Folkeskolen og dannelse

Der er mange store visioner for folkeskolen. Men hvad vil folkeskolen egentlig med børnene? I dette afsnit undersøger vi, hvordan politik og dannelse kommer med ind i klasselokalet. 

Dagens gæst er Frederik Boris Hylstrup Olsen, der fortæller om sit feltarbejde i folkeskolen, dannelsesbegrebets idéhistorie og undervisningens neoliberale tendenser – og hvorfor folkeskolen er en god prisme til at forstå os selv og vores samtid. 

Værter: Kristoffer Bayer og Kristoffer Granov
Gæst: Frederik Boris Hylstrup Olsen, adjunkt ved Københavns Professionshøjskole 
Producer: Ida Frisk Carstensen

Podcasten er støttet af Carlsbergfondet

Transcript

SPEAKER_01 0:04

Kod og velkommen til nu til podcast, hvor vi samler med nogle af landet klogeste hovedet at bruger vores idéhistie til at forstå vores samtidig og nå af det, det går.

SPEAKER_00 0:17

Jeg er så. Og for meget så er du kræf og. Du er p.d. studerende på Idéhistorie på Aarhus Universitet.

SPEAKER_01 0:26

Og du sidder der Kristi Grand, og du er chef redaktør på Atlas Magasin. Kristok, vi befinder os jo simpelthen stadig lige midt i en meget intens valgamp. Så det nyeste er, at Alex Vand har taget kokain. Og politikerne tab på højskole sammen. Socialdemokratiet også begyndt at lægge sådan hemmelighed for deres regeringsforhandling om venstre positioner. Og så er den her debat om format jo også stadig i gang. Den snakker vi om sidste gang, hvor vi talte om ulighed og hvorfor det fylder så meget i den her valgkamp i dagsordenen. Og i dag så skal vi så tale om et andet emne, der også virkelig har været inde og kabret dagsordenen i folkkampen. De skal nemlig tale om folkeskolen. Altsaldemokratiet indledt valgkampen med at præsere et udspil, de kalder for Lille Skolen, og de vil sætte loft på max 14 elever i de små klasser. Venstre har præsenteret deres eget udspil, så de så kalder tillidskolen. Og det vil give omkring 5 milliarder ud til skolerne, som de sig selv kan disponere og bestemme over. Så man kan sige, at det kylde, hvem der vinder måske, så vinder folkeskolen i hvert fald et eller andet, og med den forhåbentlig også børnene. Så vi tænker i nu tiden forstået baglød, så det var interessant at blive klår på, hvad det egentlig, at folkeskolen vil med vores børn, og hvordan det står til med børnenes danse og læring. Det skal vi glæde på sammen med dig. Frederik Bis Hystropen. Velkommen til. Du er jo PUD studerende. Du har faktisk lige aflevet af din P. D. Kan man ikke sige at længe. Du er lige nygt PUD fra DPU, Danmarks Pædogisk Universitet. Du forsker i dansse, du forsker i folkeskolen, og så er noget, der hedder fremtidsorienterede praksiser. Det oversker vi lære, at jeg skal læse at sige, og det skal vi også blive klår på, hvad det betyder. Vi skal nemlig tale om uddannelsespolitik. Vi skal tale om danse. Vi skal tale om, hvilket syn på danser er i den danske folkeskole. Og hvordan vores børn i folkeskolen hele tiden bliver sådan orienteret mod arbejdsmarkedet. Og så skal vi også tale om, hvorvidt man i dag kan sige, at folkeskolen er blevet neoliberalt. Men inden vi kommer i gang med alt det her, så kunne jeg godt tænke mig lige at spørge dig. Hvorfor tror du med din viden om det her, at et emne som folkeskolen går hen og bliver så vigtig i en valgkamp og partierne på en eller måde brænder sig med de her store fremtidsvisioner for, hvad folkeskolen skal kunne.

SPEAKER_02 2:49

Hvis vi måde kommer fremtids udfordringer på en måde, som svarer bedst muligt til de former for deltagelse, de former for produktivitet, de former for ansvar, som vi gerne vil have, at vi skal være og give til vores samfund som mennesker, så er folkeskolen et oplagt sted af kigher. Det er et sted, hvor vi altså kan forstå at forme og styre og at aktualisere menneskeligt potentiale på måde af står en vores fremtidige samfundsforestillinger. Så på en eller måde, så kan man sige, at folk skolen er en form for menneske producerende maskine. Hvert fald en menneske dande maskine, og det kan der være rigtig mange interesser i.

SPEAKER_01 3:29

Hvad tænker du, Kristop? Og hvad tror du er ved folkeskolen? Der er sådan en valgkamp her både samler partierne, men også på en eller anden måde spiller dem lidt af i deres visioner.

SPEAKER_00 3:38

Jo, jeg tror først og fremme, så har vi jo alle sammen lære. Og der er rigtig mange, der har børn, der går der. Så det er også en fælles erfaring, vi alle sammen har, og det er et eller andet form for fundament i forfærdsstaten. Og så er det vel også naturligt, at deologiske brud der i dansk politik, og i velfærdsstaten selvfølgelig også finder sted og udfolder sig i folkskolen.

SPEAKER_01 4:07

Folkeskolen er sådan godt at kigge hen, hvis vi vil undersøge hvad vi forstår ved mennesket, hvad vi forstår ved, hvor samfundet skal bevæge sig hen, hvad der skal ske i fremtiden. Noget af det, du undersøger, Frederik i din forskning, det er det her med danses idealer i folkeskolen eller mangel på samme. Vil du ikke prøve at fortælle lidt mere omkret, hvad det er, du har undersøgt i dit nu nyligt afslutet PUD-projekt.

SPEAKER_02 4:29

Jo. Som sagde folk, så er folkeskolen sted over en tid, hvor fremtiden stiller sig rimelig kontrollerbart på en eller anden måde. Men altså, jeg identificer så i min forskning, et paradoks i den her måde, som skolen kan orientere vores børn og unge frem i tiden på. Det er et paradoks, som kan læses. Det er simpelthen immanent i selve folkeskolens formålsbestemmelse. På den en side, så vil vi gerne, og det står også i folkeskoloven, vil vi gerne fremme børn og unges deltagelse i samfundet. Vi vil gerne vække deres lyst til videre uddannelse og til læring, og vi vil gerne foredre fantasi, vi vil gerne fremme åndsfrihed, som det har så slågt i folkeskoloven, som grundlag for selvstændig tænker og demokratisk deltagelse osv. Det vil vi gerne. Det gør vi, og det lyder alt sammen godt. Men på den anden side, så søger vi så de her, vi søger at nå de her dansesmæssige mål gennem målstyring. Der har til hentigt at forudsigglerer og skabe sandsynlighed omkring fremtiden. Så der er altså et paradok i den her spil mellem på den en side et danses ideal om subjektiv autonomi, om mådjhed om selvstændig tænk og demokratisk danselse. Men på den anden side, så vil vi indfri det her igennem styringsteknologi, igennem læringsmstyring og igennem målorientering. Så jeg forsøger så at forstå i min forskning. Hvordan fremtiden som et almen menneskeligt vildår, fordi fremtiden er noget, der altid allerede sker for alle mennesker, og det er noget, som vi måde forholde os til som mennesker. Hvordan kan fremtiden forstå? Hvordan bliver den til? Og hvordan praktiseres den i skolen for børn og unge. Og det gør jeg så med at kvalificere folkskolens fremtidende praktisk på en måde, så kan fremme børn og unge positiv opgørelse af fremtiden og sådan en god transition fra brandom til vokseng. Det er ligesom minig med det.

