Medicinstudiet indefra m. Isabella Timmermann

Hvordan er det egentlig at læse medicin – og hvordan ser fremtiden ud for kommende læger?

I dette afsnit taler jeg med Isabella Timmermann om livet på medicinstudiet. 

Vi taler om studiets opbygning, vejen dertil og om de forestillinger, der bliver udfordret, når man selv står midt i det.

Hvad er forskellen på sygeplejestudiet og medicinstudiet? Fordomme, fremtid og samarbejde. 

Samtalen bevæger sig også ind i fremtiden: drømme om lægelivet, usikkerhed om vejen dertil – og debatten om manglen på speciallægestillinger. En ærlig samtale om ambitioner, tvivl og om at være på vej ind i et sundhedsvæsen i forandring.

Tak for at du lytter med <3

@taetpaalivet

@celineberg_

Transcript

SPEAKER_01 0:00

Skiple handler om at være tæt på livet. Både sovere, det smukke og det svær. Men det handler også om kamp. Kampen for faglighed, for tid og forværdighed. Og før man står som sundhedsprofessionel, så begynder at rejsen et andet sted. Og i dag, der taler jeg med medicinstuderende Isabella Timmermann, som deler ud af sit liv på sociale medier, men som også er godt på vej til at blive læge. Velkommen, Isabella. Det skal tak skal lige at fortælle lidt om dig selv.

SPEAKER_02 0:27

Det kan du tro. Jeg hedder som sagt, Isabella, Isabella Timmermans. Jeg er 25 år og medicinstuderende på kandidatdelen af medicinstudet, så jeg er faktisk på 9. semester. Men lige nu holder jeg sådan set paus for studiet.

SPEAKER_01 0:41

Men ellers så skulle jeg være på 9. semester. Det er lidt. Og hvordan nu ved jeg jo ikke så meget om medicinstudies opbygningen frem for sygeplejestud. Men hvordan. Hvor mange semester er der? Jamen, der er faktisk 12 semester på medicinsk studiet. Så lidt flere end på sygplæs ikke? Som er delt op i.

SPEAKER_02 0:59

Som er delt op i en bachelor en kandidat som hver tre år, så 6 semester på hver del. Så du har halv andet år tilbage. Jeg har simpelthen halvt andet år tilbage. Det er meget vildt.

SPEAKER_01 1:12

Og hvad fik du til at søge ind på medicinskud?

SPEAKER_02 1:16

Ja, altså det var faktisk ikke mening, hvis man kan sige det sådan, at jeg ville være medicinstuderende eller læge for den sags skyld. Bæge mine forældre de er forsker i ny medicin. Så det tænker jeg egentlig også, at det var det, jeg skulle være. Det var sådan da jeg var barn, og fik spørgsmål, hvad vil du være, når du bliver stort, så tror jeg bare, at jeg tydeligt til det, mine forældre var. Og det var bare det næste at svar. Men da jeg så jeg havde ældår og rent faktisk fik læst ordentligt op på uddannelser, så synes jeg egentlig, at farmaci, som min forældre havde læst passet til mig. Og så forstår mit far, at jeg lige kunne læse lidt på medicinuddannet. Og så synes jeg, det lød da bare mega spændende. Men jeg tænkte, det ikke kan være læge stadig. Jeg tror, det skramper lidt det ansvaret med føret læge. Men så begynder jeg på uddannet, og så blev jeg helt.

SPEAKER_01 2:05

Og nu ville jeg også rigtig gerne med læge. Hvordan der var ret stort pres i forhold til det her med bare generelt at syge studiet. Hvordan søgte du kode 2, kode 1, hvad gjorde du?

SPEAKER_02 2:16

Jeg søgte faktisk kode 1. Og det var fordi, at året før jeg søgte ind, der var snittet 0,2 lavere, end hvad jeg havde snidt, og så krydsede jeg alt, hvad jeg havde, for det ville være cirka det samme snidt af år, jeg søgte ind. Og det så år, jeg søgte ind, der fjernede man også hurtig startsbonus, og det der med, at man kunne gange sit snidt med. Men hvis man havde haft 5 af fag. Det var der ikke noget af, så jeg forventer faktisk, at smittet vil falde en smule, så satser jeg på det.

SPEAKER_01 2:45

Jeg har du noget sabbat over.

SPEAKER_02 2:47

Jeg havde et enkelt sabbat år, og det var under corona. Måligvis vil jeg faktisk hold lidt flere, hvis det ikke var på grund af corona. Men jeg tænker, jeg kunne lige så godt komme i gang nu, hvor jeg alligevel trodget rundt derhjemme.

SPEAKER_01 2:59

Sådan så er det også ud for mig. Jeg kunne ikke komme ud og rejse, så jeg kunne ikke rigtig gøre så meget, så er okay, så går vi bare det. Det er det, ja. Men kan du fortælle lidt om, hvordan en typisk ugeden ved godt, du holder pause for studiet. Men hvis vi går tilbage til før jul eller hvornår du før du tog til Afrika.

SPEAKER_02 3:17

Ja. Altså, det er sådan, at kurserne på medicinsk studiet, man ser egentlig det semesterstruktur, sådan, at man har eksamener, når et semester er over. Så alligevel ikke helt i hvert fald ikke på Københavns Universitet, hvor jeg læser. Der har man mere et kursus, og så går du til eksamen i det kursus. Så hvis du har et kursus, der kun var to uger, så går du til eksamen efter to uger. Så det kan være meget varierende alt efter hvilket semester man er på, hvordan ens uge ser ud. Men hvis man har et af de længde kurser, som kan være fem to måneder. Så vil en typisk hver dag se ud som, at jeg står op ved syv tiden. Går mig klar til skole, tager til forelæsning og holdervisning, som på medicin studiet hedder sag. Student og aktiveren undervisning. Og så tager jeg hjem og så læser jeg, eller så bliver jeg på skolen og læser. Gerne ind til ven 10-17 tiden. Og så træner jeg laver aftens mad. Så læser måske lidt mere op. Læser lidt mere.

SPEAKER_01 4:12

Så rigtig meget læsning.

SPEAKER_02 4:14

Rigtig meget læsning, ja. Men det kommer også meget an på om det er i eksamensperiod eller uden for eksamensperiod. Før en eksamen, så starter jeg som reelt en måned tid før at læse op, eller med at læse op. Og der jo tættere, vi kommer på eksamen, jo mere læser jeg også. Og det skal lige sige. Jeg er en af dem, der læser rigtig rigtig meget, for jeg vil gerne være sikker på, at jeg består. Så jeg kan læse i 14 timer på en dag. Og det er meget ekstrem for nogen, og også for mange andre medicin studenter, der slet ikke gør på samme måde, som jeg er.

