Du lytter til Mit særlige sted – på sporet af det sydfynske øhav.

I dag skal du møde Balder Mo Schiøtte.

På en blæsende oktoberdag søgte vi ly i hans bil nede ved Lehnskov Strand.  Lige her, hvor træerne skrænter helt op til havet, er Balder blevet gift og sønnerne døbt.

Han laver skulpturer af træ, der både står på land og snart på havbunden i det sydfynske øhav. Som en påmindelse om, at her hvor havet nu slår, gik der engang mennesker, som jagtede mammutter. At alt forandrer sig. Som træet, der vælter fra skrænten, og havet, der æder sig ind i kysten.

For ham er træet ikke bare et materiale, men et møde – mellem hænder, tid og noget, der ikke helt kan forklares.

Du lytter til Mit særlige sted – på sporet af det sydfynske øhav.

I det her afsnit skal du møde Lisbeth Ravn – friskolelærer, geoparkguide og naturformidler. Hun har taget mig med op til Haastrup Bjerge. Et sted, hvor naturen får lov at passe sig selv.

Lisbeth bruger naturen som klasseværelse og kalder sine timer “vær i naturen”, både at være og at forstå naturens værdi.
Hun lærer børn, at vi ikke bare færdes i naturen. Vi er på besøg. 

Og når man er på besøg, så opfører man sig ordentligt. Og når man samtidig forstår lidt mere af, hvad man ser, så får man også lyst til at passe på det sted. 
 Selv finder hun ro i naturen, hvor tankerne falder til bunds. Som mudder i en vandpyt, der bliver klar igen.

Du lytter til Mit særlige sted – på sporet af det sydfynske øhav.

I det her afsnit skal du møde Kewin Friis Kamelarczyk, som arbejder i Geoparkens sekretariat med at få flere folk ud i naturen.

Han bor i Holmdrup Huse øst for Svendborg, midt i et stort vandindvindingsområde og et centralt sted i den grønne trepart, hvor marker og æbleplantager gradvist forvandles til ny skov.

Engang tonsede Kewin gennem landskabet for at mærke pulsen. Men efter et stressforløb lærte han, at naturen også kan bære én, når man sætter sig ned. At roen kan komme snigende mellem træerne, hvis man bare bliver siddende længe nok.

Han kalder haven for sin oase. Et sted, hvor skoven beskytter grundvandet, og naturen passer på ham.

Du lytter til Mit særlige sted – på sporet af det sydfynske øhav.

I dag skal du møde Anette Sønksen. Sammen med sin familie har hun slået rødder – og teltdug – ved Dyreborg Glamping. Fra storbyens hamsterhjul til en grund med udsigt over hele øhavet. 

Det begyndte under coronapandemien, hvor rejselysten fik en ny retning: indad, hjemad – og ud i naturen. Anette havde set glamping spire i udlandet, og på Sydfyn fandt familien det perfekte sted at gøre drømmen til virkelighed.

Her kan gæster nyde luksus i naturen – men bag idyllen gemmer sig også en kamp med planloven, der gør det svært at skabe en bæredygtig forretning. 

Alligevel er familien landet det helt rigtige sted. 

Du lytter til Mit særlige sted – på sporet af det sydfynske øhav.

I dag skal du møde Peer Henrik Hansen, museumsleder på Langelands Museum.

Vi mødes på Langelandsfortet. Et sted, der i den grad har præget Peers liv. Her står Den Kolde Krig støbt i beton og stål, som en kulisse til hans mangeårige studier af tiden, hvor frygten var global, men bunkeren lokal.

Vi taler om, hvad vi kan lære af den kolde krig i dag, om der virkelig bliver holdt øje med russiske ubåde i det langelandske farvand – og hvorfor farverne i en pansret mandskabsvogn betyder noget for det menneskelige sind.

Og så er fortet samtidig noget ganske særligt i sig selv: en blanding af kulturhistorie og naturoplevelse, hvor man ikke kun må kigge på kanoner og knapper. Man må også gerne røre.

