Live fra Folkemødet

En specialudgave af Det Blå Danmark optaget under Folkemødet på Bornholm, hvor forsvar og sikkerhed er øverst på dagsordenen.

Ombord på Postbåden Peter samler vi centrale stemmer fra Folketinget, Søværnet og den maritime industri til en samtale om fremtidens danske forsvar til søs. Formand for Udenrigs- og Forsvarsudvalget Marcus Knuth peger på behovet for klare strategier og politisk handlekraft, mens kommandør Mette Stab-Johansen giver indblik i Søværnets arbejde med robuste løsninger og tættere samarbejde med erhvervslivet.

Samtidig deler aktører fra industrien deres perspektiver på, hvordan innovation og partnerskaber kan styrke overvågning, beredskab og kampkraft.

Fællesnævneren er tydelig: Danmark har et stort potentiale for at styrke vores maritime tilstedeværelse og forsvar, men det kræver ambitiøse politiske beslutninger, langsigtede planer og et tæt samspil mellem beslutningstagerne, Forsvaret, embedsværket og industrien. 

Lyt med og få indblik i de centrale diskussioner om forsvar og oprustning – og hvad de betyder for fremtidens danske søværn.

Vært er Mia Tang, Chef for Public Affairs & Kommunikation hos Danske Maritime. 

Transcript

SPEAKER_04 0:05

Det begon i Danmark, som vi dengang fremte til at folk på morgon. Det er mere tanken. Her 2026 er et af de store emblede i forsvarde. Sådan bliver som bor på vores biologiske forget. Og du her kan lave nogle af de personer, som fra folketinget og forsvaret og den meget industri kan få indflydelse på fremtidens forsvar og redskabet i Danmark. Eller ret her i de danske farvande i Northern Arkis. Og i de internationale områder, hvor det danske søværen arbejder sammen med andre NATO lærer. Så bekendt har vi nu fået en ny regering, og den har valgt at blande de politiske kort på en lidt nyt måde. Så vi har blandt andet fået det nye udenrigs og forsvars uddannet. Her er den konservative forsvarsorder Markus Knud blev formand. Han har selv gjort en bilitær karriere, og vi spørger om, hvad hans personlig ambition som ny formand for udvalget er. Med et særligt øje på det martim år måde.

SPEAKER_01 1:02

Jeg skal have taget beslutninger om de frigatter og artiske skibet, som vi skal have bygget. Nogle af beslutninger er taget, men vi er jo ikke i mål endnu med at få en beslutet, hvem der skal bygge dem, og hvor hurtigt og hvordan og hvor det er.

SPEAKER_04 1:17

Under det dig, at der ikke er taget flere beslutninger på det her område. I lyset af hvor meget vi egentlig har diskuteret forsvar også på det meget område.

SPEAKER_01 1:24

Jeg synes generelt, at den tidlige regering havde en form for berøgsangs i forhold til at træde beslutninger. Man har talt i lang tid om en overordnet strategi for forsvaret. Så man har i vores nabordet i norden. Det har vi ikke. Man har talt om en strategi for droner. En strategi for vores industri. Der er da glad for i, at Hæme brug som nye minister har været ude meget hurtigt at sige, at de her ting er nu kommer det. Og det håber jeg også, han er ret i.

SPEAKER_04 1:52

Hvordan vil du gerne have, at sampille med den danske meget, industri bliver.

SPEAKER_01 1:56

Det vi jo ser i forsvarsområdet er, at dem, der er bedst til at udvikle teknologi, også bygge, det er de private aktører. Det ser vi både inden for teknologi, men også inden for skibs fart. Så jo tættere samarbejdet kan være mellem de danske akører og forsvaret, jo bære det lige nu er det som man bare trækker beslutningen i langdrag, fordi man er lidt bange for uhåd og træffe en beslutning.

SPEAKER_04 2:23

Hvordan ser du med det her på at kapacitet opbygge mere i den meget timet industri, som er står i forvejen, men som kan bygge op til at gøre noget for Dansk forsvarer og bare skaber, og også evne til at være selvføgen.

SPEAKER_01 2:36

Alt and her jo en fordele. Jo flere kapiteter, og jo mere faring vi har til selv at gøre tingene, jo bære vi også til fx at ligehold de skibet, så man ikke skal have dem, der så kunne bygge det udlandet til at komme der og gøre det for os. Og der ser man jo også andre lande have at samarbejdet på tværs af grænserne, så man kan få noget ekspertise ud fra, men samtidig, at man opbygger sin egen kapacitet. Så det udler ikke andet, så jeg ikke over ikke må samarbejde med andre lande. Men jo bedre vi i det forløb at opbygge kapacitet selv, jo bære er det også for os selv, så vi bliver ikke sådan sædende selvforsynde i forhold til vedholdser og bygget videre osv.

