Lise Munksgaard fra Outdoor Fun ved Bittenhus og Fjællebroen

Du lytter til Mit særlige sted – på sporet af Det Sydfynske Øhav.

I denne udgave af Mit særlige sted møder jeg Lise Munksgaard. Hun er programleder i Outdoor Fun, et projekt, der arbejder for at få flere unge ud i naturen. Ikke bare for oplevelsernes skyld, men fordi naturen kan være en genvej til fællesskab, trivsel og troen på egne evner.

Lise er ikke vokset op på Sydfyn. Hun kommer fra en lille landsby i Sønderjylland, men allerede som barn fandt hun vej til Øhavet ombord på skonnerten Fylla. Sejlturene mellem øerne satte sig som en følelse, længe før stedet blev hendes adresse. Og da hun mange år senere skulle vælge, hvor hun ville skabe sit voksne liv, pegede noget indeni mod Svendborg.

Vi mødes ved shelterpladsen ved Bittenhus og Fjællebroen. Et sted, hvor skov møder kyst, og hvor udsigten over Øhavet rummer både personlige minder og hverdagen i Lises arbejde. Her har hundredvis af unge været på camp, lært at ro kajak, stå på paddleboard, fange fisk eller bare oplevet, hvordan et fællesskab kan opstå, når man deler en oplevelse under åben himmel.

Vi taler om barndomsminder og modet til at slå rødder et nyt sted. Om naturen som klasseværelse, frirum og mødested. Om de små succesoplevelser, der kan vokse sig store og flytte noget i et ungt menneske. Og om, hvordan et særligt sted nogle gange finder én, længe før man selv forstår hvorfor.

Transcript

unknown 0:00

Hallo.

SPEAKER_01 0:02

Du lytter til mit særlige sted på sporet af det sydfølge Gav. I denne udgave er mit særlige sted vider Lise Moksk. Hun er programleder i Autor. Et projekt, der arbejder for at få flere unge ud i naturen. Ikke bare for oplevelsernes skyld, men fordi naturen kan være en genvej til fællesskab, trivsel og troen på egne evner. Lisa ikke vokset op på sød fynen, hun kommer fra en lille lands by i Sønderjylland. Men allerede som barn fandt hun vej til øjet om bord på skøn den fylder. Sejlturerne mellem øerne satte sig som en følelse længe før stedet på hendes adres, og da hun mange år senere skulle vælge, hvor hun vil skabe sit voksne liv, parede noget inde mod svendborg. Vi mødes ved sjældentpladsen ved Biden Hus og Fjerdeblet, et sted, hvor skov møder kyst, og hvor udsigten over øhet rummer både personlige værder og hverdagen i Lissens arbejde. Her har hundredvis af unge været på camp, lært af rok, står på pakkelbort, fange fisk, og bare oplever, hvordan et fællesskab kan opstå, når man deler en oplevelse under åben helmen. Vi taler om barndomsmænd og modet til at slå rødet et nyt sted. Om naturen som klasse værelse, frirum og mødes sted. Om de små siger der kan vokset så store og flytte noget i et ongot menneske. Og om, hvordan et særligt sted nogle gange finder en selv forstår mor. Nu sidder vi her ved en chelterplads. Helt nede i vanten omkring fjernebruer. Vi kigger over på fjernebruer. Og vi har lige mødtet vedus. Og gået en lille tur her ned skoven. Det er en smuk sommerdag. Men sådan lidt skyet, man lækkert at finde stille og dejligt. Og jeg har lige mødtet her med dig Lise. Tusin tak fordi du vil mødes med mig.

SPEAKER_00 2:49

Det er også lidt.

SPEAKER_01 2:50

Og det er jo dig, der har valgt det her sted. Hvordan kan det være, at det var det her sted, du tænkte på?