Du lytter til Mit særlige sted – på sporet af det sydfynske øhav.

I det her program kan du møde Tine Louise Kortermand, der er kunstner og ophavskvinde til Carl Nielsen Caminoen, en lydvandring af 12 etaper som åbnede i 2024. Derfor er det selvfølgelig her på caminoen, vi mødes.

På en regnfuld og blæsende efterårsdag fandt vi læ i en mose omkring Freltofte ved Nørre Lyndelse - et af Tines yndlingssteder på caminoen.

Og dér, midt i det midtfynske landskab, nynner hun med på Den blinde spillemand – mens Carls melodier fletter sig ind i siv og regndråber, som om musikken altid har hørt til lige her.

Du lytter til Mit særlige sted – på sporet af det sydfynske øhav.

I dag skal du møde Linea Hansen, som har taget mig med til Fredsbjerg i Bagenkop på Sydlangeland – en lille bakke med en stor historie.

Der var en gang, hvor byens fester fandt sted lige her, knallerter har drønet over toppen, børn har bygget huler, og elskende har ridset deres navne i barken.

Linea er kunstner og galleriejer – og hun er stolt af at være en del af Bagenkop. For selvom byen har mødt sin del bølger og blæst, er bagenkopperne mestrer i at rejse sig igen.

Herude, hvor havet altid er tæt på, har man lært, at modgang ikke er enden – det kan også være begyndelsen på noget nyt.

Du lytter til Mit særlige sted – på sporet af det sydfynske øhav.

I der her afsnit skal du møde Zacharias og Jeppe, som er to af kræfterne bag Naturlegepladsen i Svendborg.

Her er det ikke hurtige løsninger og blanke byrådsskitser, der bestemmer tempoet. Tværtimod: processerne må gerne gå langsomt, så alle, der vil, kan være med til at forme stedet.

Og så er det også et stille oprør mod den digitale virkelighed og den kommercielle byudvikling – til fordel for natur, nærvær, fysiske fællesskaber, analog leg og læring midt i Svendborg by.

Du lytter til Mit særlige sted – på sporet af det sydfynske øhav.

I dag skal du møde Svend Aage Thomsen, som har inviteret mig ind i en helt særlig have ved Marstal på Ærø. En have, hvor man kan fare vild mellem korktræer, vandhuller og summende liv – og hvor det nogle gange kan være svært at afgøre, hvem der har mest travlt: fuglene, bierne eller Svend Aage selv.

For bierne er hans store passion. Når han holder begynderkurser, advarer han altid: Pas på – det kan blive en hobby for livet. Sådan gik det nemlig for ham. I mere end 50 år har han fulgt bier de stribede flyvere – og i dag bruger han sit otium på at lade sig forføre af deres fascinerende verden.

Velkommen til Mit særlige sted - på sporet af det sydfynske øhav. 

I dag skal du møde Lars Hillerup, der har taget mig med til Maggårds Odde ved Skårupøre. Det er virkelig et særligt sted. Den stejle kyst gør, at man kan sejle helt op til strandkanten, eller springe direkte i dybt vand, uden at skulle spilde tid på at soppe. 

Lars er 71 år, tidligere naturskolelærer og fiskerimedhjælper, og så er han medstifter af Svendborgsund Havhave, hvor de dyrker og høster tang og blommerslinger til privatforbrug. 

Som barn lærte han at sejle, før han kunne cykle. Han har levet hele sit liv i tæt symbiose med havet, med en af afgrundsdyb fascination af, hvad der gemmer sig under den blå overflade. 

Velkommen til Mit særlige sted - på sporet af det sydfynske øhav. 

I dag skal du med mig en tur til Bjørnø godt 20 minutter sejlads fra Faaborgs kyst. Her har jeg mødt Martin Peter Leth, som engang anrettede mad på Michelin-niveau på steder som Faldsled og Søllerød Kro, men som nu dyrker grøntsager og driver et lille spisested hos Økobo. 

