8. Oprydning og healing - Er det 2 sider af samme sag?

I denne episode taler jeg med Anne Jeppesen om spiritualitet, healing og det at skabe plads – både i vores ydre og indre liv.

Midt i samtalen stiller Anne mig et direkte spørgsmål: "Hvad er healing for dig?" Mit svar kommer klart: Healing er oprydning.

For mig handler healing ikke nødvendigvis om at fikse noget, men om at give slip. At slippe gamle mønstre, tanker, følelser eller det, vi bærer rundt på, og som ikke længere tjener os. Når vi rydder op i det, vi holder fast i, skaber vi plads til noget nyt: mere ro, mere frihed og mere af det liv, vi egentlig længes efter.

I denne episode deler Anne også glimt fra sin egen rejse, og vi bevæger os ind i en samtale om spiritualitet, forandring og det mod, der nogle gange skal til for at give slip.

Lyt med til endnu en episode af Lev mere med mindre.

Find Anne her :
website:  https://annejeppesen.com/language/da/home/
Instagram : https://www.instagram.com/byannejeppesen

Du. finder mig her:
website: https://simple-life.dk/
Instagram: https://www.instagram.com/marianne.gammelgaard

Transcript

SPEAKER_00 0:00

Hej og velkommen til Lev mere med mindre. I dag skal vi tale med min kære vindende, Anne Jebsen. Og vi skal tale om alt muligt fra min bog, men også fra hendes bog. Men først vil jeg lige sige velkommen til dig, Anne. Tak skal du have, og så har jeg jo startet sådan lille afsnit her med at læse en lille snags fra min egen bog. Og det gør jeg, fordi så samtal jeg så i gang. Og det var jo meningen dengang, jeg startede den her podcast op, at det skulle følge sådan et system, og det skulle være, at så snakker vi om relationer, snakker vi om økonomi, så snakker vi om alle mulige ting, der står noget i bogen. Det fungerer bare ikke sådan i den virkelig verden, fordi det er jo rigtige mennesker med alle mulige ting. Så vi kommer ind på forskellige kapitler i den her bog i dag, så jeg kan ikke sådan forberede jer på, hvad det kommer til at ske, fordi vi forberedder os jo heller ikke. Men så jeg starter lige med at læse op og så hører det. Er recht. Og jeg vil lige set grund til, at jeg starter med at læse det her lille kapitler det jo ikke, det her lille afsnitt op. Det er simpelthen fordi, at den anden jeg omtaler i afsnittet er den anden, der sidder her hos i dag. Jeg lykker op, kan du mærke det? Min klogle vende Anne sagde på et tidspunkt til mig, at der ikke findes regler for fremgang og udvikling. At der ikke nogen, der siger, at man ikke må gå et trin op, at en stejle trappy for så lægger sig i første stilling, indtil man er helt klar til at tage næste skridt. Det er okay. Du skal ikke holde bestemt page, eller det er op til andre forventninger. Du skal gøre tingene i dit tempo. Nogle gange går det hurtigt, og man tænker, hur det går. Andre gange sker da ikke noget, og man sidder fast. Det virker måske som ja, selvfølgelig. Men når man er i sådan en rejse i en eller anden transformation, og når der sker noget ind i, så kan man godt nogle gange føle, at det ikke går hurtigt nok. Man kan godt føle, at jeg sidder fast, og det er ikke ret at være, og hvornår sker der noget, hvornår kommer det videre. Og man kan godt have svært væren se, at også det, jeg sidder fast, er et skridt på rejsen et eller andet sted. Og jeg ved jo, at du har selv været gennem en rejse af din egen. Så før at du svarer på, hvad du helt præcis mene med det, du sagde til måske, kan det være, at du vil fortælle lidt, hvad der er sket med dig inde, fordi altså. Nu ser jeg 10-15 år, men der sket en hel masse, mens vi tror kendt hinanden i hvert fald. Så jeg ved næsten ikke, hvor du vil starte.

SPEAKER_01 2:36

Nej. Men det kunne være lige med den intro, du gerede der, at vi kunne tilfærde i det her begreb en spirituel rejse. For den har jeg sådan en forestilling om, at jeg selv startede forden 10-15 år siden. Og dengang havde jeg nok en idé om, at det skulle være sådan en lige opadgående kurde på en eller anden måde. Og det jeg helt klart mærket allermest, at jeg gerne ville. Det var sådan en stærkere ondelig forbindelse, sådan en forbindelse op af til noget gången. Jeg vil gerne have beskedet, og jeg ville gerne kunne navigere i det på en vildere måde, kan man sige. Og den nysgerrighed, jeg så begyndte at folde ud. Den gav mig liges nogle stop, hvor jeg kunne mærke, at det er vist noget andet, jeg skal. For det, jeg egentlig skulle være, jeg skulle hele på en hel masse på min vej. Og det lidt det her med, at der er ikke nogen roadmap, når vi starter på at være nysgerrig, eller når vi åbner op, eller når vi ved, at der noget, vi gerne, vi dykket ind i eller ned i. Og man kan hurtigt blive lidt fanget i, at det skal gå stærkt. Også nogle gange, fordi det er jo behageligt. Det er jo en god års til at løbe stærkt. Og så bliver vi. Og så bliver vi. Så pæser vi, og man kan ikke pæse en udvikling, man kan ikke pæse livet på den måde, man kan ikke pæse healing. Og det spørgt, hvad min rejse var. Men det var bare for at sige, at da jeg ligesom begyndte at vilde på en spirituel rejse, så fandt jeg ud af, at det var lige så meget en healingsrejse, men at de to ting hangt sammen. Og det har jeg bevæget mig rundt i og med masser af stop tid nu. Og det, jeg synes, der er så vigtigt, og også når jeg taler med andre mennesker, om det at være på en spirituel rejse, det er, at vi må godt sige stop. Vi må også godt sige pause, og vi må også godt sige. Nu kan jeg ikke mere. Det er det jo store ting, vi rører rundt i, og det er også en del af rejsen.

SPEAKER_00 5:00

Jeg sidder lige på at regne på, hvordan vi har kendt hinanden det siden 2014.

SPEAKER_01 5:04

Jeg tror, vi skal være tilbage til 12. Er det helt.

SPEAKER_00 5:09

Men i hvert fald, så kan jeg huske. Vi bliver præsenteret for hinanden i på professionel plan, altså, vi arbejder sammen en periode. Nej, det gør jeg faktisk ikke. Jeg arbejder i et firma, du også af, og vir nogle sådan ture og ting og siger, så finder vi ligesom hinanden, ikke? Og jeg kan ikke huske, eller nej, lad mig putte det på en anden måde. Jeg husker ikke dig som hvær en jeg tænker, hvor hun, hun er på en spirituel rejse. Jeg husker, at du har fortalt nogle gange, at du har besøgt en klæder, hvor i ant, eller der har været sådan små punkter, som når jeg tænker over det nu, og efter at have læst din bog, det kommer lige tilbage til. Så tænker jeg, at hun var egentlig starte allerede der, hvorfor lad jeg ikke mærke til det? Fordi havde jo mange ting. Vi havde lille firma sammen på et tidspunkt, faktisk buks på det. Mange sjove ting. Så jeg tænkte bare over det. Da jeg læste din bog, og tænkte ud, altså, gjorde hun også det uden at fortælle mig om det. Altså?

SPEAKER_01 6:15

Hvad, hvad jeg mener? Det var jo. Nu vil jeg jo mene, at jeg altid har været oprigtig over for dig. Men du ikke var lidt landet for det. Men det var sådan lidt noget, jeg gjorde, ikke i det skjult, men bare ikke. Jeg tror ikke, så meget mind i min hverdag, og det var også noget af det, der skabte indre konflikt i mig med tiden. Fordi at jeg havde svært ved at rumme, begge dele. Vi arbejdede begge to inden for en branche, der var totalt knald på, og det var høje og given gas, og vi havde sjovt. Jeg havde det sjovt. Men det var ikke der, hvor man altså, eller jeg følte mig ikke sikker nok, i, hvor jeg var til at bringe den samtale ind, hvor jeg tænkte, det fungerer ikke. Og jeg beskriver flere gange min egen sådan in der er konflikt med, at kunne både gå i Slæd Sillet og klub klapper. Fordi det var lidt sådan, det føles. Og det er jo ikke et godt sted at være. Forstået på den måde, at vi skal have hele os med. Uanset hvor vi er, om det er på arbejde eller derhjemme med familie, kæreste, børn, venner. Når vi har hele os med, når vi er autentiske, så er det mest sikkert, vi kan være. Det er det mest ægte blænde, vi kan være. Og hvis der er nogen, der ikke kan finde ud af at være sammen med det, så skal vi møde det med kærlighed. Og jeg er oplevet selv. Fx jeg gik ned med stress nogle gange. Og når jeg ser tilbage på det nu, så ser det helt klart på en anden måde, end jeg gjorde den gang. Jeg arbejder også meget. Jeg arbejdet for meget. Men min stress hangter nok mere sammen med, at jeg ikke lavet, at jeg ikke lavet på en måde, der egentlig nærder mig nok i hvert fald. Lidt tilbage til den der konflikt igen af, hvordan skal jeg være både det en eller det andet. Hvor hvis man forener det, så er det et sundet miljø inde i. Og så gør det ikke noget, man har travlt på arbejdet. Eller der er nogle besværlige kunder, eller sure mennesker i trafikken på vej til job. For så er man, så rummer man sig selv. Så fra, at jeg tidligere tænkte, det er også det helt forkerte branche nu, jeg arbejder i, for jeg ikke kan ikke tåle at have så travlt, eller hvad der nu var af følelser i det. Så kan jeg se i dag, at det var i hvert fald lige så vigtigt, eller lige så vigtig en faktor, at jeg navigeret i det der i to forskellige mejer. Og det er ikke sådant. Og det var lige så meget og måske endda allermest derfor, at min krop sagt fra.