SPEAKER_04 3:12

Det er tydeligt at mærke på dig, når du debatter, at personalet føler meget for dig. Hvad vil du gerne rykke på det område?

SPEAKER_01 3:20

At vi får både en strategi for fastholdelse af personal, men også for at tiltrække nyt personal. Og noget af det, at der er du bokset set helt ned i koner. A hvis du er befællingsmand eller konstabelet officier, så kan du få i en tilsvarende stilling i det som meget bedre hvidskår. Men også ting, der går ud over. Det er egentlig bare bundt linjen. Muligheden for at opjene. Del af din løn, sådan at du kan bruge det til videre uddannelse og så vidare, så der er rigtig rigtig mange ting. Og dem der forlader forsvaret. Nogle af vores stygste, der forlæret forsvaret og siger. Det her kunne bare være så meget bør. Og så sker der ikke rigtig noget. Og vi hører jo i forhold til det marge timer. De skiber, som vi sender til Aktis, de manger op moder en femtedel af personalet. Og på et eller andet tidspunkt kommer du så langt ved, at vores skibet kan sejle eller ikke kan forsvare sig selv. Så den nødt til at skæppe.

SPEAKER_04 4:15

Hvor betyder det for dit nye årfærsker som forsvarsfører, at du selv har en militær bærgrund.

SPEAKER_01 4:20

Jeg tror, så det er jo ikke, det er jo ikke absolut most. Jeg tror, man brænder for nogle områder. Og ser nogle områder med andre lys, når man selv har været i form i off i tilfælde i mit voksne liv. Nu har lige brugt det sidste år som jorden i forskandet. Og vi jo selv af vores dygtigste officer at gå til det civil. Og man tænker, hvor det kæmpe kapacitetskab. Vi har der. A man tager sig til hovedet og tænker, hvad gør forsvaret for at sige, hvad kan vi endre, for det bliver. Vi ser også mange af fast ansatte officerer, der forlader forsvaret, hvor forsvaret ikke så for at holde reserven. De forlader forsvaret, som vi fuldstændig har ingen kontrakt. Det er jo folk, at vi har brugt nogle gange flere år timer på at bygge op og uddanet, og de var væk. Så det er måske også derfor, jeg brænder ikke så meget for det område. Fir jeg selv har været i uniform og set det meget.

SPEAKER_04 5:18

Hvilket dansk søvnær drømmer du om i fremtiden.

SPEAKER_01 5:21

Jeg drømmer om ikke, der er i stand til at se og høre, hvad der forgår. Både over under overfladen, for det kan vi ikke i dag. Det er fra søkabet til masetforsvar. Og dermed også som det næste skridt skal kunne forsvare os mod de trusler, der er førgt. Om det her druger under vandet, eller maset, der kommer flyden. Og det kan vi heller ikke gøre godt nok i dag. Og der er det jo et samturum af skibet med de rigtige systemer. Gruner til at se og høre. Al det her sker spille sammen. Og så er selvfølgelig hele kigen, der får det til at hænge sammen. Det er de dygtige soldater, der skal betjene af det her systemer.

SPEAKER_04 5:57

Og hvilken rolle ser du den danske marketing med industri at spille for et bør at forsvar.

SPEAKER_01 6:01

Det helt afgørende rolle. Det er vores civil aktører, der er med til at holde helt køret. Og så skal vi være gode til at lytte, men også gode til at foretage beslutninger. Og for de indkøber i gang, så de bygger lige som skal.

SPEAKER_04 6:19

Men hvis man kunne videre til næste debat, ret forsvaret og kommandør med stab Johansson. Som har repræsenteret søværet i en af vores debatter. Og i øvrigt også stod spidsen for at drøfte løsninger til styret farvands overvågning, da vi får nyligt afholdt maritim doma i dag sammen med søværende og FM. Mediskion skal det hedder operationer og planlægning i Søværkskommando. Og hun er dermed en af de personer, som den maritime industri har gavn af at være i til dialog med. Hvad ser du som det vigtigste at få styrket det kommende år.

