#33 - Fra Siriuspatruljen til Frømandskorpset – og hvorfor ét enkelt ja ændrede hele livet

Et enkelt “ja” kan starte et helt liv, du aldrig havde planlagt. Vi havde besøg af Jack Hindborg, som endte i Siriuspatruljen på Grønland, fordi én ud af otte ansøgninger inden for militæret gik igennem. Wupti – pludselig blev det til fire år på Grønland. Hvad så bagefter?

En sergent på Grønland fortalte de vildeste røverhistorier om Frømandskorpset. Jack blev nysgerrig, søgte ind, og selvom svømningen haltede lidt, kunne ben og ankler holde til mange tæsk. Han kom igennem nåleøjet. Ni måneders optagelsesprøver blev starten på 16 år i Frømandskorpset.

Vi taler om makkerrelationen i Sirius, hvorfor kemien mellem to mennesker kan være afgørende, og hvordan man håndterer isolation, monotoni og risiko i Arktis. Jack deler historier om isbjørne, tynd is og ufrivillig vinterbadning, og han forklarer samtidig, hvorfor “arbejdet” ofte bare handler om at flytte sig 32 km om dagen – igen og igen – på ski.

Senere skifter vi til Frømandskorpset: træningskultur, konsekvenser, udvælgelse og det mindset, der gør dig i stand til at stå i det ukendte uden at knække. Det bliver en samtale om specialstyrker, motivation og mental robusthed – fortalt med jordnær humor og konkrete billeder fra en hverdag, hvor naturen ikke forhandler.

Men hvad så, når kone og to børn pludselig bliver den største prioritet? Når uniformen ryger af, og et nyt liv skal bygges op? Jack fortæller om overgangen til det civile liv, hvor han i dag arbejder med kommunikation, adfærd og ledelse.

Til sidst bygger vi bro til hverdagen uden uniform: familie, identitet, savnet af fællesskabet og den særlige uforudsigelighed. Jack fortæller, hvordan han i dag arbejder med feedback, svære samtaler og samarbejde i virksomheder, og hvorfor motivation virker bedst, når den kommer indefra og skaber ejerskab.

Vi kan heller ikke lade være med at spejle det hele i CrossFit: fællesskab, ansvar og glæden ved at rykke grænser sammen. 

Transcript

Welcome And Meet Jær

unknown 0:08

Der.

SPEAKER_04 0:11

For alle plus. Der bruger længere tid på at komme ud af stræk, end et misbrug.

SPEAKER_02 0:17

Vi lover hverken eller en rød tråd, men vi lover, at det bliver underholde.

SPEAKER_04 0:21

Vom til. Jeg er på.

SPEAKER_02 0:27

Det er ret.

SPEAKER_04 0:28

Yes, jeg f. Det er varmt og frisk i dag.

SPEAKER_02 0:31

Special edition, det er tirsdag.

SPEAKER_04 0:35

Det er jo ikke af vores special middle afsnitt, vi kører.

SPEAKER_02 0:42

Jeg tør godt skøve råd på, det bliver mandet her.

SPEAKER_04 0:45

Det betyder jo, at vi har en gæst med, ja det er jo som regelt de her midt u programmer, vi laver. Det er, når der er gæster.

SPEAKER_02 0:51

Vi kan jo godt lige at snakke med unge mennesker overfør, som holder sig i form, eller har en livsil, hvor man skulle holde sig i form. Og der var ikke hurtig, sidst hun var til master, så siger hun kender en, og ham skal I snakke med. Og når du så sagde, det er min xmand, som var sådan, det bliver spændende, vi skal snakke med ham.

SPEAKER_04 1:11

Det bliver fedt.

SPEAKER_02 1:12

Men skal vi igen videre?

SPEAKER_04 1:15

Jeg synes, det ikke han skal have lov til at præsentere sig selv i hvert fald. Men jeg tror, det bliver både kold og hurtigt af.

SPEAKER_00 1:27

Det var sjovt eller. Du er jo ikke klæft.

SPEAKER_04 1:29

Jeg får lige en fedt. Jeg er velkommen. Jo, tak skal jeg. Jeg tænker, at du laver en kort præsentation, hvis vi kan få dig til det, og ellers så gør vi det. Men du må meget gerne selv gøre det.

SPEAKER_05 1:45

Jeg kender i hvert fald mit fuld navn. Jeg hedder Jær Hindborg. Jeg er iben X, mand, som vi jo træner sammen med. Og jeg har en lidt anderledes fortid. Jeg har startet med at være fire år ved slæde på det. Og dæfter jeg været 16 år i Søvandet fryndskår. Og nu daglig lever jeg og underviser andre mennesker sammen med en masse kollegaer omkring kommunikation og før.

SPEAKER_04 2:10

Det var lige også en smørd lige for startet af her.

SPEAKER_02 2:13

Ja, det er 20 år med et lidt anderledes job. Jeg har så regnet i rad, den 16 plus 4. Det er 20 år.

SPEAKER_04 2:19

Og det må man ikke, det ved jo ikke, man regn, det må slet ikke regnligt.

SPEAKER_02 2:22

Det er måske ikke regning i virkeligheden. Men jeg synes, vi vender tilbage til, hvad du laver, når vi har hørt hele, og hvis det laver mig lidt i baggrund, så at hun valgt den der sum her. Men vi lader os hoppe ind i det om senet og tilbage på fremtid, så er det rigtigt.

From Photographer To Greenland

SPEAKER_02 2:40

Vi laver McFly, og så flyver vi, hvor mange år tilbage. Hvor mange år.

SPEAKER_04 2:46

Det bliver mange ikke. Vi skal tilbage til den unge Joke. Vi vil godt høre tankerne omkring, at man er en ung mand, og så tænker jeg Grønt, jeg skal fandme til Grønland. Jeg skal sgu til Grønland. Det er der skærer. Hvor man din tanker hen?

SPEAKER_05 2:58

Ja, altså det sjovt vej, jeg fik jo ikke den tanke. Og jeg vidste faktisk ikke, at forsvaret havde noget på grønland dengang. Jeg var lige blevet færdig i lærer. Jeg er fra den gamle skole, kan man sige, hvor min far fandt min lærpls. Og jeg blev så uddannet modfotograf.

SPEAKER_02 3:14

Ja, huske med.

SPEAKER_05 3:16

Som sagt, den havde jeg heller ikke set komet.

SPEAKER_02 3:18

Måfotograf.

SPEAKER_05 3:19

Ja, jeg tog simpelthen billeder til Dals Varhus katalog. Vil du hvad?

SPEAKER_02 3:23

Min kære mor, som vi begraver den her uge, hun var lige og med i podcast. Hun var faktisk fotomodel fra Dats Varhus, og elsebjør. Du kan ikke huske.

SPEAKER_05 3:32

Jo, jo, jo, kæmpe jeg taget nej.

SPEAKER_02 3:36

Det har været syret. Det hedder mand, så vil jeg bare lige fortælle, at hun er her, ikke mere. Jeg blev halvt år for et par siden. Og så tænkte hun, at nu er nok nok ikke. Men du har modfotograf i Dansk Værhus.

SPEAKER_05 3:49

Og i forbindelse med det vidste jeg godt, at så snart jeg var færdig med det, så skulle jeg bare væk på det. Og en af metoderne der, det var jo at søge ind som værlig. Og jeg kom et trist sted hen som værdenplig. Jeg synes ikke, der var rigtig gang i den. Det var faktisk interessant aflegaer, og det var forsvaret, så jeg søgte en masse forskellige ting. Den selv, jeg havde, jeg ikke interesseret at hjælpe til, så jeg fik bare en masse brosyre. Jeg tror, der var 8 brosyre. Jeg vidste ikke, eller jeg vidste godt, at jeg ikke ville bruge tid på at læse de her brochyre. Så jeg skrev 8 ansøgninger og aflevede dem alle sammen i en stor bunker. Og jeg simpelthen ikke, hvor jeg havde søgt. Jeg ved, der var noget sroge, der var noget jeg soldat på det tidspunkt. Og så var der åben bare noget, der hedder Sød på trodden ser på grønland.

SPEAKER_02 4:33

Og der lavede også en ansøgning.

SPEAKER_05 4:34

Der havde jeg også lagt en ansøg. Og det var så dem, der svarede. Og så tænker jeg, nu er jeg inviteret til en optalsprøv. Og så var jeg ude i Rødårset. Og der var en tidligere sevsand, der hedder Tarse, som holdt et fordrag derude, han var netop komme hjem.

SPEAKER_02 4:49

Rødårsender. Det var dengang, det stadig ikke var overdækket.

SPEAKER_05 4:53

Jeg er noget af det, hvor overdækket.

SPEAKER_02 4:55

Jeg føler opet røddår. Og fra den generation, hvor det starte med nogle små butikker, så fik man det tager, så fandt vi taget det.

SPEAKER_05 5:01

Og det var det den periode der. Og der var jeg så ud til et se årsfordrag, og så tænkte jeg, at det lyder spændende. Og kom så til optagsprøver til Sirigspatronen. Så skal man sige, i starten vidste jeg simpelthen ikke, hvad det innebær. Jeg søgte bare for at komme væk fra der, hvor jeg var. Og det ser jo så mange sove paralleller i mit daglige virke, om vi søger væk for noget eller hen imod noget.

SPEAKER_02 5:23

Hvor vi så lander hinanden.

SPEAKER_05 5:25

Ja. Jeg skulle bare væk fra noget, og vidste så ikke, hvor jeg landet. Hvor imod, hvis man ser hen imod noget, så er man ikke så interesseret i, hvad man kommer væk fra, men i hvert fald hen til det der. Så jeg skulle bare væk fra min gamle lærplads.

SPEAKER_02 5:38

Så flyver vi til grønt, vi lander der oppe.

SPEAKER_04 5:40

Altså. Vi gæler jo så på, at det var den ansøgning med serius, du gik igen.

SPEAKER_05 5:45

Ja, og det var den, jeg fik svar. Og så kommer man jo til en starter man med at komme til nogle optagsprøver, som dengang var meget atyke i forsvaret, fordi der ikke var nogen fysiske test. Det antog man simpelthen, hvor hvis du søger det her, så har du en grundfisk, så har du en grund form. Hvor nu løber de jo, nu har de jo træningsforløb, de har jo lægget, og

Selection And Arrival In Sirius

SPEAKER_05 6:10

de har jo også kun en af udfordringerne i prøver. Det havde man ikke den gange. Der var værskæring i Norge uger. Og resten var i princippet medicinsk uddannelse, radioteknisk uddannelse og sådan ting der.

SPEAKER_02 6:26

Hvad afstand er vi? Du ikke landet på grønland.

SPEAKER_05 6:29

Ja, og det er der landet jeg i 1987. Så det er jo mange år siden, jeg er 61 nu. Jeg kan ikke sige, at jeg var ikke så gamlet der. Men jeg kunne ikke være komme med. Det er 1987. Og dengang var det en serivs koordinator, det hedder chefen, som hedder Averskoben guldbrænsen. Grunden til, at han stikker ud. Det var, at han var simpelthen noget ganske særligt, og han har helt klart virkelig virkelig prædet den her i dag. For han var meget den gamle skole. Den der med, at 90 procent af ens udfordring kan løs ved at små ærmerne op. Og nu om dag kigger man jo mere om metoder, og hvad har du brug for, og er der noget, vi kan gøre for at supportere din indsats og sådan ting der, hvor der var han slet slet ikke. Han vidste simpelthen ikke, hvad anerkendelse var.

SPEAKER_04 7:22

Det kender jeg godt. Det gør heller ikke. Det kan jeg fortælle dig.

SPEAKER_02 7:27

For det ligner min mor lidt.

SPEAKER_04 7:28

Lige meget, hvad man laver her, så er der bare.

SPEAKER_02 7:30

Sådan der bare min må også. Hvis der var noget, der ikke kunne løse, så fordi du ikke havde fået beskidt hen.

SPEAKER_05 7:36

Og mangel på skil ud, det er jo det samme som ros. Jeg ikke så prøv på den ligger ud.

SPEAKER_04 7:44

Det er entusiastisk nu. Kan jeg godt forstå det?

SPEAKER_02 7:49

Okay, så det er guldbrænden.

SPEAKER_05 7:52

Han var altså med på helikopteren. Ja, man kan sige, han var jo chef for hele civs patron, så når man er færdig med optalesprøverne, og man har fundet de sekst, der skulle til Grønland, så flyver han jo med en derop og introducerer slæde patrul. Som jo, som I jo også har hørt om et tidligere podcast, en meget isoleret arbejdsplads med ganske få mennesker, der bor på basen, og som så skal ud og køre slævet to.

SPEAKER_04 8:13

Og det er jo det, vi hørt, at der var jo en gamle derop og så den nye, og man bliver peget op to, så man var der ligesom halvdelen på skift.

SPEAKER_02 8:21

Og du kalder gamle marker eller hvad kalder man det.