SPEAKER_00 2:58

Jamen, det har altid været så lidt et magisk sted for mig, vil jeg sige. Og jeg synes, det kan rigtig meget forskelligt. Og så tror jeg, at jeg tænker, det har både sådan lidt. Nu sidder vi her i kigger vi kan i Fjærbren, vi kan også se aronakke ude i horisonten derude. Så der er noget med adgang til hele øhavet, som har sådan en personlig betydning for mig. Og så er der med mit arbejde jeg arbejder som programleder for den indsats sted og derfund. Og der har vi lavet et hav af camps herude, hvor vi har været o på huser med sin legerskole, og lavet alle mulige aktiviteter ude på vandet. Så derfor tænker jeg, det var et godt sted at råde sådan lidt forskelligt. Du ser, at øjet betyder noget særligt. Hvorfor det? Have er det? Jeg må sige, at jeg har ikke boet, jeg bor i Svendborg nu, og jeg flyttede til for fire år siden, så jeg er sådan relativt ny her. Og det har jeg refleret over. Jeg flyttede selv til Svendborg, og jeg havde ikke en kæreste på det tidspunkt, jeg boet i København inden, og havde ikke en særlig tilkny her til. Så der var et eller andet i det der, jeg tænkte bare, nu hedder det jo mit sted. Og jeg var sådan, hvad er det? Hvis jeg skulle placere mig et sted, hvor skulle det samt være, jeg er vokset op i et lille sted i Sønderjylland. Så det der. Hvor skulle det så være, hvis jeg helt selv kunne vælge, hvor jeg gerne ville være. Og så endte faktisk med jeg flyttet til Svendborg, og det har jeg reflekteret meget over, hvorfor det føles rigtigt for mig at gøre. Og det tror jeg helt klart her noget med øvrig at gøre, og noget med nogle mindre herfra. Jeg har jeg vokset op i sådan en lille landsby i Sønder, og jeg kan huske, da jeg var barn, så havde vi faktisk, jeg tror, jeg tre gange har været. Der gamle skonder, der hedder Fylder, som holder til i Svendborg. Og der var sådan aftale om, at man kunne tage ud og sejle med Fylder. Hvis man kom fra den landsby, så havde de ligesom boket den et par gange om året, og så kunne man tage ud. Så jeg tror jeg har haft tre uger, da jeg var barn, hvor jeg har været med min familie ude af sejlet på den her skønt, og jeg har sådan nogle mindre fra at sejle rundt mellem de her øer og gå i land i svænder og forborg og så rundt og det der smidt eventyrlige, tror jeg i det, og jeg er sammen på et skib og sådan noget. Så det tror jeg noget af det første, der har dannet i dan. Det er jo noget identitetsmæssigt, en eller anden tilknyning til et sted, faktisk, selvom jeg ikke lige kendt nogen, der boede her eller sådan. Som måske er en følelse på en eller anden måde. Det giver der. Kart mere end sådan en følelse, som kunne være lidt svært, fordi der var mange, der spørger, hvorfor lige Svendborg, og du kender ikke nogen af. Men der var et eller andet, hvor jeg bare synes, det følge rigtig har også rigtig meget været her på ferie og andre sejlture og råd i kærk og haft en tradition med at tage på Avanksfestival nu sådan vi kigger på Avernak her. Så der har så ligesom bare været mange barndoms og ferier minder sådan herfra, som jeg tror jeg har sat sig i mig i virkeligheden. Så det var det, jeg valgt. Og var det en god beslutning? Det var en mega god beslutning. Den var helt rigtigt. Og jeg har tænkt over faktisk, at det var sådan lidt underligt, for jeg kan huske at flyttede for de der fire år siden. Fandt en legejlighed inde i Svendborg, og beholdt mit arbejde, jeg havde på det tidspunkt, så jeg arbejde rigtig meget hjemmefra. Der gik jo noget tid for at lære nogen at kende. Så jeg ikke huske, at jeg flytte om sommeren, og så sad jeg efter, og så tænkte jeg, at jeg kender ikke så mange nu, og jeg arbejder hjemmefra. For en eller anden måde var det jo egentlig ikke så fedt. Men jeg var et eller andet, hvor jeg alligevel aldrig får tråd beslutningen. Det kommer til at ordne sig. Det er mit sted. Det skal bare lige så udforme sig på hinanden. Jeg skal lige sådan de rigtige steder.