SPEAKER_00 9:19

Det er jo en spittelse et eller andet sted. Så man lyder også drastisk, at sige spiller kroppe og sjalt. Men det er jo lidt. Jeg kender det. Jeg har ikke på den måde. Jeg har været heldig nok til at kunne mærke efter, før jeg kommer ud i nogle situationer, som har kunne stoppe, selv har været selvstændigt. Jeg har ikke været en jobsituation på den måde. Man har godt kunne mærke, at jeg er jo helt sikkert på rette hylde, nu hvilket også udtrykt og er lidt at bruge i forhold til opbryder, kan man sige. Men hvor jeg også føret ting, som bare ikke, som stemte over en værder også, kan man sige. Og sådan der også noget med et moraldsk kompas og sådan noget, der kan komme lidt i klemmen, når det bliver noget med business nogle gange. Så det er det der med at finde en veje i det. Hvad laver du i dag andet?

SPEAKER_01 10:18

Jamen i dag, der første har jeg skrevet en bog, så jeg er blevet forfatter af og skriver på noget mere også. Og så arbejder jeg med energiealing og spirituel coaching, eller som spirituel guide, hvor jeg hjælper andre sygende mennesker. Tere at finde vej i livet, eller til at komme med sparring på, at de ikke har af muligheder. Og i virkeligheden lidt skaber det rum, som jeg selv kunne savne nogle gange. Jeg kan have en samtale, hvor der ikke var noget, der var for mærkeligt at tage med, eller for dumt, eller for et eller andet. Og hvor jeg følger, at jeg blev gret på en anden måde end det, jeg havde været vant til. Det er helt klar.

SPEAKER_00 11:10

Du har også lavet en bog. Og den hedder da lige at banket på. When Live Came, nok. Og jeg får det første, jeg vil gerne rustig på to planer. Det vil gerne ruster på, at du selv har lavet det hele. Altså selv udgivet, som man siger, fordi det tager jeg bare handen af for. Det er for vildt. Men må også være fedt at have det der sandfulde ejerskab over sit arbejde. Det synes jeg virkelig, virkelig fedt. Når jeg så læser din bog, kan jeg også godt forstå, at du rent faktisk har valgt at gøre det på den måde. Fordi at bogen er så meget din bog. Jeg synes, vi kendte hinanden godt, in jeg læser den bog. Nu synes jeg, at jeg ved nogle ting om dig, som jeg ikke vidst før. Men samtidig, ud over at det var en bog, hvor jeg lærte noget om dig, så var det også en bog, hvor jeg lærte, at spiritualitet, det er ikke noget, man kan gå til. Hvis man kan sige det sådan. Og det har jeg lidt følt på nogle punkter, når jeg har været søgne, når jeg har været hos forskellige terapeuter, spirituelle vejledere, altså alt hvad jeg sådan ligesom har rodet rundt i, kan man sige. Lid at så skal du det, så skal du det, og så skal du det, og så skal du også have et forløb, og så skal du også. Der var mange ting, som man skulle for at gøre det rigtigt og for at blive forenet med universet sin sjældent. Nu stiller jeg det, at nu siger det sådan, men du kan godt se, at jeg har klemt i øjeblikken sted. Og det jeg godt kan lide i din bog, det er, at du fortæller om din rejse. Der er ikke noget, der er rigtigt, der er ikke noget, der er forkert. Du fortæller, hvad du har gjort. Altså i den verden, kan man sige. Og så er det jo lidt en buffet, kan man sige. Så kan man jo lidt op til højre, lidt op til venstre, og tænke, det der lyder som noget for mig. Det der kan spejle mig i det da kunne slet ikke forestille mig, hvordan det her måtte sådan noget, og det der forstår jeg bare ikke. Det kan jeg lide fordi, at det er sådan. Man sidder med en følelse af at have fået noget, når man læser bogen, og ikke at skulle. Man kan jo nemt få stræk sig at læse nogle af de der spirituelle håndbud. Nu er det også rimelig strængt, men du ved jeg godt, hvad jeg mener. Man kan få lidt dårligt, som vidlig over, det har ikke fået gjort det nu. Man kan føle sig meget forkert. Jeg er rigtig, rigtig dårligt til at meditere. Tro jeg? Fordi jeg troede, meditationen, det var en ting, man skulle gøre siden i Lodus stilling med håndfladen sådan op af med ro eller musik, eller trækværd på en bestemt måde. Men hvor jeg har fundet af min meditation er lige så meget, indgå med min hund over på kan stillet, hvor de tanker og den rå kommer til mig, og hvor jeg får nogle downlade, eller hvad vi skal kalde. Fordi at det kommer ikke til mig, når jeg forsæber det. Det kommer, når jeg giver plads til det. Og det er jo hovedet, altså, det er jo også et yndlingsudtryk i min verden at sige give plads, fordi det der med at gøre plads til noget. Og det synes jeg, at din bog er rigtig god til. Altså det der med at give plads til noget andet. Det får man på en eller anden måde. Og den der følelse af, at alt også er okay. Så jeg har virkelig været glad for at læse din bog. Og nu er det faktisk. Nu er det faktisk et år siden, jeg har læst den jo, så jeg kigger lige lidt iden i igen. Men så laver jeg den så lidt frem, fordi jeg tænker, så bliver samtalen egentlig også, og så bliver styret meget hen mod det. Og det skal egentlig ikke kun handle om den bog. Jeg vil bare gerne anbefale den til dem, der lytter til den her podcast, fordi jeg synes, det er det, den kan. Der findes også rigtig mange andre gruppe bøger, og jeg nævner også nogle af dem i min egen bog. Altså nogle værktøjer til, hvad man kan. Og jeg har også prøvet i min egen bog, at lad være med at komme med fasilister, fordi jeg er hverken, altså økonomirådgiver og læge eller alle mulige ting. Men der har ligesom prøvet sådan kender du det her med, at du sådan er sådan og sådan, og så kan man gøre sådan her, men man skal ikke, og jeg ved ikke, om det virker efter hensigten, men det må vi jo se. Den er jo stadigvæk ny.

SPEAKER_01 15:08

Ja, men jeg synes, det er rigtig fint. Den der med. Kender du det? At sådan og sådan. Fordi ret hurtigt, så kan man svare ja eller nej. Og allerede der. Allerede der sker der noget i en. Og det så begyndt man at tænke, nej har jeg, eller hvordan, eller hvorfor måske kunne det være, og så sætter det noget i gang. Og det er jo det sådan nogle spørgsmål, faktisk engang, kan gøre, for os hjælpe os til at mærke efter.

SPEAKER_00 15:40

Du burde jo ikke sådan i Danmark til hverdag.

SPEAKER_01 15:45

Ikke altid.

SPEAKER_00 15:46

Hvad skal man sige periodvis? Noget af tiden bor du et andet sted.

SPEAKER_01 15:54

Og det er jeg har haft en lang affær med Bailey, som startede for de tolv år siden. Det er blevet lidt mere seriøst. Så en del af året, som det ser nu, der bor jeg på Baly. Og det er ikke fordi, det skal være sådan altid. Men jeg har lært at leve lidt mere flydende, kan man kalde det. Og det betyder, at jeg har ikke et sted, hvor jeg skal være. Og da jeg havde været igennem en større livskrise og valgte at skrive et bog, der tog jeg tilbage for at gøre det. Så det blev sådan første gang, at jeg både der i længere tid i et halvt år. Og det var dejligt. Og det er et sted, der altid har været lidt sådant for mig at være i forholdet til den energi, jeg synes, man kan mærke derude, og de mennesker, der bor der, og den ro, jeg kan finde der. Og når det er sagt, så noget af alt det her med netop at finde sig selv. Det handler jo høj grad også om, at man kan være hjemme, uanset hvor man er, at man kan finde ro, uanset hvor man er. Så det er jo sådan en balangang. Men selvfølgelig er der også noget med, at vi bliver påvirket vores omgivelser. Og gamle mønstre, de er lidt tydeligere der, hvor man har praktiseret det mest. Så på den måde, så er det også oker en gang med at sige, at det her med at flytte på sig fysisk, det også kan hjælpe nogle energier til at være stærkere, eller være forandret.

SPEAKER_00 17:45

I hvert fald kan man måske komme op af det hul, man er faldet ned i. Altså det der med at flytte sig, hvor sådan, man flytter hen, kan man sige. Er din bog skrevet på Bale, jeg har skrevet den derude? Ja det har jeg.