SPEAKER_05 8:23

Den gamle marker, som vi har ansvaret for oplæringen af den nye, og så året efter, så rejser den gamle jo hjem og så får den nye jo en ny makker, som så bliver det gamle. Og sådan har det kørt siden 50'erne. Det system, og det kører stadig den dag i dag. Og skal man sige, systemet fungerer. Makkeroplæring, så hvorfor laver det om?

SPEAKER_02 8:42

Ja, det er også en god måde at gøre det. Men når man nu sætter sådan i en helopter med seks mennesker. Kender I hinanden på det her tidspunkt?

SPEAKER_05 8:49

Ja, altså. De se mennesker, der rejser op sammen. Vi har jo gået på forskolet eller til optelsprøver i et halvt år sammen. Så på den måde har man et indgående kendskab til hinanden. Vi har været seks uger på skidræning i Norge, som nu er på Grønland og sådan ting der. Men alt det har man gennemlevet et halv både sammen i et halvt år, så man kender hinanden godt.

SPEAKER_02 9:06

Man kender hinanden godt.

SPEAKER_05 9:07

Men der er jo ikke nogen af dem, man bliver marker med på grønland.

SPEAKER_02 9:10

Nej, det er så at sige. Men kender man overhovedet dem, man bliver flåjet op til, har man mødt dem før?

SPEAKER_05 9:14

Nej, aldrig.

SPEAKER_02 9:16

Hvordan sparer man så, eller peger, så lidt forkender sig i?

SPEAKER_04 9:20

Hvordan finder man kemien? Hvordan er sikkset?

SPEAKER_02 9:22

For det er jo ikke et spørgsmål om liv og død og kunne arbejde sammen, når I ude på slædrejsen. Hvordan finder man ud af, hvem der skal være sammen med hvem?

SPEAKER_05 9:30

Ja, det er to steps. Hvis man kigger optalet, og altså allerede hjemme i Danmark, så er en del af psykologernes opgave det jo ikke at finde den, der kan løbe hurtigt på skib, eller den, der kan løfte flæskillelse eller sådan nogle ting der. Det at finde et harmonisk, dynamisk gruppe af mennesker, som man har en idé om kan sammensættes med andre dynamiske eller homogene mennesker. Og det vil sige, at man har en idé om, at når man kommer op med en gruppe af unge mennesker, så er de stort set godt kørende sammen med dem, man kommer op til. Og det er egentlig den første step. Den næste, det er jo, at i løbet af sommeren, når man kommer op som ny mand, så kommer man forbist af det, så hedder hjemvæk. Det er løst guldbrænsen med, det der hedder hårdt fysisk arbejde.

SPEAKER_00 10:15

Jeg kan jeg godt lide guldbrænsen. Jeg kan godt lide guldbrænsen.

SPEAKER_05 10:18

Hvis man kloklede så hårdt, som man dårligt nok kunne holde sig våden på aftensmaden. Så var der jo ikke rigtig plads til at savne det derhjemme. Og så havde man bare travlt med at komme over og får lov til at sove. Og så bliver man væk næsten morgen klokken 7 og så kørt næste dag sådan. Og efter noges tid, så var man jo ligesom i gang, og så synes jeg ikke godt stoppe det klønker. Og så nødt også så helt på mig. Det her. Så det var sådan meget metogen. Det kørt på den gang. Og så går man jo i løbet af sommeren, der ligger man deputer ud, man reparer nogle hytter. Der skal laves nogle ting hjemme på stationen og så går sture med hunden. Man har et par militær mæssig aktive øvelser, hvor det gælder om, hvad

Choosing A Makker For Survival

SPEAKER_05 11:00

gør vi, hvis vi bliver overfaldet og sådan der. Og i løbet af alle de aktiviteter i løbet af sommeren, der går man jo og kigger de gamle andet og de gamle gård kigger de nye and.

SPEAKER_02 11:10

Og så bliver ikke bestemt med et eller andet, det er simpelthen bestemt hen over sommeren.

SPEAKER_05 11:13

Ja, fordi så har man mulighed for at gå og kigge hinanden. Og så når sommergæsterne tager hjem, så begynder vi at skal danne de her hold, fordi nu skal vi i gang med at bygge sin slæde sammen og sådan set i holdet. Og så skriver alle de nye, de skriver en liste fra 2 om, hvem de helst vil køre sammen med de gamle, og de gamle skriver en liste fra 2, hvem de helst vil køre sammen med de nye. Og så er alle de her 12 seder, dem får chefen over på kontoret.

SPEAKER_02 11:39

Og sådan ja.

SPEAKER_05 11:40

Og så sidder han der og kigger på de her sæler, og så der to, der har ønsket hinanden. Den kan vi godt, det er hol lidt. Her har vi slet hold to, det har vi slet hold 3, og så sætter han slægden sammen. Og nogle gange er der super gode match. Og andre gange er der nogle match, hvor man siger. Ja, der er jo en, der skal køre sammen med Jærk. Og det er så de hold, man bliver sat i. Så spiser man middag, siger velkommen til hinanden, og så er man egentlig slægt hold, to, tre, feer, fem.

SPEAKER_02 12:09

Men der, I mange hold deroppe. Kører alle sammen tid.

SPEAKER_05 12:14

Nej, det er sådan, at der er selvhold. 2, 2, 3, 4, 5, 7. Grunden til, man ikke har ikke slet hold sex. Det er fordi, at medlemmerne på slæde hold sex døde. Historisk, altså for mange år siden. Og så har man laft respekt, men ikke opkaldt et nyt slæde hold sex.

SPEAKER_02 12:30

Det er vildig så her, det er meget vilgt her.

SPEAKER_05 12:32

Så derfor så hedder det slet hold syv. Og det er den der sammenighed. Nu skal man til at lave alt sammen jo. Det slæde sammen, syge hunler sammen, parkset sammen. Og så er der fem slædhold, der skal ud og køre, og et slædhold, der bliver tilbage på stationen. For det er sådan, at der er to slædhold, der kører halve turer, fordi de bygger om at have vagten hjemme på stationen, og så er der fire hold, der kører der hedder fuldoter, som er en to-munders efterårsrejse og en 4,5 månedersforsrejse.

SPEAKER_02 13:03

Jeg synes, det er så vildt det her 4,5 måned med den samme person, den samme body. Tør køet chokolade.

SPEAKER_04 13:11

Det er sgu ikke så mærkelig, det sidder vi her fem år senere.

SPEAKER_01 13:15

Men vi får tønsk aftevandet lidt bare ved at gå ud. Det er ikke meget du. Du har ikke lavet tør med mig, helt.

SPEAKER_04 13:23

Du kan kører lige i kølvandet på min succe hele tiden.

SPEAKER_02 13:26

Du er ligger i slip med alt, det er god til, jo.

SPEAKER_05 13:30

Ugen ikke så, så forlømer jeg noget, I skal snakke om. Jeg har påskærke.

SPEAKER_02 13:34

Det var det snakker, vi om det her dag. Men også på også på podcast. Men den Bot, du får derme. Er det sådan en, du stadig har kontakt med i dag.

SPEAKER_05 13:43

Jeg har stadig på kontakt med både Bent og Lars, som jo var min første to marker. Og ikke så meget, men Lars, han har travt med noget andet i sit liv. Men Bænd snakker stadig med til alle samlinger og sådan ting.

SPEAKER_02 13:57

Og så samlet stadig.

SPEAKER_05 13:58

Ja man samlet. Der er sådan ligesom to store samlinger hver år. Vår den er den 22 i tolv kl. 12, der mødes alle svøllets folk på vidt svindue. Og så drikker man kløk der andste glas er godt.

SPEAKER_02 14:12

Det andet glas, det skal man nok ikke have.

SPEAKER_05 14:13

Der er så mange mennesker, der er den tolv-tøvser, så det er ikke løkken, der er vigtigt. Det er at mødes derden, og så griner, at alle ser udgør. Og så i grupper eller overgangen, alt til hvem man møder derinde, så aftaler man sted, så går man ud og spiser derfra. Men mødes lige der, der kommer folk fra nær fjern og udlandet. Og nogle af de piloter, der har flågt svært folk ud. De kommer fra Island og for at være med på den der dag og sådan der. Så det er sådan den store samlægt.

SPEAKER_02 14:39

Og så er det vildt brødskab. Men det kan jeg også forstå mig, fordi der findes kun to idioter i den her verden, der ved, hvor vildt det er at bruge 4,5 måned bag nogle, og det er de idioter, der har gjort det samme, som der ikke. Men du siger, du er der fire år.

SPEAKER_05 14:53

Ja, men det var fordi, jeg kom hjem efter de her to år. Og det var min mor, forstå lidt forbrædler, nok glad for. Så vi sad hjem og snakke i Køkkenet og så efter tre uger, så ringede Guldbrønsen.

SPEAKER_02 15:04

Guldbrænsen, han ringet simlet.

SPEAKER_05 15:06

Simphen, så siger jeg så, unge mand, du vidste ikke, hvad du skulle lave. Jeg skal bruge en mand med kort vars eller dig. Og så siger jeg så, jeg havde jo ikke nogen planer. Altså, jeg var en mand i 24 år, så jeg havde selvfølgelig ikke de store planer med mit liv på nu andet tidspunkt. Så jeg siger, at det kunne sagtens være kort varsel. Hvor efter han siger, det skulle da nu, ind så jeg ringet i morgen. Og så gik der 2,5 timer, så jeg ud i Kastet Lufthavn, og min morgen stod med tårne til lidt med kvinder, for nu ved, jeg skulle ikke to år mere.

SPEAKER_02 15:36

Men hvorfor bliver du så kaldt ind? Du kommer så op af den gamle marker igen.

SPEAKER_05 15:42

Det er fordi, man havde det uhld, kan man sige, at året efter, der mangler simpelthen mand i optalspørgnet. Så man mankler simpelthen en fødemakker. Og så kommer derop, så viser der sig, at man havde nogle flere at dag, og så mangler man til gengæld en mand ned på en lukket lufthavn, der hedder Mestervi. Som er en lufthavn, der ikke er i brug mere, men som staten havde overtaget ansvaret for. Og der er så en grønlandsk lov eller en dansk grønlandsk lov, der hedder, at hvis man forlader et sted på Grønland, skal man bringe tingene tilbage i samme forfatning som før man tog det brug. Og Mestersvig var en base, hvor der har boet 600 mennesker. Og det ville jo koste i vores penge, det koste hundredvis af millioner kroner og flytte en landingsbane og fjærgen beboelse til 600 mennesker. Så det som staten sluftfarsvæsen beslutte sig for dengang. Det var at holde lufthavnen åben, fordi så skal den jo ikke rydes op. Det vil sige, at man betalte to mennesker for at gå derop, for at kunne sige, den var i drift.

SPEAKER_02 16:41

Det blev så en af dem?

SPEAKER_05 16:42

Ja, fordi det var tidligere se folk, der skulle gå der. Og så blev man samt der ned, så skulle man bare gå på den her base. Og det er sådan spøsby, hvor der har boet 600 mennesker. Der er af køkken, lufthavntårne, indkvartering, billardsture, savneområder, garager med bjerge af forskellige køretøj og sådan ting. Det var fuldstændig fritt slag. Vi gik bare to mand dernede. Og kædet også. Og det var sjovt nok. Min første slødemaker, jeg kom der. Og der gik vi og repareret brandbiler og satten i gang. Og så har det en to gammel tog, så landkus op og beste bjerge med den og sådan ting der.

SPEAKER_02 17:14

Altså er du på den flibage i to år.

SPEAKER_05 17:17

Nej, jeg var der i 6 måneder og det efter i 9 måneder.

SPEAKER_02 17:24

Det er syret og bare blive plantet i en spørgsesby. Det lyder lyder som en god hitskok film.

SPEAKER_04 17:30

Ja, lyder faktisk som grundskabens hotell.

SPEAKER_02 17:34

Det er faktisk det bættet færdigt.

SPEAKER_05 17:37

Det var ikke Jack Nickels, det var Jack Hår. Han sækkel marker, som desværre forsvandt under vej.

SPEAKER_02 17:44

Jeg stadig. Nej, det var helt mål. Det var kun lidt, jeg synes kun med bæld. Det er syret, så du kan jo ikke slæde de næste to år, du er.

SPEAKER_05 17:56

Nej, jeg havde en slæde rejse. Indiman så fandt en, der går slæde rejsen, for det var så minding, jeg skulle veste svig. Og så kommer jeg dernede.

SPEAKER_02 18:05

To år i spøshed by. Så er vi nogle år fremme. Du må så være omkring 26. Hvad skal man så hjem og lave nu en vand til, ikke at have nogen mennesker omkring sig, og det særlig kan jeg jo godt lide.

SPEAKER_04 18:16

Forlader vi ser us.

SPEAKER_02 18:18

Det kan ikke helt beslutte mig for.

SPEAKER_04 18:19

Nej, men det er fordi, jeg snakke nok om hunden. Vi mangler kotte, vi mangler overgangen. Ja, vi mangler overgangen, og så mangler vi egentlig inde. Der må simpelthen være en røvehistorie. Fra Servus.