SPEAKER_01 6:46

Det tager også tid at lande et sted og bygge et liv op og lave en base. Og det gør det. Men det er jo så gået meget godt, også på arbejdsgrønten. Fordi du arbejder som programleder i Audre Fund, og fik det et job vel ret kort tid, efter du kommer her til så?

SPEAKER_00 7:07

Ja, det gjorde jeg. Jeg tror, der gik lidt over et halvt års tid. Så jeg arbejder i DGI inden, og var egentlig glad for det, men det der med, der kommer nu sted og gerne vil etablere sig. Så var det ikke så holdbart at skulle køre langt eller være hjemme. Så jeg holdt øje, og så kom der den der stilling, og så tænkte jeg bare, at den kobler på fineste vis noget af det, jeg både har som interesse og sådan faglighed. Jeg arbejdede på det tidspunkt med at få flere unge ind i foreningslivet med projektledelse og sådan noget i DGI på landsplan. Og samtidig så var jeg i gang med at tage en fillufejledere uddannelse op på skolskolen. Jeg tror, jeg mankler ved at skrive et afgangsprojekt eller sådan noget på det tidspunkt. Så det der med, at der Fundet står for flere unge i naturen. Så det var noget med at arbejde med metoder til at få flere unge u naturen. Og ud fra den her forståelse af at det kan fremme unges på fysiske sundhed og mental trivsel at være ude. Og det spillede bare. Jeg har rigtig godt i alt kunne tænke. Så jeg var meget, at jeg læser stillingsop, jeg bare wow. Den måde. Og det gjorde jeg, og så var så hældig at jeg få stilling. Nu er jeg arbejdet med projektet i tre et halv år.

SPEAKER_01 8:43

Det er så også fordi, at det her mangere jeres aktiviteter foregår.

SPEAKER_00 8:49

Hvad det laver her? Vi har egentlig aktiviteter sådan rundt hele kommunen. Vi laver nogle camps om sommeren. Og jeg tror, at den allerførste camp, jeg var med til at lave, den var faktisk her. Og det er fordi, i kamer laver vi sammen med ungdomsskolen. Og ungdomsskolen havde allerede nogle erfaringer, da projektet startede med at lave havcams her i lille skala. Og ikke lige så ofte også noget, men de havde nogle erfaringer, som vi kunne bygge videre på, og det har vi så bare videre udviklet på og lavet andre camps andre steder. Men jeg tror faktisk, det var min første erfaring med det der med, at vi gjorde sådan en uge i sommerferien, så samlede vi. Vi er inviteret ind på unge tilmældte, så har samlede en gruppe unge, som havde lyst til at være med en uge, hvor man så kom fra morgenstundet til om eftermiddagen i nogle af dage, og så var der en eller to overnatninger også. Så man bare har ligesom en hel uge på den måde i sådan et ungefællskab. Og det tror jeg bare, det er sådan meget kernen i outdoorfon. Der er jo noget i de her aktiviteter, vi laver, som nogle gange. Vi prøver på at tilbyde en bred væfte af muligheder for at være aktiv i naturen. Det kan være alt på vand, det kan være, vi har også en outdoor artcamp, og vi taberne, hvor det er mere sandselige, man maler og det så estiske. Det er jo en helt anden måde at være i naturen på. Men det der går på tværs af alt det her, det er jo ungefællesskabet. Det er jo det 12-16 år, vi arbejder med. Og i den her teenagersgruppe, der er det jo bare ungefællskabet og det at være sammen med andre unge i naturen, som i virkeligheden er det, der tiltrækker. Og har den største betydning for det unge. Så det med at skabe vandskaber og gode oplevelser. Måske er det noget af det, jeg selv kan huske fra at være ud og sejle og sådan noget i virkeligheden, jeg gerne vil give videre, eller sådan der er min motivation i det, men det synes jeg virkelig er unik. Og det er noget af det, som de her kæmpe i høj grad kan skabe, fordi det bliver så intens, at man er sammen med uge og bygger noget op sammen. Hvorfor er det vigtigt for unge at have fællesskab?

SPEAKER_01 10:52

Og du siger det så fint, at naturen er et godt sted at finde sammen.