SPEAKER_01 17:57

Det var meget flippet og tage af sted med den intention at skrive en bog, og så kom hjem og så ud i den.

SPEAKER_00 18:04

Det var lov efter. Så det var det, du gjorde. Det sagde simpelthen, at jeg tager ud og skriver den bog, og så kommer jeg hjem, før den er færdigt.

SPEAKER_01 18:13

Jeg havde ikke sat nogen deadline på, og jeg vidste ikke, hvor lang tid det ville tage at skrive den bog, den skulle ud, den ville ud af mig. Jeg havde gået, og jeg havde veget med den i et par år. Og den blev født ret hurtigt af den års. Så jeg kom hjem et halv år efter, og så blev udgav den da jeg kom hjem til Danmark.

SPEAKER_00 18:44

Hvorfor valgte du at udgive den bog på det tidspunkt? Så var det bare sådan, det er sådan lidt spørgsmål.

SPEAKER_01 18:52

Jeg kan godt tage det. Altså det sjovt, at jeg havde faktisk. Jeg havde skrevet på en bog i mange år. Da jeg begyndte, den her spirituelle nysgerrighed og rejse. Der tænkte jeg, at der skærer så mange vilde spændende ting i mit liv. Så jeg begyndte at skrive omkring det. Det skal lige sige. Jeg altid godt kunne lide at skrive. Så det lå sådan tæt på mit hjerte og gøre det. Og jeg tænkte, det bliver jo sådan en slags e-preloft med andet i uudlet. Og som årene gik, så kunne jeg ikke rigtig og det begyndte ligesom at tage form af en fortælling. Og så tænkte jeg hvordan skal den her både. Så skal den ligesom skal jeg opfinde en slutning. Fordi jeg kunne godt begyndte at se, at der vil jo ikke komme en naturlig slutning på det. Og på et eller andet spår, så ligger jeg den sådan lidt side, eller tænker om, det er der sker så mange andre ting. Og jeg havde kommet sådan rimelig, jeg havde fået nogle rigtig gode spirituelle praksiser. Jeg havde fået noget mere balance i mit arbejdsliv og mange andre planer også. Og jeg havde været igennem en del af de her dyre healinger, jeg var blevet kastet ind i følger. Jeg havde ikke lyst, men det var jeg nødt til, fordi når der blev kigget på det, og det var igennem terapi og andre ting, men så kunne jeg godt mærke, at det skulle jeg. Og noget af det, jeg arbejdede rigtig meget med, det var det lige meget tilbage til den sjov, jeg havde borget i kroppen i mange år, som jeg sige, at jeg var blevet moden til at kigge på og mærke ind i. Og det arbejdede jeg rigtig med. Eller meget med. Og hvis vi skal lige sådan fast forward lidt, så har jeg en meget speciel oplevelse i forbindelse med, at jeg er en dyb meditativ tilstand, hvor jeg min oplevelse er, at jeg får besøg af en guddomig energi, at Gud sidder ved mig og hilder på mig. Og efter den her oplevelse, dagen efter faktisk, der opdager jeg en knudebrystet. Og det er guidet til at forstå, at den knude og det sidste af den sov, jeg har borget i kroppen, som jeg ikke selv kunne løse. Jeg havde gjort arbejdet med det sidste, det er nødt til at hjælpe der med. Og det var den hjælp, jeg havde fået, og det var blevet set i en lille bold, der nu sad. Og så fik jeg en helt klar besked, at den skal vi have hjælp til at få ud. Det startede det, som jeg har refereret til som en livskrise, for det viste sig, at jeg havde. At den bold der fik jeg en diagnose med bryskraft, og skulle igennem et forløb med kemoterapi og operation og stråling, som kan sige, jeg vidste, at den skulle ud, og jeg var ikke bange for at dø på grund af den måde, jeg ligesom havde opdaget det på, og den ønlig støtte og connection, jeg havde. Men jeg kommer igennem et sygdomsforløb, hvor min krop blev nedbrudt, og det sat en masse ting i gang. Og i alt det her, nu kommer svaret på bogen. I alt det her, eller der var gået et halvt år, før jeg havde fået diagnosen, og så sidder jeg sted, og så kommer det til mig, at jeg skal skrive den her bog, og det kommer til mig, hvad den skal hede. Fordi det, jeg ligesom sad der og fandt forundring og altså kæmpe tak nemlighed over. Det var alle de. Det var det fundament, jeg havde med mig, inden jeg blev ramt. Det var den ordbog, jeg kunne læde mig ind i. Det var de spirituelle praksiser, det var den ro, jeg vidste, jeg skulle finde. Det var det lys, jeg kunne kigge imod. Det var de spørgsmål, jeg var i stand til at stille mig selv. Hele fundamentet af det arbejde, jeg havde gjort gennem mange år. Det var det, der gjorde, at jeg kom helskinget igennem den proces, jeg var i, og at jeg var trods af, at det selvfølgelig også var hårdt, at altid kunne finde lys, også i de mørkeste stund. Det gjorde, at jeg havde lyst til at fortælle min historie. Dels, hvordan jeg kom igen med min krise, men også at kigge på, hvorfor det var så vigtigt, at jeg havde noget at læne mig ind i, hvordan jeg brugte, og så også fortælle historien om jeg bag udrettet, hvor startede det, og hvor kom det fra. Så lige pludselig fik min spirituelle rejse, min e-brayof, den fik en helt anden framing. Og det blev til den bog, som jeg så skre to år efter.

SPEAKER_00 24:19

Jeg vil sige, at du gjorde jo også noget, der i min verden var ret eksceptionelt, da du var syg. Fordi du havde faktisk overskud til at skrive. Det var ikke en ulig e-mail, men det var måske en målig e-mail til alle os, som sad lidt på siden og var bekymret, men heller ikke rigtig vidst, hvad vi skulle, og hvordan der var leds eller hvad man overskud til et eller andet sted, men du formåede faktisk at holde osur at sige rent ud. Det er ikke alle, jeg har overskud til lige nu. Nogle dage har jeg overskud til en og nogle gange er den anden og nogle gange. Og jeg ved ikke, hvornår, men jeg ved, at vi ses på den anden side. Men jeg vil gerne informe jer. Og du gjorde det egentlig sådan, at man var tryg, fordi man fik, og der fik at vide, når der var vigtige nyheder, kan man sige. Men nyheder det lyder sådan. Men når der sket noget i rejsen, da du havde været på din første Kemus, og hvordan du havde det, og hvordan du så på det? Hvad var det kaldt kemor? Det var jeg danset med kemokasper. Ja, kemokasper. Det var det, der var. Og der fik man sådan, og der var jo stadigvæk i den her, i den her ikke sige triste, men det var jo nogle svære at mælese også, fordi det var jo sygdom et eller andet sted, men der var den der humoristiske tilgang til dem, så man var ikke på noget tidspunkt, heller bange for, du skulle det bare sige. Jeg kunne stadig ikke mærke der inde. Og det siger jeg, fordi jeg har haft rigtig meget sygdom inden på livet, hvor jeg lidt har mistet nogle af dem, som har været syge i processer, kan man sige. Og ikke kun, altså nogle af dem er selvfølgelig ikke her på jorden hos os mere, men også mistet dem i sygdommen, kan man sige. Og det har simpelthen været for svært at komme tilbage på en eller anden måde. Det har været svært for mig trædet ind, og det har været svært for dem og træder. Det kan bare være virkelig kompliceret. Det har formet på en eller måde at gøre lidt. Nu skal jeg kunne tale personligt. For mig i hvert fald. Og du har også den evne selv på den anden side. Jeg har også været igennem nogle rigtig svære ting. Og jeg tror, jeg har rigtig mange i min omgangspreds, der har lidt svært ved at tilgår mig faktisk. Fordi jeg ikke har været god til at lukke op og lukke folk. Jeg lukker bare ned som sådan lille knude, og så skal du lige sidde og binde trådne op og finde ud af det. Det har du været ret god til, kan man sige. Men det er mit spørgsmål er egentlig. Jeg tror du, at den rejse, du har været på, og det du har gennemgået in, og det fundament, du havde gjort, at du havde det overskud, for det er ikke noget, jeg ser ret meget det der med, at man også kan være nyhedsprev samme tid, man er syg og det synes jeg er rigtig fint. Altså.