SPEAKER_00 6:43

Så kunne jeg godt tænke mig, du lige fortælle lidt om det, hvis det her havde været løve. Så ville det være din rejse. Og fordi du er jo uddannet pædagog. Så du har jo rent faktisk arbejdet med det, der også er blevet dit forskningsfelt. Så vil du ikke lige prøve lige, før vi går ned i både din forskning, men også din metode, fortælle lidt om, hvordan du er kommet derf.

SPEAKER_02 7:09

Jo, jeg har arbejdet som pædagog i en del år, og også som det der hedder skolepædagog, altså pædagog indsat i skolen, hvor man har til formål at lave trivelsframme aktiviteter og skulle fremme fællesskaber. Og altid også skulle fremme læring. Man er jo så underlagt i en pædagogisk praksis. For det første er altid den pædagogiske intention at vilde noget med nogen, men også en masse regeringsfastsatte mål. For eksempel i folkeskolen, så er der fælles måling, som er sådan en stor liste af regeringsfastsatte mål om læringsmål, kompetencmål, vidnesmål, færdighedsmål osv. Så der er rigtig mange forskellige interesser og internationer, som spiller ind i det at være pædagoger det og arbejde i en pædagogisk funktion, også som lærer, og hvad der elskers skal være af PBR folk, som vil alle mulige forskellige ting med børn. Så jeg på en eller anden måde, så har jeg også set lidt maskineriet inde fra. Jeg har også et lille barn derhjemme på to et halvt år, som også skal igennem skolen vi her undervisningspligt og skolepligt i Danmark. Så det er jo også noget, som vi alle sammen skal. Som du også sagde, Christoph. Vi har alt sammen ved det. Så på den måde så har jeg også noget personligt i at forske i folkeskolen, og i at forsøge at gøre så god skole som muligt. Det kunne jeg godt tænke, at vi kunne her i Danmark. Og hvordan angriber du det så metodisk.

SPEAKER_00 8:41

Hvis man skal sige det sådan.

SPEAKER_02 8:43

Så de to komponenter, som jeg så nævnere, som er i folkeskolen. Det vil sige for det første fremtidsorientering. Folkeskolen har altid et fremtidsorienterende aspekt. Vi vil gerne have vores børn unge frem i tiden. Vandet det her igennem erhvervspraktik eller uddannelsesvejledning eller brug bygningsaxiteter osv. Så vi har. Der fremtidsorientering som den komponent, og så er der det, man kan kalde menneskekabelse af menneske forming, eller simpelthen bare danelse. Altså, at vi også vil forme børn og unge, og vi vil forme mennesker i folk skolen. Og de her to ting, altså fremtidsorientering og menneske skabel, det kan betragtes som to af de mest grundlæggende antropologiske vilkår. Så for eksempel den tyske filosof Marten Heidegger og har sagt at tid og særligt vores reflektioner over fremtiden, og det han kalder vores værne hen imod døden. Det er noget af det mest. Det er den mest værendsk konstituerende faktor for vores blotte eksistens og for vores e selvforståelse. Mænket er altid i tid og altid en værende imod vores egen død. Så jeg følger Marsen Hejler, at så er tid et grundlæggende antropologisk vilkov. Samtidig, så er der også det her andet aspekt, vi sige menneske frembringelse. Som man også kan sige at mennesket er dømt til at skabe sig selv i en væsen, der er født ufærdigt. Mods fx, som bliver plålet ud og kan stå på fire ben lige fra følsen af. Det kan mennesket ikke. Det er rimelig ulivdygtig lige for følsen af. Så vi bliver nødt til at skabe teknologier. Vi bliver nødt til at skabe fællesskaber. Vi bliver nødt til at have mennesker omkring os, som på en eller anden måde vil noget mere, som kan opdrage os holde en pædagogisk grånd under os. Så mennesket er også et vens, som er dømt til. Det er det, som den tyske filosof Peter Slårder kalder for antropoteknik. Altså mennesket er et vens, som må skabe menneskets frembringende teknikker og teknologier. Så de her to emner her, altså fremtidsorientering eller tidsreflektioner og menneskabelse. Det er altså, som jeg ser, det to grundlæggende komponenter for det overhovedet at være menneske. Og det er netop det, som den tanketradition, eller det filosofisk paradigma, man kan kalde filosofikisk antropologi beskæfter sig med. Det er en tanketradition, jeg indskriver mig i. Filosofisk antropologi undersøger altså helt grundlæggende, hvad det menneske er. Hvad er menneskets betængelser, hvad menneskets natur. Hvad mennesker væsen, hvilke kapabiliteter har vi, hvilke begrænsninger har vi, hvilke muligheder har vi. Altså kan vi helt grundlæggende sige om menneskets natur. For eksempel, at mennesket er, et væsen, der altid er i tid, et mennesker er et væsen, der altid er i rum, og mennesker et væsen, der altid bliver nødt til at skabe sig selv som menneske.

SPEAKER_00 11:35

Så det er faktisk et. Kan man sige, et menneskeligt vilkår at skulle være underlagt pædagogik?

SPEAKER_02 11:41

Det er det. Det vil jeg i hvert fald at argumenter for, at det er mere mennesker er dømt til at være et pædagogisk subjekt.

SPEAKER_01 11:49

Og hvordan når du så ude, og altså i folkeskolerne og kigger på de praksiser. Hvordan får du de her to niveauer, så de her meget store filosofiske grundspørgsmål til at spille sammen med din forskning og dservationer?