SPEAKER_02 18:33

Vi skal bruge en røvehistorie.

SPEAKER_04 18:35

Der må være noget på en slædrejser der, hvor man tænker, jo, vi lå fire dage begravet

Isolation, Themes, And Polar Bears

SPEAKER_04 18:40

i sne og bare talt lidt på omløkken. Og det er ikke det.

SPEAKER_05 18:44

En eller anden historie, det må der være. Altså, så man sige, det der har været mest. Det almende, det er det her med, løber man tør fra ting og snakke om. Og det gør man jo, når man går to mennesker sammen, hvor der ikke kommer nye indtryk ud fra. Det eneste indtryk, vi kan bringe ind til samtalen, det var det, vi landet med, da vi starte til sladet rejsen. Så vi var ude i at have temaer. Altså f.eks. Vesternfilm. Det var et dagens emne, det var vester film. Hvem kan huske flest? Hvem kan lave en flest skuespillere. Hvem har set vad, og så videre osv. Og så kan man gå og snakke med det, snakke om det hele dagen. Man kan også bruge en helt aftenskrosdag næsten nat i sovepose på, teoretisk at gennemtænke, hvordan ens køkken skulle se ud, hvis man en dag fik et sted, hvor man skulle lave et køkken. Altså hvor vi er ude i så mange gange vis nu. Så jeg har jo. Jeg gig jo og drømte om en bil, der hedder en Datus Patrol. Og da jeg kom hjem fra se år, så var der ikke lang, der havde datum mere. Der hedder det lige så. Og jeg var helt skuppet, fordi jeg havde drømt om en Datus patrol. Men den kunne man så ikke få mere. Så på den måde sker der mange forskellige. Man har jo selvfølgelig en masse oplevelser sammen vi hernem isen sammen. Den ene har rødet igennem misen, hvor de hjælpe op i den anden. Der har været isbjørnet traf, hvor man er.

SPEAKER_01 20:04

Fisbjørnet Træft.

SPEAKER_05 20:06

Ja. Altså, der er jo mange vilde isbjørne i nationalparken på Grønland. Nogle gange så kommer man lidt fra tæt på i forhold til, hvad der føles fornuftigt. Og det så kalder man så et isbjørne træk. Og man kan jo alt for at undgå at skyde de her isbjørn, for det er jo bjørns land. Og der er jo selvfølgelig nogle oplevelser i hvordan undgår vi lige at komme i den situation, hvor vi bliver nødt til at skyde isbjørn. Så jo selvfølgelig er trist for både bjørn, og vi skal jo ikke bruge den til noget. Så derfor er det joffet har vi jo ikke brug for. Så der med at komme godt ud af situationen. Og der kommer nu gange nogle spændende situationer, hvis den står der på 40 afstand, og man manler den der berømte voldgrav, som der i sociologisk af. Ja, fordi man ved, at de kan løbe stærkt i det.

SPEAKER_02 20:49

Der står en stort vid børn foret.

SPEAKER_05 20:51

Ja, og hvis man lige skal kigge på fysikken i den bremse der, så er det sådan sådan, at bjørnen vejer lige under et tolt. Og det vil sige, at den arm, den slår med bare end 800 kilo. Det er en stort fedt kvinder. Det er en ordentlig losing, man kan få. Så lyver den hurtig af mennesker, den er stærkere end mennesker. Den lugter og høre bedre end mennesker. Den kan holde veget og svømme bedre end mennesker. Der er faktisk ikke rigtig noget, hvor man kan sige: foruden min rikel, som jeg er i øvrigt super glad for, jeg har en læret nær mig, så er der ikke rigtig nogen parametre, hvor jeg kan sige, at kan komme godt ud af det.

SPEAKER_04 21:25

Hvad var det sten, han sagde der? Han sagde det eneste, man skulle være sikker på i den situation. Det løb hurtigt af din marker.

SPEAKER_05 21:35

Du skal ikke kunne løbe fra misbøren, du skal bare kunne løre på din marker. Og det kan man jo godt overføre til Forksfid. Det er rigtigt incitament for at løbe stærkt det og have en Bremse. Og det kalder vi også Då spirald.

SPEAKER_02 21:47

Men aller til konkurrence, det er lige meget, hvad de andre laver. Jeg skal bare være bedre, end eller. Jeg skal tage flere reps, jeg skal være hurtigt i mine rum, der skal være bedre. Og alle har det på samme måde, så vi konkurrerer mere mod hinanden, end mod aller. Men okay, så man står for en bærem til.

SPEAKER_05 22:02

Men er ikke det hele drægs om det at finde den kamp, der virker for en selv? Fori på sjovet samet det samme med, hvorfor er jeg her? Det er fordi, jeg vil være her. Hvad skal jeg gøre, jeg er glad i morgen? Det er fordi, jeg godt kan lide den her del af arbejdet. Det er det der med at finde sin e motivation i at få det til at lykkes. Der kommer jo også nogen, tænker jeg i Crossfit Center, som måske ikke helt har fundet motivation endnu, og så synes jeg ikke, de laver en lidt slot i træning, og siger, at de kunne godt mere, jo, de har måske ikke bare ikke fundet kaldet endnu til at give den rigtig ges.

SPEAKER_02 22:37

Meningen med, det skal gøre ondt. Fortomline det, der handler om, hvem kan være mest ond længest tid, og det er ikke fedt at have ondt. Men det er fedt at hele tiden rykke de der grænser og finde glæden i den. Men det vigtigste, som for også er også at finde glæden sammen, fordi som vi snakker om før, der findes kun en idiot, der ved, hvor hårdt det er at køre 100 bøby, og det er den kære idiot, der står ved siden af dig og gør det sammen med det. Og så det bliver også sådan en samhørighed. En slædemarke ikke med alle, vi træner rigtig meget sammen. Der skal man også bare kende hinanden, så det nonverbale fylder næsten 100 procent til en konkurrence. Og der kan du ikke stå og lægge en strategi, eller snakke sammen, eller lige stoppe op og siger, at vi gøre det anderledes. Det skal funke noget til eller ned.

SPEAKER_05 23:19

Og det der med at finde motivationen på forhånd. Det er så ikke, man skal stå og lide i den mindste gælder. Jeg kan se i mit nuværende arbejde, hvor vi snakker meget om det her med, når man skal ind og lave en læring sige en ting samtale. Man kan godt være irriteret over det, der er sket. Bliget af følelserne, jo fat i andet mennesker, og så påbyn en samtale. Man ved også bare, at den ikke bliver særlig konstruktiv. Så det her med at lige at trække stækket lidt, trække sig tilbage og sige. Hvad er det egentlig, jeg vil opnå med at have den her samtale. Det er jeg vil have den anden til at forstå det her og det her. Laver en lille slagplan for det, så inviterer vedkommende ind og lave en stille og roligt, velafbalanceret, konstruktiv samtale, så man kommer godt ud af det begrog i stedet for at jeg bare fik afladet for min irritation, og der går et mennesker, og siger ikke jord.

SPEAKER_02 24:05

Så du lige noget af det, Allan? Nej. Jo, det tror jeg nok, at du kunne lære noget af.

SPEAKER_05 24:09

Der var ingen mere til kassen af.

SPEAKER_02 24:10

Det her, det klipper vi ud og bruger som sambite. Det er ca. 18 minutter inden det skal ud.

SPEAKER_04 24:15

24 halvt minuten kan jeg godt med.

SPEAKER_02 24:17

Og det er en halv minut inden. Det bliver samblikken.

SPEAKER_04 24:22

Det er fordi, du er så dumt. Det er dejlig der. Du starter altid en samtale. Ude kunden.

SPEAKER_02 24:28

Og det der konstruktivt, og det er konstruktivt at start med simpelt, det er fordi du altid er så dumt.

SPEAKER_05 24:31

Men nu er vi jo med, på den måde er vi jo hurtigt enige om, at der virker eller ikke virker. Og det var bære, den bare så. Almena alle andre samtaler. Og det vil jeg stadig have forstået. Men jeg vil godt lide lukker civs helt ned af guldbrandsens ordsprog.

SPEAKER_02 24:50

Jeg kan mærke, det her kalder på en t-shirt.

SPEAKER_05 24:53

Jeg må sige, at efter alt det jeg har prøvet også i fryndskops og i mit nuværende arbejdsliv, så det ordsrog, han næsten tævede ind i hovedet på mig, det hænger stadig ved, og det hedder netvernot.

SPEAKER_02 25:04

Never not aft.

SPEAKER_05 25:06

Man må da aldrig ikke gøre noget. Man skulle simpelthen hver eneste gang man så et problem, så skulle man føle den her forpligtelse over at håndtere det eller handle på det. Eksempel, man vågner op i sit i sinthus og fryser. Man kunne godt vælge at vende om og så bare sige, øvrig, jeg fryser. Men det får du ikke varme af. Du får kun varme, hvis du gør noget aktivt ved det. Altså aggerer. Det samme med det, hvis man er dårligt til et eller andet i Crossed, tænker jeg. Så bliver det jo bedre. Altså nu noget ved det, i stedet for bare at stå og konstater, øvrig, jeg kan ikke finde ud af pullops for eksempel. Så træer dem dog. De har ikke få præsiden.

SPEAKER_02 25:47

Så siger man. Allen har et rigtig godt, at sige ordforud, det er det ikke. Hvad har ikke huske billede? Det hedder Overspro, til, når jeg overgangsalderen lige fylder lidt meget, og jeg er grund af mig selv og ingenting. Hvad vil du altid siger til mig?

SPEAKER_04 26:04

Så siger Risbær, har du husk at kigge dig et spejlet og siger, at i dag bliver en god dag.

SPEAKER_02 26:08

Og det er ikke altid, der kommer et konstruktiv feedback på det, kan jeg fortælle dig.

SPEAKER_05 26:12

Selvom meningen sikkert både kan være. Den kan være nok være trid, nej. Jeg mener, det hjælper dig.

SPEAKER_02 26:24

Nu er vi der.

SPEAKER_04 26:26

Men faktisk historie.

SPEAKER_02 26:27

Nej, det gør man ikke. Du er skøjet hen over isen. Det er sjovt. Du siger, når min marker falder igennem isen, altså sådan en historie kan du ikke bare hænge. Falder man igennem isen?

SPEAKER_05 26:36

Det kan man gøre flere forskellige årsager. Man kan være uheldig eller dårligt planlæggende og komme ud på tynd is. Det sker heldigvis af sjældent, men det er sket. Flere gange, der er også nogle sygdoms folk, der er døde af det. Man kommer simpelthen til at køre ud på for tynd is, og så kan den ikke bære, så falder man igen.

SPEAKER_02 26:52

Hvordan kan man planlægse ud af det? Hvordan her?

SPEAKER_05 26:54

Det kan man ikke planlægge ud af. Hvis det sker, og man kommer ud på havis, der er tyndt, og man falder igennem, som det er også sket deroppe, så dør man. Fordi at is er jo tøndt omkring det også, så det er jo sådan, at du kan forlæde af slæden og svim hen og krave op på noget. Fordi de tøjer også gennemløse, så du kan ikke krave op på noget is, der i forvejen ikke kan bære der. Og det har forsaget dødsfald på sygst på trillen. Der hvor man ellers kan falde i det, hvis man fx vælger at køre på tværs af flåled om foret, hvor isen begynder at være tyndt, eller der vandet ned under, så kan man falde igennem det og blive våd. Det kan også være, at man kører tæt på et stort isbjerg, som jeg fx prøvet. Og det der jo sker, det er ca. 10. af et isbjerg op over havet, og ni timedel er ned under havet. Det vil sige, at det, der bevæger isbjerget, det i virkeligheden ikke venden, der blæser på isbjerget. Det er havstrømmen, der skubber på det ned under isen. Og så selvom isen er 4 til 6 meter tygt, så ligger det her isbjerg altså af vuger, fordi det går ned i 500 meter dybt under havet overflad. Så det ligger og vuger, og det vil sige inden langs isbjerget, der kan vandet pippe op, fordi det rækker så løs i isen. Fordi i luften er minus 30 græder, så kan det sne oven på vandet, og så kan man sådan ikke se, der ligger vand derinde. Og hvis man så, som vi var dumme nok til at køre rigtig tæt på isbjerget, for at lige at klippe et hjørne af, hvilket er fuldstændig

Falling Through Ice And Cold Shock

SPEAKER_05 28:10

lige gyldigt, fordi vi skal køre hele dagen i lige ved. Så kan der ske, at man falder igennem det her polveris eller pulversne, og så falder man ned i det her grødisvand.

SPEAKER_02 28:19

Det er så hele slæden, der bare simpelthen.

SPEAKER_05 28:21

Det er så som regel den, der løber foran der opdaget. Det kan også være slæden. Det er meget uhligt. Da det sket for os, der var det bare mig, der løber foran, der var uheld.

SPEAKER_02 28:29

Hvad hvis I, der løb foran?