SPEAKER_01 27:08

Igen, det er også. Der er jo ikke noget, der rigtigt og forkert. Og hvis man har behov for at brille sig ind og lidt der, og ikke sige noget højt, så det er jo også i jorden. Jeg havde ret hurtigt sådan en måde, jeg så. Jeg så min sygdom og mit forløb på, og den vælger at dele. Og jeg har nogle gange tænkt, at der måske også lå et lille græn. Der lå måske lidt sådan også, at så kunne jeg ligesom tage lidt styring på dialogen. Jeg kunne i hvert fald tage lidt styring på de spørgsmål, der ellers ville komme ved at gå i møde og forklare på forhånd. Men den måde fra det øjeblik, jeg fandt ud af, at det var kræft, og det skulle behandles, så havde jeg en. Det lidt der, jeg mener med en ordbog og en måde at anskute på, og hvorfor den overhovedet var der. Det stak ligesom ind i det her fundament eller min tro, min tillid til livet. Jeg havde øde mig i at give slip på kontrol i mange år. Det skulle jeg så stadig øve mig mere på, men når man øver sig på noget, så bliver man jo bedre til det. Så der var en masse af de her værktøjer, jeg havde fået med mig, som lige pludselig bare blev forstøret big time. Og jeg kunne se, at det er godt, jeg har det i kassen. Fordi jeg sad jo ikke bare og sang mig igennem det hele. Men jeg havde den her værktøjskasse, og jeg havde lært at stille spørgsmål på en anden måde, og jeg havde lært at bede om hjælp. Og jeg kunne ikke klare det hele selv. Det taler også med det mentale og det emotionale at få igennem. Plus at når man er i noget behandling, medicinsk behandling, så er der også nogle sanser, nogle evner, der bliver lidt svækket. Og jeg kunne se, at den der værktøjskasse, den er blevet stor de seneste år, og det var jeg virkelig glad for. Og det er en af årsagene til, at jeg gerne vil dele i min historie. Og det er ikke fordi, vi skal gå og forberede os på den store katastrofe alle sammen eller den store livskrise. Men det med at have et fundament, man kan læne sig en i der sådan, som i bund og grund handler om at være i kontakt med sig selv og lytte til, hvad der sker der. Det er super værdifuldt, også bare i en almindelig hverdag med de små udfordringer, vi alle sammen går rundt i. Og jeg står vi så i en livskrise, og det kan jo være alt muligt. Nu har vi talt om sygdom. Det kan være dødsfald, det kan være, man går på en kurs, det kan også være, at man bliver skild, eller man er et billetheld, og det kan også være de mindre ting, som et eller andet sted forandrer ens retning i livet på en måde, man måske ikke lige havde forudset. Og så er det, at når vi så har et fundament, hvor vi har nogle værktøjer og noget lys og nogle ritualer, vi kan læne sin i, så bliver det lidt nemmere. Og det bliver også nemmere at være der for andre. Når vi har rogt ind i os selv, så påvirker vi også dem omkring os, og den verden omkring os. Og det kan også rigtig meget. Firen er det jo et regnskab. Man skal ikke gå rundt og smille og forvente, at folk smiller tilbage. Men sandy er der nogen, der gør det. Man sætter gang i sådan en effekt. Og der er jo en årsag til, at vi siger, at det, man sender ud, det kommer tilbage. Selvfølgelig er der noget om det. Det skal bare ikke være sådan et regnskab, man går og holder øje med.

SPEAKER_00 31:18

Jeg tror, jeg læste din bå på et rigtigt godt tidspunkt, kan man sige, fordi nu altså ikke til at lyde rusen røt, men du får det til at lyde som om, at du bare var klar og du bare bekæmpe det her. Men du har jo også været vred. Du har jo også sygt, det har været ubehageligt og uretfærdigt. Det du har lært mig, både ved at også være min, men det er også det der med, at ja, selvfølgelig er man vred. Det må man gerne være. Men man kan godt nogle gange få det samvidet over at være så vred hele tiden, og gerne vil løse den der vred. Men det der med at bare rumme den der vred, at vide, ja det er naturligt følelse, ligesom alt muligt andet. Hold det hårde, som du ser til meget nogle gange trækken lige ved at have noget i lige ved. Nu kan lige svare på det der i dag. Du ved sådan det har været simpelthen så vred, og jeg tror, havde det ikke været for dig. Så er jeg kommet til at gøre nogle andre mennesker rigtig rigtig vrede. Men heldigvis, altså kan man sige, at jeg har ligesom fået lov til at være. Og den der accept med, at man skulle gerne være vred. Og jeg ved ikke, hvad det er. Vi vokset op med nogle af. Det der med, at vi ikke må være vrede, og vi skal i hvert fald ikke fortælle nogen, hvis vi er det og sådan noget. Det skal jo bare være bedre til. For det er jo en følelse ligesom glæde og alle mulige andre følelser.

SPEAKER_01 32:38

Og den skal fucking også have lov til at være der. Men det er sjovt. Som du siger, at jeg, jeg blev også vred på et tidspunkt. Og der havde jeg jo gjort rigtig meget. Og nu kalder du det min nyhedsbrev. Det gjorde jo, hvor andre faktisk blev lidt glæder og bedre kunne være i det samme med mig. Så da jeg på et tidspunkt begynder at mærke en bøde, der har bygget sig op. Og jeg kunne bare mærke den båblet i mig. Der følte jeg, jeg havde malet mig selv op i hjørne. Fordi der havde jeg skabt så god energi omkring mig generelt. Så jeg tænkte, det kan ikke. Nu kan jeg ikke fortælle, hvor vred jeg er. Så der var jeg præset. Og der bade jeg om hjælp, fordi der havde jeg sådan en terror på, at jeg kan rakt ud til at se på. Jeg har simpelthen brug for at sted, hvor jeg kan være vred og kan sige alle de ting, der ikke er penge. Og det er jo fordi, når vi, som du siger, hvad er det, vi har lært. Vi har lært at vrede det sådan lidt udvikler glæden. Men meget af det, som vi skal lære igennem livet, det er jo det balance. Det er lys og mørke, og samme eksistens af det. At det ene ikke kan være der uden det andet. Og det er synes, jeg eller min oplevelse, at vi bliver opdraget til, at det mørke, det skal vi. Det skal vi vende sport fra. Det skal vi helst ikke have. Vi skal have det lyset, og det er glade, og det er nemme, og det er dejligt. Og det andet, det behøver vi ikke tale om. Men sådan er livet jo. Og nu behøver det ikke igen ikke være de store drar. Men sådan accept af, at vi må godt være super glade. Jeg må godt gå grind hele dagen, så det bliver lyst. Jeg må også godt have dage, hvor vi synes, er noget uretfærdigt. Det ene udelukker ikke det andet.

SPEAKER_00 34:41

Nej, og det behøver heller ikke være, at det kan faktisk eksisterer rigtig meget på samme tid. Sådan har jeg det i hvert fald. Nogle gange skal jeg blive helt forskrækket over mig selv ikke. Og jeg synes egentlig, jeg har haft en kanon dag ikke, og så kan jeg bare. Så er der et eller andet, og det kan være en tanke eller et eller andet. Og før i tiden vil jeg have gået, så vil jeg have skuppet den til side og tænkt, det er også fordan lidt. Nu får du den her tanker, den skal ikke styre. Men nu prøver jeg at sidde med den og sige. Hvorfor er det, at det her kommer ned ud, hvorfor er det, at jeg bliver så vred. Og så bare lige være vred.

SPEAKER_01 35:11

Men der er også en enormt stor forskel i det, du siger der. Enten af sbåt til side. Hvis man skuber vrede til side, så håber det så bare op. Og en anden måde, det her med, hvordan møder vi det? Jeg synes, hvorfor er jeg vred eller jo. Der er jo måske jo godt, at jeg skulle have sagt fra der. Det fik jeg ikke lige gjort. Så at finde ud af, hvor det kommer fra. Og som regel, altså med de fleste ting, så kan vi mærke, hvad det egentlig er. Og nogle gange, så stikker det dybere, eller så er det noget helt andet, vi egentlig er vret over. Det er bare. Nu kommer det ud, nu.

SPEAKER_00 35:45

Altså, nogle gange har jeg sagt til minde, der lufte hund sammen med sådan. Det er helt vildt dårligt kamer af det her. Jeg har bare lige brug for, at der er lige noget ventilering nu her. Så nu siger jeg bare lige noget helt vildt i fem minutter. Og du skal bare være dig, du skal ikke kommenter på det. Jeg siger det bare, fordi jeg har bare brug for at få det ud, så det er sagt højt. Og så nækker hun lidt og siger, okay, er du sikre på, at jeg skal svare på det der og ser, at du skal ikke svare på det. Og så får jeg det ud, og så går jeg lidt videre med min dag eller andet. Det virker for mig, bare det der med at sige, det højt. Og hvis der ikke er nogen, der kan sige det, så skriver jeg det ned.

SPEAKER_01 36:21

Ja, og man må jo godt. Alle følelser jo er jo legit. Altså der ikke noget, man ikke må føle, og det kan vi ikke selv bestemme. Og det bliver meget hurtigt blive sådan lidt heligt. Og det ligger, det kan da også blive for mig, og det ligger også mærke til at samtaler for at siger: An jo ikke, altså, jeg vil ikke men. Og så kommer den der lidt sure opstet. We human, det er okay. Men vi to har også talt om det her med at hele på ting, og hvordan vi ligesom møder lys frem for mørke. Det er rigtig meget det her med, hvordan man møder følelserne, og hvordan vi møder vores mønst, eller det, vi var sovret over, eller det, vi sagner. Fordi, når vialer eller vokser, så er der. Det kan jeg ikke lige sætte. Det er vilje var, at vi skal jo ikke vores fortid ud. Vi er skærer ikke vores oplevelser ud. Og det hverken, altså det er ikke på nogen plan. Hver mentalt eller emotionelt eller energetisk. Vi kan som regel finde ind til det igen. Men det måden vi møder det på.

