Nr 57 Natvandring 3 - Smilet og den kogte soldat

In Danish...

Ude og gå i mørket og fik lyst til at fortælle et par historier. 

Den ene handler om mit Healer kursus i  1986 og der skete noget fantastisk. Imens jeg indtalte denne episode, bliver jeg kontaktet af min healing underviser efter 40 år. Det er vanvittigt usandsynligt! Hun svarer på en besked, som jeg havde sendt en uge før. Det er synkronisitet. 

Den handler også om soldaten, der bitterligt fortrød, at han var gået i krig og alligevel endte med at se lyset.

Ud over det er det bare hyggesnak.

Nu hvor du er kommet så langt, må du gerne anbefale min podcast til andre.

Hvis I ønsker at jeg fortsætter med at lave flere episoder, så klik på Hjertet nederst og send mig et passende beløb. Alt over 5 kr. er fint.

Transcript

Indledning

SPEAKER_00 0:03

Det her. Det er 16. Ablier klokken 20. I aften var sternet klar og vider. Så det er singt. Så lige i træk på vej medgør. Her arbejder jeg også efter mørket vandbord. I dag er det stort set her. Så jeg håber, at lygen bliver guld. Vi er på vej mod lyget. Men her rødg er der selv i høj same. Ford i færket har arbejdst i gigantisk vindær. Som aflyer den sølig i Herne. Ellers tager jeg bare sket. Og der stadig væk løg i mange husk. Hvor folk har mæst af den. Og indsaglige då tørgle. Jeg har selvfølgelig giget rundt og foret. Moret, så pærer på sygland med sådan park. I den retten har lige været et stjernek over klokken 20 og 10. Jeg ved ikke, om det er en af de almindelig svær. For de gangste mennesker. Kundet være sværerne. Jeg hos mig selv. Jeg har skillet en masereg op. Og jeg har lagt et tæpper over, den er pakket ud og klar til brug. Og jeg venter på den første måder, som skal være deltager i min første hergangs til daglig går jeg og øver lidt. Det er at se og følge hærsdan. Og jeg er hovedbevist om, at jeg i hvert fald kan mærke energerne i mellem mine hænder. Men jeg kan også se nogle skyg og formet lyster der flagrer rundt i mellem hingerne på det. Om det her fantasi eller virkelig. Men det ligner i hvert fald det her, som kan ses på kyragand fotograf. Og det kan I søge på gogle og fandme på. Jeg har huskær den gange første i harset, hvor jeg havde fået det her videre morgon og alle her spændende nye. Det var omkring 1995 eller andet jeg husk. Men det havde jeg i nogen dæm på bækken eller blæsten og hun havde i smilet den nærmest så første for hendes ansigt. Sådan et stift så smilet så den nærmeste i vandet træ. Og hendes læber var der synde og større. Og selvom hun smiket hele tid. Så når det har ikke rigtig hendes øjne forder. Jeg tænkte så, at nu jeg bare mærker rundt og jer, kontak til hendes skærder og min gærder og det vild samarbejde og der efter så flyttede jeg så miner rundt omkring hjemet i en 10-15 centimeter afstand, og jeg stoppede hendes kæk og andre privat områder og ligesom kunne mærke, at der var hold i hendes energet sådan så nu kommer så jeg sætter den på stopen og førte så kan jeg også se nogle kræftig lys ander ved mig. Det kunne være læskiner der fundet nogen stæder, hvor der var ligesom underskud af energie, så var det ligesom. Der var et hold i hendes år. Jeg forestillet dig, at derppen. Og der hvor der så mangeri deren hvor synet i hjemme. Det er den måde jeg oplever til steder der har brug for jeg hjælper til her. Og det er jo så ikke min egen energia jeg bruger, fordi jeg samarbejder med mine og hendes vejliger. Og på den måde, så er jeg mere som etlab. Når der kommer noget og nu kommer den bild bag fra. Så tager jeg lige en pause på optørsen her kan sige, så kommer der sådan bilen. Jeg tager lige en pause. Så vi tilbage igen. Men jeg mærk det så om, at der er sådan høj i den hende, hvor hænderne kan synket i gemme, eller hvor der som er fordemen sådan af mørke. Og det er den måde sendt med min hær. Og der havde jeg så været forbi nogle forskellige stæder på hennes krop. Og til sidst indde jeg også med at holde hænderne over henner. Og der har det mint, mens jeg lavet energiven fede. Og da jeg så havde gjort det, så kunne jeg mærke at jeg blev skåbet tilbage under hens fødder hun. Og der fik jeg så en fornemme af nu havde jeg ikke mere at hører. Så derfor taget jeg og afstet. Den næsten, ja så har jeg den forbindet var næsten dag. For hele kurset det var så om søgend deren. Og