SPEAKER_01 4:45

Og hvordan altså kulturen på studiet, jeg tænker, den skiller så nok ret meget ud fra, hvordan det er på sygeplejstudiet. Jeg går ud fra, at der selvfølgelig af høje forventninger, og der er et stort pres i og med det jo kræver rigtig meget. Ik at sygeplejstudet. Det gør det, men er en anderledes opbygning bestemt. Hvordan ser du det i forhold til sådan en stress?

SPEAKER_02 5:09

Altså, jeg blev faktisk meget overrasket af startet, for jeg troede netop også, at studiet var præcis, som du beskriver. Og jo der er selvfølgelig også en tendens til stress og en ekstrem grad af læsen. Men det er meget mere chill, end jeg lige havde forestillet mig. Det er sådan et lille samfund, hvor jeg nærmest kan det for, og det er jo nok også klæd, at man bruger så mange timer på studiet. Men jeg synes egentlig, vi alle er god til at omfavne hinanden og ligesom få det her forventningspræs mandet jorden. Det er ikke rigtig noget, jeg har mødt. Der er ikke rigtig karakterres til forskel for måske andre studier, hvor det kræver et specifikt snid at komme for de fede studiejobs eller lignende. Sådan er det ikke på medicinskud. Så der er ikke sådan en spise albujer eller ikke jeg har oplevet, og det kan jo være enormt subjektiv. Men det har jeg faktisk virkelig ikke oplevet. Vi taler ikke rigtig så meget om karakterer. Det er kun sådan i ens nære venekreds, så det er ikke noget med, at man går og blærer sig med, at man nu har fået en høj karakter, og så dem, der som måske ikke har fået en høj karakter, så ikke til at sige noget. Sådan er det slet ikke. Og det er en norm, at man dummer i hvert fald en eksamen i løbet af sin studietid. Og det er der sådan en generel accept af, synes jeg. Når man er til fred og spørgen, så der er nogen, der ønsker at åbne op og fortælle, at de er dumpet eller har fået en lav karakter, så er det ikke sådan, okay, hold da op. Han har ikke styr, eller hun har ikke styr på det, hun laver. Det er mere sådan. Det er ked af at høre. Du får den næste. Det er næsten. Det er mere den jægmån, vi kører med synes. Det er i hvert fald det, jeg har oplevet.

SPEAKER_01 6:42

Det taler måske lidt ind i det samme. Men er der noget om medicinskud, som du vil ønske, at man vidste, når man ikke går.

SPEAKER_02 6:49

Ja, altså jeg tror, et af de spørgsmål, jeg får mest af, hvordan kan du have tid til at træne og have et liv ved siden af studiet. Og det synes jeg egentlig har været relativt nemt. Jeg har prioriteret at have et liv ved siden af studiet. Jeg har også været enormt god til at strukturere min kalender, så det er måske også deraf, at det kommer, at jeg så har tid til at lave alt muligt andet. Men ja, hvis man er god til at strukturere sin tid. F.eks. så læser jeg fra 8 til 16 i løbet af hverdag, holder fri om aften, holder fri i weekenderne. Og så synes jeg også, at den stress, man ellers kunne få, ikke kommer længere. Så det vil jeg egentlig ønske de fleste, der ikke er startet på studiet, men måske ønsker at starte, vidste, at det er altså muligt at have et liv ved siden af, og man behøver ikke overfalt, hvad man har. Og det tror jeg egentlig kan få mange til at droppe i den om at skulle læse medicin.

SPEAKER_01 7:44

Jeg synes selvfølgelig, det er fint, at man ved, det kræver meget. Selvfølgelig, og det gør det. Det skal man ikke undervæde overhovedet. Men det er jo rart også at få at viden, når man måske overvejer det, at der er en reel chance for at have et liv ved siden af. Præcis.

SPEAKER_02 7:58

Og så vidt, jeg er hvert fald på stå på mine venner, så er jeg en af dem, der læser aller mest op. Jeg kender mange, der læser meget mindre, end jeg gør. Og klare det fint til eksamenerne. Det kan måske også bare være de sådan lidt irriterende typer, der bare går op og får gode karakterer og klare sig selv, selvom de læser en brugt del af, jeg gør det.

SPEAKER_01 8:19

Og der finder man jo ikke noget, der fungerer for en.

SPEAKER_02 8:21

Præcis. Det er så individuelt, hvordan man kan få studiet til at fungere. Det er jo fint. Man alle finder sin vej. Hvis man gerne vil have meget fri tid, så kan man også godt det.

SPEAKER_01 8:33

Hvordan er omtalen på medicinstudet omkring syge studiet? Fordi der ved jeg jo, at for mig selv, der jo fordommen, der går begge veje. Vi bliver jo nogle af dem, der samarbejder aller mest i hele vores arbejdsliv. Det er man selv på tværfaglighed, men vi har også en eller anden form for barriere. Og det er måske også sådan, jeg tænker det bundler ikke noget uvidenhed eller egentlig ikke så meget, jeg har.

SPEAKER_02 9:02

Det er ikke et emne, jeg har snakket så meget om i den omgangsgreds, jeg kommer eller går i. Jeg tror egentlig, at jeg har været sådan færdså med et studiejob, man kan have som medicinstuderende fra allerede andet semester af. Og kvar, at jeg har haft det job, så har jeg arbejdet sammen med rigtig mange syplejerske og faktisk syplejers studerende. Så jeg blev ret hurtigt sat ind i strukturen på sypjerske uddannelse. Så jeg vil egentlig ikke sige, at jeg har hørt noget det negativt om jerdannelse. Jeg har egentlig står respekt for jeres uddannelse, og jeg ved, at I bliver kastet ret hurtigt ud i at ske i praktik eller klink. Hvilket vi ikke gør som medicinstuderende, så jeg har egentlig synes, det er været virkelig sek til den måde, jeres uddannelse er bygget op på, for I bliver virkelig bare kastet ud i det her det samme. Og så er der faktisk også i løbet af medicin uddannelsen, et tværfagligt kursus, man har med syglæsstuderende i en enkelt dag. Men der bliver man informeret, begge veje omkring, hvordan uddannelsen er bygget op.