SPEAKER_05 28:31

Så løber jeg foran for invereer hundene med til at løbe min rutte rundt om i bjerget og sådan ting der. Og så løber man foran, så falder man igennem, og så vælger markeren slæden, så har vi en nødbag med et komplet set skiftetøj på, så man så hiver ud, kommer over og hjælper mig op af hullet i isen der, og så står jeg der i minus 30 grad luft med gæld tøj.

SPEAKER_02 28:53

Det her vinterbade.

SPEAKER_05 28:54

Det hedder ufrivillig vinterbældning, det er faktisk. Og så bliver man hjulpet af med tøj, for det skal gå stærkt, fordi luften er kold, og så får man noget tørt tøj på, immen så går marken i gang med at slå selv. Og så egentlig sovebusen, noget varmt at drikke, og så falder man i søvn, fordi man bliver simpelthen så træt af, at kylkalen vælger ud af kroppen på en.

SPEAKER_02 29:15

Og det er det bare så det.

SPEAKER_05 29:16

Så man bliver simpelthen træt.

SPEAKER_02 29:18

Men hvorfor vælger man slæden, når det får hunden, der skal stille.

SPEAKER_05 29:21

Det tror ikke, at hunden. Let nu sige, at hunden pludselig ser en isbørn eller andet væk. Så kan de finde på og sige, ikke der er noget. Og så starker så spræder de op og så kører de. Og det er simpelthen for at undgå, at det skærer. Så det bare ikke håndbrevis på sig til en masse i håndbremsen. Man har faktisk sådan en kæde, man kan smide ud på slæden, så den ikke kan gøre. Men de kan stadig godt trække den lidt. Men den er svær at gøre. Men hvis der ikke er meget vægt på slået, så er det simpelthen hurtigt at bare lige at få i den her og få det ned og lidt, og så få det der tælt op at gøre.

SPEAKER_02 29:52

Så det er det der fascinerende og imponerende ved, at du siger jo, vi snakker sammen før det, det er jo et arbejde, når man er i det, så det er jo bare et arbejde. Vi har jo alle sammen bare et arbejde. Men her et spørgsmål om en god marker. I hvert fald at kun sammen ikke. Beslutningen et spørgsmål, liv er død, og så skal man altså også bare være i nogenløn form for at kunne bestride sådan job.

SPEAKER_04 30:18

Og lige vil drager jeg paralleller ikke. Og jeg tænker, at det er bare et job, ikke? fordi det der var en komplet beskrivelse af din overgangs aller. Hold kæft. 10% over overfladen. Resten under overfladen, kommer man for tæt på, så er det sikkerligt. Det er bare. Den er bare helt klassisk.

SPEAKER_02 30:37

Urolig klog, de ikke komme til det her. Urolig klår. Det er bare lige at tænke to.

SPEAKER_04 30:42

Nu er du ved at komme på tæt på igen.

SPEAKER_05 30:44

Du er jo bare ud grønt. Jeg for nem godt, den her sikkerhed. Der du sidder på den side boret.

SPEAKER_02 30:51

Allan Hansen, det her ikke. Det bliver lang uge for dig.

SPEAKER_04 30:56

Allan Hansen, der var god. Det er der bare den historie, jeg lavet efter.

SPEAKER_05 31:03

Jeg vil også godt bare lige sige, at det her med, at de gange, jeg holder ikke så mange fordre mere, for der er mange unge, der kommer hjem med nye historier og nyre billeder og sådan ting. Men de gange, jeg har været ude, der er mange. De forstår ikke det her med, at man løbe 32 km hver eneste dag. Og det man jo skal tænke på træningsmæssigt i den sammenhæng, det er, at det er jo simpelthen det, der har arbejdet. Så det er jo det, der er vores arbejdsdag, det er jo at bevæge fra A til B. Så det er jo ikke sådan, at vi har et arbejde, og så skal vi ud og løbe 32 kilometer. For så kan jeg godt forstå, at indsatsen virker hård. Men jeg starter om morgen på jer arbejd. Og arbejdet, det er simpelthen at gå den her distance. Og så er der nogle dage, der er ben, fordi føret dårligt, eller vi skal over is, sprækker og den slags ting. Der andre dage, så er det bare super før, hvor bare kan galopere der ud af.

SPEAKER_02 31:50

Men altså, så hundene har slæden og jer oppakning, men ikke går sindt fysisk.

SPEAKER_05 31:55

Vi løber på skibet siden af.

SPEAKER_02 31:56

Jeg troede, I stå på den slæde.

SPEAKER_05 31:58

Ja, det er også dejligt. Og nogle enkelte dage i løber sådan en rejse, hvor der er helt blank is ud på fjorden, der kan man sidde oven på slæden, fordi man kan simpelthen løbe så hurtigt, som hunden kan trække den. Så sidder vi derop og spiser meget bue chokolade og drikker det.

SPEAKER_02 32:12

Men alle andre dage, der er det på med branderne og så 32 km. Det ret også.

SPEAKER_05 32:17

Vi brænder ca. 6800 kalorer i døgnet i gennem Snit på en flødejse.

SPEAKER_02 32:21

Det var du skal tage sted, eller?

SPEAKER_04 32:22

Jeg var meget taglig sagt det deris. Du har lige været efter mig. Det var botyshaming.

SPEAKER_02 32:28

Du har lige været efter alle.

SPEAKER_04 32:30

Hun ikke have tryk på den klart. Vi er botyshamer, ikke mere på kanalen.

SPEAKER_01 32:38

Du er sjamet mig. Du er lige kaldt mig Esbjerg, men jeg godt kan but.

SPEAKER_04 32:48

Okay. Vi kalder ikke nogen ud på bare.

SPEAKER_05 32:53

Det synes jeg, at vi snakkede meget i starten. Det er. Vi kender ikke nogen ud. Og Risbærgen gør det konstant.

SPEAKER_04 33:01

Må jeg lige spørge mig. Det der var jo den historie, jeg lidt efter. Det var en af de der røde historie, ikke? Det var fedt. Jeg, altså, kan vi få noget, ikke har fået vid? Det tror jeg, jeg bliver rigtig, rigtig svært. Gør det. Det er så meget fedt. Segssy godt svarede. Jeg har hørt det her først. Gimmel Mastercast.

SPEAKER_05 33:22

Og nu laver jeg helt vildt, fordi den situation, den præmie vil jeg gerne give jer, men I skal tænke på, at jeg har haft over 20 år til at dele.

SPEAKER_04 33:30

Men det kunne godt være nogle historie om tænke, den forhundisk den der.

SPEAKER_05 33:34

Der er simpelthen ikke, der er simpelthen der. Men jeg vil gerne eftersende. Hvis du kommer i tanken om noget. Jeg går hjem og graver billerne igennem, og så eftersender jeg eventuel data.

SPEAKER_04 33:46

Det vil være fedt. Så skal vi jo tilbage til guldbransen. Vi skal jo lave en gateway nu. Og guldbrænsen, tror jeg, er nøglen.

SPEAKER_02 33:54

Fordi da du så tænker ikke ud af grønland, tænker du så ud af guldbrænden, så hører du aldrig mere fra ham.

SPEAKER_05 33:59

Kun til nogle enkelte

From Sirius To Frogman Corps

SPEAKER_05 34:00

samlinger, fordi han var ikke sådan, der gad de der samlinger den 12. 12. Det var også noget.

SPEAKER_02 34:05

Han slår mig heller ikke som en mand, der kunne finde på og få en lidt dram sammen med sygerne.

SPEAKER_05 34:09

Han var ikke det, der hedde sociald bumpe. Det var han ikke, men det var hans afløser. Fordi det der sket det sidste år, jeg var på Grønland, det var, at der skulle være chef skæft, fordi god branden skulle gå pension. Og den nye chef, han hedder Nordet. Det var sjovt nok den gamle chef. Den tidligere chef fra Cvandet Fremandskårs. Så han kom jo op, og han var til gengæld en fæstbumpe, og han fortalte røgerhistorier om Frymandskåret. Ja, de unge mennesker, de kan sådan noget sådan. Og så tænkte jeg, det lyder da rigtig hyggeligt. Det lyder lige rigtig sjovt, alt det, han fortæller om. Jeg kan ikke huske, at jeg kigge og spurgte og spurgte sådan ren nysgerrig. Hvordan gør det? Og til optalspøver. Og er det svært, og skal man kunne svømme og alle de her spørgsmål der. Og jeg siger ikke, at han var den gamle skole, men hans sætning en af danet var. Nu har du spurgt mig i 14 dage om formidskopet. Nu er det vel også på tid, du bare holder kæft, og ser forsøgt.

SPEAKER_02 35:08

Det er nogen meget klare sætninger, der sender dig i nogle retninger i dit liv.

SPEAKER_05 35:14

Og det er mulig den måde, jeg har brug for det på. Men det er i hvert fald, fordi jeg tænkt, det skal han ikke have sådan på. Så jeg søgte simpelthen, mens jeg var deroppe, søgte jeg ind til fremskåret, og blev flåvet hjem dagen før, da var optagsprøver hjem i Danmark. Og en af de store overrasspunkter der, det var jo, at der i Frimandskåret underligt nok af en del svømme prøver. Når kunne man forestille sig af et fremskors eller et søværskårs med special soldater af svømme prøver. Og jeg ved ikke, om I kan forestille jer på Grønland, så er det svært at lave sådan en decideret svømpræning, fordi vandet er skilt.

SPEAKER_02 35:50

Jo, men du prædlig den af mig spæren, det gik ikke.

SPEAKER_05 35:52

Den gik jeg ikke. Og jeg tager jo også i land og blev hjulet op af. Det kan ikke så dårligt.

SPEAKER_04 35:58

Det må lige. Det var det.

SPEAKER_05 36:01

Så jeg var lidt presset på de her svømprøver, som der var til optalerne. Til gengæld, så kom jeg jo lige fra lidt tre et halvt år op på Sivollen, og det gør, at man ikke kunne forværl. Fephen har gået så mange kilometer i alt verden dårlige gamle støvler og sådan ting der. Så fødderne og benene har det simpelthen godt. Der er så mange kilometer i stænger der. Så de her løbe og marsprøver, det var simpelthen fuldstændig lige gyld i den sammenhæng der.

SPEAKER_02 36:29

Du samler næsten meget under fødan.

SPEAKER_05 36:31

Der er sådan lidt meget under født. Så jeg skal sige. Det var jo hinanden lidt op. Jeg har muligvis virket lidt amøragtigt på svemprøver. Men til gengæld har jeg sandligvis vist overskudet på langning. På march og løbe prøver noget. Hvilket jo også, ligesom i Crossfit, at der er nogen, der har nogle discipliner, hvor de tænker der, der er rigtig god. Tængde så er jeg helt vildt preset der.

SPEAKER_02 36:54

Ander i parsen. Det kan jeg godt forstå. Og så er han altså dødelig på de første 8 meter i løb. Den får han.

SPEAKER_05 37:01

Det vil jeg også sige. Det er allerede to styrker, vi har fundet her. Der er ikke der ikke mange, der føler mig på de første 8 meter. Er det ikke også federe at bare have de 8 meter?

SPEAKER_02 37:10

Jo, det er selv. Men du marcher lige ind i frøkobet. Bler du optaget faktisk?

SPEAKER_05 37:18

Ja, det gør. Så kommer jeg derfra optalen kommer man så på en elev skol, som var 9 måneder. Og det er den, som er kendt fra røverhistorie og fjernsyn og sådan. Der er jo en slags optalebspøg, hvor man bliver råd en rød hjem. Og må man kun tale, når man bliver spurgt, og man må aldrig gå. Man skal altid løbe. Og det er jo sådan bare at bruge tiden optimalt på træning. Og så trægt.

SPEAKER_02 37:43

Det er lidt overhovedet ikke så meget. Jeg må ikke snakke, og jeg skal løbe helt tid.

SPEAKER_05 37:48

Men det er jo 9 måneder, og man bliver behandlet forholdsvis dårligt. Der er meget fysik. Der er meget læring også, men det er meget fysisk læring. Man lærer simpelt ved at repere, repetere, gøre, gøre, gøre og gøre. Der er jo dykkertræning, der er svømmetræning, der er havsøvning, der er kampsport, der er løb, der er marge. Der er sådan nogle forhændingsbaner i skoven, som jo minder lidt om crossfit baseret øvelser, hvor man skulle alt muligt med løb rundt med pælker på skulderne og sådan der. Og det gør man i ni måneder samtidig med man bliver behandlet relativt til temmel dårligt.

SPEAKER_02 38:21

Du selvfølgelig.

SPEAKER_05 38:23

Ja, det gør jeg. Man bliver behandlet dårligt.

SPEAKER_02 38:25

Hvordan behandlet dårligt? Er sådan fabelt eller.

SPEAKER_05 38:28

Ja, man er ikke meget der. Så man træder man lige. Hvis du tager en lille smule ved siden af, så er der konsekvenser.

SPEAKER_02 38:35

Og det er simpelthen af dem, som underviser jeg, som har den her stil.

