilsystem ud fordan. Og det er også det, der er. Vi egentlig kører det sådan nogle af skæld, så hver gang, der har været en eller anden aktivitet, så står der åben værkster eller ulbær, eller hvad der nu må. Så vi har lidt af skillt skov efterhånden. Og nu prøver vi ligesom at gøre det lidt mere clin. Så nu arbejder vi med de der Montanaplader til skilde. Og jeg ved også, at der er nogle børnhær, som har taget nogle af dem, der ikke er lakeret, så må til på væggen, og så er der sådan en fri tegn eller fri maling til de der børn, hvilket og synes er helt fantastisk. Så man laver nærende grafit i Børnhæ. Det er nogle fede plæder. Nej nogle fede plæder.

SPEAKER_02 25:33

Og foregår der noget rigtig mærket og.

SPEAKER_01 25:37

Og det her faktisk nu går vi ligesom ind i at sådan en blå pavillon. Der følger relativt meget på ting. Men det er sådan en gammel rekstet fra det kongelige terde. Det har været en vase. Som man simpelthen, der har været et meget stor. Det var en meget stor forskning. Der var mange flere af dem her, men man har ligesom kun stå oppe på et rapor herop og stå og snakke synge ud herfra. Og den har været forbi og Harjland med Jertland, og så hentede vi den der, samlede den her, malede den sjnet op, og det er så her, vi har alt muligt soms. Og det er både dyr og figurer, og det er ligegokløser, det er leget, og det er bolde, og det er bogstaver, og det er terninger, og det alt muligt sådan noget småterig, men som er enormt ligger for enten eleverne at bruge. For eksempel hvis man nu skulle lave sit fantasiværelse, er det jo helt genikelt, at man kan gå her ind og bygget ud af det, vi har herinde.

SPEAKER_02 26:40

Ja, det er nogle børn, der kunne går fuldt af i de her ting. Og baby dukker og dukketøj og er fuld af figurer, små bamser og. Det gør noget at få det samlet på den her måde. Det gør det. Altså, det er ens kreativitet eller tanker om. Hvad kunne jeg lave ud af det? Kører. Kan jeg mærke. Jeg får lyst til at lave noget.

SPEAKER_01 27:11

Og jeg tror også, det vi. Det er jo også, at vi flytter jo også hele tiden rundt og rykker rundt og sådan noget. Fordi det er så vigtigt for os, at man både får øjne op for de materialer, der er her, men at man også føler sig inspireret til at prøve materialerne af. Så der er altså noget af det, der allervigtigt, det er faktisk det der med mængder. Det er noget det, vi virkelig har fundet ud af, at jo større mængder, jo flere ting, der er taget. Fordi det er ligesom om, at det indbyder til, at man tager. Hvor hvis der står en lille skål med et eller andet, så er det meget lidt, der bliver taget. Så der ikke andet det der med mængder, som er meget lækker for øje, tror jeg. Og derfor også meget appellerende. Det er jo det samme, der gør så gælder i supermarkedet. Ja det kan man så sige. Det er jo så. Det er det sværer sådan det.

SPEAKER_02 28:02

Jeg tror, det er sådan, vi indrettet ikke eller et eller andet. Måske er der også noget med, at man tænker, det der masser af, så det kan jeg godt til meget. Altså, man bliver jo meget bevidst om det der med at ting er en ressource på en anden måde, ikke når det kommer ind her.

SPEAKER_01 28:20

Jo, altså, og det er jo heldigvis også sådan, de fleste undervisere har det. Det er, at de vil bare gerne tage det, de skal bruge. Og så ved de også, at hvis de har taget for meget, så kan de komme tilbage med det, de har taget for meget af. Og det er faktisk også det, jeg synes det er, at det mest. Og det var jo ikke noget, vi på den måde sådan havde talt om, da tingcentralen startet, men noget af det, der virkelig har vist sig at være helt fantastisk sidevindstvide. Det er, at når elever og voksne kommer ind på tingcentralen, så er det ligesom om, så taler vi allerede om bæredygtighed og ressourcer, uden at jeg skal stå og sige, at nu er det, vi taler om. Og det er FNS Værensmålsparag, vi taler om, men det kommer bare selv.