SPEAKER_01 10:10

Det passet har været på 8. semester, jeg havde det eller hvad? Eller har det været tidligere. Jeg mener, at det er sådan en ret ny tilføjelse her. Jo, det tror jeg. Det tror jeg, det var i hvert fald, det var meget godt.

SPEAKER_02 10:25

Jeg synes, at det var virkelig godt. For det gjorde virkelig, at man fik en bedre forståelse af hinandens uddannelse og tilgang til sundhedsvæsen faktisk i bundet grund.

SPEAKER_01 10:35

Fordi undervejs på sygeplejstud, der har vi virkelig meget sværfaglighed i forhold til fysioterapeuter og pædagoger og bioanalytikere og jørmede og sådan noget, hvilket giver super god mening. Men noget af det, jeg undrer mig over, det er, at vi ikke har mere med medicinstudiet, fordi det er nog af dem, vi skal kommunikere allervis med og arbejde allermest sammen med. Så det giver jo meningen, at vi har kendskab til hinandens vej og til. Præcis.

SPEAKER_02 11:00

Der kan man måske diskutere om en enkel undervisningsdag er lidt for lidt til det. Og det så fakt kommer på kandidaten. Så det kort svar, at jeg har haft stor respekt for sygplejers uddannelse, og sygeplejers gennem hele min uddannelse og har haft en ret positiv opfattelse af sygeplejerskestet. Og også de kommer. I kommer også rigtig meget pensom igennem, som vi gør på medicinuddannel. Der er selvfølgelig nogle ting, vi dykker lidt dybere ud i. Der er en del, vi dykker dyber ned i, men overordnet, så der kommer man omkring, og så kommer man meget omkring.

SPEAKER_01 11:34

Til dem, der måske ikke ved det, så sygeplejestudet er bygget op sådan, jeg mener det 60 procent, at man er ude i klinik, altså i sådan klinisk praksis. Hvorimod 40 procent er så teori. Og det er jo noget helt anderledes end medicinstudiet som sagt, at man kommer ret bredt omkring, hvad angår anatomi og fysiologi, sygdomslær og de ting. Men vi har ikke tid til at dykke ned i celbiologier og alle de ting. Det er noget andet.

SPEAKER_02 12:05

Det er noget andet, og det er noget vi medicinstuderende, går rigtig meget i dybden med på bacheloren. For bacheloren er meget den teoretiske del, hvor vi ikke rigtig har noget klimik eller praktik. Kun en meget, meget lille smule. Og så er det først på kandidaten, hvor man ligesom har den basale naturvidenskabelige forståelse for, hvordan mennesker kroppen fungerer, anatomien, og også hvordan det fungerer på selv. At man så kan gå videre og få sygdomslager, som man så har på kandidaten.

SPEAKER_01 12:32

Har du har faktisk noget klinik så nu.

SPEAKER_02 12:34

Det har jeg. Man har som sagt en lille smule klinik på bacheloren, men det mest ligger på kandidaten. Og allerede på 1. semester af kandidaten, altså 7. semester af uddannelse. Der er man fem år i klinik, og der var jeg på ortropadkirurgisk afdeling på Rigshospitalet. Og så på 8. semester, der har man rigtig meget klinik. Der har man nemlig 12 år, og der var jeg på Hvidovre Hospital i alle mine 12 uger, jeg var i klinik. Og der var jeg både på anæstesi i to uger, og så fem uger på et oropkirurgisk ophold endnu i gang. Og så på gastromedicinsk afdeling.

SPEAKER_01 13:06

Og det passe, du måske arbejder det her.

SPEAKER_02 13:08

Det gør jeg nemlig. Jeg var så hældig at få tilbudt et job efter jeg faktisk havde været i klinik. Og jeg var virkelig glad for afdeling af menneskerne. Du har ellers ikke et speciale, jeg sådan nødvendigvis har set mig selv inden for. Eller bare forskningen generelt. Det havde jeg sådan set lagt helt på hylden, da jeg beslutter mig for nu af læge. Men mega skøn afdeling, og det er faktisk et virkelig spændende fedt speciale. Så det vil jeg ikke have fået øjnen op for, hvis jeg ikke bare var blevet plærset der.

SPEAKER_01 13:35

Så tror jeg, at så er mange sygeplejerskere, der har det der med, at vi bare bliver kastet lidt ud nogen tilfældige steder. For man måske jo en op for noget, man ellers ikke.

SPEAKER_02 13:44

Og det tror jeg egentlig var noget af det, der skæmte mig lidt ved uddannelsen før jeg startede. Det her med, at man bare lidt kan blive kastet på. Det er selvfølgelig Region Sjærland på Københavns Universitet, man kan risikere at komme rundt på de forskellige hospitaler. Men det skærp mig lidt det der med distancen, at man også kunne prioritere transport tid og ikke bare lige kun på cyklen og cykle 10 minutter til studiet. Men jeg synes egentlig, det har været en mega god læring. Og også at blive samt forskellige steder hen, for der er forskellige patientgrupper, der også kommer på forskellige hospitaler.

SPEAKER_01 14:14

Så når du så arbejder på dit studiedob eller på uvidere hospital, hvad laver du så?

SPEAKER_02 14:20

Jeg har to studiejobs ved siden af studiet. På videre, det ved jeg ikke, om jeg fik sagt før. Det er på sådan et forskningsafnit. Og der er jeg medicinstuderende forskningsassistant, så det er fordi, jeg sidder og decideret og skriver på et forskningsprojekt. Men jeg hjælper til med rigtig mange forskningsprojekter, der forgår lige præcis på den afdeling. Nu er det noget lever forskning, det er inden for. Så jeg er med til mange leverbier. Der skal tages hos patienter, der har mstanker om skrumpelever, altså ciruse. Og så tager man en biopsi, og så sender den til patologerne, som så kan give svar på det. Og der tager vi så også blå prøver, som jeg så står og håndterer, centrum og priberer. Så de kan blive, eller blive sat i en biobank og blive opbevaret til senere analyse. Så har faktisk både en del patientkontakt og også prøve håndtering, og så laver jeg også selvstændig fibroskan, der hedder. Det er også en leverskanning af patienterne.

SPEAKER_01 15:19

Så er lige meget ansvar af selvstændighed for.