Han forlod det polerede køkken til fordel for muld og mad, der smager af det sted, den er vokset. Fordi han hellere vil hive guldrødder op af jorden, end pynt dem med pincet. 

Når han taler om livet her med børn, marker og udsigt til øhavet, bliver han rørt. For han har byttet stjerner i guiden ud med ægte stjernestunder i det virkelige liv. 

Velkommen til Mit særlige sted - på sporet af Det sydfynske øhav. 

I dag går turen til Nordlangeland, hvor jeg møder Regin fra Calendula Permakultur. Her bor Regin og Fie med deres tre børn. Fenja på syv, Vidar på fem og Folke på to. To bliver hjemmepasset, og bedsteforældrene hjælper til. 

Familien lever af at sælge grøntsager. 130 forskellige slags. Og sådan er de blevet rige på tid til hinanden, diversitet i haven og drømme for fremtiden. 

Hos Calendula er der ikke kun taler om en livsstil, men et stille oprør. Og en drøm om at styrke de små fødevarerproducenter og gøre sig lidt mindre afhængig af verden udenfor. Men som bekendt skal man starte et sted. For Regen og familien begyndte det hele med at grave et stort hul i haven. 

Velkommen til Mit særlige sted - på sporet af det sydfynske øhav. 

I det her afsnit er jeg sejlet til Ærø, hvor jeg besøger Helle og Jørgen på Lille Søbygård. Her dyrker de noget så usædvanligt som purpur nøgenbyg. 

Selv kalder de kornsorden for Nordens svar på ris. Men hvor risen må fragtes over verdenshave, spirer nøgenbyggen op af den ærøske muld, fuld af protein og antioxidanter. 

Vi talte om det hele. Om Ærø og slægter. Om landbrug og om at finde ro. Den slags, man finder et sted som Ærø, omgivet af vand på alle sider. Hvad enten det er havet i horisonten, eller søen lige uden for vinduet. 

Velkommen til Mit særlige sted - På sporet af det sydfynske øhav. 

I dag gør jeg holdt på Svendborg Havn for at mødes med Ingrid og Kirsten. Hver uge trækker de i gule veste. Ikke som nogen protestbevægelse, men som fredelige fodsoldater i kampen mod skodder og plastikposer på afveje. 

I 12 år har de kaldt sig Rappenskralderne. Med snappere i hænderne og smil på læben har de trasket byens gader, stier og havnekanter tynde. I kærlighed til Svendborg og med glæden ved at følges ad. For her handler det ikke kun om affald, men også om fællesskab, frisk luft og det stille sus af mening i hvert eneste skridt. 

Velkommen til Mit særlige sted, på sporet af det sydfynske øhav. 

I dag går turen endnu en gang til Lyø, en lille ø med store historier. Her møder vi Susi, der står bag øens vinurlige og forunderlige skrønemuseum. Og selvom fortællingen, du nu skal høre, rummer både død og radsel, skal du ikke lade dig skræmme. Børn er mere end velkomne på museet. For hos Susi er det hverken uhyggen eller mørket, der fylder mest. Men fortæller lysten, fantasien og særlig evne til at se lyst på de dunkle sidder af tilværelsen. 

Velkommen til mit særlige sted, på sporet af det sydfynske øhav. 

I det her afsnit skal du møde Susi fra Skrønemuseet på Lyø. For 43 år siden flyttede hun med sin mand og to døtre til Lyø, som altså har et højere punkt end de andre små øer. Ikke fordi Susi bekymrede sig om vandstand. Det handlede ikke om sikkerhed, men om kælkebakker. 

Vi talte sammen i hendes have om at blive enke, om at ringe til de døde fra øens vindtelefon, og om at finde både tryghed og frihed på den lille ø, hvor vinden hvisker i træerne og minderne blafrer mellem grenene.