SPEAKER_02 29:03

Altså i johnskens verdan ser vi show it'n't. Og det er det. Det er præcis det her. Og nu kommer vi jo lige fra sådan genkender. Der er nogle flere her, som vi alle sammen har.

SPEAKER_01 29:27

Mækler. Jeg her. Og ikke børker. Og ikke bækker i så del.

SPEAKER_02 29:36

Og det er også populært. Så man skulle jo tro, at det kunne jo, det kunne jo fylde et helt lager med, hvis det var. Det ryder faktisk så hurtigt.

SPEAKER_01 29:47

Ja, altså. Det her ryger rigtig hurtigt. Jeg tror, vi taler altid om mere plads, fordi vi jo særligt stær mere ind, end det vi egentlig har her. Vi har sådan begyndt at bygge lidt op i højden. Vi har lavet nogle repor for ligesom at have plads til noget mere. Fordi mange af de virksomheder, vi får fra. Typisk når de har noget, de gerade med, så det er jo mange palder. Hvor vi så kun kan måske ikke tage en eller to paller, og ikke de der træden, der ellers er. Så altså stået til mig, så havde vi jo meget mere plads. Fori det kunne vi sagtens.

SPEAKER_02 30:25

Og vi kunne sagte noget.

SPEAKER_01 30:27

Ja, og vi kunne sagtens komme af med det. Altså vi kunne sagtens komme af med det. Bart lige nysgør et spørgsmål. Er I egent en socialøkonomisk virksomhed?

SPEAKER_02 30:35

Nej.

SPEAKER_01 30:35

Det er vi ikke, fordi vi er kommunale, og under Formid Fyn Kommune og under Kultur og Fritid, der hører vi hjemme. Så vi er sådan en kommunal institution. Jeg er ansat i itingcentralen, og jeg har en underviser ansat, og jeg har en i Flex. Og så har vi typisk en to i sådan nogle længere varne praktikker, job afklaringspraktikker. Og så har jeg, som jeg også nævnt tidligere, omkring 40 frivillige, som hjælper med alt muligt. Og hvem er de typisk? Der er ikke noget typisk. Det er jo både folk, der er sådan af aller pensioneret og nogen, der er pensioneret af andre årsager, eller af in between jobs af alle mulige årsager. Og så er der også dem, som jo arbejder ved siden af, og som så er her på andre tidspunkter. Og det er alle mulige forskellige. Så det er et meget bredt spændt af mennesker, der kommer her. Og det er egentlig også noget af det, jeg synes, der har vist sig at være det, der har været enormt givende i forhold til at have ting centralen, det er, at det er også blevet et fællesskab. Det er et meget stærkt socialt fællesskab, man får ved at være her. Og det er jo uandfiktet, om man er ansat i praktik eller man er frivillig. Det er sådan en stor homogen masse, fordi vi favner alle, og vi fagner alle udvikletede kompetencer eller dagformer, eller hvad det må være. Vi kan ligesom, opgaverne her kan sjuleres, så de passer til den enkelte. Og det synes jeg er enormt vigtigt, og jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi er mangfoldige, og at vi, vi kan være der for hinanden. Det har bare vist sig at være meget stærkt for tingcentrale. Det er bæredygtigt ikke bare social forstand på en af det. Og det har virkelig vist at være noget af det, jeg synes. Så jeg også er mest stolt. Jeg er jo stolt af det hele ved ting, men det der med det med menneskelige, det synes jeg virkelig er. Det er virkelig blevet stærkt i ting centrale.

SPEAKER_02 32:54

Og nu har du jo fortalt, at den primære målgruppe, det handler om skoler og institutioner. Men jeg synes også, jeg har set på Facebook, at det nogle gange åbner lidt mere op for almindelige mennesker kan komme.

SPEAKER_01 33:09

Ja, men vi har jo alle mulige forskellige aktiviteter her. Noget lukket og noget er åbent. Og det du referer til, det er, at vi har åbne værksteder. Og det har vi to gange i månaden. Det er faktisk lagt over, vi har fået en vennerforening til centralet venner, som står for de her lidt borgerrette aktiviteter, som fx holder åben værksterder, hvor alle sådan set kan komme. Det er også den, der tager ud, når fx på hjerteland og har åben værksted der, eller til kulturen af de forbår. Så alt hvad der på den måde er sådan en privat borgerret. Så det vil sige, at der kan man komme som privat person og benytte sig af ressourcer af. Ja, så kan man komme. Typisk så har iværksæt åbent fra 10 til et, og så kan man komme med sin familie. Det er typisk børne familie, der kommer. Og så kan man komme i de timer og arbejde og tage løs af træerne og sidder på vores værk steder og arbejde. Og have en meget og en køben ved nabojen, eller købe en is på den anden nabo.