SPEAKER_00 38:19

Og det er enormt stor forskel på. Men det er jo også det der med, at der er også forskellige former for vredde et eller andet. Og jeg kan jo det der med, man kan også nogle gange have en vred, der kommer så dybt inden fra den nærmær sådan lille brøllabet, der var ved på en eller anden måde. Det er også. Og man er ud af reageren og alle der ting, der er mange ting med det der med vredde, men det kan jo være, det kan jo være alle følelser der. For samtidig med jeg blev meget vred, bliver jeg jo også faktisk meget glad. Samtidig altså og blive meget grødlabil. Det var ligesom, at alt det der, jeg havde lukket inde og sådan noget. Når man åbner den der skuffe og lukker vredden ud, så lukker man også noget andet ud samtidig, men når man lukker skuffen igen, så det hele man ligesom. Så det der med, man åbner på den der, så kommer der bare en masse, og der kommer gaver, men der kommer også nogen, der er en retov indpakkning altså af de der gaver ikke. Fordi breden kan jo være en gave, for det kan jo også, altså, hvorfor er det, jeg reagerer på det her? Hvorfor er det egentlig bliver vred? Kan jeg lige lære noget om mig selv her? Jeg synes jo, at jeg har siddet lidt fast i noget tid i København. Og jeg har jo tænkt på, at jeg gerne vil ikke lidt videre. Og der er gået og putt med det, og prøver at finde noget andet både i København. Måske jeg prøve at finde noget i Aarhus. Og jeg har ikke rigtig vildt sig min lejlighed op, fordi du skal ikke sidde og grene, nu ved godt, hvad der kommer. Jeg har bare godt putte med det, og det har været trygt et eller andet at have den her base, selvom jeg godt har vidst, at alt jeg skulle bare videre. Og vi har så en samtale om det, og hvor du bare ligesom for, hvad det værste, der kan ske. Og jeg siger, at jeg er bange for at stå ud og uvet med min kuffund og min hund, og ikke har noget sted så hen, og du er bare rigtig set, hvordan kommer det til at ske. Altså vi ikke virkelig sådan tæt ting op. Lad os nu kalde spade for en spad, og så tager de her. Hvad det for nogle forhindringer der? For det kan ikke være noget det praktisk, der ligger udenom. Det må være noget andet dig. Og vi bliver enige om, at det er en rigtig god idé for mig. Og det er selvfølgelig, fordi vi har den her samtal på den 30. At det er nog en rigtig god idé at sætte lejheden op den dag, fordi så skal jeg vente en måned mere. Og det går jeg hjem og gøre. Og så bliver jeg så vred, og jeg bliver vred, fordi at det fandt også. Det skulle jeg ikke have gjort, fordi nu er jeg bare hævet tæppet over, hvor jeg bliver vred, fordi at du sagde, at jeg ville blive vred, så blev du bare ret, altså havde jeg vred, fordi du fik ret i det, du sagde, og det var bare vred. Altså virkelig, virkelig virkelig vred i to dage. Jeg var så vred, og det var ligesom, fordi jeg gav mig selv lov til at være vred over det der, så blev jeg bare vred over alle mulige andre ting. Så jeg havde virkelig sådan nogle to dage, hvor jeg bare tænkte. Nogle snakker til meget lige nu, så får det bare. Altså. Det var sådan, at det havde ikke. Det havde ingen. Det var så ufornuft, og det var så, der gav ikke nogen mening, at jeg var så vred på alt og alle, men det var ligesom om der var en sluuse, der på en eller anden måde bare var blevet åbnet der. Og det hjælper jo, hvis man får lov til at være det, og hvis man bare er det. Og jeg siger, at ikke man skal være det sammen med andre. Det kan være rigtig godt bare det med sig selv, fordi så går det ikke ud over nogen. Men og så løste sig jo, som det jo gør, fordi det har tingene har jo med at løse sig, hvis man bare ger det tid. Og så fandt jeg. Så fandt jeg ud af, at alting flaskede sig, og det flaskede så faktisk rigtig hurtigt. Lige nu er jeg bare lidt brevet stadig, fordi du fik ret i det, du sagde lidt irriteret. Så det er mit spørgsmål, hvad vist du, som jeg ikke ved, altså som jeg ikke vist på det tidspunkt.

SPEAKER_01 42:02

Ja, men der jo flere ting i det. Du har jo taget tilløb i langt tid. Og det har jeg som din vende. Set fra siden. Og jeg tænkte måske, at du var nået til et sted, hvor du var klar, hvilket du ikke var for tre måneder siden eller mere. Så du har selv taget tillb til det. Og jeg tvang dog ikke til noget, du ikke vil gøre. Det har du holdt min hånd, mens jeg sker. Men jeg gav der måske noget sparring på at mærke ind i, hvordan forskellige ting vil føles. Og nogle gange så er det jo der, svarende ligger. Det er, hvordan det føles, og ikke hvordan vi tænker, det bliver. Vi kan ikke styre, hvad der sker. Vi er nødt til at slippe kontrollen nogle gange. Og det er ikke det samme som at være ligeglad. Det er mere, at vi ikke nødvendigvis kan se længere frem end et skridt af gangen. Og jeg har tillid til det.

SPEAKER_00 43:07

Og det var jo det, jeg synes var farligt. At jeg ikke vidste, hvad jeg skulle. Nu ser jeg bare det her op. Det ville jo have været nemt, hvis jeg havde haft. Hvor skal jeg bo hen, hvad skal jeg ved. Så ville jeg ikke have noget problem. Men det var det der med, nu gør jeg det. Og så er der også nogle andre ting, der måske begynder at rode.

SPEAKER_01 43:30

Den bøde, der opstod i det. Det var jo ikke nødvendigvis, nu var jo ikke en i din kroppe, men det var ikke nødvendigvis en vredde retet kun mod mig. Det var også. Og det var ikke mod dig. Det er også energetisk kymplig med dig. Det kunne også have lagt dig to dage, eller du kunne have løbet af, hvis du var en løber. Det her med, at der sker noget i vores krop, når vi tager nogle beslutninger, eller når vi gør slip på noget, fordi du gav jo slip, i din løg. Og alt hvad der lår omkring den vild sige op. Så jeg tænker mere, at det var så et energetisk slip du mærket, og du mærkede det som bredde. Og det der er lidt. Det er meget fascinerende ved vores krop. Det er hele den her sammenhæng i de forskellige lag, vi har. Og hvordan vi når ikke nødvendigvis kan tænke os til tingene, så kan vi nogle gange mærke det. Og da jeg ikke turme den dag, hvor du så træfte beslutningen. Og der spørger jeg til, hvordan det ville føles, hvis du gjorde sådan og sådan og sådan. Og selvom du i dit hovedet modstand på det, så kan du mærke i din krop, altså du kunne mærke indlig en eller anden form for lethed eller for løsning ved at gisk. Og der kan vi lære rigtig meget, når vi er i tvivl. Vi tænker generelt for meget. Vi vil jo gerne, de fleste af os i hvert fald vil jo gerne styre. Så gør det i morgen, og så bagefter så sker der det, og jeg vil helst tager det på plads, og så kan jeg gøre det. Og det er bare ikke altid sådan, det er. Og der kan vi lære rigtig meget ved at mærke ind i kroppen. Vi sidder fast, som du kalder det.