SPEAKER_02 12:04

Den måde, jeg laver forskning på, er blandt andet at lave det, som man kan kalde multilokaliseret etnografi. Det vil sige, at jeg forsøger at undersøge de mest almen menneskelige ting, jeg kan komme nær. Så for eksempel modsat et kulturanalytisk projekt, som vil undersøge partikulære, lokale tidsforståelse, så vil et filosofisk antropologisk projekt at søge de her artsfællskabelige og fælles menneskelige fænomener. En måde, jeg har gjort det på at lave multilokaliseret fælle, hvor jeg har fulgt et objekt i mit tilfælde, så har det fx været vindet. Vindet i klasseværelser. Det er jo noget, man kan sige, at stort set alle klasseværelser har. Og jeg har så lavet et fælle rimelig bredt over mange forskellige skoler. Og jeg har kigget på, hvordan vinduet fungere som en fremtidsorienterende teknologi for børn og unge. Det har jeg set det, at der er rigtig mange praksker i undervisningssituationer, hvor fx en lærer vilentere blik ud af vinduet, hvis fremtiden er på tale. For eksempel var jeg i en undervisningssituation, hvor der kom sådan en let ophivet debat blandt eleverne om, hvorfor vi også skal lære det her algebra. For det jo også kædeligt. Hvad skal vi overhovedet bruge det til, jeg tror det var i sjældent klasse. Hvor lærer pegueet og siger, at når I kommer ud i fremtiden en gang, og i står over 18 år og skal tanke ben på en tankstation, så bliver det relevant at kunde algebrar, fordi så kan man regne ud noget med benin priser. Men så orienterer læreren ved at pege ud af vinduet og sige, at ude derude i fremtiden en gang. Og sådan har jeg set flere forskellige eksempler, hvor vinduet bliver sådan en form for fremtidsorienterende teknologi.

SPEAKER_00 13:57

Det er sjovt, fordi hvis jeg skal forbede det med min egen folkeskol, så tænker jeg mere, at man ikke må kigge ud af vinduet. Men fordi det blev ligesom. Det var noget drømde. Det var ligesom, så fløj dine tanker væk, og så var du ikke til stede i klaslokalet, hvor du skulle lære et eller andet.

SPEAKER_02 14:18

Det er rigtigt. Og det har også. Så jeg har også kigget en lille smule for Vindus idé historie. På de sådan kulturelle aspekter, der er blevet behæftet med vinduet. Protovinduet kan man sige, at det havde til hensigt at være det såkaldte lyrehold i toppen af et hus, der skulle udlede røg fra bolste og skulle udlede det ud af huset. Så allerede for i Vinduets prototype, der var en udledende funktion. Og det er jo sådan også noget som mennesker har proberet siden hen. Der er jo virkelig smukke stykke i Johan Sv. Jensens Køgenfald, hvor vores hovedperson ligger, og netop kigger ud af lålet, som det hedder, og kigger på stjernerne og drømmer sig væk. Så den her ekstroverserende, så udledende funktion har mennesker så også programet i løbet af vinduets idéhistorie til netop at være et udsigspunkt forestilling og fantasi og drømme. Og det er helt klart også noget, som jeg har set i mitarbejde i klasse værkt.

SPEAKER_00 15:24

Og hvis du skal tage det lidt mere konkret i feltarbejde, så du sidder simpelthen inde i en sjældent klasse, for eksempel. Og så får du en stol, en voksentstol, og så sidder du og så observer du, hvad der foregår, skriver ned. Det er ligesom din metode.

SPEAKER_02 15:41

Ja, jeg har foretet. Dæger observationer i et valgt af forskellige undervisningssituationer, på tværs af forskellige skoler og forskellige klassin. Forskellige faglige situationer osv. Men nogle gange har jeg også set på børnestol. Hvor man ikke sidder lige så godt. Interagerer du med børn, eller du sådan ren på væken, så siger. Jeg kan till, når jeg laver et filosofisk og antropologisk projekt, netop ikke at interagerer super meget med børn, men netop at have fokus på materialiteter, på arkitektur og på alle de ting, som ligesom er fælles for os mennesker. Fordi at jeg netop bliver kigge på i det her tilfælde fremtidsorien og hvordantiderer sig på et helt sådan artset plan. For det menneskeret plan.

SPEAKER_01 16:41

Så lad os dykke nærme ned i historien bange det her. Altså at snakke lidt om, hvad dan er hvilket forskellig syn på danse, der har været. Vi starter i antikken. Og vi skal også forbi renaissan og oplysningstiden. Så skal vi forbi det lidt vildere 50 og 70'er i 1900-tallet. For så til sit og snakke om vores fremtid samtidigt undskyld. Og det her spørgsmål, som du er inde på, altså om folkeskolen i dag er blevet sådan en neoliberal maskin. Så det er jo sådan lidt en kližer nogle gange, at vi starter i antikken, men på den anden side så er det også et godt sted at starte. For det er nogle grundlæggende tanketraditioner, der stærker her. Og der er et græskor, der hedder Park Dejar ikke. Når jeg siger det ord, hvad er det egentlig så for et år?

SPEAKER_02 17:31

Jeg siger. Jeg synes altid, det går at starte etomologisk. Det er på sådan, at man starte en hver diskussion. Jeg vil lige til at starte med at sige, at den genealogiske linse, som jeg forsøger at kigge gennem på dannesbegrebet. Det er netop en filosofisk og antropologisk linser, der går ud fra, at hele fundamentet for danselsstankens opkomst, af den omstændighed af mennesket på en gang er et biologisk underdetermineret væsen, det vil sige et væsen, som ikke får føssen af er levedygtigt, ikke er behæftet med angrebsorganer eller forsvarsorganer, når du nødt til at altid er underlag et impert år med frembringe sig selv for selv, det vil ikke danne sig selv. Men at vi dermed også er livsafhængige af pædagoger af opdrager af forældre og fællesskaber. Det vil sige, at vi også er livsafhængige af danselse. Så det er ligesom det her dansesbegreb, som jeg prøver at identificere i de her nedslag. Men altså paragrap, som betyder opdragel og undervisning. Det var i den grænsk antik. Det havde til formål at opnå selvens fuldte og bedste dansse og form. Det havde til formål at omjen tere mennesker mod de dyder, som man arbejdede med. Det vil sige dygtighed og det retskæffende og det måske og det måholde.

SPEAKER_01 19:03

Hvad for nogle sådan områder foregik dansen så i? D ville man nald det fagområder. Men hvordan foregik den her opdragelse eller undervisning så i en ting.

SPEAKER_02 19:14

Jeg føler på, at man havde læringsmåler og kompetencer og fiddler og sådan lige så felt. Men man kan ikke klart godt kalde fagområder. Og så kan man sige, hvad var ikke inkluderet. Det var netop. Par i var en erhvervelse af kultur. Og det var både i fysisk og åndelig forstand, så det var både fysisk og åndelig dans her. Estetisk, litær, gymnastisk dansse, musisk danse, man skulle lave legem øvelser. Det galt også røk og medicinsk forståelse og wrestling. Så det var simpelthen et utroligt bredt almenesideal, man arbejder med.

SPEAKER_01 19:55

Var det knyttet til sådan en institution, altså til en skole, eller var det noget, der foregik konstant? Hvordan kunne man lokalisere den her danse?

SPEAKER_02 20:06

Så det var blandt andet lokaliseret i skoler og den allerførste lokal forankring var i Platevans Akadem, hvor Plato også underviste, og siden her hans disciple. Det var også der, hvor vi skulle have vores dannelsesubjekter hen. Til det formål, så havde vi også så kaldte pædagoger, som kommer af det græske pædagoger, så pædag, som betyder barn, og gråker, som betyder føger eller ledder. Og var simpelthen den her slave, der var ansat til at få børn fra deres hjem over til skolen, hvor dansen skulle forgå. Derfor så bruger vi så råd pædagog i dag som den børneførende slave.