SPEAKER_00 10:59

Men hvorfor er det vigtigt det? Man ved fra forskningen, at det at være i naturen, det har en hel masse postige gevinster, både sundhedsmæssigt og mentalt. Så noget af det, der er hele præmissen for afdoor-projektet, det er egentlig også, at vi ikke ind sådan, at vi har forskningen tilslutet i projektet, og SDU er med som forskningspartner, men de går ikke ind og kigger på trives de unge bedre efter end før. Det er helt præmisen for projektet. Det siger, at det ved vi godt, hvis vi laver og også bare det her med at være aktiv sammen med andre. Der har også en masse mentale gvinster. Og det er der en masse, der har kigget på. Så det ved vi godt. Så det, som projektet egentlig går ind og kigger på, det er lidt mere, hvordan det, hvis vi tror på, at det er så godt, og det gør så mange gode ting at være ude og være sammen med andre i meningsfulde fællesskaber. Hvordan går vi det så attraktivt og tilgængeligt for unge at være med? For samtidig så vi se, at den her tider om teenage time-out, både i forhold til foreningsaktiviteter, men også i forhold til at være i naturen. At det er helt klart den gruppe, der er mindst i naturen. Og teenager er også mindre i natur i dag, end man var i bedste forældregenerationen. Så der er et eller andet, hvor det, som vi kigger på, det handler mere om deltagelse. Det som forskningen giver, det handler mere om, hvordan gør vi det så tilgængeligt. Og også hvordan kan vi organisere det i en kommunal kontekst. Altså hvordan kan vi hjælpe det på vej. Så fx hvis man møder noget i skolen og synes, det er fedt. Så er der en vej videre, eller vi kigger på det sådan helhedsorienteret, kan man sige.

SPEAKER_01 12:38

Så præmissen er ligesom, vi ved, at naturen har en effekt. Vi ved, at det er godt at have søge fællesskaber i naturen, så vi skal have flere. Det er det der.

SPEAKER_00 12:49

Ja, så vi skal finde sådan en veje og metoder og organisering til, at det så sker. For nogle gange er det måske det, der mangler i virkeligheden. Det har vi prøvet at blive klogere på i projektet her.

SPEAKER_01 12:59

Og jeg er så blevet klogere på, hvordan man får flere under.

SPEAKER_00 13:04

Ja, det vil jeg helt klart sig, at vi er. Og jeg tror netop, når jeg fortæller om de her camps, så synes jeg, at der er noget interessant i dem. Altså fordi nogle gange så kan camps eller sådan nogle gangsaktiviteter godt være sådan en lille smule udskilt her i oplevet. Altså forstå på den måde, at man tænker, vi vil gerne have noget veje. Det er gode, at man går til den gang om ugen. Det kan være sådan lidt, hvad gør det egentlig af forskel, at man kommer til noget. Og det kan jeg sagtens følge. Men vi kan også se, at de her camps, dem kan man virkelig bruge, også sådan brug byggende. Jeg tror, at der er lavere adgangsbarriere for at komme til en weekendcamp eller uge i sommerferien, end der er for at starte til foreningsliv fast en gang om ugen. Ligesom det giver mulighed for at prøve mange forskellige aktiviteter. Og så oplever vi, fordi der bliver dannet det her ungefællskab. Når vi så i slutningen af ugen, enten så inviter vi nogle foreninger til at være med, fordi vi jo i virkeligheden mega gerne formet, og vi vil gerne bygge brug, også til det mere fast etableret foreningsliv og de mere varige aktiviteter. Det kunne også være aktiviteter i ungdomsskolen. Men når vi så fortæller om de her muligheder, eller tage ud og sej med håbent, mens vi er her, eller inviter kajakklubben eller hvad vi nu gør. Vi har også tit lavet sammen med f.eks. med kajakklubben, så er vi i ugen efter lavet sådan åbne ungehold sammen med dem. Og så har vi ligesom prøvet at bygge brug for de ungdom med på camp og videre til noget veje. Så jeg så vi prøver at se det her cames i virkeligheden som sådan en form for påbygning. Og vi kan se, at der er mange unge, der kommer på mange forskellige cames. Altså netop det her med ungefæskab. Det gør, at de både er på Audder Ardkamp, og så kommer de også på Hovkamp, som jo egentlig er to helt forskellige tema. Men det er måske det her ungefællesskab, der i virkeligheden af det allerdaneste i det.