SPEAKER_02 15:22

Det må man sige, at sidder også og laver en masse dataarbejde i forskellige databaser, hvor man har forskningsdata i ikke. Så mange forskellige arbejdsafgaver, men ekstrem givende og giver også et rigtig godt indblik i lemiddeludviklingen og de studier, der nu er. Og så er andet studiet. Det er så som læsekretær sind gynekolog. Det er egentlig mest sekret tær arbejde, men det er også rigtig meget journalskrivning. Jeg sidder og skriver alle journaler ind, men min kæresche sidder og skriver, når patienterne er hos ham. Så det giver også rigtig god læring i forhold til det her med at kunne skrive journaler eller notater, som jeg tænker bliver en god kompetence, når jeg er meget ud andet læge, og skal skrive nogle kniuska notater, der er, når vi løber efter dig og siger med det nu.

SPEAKER_01 16:15

Vi har for det. Det tænker jeg også meget god læring i forhold til selvfølgelig jo, men også at lære noget gynekologi og strategik og det stænger.

SPEAKER_02 16:25

Og det er faktisk et felt, jeg har fået meget interesse for. Det er rigtig felt forstå.

SPEAKER_01 16:33

Det er fedt. Og du har jo. Nu lige nu pauser for studiet. Lige nu har jeg pauset. Du har været i Afrika.

SPEAKER_02 16:41

Det har jeg været til neme. Og det skyld sig, at til at starte med, så skal jeg må ikke fortælle om, at på medicinstudiet er det ret normalt at holde pause. Det er noget af andre studier, der kører man bare igennem, og skal bare være færdige så hurtigt som muligt. Sådan er det for de fleste ikke på medicinstudet. Så de fleste holder faktisk pause på sjældte semester, eller mellem kandidaten og skyld bachelor og kandidaten hedder det. Ja, men det gør jeg ikke. Jeg har bare kørt den lige ind til 9. semester, og så havde jeg brug for en pause. Men i og med, at der også er ret meget rigtig mange lærer, der bliver færdige uddannet nu. Og der er mere kamp om de speciale stillinger der er. Så kunne jeg også godt tænke mig at få noget mere for det første på se ved, men jeg kunne også godt tænke mig at opleve et andet sundhedsvæsen. Så jeg tødt til at tænke sig og arbejdet i fire uger. På sandt bar er sagt. Både på et offentligt hospital og på et privat hospital. Og på det offentlige, der var jeg på en føde afdeling, og på det privat, der var jeg på anden sociologisk afdeling.

SPEAKER_01 17:48

Og jeg har jo faktisk været også på sandet. Jeg talte os om nogle oplevelser i det seneste afsnit af podcasten. Men jeg var også på sandsujb, og også på et offentligt og et privat hospital. Jeg er ret sikker på, at privathospitalet var det samme hospital, du var på. Men det offentlige var et andet, ja. Men jeg var også på andet sociologisk afdeling på privathospitalet. Og jeg tror også, vi havde den samme venter. Nej, det var sjovt. Og det var selvfølgelig er to et halvt år siden. Men det er jo noget af tilfælde. Det var lidt sjovt at se, at du var det samme sted. Og sådan selvfølgelig lavede vi måske nogle forskellige ting, men det oplevede jo måske meget. Det er set den samme arbejdsgang i hvert fald. Jeg var også på føde afdelingen på det offentlige hospital. Og i akut måta traverscenter. Så det er jo helt vanvittigt. Jeg tænker også, at du fik rigtig meget i hænderne.

SPEAKER_02 18:47

Meget. Altså, man skulle virkelig selv finde ud af at kunne sige fra og sige, hvad man selv men, at man havde kompetencer til. Fordi de ligger virkelig meget ansvar i ens hænder med mindre man selv ser fra. Men det var enormt stort læring og værd. Og også bare det her med at opleve et sundhedsvæsen, som ikke har ligeså mange ressourcer, som vi har herhjemme. Det satter tingene lidt i perspektiv, også i forhold til det danske sundhedssystem. Der er selvfølgelig rigtig mange ting, der ikke fungerer, men der er også rigtig mange ting, der fungerer i forhold til, når man kommer ud i den størve verden og ser, hvordan ting er det her.

SPEAKER_01 19:26

Jeg tror også, det gav virkelig etblik på sådan, at man både fik udfordret lidt menneske syn og den måde, man ser på verden, men også bare måske selvfølgelig en tak nemlighed over, hvad man selv måske har mulighed for at stå i, når man er færdig ud andet. Samtidigt synes jeg også, at det stadig fik mig til at have lyst til at forholde mig kritisk. Og det har så mange penge i vores sundhedsvæsen, det handler nok også bare om, hvordan vi forvalter det, og hvad altså hvem der gør det? Så jeg synes, at selvom jeg i lang tid efter tænkt, nej, jeg kan ikke brokke mig over, hvordan vi har derhjemme?

SPEAKER_02 20:04

Selfølge, det kan man altid, og man kan altid forbede sig. Selvfølgelig kan man det.

SPEAKER_01 20:09

Men hvordan er der noget, sådan der står ud i forhold til Afrika? Er der en oplevelse, der har været svært at slippe, eller har det? Føler du sådan er kommet ret godt igennem og bearbejde det?

SPEAKER_02 20:24

Altså, det synes jeg egentlig, jeg er. Det var nogen ret voldsomme ting jeg så dernede, og det var ret voldsomt at forholde sig til, at man har en helt anden agenda i forhold til, hvordan man behandler patienter, har jeg mere lys til at sige. Altså jeg oplevede egentlig, at de fleste patienter var en smule skeptiske, og det er bare en personlig oplevelse jeg havde. Men skeptisk over for det generelle sundhedspersonaler, ikke kun mig, men også dem, der var der og arbejdet der. Men jeg lærte virkelig hurtigt, at hvis man selv mødte patienten med et stort smil, og prøvet så godt som muligt at formulere sig. De snakkets hvorhelt på, eller de snakker så helt. Sandsparks, og snakker som regel meget dårligt engelsk. Så hvis man prøver at medkommen dem på det sprog, de nu taler, og i modkommen den i det sted, de er i livet, så oplever jeg en enorm stor taknemmelighed og fik dobbelt så meget igen. Så jeg tror egentlig, det største, jeg tager med mig hjem, det er, at det kan godt være, at patienten og jeg som udgangspunkt ikke er på bølge længde. Men hvis man prøver at blive ved med at være den smilde og positivt indstillet i situationen, så bær det som rets frugt i sidste ende, og gør som retlæs patienterne mere trygge ens behandling. Det føler jeg også er noget, man godt kan bruge i Danmark. Ja, bestemt.

