Det Blå Danmark
Det Blå Danmark er podcasten, der sætter fokus på de vigtigste dagsordener i den maritime sektor – fra grøn omstilling til forsvar og sikkerhed. Her møder du gæster, der giver indsigt i de beslutninger, som former fremtidens skibsfart. Samtidig får du perspektiver på branchens rolle for Danmark som maritim nation og for den globale, maritime udvikling.
Bag står Danske Maritime, brancheforeningen for den danske maritime industri, som arbejder for vækst, innovation og en grønnere, stærkere og endnu mere konkurrencedygtig maritim nation.
Det Blå Danmark
IMO efter Net Zero Framework-aftalens udskydelse
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
I Det Blå Danmark denne gang kan du få et unikt indblik i, hvordan en række af de danske repræsentanter oplevede det højst usædvanlige forhandlingsforløb i oktober i FN’s Internationale Maritime Organisation (IMO), da den nye banebrydende, globale klimaregulering af skibsfarten desværre gik på grund.
En uge der startede med optimisme, men som endte med både stor frustration, forvirring og vrede – ikke mindst på grund af USA’s opførsel undervejs.
Men – samtidig blev forløbet en katalysator for, at vi både i Det Blå Danmark og blandt de lande, som er for aftalen, rykker endnu tættere sammen. For modstand eller ej, så kan det ikke nytte noget, at den grønne omstilling af skibsfarten går i stå, og vores danske ambitioner er fortsat tårnhøje.
Lyt med på en spændende og meget ærlig debat mellem Brian Wessel, direktør i Søfartsstyrelsen, Nina Porst, Direktør for Klima, Miljø og Sikkerhed hos Danske Rederier, Dorte Kubel, Regulatory Affairs Manager i Everllence, og Jenny Braat, administrerende direktør i Danske Maritime.
Vært på programmet er Mia Tang, og du er altid velkommen til at kontakte os med gode idéer på info@danskemaritime.dk