SPEAKER_02 34:18

Fantastisk.

SPEAKER_01 34:19

Skal vi gået?

SPEAKER_02 34:20

Det kan vi godt. Skal vi? Det var bedst. Her der fuld af plakater og så. Og klistermærker og små kård. Og så er jeg nødt til at lige stoppe op. Det er såfand. Hvordan det her sygst. Det er sådan. Hvad hedder det? Segumær. Det her syglet. Ogskrift af. Og bøger, dem kender man Jesus.

SPEAKER_01 35:06

De bliver jo både brugt helt regulært til, at folk hænder. Typisk børnebør og krærebøg. Men ellers bliver det jo brugt til alt muligt. Det er pas, bygge med. Altså fx de her gamle ordbør, som jeg i hvert fald kender fra Dærgigskole. Er der ikke super mange, der gider her. Men til gengæld er de genikalt at bygge noget. Du kan bygge stole, du kan bygge border, du kan bygge hvad som helst ved dem, fordi du kan lide dem, og du kan montere noget rundt om. Men det der med ligger næmst, bygge klod. Jeg har ikke bygget noget af det, man kan se. Og jeg har bygget en skammel, som jeg simpelthen skal se, om vi kan finde.

SPEAKER_02 35:48

Men ellers er der og stof herover, som også er fandkend lidt.

SPEAKER_01 35:54

Og så er der vand og alt muligt til at sy noget. Og vores meget dejlig stof og fandet. Det er sådan noget, læger, lækker møb, så.

SPEAKER_02 36:09

Gamle, sådan nogle plastik. Cetroner, citroner og løg. Og det igen når man ser den samlet, så er det jo så indbedet noget. Hvor imod, når man kaster den i skaldbanden, så tænker man bare, at det var det. Men det var det godt.

SPEAKER_01 36:30

Og så bag lidt har vi. Vi troede egentlig, vi var stoppet med at have tøj og klig ud, men det viste, det var vi så ikke vil se. En gang får vi fra Udater, når de ligesom skal af med nogle af deres ting. Og ellers så får vi. Jeg privat, der er enormt søde til at komme med noget af deres børn aflag. Og det er totalt guld værd i sådan en børnhave, og jeg så får til deres klags, og Analet går lige og sorterer. Det er faktisk i forbindelse med vores pladsforløb. Så alli har underviser på på FR 50 klasserne, hvor de skal ud, og så går det på sådan en opdagelse i plads. For at finde ud af, hvad plads typerne er. Og hvad det er for noget plads, vi arbejder med her. Og det betyder bare, at der er rigtig meget arbejder, hvor jeg får det sorteret ud igen. Så ja. Og det er pladsfyllen det der. Det er den ene pladsfilm. Der er også en pladsfyllet der, og på den anden side af der, jeg mener med, at vi får rigtig meget plad.

SPEAKER_02 37:43

Og er der noget af det, I siger ikke, det skal vi ikke.

SPEAKER_01 37:47

Ja, det er der. Og det er altså rigtig meget legetøjsplads desværre, hvilket jo også kan undre mig. Hvis det går stykker, så er vi ikke super interesseret i det. Men mindre vi kan se det, fordi man kan lave noget, altså repareret eller gør et eller andet. Men ellers så er det virkelig svært at arbejde med. Nogle gange tager vi det ind, fordi vi kan se, at det kan sagtens have et potential til et åbent værksted, hvor der en eller anden, der kommer og skal bygge videre på et eller andet hus. Men leghåsplads generelt er ret problematisk. Og det er også svært i en undervisningssituation at skal bruge det, fordi det er jo sansuret med alle mulige material.

SPEAKER_02 38:29

Men det virker også som om, at det har du også været inde på, at det her med mængder af godt. I har fx en masse plastikflasker, som har samme færson i store mængder eller glas. Så det kan man ligesom, så kan man give en til hver elev.