SPEAKER_00 45:21

Ja, men det er jo også det der med, at der er. Jeg kan jo godt lide at kontrollere tingene. Got lige, at det kan vi de fleste af os faktisk. Det er med også at kunne forudse, hvad der sker. Det er noget, der ligger i os, altså tit i hvert fald og. Og det der med, at når folk siger, prøv at se, hvad se, hvad der sker, der har tillid til, at når du laver en handling, så er der en anden effekt af den handling, som gør, at der sker noget andet. Du kan ikke forudsige alting, og du kan heller ikke forsere den handling, der sker. Og det tror jeg, det var det, jeg var irriteret over. Altså det, der, nu har jeg taget beslutningen. Og jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, og er det dumt, og det en og det andet. Og så pludselig jeg var også super ærlig på mig selv over, at jeg var rigtig så på mig selv, at jeg i en alder af plus 50 var kommet i den situation. Og det gik jeg banket mig selv i hovedet på. Så det var også noget skyld og skamp på samme tid. Nu er jeg nødt til at flytte. Du ved, der var tingene, men det var de der følelse, som bare ikke er ræden i kroppen. Men det har jo vis, at selvfølgelig var det den rigtige beslutning. Og selvfølgelig løser det sig helt og roligt. Og det har jeg fuldt tillid til nu. Men det kan virkelig være nogle. Det går bare ikke altid sådan en easy. Det, jeg vil sige med det, det er egentlig, at jeg synes tit, når man hører en spirituel podcast, eller når man. Er hos nogen behandlere eller nog. Man kan godt få den her healingsrejse til at være enormt smuk. Den er fucking bare mega grim. Jeg er soved i hvert fald for mig. Der er endet smukt i den. Jo, når der kommer god energi og lidt for brystet, og man svæver lidt der ud af sådan noget. Men af 80 procent af tiden, der er det bare næste, og der ser det bare ikke særlig pænt ud. Og jeg ved ikke, hvorfor jeg havde det billede af, det skulle være smukt. Den her spirituelle udvikling, og finde ind til sig selv og sådan noget, det er sådan ikke. Det er så godt løjer, det er bare sige. Hvad er healing for dig? Det er at slippe ting. Det er slippe. Det er at slippe, altså noget tænkt at bærer på, for at give plads til noget andet. Så det er jo også derfor, jeg kalder det opbrødning. Det er det at slippe noget. Me mere end faktisk, nødvendigvis og bygge noget på hele tiden. Og det er en følelse. Jeg tænker tingene på en lidt sjov måde nogle gange. Det der med, at jeg ser mig selv som en beholder. Der kan ikke være uræmet mængder af ting i den beholder. Så nogle gange så er der overfladet spænding. Og så skal der kun drøbe mere, så vælger det hele ud. Så hæning for mig er nogle gange formt. Altså fortømt beholder et eller andet sted. Så der er sådan, ligesom er plads. Der er plads derin. Det ved jeg godt for nogen, kan være et mærkeligt billede. Jeg maler af det, men det er meget sådan, jeg er. Og det er virkelig det, jeg kan mærke, når man er fyldt op. Når man bare ikke kan mere. Og det kommer på nogle mærke tidspunkter, fordi jeg har været igennem mange ting, hvor man tænker, nu må det være nu, hvis der er nogen, der prikker i den ballon der, så springer et eller andet sted, hvor det egentlig bare sigver fint ud af ind. Men så er der bare andre tidspunkter, hvor der sidder et eller andet. Og det er jo tit, hvis der er en stagnation af et eller andet. Hvis der ikke er flow igennem mig, kan man sige, at hvis der sidder noget og næger et andet sted, det gør der jo. Altså, når vi går igennem livet, så sker der jo nogle ting i et eller andet. Det kan jo sætte sig som nogle plokader. Nu er du selv indep, at for dig handler det måske lidt om, at der var noget, du har ved at rendse ud som så særlig som en knud. Sådan dit billede for mig er det sådan lidt mere, hvor jeg ligesom nogle gange kan mærke, at der nem skal flyttes nogle fysisk det også der mit problem om brude er sådan helt bredsmæssigt, kan man sige ikke. Så det er jo super gode mening. Og jeg. Jeg tror rigtig meget på, at de ting, vi bærer, vi ikke får os lukket. Det kan gøre os syge. Og det er også derfor, at jeg rigtig gerne selv vil være på den her udvikling, også fordi jeg har haft så meget sygdom omkring mig. Jeg har miset min morskræft, jeg har miset min Bonusmorskræft, jeg har mistet min muster tilkræft. Jeg har haft mænd i mit liv. Jeg har mistet til sygdomme og sådan noget. Så jeg er sådan ret. Og det er ikke fordi, jeg går bange for at fejle noget, der går bange for at blive syg. Men jeg er opmærksom på, at det er noget, jeg skal arbejde med, at det ikke må samle sig sammen nemlig. Altså det er ligesom min drivkræft for, at jeg gerne vil arbejde med det her og komme videre i livet. Jeg så, hvis man kan sige det sådan.

SPEAKER_01 50:21

Men det er jo også interessant i det hele tiden, hvor meget mere generelt vi er bevidst omkring sammenhængen mellem kroppen og sindet og sjælen, og de lag, vi har med følelser og med energie. Og det bliver en større del af samtalen. Eller det er blevet en større del af samtalen, når vi taler selvbred. Fordi, at det er vigtigt, at vi lever i et flow og en balance. Og det er ikke altid er det samme, som man er på en spirituel rejse og sidder i logusdilling hver dag og i dyre meditationer, at det er små ting, der kan gøre det. Og det i virkeligheden handler om at være i kontakt med sig selv. På godt og ondt. Altså at tage hånd om de ting, der er sværer, og hylde det, der er godt. Og når du, når vi nu sidder her og taler om healing, så får jeg jo lyst til at sige, at jeg synes også, at healing, det kommer også af glæde. Det er rigtig vigtigt, synes jeg, at vi får glæde og lyset med ind i, når vi taler healingsrejse. Fordi ellers bliver det meget tungt at forholde sig til. Og det er også lidt det, jeg oplever nogle gange, når jeg har samtaler med folk omkring sådan spirituel rejse. Det er også et stort begreb, og det kan sætte mange forskellige tanker i gang til folk. Men jeg oplever, at mange føler, at det bliver sådan et bjerg, der skal bestis. At det bliver en rejse, og man skal pakke i den taske. Og så er det, så er det ikke et eventyr. Det er op ad bjerget. Det er en kamp, og det begyver det ikke at være. Altså ét skridt ad gangen. Og det kan være små ting, og der er ikke nogen rejse, der er ens for alle, og vi har ikke et kort, og man kan sige til og fra og tage pauserne, og ligge sådan noget og grad, eller synge en sang. Det er helt op til den enkelte, hvordan man vil gå ind i det her med små ting, så kan vi ændre vores liv og vores energi og måben vi møder verden på. Og så må det være op til den enkelte at finde den vej, der giver mening for ham eller helt. Og derfor kan jeg godt lide at have samtalen omkring det her med, hvordan vi bevæger os i livet, hvordan vi ser på tingene. Så det ikke vil jeg alt for det omfatten af udgangspunktet. Og så ved man jo ikke, hvad der vendter. Og nogle gange, så som jeg selv, så blev jeg kastet i nogle retninger. Jeg bestemt, at hverken havde ønsket eller bedt om. Men det var sådan, det var for mig. Og så gig jeg på det, og så gik jeg den vej, fordi jeg var klar til det. Og så synes jeg også, at det her med at tage nogle pauser.

unknown 53:18

Det er det.

SPEAKER_01 53:20

Det kan både være, fordi man tænker, nu skal jeg lige. Nu skal jeg lige have fred af. Men det er jo også noget med at integrere. Og det med integration er jo så vigtigt. Vi kan ikke bare tage et nyt kursus hver uge, eller læse et nyt selv, eller går til den ene særlige efter den anden. Vi er nødt til at ære processen også og mærke efter, hvad der er rigtigt for mig, og hvad der er rigtigt for dig. Og tage rogen til at integrere det. Det kan jeg godt lidt opleve nogle gange, at vi kan blive. Og det er lidt tilbage til, hvad vi starter med det med at få se en udviklingen. Det er rigtig vigtigt at tage lidt af gang og mærke den der, hvad der resonerer inde i en. Og nogle gange fald også min egen erfaring og også med klienter, at så skal man bare lige tage den der, nu kan jeg det pause. Og så er der nogle ting, der pludselig falder på plads. Fordi vi har måske forstået Budskabet. Vi har hørt det, vi kan sætte ord på det, vi kan sådan forklare til andre det her, jeg har lært nu på min opdagelsesrejse. Men vi har bare ikke mærket det endnu. Vi har ikke reelt set haft hele kroppen med. Det er sådan en mental forståelse, men vi har ikke sådan følelsesmæssigt og energetisk, har vi ikke mærket det endnu. Og det skal man ikke nødvendigvis besværligt gøre, men det er det tid kan gøre. Og lige pludselig er der lige felt nogle flere lag af det en dybere forståelse, der åbner sig op, fordi vi har givet det tid. Og det synes jeg er rigtig vigtigt, at når vi taler om dealing og rejse og forsere og stopp op. Det er vigtigt at følge med stilheden og tomrummet.