SPEAKER_01 21:49

Det er meget set. Man vil jo møde mange, hvor man virkelig heller ikke har samme baggrund eller opfattelse af.

SPEAKER_02 21:56

Det gør man jo som sundhedsfaglig, så møder man mange forskellige. Som er et helt andet sted i deres liv og har kommer fra en helt andet baggrund, som du selv siger. Så der lærte jeg virkelig bare at være den der at være smilde. Og positivt indsillet til situationen, selvom det ikke nødvendigvis af det, man får igen af patienten. Selflig.

SPEAKER_01 22:20

Og du står også i nogle fødler.

SPEAKER_02 22:24

Det kan jeg i hvert fald. Det forgek på en meget anderledes fæson. For det første så foregår der i hvert fald på det offentlige hospital på, rigtig mange fødsler af gange. Og man har slet ikke kapacitet til at sætte de føde kvinder får et rum for se, så de er rigtig mange kvinder. Både i sådan pre-delivery room og i på fødestuen, som der kun er en af. Og så også i efterfødselsrummet. Der sidder de mange, mange kvinder og deler senge. Og inde i fødselsrummet, der ligger de fire kvinder ved siden af hinanden og føder. Og det altså var voldsomt at se. For det er jo helt anderledes, end hvad man ser her i Danmark. Og så er der heller ikke som udgangspunkt noget smærk. Og lige præcis på sandsigt, der lærte jeg, at kvinderne ikke skriver som udgangspunkt. De prøver så vidt muligt at lade være. Fordi man mener, at man skal kanalisere kræfterne til at presse baby ud frem for at skrive. Det var meget vildt at se. Et menneske værd i så store særter, og så ikke måske.

SPEAKER_01 23:35

Det er fans. Har du set nogle fødsler i Danmark? Så havde du noget at sammenligne med.

SPEAKER_02 23:40

Jeg har ikke set det naturligt fødsel i Danmark desværre. Jeg har set optakten til det, da jeg var på anestologisk afdæng på Hvidovre, hvor der skulle ligges en epedoral. Så der har jeg jo set optakten, jeg så også en del kejsersnit, og var faktisk så heldig jeg får lov til at assistere til nogle kejsersnit i Tansenia eller på sandsibar. Og der havde jeg været tilskuet til nogle kejsersnit i Danmark. Så der havde jeg et sammenligningsgrund af. Det er en helt anden måde, man snakker til patienterne på her i Danmark. Der er meget mere patient fokus. Det patienten, der er i hovedrollen, kan man sige sådan er ikke rigtigt. I hvert fald ikke på sandsib, eller på det hospital, jeg var på? Der er det mere den sundhedsfaglige, der ved bedst omkring patienten. Det er jo det præcis modsatte, vi har herhjem, eller i hvert fald det vi går efter herhjemme.

SPEAKER_01 24:29

Men gav det der lidt sådan blod på tanden i forhold til at skulle arbejde med opstatik eller bestemt.

SPEAKER_02 24:36

Det er faktisk slet ikke noget, jeg har set mig selv ind for, selvom jeg arbejder for sin gynkolog. Men jeg synes virkelig, det var spændende, og jeg synes også bare, det er enormt givende arbejde, nu ved jeg godt, at man som opstæder og primært har med fødsler at gøre, som går galt, eller man er selvfølgelig også med til at lave kejser sådan. Men jeg synes, det er en helt anden græn af sundhedsvidenskab, eller af det at være læge, at man hjælper liv til verden frem for at det kun handler om sygdom og det potentielt død, som der jo er meget af i sundhedsvæsenet. Jeg så, det har givet mig enormt blod for tange. Jeg synes, det er et rigtig fint speciale, at man kan hjælpe nyt liv til verden og være en person i nogle mennesker liv og gøre en forskel der. Altså forældrene. Og så første gang jeg var med til kejsus. Det var så syrealistisk. Altså det her med, og du er i Danmark selvfølgelig. At stå og observere, hvad der sker, og så bare at se end så stort ting sket i et andet menneskets liv. Og det er jo for dem, der er der som sundhedsfagligt personal en normal dag i situationen. Fordi det, de laver hver dag, men det er jo en kæmpe dag for forældrene.

SPEAKER_01 25:51

Jeg har fanget mig selv i min indroperiode på nævnotal afdelingen. Så der var jeg med til rigtig mange føsler, fordi der havde man lidt mulighed for sådan at gå lidt til og fra. Jeg fanget mig selv i, at hver gang for løsningen ved, at barnet kommer til verden. Og morgen har været ved at give op, og farven er måske ikke faldet om på grund. Og alt har simpelthen fuldstændig, som man forestiller sådan. Fuldstændig. Og hver gang der bliver jeg bare fanget i sådan: o tyder du lige lidt. Og man bliver bare rørt, men det gjorde mig også rigtig glad at se, at den jordmå, fx, der måske har været der i 20 år, eller lægen, der har været der i 30, de bliver også rørt, for det er jo stadig et nyt menneskel. Det er det nemlig en hård kamp der til ikke, så det er jo fuldstændig vanvittigt specialt. Præcis. Det er det virkelig. Jeg synes, de har volt samt samlet. Det må jeg faktisk. Jeg har virkelig hat den af også for i årmøder. Og det er fandme. Det er virkelig sært. Men der har jo været en del debat omkring her på det sidste også, i forhold til specialestillinger og fremtid job mulighed. Er det noget, som. Altså, taler man meget om det på studiet.