SPEAKER_01 38:46

Det er præcis. Og det er jo det, vi også kan se, det er, at det der med, nu har vi også utrolig mange bøjler. Med det der med, at der ligesom underviseren kan se, at der er faktisk til 24, der er faktisk til en hel klasse, eller hvor meget det nu, de skal bruge. I forhold til, at hvis der kun var tre, eller det skulle ud og støtte noget sammen af en masse forskellige. Helt klart.

SPEAKER_02 39:09

Skal vi gå til det plastik iværkset og et forhæng af. Hvad hedder det. Proper. Nej, det har det ikke.

SPEAKER_01 39:20

Lov, lov, lov. Altså det er jo faktisk, som vi. Vi fik virkelig mange lå på et tidspunkt. Det var helt galt. Det er så genalt at lave øjne og alt mu. Og den får vi næsten ikke nog af. Og det er jo fordi, at nu er jo monteret fast på selve kan. Så det er meget sjældent, at vi får plads lå faktisk. Og det er jo godt, fordi det har vist af, at det så dumme steder. Men for os er det lidt træsk.

SPEAKER_02 39:48

Og det har der lidt her i det, det her.

SPEAKER_01 40:15

Så skal det er. Og jeg tror, at jeg må det er i gang med at ekspert med plade.

SPEAKER_02 40:25

Jeg må mærket nemlig at jeg kommer her ind. Så jeg sådan hørt til mindom med perl. Og det er sådan, at jeg har i gang en stor produktion med sådan. Det er sådan lidt fandt du.

SPEAKER_01 40:38

Og det er altså, vi har jo udsingen. Men vores årn, det er nyt. Det er en udvikling. Vi har sådan en plasmaskine størne derin, som arbejder med forme. Altså hvor man simpelthen smelt her ud i en form. Og det kan være form af perler, eller med knapper, eller med håndtage, eller med karbin her. Og den er 100% eller 100% slutet til udviklingen. Og så har vi så eksperimentet med en år, hvor vi arbejder med plad. Det har. Vi har også et drøm om at kunne lave større ting. Nu skal vi har ikke nok klad. Det er ikke nok klæder. Nej, men det er fordi, at det kunne af det meget mere. Men du har lidt klade. Jeg har en plade. Og der kan du se på den ene side, den er meget nu brød. Og det er jo fordi det her granulat, som vi har her. Så i alle mulige forskellige farver. Og når vi puter ned i vores tygögen, så smæder det jo ned i en form, og så bliver det helt rent og helt. Så det kan en knap. Men noget af det, vi rigtig gerne ville arbejde med. Det var større. Altså større plader, som man kunne enten bygge med, eller man kunne lave en. På et tidspunkt af lavet vi en skærpe. Så tidligt i projektet, da vi stadig er i gang med at finde ud af, hvad det egentlig skulle være for et plast, hvor vi havde. Der var vi over at lavet. Og det der med, at man lige pludselig kan lave noget af helt regulært. Altså man kan lave et design møblet af det her genbrugsmateri. Det bliver lige pludselig enormt var det fuldt det her plastik.

SPEAKER_02 42:31

Fordi man kan lave det. Det er jo sådan fuld af vilde mønstre og farver.

SPEAKER_01 42:36

Og det her så lidt maret. Og det er nu på. Og det her er fordi, det har været i. Det er trygt ud i den her form, som har den her plade plade funktioner. Så der er alle mulige vid. Og jeg ved, at Almigerer med alt muligt. Og det her er. Når man så har de her plader og så, så kommer der sådan noget fint material ud. Som man kan styge. Og det der med de her støtter. Og det ligger manter mellem to styker bag der, og så styder man det. Og så får du sådan en plade, som du skal klippe i. Det er sådan tysk, som du så kan lave fæsker og lamper og alt.

SPEAKER_02 43:26

Jeg var det fascinerende. Har du lige lavet det? Jeg har lige været det der. Hænder. Er det. Det hedder. Hvad gamme. Der har lavet. Og gang. Det er plas. Hvad er den flot?

SPEAKER_01 43:50

Det er sygt fint. Og det kommer så meget af det her, så man har står også. Og som man jo så kan klippe i, og det er jo vanset. Og det kan jo bruge, hvis det set nok er det værende? Altså. Så det er meget spændende, og det er sådan det er relativt nyt for os at arbejde med det her material. Det er også at være så heldige her Amalien, som kan eksperimenter med alt muligt.

