Alt godt
Velkommen til Alt godt. Vi fortæller historier om virksomheder, mennesker og livet i Holstebro Kommune.
Her deler vi de gode historier, så alt godt når så mange som muligt.
Alt godt
ADHD eksploderer ikke. Samfundet gør.
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Hvorfor bliver så mange udredt for ADHD i dag?
I et nyt afsnit af Alt godt går Christian Toft Bro en morgentur med psykiater Ole Nielsen, der har 40 års erfaring og en bemærkelsesværdig evne til at skære igennem støjen, når han fx siger:
- Stress og smartphones giver symptomer, der ligner ADHD – og mange forveksler de to ting.
- ADHD er ikke blevet mere udbredt.
- Hjernen er den samme som for 50 år siden – det er tempoet, der er stukket af.
Derfor har mange fået denne hilsen fra Ole efter et vellykket forløb: “Vi ses igen, når du får børn.”
For dér skifter livet gear – og alt bliver lidt mere uforudsigeligt.
Men samtalen stopper ikke ved ADHD.
De taler også om de mere skæve hjørner af menneskesindet – hvorfor nogle trives bedst alene (som for eksempel ham selv), og hvorfor Ole stadig insisterer på, at mennesker grundlæggende vil det gode.
Og så er Ole alt andet end teknologi-forskrækket.
Han har bestilt AI-briller og mener, at kunstig intelligens kommer til at spille en langt større rolle i psykiatrien, end vi lige tør sige højt.