SPEAKER_05 38:39

Så kommer man 5 sekunder for sent til en morgensamling, så er der en 10 km marge om fredag med opbørning. Hvis man som gruppe glemmer noget, så kan man være sikker på, at det kommer senere som en del af udrustningen. For eksempel hvis jeg havde glemt et ur, altså til skydban. Så bliver deret viser på et 12 kg svækler, og så får man lov til at løbe grundt med det i uge. Der var en, der var kommet for sent, fordi han var for lang tid på tøjet. Men det resultat, at han fik en toj lidt og går med. Så han ikke kunne gemme sig bag ved den. Så på den måde bliver man behandlet af skidt. Så lige så bær.

SPEAKER_00 39:23

Og det er helt chokl. Jeg tror bare, det tror jeg ikke, det var sådan.

SPEAKER_05 39:27

Nej, det er det meget gammel dag. Det er meget fylsk. Det er konstant pres. Det er hele tiden det her trusling om det ukendte og sådan ting der. Formålet med det her er jo ikke at behandle folk skid. Formålet er jo dels at hærte folk i at blive det ukendte. Og komme til den her kendse af, det betyder simpelthen ikke noget, at det ændrer sig. Det er jo bare at skift retning. Det betyder sim ikke noget, jeg ikke ved, hvad der sker i morgen, fordi det får jeg jo vid i morgen. Så hele den her pakke her, det er jo et spørgsmål om hærning af noget mindset.

SPEAKER_02 39:58

Ja, fordi hvis man bliver sendt ud, så får man jo heller ikke en agenda for, hvordan krigen er? Men hvor meget.

SPEAKER_05 40:04

Og jeg skal lige sige grundtænken, det er jo, at uanset hvad man oplever senere i sit liv, skal man kunne læne sig en lille smule tilbage og sige her Gud, jeg har prøvet noget, der var. Med reference til de her ni måneder selv.

SPEAKER_02 40:17

Hvor mange er der på elev skolen? H mange bor i der?

SPEAKER_05 40:19

Og der er jo flere hundre, der søger hver år. Og man kommer forholdsvis hurtigt ned på et temmel antal. Så kommer der et sted mellem 4 og 8 stykker igennem hover.

SPEAKER_02 40:30

Men det vil sige, at der er rigtig mange på elevskolen, og så er det ud fra det.

SPEAKER_05 40:35

Og så rasler de fra løben på løbeprøver, margeprøver og svømmeprøver, hvis ikke man består af prøver. Der jo løbetest og styrketest hver mand af. Og hvis en mander kan man risikere at ryge.

SPEAKER_02 40:47

Udvide roppen sådan det der. Men så ander lidt på bad 9 eller sådan lige.

SPEAKER_05 40:52

Og det er sådan meget forskelligt. Det er ikke særlig mange, der kommer igen.

SPEAKER_02 40:56

Og et noget tidspunkt, hvor du tænkt, nu er det nok. Det tænker ud.

SPEAKER_05 41:01

Altså, jeg havde været der i 20 minutter. Der lov jeg og tæn på, om jeg skulle give en forhold. Og det er den første dag med møder, på selve elevskolen. Der stod sent og sådan han bærer, og sagde Det skreg. Det går aldrig, så står jeg, jeg tror, vi stå halv 70 mand der. Så siger jeg så omstrækker begyndt. Og så begynder jeg til armstrækker. De fleste af træet hjemmefra. Så jeg kører bare på sådan med lidt selvskærhed. Og så på et tidspunkt, han stopper også jo ikke, for han så bare begyndt. Og så på et tidspunkt, så begynder folk jo og kønke og kom med anstrængsesløde, og det bliver dårlig og dårligt. De hermstrækker. Og siger jeg så. Sejko. Så rejser også op. Og så siger man så, okej, så klarer jeg igen, før jeg prøver sådan. Er der nogen, der ikke ser. Og der var så ikke nogen, der svarede. Okay, siger så. Armstrækker begyndt. Så kommer ned, så forlæk man jo derfra, hvor man slap, og der har man måske taget af mid af 50 stykker der på det tidspunkt. Og så starter man jo der, og der går jo ikke ret længe før, man begynder at kløke igen. Og så siger jeg så, sikkert. Rejo. Er så nogen, der ønsker at lille fra. Og der var stadig ikke nogen, der sagde noget. Sigente så Fint, godt holdt. Omstrækker begyndt. Og så tredje gange vi låter, så siger jeg så. Ja, jeg ved ikke mere, men jeg bliver ved til en, der har lidt fra. Og jeg kan huske lige der, der havde jeg så ondt i armen af ligger til Armstrækker. Så jeg tænkte, om jeg hjælper alle ved at være den, der tager den nu, og så tager den en forholde. Og så kom jeg tanker om lige i sekundet efter, det er jo lige præcis det her ud på, og det skal bare ikke være mig. Jeg skal ikke være den, der står først.

SPEAKER_02 42:40

Jeg var der nogen, der stærkt. Nej, det var da ikke.

SPEAKER_05 42:42

Og målet var jo ikke at smide en ud på en lige gyldighed som fremstærker. Målet var jo at få folk til at æden. Og så sige, uanset hvad, så skal det ikke være mig, der ryger på den her, og så bare give alt, hvad man havde, plus en lille smule mere. Og så var man ligesom i gang med de 9 måneder, og så kører det sådan.

SPEAKER_02 43:00

Og det var den lidt dag.

SPEAKER_05 43:03

Der kommer mange fysiske indspark. Nogle gange så er det noget, de finder på, fx var vi over, over på den anden side af Roskal eller Esefjorn, ca. 8 km fra basen. Og så holder der den bil, vi skulle parke i og køre hjem i og sådan ting der. Og så åbner vi baggrund af bilen, og så ligger der en masse græk derinde. Det kunne vi ikke helt forstå. Så siger, så må I jo flåde ud, i der jo ikke værder. Og så flår vi ud, så kan vi se alt vores tørrag og svømbøder og sådan ting der. Så jeg så belejligt. Så kan jeg jo svømme hjem, og så kører der and. Og så står vi derover og hinanden tørd der på, og så svømmer vi de her 8 kilometer hjem til basen for at få fyre aften og sådan tænkt. Og sådan ting kommer der hele tiden. Så det fængt, der bliver fundet på, og det er ikke. Jeg tror halvdelen af det er ikke planlagt. Det er simpelthen, hvordan kan vi lige ved citronen lidt, og så gør vi det.

SPEAKER_02 43:55

Men den hårste test du var på din i måler. Det var den hovedste.

SPEAKER_05 43:58

Det var en strafmarge. Jeg fik en fredag for at have gjort noget, jeg ikke må. Og det skal vi, hvad. Jeg har. Vi var på sådan afhøringsøvelse, hvor man først har sådan en flot fase, og så skal man igennem så afhøring, og vi har fået vid 20 gange. Det er vigtigt her, det er, at jeg holder jer kæft. Sig ingenting, fordi det er kloger, jeg er dem der, der afhører. Og af en anden år sagt, så kommer jeg ind til ham der afhørende der. Og så tænker jeg, ham har jeg. Jeg har styr på ham. Jeg kan godt sidde og lyve ham lidt op i hovedet. Og det er ikke vist, det var, han var bare 20 skridt foran mig på den der. Han lå mig lige varme op og lige fanget mig. Fik mig til at fortælle et par, så han kunne fange mig på. Og så i det sekund, jeg opdager. Ogs, så jeg tror, jeg har simpelthen trodt i næderne her, fordi jeg er ved at blive snøret nu. Så lukker jeg i som nøsters, men der har han mig jo, og en god afhør her det der. Så går han jo i gang med at spørge ind til, Jamen, du ser jo lige. Og så siger, at det kan jeg ikke svare på. Så siger så Kan du ikke, eller vil du ikke? Og så vidste jeg godt, at jeg tråd i skidanden der, og så kører han lidt på mig for at få mig til at svæde rigtig i angst. Og så slipper han mig, og så kører øvrigsen egentlig videre der. Og der vidste jeg godt, at jeg havde gjort noget jeg ikke skulle. Så instruktøren kommer og siger til mig, Hænbor, det her er. Det er simpelthen dumt. Så den skal jo koste. Så det snakker vi om på fredag. Og så fredder da fri.

SPEAKER_02 45:28

Jeg får det fysisk dårligt, fordi det er lidt, når fargen. Du har gjort noget galt. Det snakker vi om. Kl. 16 år jeg kommer hjem.

SPEAKER_05 45:36

Det er en del af straffen, der er jo tænker på de her to dage på det. Og så fredag og alle andre har fris og siger hænder, pakken rygs ca. 20 kg vand og mad til to dage. Og det løber jeg så op og pakker, og så kommer ned sig. Jeg er jo ikke urimel, så jeg har lavet en lille orienteringsmars til dem. Vi er disk med instruktøren. Jeg har lavet en lille orienteringsmars. På fire poster. Og så kalder vi det. Og jeg tænkt. De har fordet simpelthen. Og så slægt man min forbrydelse af sådan noget. Så jeg kigger. Og så kigger jeg sådan lidt på kort, og så kan jeg se post. Det ved svømme halv, som var 26 km væk. Så tænker jeg, det kan jeg bare, det bliver en lavlig marge i lige ved. Og jeg var jeg startet der fredag klokken 16 og var igen klokken 14. Og så havde jeg gået 68 km med 34 kill. Og så mødte jeg jo, da jeg kommer tilbage, så møder jeg jo, og siger så. Ja, så håber jeg, de har lavet noget af det god weekend. Og så kan jeg bare sige, at nu går jeg bare op i senking. Jeg skal ikke holde weekend, fordi jeg skal sove. Og så er det bare op på køjen, og så sover, og så får vas noget tøj.

SPEAKER_02 46:42

Joh, så. Nu hørte vi jo, at du på grønland skulle skærer hjørne. Altså ud på isen skulle du skærer et hjørne. Er er ikke så skært hjørnen på den markt.

SPEAKER_05 46:51

Jo, problem er, jeg ved ikke, om du kan forestille dig, hvad der sker, hvis man bliver taget i at skærer hjørne ud på sådan meget.

SPEAKER_02 46:58

Så gælder mig lidt i den marker. Det er ikke 68 km.

SPEAKER_05 47:02

Det er simpelthen bare kigge ned i jorden, og så siger, at den her skal bare leveres, og så må man få det overstået.

SPEAKER_02 47:08

Kæft, det lyder vildt. Det lyder vildt at være i det der i 9 måneder, fordi man gerne vil være i det i 9 måneder. Men det må også ikke noget hård på brystet, og så stå på den anden side, ikke.

SPEAKER_05 47:20

Jo, men jeg tænker mere, hvis man sammenligner med Corsfæt fx. Hvor man sige, at selvfølgelig er der variation i de ting, vi træner, men det er jo i grove træk samme type træning. Vi kommer for at træne noget tung, vi kommer for at træne noget cirkulation, vi kommer for at træne nogle forskellige ting. Men hvad er det, der gør, at vi alligevel dukker op hver tirsdag, hver torsdag, hver lørdag måske endda, og sådan der, og så bare giver den gas igen og igen og igen. Der er jo i fremhedskorps af motivationen jo meget. Altså for enden af den her tundel, som hedder lort. Der er jo noget lys, som man jo, som jeg jo allerede inde så som helt fantastisk. Og se dem der, der var færdigt, som gik rundt og forberedte til udsendelser, eller fede øvelser de skru, eller så skulle de til USA og springe falskær, eller et eller andet. Der var masser af fede ting på den anden side af bare igennem den her.

SPEAKER_02 48:12

Men du kommer igennem, hvor mange på dit hold kommer igennem, kan du det?

SPEAKER_05 48:15

Det må vi ikke. Vi må ikke sige, hvor mange, der er kommet igennem de forskellige årgange.

SPEAKER_01 48:19

Så ramplige.

SPEAKER_05 48:23

Men det er ganske små hold. Og det er jo også en af udfordringerne, fordi hvis man kigger på forsvaret generelt, så er det sådan, at man måler jo niveauet på soldaterne, og derefter har man jo en idé om, hvad forsvaret kan tilbyde fællesskabet f.eks. NATO, som der jo er en, der er ved. Men så har man jo en idé om, vores soldater er så gode, så det her, det kan vi tilbyde at være med det.

SPEAKER_02 48:46

Det var vi her.

SPEAKER_05 48:47

Og sådan som jeg kortet, Fremandskorps og Syrspatrollen, der er det jo omvendt. Vi siger, at det her skal vi kunne. Vi skal bare finde dem, der kan det. Så derfor har man jo en stor frafaldsgrad, fordi man skal jo nå et niveau, hvor i forsvaret, der kan man jo bruge alle, fordi man måler niveauet efterfølgende.

SPEAKER_02 49:06

Hv med de sagste af sjærer eller føret.

SPEAKER_05 49:08

Og jeg vil ikke sige, det er fuldstændig ens.

SPEAKER_02 49:10

Og det kan godt være, der var en lidt bif med det her måske.