SPEAKER_02 44:18

Hvordan bliver man, altså hvordan lærer man det her? Ogvilken baggrund har af? Eller hvordan det skal du måske lige selv. Må jeg bare lige spørge. Altså, hvor har du lært at arbejde med det her.

SPEAKER_00 44:29

Jamen egentlig så er det jo ikke noget, jeg er uddannet i. Det er jo. Jeg er uddannet i nysgerrighed. Og derfor så har vi jo fundet de rette personer, der kan hjælpe os. Og det er jo Andreas Akkus, som af Cyclet Design studio, som laver plastmøbler. Og så er vi simpelthen bare. Så han har. Han har vejlet og været med til at lave værkstedet her. Og så jeg kan ringe til her og sige: Min plade af sidder fast i min form. Hvad skal jeg gøre. Så det er egentlig sådan, så er ikke tænkt eksempel, tænker. Det er skilt. Det er sket. Men jeg har uddannet noget, der hedder oplevelsesdesigner. En kan I ting. Så designprocesser og design thinking og den måde at tænke på. Det er ligesom det, jeg er uddannet i. Rent analog arbejde her på tænkt centret.

SPEAKER_01 45:24

Ikke dårligt afpræjt.

SPEAKER_00 45:26

Det er totalt fedt.

SPEAKER_01 45:27

Det er også meget glæde af nemlig her. Det her.

SPEAKER_00 45:32

Og hvere du der? Ja, det er faktisk endnu et. Det er fordi jeg tænkte, at vi har så mange silikone form. Og de kan jo godt tåje temperatur. Og sådan noget plast her, det skal egentlig bare varme på 180. Og så tænker jeg, hvad der ser. Hvad sker, hvis jeg bruger den her en silikonform, hvor der er sådan en urme på. Og så har jeg brugt af plæsk i og så. Jeg har bare lige se, hvordan det smæder. Om jeg kan tryge dem ud, eller om det ser fast i. Men altså har jeg spretet med. Jeg har lige se, hvordan det fungerer.

SPEAKER_02 46:11

Selv er i nogle af de ting, I laver nogen.

SPEAKER_01 46:14

Nej, nej, det gør vi ikke. Og vi er jo også en kommunal institution, så det gør vi ikke. Men vi bruger alt det, som allig hun står og finder på, det bliver brugt i undervisningsreger. Så rigtig meget af det, som bliver udviklet her, det er jo fordi det er med henblik på at skal videre formidles til børn.

SPEAKER_02 46:38

Så et leverne kan komme her and på plastværkset også.

SPEAKER_01 46:41

Men det er de faktisk i forlængen af det her pladforløb, vi har fra 4. Sætklasser. Så er de både de skal både selv, som vi også snakkede den før, de skal ud og finde plads og tale om plads typer. De skal stryge, de har plads bunder, og så kommer de også her ind, hvor Analig viser dem hele processen med det der med at støbe noget i en form i karin af, som de så skal bruge.

SPEAKER_02 47:05

Og må lige spørge dig. Når børnene kommer herover på plast iværkset og arbejder med plastik. Hvad får de med herfra? Har du noget indtryk af det her?

SPEAKER_00 47:18

Jeg synes, de får mange forskellige ting med. De får jo en dag for det første, der er helt anderledes end deres normale skoledag. Og mange er meget overrasket over pladstyper man egentlig kan gende. Så der er også sådan en viden, de får med sig videre. Så får de også noget, at alle kan stryge en pladsplad. Og det er egentlig en stor ting, for der er mange, der ikke har står for, og lige pludselig styder på plast, og det er virkelig underligt. Fordi det er ude for en eller anden comfort zone. Og alle elever, jeg har haft igennem har gjort det, og synes, at det er sjovt. Det er jo fantastisk at se, at det er sjovt at stryge tre plastikplader. Men det er meget fantastisk. De får jo selvfølgelig også noget viden omkring jeg genbrug og set, hvordan materialet er helt fra. Vi kan jo granulere det her, så jeg har en håndkær. Hvordan man putter plastik ned i den, granuler det og putter på maskinen, der får det smidt op til noget nyt. Så det får også set hela den der proces. Jeg kan også ikke måske gør, at jeg ser det her plask på en bland måde i det føld. Jeg har helt tænker på, at der er nogen der går i kigger på deres mandparker. Sådan plæk det her. Og har lidt mere forståelse for, hvor meget forskelt plas der ude her.