SPEAKER_01 14:55

Og hvem er det? Du har ligesom en klar aldersgruppe i forhold til hvem vi henvender jeg til. Men er det mere. Er det bare så åbent, eller er der nogen særlige i går efter? Aller er det unge, der miskriver os?

SPEAKER_00 15:12

Det er faktisk så åbent. Man kan sige, at vi laver også indsat sig ind i skolerne. Vi har noget der Filufskolen, hvor vi har noget rigtig bredt ud og prøver noget til alle unge. På tværs af alle skoler i formit kommune. Så det er egentlig, at vi henvender os til alle. Men jeg vil så også sige, at jeg tror nogle af dem, der vælger de her ting, også i friden, det vil være unge, der mangler de her fællesskaber og måske ikke gå til fodbold i forvejen. Det er jo en blanding, men der er helt klart. Der er noget med, at jeg synes, der er et potentiale i det her frill, også i forhold til. Nu har jeg arbejdet før med idrætten. Og der kan være, så snakker vi tit om senestarter og sådan noget. Og hvis man ikke lige er kommet i gang med at gå til noget, når man er 12, så kan det være mega svært at starte til håndboldt, når man er 13. Fordi, der er både nogen turneringsstruktur, og man kan være afhængig af hinanden der eller andet særligt niveau. Så der kan være nogle, der oplever tit, at der godt være nogle barrier i at starte til noget. Og der kan jeg helt klart se det potentiale i frilluflet i at bruge kajak sammen. Og der kan man ligesom bedre være med. Der er også ret mange, der ikke har erfaring med det, men man kan også bedre være med, selvom man er forskelligt niveau. Og noget af det, som det også peger på ved STU, altså i forskningen, det er det her med så, at der er noget fedt i, at der ikke er det her præstation. Man ikke imod hinanden, man spiller ikke imod hinanden. Det er mere med mod naturen, så når man er ude sammen i en gruppe, så nogle gange er der store bølger, og så er det lidt mere udfordrende nogle gange. Så der kan ligesom være naturen, man har et samarbejde med, eller man siger ikke. Som jeg synes gøre, at det kan noget andet irretten. Og konkurrencesporten. Og konkurrencesporten. Og jeg tror, at det netop spørgte om det der med, hvem det er det, det skal ramme, og jeg tror, det også tiltaler nogen, som måske ikke går til så mange ting i forvejen. Og det bliver sådan mulig for at komme i gang med noget i virkeligheden og med samme andre omkring det. Og så tror jeg, at det er jo nok meget de her små ting. Der er så mange små fine succesoplevelser i filslivet. Det kan være hernede fra havkamet, hvor jeg kan huske, da vi var ude og fiske, og jeg er fulgte som en dreng, der havde. Det er lidt svært og havde lidt svært, hvis jeg finde en gruppe, og måske var tilbøjeligt til at sige sådan, at det gider jeg ikke være med til. Han var lidt modstand på at være med i aktivitet, men var med. Og det, der minder man så, af den, der fanger noget, eller lige pludselig lykkes med at komme op og stå på det der softbort. Altså det er jo sådan helt små og konkrete, men jeg tror faktisk, det er det, jeg synes, det er så fint i det. Når der er nogle unge, der lykkes med nogle meget konkrete ting. Og så noget af det, vi prøver at gøre, det er jo i virkeligheden at tale det op og få stærkt det. Det er jo med til at. Det er jo en lille konkret ting, men det kan være med til at få stærk en eller anden forling hos dem selv, som også kan overføre. Så det taler lidt om transfør, så kan overføre til andre situationer i ungleet. Når det, så kan jeg også noget. Så noget selvværds opbygning. Og hej.

