Landbrugets Land
Landbrugets Land er en podcast, der undersøger, hvordan dansk landbrug påvirker det danske samfund. Gennem samtaler med forskere, eksperter og nøglepersoner kaster den lys på landbrugets magt og rolle i Danmark, særligt i lyset af den grønne omstilling.
Landbrugets Land
Episode 1 - "Landbrugets magt" - Gæst: Christoph Ellersgaard
Episode 1: Landbrugets magt – med Christoph Ellersgaard
Hvordan er landbrugets magt organiseret, beskyttet og vedligeholdt i Danmark?
I åbningsepisoden taler vi med sociolog og magtforsker Christoph Ellersgaard om landbrugets plads i det danske magtnetværk – fra historisk folkelig bevægelse til nutidens lobbykraft. Med afsæt i hans netværkskortlægning af magteliten udfolder vi, hvordan organisationer som Landbrug & Fødevarer arbejder og hvorfor Axelborgs adgang til råd, nævn og høringer rejser demokratiske spørgsmål, og hvilke personer og alliancer der bærer magten.
Vi forbinder analysen til Den Grønne Trepart og Ellersgaards aktuelle bog: "Klima og Klasse". Hvad betyder kompensation, ejerskab og kulturkløfter for den grønne omstilling – og hvilke koalitioner kan reelt flytte noget? Episoden giver dig en skarp, forskningsbaseret indføring i landbrugets politiske indflydelse og de valg, der former vores natur, økonomi og demokrati.