SPEAKER_02 27:01

Altså både og. Jeg prøver faktisk så vidt muligt ikke at snakke så meget om det, fordi jeg bliver ikke nødvendigvis mere positivt indstillet, at jeg snakker om det. Det er noget, jeg frygter, og det er noget, jeg tror, de fleste medicinstuderende frygtter. I og med, at vi tager en så lang uddannelse og potentielt uddannet os til arbejdsløset. Det er jo lidt det værst tænke. Specielt da jeg tager i betragtning af, at da jeg startede på uddannet, så var der mangel på lærer. Og så var jeg jo uddannet til arbejdsgang tipp. Det kommer nok al på, hvilken vennegruppe man har på studiet, der bliver snakket meget om det eller ej. Men jeg kan godt mærke, at der er kommet lidt mere fokus på, at man skal have noget forskning involveret i løbet af sin studietid. Man skal have gode studiejobs. Er gode, det måske så meget sagt, men jeg skal i hvert fald have nogle studiejobs at kunne skrive på CV. Jeg prøver så lidt muligt at tænke på det, og prøver bare at fokusere på, at jeg skal være glad for det, jeg laver, og jeg skal være glad for de studiejobs, jeg har. Jeg skal trives i min hverdag. I stedet for, at jeg kører mig selv helt ned med, at nu skal jeg udgive så mange artikler, og nu skal jeg bare være den bedste eller have det bedste SV, fordi det gør mig ikke glad, og det gør heller ikke mig til en god læge, at jeg kører mig selv lidt ned i løbet af min studietid. Og der er jo nogen på studiet, som er så heldig at vide fra start af, hvilken type speciallag de vil være. Det ved jeg ikke. Nu har jeg selvfølgelig gynt ops i kigger den, men det er ikke noget, jeg har sat mig fast på. Så hvis jeg nu ligger alle mine afgår, og kun fokuser på et speciale, så er jeg den overbevisningen, at jeg muligvis også udlægger det for mig selv. Men dem, der selvfølgelig ved det fra start af, det giver rigtig god mening for dem at gå har et korist. Der er relevant for det speciale. Så jeg prøver ikke at stræse over det. Det er godt. Jeg prøver også alle andre der ud til at lære.

SPEAKER_01 29:01

Man kommer kun til at køre hinanden op. Jeg tænker også, at det bliver sådan en kapløb på en eller anden retning af noget, man i virkeligheden ikke måske er så meget herover. Tænken ændrer sig og systemet ændrer sig. Det er. Måske man i virkeligheden også har meget godt af at få øjne op for nogle ting undervejs, som vi også talt om, at blive eksponeret for noget, man måske ikke havde regnet med lidt så fedt ikke. Så til dem, der måske ikke er sat så meget ind i det, så handler det jo om, at det er jo ikke fordi vi kommer til at mangle lærer. Vi kommer til at mangle speciale.

SPEAKER_02 29:35

Det er rigtigt lige at få på indset.

SPEAKER_01 29:37

Og det er jo ikke så godt for sundhedsvæsenet frem til.

SPEAKER_02 29:43

Det er jo fordi, at man har valgt at lave flere pladser på medicinstudiet, men ikke har. Jeg ved simpelthen ikke, hvor den har gået galt. Så det skal også passe på at udtale mig om, for det har simpelthen ikke, det har jeg ikke vidt nok til lige på præcis på det punkt. Men den går i hvert fald galt, når man er færdig uddannet ny læge fra kandidaten og har haft sin KBU, som det hed. Og skal søge introlæstillinger og speciale stillinger derefter. Så er der rigtig stort raft om stort set alle specialer, selv de specialer, som faktisk ikke er så eftertraktet, eller før han har været så eftertraktet. Der mange om bud nu.

SPEAKER_01 30:20

Og det er jo så derfor, at mange vælger at forske undervejs. Og nu skal jeg få en PUD eller et eller andet, som gør, at man så måske spiller sig billed i sidste ende til at blive taget i betragtning til de her introllstillinger eller specialt ikke stilling. Jeg har jo virkelig prøvet undervejs i studiet og satte mig ind i forhold til, at når du går og færdig på universitetet, så er du selvfølgelig læge. Men der er en ret lang vej til retsenskarriere. Og som man har det første år efter man er færdig på studet. Der har man klinisk basis uddannelse. Det vi kalder KBU. Gamle dage i turnus. Gamle dage i turnus. Så kommer man ud på. Er det rigtig forstået, så kommer du ud på en hospitalafdeling og måske en læge praksis.

SPEAKER_02 31:05

Kan det pas? Ja, altså i løbet af sin KBU. Det er sådan, at man kommer ud i to forskellige steder i et halvt år af gang. Og det kan så både være almen praksis på et hospital eller i psykiatrien. Så du er to af steder i løbet af det år, og så er du et halvt år af gang værd. Men det mest normale, så vidt jeg har forstået i hvert fald. A et halvt år i praksis og et halvt år på hospital.

SPEAKER_01 31:30

Så fx nu, fordi jeg arbejder på en nævne tal afdeling, så har vi også meget samarbejde med. Selvfølgelig bare såg føde gang. Gyn op speciet, som vi taler om. Lad os sige, at du står der som går på Ulge. Så vil du være det, vi kalder for en forvagt. Måske.

SPEAKER_02 31:47

Ja, ja det vil jeg. Men forvagter kan, så vidt jeg har forstået. Jeg tror også, det kan være lidt for nu. Det er helt fuldstændigt forkert. Så kan forvagter også godt være faktisk speciale, og der lige er startet samet. Eller også introlær. Det er også forvagtig. Men når du er i KBU, der er du ikke fuldt autoriseret endnu. Det får du faktisk, når du har færdiggjort dit år i KBU, så har du din selvstændig autorisation. Så der er du under grundig supervision af en så er jeg realt, men en, der er autoriseret indvoksne her. Du er forvagt, når du er i KU, men du er det ikke fuldstændig med.

SPEAKER_01 32:34

Man kan sige på næv, hvor jeg arbejder nu. Der arbejder vi med. Vi har selvfølgelig vores overlæger, som jo er ekspertuddannet i nyer naturologi. De journaler først, og så tager man ekspertuddannelsvidt jeg har forstået. Men så har vi så også mellemvakslaget af lærer, som jo er nogen, der er i gang med deres uddannelse i pædiatri. Det er de lærer, vi samarbejder med. Men jeg har jo selvfølgelig også set på andre afdelinger. blandt andet i kirøgrespeciale, hvordan vi er nogen, der er lige er kommet ud af studiet, som jo er vede og operæer og alle de her ting. Og så er det også dem, der måske er i gang med deres specialuddannelse. Så er der det, der hedder introled.

SPEAKER_02 33:15

Og det er sådan, at efter du har færdig godt din købe U, så er den helt naturlig vej, at du så skal søge introlæsillinger. Og introlæsstillinger, det er étårlig stillinger iden forskellige specialer. Der i navnet intro, du får en intro til det speciale, du potentielt gerne vil specialisere dig i. Men i og med, at der også er begrænset mængder af introllstillinger, kan det også være svært at få en introllæsstilling nu om det. I hvert fald i de specialer, som der er rift om. Så det er også der, at mange vælger at blive ansat i det, der hedder uklasificeret stillinger. Så der er du hverken i går introlæsillingen eller ved at være specialiseret, der arbejder du som læger på afdelingen og hjælper til der. Og så får måske potentielt at kunne stille der bedre til så at få den introlæsstilling inden for det speciale, du kan have. Så du skal have en introlæsstilling før du kan få en special læst inden for det speciale.