SPEAKER_00 20:55

Og det her dannelsesprojekt i antiken. Vigornets skyld, eller forældrens skyld, eller så man det også, det også noget, man gjorde for ligesom for statens skyld.

SPEAKER_02 21:09

Det var for barnets skyld, det var for forældrens skyld, det var for statens skyld, men det var ikke udelukkende for de her instans og skyld. På i der. Det rummer både den procedure mæssig konstitution, det vil sige, det er et verbum, som man gør noget med. Det er en proces, det er, at dannelse er et verbum, en proces, en uddannelse, men det var netop også en selve formålet, eller det er også et resultat af dann så som et substantiv dans substantiv. Det betyder altså, at danselse den her gang i Pide og forståelsen, var et autotelisk begreb. Det vil sige et begreb, som havde sit eget mål i sig selv, og ikke nødvendigvis skulle svare til forskellige erhvervsyn.

SPEAKER_01 21:56

Og hvis man så siger, hvis man siger noget, at har sit e mål i sig. Det er næsten lige sådan en fremmed tanke forholds i dag, hvor man ligesom har et mål ud for sig selv. Altså, hvad ligger der i det der med, at noget har et mål i sig selv.

SPEAKER_02 22:08

Det betyder, at at være i dansse, er netop et processuel eller en procesontologisk værden. Det vil sige, at mennesket er altid i danse. Det er selve processen, vi kigger på, man kan sådan lidt hos anders sige, at rejse er at leve. Det er altså selv rejsen, der er livet. Og det er også selve dansen, der er formålet. Blandt andet, men netop også de her fagområder, som vi snakker om. Altså selvet af dansen.

SPEAKER_00 22:43

Ok godt. Det er jo fordi det jeg fisket efter, der var ligeså et eller andet statligt formål. Ly som at produceret borger til konkurrencen med Pælopons. Eller krigere til den næste krig mod Pien eller et eller andet. Men man har altså i høj grad set det som et mål i sig selv. Så ikke noget dan mennesker.

SPEAKER_02 23:08

Så jeg autotalisk parders. Men selvfølgelig også med. Parejer havde også ekskluderende aspekter, der var jo, det var mest forbeholdt statens sønder. Og ikke så meget døtrede. Det vil sige, at den største fysiske del, den gymnastiske del, legemøvelserne sådan. Det var så søvn, der fik den nok med bestemt formål i sig. Så selvfølgelig heller ikke gøre det så romantisk, som man måske kan have lyst til at tænde den til at gøre det.

SPEAKER_01 23:44

Hvis vi så spiller lidt frem i tiden her, nemlig til renaissancen, altså sådan rundt rængt omkring 1400 til 1600-tallet, så siger man tit, da sker to afgørende ting. Det er nemlig, at mennesket på en anden måde begynder at blive sat i centrum, at man vender tilbage til klerne. Altså med det menet så antikke skilder, som vi sidder og snakker om her. Hvad er det sådan idorisk her, der sker i renaissan i forhold til idéen om dansen?

SPEAKER_02 24:09

Så ja, i ræcancen, der så vi jo en masse videnskabelig nybrud og erkendelsesteoretiske bybrud. Vi havde astronomiske opdagelser som du bare, der har udviklet den observerende astronomi. Og psyko bræs mangfoldige og observationsfund. Vi havde også det hele centriske verdenspillede, som erstet det hele tidig gehoentriske verdenspillede, så vil sige forståelsen af jorden som centrum for universet, blev så afstet af forståelsen af solen som centrum for universet, den så kaldte kopanake vjing. Vi havde en generel genopdagelse af den fysiske verden. Sådan som den italienske filosofne Leon Baptista Alberti, som var foregåsfiguren for den her nye teoretisering af perspektivets lov, som man blandt andet lavet Albertes vindue og forsøgte at teoretisere binddannelse på en ny måde. Han kommer frem til, at perspektivet i vores spilledanner, når vi fx lavet kunstværk og sådan noget, ikke længere skulle reflektere det goddomlige blik, men så snart skulle være en geometrisk ramsætning af verden. Så selv vores perspektiv på verden blev gjort til et menneske skabt perspektiv, som ikke længere var blot af Guds øjne. Så generelt så kan man sige, at rationalitet og empi erstet religion og overt her i ræssan.

SPEAKER_01 25:42

Og hvad betyder det på danset projekt, så også sige, hvis man skærer den der transcendentale Gud, eller det der. Jeg tænker stadig, de er dannet til dyre og så vidare. Hvad ligesom nybret her nu, hvor perspektivet bliver menneske lokaliseret frem for Guddomligt.

SPEAKER_02 26:01

Nu når vi havde en astronomisk decentrering eller en, hvordan kalder en centralitets rokalisering. Det er ikke længere jorden, det er ikke længere mennesket. Der er i centrum for universet. Nu, så var det solen, men måske i overført betyden kan man sige, at vi fandt ud af, at der var et stort uendeligt åbent rum, et stort tomrum. Vi fik kortlagt et gudløst kosmos med hvor hele vores kigger, observationsteknologi osv. Hvilket altså betyder, at verden er ikke længere skabt af Gud. Det er nu mennesket, som har fået hammer i hånden så at sige. Mænket altså er blevet metafys frisat fra skaber. Gud som skaber, og er nu selv blevet til den skabende instans.

SPEAKER_01 26:44

Og både her i. Nu snakker om natikken, men også lidt af ræsenb. Dann kan godt lyde ret elitært i det her, så vi snakker om astronomi, de store videnskaber. Er det et elitert projekt dansen på det her tidspunkt.

SPEAKER_02 27:00

Man kan sige, at hele dansens historie har danske været. Præret af eksklusionsmekanismer, elitisme, både hvad det angår køn og rasse og stand osv. Som jeg også var lidt ind på fører var forbeholdt staten synd af død to mindre undervisning. Særligt når vi kommer op i midten af 1800-tallet, så er det så der, hvor man for danses forskningen generelt betragt af en dansen forfalds periode her i midten af 1800-tallet, som vi jo så også kommer til. Og i den om almen danse. Og det sandt mennesker. Det blev forbundet med noget fulturelt og det borgerlige. Den her klassiske adels mands forståelse af danelse som en person, der kan bruge fremvid korrekt og kan ud af, og fægt. Og det skriver te på den korrekte måde. Men så igennem hele dansie, har der været de her ekskluderende aspekter, hvor dansen har været forbeholdt. Altså det rige lært bordskab.