SPEAKER_03 6:51

Det er vigtigt for det første, at vi får taget godt imod alle de bandige, der kommer ind, således at vi faktisk tilknører dem, og de har lyst til at blive. Og derover skal vi have rekrutteret rigtig mange andre danskere, der har lyst til at komme ind til hele forsvaret, således at vi kan løse vores opgave. Og alle de mennesker, vi gerne rekrutterer, de skal forhåbentlig ind at bruge al det nye teknologi. De skal også bruge det gamle, vi har, men alt det nye, vi får ind, de have lov til at bruge. Og så skal vi i sidste ende have så robust en opgaveløsning. At der ikke er nogen, der tør, og hvis de tør, så bliver det rigtig dyrt. Hvad ser du som en robust opgaveløsning? Hvad vil du gerne have tilført? Jeg vil gerne have muligheden for at gøre ting, så det larmer, altså store ting. Og ting, der er på overfladen. Men jeg vil også gerne have lov til at lave og opereret med ting, man ikke kan se, og ikke ved er der. Og så vil jeg gerne have nok af det, og jeg vil gerne have ting, der kan noget forskelligt. Vi kan ikke noget med kun en type skib. Vi er nødt til at have mange forskellige skibe og sensorer og systemer.

SPEAKER_04 8:00

Hvordan går med samarbejdet med den danske maritimindri?

SPEAKER_03 8:04

Lærer du noget af det også. Altså jeg vil sige, at jeg har arbejdet. Jeg synes selv, at jeg arbejder meget sammen med den Dansk Industri. Jeg kommer fra Minerudning, og vi har bygget modulær minerudning, da jeg var meget ung. Og der havde vi jo danske firmaer siddende hos os og udviklet sammen. Vi lærer rigtig meget af jer. Vi skal lære og lære af jer. Vi har været et lukket system. Vi prøver at åbne os lige så stille. Og så skal vi lære at bruge alle de ting, teknologien giver os i dag. Og i fremtiden, dem skal vi lære at bruge, så vi kan samarbejde også om det. Der er meget hemmelt. Hvis er du genet som det vigtigste af den danske maritime industri laver om jer i sådan her. Jeg egentlig nem skal hjælpe mere, jeg tror. Vi er jo soldater, og soldater skal lave det soldater er bedst til. Og der er også soldater, der ved noget om at udvikle ting. Men jeg har jo vokset op med at tage lidt sprog og skal løse en opgave. Så vi er nødt til at finde et faldt sprog, som vi kan hjælpe hinanden med at omætte til noget, ikke er produceret. Hvis er du militær, som det er gut mest kritisk og forløst. Nu har vi fået alle de her penge. Nu skal vi have købe de rigtige ting. Og så skal vi blive ved med at købe det rigtige, således at vi har et troværligt forsvar sammen med NATO og sam med EU, så der ikke nogen, der tør og komme og stille et spørgsmål for det. Så arbejdes.

SPEAKER_04 9:22

I den martim industri er der alt muligt lyst til den dialog, som forsvar ligger op til. Og selvom man lige skal øve sig lidt på formatet, så de mange interesserede virksomheder ikke falder over hinanden på vej ind af døren til de mulige kunder. Bland de virksomheder, som allerede har sikret sig en opgave af AOT eller Oden for Maritime Technology, der tegner de kommende artiske skibet til søværende og deltager i debatten på vores folkemødbåde. Men også mange mindre virksomheder ser på muligheden for at levere til søværet. Og der starter vi hos den lokale bordholmske virksomhed Sensmakers, hvis små havdroner egentlig bliver udviklet til miljøopgaver. Men nu overvejer den administrerende direktør Søren Femmer Jensen muligheden for at bidrage til det danske forsvar og redskab. Sammen med sin kollega fra dronende virksomhed Stormborg, gør han folkemødet publikumet klogere på ubemandet føres mange anvendelsesmuligheder. Og et ønsker i den efterfølgende debat er netop at arbejde sammen med søværet.

SPEAKER_02 10:19

Jeg kunne rigtig godt drømme om, at vi får lov til at udvikle noget i samarbejde i en reelt koddesign proces, hvor vi har en platform, og så samme med forsvaret finder vi ud af, hvordan skal den bære endligt og hvordan skal den fungerer. Så der er et meget tæt samarbejde omkring selve instrumentering omkring operationer. Som jeg tror, at vores vedkomne vil være. Jeg tror, alle vil få et meget børget produkt, hvis vi gør det samarbejde.