SPEAKER_02 48:43

Nu er vi tråk udenfor. Og det er jo nærme sådan et lille butik herude. Men jeg får ikke så mange år siden, så var det en frig. Kan jeg tage mig tilbage til, hvad det her sted, har været. Og hvad det er nu?

SPEAKER_01 49:01

Jo, altså så godt, som det nu kan lade sig gøre. Tidligere var det her en skrufabrik, der hedder polymær, og som jo arbejdede med skruesoler. Det startede egentlig langt tilbage, som det hedder skuesoler lavet af tre, og så gik det over til Poldorin. Blandt andet uden, at jeg skal bevæge mig alt for langt i deres historie. Men polimæren er ligesom placeret i mellem Ask og Sønder og Nø, og på den måde har meget en centre position. Altså det er meget midt i byen af den her virksomhed ligger. Og da jeg nu så lukket og slutt samt under år så i 2015 overtog kommunen bygningerne og det omkringliggende. For liges og finde ud af, hvad kan den her ejdomsmasse, kan det noget i forhold til, at det ligger så centralt i årslev så derværen. Kan det samle noget. Og så gik de i gang med at eksperimenteret med alt muligt i forhold til at få ting til at ske. Brugt rigtig mange ressourcer på at få frivillige til os at komme og være en del af det for at finde ud af, hvad de havde lyst til at skulle være. Og så er det lige så stille poppet op med alt muligt lige fra en skaterhal til de har sådan også en højhal, hvor de laver crossfit og andre aktiviteter. Der er, som du også sagde, der er små virksomheder hele vejen langs med ting, hvor vi er plæet. Og den råd korsover for. Er der også noget teater. Der er også noget, der er faktisk flere forskellige teater. Jeg kan simpelthen ikke huske for det enheder, men Tine Kortermand har også sin produktion her. Bland andet til Karlskam og andre ting, hun har lavet. Og der er et helt iværksættermiljø, og det er også der, hun ligesom hører til. Hvor der jo også både er helt faste og midlertidige, der leger sig ind. Så det kan alt muligt vidunderligt. Det er jo et miks af små virksomheder, kommunale institutioner, frivillige foreninger og alt muligt i et virvar af fantastiske aktiviteter.

SPEAKER_02 51:30

Man kan i hvert fald tydeligt mærke, at der et liv har, hvilket jeg tænker, er noget af det, man rigtig gerne vil, og det som kan være svært at skabe faktisk.

SPEAKER_01 51:40

Og jeg tænker også for et sted som Aarslev, som på den måde også er lidt så skørt placeret, fordi det ligger så tæt på ødense, og alligevel lidt langt fra. Det er ikke en stor by, det heller ikke en lille by. Men jeg tror bare, at det har vist sig, at stedet bare har et kæmpe stort potentiale, og folk virkelig gerne vil det. Så på den måde tror jeg virkelig, at det kan noget stærkt.

SPEAKER_02 52:09

Men det synes jeg virkelig også, at I kan på ting centralen. Jeg er helt overvældet af indtryk fra det. Fantastisk at få lov at se. Og tu er fordi jeg måtme herud og du måtte mig et af din særlige måde. Jeg har det. Jeg tager det næsten den. Det er. Tuser.

SPEAKER_01 52:32

Velbekomme.

SPEAKER_02 52:42

Hvis du kan lide det, du hørte, så er der flere måder at hjælpe os på. Du kan trække før, hvor du lytter til. Du kan give os en anmeldelse eller nogle stjerner. Og du må meget gerne dele afsnittet med en vand, en kollega eller en anden, der også holder historie fra gæp til fynske øj. Det betyder mere, end man lige skulle tro. For hver gang du deler lytter eller anbefaler, er du med til at sende fortællinger fra øjet lidt længere ud i verden. Programmet er redgeret af journalist Anna Stærko, med musik af Peter kong. Jeg er produceret af forenk og uskeral geopark det Sydsk. Det er desudet udget som podcast med støtte fra regionsk. Tak fordi du lyder nu.