SPEAKER_01 28:03

Man skal ikke sige oplysningstiden var ikke et etært projekt, men man får i hvert fald nogle der nogle idéer om noget mere universelt og begreber som menneskerheden og menneskerettighedserklæringerne. Kom jo ind både i sproget, men også i den grad i virkeligheden. Så i oplysningstiden, der kommer sådan nogle tænker frem, der nogle gange ropræserer sådan en ny humanismen. Og der er selvfølgelig, eller ikke selvfølgelig, men der er en, der hedder Villem Førndbron, altså den grundlæggen af det moderne universitet, som også på den en side, at igen vender tilbage til antikken og det her græske idé om danse, og så tager et radikalt opgør med kristendom også. Så hvis vi lige taler lidt sådan ved oplysningstidens danses projekt. Hvad er det så for nogle idéer, der træder frem her?

SPEAKER_02 28:50

Som du siger, så er det her nyhumanistiske bildungbegreb, som kommer i løbet af oplysningstiden. Udbringer så på den ene side af den her middelalderlige kristne idé om, at mennesket skal være skabt i Guds billede. Det er også her. Bildungrådet kommer billedet eller et forbilled, som det står og læse i Bibelen. Og Gud skabte mennesket i sit billede. Så bildden tager afsæt i den her midler kristne idé om et forbilled med Humbold valgte så at bruge den græske antik som forbillet frem for det gudlige forbillet. Fordi Humbold betragtet danse som skrevet af den højeste og mest afbalanceret udvikling af mennesket. Så den her afbalanceret udvikling af det trækker jo så koncentrationer til den her antikke forståelse af danse som noget mangfoldigt så med de her fagområder, som vi snakkede. Der både retorik og dæning og musik og matematik og gymnastik og filosofi osv. Så Humbold tog altså forbillet i den græske antikke Paridage forståelse. Humbart har også skrevet, at danse tilstrebet den rigtig mulige vækst virken mellem mennesket og verden. Humbold gik det også ind for et autotalisk dansesbegreb. Altså, at danske ikke skulle have til formål at kvalificeret til bestemt erhverv. Men snart skulle være individs fri udførelse af sin fuld menneskerhed.

SPEAKER_00 30:27

Men det er jo også i den her periode, at man får sådan et skal vi kalde det, demokratiseret syn på dansel. Altså, at det er noget, som Kristoff nævnt før. Det er også i den her periode, hvor man begynder at tænke i menneskerettigheder. Og ligesom en selvstændig gør sig af det enkelte menneske. Det er også i den her periode, hvor Emanuel Kant skrive. Han skriver i sin kanoniserede tekst, hvad er oplysningen, hvor han skriver, at mennesket skal frigøre sig fra sin selvforskyld umyndighed er ikke som der står. Hvordan skal vi se den her tid i det perspektiv, hvordan skal vi se på den her tid i forhold til idealet om dann eller måske uddannelse?

SPEAKER_02 31:18

Så kan den mene, at mennesket, og menneskerheden i sig selv. Netop igennem en pædagogisk rejse ved udførelser igennem historien som et fornufsvæsen, som gradvist fjerner sig fra den her oprindelige naturtilstand eller den her dyriske tilstand. Det er jo også det, at Kant skriver om i sin tekst om pædagogik fra 1803. Så mennesket må lyskrive sig fra sin natur og dyriske tilstand igennem faser af disciplinering og civilisering, kultivering og moraliser. Og de her fire faser simpelthen udgør selv pædagogik. Så her er der en forståelse af, at den mennesket må arbejde sig ud af naturens råghed mod sin e mennesker bestemmelse. Så det er for netop kant til at skrive, som du sagde, Kistopad. At sin oplysningsbestemmelse oplysningen af menneskets udgang af det selvforskyldde umyndighed. Så forsætter Kans Umyndighed af den mangle evne til at betjen sig af sin forstand uden en andens ledelse. Så pære af modet til at betjende der af din egen forstand med eksklamation med uropskn. Og her så kan man så se, at her er grundsten til det moderne dansbeg, vi arbejder med i dag. Altså mennesket må skabe sig selv som menneske gennem en realisering eller en frisættelse af det evne til at tænke. Så vi skal ud af vores evforskyld og umyndighed. Vi skal mere at betjenes af vores.

SPEAKER_00 32:54

Og selvforskylld, fordi vi har evnerne. De er medfødte på en eller anden måde. Vi har forstand, men der skal ligesom et eller andet til at få løst det.

SPEAKER_02 33:03

Der skal en opdragende instans til. Der skal en pædagogisk intervention til, der skal danse til at kunne udløse den her kapabilitet, som måske ligger immanent i mennesket. Det er også det, der skal sige, at være en af de første formuleringer af pedagogikens paradoks. Altså, at vi skal kunne tænke selv uden en anden ledelse. Og til det formål begyver vi en anden ledelse.

SPEAKER_01 33:30

Jeg har også altid undret mig med den der selvforskyld. Du siger, at det er måske fordi, vi har forstand, man ikke bruger den. Men det er altid irriteret, man har brugt det ord. For også nogen, der er en social klasse, hvor det måske ikke lige er særligt selv forskyld, at man ikke har tid til at sidde og dans og lidt. Jeg ved ikke, hvad tænker jeg om den?

SPEAKER_00 33:50

Jeg tror, han mener det. Er det ikke det, man kalder ontologisk? Jo. Altså, at det er fordi, det er noget, vi er, som art har evnerne til. Og derfor er det ligesom et spild af potentiet, hvis vi ikke gør det, så kommer i gang. Det er noget, man bør.

SPEAKER_01 34:06

Ja det bliver det impirativt. Og tænker du om den der formulering af det selv forskyld der.

SPEAKER_02 34:12

At vi også er i og med, at vi er et væsen, der form af forme os selv. Vi er et plastisk væsen, der kan ændre vores egen fysik og biologi og måde at tænke på.

SPEAKER_00 34:23

Det er ikke refer, som du sådan.

SPEAKER_02 34:25

Vi er refer, men det gør så også, at vi har skabt en kultur, eller vi har skabt en menneske betingelse, som kræver andres ledelse. Og det er jo ikke nødvendigvis en dårlig ting. Man skiller mellem i den filosofisk antropologi, så skiller med det, man kalder en mangel ontologi eller en overflødsontologi. Hvad vil det sige? Jeg er mennesket født med mangler af mennesket, altså i sin egen naturstilstand, et ufærdigt, ulivedyg, som er forkert, eller som endnu ikke er blevet skabt. Eller mennesket snarere et væsen, som kan forstå at skabe bygninger, eller kompenser for vores mangler, og så kommer for vores mangne tænder og for vores mangle køger. Det er netop at skabe fællesskaber, som kan tage varer om os, eller vi har skabe teknologier og tage hammer i hånden for eksempel i stedet for at have de her store muskler og sådan med skærm. Og der er ligesom en dialektik i det her. Mennesket har mangler, som så gør mennesker nødt til at udvikle eller kompensere for manglerne og udvikle fx opdragsinstitutioner. Jeg tror også, at det er det kanforskynde u møgtig. Vi bliver ved med at skabe en menneske tilstand, som kræver opdragsmæssig interferens. Og det er ikke eng.