SPEAKER_05 49:13

Der er mange bis. Der er mange bifs, der er mange røger historier. Der er videnskabelig måbning, men der er lige så meget fællesskab og hjælpsomhed. Vi møder hinanden både i træning sammenhæng, i øvelsefmenhæng og i uddannelse sammenhængt. Og på medarbejderniveau og societniveau og sådan, at der er super gode relationer. Hjælper hinanden, bygger af en dag kompetencer og hjælper hinanden med. Lad nu sige, at vi har en elev, der ikke kan dykke af en eller anden års. Det er godt, at han kunne blive en fantastisk her. Så der er super godt samarbejde der. Der hvor de seriøse blifser - det er, når man begynder at skeet.

SPEAKER_02 49:48

Og alt det voksne.

SPEAKER_05 49:50

Ja lige præcis. Og der er det nogle helt andre mekanismer, der i spil.

SPEAKER_02 49:53

Men så kommer jeg igennem i 9 måneder slort, forden af tågen står der så en lang karrier. Så

Baghdad Close Protection Missions

SPEAKER_02 50:00

var det sagt, når du var. Hvor mange gange er dusendt?

SPEAKER_05 50:04

Jeg har været udsendet. Jeg skal de to udsendelse, vi kan snakke om i hvert fald. Det er da jeg var i Bagdad, hvor jeg var ligevagt for den dansk ambestør i Bagdad. Og der var jeg næsten to gange.

SPEAKER_02 50:16

I bliver ringet op og møder i på gesandet, og I ved ikke, hvad der skal ske, og hvornår det skal sket, og hvornår man kommer hjem? Er det ikke lidt sådan hverdagen af.

SPEAKER_05 50:24

Ja, altså man kan sige, at der findes masser af type opgaver, hvor det er med meget kort vars. Lige præcis sådan som dem der i Bagdet. Der er det jo en forberedt fase, det vil sige, at man har en opgave, man ved, der skal ned og løs. Enten fordi man skal afløse nogle andre, eller fordi vi ved, at den her situation vil opstå, fordi nu er amerikanerne i gang med sådan her sådan her, så på et eller andet, vil der blive et behov for, at ambassøren bliver beskyttet.

SPEAKER_02 50:49

Men altså livgart for ambassadøren, er det et frimands job?

SPEAKER_05 50:53

Nej, det er det overhovedet ikke. Det, der gør forskellen på, om det er fx en politivtsopgave eller en militær livvoksopgave. Det er egentlig en snakk omkring infrastruktur. Så længe land, f.eks. Irak, er vurderet som en krigszone, og der ikke er en fungerende infrastruktur, så ser man det ofte som en militær opgave, fordi så snakker man om en militær evakuering over land for eksempel. Og så kan det blive en frimand eller en jæreopgave. Og når der er en infrastruktur, hvor man kan, man sige, at vi har nogle safe zones, vi kan køre til, vi har et politik op, vi kan trække på sådan ting der. Så vil enten militær politiet eller politiet på sig at overtage opgaven.

SPEAKER_02 51:31

Hvor lang tid er vi bagdag så?

SPEAKER_05 51:32

Men typisk så får sådan en udsendelse på 4 måneder.

SPEAKER_02 51:35

Det er lang tid at være en krig så. Men nok det, det er også det i et trænet til, det.

SPEAKER_05 51:40

Ja, men jeg vil godt sige, at der frymen og jæger ofte lidt bedre stillet. Fordi vi arbejder jo i små små, skal man sige sådan high per formende hold. Ofte så arbejder vi et steder, hvor folk ikke rigtigt ved, vi er. Og I skal tænke på, at det, der jo skaber de her meget tragiske oplevelser for blandt andet danske soldater. Det er jo, at de er nogle steder, hvor alle dem, der ved mundt, de ved lige præcis, hvor det er, hvor de er, hvornår de skal ud og køre, hvilken rutte de kører ofte. Så hvis de vil gøre et mål, så ved de lige præcis, hvor de skal ligge på lur. Og derfor har mange af de danske soldater de her meget negative og uheldige oplevelser. Og specialstyrker er jo ofte, der er det jo også, der trækker initiativkortet. Vi kommer lidt uden for åbningstid, så man kan sige, at vi arbejder tit i mørke. Det er også, der har initiativet, så det er også, der er de aggressiv. Vi er samtidig skjulte, og vi slår meget hårdt, men det er også, der bestemmer, hvornår vi gør det. Det er nog sagt det, ja, man kan sige, at det der forskel der jo, der er det jo et speciale, og det er jo det, man ladder for.

SPEAKER_02 52:43

Men igen med har du stadig den tanke, det er jo et arbejd som alle andre. Det vil sige, at for os andre er det bare sådan et. Det er også et arbejde her, ikke?

SPEAKER_05 52:52

Jo, altså, jeg forestiller bare påst på mindret. Det tænker jeg. Det er jo også et hårdt arbejde, det tror jeg også. Eller fisker i Nordsøen, og så køre ud på sådan en lille kutter og skal arbejde derude i rokker og dårligt veh, for at komme hjem med nogle fiske, som du håber på at kunne få solt i morgen. Og igen og igen og igen. Det synes jeg jo også hårdt. I skal jo tænke på som frugand, at man får det første super godt trænet. Så hele den der fysiske del, den er jo super godt teknik uddanet, så man har styr på alt det material, man har med, som ofte og næsten altid er bedre end det, vi vil møde modstanderen her. Det er også der ved, hvornår vi er. Vi har forudsigelserne. Vi har alt det, der skal bruges for at kunne agge i det miljø. Så på den måde er vi jo bedre på super for.

SPEAKER_02 53:37

Og hvad så din anden uddannelse, hvor du hen der?

SPEAKER_05 53:39

Det er sam sted. Sam stedet. Det er simpelthen samme sted samme opgave bare på et senere tidspunkt. Og den skulle til at overdrage til en politiet opgave. Der var styr på, det der hedder den Grønne Sone i bagdaget. Der var styr på, at den var spæret inde, så der næsten aldrig sket noget derinde og sådan ting der.

SPEAKER_04 53:57

Men hvad er karrieremulighederne? Hvis man allerede i 16 år, så er det vel ikke bare træning hver dag.

SPEAKER_05 54:04

Nej. For mig var der ikke rigtig nog karrier mulighed. Jo, det var der. Så kan man sige de sidste år, jeg var der, var jeg jo en del af instruktørsten. Og så ikke der er med til at undervise de unge i at være operationsparet. Det kan være inden for speciale og skydning, f.eks. eller radjeneste, eller sprængen, eller rumkamp eller dygning, og sådan ting der.

SPEAKER_02 54:26

Men du var ikke en af, hvad?

SPEAKER_05 54:28

Nej, jeg har ikke været på elev skolen. Det andre mig, simpelthen ikke til. Der skal man være lidt noget andet. Man skal kun være. Det er kul en det, han ville have været god der. Jeg skal kun være super på kommand. For nogle gange så ser man jo stakkels unge mennesker, som jo egentlig gør deres bedste. Og alligevel skal de have en røg fuld. Og det kan jo være, det skal man kunne lide at sætte sig op til.

SPEAKER_02 54:49

Ja, okay, det vil ikke være noget for mig. Jeg er klæmmer, men det måske jo noget for det andet.

SPEAKER_04 54:53

Jeg har bare lidt mere nødt omkring ting, Rigs Bær. Hvis jeg selv, der gør det dårligt, så har jeg ikke noget måde sige det.

SPEAKER_02 54:58

Det ved jeg.

SPEAKER_04 55:00

De gør deres bedste. Det er jo det. Det kan godt være, at folk gør deres bedste, men derfor må man godt gøre det ordentligt.

SPEAKER_05 55:07

Altså det bedste kan jo også godt resikeret ikke at være godt nok. Og det er jo det.

SPEAKER_02 55:10

Ja.

SPEAKER_04 55:10

Og derfor har jeg heller ikke noget måde på det.

SPEAKER_02 55:11

Men det kunne også let på godt.

SPEAKER_05 55:13

Det kunne også let på godt. Og så er der jo, skal sige, hvis man trækker en kort kort tråd over til mit arbejde, så kunne det også godt være, at jeg ved godt, at det er det bedste, men vi bliver nødt til at snakke om version 2.0. Der er en fremtid derude, der simpelthen foredre mere, end du kan nu.

SPEAKER_02 55:30

Og er det diplomat? Er det sindssygt. Simon, er du mellemleder af det offentlig eller andet.

SPEAKER_05 55:36

Det interessante det er, hvordan får vi skabt et rum, så selvom du synes, at det her er enormt hårdt så får du alligevel motiveret dig selv til at kigge efter, hvad så det næste, jeg skal. Eller hvordan kan jeg lide lidt mere og lidt mere. Og der er ingen tvivl om de bedste i jer center, er jo også dem, der hele tiden trykker en lille smule mere, end de gjorde i går. Eller er vilje til at gå hele vejen hver dag, fordi ellers er det jo i princippet repitationsmotion. Og det kan godt være sådant nok. Det forbyder også bare, ikke.

SPEAKER_04 56:06

Det er korrekt. Men når jeg ser nogle af dem, der laver repitationsmotion. Så skal jeg nok sørge for, og få det sagt til dem riggingen. Og det kunne du godt lære noget af. De får lov til at stå sove på din hold. Det er derfor, der kommer så mange.

SPEAKER_02 56:23

Jeg tror ikke, jeg tror ikke, vi kaldte hinanden ud.

SPEAKER_04 56:26

Det var ikke at kalde nogen ud. Det var en hardfact. Det er en konstatering.

SPEAKER_02 56:31

Hedder. Men så 16 år hos frøerne, og du ender med at hjælpe de unge, altså uddanne det unge. Men så var gammel let, at du står i frøden.

SPEAKER_05 56:40

Jeg er lige over 40 år. 41, 42 år.

SPEAKER_02 56:45

Det er jo ingen alder.

SPEAKER_05 56:46

Det er pensionsalder, det kan jeg godt forstå. Det er det eller at få kontor job. Der er jo stadigvæk nogen, der er, skal man sige gamle i patroller og sådan ting der. Man kan godt være med til rigtig mange ting. Det skal man sige senere hen også. Men der er også nogle ting, hvor man bare måde. De der unge, der seller på 20 år og 28 år og sådan ting der. De kører simpelthen bare et andet. Altså et andet træskier. De kender ikke til restitution og nattebehåll fast føde og lidt mere chokolade og fødbold og sådan ting der. Det er bare begyndt at gøre rundt i lidt. Det kender vi godt i Cross Vid.

SPEAKER_02 57:21

Vi joker faktisk med det, fordi vi har mange der som bliver før ikke og simple i morgengave. Der får du der, din skuld og værker, din knaget kirker for sådan lidt. Det kan man

Leaving Service And Family Reality

SPEAKER_02 57:30

ikke til mig. Og det er bare næsten sådan overnight, at man bare måterer, når man rejser sig for kontorståen. Hvor kom den faktisk? Og så bliver det jo kun være. Så du stopper som i start før nu.

SPEAKER_05 57:43

Ja, det gør jeg.

SPEAKER_02 57:44

Hvad gør man så? Man har haft det mest vilde liv, og man har lavet nogle action-fylde ting. Hvordan laver man en transition over til et liv, som så også giver mening. Og jeg ved ikke, har du brug for adrenalin Kigget eller.

SPEAKER_05 57:56

Ikke i samme grad mere. Men i årene efter, der kan jeg jo godt mærke, at jeg savnede fællesskabet. Og jeg savnede den her udvidshed faktisk. Er det rigtigt? Ja, for det var sådan en slags en del af det her kig. Det var det her med, at der kunne ske noget med kort varsel. I gamle dag havde man personer. Det var lidt flab, når den ring ikke, så var man lidt badagsagtigt. Senere hen så blev man bare irriteret, hvorfor skal man gå rundt med den. Fordi den kunne jo risikeret at udlægge. Risker at udlægge min weekend. Men i starten der var man sådan lidt, hvis den rede og sådan ting. Så den der, skal man sige uvidshed og sådan noget, den kan jeg huske, at jeg sagner i starten. Og så sag jeg selvfølgelig de her kollegaer, som når vi tog uniformen på, og vi pakkede vores kuffer og vores våben og den slags ting der. Så var vi sammen, vi var fokuseret, vi var der for hinanden. Altså. Det var simpelthen én enhed, når vi var nogen steder. Og den savnede jeg lige i årene efter.

SPEAKER_02 58:52

Ja, fordi hvordan du på planer, hvad havde du?

SPEAKER_04 58:56

Lad sig den, fordi en for år, nu ved vi jo, at du også har voksne børn og sådan noget. Men dem har du fort, hvor gamle er, så det er jo også deromkring, du har fået børn.

SPEAKER_02 59:08

Så du finder en det er din nyhed. Det klipper du ud af. Det klipper du? Jov lidt klar. Det var bange for den.