SPEAKER_01 18:47

Jeg tænkte på, skal vi lige gået. Jeg kan høre noget. Der er nogen på her nu i Kajke.

SPEAKER_00 18:57

Have det der foregår. Jeg vidste faktisk, at det var der i dag, men det er jo Trend Mølle. Naturskolen, der har Bandhus, og det laver en masse forskellige aktivitet hernede. Også som en del af det der, jeg fortalte om før, vi har deredder Frideløfskolen. Der laver de også alle mulige aktiviteter, og i det hele taget for børn og unge fra skoler i formit, men også alle mulige forskellige teambeilding arrangementer og alt muligt. Og i dag er der åbenbart en gruppe, jeg tror, det er fra sundhedsteam fra kommunen, der er ude og lave en form for teambuilding i dag. Og lige nu er det ude i glaskaner samt regnholdt. Som her kanover. Det er sådan nogle kaner, som Trint Mølle har, hvor man kan. Det er ligesom gennemsigtige, så man kan kigge ned, så man kan kigge ned på havmiljøet. Og ikke. Det giver på den måde noget andet end at rode i kajak, at man også kan formidle lidt natur. Og kigge. Der er også sådan en gammel bopladser. Og det er boplads og sådan noget ud, så det tror jeg også lige problem til nogle gange kunne kigge ned under overfladen. Det er selv på tur.

SPEAKER_01 20:05

Jeg tænkte på lige, så har du jo fortalt det her med barndomsmenerne med at komme ud på filder. Og det også har været med til at gøre, at du skulle den her vej og bosætte dig her også noget. Har det været.

SPEAKER_00 20:22

Du uddannet frufsvejlig og ikke også. Jo, jeg har. Jeg har en kandidat i Idræt, og så har jeg taget en frufejlede uddannelse.

SPEAKER_01 20:29

Så det ligesom bare altid ligget i korten, at det var den vej, du skulle?

SPEAKER_00 20:38

Altså, jeg tror, jeg kunne gået mange vej. Jeg har læst idræt med sidefag i psykologi. Jeg har overvejet også i mange år, om jeg skulle være psykolog. Men jeg tror, det, jeg har været optaget af i idrætten. Det har været meget. Det har aldrig netop været elitesport, eller det har været meget det her med, hvad er det, fællesskaber, og det at være aktiv sammen kan forskellige grupper. Jeg skrev et speciale om tidligere misbrug og sådan det fællesskab, der var i den måde, de var sammen på i sådan idrætsforening, og de der netop i virkeligheden var det jo det samme. Suggseroplevelser af kunden for deres protest. Så det har nok været det, der altid har været gået gen i virkledet. Og så var det, at mens jeg arbejdet ligge i og arbejde med idrætten og unge, så begyndte jeg, det var selvfølgelig en egen interesse med fritoflyden, men det var også en faglig, netop det, vi snakker om før med konkurrence. Og jeg synes, jeg kigger mod spejlerne og tænke, de kan på eller måde noget andet. Og alligevel er der måske også noget, de så ikke rammer, og hvad er det, fritlovet kan have for rolle i forhold til netop så at styrke selvværd og give de her succeser og skabe transfer. Så jeg tror, at det har altid været det, der har været omdragningspunktet. Det har været noget med fællesskaber og den udvikling, personlig udvikling, som idrætten eller fillovet kan være med til at skabe.

SPEAKER_01 21:56

Og jeg ben nødt til lige at spørge ind til det her med transfor, fordi jeg jo. Min umidbare association. Det er jo sådan, når fodboldspillere de rykker klub, men det er ikke det, vi taler om det.