SPEAKER_01 36:05

Det lyder jo på en måde meget. Det går og tænke der i oplysning og smugt og fremskridsorienceret og forhåndning om, at jeg bliver bedre. Hvis vi så spåler frem til den gang i det i 1940 og 50'erne. Der kommer nogle virkelig radikale kritikker af det her oplysningsprojekt. Det kommer blandt andet ud til både oplysningsdialektik, der har skrevet to tyske filosofer og Marks Hårkinger og Theod. Som du også trækker en del på i din forskning. Vil du ikke prøve at forklare lidt om, hvad deres kritik af det her oplysnings- og dermed også stannets projekt?

SPEAKER_02 36:46

Så altså i dialektik til afklarungen for 1944, så lavet Hårdkammer og dommer sådan altså en utrolig pæstimistisk civilisationskritik. Som du siger, at de var ikke super positivt stemt. Så oplysningsdialektik, den betegner en logik i selve oplysningsudvikling, som strapes efter går udviklæser fra myte, fra ufornuft fra barberi til oplysning. Hvor hårdmargen, så siger, at den her tilstrabte udvikling, den slår om i sin e modsætning. Det vil sige, at oplysningen i sig selv går over og bliver nyt ufornuft og barbari i sig selv. Det er sådan en form for rekrev udvindge kan man kalde, som Hårdkræ i oplysningen. Og det her begreb dialektik. Det kan godt være sådan lidt svært at få hånd om. Jeg har altid at sige, at hvis man skal definere begrebet dialektik, så er det retted at kigge netops oplysningsdialektik. Det kommer et eksemplarisk billede på, hvad dialek kan være. Så den her dialektiske udvikling går som følger. De oplyste samfundet vil gerne udvikle videnskab. Vi vil gerne udvikle teknik og subjektiv fornuft. Oglysningen vil være frigørne for mennesker. Vi skal befri os fra den uforståelige natur eller fra den farlige natur. Vi skal øge vores herredømme over naturen vi skal øge vores videnskabelige fornuft osv. Men man skal også huske på, at mennesket er selv natur. Og dermed så bliver den her beherskelse til menneske beherskelse. Det vil sige, at det bliver den modsat af frigøren. Så den øde oplysning betyder altså også en øget ud menneskerhed. Det betyder samfundsmæssigt barberi. Så oplysningen skal have til intention at fremme frihed i samfundet, men i følge Hårdhammer af dommålen, så bliver oplysningen indeholder så kim til tilbageskridt i sig selv. Horkimer som den ene part i den her dobbeltam her. Han har også snakket om det såkaldte halvdannelse som et begreb, som man har fra Nietzsche, som allerede skrev det den gang. Skærer ikke i der begrift af billet. Det er tekst af Hårkimmer, hvor han skrev, om dansen er kommet i krise på grund af en stigende instrumentelt fornuft. Så mangel på fri og sådan altid udfoldelse af mennesket. På grund af den her instrumentel fornuft. Så i stedet så er vi så indt med halvdannelse. Det vil sige. Fordi mennesker er plastisk væsen, så kan vi danne sig selv. Vi kan for mig selv. Vi kan blive bedre til ting, men det kan også gå i sin egen modsætning. Det vil sige, at mennesker kan også blive dårligere til ting, eller blive farligt for sig selv. Og det er det, som du beskriver i den her oplæge.

SPEAKER_00 39:38

Det går ud fra også skriver i skygden af verdenskrige. Og den barbarisme ikke bare selvfølgelig oplysningen ført til, at man opfandt nogle ekstremt sofistikerede våben, hvor vi kunne slå hinanden hjælpe med en hastighed, man ikke havde set før. Og så selvfølgelig også nogle teknologier, der muligger sådan et industrialiseret folkemor. Det er vel også baggrunden for det her.

SPEAKER_02 40:05

Det er det.

SPEAKER_00 40:06

Det dannet masist af.

SPEAKER_02 40:08

Ja, altså. Altså Horkar og Dårnu var begge to. De kommer af den såkaldte Frankfurterskole, som er en. Det hedder Franfurterskolen, fordi det er en sådan en skol af fordisk skole, men det har jo også været en lokal foranklet skole i Franfurt. Indtilmen ind 2933, hvor Franfurder skolen, altså Hårdmer og Dorf, og herber også alle jødiske tænkere måtte eksilere til USA og bedrive deres kritiske teori derfra. Og nogen skriver også, at tænken i et fragmentarisk liv, eller i fragmenteret liv et ødelagt liv kan aldrig være en sand tænk. Så efter efter afsvits, så har vores liv været fragmenteret og ødelagt, og vi må prøve at stykke vores liv sammen derfra.

SPEAKER_01 41:06

Du nævn også det her med, at det instrumentelle føring. Nu nævnt du Markus, der også har den her bog om det er én dimensionet menneske, hvor det også ligesom er instrumentaliseringen, der er det, de går i kø på. Jeg synes, det ligesom ligger luret baggrund helt sådan lidt, om dan har jeg må i sig selv. Det skal instrumentaliseret. Og så ikke sige lidt om det der instrumentelle blik på verden, de kritiserer.

SPEAKER_02 41:30

Jo Frankfurskolen, så vil sige Jordan Dogdon og Mark Hårdt og her på Kus. Og en del andre tænker, de bedriver det, som man betegner som kritisk teori. Kritisk teori blev sådan mest eksemplarisk formuleret i Hårdkers tekst traditionel og kritisk teori som den hedder for 1939, hvor han siderstiller de her to forskellige teforståelser på den en side den traditionelle teori, som er typisk forbundet med vores naturvidenskabelige måde at bedrive videnskab på, det vil sige, at teori skal være objektiv, værdifri og neutral, og skal helst kunne forklare virkeligheden ind til en og skulle afdække og afsøre virkeligheden sådan, som den er. Der mener Frankfurt skolen og den kyske teori, at videnskab kan aldrig være objektiv. Den altid allerede formet af samfundsmæssige krav om, at man bevare det bestående, legitimer den måde, vi udriver samfundet på. Hvor imod, hvis vi vil emancipatorisk forskning, hvis vi vil frigøre folk, hvis vi vil have transformatorisk tænkning, så bliver vi nødt til at bedrive kritisk teori, som vedkender sig sin normative tilgang og sin kritiske tilgang og sit emancipatoriske sigte.