SPEAKER_05 59:15

Og så var jeg bare maget der. Jeg har aldrig været sat så meget i pos. Jeg kendt i mange år inden. Og det er jo en meget sjov lille historie, fordi der er jo ikke lige frem en god statistik for ægteskaber og den slags ting, når man er i fremskåret, hvilket jo primært skyldse, at man har rigtig rigtig mange uger væk fra hjemmet. Og det er jo lidt svært at kunne sige derhjemme, du er den vigtigste i mit liv, og så bare være væk altid. Skal vi sige? Så der var jeg jo en af dem, der havde fundet en relation, der virket. Da vi begyndt at få børn, der er jo nogle andre ting det her med fælles ansvar og sådan ting der for en tredje pardon. Og så kan jeg jo sagtens godt se, at der er begyndt Fremøske og virke en kende egoistisk i min valg, fordi min husdro iben, så jo alene med alle de her ting derhjemme. Og så kom jeg hjem og var gæst i huset i weekenderne og sådan ting der. Og det er ikke en rimelig situation at placeret forhold i, når der skal også håndteres børn og familier og hus og den slags ting der. Så det var egentlig en dialog, der kommer over noget tid samtidig med motivationen, jo forsvinder, fordi jeg jo selv kan se, at den her situation, den ændrer sig.

SPEAKER_02 1:00:32

Jamen så du. Så vi stopper, vi stopper i frøerne i slut føren Ster ikke for børn. Det passer meget i.

SPEAKER_05 1:00:37

Ja, det var der omkring, tror jeg.

SPEAKER_04 1:00:39

Jeg må ikke ræsnede. Og hvis den er 23, ikke. Og du er omkring 60 nu. Så har det jo været et på gamle lige der, hvor man tror med. Vi har lige prøvet at få det hele til at fungere lige. Der er gået et prøve med lige at se, om det kunne fungere, det kunne det ikke, og så røg frøerne der.

SPEAKER_02 1:00:57

Og jo, men 16 år i tjeneste, det tænker jeg, så har man taget den bid af lort, der skal taget.

SPEAKER_05 1:01:02

Så har man lige prøvet det ikke.

SPEAKER_02 1:01:04

Jeg har ikke prøvet det. Men havde du sådan nogle tanker om, hvad du så gerne ville.

SPEAKER_05 1:01:08

Nej, det havde jeg egentlig ikke bort set fra, jeg havde nogle kollegaer, som arbejdet med noget lærtræning. Og der har jeg gået lidt på nogle af mine fridage og virket som sådan slags freelance-kontrollent. Og kunne se, at meget af det, som de gik og bøle med ude i virksomhederne. Det var så, hvor jeg tænkt, det stoppede vid med at snakker om 16 år siden i Fundsgårdet. Så svær kan det være, at hvis du beslutter noget, så er der en konsekvens ved det. Hvis du træffer en dårlig beslutning, er der en negativ konsekvens. Hvis du laver en god beslutning, så kan der være en positiv konsekvens. Så mange af de her ting, det var sådan en helt skolet lærdom. Hvordan løser man et problem sammen? Der er simpelthen nogle trin i forsvaret, som man kan kalde militaristiske eller fyrkantet eller gammel dags, men de kommer godt, at man kommer ud over stepperne. Vi har et problem. Hvad gør vi for at løse det? Er der nogle idéer? Hvilken idé var bedst? Hvordan planlægger vi den, og så eksekværer vi den og bære evaluer, om det var en god eller en dårligt resultat, vi slutte med at af. Så alt det her sådan. Det var metodisk og effektivt. Og det var der simpelthen et stort behov for på det tidspunkt her for 20 år siden ude i erhvervslivet. Med de buld rundt, de var blevet meget rumme i erhvervslivet på det tidspunkt. De var blevet meget inkluderende med resultater, men også var blevet berøntsangst. Det vil sige, at der blev ikke taget lige lidt vansklige samtaler. Der var ikke konsekvenser, vi bare lagtig beslutning, fordi vi skulle huske, at der skulle være plads til alle os, selvom det var negativt. Så der var rigtig nogle gode nemme skridt og tag ved at komme ud og være spørgen og fortælle om, hvordan det også kunne røves. Så derfor virkede det sådan lidt logisk at komme ud, for der var rigtig mange, der gerne ville have kom ud og gjorde det her. Og der var jeg så en af dem, der tog det springt derovre.

SPEAKER_04 1:02:56

Så du gik med dem på det tidspunkt. Og hvornår valgte så blive selvstændigt?

SPEAKER_05 1:03:03

Ja, men det sket faktisk i stet i samme proces, fordi det firma lukkede skulle til at lukke ned. Fordi de to ejere havde fået job hos nogle af deres kunder. Så de skulle indig til at lukke ned, og så startede jeg egentlig op og overtog resterne og konsultenterne og mange af de kontakter og referencer, der havde, så på den måde kom jeg godt fra start.

SPEAKER_04 1:03:27

Så det var en meget god overgang for dig simpelthen, at du valgte at stoppe den ingen karrière, nå du lige at få lidt erfaring med de andre, og så kunne du simpelthen køre butikken videre. Ja.

SPEAKER_05 1:03:39

Ja,

Leadership Training And Motivation Tools

SPEAKER_05 1:03:40

og så starter jeg op. Og så er det så taget lidt fart siden. Og nu er vi syv på kontoret og 55 konsulenter, der rejser rundt og underviser.

SPEAKER_02 1:03:50

Hvad jer keropgave? Altså det, I gør for jeres kunder?

SPEAKER_05 1:03:55

Jamen, det er at træne kommunikation og adfærd. Tit og det jo baseret på omkring ledelse, enten andre leder eller medarbejdere. Og det kan være alt lige fra, hvad er anerkendelse, til hvad vil det sige, at være supporterende i sin tilgang til andre mennesker. T den sværre samtale. Der jo mange forskellige vinkler i sig. Den svær samtale kan jo være en opløftende samtale for at skulle opnå mere. Det kan også godt være et det her en pind må at sige nej på. Så der kan være mange forskellige step sådan. Det kan være den gode overlevering mellem skiftehold, fx, eller lægefaglige hold, hvor der natvagterne tagover for dagholdet og sådan ting der. Der noget, vi skal vide. Nogle gange så kører sådan noget super overfladisk og uroigt. Men det er totet, at det hold, der overtager, de føler sig fuldstændig efterlad i stikken, fordi der har været dårlig overlevering.

SPEAKER_02 1:04:44

Det er meget sjovt, når du sidder klar om hele den herneprodukt. Så lyder det jo lidt som de sidste 20 år i din karriere. Først i seret og så i frymandskåret, altså den måde at kommunikere på, overlever på, være sammen på, sørge for alting fungerer. Smærkerne op, guld brænden lever endnu. Er det hele den det referenceram, du trækker på i dag, når du så ud og laver det?

SPEAKER_05 1:05:08

Ja, bort set fra, at sådan taler vi ikke til folk mere, fordi det kan vi ikke. Folk simpelthen anderledes. Det er ikke det, vi når længt med. Vi når læng ved at være undersøgende, nysgerrige spørge, og så få faciliteret noget god dialog omkring, hvordan fx i to selv ser problemstillingen. Jeg kunne godt komme og komme med mit input, men så er det mig, der har sagt det. Og hvad er det så, der vil gøre af i to ejerskab for de forandringer, der skal til. Svarne til, at I siger dem, tre, tre, tre, tre. Hvis folk ikke er motiveret, så vil I aldrig skulle stoppe med at råbe af dem. Fordi det er jer, der er motivationsfaktoren eller truslen for, at de skal gøre noget. Hvorimod hvis I selv kan få dem til at se, hvorfor de skal gøre det, eller hvorfor de skal give den skald, så kan du faktisk opnå det her. Så bliver folk selv motiverende, og så skal vi ikke råbe tre, tre, tre med, så skal vi egentlig bare supportere dem og give. Det værktøj, de ger. Så det er simpelthen bare en måde at træne på. Men mange af mekanismerne er jo det samme. Nemlig den her med, at nogle gange, så kan der også gå meget snakk i den. Så skal vi bare små hjærpen op og det gjort. Så vi lave en stor kompleks problemstilling sammen, så kræver det ofte en plan. Hvis vi bliver rigtig gode til at løse store kompleks problemer, så bliver vi også rigtig gode til at lave gode, detaljerede planer. Det, der så kan risikere at ske, det er, at når vi så en dag står med en relativt simpel opgave, fx flytte en masse papkasser. Så går vi i gang med at lave en kæmpe stor forprøvet plan for, hvordan vi skal flytte de papkasser. Så den her evaluering i at sige på, at den her kræver altså ikke det her. Hvis vi bare lige samlet her over, så flytter de papkasser, så det er gjort.

SPEAKER_02 1:06:46

Smærme op.

SPEAKER_05 1:06:48

Og så få eksperet på noget. Så de her balancer og mekanismer, dem synes jeg er super interessant at arbejde med.

SPEAKER_02 1:06:55

Så det er simpelthen fuld time nu, at du kører den virksomhed. Ja.

SPEAKER_05 1:07:00

Og der har jeg et hav af super skarpe, dygtige folk med mig, som elsker det ligesom mig og brænder for at komme ud og arbejder og udvikle mennesker.

SPEAKER_02 1:07:09

Kigger jo nogle gange tilbage og savner? Er det noget, du savner ved militærligt?

SPEAKER_05 1:07:14

Jeg har stadigvæk en gang mellem den der uforudsigelighed. Jeg kan godt lide det der med, at jeg ved godt, at det ikke er fedt, at der sker noget uforudset. Så betyder da enten der et eller andet, på, eller også at vi pludselig skal noget andet end det, vi blev bedt om. Men den her uforudsighed i der sker et eller andastisk, og nu skal vi trylde sammen, den savner jeg stadig.

SPEAKER_02 1:07:36

For det er meget sjovt, at sige. Det var da andet og jeg sat og skulle lave vores firma sammen, hvor vi har sådan en fedt postet i en rame dernægt. Andens motivation, det var, at han kommer forhverd, han skulle aldrig mere have jeg sat på. Og det her holdt.

SPEAKER_04 1:07:49

Det er ikke så træning tror jeg, og det fungerer for mig.

SPEAKER_02 1:07:52

Min var jeg vil have en hverdag, hvor jeg ikke ved, hvad der sker. Mine dage må ikke lige hinanden. Jo, der skal være lort opgaver, og der skal være ting, der skal gøres. Men jeg må ikke stoppe om mand dagen og så ved, at når jeg går i seng på søndag. Vi kører 7 dages arbejde ud af. Det er meget nem, så jeg må ikke stikker på weekend. Det er nemlig den der ufudsighed så nogle gange lidt for meget. Jeg så sker der mange ting. Men det skal være spændende, og det skal være sjovt. Og når jeg åbner døren her til, så ved jeg ikke, hvordan dagen er. Fe ved, hvordan de mennesker, der kommer ind af døren.

SPEAKER_04 1:08:28

Du ved ikke, om de har haft en god dag dårlig dag, om du skal være psykolog, eller om du skal være træner, eller hvad du skal. Det er altid det, vi oplever. Det er jo ufudset.

SPEAKER_02 1:08:36

Jeg har også lidt, når jeg sætter min i bilen om morgen, så ser jeg altid, nu laver vi eventyr. Vi ved, vi skal tænke bilen, og vi ved, vi skal køre til morg, og så ved vi ikke mere. Og det skal jeg godt følge dig i det.

SPEAKER_05 1:08:48

Jeg ser jo det samme med. I princippet kunne jeg have to identiske programmer, men de mennesker, jeg kommer ud til at forskellige, så opnår noget vidt forskelligt ved det samme, jeg siger eller spørger om. Så det her med at kunne agge på hold derop. Jeg møder jo tit, hvor sjældent siger, at mine folk er super godt kørende. Vi skal bare lige have finbudse vores feedbackteknik. Og så kommer jeg ud, og så finder ud af, at det var det, jeg vil kalde niveau 2. Eller omvendt siger, at Feedback, det ved vi simpelthen ikke være. Og så kommer jeg ud til nogle yderst reflekterende og veltalende mennesker, som har tilli til hinanden, så det lyser ud, at de gerne vil hinanden det bedste. Og derfor de både gode afsender og gode lytter, når de taler sammen. Vårfen synes, der er manglet bjerge af ting. Og så skal vi til at udfordre derfra og videre. Så det er meget forskellige. De samme intentioner og motivationsfaktorer gør så jo gældende på, også i træning.

SPEAKER_02 1:09:43

Det er det med at arbejde med mennesker. Det er det, der former en dag.

SPEAKER_04 1:09:49

Men det er også bare forskelligt. Nu har jeg jo altid sagt, du spørger tit, der sammer så dit gamle job og sådan noget. Og det gør jeg faktisk ikke. Det, jeg savner, det er spændingen. Det er det, jeg har sagt.

SPEAKER_02 1:10:05

Ja, altså forhandl og spændingen og beholding. Altså den, man sidder og forhandler. Hvør er det der, det pyr sådan?

SPEAKER_04 1:10:15

Ja, jeg tror, det er dig. Det er inde i hoved tror jeg.