SPEAKER_00 22:09

Det er ikke det, vi taler om. Nej, transfort, men det der mener jeg. Det er sådan et begreb, som handler om, at nogle gange så kan man overføre noget fra en kontekst til en anden, så hvis man er på havkam hernede og netop får en tykseroplevelse med at komme op og stå på det her toport. Så kan det godt bare være det, og det er fint, så lærte man det, men det kan også sætte sig ind og være med til, at man tør noget mere i andre situationer. Det kunne være hen i skolen, og der kan man gøre forskellige ting for at styrke den her transfer. Det kan være, at man som underviser er god til at talesætte, så det bliver mere en bevidsthed. Det er ikke at man opdages det som ung, så man kan være med til at talsætte. Det kan også være det her med at bygge brug mellem kontekster, så der kan være en styrke af den samme undervisere, man møder i skolen, og man også møder i en anden kontekst, som så i virkeligheden kan hjælpe med at sige, du er ude. Det kan være, at nu laver vi i filelufskolen, hvor vi har lærere med ude. Og det er jo virkelig fedt i forhold til transfer også. For hvis man har en klasse med ude, og man ser en elev i en ny ramme, en ny kontekst. Nu er de ikke så fagligt stærke, og lige pludselig skjer de bare ude den her kajakke eller hvad den nu kan være. Så er det jo så fedt, hvis læreren faktisk kan tilbage i klæskalet hive nogle af de her ting frem, som sker ud i overføre det til hverdagen i klasseloket og hjælpe med at se det her, så jeg må det her. Så det er det, der fra den kontekst til den anden kan man sige.

SPEAKER_01 23:31

Det er mere. Skal vi gå igenom det her sygbli. Jeg tænker også, det kunne være lidt sjovt at gå i den her retning. Og nu bevæger vi også over mod sådan gange. Og herfra kan man kigge ind til makkelegus, som jo er en virkelig speciel bygning. Og man kan bare mærke, at man de historier, der på en eller anden måde har fundet sted derden ikke. Det blev bygget i 19. Men har i hvert fald været et tuberkulosis sanatoriet. Så er det sted, hvor man kunne gå hen og forhåbentlig blive helbred. Fra det og så har det stået tom i en masse år, og kvinden har haft eget det, og nu er det under renoveringen. Og jeg er ikke helt sikker på, hvad der skal ske med det, men her kan man faktisk også godt gå rundt, når man er ved den her shelter plads og sådan fornem historien som jeg.

SPEAKER_00 24:46

Jeg er et specielt sted, altså er der jo kommet. Der er jo Biden Hus, som er Legerskolen herop, og så er der jo også det, de kalder Øhsakademiet, som jeg kan huske at blive indvidet nærmest lige da jeg var startet. Det er jo en tre år siden, eller to tre år siden. Som er lidt mere så et kursuscenter. Så nogle gange så har vi også har vi holdt camps for de unge der om sommeren, og så har vi samtidig lavet et kursus, hvor vi har uddannet nogle kerkerinstruktører eller sopboardinstruktører derover ved siden af. Så der er også nogle ret gode uddannelsesmuligheder i virkeligheden, en god ramme, fordi der netop er jo ikke så god adgang til havet hernede.

SPEAKER_01 25:27

Det er noget, at alle kan komme her ned til kysten. Man skal selvfølgelig nok lige tæt op på, hvad der foregår aktiviteter, om det er noget, man kan komme med til.

SPEAKER_00 25:37

Ja, helt klart. Det er nogle gange er det jo sådan booket hnede, men der er offentlige toiletter og sådan noget, så på den måde er det åbent, og man kan bruge sjældentpladsen og sådan ikke, så det kan man. Og så synes jeg, det er så fint, at jeg kan ikke huske, hvornår træt Mølle over to lejrskolen, men jeg kan huske, at de har fortalt om, at det gjorde de, og det ligesom det landede sådan, at det endte hos dem, og det gjorde de, fordi man kunne jo også have risikeret, at det var blevet opkøbt privat, og så kunne liges den her adgang være blevet kun for de få, der så boede der. Så det der med at have det på naturskolens kommunale hænder, har jo gjort i virkeligheden, at der er en åbenhed og en adgang for skoleelever og for de her camps og for kurser og for uddannelser og alt det her. Så der er utrolig mange på den måde, der kan komme herned og opleve det her fantastisk sted at komme ud til kysten herf. Og det synes jeg jo virkelig, det er jo så fint, når man arbejder med det, som jeg gør, altså i forhold til, at det bare var blevet en virkelig fed sommerhus, eller hvad det nu kunne være blevet for en privat familie ikke så. Så det synes jeg er meget dejligt, at det landet sådan den gang. Ja, egentlig.