SPEAKER_01 34:16

Sådan helt for virkelig gør det klart, så man har undervejs i studiet, det tager se år, så har man kåbe ud, der tager et år. Så har man forhåbentlig en introllstilling, der måske tager et år, men det kan også være, at du søger flere af de stillinger for at se forskellige specialer. Og så vælger du at søge din speciale uddannelse.

SPEAKER_02 34:36

Og det er jo så lidt forskelligt, hvor lang tid speciale uddannelse tag, men de fleste tager omkring fem år. Og så er der jo nogle speciale uddannelser, som ikke kræver. Det prøver man at gå lidt væk fra, så vi i hvert fald er forstået. Der er nogle specialer, hvor dem, der bliver optaget på de uddannelser, så har jeg skrevet en PhD. Så det er der jo lige tre år mere til. Hele uddannelse er kæden.

SPEAKER_01 35:02

Så det er en lang uddannelse. Det er en lang uddannelse, men man kan sige, at man kommer ud på arbejdsmarkedet undervejs i sin uddannelse, man får jo løn. Det gør du nemlig for at komme lidt i gang med det.

SPEAKER_02 35:14

Du er på ASU i de seks år, du er på bachelor og kandidaten. Og så kommer du ud og får en mere voksne løn, som jo så stier gradvis afhængigt af hvilken, eller hvor du er i uddannelse.

SPEAKER_01 35:26

Ja. Og lige nu igen, som nævnt, så har du jo pause for studiet. Det har ikke. Hvordan betyder? Startter du så efter sommerferen igen.

SPEAKER_02 35:36

Nu er jeg faktisk på den gamle SU-reform, som har gjort, at jeg kan holde pause. Så jeg har faktisk spritt mit 9. semester ud og taget det over et helt år frem for et halv år. Det er lidt ringlet, for det kurs, jeg skulle have haft, mens jeg var i Tansia. Det eneste, jeg tager det her semester, som jeg på nu. Så jeg starter faktisk i skolegan her midt april til slut. Maj, og så holder jeg så sommerferie. Men jeg har også lige taget en eksamen på forskud, så jeg skulle ikke have pause fra januar til midt april. Men nu har jeg så næsten lige været til en eksamen.

SPEAKER_01 36:10

Hvad er det fandt samen?

SPEAKER_02 36:11

Det var i Rets Medicin. Som er et af de mindre kurser, man har på kandidaten, hvor der for nuværende ikke er noget obligatorisk undervisning. Hvilket gør, at man så kan vælge selv at læse op på det uden at komme til forlæsningerne og holde undervisningerne, hvilket jeg så gjorde. Så jeg har læst ekstrem grundigt op på det fag. I og med, at jeg ikke havde noget undervisning af kommet til. Men det fungeret fint for mig. Så den har jeg lige været op til at kommet rigtig godt igennem. Det er dejligt at have den ud af verden. Så jeg er klar til 10. semester, hvor du skulle have liget på, når vi er på den anden sommerfærden.

SPEAKER_01 36:49

Så hvad har du tilbage? Du har selvfølgelig lidt specialet at skrive. Men hvad har du tilbage i kurset så?

SPEAKER_02 36:54

Ja, altså, jeg har nu tager jeg som sagt 9. semester færdigt. Der har jeg et lille statistikkurs, som jeg manger som sagt. Og så på den anden tid sommerfand, der skal jeg have te, og der har man nævgre, og man har syg, og man har også social medicin, men jeg hedder. Og så skal jeg så have rets medicin også. Men den har jo så taget på foran. Så jeg nervore psyk og social medicin. Så jeg 11. semester. Det er det store speciale semester. Så der skal jeg få noget af omværmet speciale. Der er både et stort speciale og et lille speciale, man kan skrive. Jeg tror med bare, jeg er kommer til at gå efter det store, også for at få publiceret noget. Nu kan jeg lige så godt gøre det. Nu hvor jeg ved, at det nok i sidden kommer til at gavne mit CV. Så jeg skal finde ud af, om jeg gerne ud og rejse for det første. Altså på udveksling og så skrive et speciale over det, eller om jeg vil forske i andet et halv eller et helt år, eller så tager forsknings år. Og også ind på hvilket fald. Der er mange spørgsmål. Og så 12. semester, som er det sidste, der har man blandt andet akut medicin og gynops faktisk. Og jeg er ikke helt sikker på, om der andre kurser. Der må jeg være så meget skyld i der. Men så der faktisk en del.

SPEAKER_01 38:03

Der er så en del tilbage.

SPEAKER_02 38:04

Der er en sådan en del tilbage og meget væsentlig fag. Spændende. Så der må ikke så længe, selv.

unknown 38:11

Nej.

SPEAKER_02 38:12

Jeg tror muligt, vi har også det der, hvor jeg lige har valgt at holde pause. Jeg skal lige landet i mig selv og lige finde ud af, hvad pågår det jo måske, jeg vil specialisere mig inden for. Fordi lige nu er mit året stor råd lige, hvad det angår i hvert fald. Du bliver jo også en ung læge. Jeg bliver en ung læge, ja jeg er 25 nu og færdig uddannet om et andet år lidt år eller noget. Men det er så forskningsår, så kommer lidt helt over. Og det synes jeg er lidt angstprovokert af det. Det kan jeg også. Det er meget ansvar, men de pludselig kommer ud og får, men jeg glæder mig også til det. Det gør jeg bestemt.

SPEAKER_01 38:53

Så hvis vi. Lad os sige, at vi går ti år frem, det er måske lidt langt. Og det er bare totalt ønsketænkning det her drømmecenariet. Hvor har vi været, og hvor er vi om til år?

SPEAKER_02 39:06

Jeg drømmer lidt om, at det bare går smort. Så der har jeg jo færdig gjort min speciale uddannelse forhåbentlig afhængig af, om jeg gerne vil skrive en PHD eller ej, så er jeg måske i gang med min speciale uddannelse. Men jeg håber i hvert fald, at jeg enten har færdiggjort den, eller i gang med den, og jeg glad for det felt, jeg har valgt, og jeg ikke har second thoughts. Jeg er alt andet godt i det, og alt andet på en god afdeling, og jeg kan få familie liv og fritid til også at gå op i større. Altså på det til at gå op med det speciale, jeg nu har valgt.