SPEAKER_01 42:56

Så på en eller anden måde, så er det også den der sammenhæng mellem viden og magt, og altså videnskabet ikke er neutral, men også kan fastholde et eksisterende system med lidt uretfærdighed og undertrykne mekanismer. Nu er vi så inde i det her viden og magt, så er det svært ikke at nævne. En anden ting, der også lurrer her i den her periode i 60'erne og 50'erne og 60 og 70'erne, nem Michel Foucault, altså den franske idé historiker. Der også interesserer sig enormt meget både for oplysningen og en kritik af den, men også lidt en viderførelse af det projekt er nogen nogen, der vil sige: at man også interesserer sig rigtig meget for uddannelsessystemet og skolerne, ikke har de her fede formulering af, at skolerne begynder at lige en fængsler, og fængslerne begynder at lige skoler osv. Vil du ikke sige lidt om Foucaults kritik af det her også lidt instrumentelle, men også måske det, vi skal snakke om snart, nemlig det neoliberale paradigma, han kritiserer?

SPEAKER_02 43:50

Jo, tror, det var i biopolitikens følel, at Foucault definerede neoliberalismen som en. Politisk fornuft eller en politisk rationalitet, der skal strukturere alle menneskets handlinger, alle subjekters handlinger, selvforståelser og adfærd i henhold til økonomi og i henhold til akulation og konkurrence logikker osv. Så definition af neoliberalisme er altså en økonomisk reducering af alt menneskeligt til netop det økonomisk gavlig konkurrence og symbolation. Så i følge for god, så bliver mennesker til neoliberale subjekter i vores institutioner. Vi bliver til selvoptimerde, entreprenante, omstillingsparette velvillige aktører for kapitalen. Det er også det for kuret siger, at vi lærer i vores skoler. Så lærer vi som elever at profilerer os selv som at troværdige arbejdsmarkedetsaktører. Særligt i dag kan man sige, at så er der et arbejdsmarked som er præd af vi har prikære stillinger, vi har projektandsættelser, vi vægter omstillingsparethed virkelig højt. Vi har en masse udlændede stillinger og underbetalt stillinger. Vi har trainestillinger, som man forvente at tage for at både den her åde cirkel om, at hvis du vil have arbejdsmarkedets erfaring, så kræver det, at du har arbejdsmarkedets erfaring til at starte med. Så der er ligesom et arbejdsmarked, som forder den her form for neoliberal subjektificering af dig selv. Det var det, som forede i 99 så som en af neoliberalisens subjektforme konsekvenser.

SPEAKER_00 45:45

Hvis vi siger nu. Nu er vi oppe i samtiden. Sådan se. Velkommen til samti. Nu er jeg meget interesseret i. Du har den her. Det her filosofisk fundament for synes meget overbevisende og sige, om det er en samtidsdiagnose. Nu synes jeg, det vil være rigtig spændende at høre om, hvordan de her logiker kommer fra staten og ind i uddannelsesinstitutionerne, ind i folkeskolen. Og i sidste ende så er med til at forme og danne velfærdsstatens børn.

SPEAKER_02 46:32

Så i Danmark så har vi store ambitioner om at sikre arbejdspladser på sådan for de her transnationale virksomheder. Det er transnationale virksomheds filer. I Danmark ved at udvikle en konkurrenced dygtig arbejdsstyrke, som kan forstå at beside de her arbejdspladser. Det er en ambition, som så blev stærkt udfordret, men også skarpt katoliseret af pisoket i 2001. Det vil sige, at det er et bedømmesprogram, som stadig kører i dag for i Disk, der vurder af skolevers faglige niveau. Som så viste sig i 2001, at vores grundskoleelever præsteret på et middel måde niveau, hvilket slet ikke var tilladligt eller fildskørt.

SPEAKER_00 47:19

Vi fordomme og få dårligt til at kunne klare sådan internationale konkurrence. Det er ikke godt nok.

SPEAKER_02 47:24

Vi måtte selv op i hanken i vores uddannelsystem og vores skolesystem. Så der var altså de her resultater af pæsk, som bidrog til sådan en intensvering af lingsmålstyring af kompetencebaseret undervisning og kompetencebaseret læringsmål og de her eventlige nationale test, som kommer tredje år i kraft af de her pæs målinger, som så beginte at blive styre for al undervisningen i folkeskolen. Hvilker så har ført til en utrolig erhvervsret og utrolig økonomisk styret og neoliberal udfordring af folkskolen og vores generelle uddannelsespolitik i Danmark.

SPEAKER_00 48:03

Hvordan kommer det til udtryk fx?

SPEAKER_02 48:06

Jeg har set desværre en kæmpe acceleration af det, man kan kalde vores uddannelsestrajektorie, altså hele vores uddannelsesliv, i hvert fald fra folkeskolen op mod de gymnasiale uddannelser og længere frem. Altså en lang kade af politiske tiltag, som på en eller anden måde søger at fremskønde og acceler uddannelse. Vi har haft vores fremdrifsreformer, som har forsøgt at få studerende hurtigt igennem gymnasiale uddannelser. Vi har set SVM-reggeringens uddannelsespolitik, som besparelser på kandidatuddannel, nedskæringer og halveringer af kandidatuddannelser. Vi har set SU reformen, så vi begrænset studietid. Vi har haft uddannelsesparethedsvurderinger. Som så ikke hedder uddannelsesparethedsværderinger mere. De har forsøgt at døme elever ikke uddannelsesparat, men det hedder ikke mere. Nu hedder det sådan lidt mere akimistisk og syntaktisk områderet af døme elever parat til andre uddannelsesaktiviteter end gymnasiale uddannelse og erhvervdannser. Vi har set vores nuværende regering sådan samlet reformkurs, som hedder Forberg på Fremtiden, hvor man i den blotte titl kan høre et utroligt fremtidsorienteret perspektiv. Så der er ligesom en lang kære af politiske tiltage, som har forsøgt at fremtidsorientere vores skole.

SPEAKER_00 49:33

Kan du komme med nogle eksempler på, hvordan det kommer til udtryk inde i klassloket, hvor du har siddet med fx de 6 klasser, vi talte om tidligere.

SPEAKER_02 49:41

Ja, så hvis vi prøver at tænke med den her neoliberale, neoliberalistiske subjektforningspraxis, som vi har fra for, så har jeg set sådan nogle helt hverdagslige situationer i folkeskolen, som kan vidne om en eller anden form for sådan en neoliberal subjektskabelse. Så jeg ser elever, der sidder i matik team og skal lave et eller anden form for regneopgave eller regnstykke, så bliver der på smartport op, ikke på tavlen, men på smartboret bliver der sat et timer ur. Hvad er det? Et timeklas. Som tæller 20 minutter ned. Hvis ikke at 20 minutter til at lave den her opgave. Og I skal skøng jo. Det er 20 minutter og ikke lang tid til at lave kompliceret matematiske opgaver. Men man skal samtidig ikke sidde stille på stolen i mulige form for løben rundt i klassloket og ikke ønskværligt. Så du skal praktisere en hurtig tænk. Samtidig med, at du praktiserer langsom kropslighed. Du skal også du skal ud i frikvarteret, når der er frikvarteret og løbe brugt af dig, elst bevæger så meget somligt. Men du må ikke løbe på gangen inde i skolen. Der er masser af de her sådan. Det er jo interesseret i tid. Der er masser af de her tidslige praksisformer, som forder sådan en konstant omstillingsparetet og en konstant forholden sig til lige den givende situation, og hvordan hvilken form for adfærd og ønsværd i den given situation? Hvilket man kan sige, at er utrolig af troværdig kvalitet at have på et arbejdsmarked netop af acceleration og omstillingsparethed og projektandsendelser og sådan noget.