SPEAKER_01 26:47

Det virker meget mere værdifuldt end at kunne have det for sig selv, synes jeg. Hvis man nu tænker, at outdoforfonet lyder virkelig som noget for mit barn. Hvordan man skal jo selvfølgelig bo i for Midfyn Kommune, hvis det er noget, man skal kunne bruge. Ja, der skal man.

SPEAKER_00 27:06

Og så skal man, så kan man sige, at man vil møde det. Hvis man bor i Formidføen Kommune, så vil man sandsynligvis møde det i skolerne. Fordi i år vi. Vi har 16 skoler, der er med i fillovskolen. Og de har købt en hel masse klip, som gør, at de så kan komme ud til en masse forskellige naturaktiviteter. Blandt andet med Trend Mølle, men også med ungdomsskolen og alle mule forskellige aktører. Så jeg tror, bare i år, der kommer vi til at have i det her kommende skoleer, kommer vi til at have to et halvt tusind unge ude i fillovskolen. Så det er kommet ret bred ud, og der er rigtig mange, der møde det som en del af deres skole hverdag. Men hvis det er noget, man vil vælge til som en fritidsting. Så er det meget de her camps. Og så skal man bare gå ind. Vi har en hjemmeside, der hedder afdofund.dk. Og der lægger vi alle de fritidsaktiviteter, der er fra projektet i det meste af. Det er sådan mere eller mindre gratis, som det er. Og så kan man bare skal man tilmelde sig og komme med så fra de 12.16 år. Nogle gange laver vi også nogle aktiviteter som familie aktiviteter sammen foreninger, som går lidt længere i det.

SPEAKER_01 28:17

Men projektet udlber så i 2022, som det ser ud lige nu. Hvad så efter det? Er det så det slut med afdår for.

SPEAKER_00 28:27

Ja, så kan man sige så er projektet jo slut, men det fylder rigtig meget nu med at få foranket de gode initiativer. Vi har prøvet en hel masse forskellige af, og noget kommer ikke til at leve videre. Det bliver mere. Det er nogle erfaringer, nogle metoder, der kan tænke ind i andre samling. Men der er også nogle ting, som vi rigtig gerne vil have kommer til at leve videre. Og det er jo fx det her camps og frilufskolen. Og det der er det gode i det, det er, at vi har så tæt samarbejde med ungdomsskolen. Så der er meget af det her, som vi er i dialog med, som måske kommer til at både hos ungdomskolen og ungdomskolen kan gøre de her cames videre i hvert fald. Så det er klart en intention, at det ikke bare er fire gode år, men at det lever videre og bliver et fast tilbud for børn og unge for midt kommunen. Smukt.

SPEAKER_01 29:16

Og på prøver overgangen og transfor, som vi har talt om, så er du også i overgang til, at du går på barselt lige om lidt. Ja det første barn. Ja. Det er min første barn. Det er vildt.

SPEAKER_00 29:29

Ja. Det er rigtigt. Ja jeg går på bare på tirsdag, så jeg står lige over for en spændende overgang.

SPEAKER_01 29:34

Det har vildt vild at være i. Men lige at jeg vil bare sige tusen tak fordi at du tog mig med her ud og kæmpe måde med alt det nye, der skal til sker. Tak skal du have. Det var for. Hvis du kan lide det, du hørte, så er der flere måder at hjælpe os på. Du kan trække før, hvor du lytter til din podcast. Du kan give os en anmeldelse eller nog stjerner, og du må meget gerne dele afsnetet med en venn, en kollega eller en anden der også holder af historie fra gæp det søde føske øj. Det betyder mere, end man lige skulle tro. For hver gang du deler, lytter eller anbefaler, er du med til at sende fortællinger fra øhet lidt længere ud i verden. Programmet er rederet af journalist Anna Særborg med musik erg. Jeg er produceret af forgingen Regio Geopark og NESCO Global Geopark det Søde Fransk. Der er desgede så podkast med støtter for Region Søde Danmark Skulpor. Tak fordi du ligger med.