SPEAKER_02 1:10:20

Jeg kigglig over på nu, det tror jeg tre.

SPEAKER_04 1:10:24

Jeg kan godt høre det. Det er ligesom om, at der er råd et eller andet i marken.

SPEAKER_02 1:10:33

Og det er det der med det forhandling ikke, hvem tør at sidde og gamle allermest. Jeg synes, det er jo et vildt interessant liv, du har haft. Og der er sådan en ting, der går igennem det. Og det der med. Du har ikke rigtig haft en plan. Altså, der har været noget foran, og så har du taget den udfordring, og så har du sagt, at du værd, så tager jeg fandme på grund, fordi det er den, der svaret. Har du på noget tidspunkt lige tænkt, det vil jeg gerne, eller det vil jeg gerne, eller det vil jeg gerne. Eller er du bare sådan lidt griber den bold, og så laver jeg dygtig.

SPEAKER_05 1:11:04

Jeg tror mest, det har været grid boldden. Og så har jeg jo så været heldig at være omgivet af folk, der har spillet bolde op. Der har været nogle bolde og give. Nogle af dem har været græbet super godt. Når jeg kigger tilbage, og andre kunne godt have været spillet lidt bedre.

SPEAKER_02 1:11:19

Men hvad så nu, du, 61. Er det den her virksomhed, du kører til.

SPEAKER_05 1:11:24

Enten til der nogen, der tager over, eller til at jeg dejser om, eller til vi finder på noget andet. Der ny bold.

SPEAKER_02 1:11:30

Der kommer en ny bold. Det er mega interessant. Er det ikke noget med frømænd, og hjæren de har en speciel tættuvering?

SPEAKER_05 1:11:36

Jo, det er der, de har været deres forymanden har sådan hej på benet.

SPEAKER_02 1:11:40

Har du det?

SPEAKER_05 1:11:40

Jeg har også en høj på benet.

SPEAKER_02 1:11:41

Jeg har også en hej på det.

SPEAKER_05 1:11:42

Jeg var ikke tilhæng af tættuveringer dengang. De er blevet lavet, men det der sket, det var, at der kom et forbud mod at få dem lavet. Og så kommer simpelthen, at chef, han stillet op om morgen, og sagde. Det er forbudt at få lavet de her hjer, og så var vi 14 mand, der kører det ind i nyh, og det er noget samme dag.

SPEAKER_00 1:11:58

Sfølgende.

SPEAKER_05 1:12:00

Så det er jo sådan, at vi sad i køt det anden og fik lav.

SPEAKER_02 1:12:03

Det er da også, skal man have en tatuvering? Skal man have en taturvering? Sådan har jo sejl.

SPEAKER_05 1:12:08

Ja, altså min

CrossFit Parallels And Final Takeaways

SPEAKER_05 1:12:10

blevet så gammel, sådan lige sådan en syg, delt fine agtigt ting.

SPEAKER_02 1:12:14

Altså, vi er jo allerende, og vi jo ved ikke, om vi principelt vi er imod tatuveringer, men vi er bare aldrig selv ville have nogle tatoringer. Men det, vi så oplever, det var, at vi er ud over at have i voksen, så vi også rundt hjælp til konkurrence som frivillige og arrangø osv. Og vi får altid at vide hus nu super neutralt tøj. Det laver ikke meget. Vi er fucking stolt af vores logo, så vi har begge to fået tætto vedet den på læggen, så vi måde op i short med gængeligt crossfit på læggen. Og prøvør, jeg ved godt, I tror jeg i sej, men gjorde det ikke bare lidt under den tatuager?

SPEAKER_05 1:12:44

Jo. Jeg synes ikke, det er fedt at blive taturet.

SPEAKER_01 1:12:47

Vi har aldrig prøvet noget ligning.

SPEAKER_05 1:12:49

Vi synes jeg, at det vil jeg ikke. Det er også det, nu har Elgehovet et fortvis simpelt logo. Jeg har jo ikke en forventning om, at alle konsulenterne får tætoret det på Venstre Brøstkasse. Og forhold er der ikke nogen, der har det.

SPEAKER_02 1:13:01

Du skal bare forbyde det. Du skal stille op på morgencentre, så skal det er strengt forbudt og få tættoeret mit logo på jer venstre bryst. Hæften har talt.

SPEAKER_05 1:13:11

Jeg er ikke sikker på, at den vil gøre det lige der. Jeg tror, det vil være en hjælp til.

SPEAKER_02 1:13:16

Jeg har sagt. Tak, synes du, vi har. Har vi metet noget? Har vi mædet noget?

SPEAKER_05 1:13:22

Ja, det har vi ikke. Det skulle så lige være. Jeg synes jo, koblingen til Crossfeld er fantastisk. Fordi der jo mange koblinger mellem alt det, jeg laver og den måde, I træner på, som jeg ser som er helt fantastisk. Netop det her med at finde motivationen. Jeg ser jo mange, f.eks. i det lokale træning center, hvor jeg kommer i Holdbæk, som er dårligt motiverende. Jeg synes selv, de gør en fantastisk indsats. Eller har en forventning om, at de virkelig gerne vil opnå nogle ting, men ikke får det gjort. Eller folk, som bare er frustreret over, at verden ikke ændrer sig for dem, og kan ikke forstå i eneste, der kan lave deres forandring af det dem selv. Så de her ting, der ser jo meget. Det er også det, jeg arbejder med til daglig med. Folk gider ikke for andre. De vil bare, at hele verden lavet om for dem. Og lige præcis i CrossFidd. Der er den eneste, der kan gøre det jo en selv.

SPEAKER_02 1:14:10

Det er simpelthen. Nu kender vi begge to stenbrug, når jeg var til et foredrag for mange år siden med virkelig sjov, hvor han fortalte blandt andet at dronningen havde tabt med mål, og så viste ham et billede, hvor hun stod og vasket op. Men der snakkede stelt meget om det her hundspand. Jeg er jo hunmængde helt ind i det sorte hjert. Men han snakker meget om det der med, at alle hun var lige vigtige. Om du var fører hun, eller om du var den, der lavede bad og arrangeret bowlingture, eller om du var den, der kommer til at skide så slæden, den vælge. Al havde en vigtig plads i et hund. Og vi har altid sådan lidt joket med, at det er også sådan, vi ser folk hernede. Uanset hvad du kommer med, hvad du ikke kommer med, så er du bare en super vigtig brik i den synergi og den kultur, som vi gerne vil have hernede. Og den måde at fastholde folk på, det er ved at se hinanden. Vi har Allan Dejlige morgengokker det forsdagsfråde. De møder altid en halv time før og bliver en halv time efter. Og jeg godt fortælle dig, at hvis der er nogen, der ikke har været dig i to, tre gange, så ligger de i skrivet til hinanden. Hvor bliver du af? Og hvorfor var det der ikke, og hvornår ses vi næste gang. Så vi joker altid med, at du shjerner ikke, når du er her, men du skinder tydeligt igennem, hvis du ikke er op, fordi alle, alle har en plads i det her hundspand, og det er det, der skal til, hvis man ikke skal. Hvis man skal ud af mistbjerget. Nu ved du godt, du kører lidt tæt på det, du skulle være med. Og jeg kan bare huske det der billede, han malede, hvor det gør virkelig stort indtryk på mig. At selvfølgelig, det giver jo god mening, at man kommer med det, man har.

SPEAKER_05 1:15:44

Men hvis vi bare kigger jer to, og forestiller, at den ene af jer ikke gider mere, eller ikke er der mere. Det vil for det første aldrig blive det samme. Får det andet vil det blive et hårdt arbejde og eventuelt afløser, som man så skulle hyre ind, så sættes ind i det hele forfra. Det vil simpelthen aldrig blive den helt den samme synergi igen. Jeg vil ikke kunne løse mit arbejde uden mine kollegaer. De kan være bidrage med deres fantastiske ting, og det er kun fordi vi er den gruppe, vi er, at vi kan levere det, vi gør.

SPEAKER_02 1:16:12

Så man. Men en plus en, det bliver ikke to, det bliver lige pludselig meget mere. Jeg lang tid ved at være gået. Simportet af det brændt sammen med snakke.

SPEAKER_04 1:16:21

Altså tiden er gået, vi har været færdig længe. Men du slukket klar på længen. Ja. Vi har bare snakket i sidste i det.

unknown 1:16:27

Det er ud, jeg tror.

SPEAKER_04 1:16:30

Jeg synes, vi har været hele vejen rundt. Og jeg synes. Far, det har været utrolig spændende at høre om rejsen igennem Dæks liv her. Nu nævnt du selv Ilti som er af din virksomhed. Og der er også en historie b sådan navn, fordi man tænker: hvad kan det være. Men der er jo selvfølgelig en betydning og lidt bagnet. Og så har du selv noget på det.

SPEAKER_05 1:16:52

Det var faktisk Eben, der faldt på det. Se.

SPEAKER_04 1:16:55

Hold da. Så fik vi lige mag over her. Den her lige fanget den. Der var et poin til drængen af den der. Ja præcis ikke. Så fik vi lige lidt på en.

SPEAKER_02 1:17:06

Så det være, at du glemmer, at jeg delet hende før.

SPEAKER_05 1:17:09

Det var faktisk fordi, det var det samme på både dansk og engelsk. Det var simpelthen det, der var guldet i den.

SPEAKER_04 1:17:15

Og det giver mening, og det er faktisk der for mine børn, det gør. Det er bare også for af. Det skulle være et navn, der kunne udtales på samme måde på engel som på dansk. Fær jo selvet ude for mange gange at mit arbejdsliv foregår på engelsk eller gjorde dengang. Og jeg har så mange gange siddet til møder, hvor folk ikke kunne navne eller et eller andet fordi det var specifikt til et eller andet, eller noget, som man kunne ikke udtale på engelsk. Så der sagde jeg nemlig, at når jeg skal børn, så skal det have noget, man kan udtale. Verden er så internationalt, og man arbejder på tværs af verden og på tværs af landegrænser, så det skal være et navn, der kan udtales på et sprog. Det får jeg point for, og det er det samme.

SPEAKER_02 1:17:55

In for de tænkt så ikke om. Vi havde Line og Hæld. Hvordan vil du sige det på ensk?

SPEAKER_04 1:18:02

Legende.

SPEAKER_02 1:18:04

Ulbor, den er ikke på en der. Når tilbage til navnet.

SPEAKER_04 1:18:08

Men det var bare lige for at tage det. Jeg synes, det var interessant, ikke? Men det kan vi jo. Vi skriver det jo i Kaption. Vi laver jo en lille profil, at jeg kan lægger ind på hjemmesiden, altså vores podcast hjemmeside. Og der kan vi da lige lave et lulet point med navnet der, så vi får beskrivelsen på. Og ikke så en lille cliffhanger der til folk, der lytter med, at de lige skal ind og læste. Hvad er det egentlig de der bogstaver, de står for?

SPEAKER_02 1:18:38

Altså det i andet sammenhæng, vil man sige, hvad står din bokster for? Det vil betyde noget andet.

SPEAKER_05 1:18:42

Nu øver vi jo cliphanger. Nej, nej, vi har ikke udlagt noget. Ikke nu.

SPEAKER_04 1:18:49

Men vi plejer jo som det sidste Risbær. Lige at spørge vores gæst. Om der er noget, de har brændt inde. Om der er noget, der er glemt. Om vi har været hele vejen rundt, og så får man en afslutning bemærning. Føler du, vi har været i der ikke?

SPEAKER_05 1:19:03

Jeg synes jo aldrig, at man med livet kommer hele vejen rundt.

SPEAKER_04 1:19:08

Det var lige sådan ikke sjovt.

SPEAKER_02 1:19:10

Det er bare guldbrand, så ikke hvis han stadig ikke lever, så sidder han og golfklar nu, ikke er.

SPEAKER_05 1:19:15

Jeg vil stadig holde mig til guldbrands, gamle ursprog, det er hvor nåt af. Vi har simpelthen en forpligtelse til at gøre noget. Og det synes jeg også skiller i kort. Hvis man opnå en stor indsats, skal man nå, eller et stort resultat, skal man også lægge en stor indsats. Så det her med, at alle folk selv er ansvarlige for det slut, du går med. Det synes jeg, jeg skal hænge med.

SPEAKER_02 1:19:37

Det er vigtigt huskær.

SPEAKER_04 1:19:39

Det var de afslutning ord.

SPEAKER_02 1:19:41

Det var det.

SPEAKER_04 1:19:42

Det var fantastisk. Jeg ikke tusind tak. Vi måtte din tid, og fordi du ville kigge forbi. Det var fantastisk.

SPEAKER_02 1:19:49

Du starter med at Big Sand, du hedder Larsen, håber, at du er en rigtig Jack.

SPEAKER_04 1:19:52

Jeg håber ikke, jeg ikke sådan noget. Jeg skal lave en ny påcærk.

SPEAKER_05 1:19:56

Jeg fik en god overværende.

SPEAKER_04 1:19:58

Jeg har bare sådan på det. Tænk Lær på Byg. Tak for i dag.