så sagde der, at det var nogen gamme der komme. Fordi der var sat i gang, sat gang i nogle proceser i hinet sådan så jeg klaret meget tit i løbet af der, og hun havde ikke lyst til at komme fordi hun hele tiden følge sig 30 til morede. Og så kan man jo sige her så skade hinand. Men det mener jeg klart ikke at jeg har. Men jeg har nok satgens i nogle proceser, hvor hun havde behov for liges og løsen op for den spænding der var omkring hendes morgen. Og svændingen kunne jeg godt være den meget maske, hun bar på til daglig. Så nu var blevet opløst eller nu i den stil. Så jeg har hverken skyld eller skarb i forhold til det, jeg har gjort forgend. Den historie synes jeg lige, jeg har lyst til at fortælle herude i morkjet. Nu har der, der skaber lidt her. Jeg har kommet rundt i såg sådan så lyget forgegnær. Jeg har stadig et kræftig baggiven. Og jeg tror faktisk, at det er en rægusmark på arbejde her. Sådan børet over 22. Andet jeg tænker på, det er, at der har været mange. Der er faldet ned, i hvert fald over. Og det vil jo er interessant. H det lykker mig at se noget hernede i rødgområdet. Fordi det er jo også en af det ting, man kan opleve i mørket her. Nu kommer der mere trafik. Så det bliver nog lige en pause mere. Nuften er skark og stillet. Når man går herud i morket, så kan man også tænke på, at der kunne være spørgser eller ønsker til i de forskellige huse borget, som ikke kunne forlave deres kamle hjem. Og nu er løber det kold i øjnene på mig, fordi jeg tænker, hvis jeg møder en af disse væsener, så har jeg meget langt hjem. Jeg har førft kontakt til at svømme så eller den anden side på et tidspunkt da, var jeg i en lejlighed og mærkede negativ energier. Og da jeg kom rundt, så jeg godt mærke af luften var tunger. Ligom og går rundt i shilet. Og da jeg så mærkede efter her med hænderne foran mig, så fandt jeg ud af, at det var badeværelse der var i fokus. Og da jeg så spurgte, om der var nogen her. Så fik jeg kontak til en soldat, som var kommet hjem fra krigen og havde gjort de forfærdige ting, så forkiren var tøj barn og gjort ting, som han fordede bidterg. Og fordi jeg skamme sig så voldsomme, så havde han fået den idé, at han ville straffe sig selv. Og det gjorde han ved at står under posen med kone vand og skoldet sin krop, indtil han ikke kunne holde smæret nu mere. Og der havde han så gjort i brug under bosen der, og der jeg så fanget hans smæret og hans hænger fortæller ham, at den liv, han havde oplevet det i nu var forbi. Og der var på kidet og tilgivet sig selv for det, som det var nødvendigt for ham at gøre under krigs rejskler i kriget, der man jo bundet af gøre det samme som andre, og at støtte sine kamer og man kæmper. Og hvis man træder ud af systemet er op at gøre noget godt for sin fjener sådan blev betrakket som forræder. Derfor var der ikke rigtig nogen grund til at skæme sig og foret fordi han var vundet af situationen og der må man så acceptere, at man opsamler erfaring. Jeg får sådan den hund at hører mig. Man opsamler erfaring her. Og der må man så på den anden side bearbejder det liv, man har haft. Og så i næsten liv kompenserer eller udlinet for de ting, man har gjort og de ting, som man synes, at man skal gøre bedre i følger mine tanker om karmer loven. Handler det jo ikke om straf, men det handler om at udbalancerere det, som man mangler og lærer i livet efteret, bag jeg ham om at se efter den lille tør, som man kan komme væk fra jordet og ud igennem og det viste så openbart, at han fandt den rigtig vej, fordi nu blev der stillet og foret lidt i længheden gik jeg. Og øvelse, klokker og strusfær og redet de negative energier ud som stadig var tilbage. Og der håber jeg så, at jeg har gjort det godt nok. Men i hvert fald sagde den person der bøde der, at det var en til friskende oplevelse at brug i lejligheden bag efter. Nu er der sådan hund, der har fået øre på mig. Og den skærer så selvfølgelig for sin ej og sit. Men jeg har jo lov til at gå på offentlig værk. Så det er jo en for jeg svært at forstå. Så derfor er det ikke rart, hvis der skulle såbe en hund øs og angreb. Nu kan jeg så desværre se, at jeg er lidt tør for konetusplad, så derfor bliver jeg nødt til at stappe. Inden af det hele går i står. Så jeg vil ønsker jeg god morgen på aften, god middag og gå nat efter år det er i det.