SPEAKER_04 10:48

Det er det at komme ind af den dør på osvaret.

SPEAKER_02 10:52

Jeg må ikke se, at det er et eller andet halvjet eller kvart igennem. Det er jo nogle rigtig gode dialog. Og der kan ikke, at der har man fået nogle nye ordninger nu, med man måske kan køre nogle innovationsprojekter, som ger nogle mulighed for at lise noget, i stedet for at købe noget. Så det tænker jeg, at man har begyndt at få nogle instrumenter, der gør det lidt nemer at bruge teknologi som også. Men vi manger at se resultatet.

SPEAKER_04 11:16

Hvad er potentialet i at folk det ud, som ikke handler og andre drunatør kand.

SPEAKER_02 11:22

Det hele handler jo om at få noget viden fra undervandsdomer. Vi har jo 7000 km kost lige i Danmark, og vi har et gantisk haver af. Så det er jo meget stort geografi, man skal få intelligens og data fra. Og det er klart at udbandet systemer. Og jeg ser også, hvis man går ned i nogle, der har lidt mindre størrelse. Så jeg nødt nogen steder, du ikke vil have en hjørtig chance med traditionelt fartøj og materiale.

SPEAKER_04 11:47

Hvad skal vi som industri blive med til i forhold til at møde deres operative behov.

SPEAKER_02 11:53

Jeg tror helt klart, at det her handler om, at vi ikke skal ud og sælge færdige løsninger. Så vi fra industriens side prøve at skuppe noget igennem. Som vi synes er smart, men at vi i højere grad lytter til de behov, der er, og prøve at skærde syge nogle ting. Jeg tror også, der er et særligt behov, for Danmark har et helt specielt i timme domæne. Som jo har nogle særlige farvand, nogle særlige dybter, nogle særlige forhold med, at vi har så meget trafik, der går igen. Så jeg tror også, Danmark er et sted, hvor der skal udvikles noget særligt. Og det skal vi fra industrin sidde lytte grundt. Hvad har man brug for.

SPEAKER_04 12:28

Så kiggede ikke på miljø. Nu kigger du rigtig meget på forsvar. Hvorfor?

SPEAKER_02 12:35

Vi kigger stadig rigtig meget på miljø, men vi er jo også et sted, hvor der er brug for, at vi går sammen om at løse de her sikkerhedsmæssige udfordringer i Danmark. Så for også er der ikke noget andet. Vi er stadig på en miljømission, men vi er også på en mission at passe på vores kritiske infrastruktur. Vi er ude ved programmer. Og jeg med til at kigge på at sige, at vi få mere havnatur der. Og der er jo klart, at det er lige så vigtigt at passe på selve infrastrukturen og udstyret. Vi er et sted, hvor vi ser en masse militær aktivitet omkring øen. Og derfor er det selvfølgelig også noget, der er en større bevidsthed om, hvis der sker noget i dag, hvad gør vi så. Og det tror jeg også, hvis du har spurgt mig for fire år siden, da vi startede. Og vi går ind i en sikkerhedsmæssigt ting, så vil jeg sige, at det er måske ikke det, der ligger til højre bene for os. Men nu har jeg det sådan, vi har et behov, og vi kan være med til at løse nogle ting, så selvfølgelig stiller vi os til rådighed.

SPEAKER_04 13:30

Det samme gør et bred af andre virksomheder. Og selvom man hos OMT allerede er inde i varmen hos forsvaret, så peger bestyrelsesformand Poet Skadheden på behovet for, at politisk vælgt sind bliver afløst af politisk handlekraft. Det glæde for hele den maritime industri.

SPEAKER_00 13:48

På det overtiger niveau, så går det faktisk rigtigt, synes jeg. Men både forsvarer, at vi har brug for at få afstemt en plan for, hvor vores tilfælde søværende skal bevæge sig hen på den lange bane. Så søværende afstemt med sig selv omkring det har afstemt med på politikerne ikke mindst. Det er politikerne, der skal sige til det her. Og industrien kan set det foran, så kan investeret ind i det billede. Det er en lang plan eller i hvert fald pejdemærke. I Cand. Men nogen lidt længere vieuse på tingene, end vi har i øjeblikket.

SPEAKER_04 14:18

Hvilke effekter vil det give fx også for mere virksomheder.