SPEAKER_00 55:24

Jeg tror også, at jeg har det. Jeg har skrugt øvre at, jeg øvrig mig at være alene. Det lyder sådan. Det, der har været en stor opgave for mig for ligesom at finde ud af, hvordan jeg skal være her i livet, det er at for det første at kende forskel på at være alene og være ensom. Er det to forskellige ting. Det har jeg, fordi jeg jo for første gang i mange år, kan man sige, at ikke har en partner. Og lige pludselig er blevet helt alene i det, kan man sige. Og det der med at navigere i det på en eller anden måde, og finde ud af, hvad er ensom med, og hvad er det at bare være alene. Og jeg skal også være alene for hele. Jeg har virkelig svært ved at navigere i det, og har ikke kun jeg vil gerne løse ting. Og det der er sgu en ligning, man ikke lige kan løse ikke. Hvad er ikke. Men det, der har løst det, kan man sige, det der har lært med, det er bare at være. Og nogle gange har jeg været alene, og det har været fint. Og andre gange har jeg været virkelig, virkelig, virkelig ensom. Men at kende forskel på, at det kan man faktisk løse og finde ud af ensomhed for mig. Ensomhed for mig er ikke at ikke være sammen med mennesker. Det er, at jeg kommer for langt væk fra mit indre, altså når jeg gør nogle ting, der er for langt væk fra min sjæl eller mit jeg, kan man sige det der med, så er jeg ensom, fordi så befærder jeg mig på en vej, hvor jeg ikke engang selv kan finde hen et eller andet sted. Så det er virkelig sådan, men også det, der har gjort, at jeg tør godt flytt fra en kæmpe stor by med mange indbyggere til en lille by med kun 8.000 indbyggere nu ikke. Fordi jeg har faktisk ikke bange for at være ensom, og jeg kan godt lide at være alene. Og jeg ved, det er noget, jeg kan løse selv. Så det har jo en kæmpe gave i det her. Og jeg har også gjort nogle vildt latterlige ting. Og så har tænkt sådan efter noget tid sådan, at nu skal jeg også til at begynde at date igen og sådan noget aftal en date, og så bare kommet grund og står kongenskad, og så bare kigge på mig selv i spejlvældet helt sjældent op og tænker. Hvordan laver du mig i den kampen går, når du kommer hjem i ting. Det er helt gang, det der gange i der. Det er helt gande. Så jeg bare kunne grine af det med det samme. Det ser så selv lidt ud fra se. Hvordan laver man? Og du slet ikke klar det bare, fordi du føler, at du skal. Så stæld sig ud med det en eller anden, så alt kærlighed til at stæld sig ud og gå ud med hinanden. Det var bare ikke lidt af hans ikke, når det var en på det andet. Og det kunne være ret hurtigt grine ikke, fordi det var bare så sjovt, fordi det synes jeg bare, at det skulle være, det burde jeg nu sgu da også videre i livet. Med den side af livet og sådan noget, hvor? Hvem siger det ikke? Så alle de der forestillinger, man har, og alt det der, man synes, man skal noget. Man kan blive helt tosset af det.

SPEAKER_01 58:17

Og det der ord burde er jo. Det er bare ikke særlig godt ord. Nej. Det jeg bør også, og jeg burde også. Har du lyst? Er du nødt til. Der er mange andre. Nogle gange gør vi jo ting, vi egentlig ikke har lyst til. Fordi det er nødvendigt for at overleve. Men den her, jeg bør gøre noget, den er jeg blevet meget opmærksom på. Fordi at alene det at sige til sig selv, nu bør jeg også gøre det. Det har sådan en ikke særlig fed energi i så. Jeg må ikke finde ud af, hvordan jeg kan have lyst til at gøre det. Eller også sige at jeg færfler, at jeg er faktisk ikke klar til. Det kan godt være, der er nogen, der synes, at jeg bør gøre det. Men hvad har jeg lyst til?

SPEAKER_00 59:06

Men også fordi, hvis det, man synes, man bør gøre, det involverer andre, så har man selv særligt godt selvskab. Og det der med, at man skal til den der fest, man ikke gider til, fordi man burde også, og man skylder også noget. Det er en lang historie. Jeg vil gerne afslutningsvis lige tale lidt om det der med relationer, fordi nu skal jeg afflytte til målst, og det er jo føler nogen jo nærmest af et ulg. Og som vi har talt om, så burde du noget tid et andet sted. Og jeg har grundet tror jeg min historik med at meste folk. Form der har været mange dødsfald og skældspar. Der var mange mennesker, der har forsvundet igennem hele mit liv. Det har ligesom været mit tema og skulle lære ikke slip, og det er ikke farligt. Men jeg har haft meget modstand på det der med, at hvis folk var for langt væk fra mig, så følger jeg mistet dem. Og du har været en af dem, der har været med til at lære mig, at afstand det gør ikke nødvendigvis, at man kommer længere hinanden fra hinanden i en relation tværtimod nogle gange. Jeg har en vennet, som jeg har arbejdet sammen med, som har åbnet hotel i østrig, og som også have en inspiration. Det der med, at jeg har nogle venner, blandt andet, som viser, at det kan man altså sagten, så det skal jeg ikke være bange for. Og det tager jeg helt sikkert også med mig. Fordi der er også mange, der ser du helt derover, når jeg bare så. Det er bare et spørgsmål om prioritering. Og hvis vi vil have en relation, så skal vi sagtens få en relation. Det er slet ikke noget problem. Og det samme også i forhold til mine datter. Det er jo det der svært for mig lige nu. For hun er jo det eneste, kan man sige, som holder mig. Fordi, at jeg mor, og i sådan en relation, og selv set voksentbarn, kan det også være rart at være tæt på nogle gange. Men jeg er ikke bange for, at vores forhold bliver dårligere. Jeg er selvfølgelig bare ked af, jeg ikke altid kan være der lige ved hånden. Men det er jo ikke nogen mennesker, der kan få nogen eller dan så, så det er jo noget, jeg ligesom ligesom skal gå rundt med, og noget, jeg skal have ryttet op i, fordi der også en masse burde. Der er rigtig meget burde i det, som jeg burde jo også bo i samme by som min datter, fordi jeg er jo hendes eneste forældre, og hvem har hun ellers og alle i dag. Hun har ved at lave sin egen familie et eller andet sted, ikke. Så det synes jeg bare er rigtig, rigtig fint. Og så vil der jo være nogle relationer, som der skal rødes op i. Dem, der ikke kan klare, at jeg flytter til Mols, de havde nok heller ikke kunne klare, hvad skal man sige, turen alligevel lige meget, hvor jeg flytte hen, om det så var til Ishøj eller Hvidovre, kan man sige. Bare for en nu. Har du altid haft. Jeg synes, det er rigtig god til at bevare dine relationer. Og er det noget, du tænker over som en prioritering, eller er det bare noget, der kommer til dig? Du er jo på den anden side af jorden.

SPEAKER_01 1:02:18

Og det er bestemt ikke alle, jeg taler lige meget med, når jeg er på den anden side af jorden. Og det er altså til en vis grad, så driller tidsforskillet en lille smule. Det begrænser det vinde, man kan tale sammen på hver dag i hvert fald. Men det skal ikke være en undskyldning, fordi man kan også skrive, og man kan også sende tekstbeskeder, hvis man ikke gider op at skrive. Så der jo masser af muligheder for at holde linjen åben. Jeg synes ikke, at man behøver at se hinanden hver dag og tale sammen for at have en nær relation. Og det har jeg også lært. Og jeg har også venner, der bor i udlandet igennem mange år. Og relationen bor et andet sted end den fysiske tilsteværelse. Den bor i hjertet, kan man jo vælge at sige. For mig er det her med relationer, det er mere noget der. Jeg egentlig mere bevidst om, hvordan det ændrer sig i takt med, at vi ændrer os. Altså at vi vokser som mennesker alle sammen. Jeg har jo virkelig en tyk og tro på, at alle relationer har en mening. Kortveje som langveje, dem, der gør ondt, dem, der ikke gør ondt. Dem, der forlader os. Dem, vi selv beder om at forlader os forlader os. Jeg har selv været igennem en stor forandringsproces og transformation og lever på mange måder et anderledes liv end jeg gjorde for fem år siden. Og i det har jeg slubbet en del relationer. Enten fordi jeg, at de ikke kunne tætte, at de fik lyst til at slippe mig, eller også fordi, at jeg kunne være mærke, at det ikke var en lærer relation mere. Og den følelse af ikke at skulle holde fast i en relation, bare fordi den er der, men at den skal give mening af. Det er jeg blevet meget bedre til. Og det er ligesom ud over den fysiske afstand, eller ikke afstand, for den ændrer ikke på det. Det er et spørgsmål om at kunne rumme hinanden at kunne rumme, at vi forandrer os. Og jeg er i dag sådan meget. Relationer skal ikke nødvendigvis var for evigt. Nogle gange så giver det mening. Og det skal man. Og det er ikke altid sorft. Men det kan meget nemt blive det. Fordi vi. Jeg tror ikke, der er nogen, der grundlæggende tænker, at det er super fedt at sige farvel til nogen, man holder af, eller det er super fedt ikke at mærke kontakten mere. Der ligger noget sfuld i at gæslip, fordi vi også er blevet opdraget til, at man holder fast i relationer. Så det her med at ændre det narativ på en eller anden måde, og så sige, at vi havde noget virkelig vigtigt der, det vil være guld for evigt, men også sige, at det har bare ændret sig. Eller vi har vokset forskellige veje. Og enten så kan det være, at det betyder, at relationen skal. Det er det, der skal opløses eller hvad vi nu skal kalde. Eller også acceptere, at den er forandret. Det vi gjorde før, det behøver vi ikke at gøre i dag. Og det synes jeg er mere interessant at dykke ind i, når man taler om relationer end den fysiske afstand.