SPEAKER_01 39:44

Ja, fordi man er jo ikke garanteret, så vidt jeg har forstået at kunne blive her i regionen, og ikke generelt blive i den lands, man bor i.

SPEAKER_02 39:53

Nej, det er det. Og så er der også nu, hvor vi har valgt det fage. Vi har valgt. Der er også noget med arbejdstider, som ikke nødvendigvis er forenlig med at kunne få et familielliv til at fungere sådan fuldstændigt, som alle andre kan med et år til 16 job. Så jeg håber, ja det spiller, det spiller.

SPEAKER_01 40:13

Der noget, der fylder i forhold til, hvilket speciale du vælger i forhold til det med arbejdstider. Bestemt ja.

SPEAKER_02 40:19

Jeg tror, vi så skulle vælge fuldstændigt fritt. Og ikke tænke på arbejdstider eller anden vildkår, eller noget i den dur. Så tror jeg faktisk, jeg vil vælge kaskær med jo sammenkyur i. Jeg synes, det er et sindssygt spændende felt. Det er det. Men jeg ved også, at der er rigtig mange nævagter, og der er mange lange vagter. Og det er et felt lige for nu der fald. Der er meget konkurrence om at komme ind i. Jeg har faktisk ikke så godt indblik i, hvor meget konkurrencer der er inde i fællet. Jeg tror ikke, det er et miljø, jeg nødvendigvis vil trive specielt godt i, så det har jeg faktisk lidt lagt på hylden. Og det kan godt være, at tær fuldstændig fejl. Der er jo mange, der har det godt i det speciale. Jeg er lidt i tvivl, om jeg vil have det godt i det. Jeg elsker at være med på en operationstole. Det er virkelig spændende. Det er virkelig spændende. Så et kirspeciale er højt på min liste af kirurgisk speciale i en eller anden forstand. Men jeg tror ikke nødvendigvis, det er, jeg ender. Jeg kunne godt forestille mig. Jeg faktisk mig faktisk alt med at blive almen medicin, altså praktiseren i. Fordi det er mere det liv, der går op med, hvad jeg ser i fremtid.

SPEAKER_01 41:32

Og sådan er der jo, nu ser jeg desværre. Mange, der har det. Selvfølgelig er det jo virkelig vigtigt, at vi har gode praktiseren lærer. Men vi kommer jo også til at manle nogen på hospitalet, hvor der ikke er lukket om natten. Ja, det er det.

SPEAKER_02 41:47

Men sig med. Man ser jo udgangspunkt, at halvdelen af en årgang skal uddanne sig som praktiserende læger i almen mediciner, som det også hedder. Og det er jo mange. Det er jo rigtig mange nemlig. Og der er også stort behov for. Det kunne være. Og der er også et stort behov for, at der kommer nogle praktiserende lærer ud i udområderne i landet. Så der er bedre mulighed for læj i hele Danmark, og ikke kun i de store byer.

SPEAKER_01 42:14

Jeg tænker ikke lige, du skal en tur forbi nævnologen eller sagtens forestændker, og jeg synes, det er så spændende speciale.

SPEAKER_02 42:22

Men det blandt andet det, jeg lige skal bruge den her pause her. Det kan for at finde ud af.

SPEAKER_01 42:28

Det er nok også meget sundt.

SPEAKER_02 42:31

Men nu fik jeg lige et lille indblik i Tansini. Jeg fik kun mere blod på tanden, så det her, hvor jeg et stort spørgsmål.

SPEAKER_01 42:41

Men også rundt lidt af. Hvad kan jeg da på fremtiden sundhedsvæsen?

SPEAKER_02 42:49

Det er et stort spørgsmål. Altså sådan helt generelt, så tror jeg egentlig, at jeg er lidt tryg ved tanken om, at det er et speciale, hvor der er mange mennesker. Og mennesker selv kan være med til at bestemme, hvordan et miljø og sundhedsvæsenet skal være bygget op. Så jeg tror på, at de rette mennesker og den rette indsigt måske i sundhedsvæsenet, kan virkelig kan få en positiv effekt. Og også nu, hvor vi ser mere til at lytte på patienterne, så tror jeg også virkelig, at det kan gavne sundhedsvæsenet og rigtig rigtig fint i fremtiden.

SPEAKER_01 43:31

Man kan jo håbe, at flere måske fra sundhedsvæsener vælger at gå ind i politik og udvikling af sundhedsvæsen.

SPEAKER_02 43:38

Så der er flere, der rent faktisk står i det, der får en stemme i, hvordan det i sidste ende skal inde. Og det er jo også det, jeg ved, at der er en del mediciner, der gør i hvert fald også medicinernes fagforen går rigtig meget ind i sag omkring hele den her speciale situation. For at virkelig at informere politikerne om, at det er et problemer.

SPEAKER_01 44:01

Og nu kan jeg rodan af det, men du deler en del på sociale medier om i livet, men du deler også lidt omkring, hvordan det at være medicin studerende. Og det er jo også en stemme, som er virkelig vigtig. Både som vejen til at blive læge, men også når man bliver læger. Der har jeg jo også set på sociale med, at der er flere lærer, der fortæller om, hvordan hele vejen der til er. Men også det der med at forholde sig kritisk til systemet. Og nogle gange måske både være med til at romantisere det lidt, for det synes jeg også, vi manger. Men også det her med netop bare forholde sig kritisk til systemet. Så det synes jeg bare mega fedt at du gør det.

SPEAKER_02 44:40

Men tusind tak. Jeg fængt bare så mange.

SPEAKER_01 44:42

Og synes jeg er spændende at følge med i.

SPEAKER_02 44:44

Jeg håber, det fornler jeg i hvert fald. Det er meget tak nemlig og glad for. Jeg går i hvert fald meget op i at fortælle, at man godt kan blive læge uden at man nødvendigvis har det perfekte slit eller de perfekte kompetencer. Vi kan alle lære. Og man kan sagtens jeg som sagt for studiet og forhåbentlig også arbejdes til at fungere med har andre drøme ud over ens kan jeg. Så det håber jeg bare, jeg kan være med til at inspirere andre. Det synes jeg er mega fedt, det skal du bare blive. Tak for at bede. Tak for jeg kom det fornede det.