SPEAKER_00 14:20

Det vil give muligheden og riske villighed for at investering. Så man kan se, at okay der skal faktisk det bygges en enhed i gang eller anden år eller hvad andet år, eller hvad det skal. Så der er jo et marked. Det der er problemet lige nu, det er der taget meget korte beslutninger, stykvis beslutninger. Og det vil sige, at du kan ikke se, at der et marked på sig. Og vi er det her jo et specielt marked, hvor der er én kunde. Marked er én kunde. Og hvis kunden ikke vil sige, eller har besluttet med sig selv om, hvad er ambitionerne i hvert fald på det her område. Så tager man jo som virksomhed, så har jeg ikke at sterende for du af, hvad du sterhed i. Det er gampling.

SPEAKER_04 14:58

Nu har jeg også fået en regering, og der med der også sådan lidt bevægelse i forsvars for. Hvad ser du sådan det politiske budskab ind til Folketinget?

SPEAKER_00 15:07

Det er at turde lave de her lange planer. Jeg ved konkret, at det ligger oplæg fra forskellige steder i forsvaret til nogle af de her lange planer, som bare skal besluttes politisk og afstemmes. Og så ture, når de planer politisk er beslutet, tu afgive eksekveringskraften til det tilbage til forsvaret, således at de robotje enhed og Søvandet og FI sammen kan eksekvere på de planer.

SPEAKER_04 15:34

Er det din fornærelse, at man politisk er klar over, hvor meget det faktisk betyder for Danmark at få bygget en industri som den meget time op.

SPEAKER_00 15:43

Ja, det er indtryk, at man godt forstår det, men jeg synes ikke, at det er en tydet, om man er villig til tage de risiko, der selvfølgelig ligger i at gøre det. Det er nemmere for en minister al andlige at skrive en kontrakt med en stor udlandsk referendør. Og hvis der så kommer problemer, så kan man sige, at det er også lokt i skyld. Enden at gøre det tilsvaret med en dansk reparør, for hvis der er problemer, og det kommer tit i forsvarskontakter, så bliver det meget tæt på. Og man kan læse om det i lokalvis. Og det er simpelthen, at det opfattes, i hvert fald i nogle kræse, så mindre risikofyldt at tager kontakter med store ulandske ruemer end med danske roemer. Det er et problem. Forlisken, og det forstår jeg så ikke meget om. Jeg har jo accepteret, at vi teksten og brænd i Fleisk er står, at der skulle være en flåde plan for lang tid siden samlet flåd af den ambition, jeg har lige efterlyset. Den har man jo formet at udskyde, udsky og udskyde igen, så tror jeg ikke, det har forsvaret, der er husk ud. Jeg tror faktisk, at det er det administrativt politiske system. Det synes jeg er for dårligt, og jeg synes, at det som er politikernets opgave, det er ikke at lavet enkelt stand. Politikernes opgave, det er at lave de store polemærker. Så ikke rammert russer omkring de store polemærker, så jeg overlad eksekværingen tilbage til de relevante myndigheder, i det her tilfælde FMI og flåden. Så jeg synes virkelig, at skulle tage politisk ansvar.

SPEAKER_04 17:06

Jeg så selv år frem i til. Hvad er der så potentier for hen at søvandet og for den danske maritim industri.

SPEAKER_00 17:13

Altså 5 år, så skulle vi gerne have en samleten af Færden, der står søtter et stort skib ud en gang om året. Om fem år, så har vi en eller to af den i vandet. Og der er flere på vej. Om fem år, så har vi længst besluttet, hvad vi gør på fraget siden og i gang med at eksekvere på det også. Parallelt med. Om fem år så har vi længst defineret og har eksekveret på, hvad vi vil på det ubænede område. Så om fem året er sket rigtig meget, ellers er vi dumpet.

SPEAKER_04 17:46

Hvordan er det en del af det?

SPEAKER_00 17:48

Det er super spændende. Super fedt og ambitiøst og motiverende. Og jeg synes, vi er sammen. Og nogle gange så lyder det som om, at industrin står skyder på forsket. Det gør vi faktisk ikke overhovedet ikke. Vi har en fælles ambition om at skabe det stærkeste mulige forsvar for at lave os mulige omkostninger til Danmark. Det er faktisk en fælles ambition om. Og det synes jeg dyrt inspirerende at være med til den rejse.

SPEAKER_04 18:09

Og der med forkemet på morgon med en opfordring til politisk handek på det samilit område. Det inddrager så yderligere opgekrev industri. Det har ikke for, at den investering kan få positiv for Danmark. Det er faktisk det lysk.