SPEAKER_01 51:23

Og hvordan er det her noget sådan, hvad skal man sige? Der er ikke andet så svært i, at neoliberalismen er sådan et stort et begreb, der ligesom sætter sig igennem og alle sammen og ikke rigtig have nogen, atsender. Men i sådan klasslokal, alt har det sådan noget. Læren foredrer det noget, som du selv siger de fysiske omgivelse. Altså hvordan ligesom sætter sådan et paradigme sig, hvis vi antat det gør det. Hvordan sætter det sig igennem i sådan helt hverdagspraks i et folkskolokal?

SPEAKER_02 51:51

Ja, det er jo et spørgsmål, og det er jo svært at sige. For jeg kommer der som forsker og kan tyde en masse. Neoliberale logiker og kapitalistiske produktioner for holden måde. Men hvis man spørger de her børn, så vil de ikke karakterisere sig selv som kapitalistiske subjekter. Det vil jo måske sige, at de har det meget godt. Og de har nog ret fæd af måske ikke. Det kan man måske ikke godt høre. Så der også den her forskningsmæssig blandet af jeg kommer som forsker og har nogle bestemte briller at kigge med i det her tilfælde. Så er min forskning meget maksistisk informeret, og jeg har nogle begreber om kapitanens udbygningsmekanismer og de her neoliberale subjektforningsprakser og så videre, som er rettet mod et arbejdsmarked. Så det er også at praktisk en forskning, som bekender sig til sådan tænksomhedsmanisk imperativ. Det er, at jeg er altid mistænkt over forskellige former for ideologier, der indvirker i hverdagen. Hå man kan sige, at hvordan kommer det til udtryk ved de her aktører, der selv betrader sig som neoliberal subjekter sådan, det er jo ikke til at sige. Så det er jo også et kendsesteoretisk og et forskningsmæssigt spørgsmål. Og netop kunne tyde de her neoliberale logiker.

SPEAKER_00 53:15

Hvis vi skal tage fat i det der konkrete forslag der lige nu fra Socialdemokratiet om den her såkaldte lille skole, men jeg tror, det er Mark 14 lever og så. Kan du se nogle af de samme neoliberale logikker i det? Og måske efterfølgende, altså sådan ud for din forskning, vil du så sige, at det lyder som den rigtige vej går.

SPEAKER_02 53:39

Altså. Det kunne være meget fedt, hvis man kunne lave en skole, som bygger på de samme tanker om tryghed og rådfrihed og medbestemmelse og inddragelse og demokrati og såv. som var grundlaget for 1950'erne lille skoler, som skulle være et sted, der udvikler en kritisk sans og demokratisk engagement og sådan. Men det var så bare det, at det forslag, som Socialdemokratiet har kommet med i dag, det handler netop om klasse loftet, det vil sige antallet af elever i klassen, og det var ikke det, som lille skolen havde til formål. Det handler ikke bare om antallet af klasser, men der var formålet almen danske altid udvikling og faglig mangfoldighed og såv. meget lige det her grisk antikke park om dan til. Så det var fundamentet for lille skolen, så man kan jo godt sige, at der er en eller anden form for at tænke til indtigt af et eller andet romantiseret ideal om en lille skole, som Socialdemokratiet måske bruger som meget belejligt argument her i valgperioden.

SPEAKER_00 54:46

Ligom dengang Pepsi lavet en Black Lives Matter- reklamet. Ja, det jo ikke. Det ikke den med, det sjældent eller det er rigtigt. Men så har kort sagt, du køber den ikke.

SPEAKER_02 55:00

Det er jo fedt at se, at man har fokus på folkeskolen.

SPEAKER_00 55:03

Det er rigtig bare god.

SPEAKER_02 55:04

Det er rigtig meget god. Men når logikken bliver det her med, at du investerere i folkeskolen, som man hører. Det har jo konceptioner af afkommen, det har koncentrationer af økonomisk reducering. Og hvad er det, man vil invester i helt præcis.

SPEAKER_01 55:19

Hvis man lige tager sådan en journalistkaskæt på, ikke så netop med, at der bliver investeret, ikke vi tvinger børn til at holde sig til en fremtid og til et arbejdsmarked. Kun man ikke også sige. Det er jo bare sådan det. Vi skal jo forholde sig til et arbejdsmarked, når vi kommer ud, vi skal forholdes til en fremtid. Vi skal have nogle investeringer. Det er der ikke også lige sådan problem?

SPEAKER_02 55:43

Jo, og så ser vi også en miskrivelskrise. Vi ser elever der er ramt af præstationspræs, vi ser elever, der bliver påført. Altså enorme grad af selv ansvarliggørelse strategier i forhold til fx at vælge den rette uddannelse, eller forholden sig til, hvordan du kan træde godt nok ind på arbejdsmarkedet i fremtiden. Og som kommer til udtryk i måske i mivet i hvert fald for sådan skolemæssig ubehagen skoleværv. Vi ser desværre en ret problematisk skole i fortiden, som helt klart kræver opmærksomhed.

SPEAKER_00 56:21

Og det mener du også, at et produkt af nogle af de her neoliberale logikker, der snæder sig ind i folkeskolen til fordel for det almindelig og skal man sige, selvstændig gør selv, man i gang vil lave nogle demokratiske medborgere mere end nogen, der skulle betale skat i fremtiden.

SPEAKER_02 56:43

Det er en folkeskole, hvor danske er blevet resultatoriet, har en bestemt funktion, hvor læring skal være. Der kan være brugbart, og skal være nyt skal frem til noget. Og hvor det her vores praktisering af fantasi, vores måde at forholde sig til fremtiden på, skal være erhvervsret. Jeg leger altid at sige, at når jeg er videre og laver fældopej og spørger børn, hvad de gerne vil være, når de bliver store, så vil gerne have noget andet, end at det gerne vil være noget erhvervsret. Vi gerne have noget andet, end, at jeg vil gerne være læge, eller jeg vil gerne være politicht. Managementkont. Det hører jeg virkelig ofte.

SPEAKER_00 57:20

Spermen.

SPEAKER_02 57:23

Men man måske gerne vil være en god ven, eller en familiefar, eller måske en dat mand.

SPEAKER_00 57:31

Erhvervsretet fantasi. Det synes jeg måske er et meget godt sted at slutte for i dag. Så kan man tænke lidt over, hvad det betyder. Vi skal sige men til dig, Frederik Bogus, Bolsen. Tak fordi du kommer. Jeg skylder og sige, at det her er nu for Ståland, og det er en podcast, der kommer hos Atlas, og den er støtter af Krigmærk.