SPEAKER_00 1:06:21

Og grunden til, at jeg spørger ind til det, det er jo, fordi jeg har et kapit i min bog, der hedder Ryd op i relationerne, hvor det også bare handler, hvor det handler meget om det der med, at det er nogle gange, når vi ryder op, og når jeg taler og rydde op med mine kunder, eller med andre folk, jeg taler med, så er det tit forbundet med noget drama på en eller anden måde. Fordi at rydde op, så bliver et brud, og det behøver du ikke nødvendigvis. Det kan jo sagtens være noget, der bare sigger ud et eller andet sted. Men tit så oplever jeg også, når jeg taler med mennesker omkring det her. At der også en eller anden, altså, der er også noget med transaktioner. Det kan hurtigt nogle gange, så bliver relationer, det bliver sådan lidt, jeg kalder det forgiftet af transaktioner. Det der med, at så har jeg også været dig for dig, og du har også været der for mig, og så er vi også, og jeg var der også dengang, han skik, og hun var der ikke. Forstår det, hvad jeg mener. Og jeg kan godt nogle gange selv lige blive ramt af noget, og fik faktisk en tanke, og det er derfor, jeg brænder det op her den anden dag, hvor jeg tænker, jeg har kigget i din bog den anden dag, så var jeg bare, hvor jeg tænkte, det var da egentlig særlig meget for andet. Hun blev syg. Og hun er der jo bare for mig. Og så fik jeg sådan et sikkert dårligt som virlighed. Et kort øjeblik. Fordi at man vil jo gerne være der for dem, man holder af. Men hvor jeg også bare tænkte. Man skal jo også lige tage sin egen ild mas på, først og har jeg været i en position til at være der for en anden person eller sådan. Men jeg bliver selv ramt af den der. Men det er også bare sådan, det skal ikke være en transaktion. Som du siger, nogle relationer er for at give mere et sted, så får de forhåbentlig altså noget mere et andet sted, fra hvis det er en transaktion, vi taler et eller andet sted. Og det der med, at man behøver ikke altid at give noget for at forvent og få det samme igen. Der er måske en anden sådan cirkulæment, altsøg i forhold til det andet. Så det vælger jeg virkelig at tro på. Fordi at jeg giver også nogle gange noget til nogen, hvor jeg ikke får noget, og forventer ikke at få noget igen. Og så er der andre som rejser, så giver noget den anden vej et eller andet sted. Men det er bare en ting, man skal have med. Altså også, fordi jeg tror også, at der er nogle gange nogle relationer, der går i stykker. Det er også noget, jeg oplever. Altså, når jeg taler med folk om det her, fordi de gav noget, og så fik de ikke det tilbage, de forventede et eller andet sted, og så var den relation i hvert fald slutet et eller andet sted. Og det tror jeg, man skal ikke, at man skal være lidt varesme med, og sådan skærer overen kamp. Det er i hvert fald min erfaring. Fordi det hænger ikke altid sådan sammen.

SPEAKER_01 1:08:45

Nej. Og det er, som jeg helt rørt, det bliver jeg også. Jeg føler ikke, at du har træt ud af mit liv på noget tidspunkt. Bare lige for at spejle dig på det. Vi to har også været gode til at være meget ærlige over for hinanden. Og det er jo noget af det, der kan holde et skib. Sejlende gennem storm og ubæret og høje byljer. Fordi så er det, at vi kan opleve det her med at træde lidt ud af hinanden. Det jo ikke være der på samme måde, eller skulle lære være der på en ny måde. Men er der i ærlighed, så er det ikke så svært. Eller forundring og noget af det, som kan spænde lidt ben i en relation i hele tiden i måden, vi er på. Og det er noget af det, jeg stadigvæk kan se og skal lære. Og det der med at få forståelse for andre. For i relationer, der vil vi nogle gange, vilgt gerne blive forstået. Og det jeg mærker, det jeg føler, det jeg kan. Det jeg er blevet udviklet til nu. Og det kan man ikke altid forlange, at andre skal forstå. Og man kan ikke forlang, at de skal være enige. Men hvis jeg kan fortælle, hvordan jeg har det, og jeg kan blive midt af en okay. Det er vidt nok. Så kan det være det nok. Men det her med, at vi tør være autentiske i de relationer, vi har, det synes jeg er virkelig vigtigt. Og det betyder ikke, at alle relationer skal være ens. Og vi har alle sammen for venner, som vi sådan relaterer forskellige til, eller man kan sige, at bruger dem i god tøjen på forskellige måder. Og det er jo også virkelig dejligt. Fordi vi er jo mennesker, der skal stimuleres på forskellige måder.

SPEAKER_00 1:10:53

Der er jo ikke et menneske, der kan klare det hele. Det er også det. Vi forventer nogle gange af vores partner, at de skal gøre det der, som alle vores forskellige venner gør ikke. Vi har 10 venner, der har en forskellig funktion, kan man sige. Og så får vi en kæreste, og så er det bare. Du er det hele for mig nu ikke. Det er der, det er måske da går galt et eller andet sted, ikke. Hvis jeg nu godt kunne tænke mig at blive merest om noget af alt det her mine egne ting. Og hvis jeg nysger på spirituet, altså jeg er en fiktiv person her. Hvis der er nogen, der ude, som man nysgerrig for det her, kunne i kontakt med dig. Altså hvordan vil? Hvordan ser en samtale ud? Hvordan ser det for løs ud? Jeg er godt. Den der lytter så, jeg kan godt lide at blive sådan et holdt håndgivet, hvis jeg skriver til Anne Hvordan der så? Altså hvordan foregår sådan noget?

SPEAKER_01 1:11:46

Det vil jeg gerne vide. Altså en spirituel guide- samtaler eller hvad? Jeg ved godt, at du gerne vil have en kører, men der er ikke noget. Altså det, jeg altid starter med, at vi tager som så på dansk godt dansk her Discovery Code. Men hvor jeg har en samtale, hvor jeg ligesom spørger ind til, hvad det er, man undrer sig over, eller måske også kunne tænke sig sparring til, eller hvad man er nysgerrig på, og hvor vi så ligesom finder ud af, om det fyldes rigtigt. Så det bliver en god start. Og så har vi en række samtaler ud fra det. Og det er jo det starter meget forskellige steder. Nogle er spirituelt nysgerrig. Hvordan kan jeg begynde at åbne op for det her? Eller jeg vil gerne vide om det, eller nogen kommer ud af en krise og står ligesom et sted, hvor de skal finde sig selv igen. Og i virkeligheden ikke kan finde sig selv igen, fordi der ikke det der, der var før, så nu skal man finde noget nyt. Så er det, der ligesom er samtalen. Det kan være, at der er nogen, der mærker noget, der sidder i kroppen, som vi skal ind og arbejde med. Så det kan se ud på mange forskellige måder. Og der har jeg en række værktøjer og erfaring, som jeg selv kan byde ind med. Og ell kan jeg også komme med anbefalinger til, hvor man kan syge det andre steder. Så på den måde er det meget individuelt. Jeg kan gå ind og lave noget energihealing, og jeg arbejder med embodiment af de følelser, vi har, og har nogle forskellige værktøjer i arbejdgong. Traditionel kinesisk medicin. Så jeg har nogle indspark, jeg kan give. En værktøjskasse. En værktøjskasse, lige præcis. Og så finder vi ud af sammen, hvordan det skal folde ud for dig. Og det er det rum, jeg så ligesom vilbyder. Hvor kan jeg finde informationer handler om det? Og har du en hjemmeside? Jeg har en hjemmeside, og den hedder annejsen.com. Og så har jeg også en profil på Instagram, der hedder Big, Anne Jæpsen, hvor jeg også deler løbende reflektioner og tanker og citater fra min bog. Så det er også et godt sted at finde lidt ud af. Finde ud af lidt mere om, hvad jeg er for en størrelse. Og hvor jeg nysger på det. Og det tænker også, man kan i din bog, så hvor kan jeg købe den her. Den kan man købe online, blandt andet hos bog og id, og saxo. Og det er der link til os inden fra både min hjemmeside og fra indstaprofilen.

SPEAKER_00 1:14:42

Jeg længer selvfølgelig også til det i show notes her på episoden, men det er bare. Det er dejligt. Ja tak for at spørg. Men jeg er kommet lidt omkring, og det bliver egentlig lidt mere sådan personlig samtale, end jeg havde tænkt mig, men jeg oplever fra mit eget virke, at hvis folk skal arbejde sammen med mig, og hvis folk skal lytte til, hvad jeg siger. Og hvis jeg skal få folk til at åbne sig lidt, så er jeg også nødt til at selv åbne mig lidt. Og derfor har det været en god samtale i forhold til, at vi har været så åbne over for hinanden, at jeg håber, der er nogen, der ud, der sidder, og synes, at de kender spægul en lille smule bedre lige nu, og har lyst til måske at række ud, hvis der er nogen, der kunne tænke sig og arbejde sammen med dig.

SPEAKER_01 1:15:25

Og det er jo det, som sårbarhed kender. Når vi tør at være sårbare og være åbne, så afler det en åbenhed for andre. Og det er, og det bringer nogle opdagelser og nogle samtaler med sig, som man ellers ikke vil have. Og noget af det, som fordi nu ser du det med, at du er kommet ud over nogle grænser. Det jeg altid synes, der er vigtigt at holde fast i. Det er, at når vi taler om det her med at være autentiske og åbne og sbare, så er det ikke det samme, som at man ikke må have grænser. Man må godt sætte. Man skal grænser, og man skal ikke fortælle alt. Og der er sådan en virkelig god balance i det at være ærlig og være autentisk, og så stadig finde den grænse, man nu engang har behov for at sætte. Det er okay. Tvølgel.

SPEAKER_00 1:16:22

Tak fordi du gad at være med.

SPEAKER_01 1:16:24

Tak fordi det ville have mig med i det.