"At være der, når livet gør aller mest ondt" m. Andrea Schmidt Kjærgaard

Hvis jeg en dag får brug for en sygeplejerske, så håber jeg, det er Andrea. 

I dette afsnit af Tæt På Livet taler jeg med Andrea, der arbejder som sygeplejerske på Afd. for Kvindesygdomme på Rigshospitalet. Vi taler om vejen gennem sygeplejestudiet, om tvivlen undervejs og om at finde sin plads i et fag, hvor man dagligt møder mennesker i nogle af livets mest sårbare øjeblikke. 

Andrea fortæller ærligt om de perioder, hvor hun overvejede at stoppe på studiet, og om hvordan mødet med gynækologien genfandt hendes glæde ved sygeplejen. Vi taler om betydningen af gode kollegaer og ledelse, om nattevagter og balancen mellem arbejdsliv og privatliv, og om hvordan arbejdet med mennesker former os. 

Samtalen kommer omkring udveksling i Tanzania og Uganda, hvor vi oplevede et sundhedsvæsen med helt andre vilkår og ressourcer. Erfaringer, der har sat dybe spor og givet nye perspektiver på både livet og sygeplejen. 

Til sidst deler Andrea sine råd med sit yngre jeg og sine håb for fremtidens sundhedsvæsen. 

En ærlig samtale om tvivl, udvikling, faglighed og det privilegium - og ansvar - det er at passe på andre mennesker. 

Tak for at du lytter med <3 

@taetpaalivet

@celineberg_

Transcript

SPEAKER_00 0:03

Velkommen Andreas. Tak fordi du ville være med.

SPEAKER_01 0:07

Tak fordi jeg må.

SPEAKER_00 0:08

Vi kender hinanden fra sygstet.

SPEAKER_01 0:12

Det gør vi.

SPEAKER_00 0:13

Kan du fortælle mig om, hvordan?

SPEAKER_01 0:16

Vi er så hældigt at få fornøjelse af hinanden på tredje semester ude i psykiatri. Og inde på samme afsnit her. Og fundet ud af, vi kunne ikke godt lige. Og så udviklet det så egentlig også bare til et venskab efter. Så det var fantastisk.

SPEAKER_00 0:36

Så det var tredje semester, hvilket jo er et semester, hvor man altid skal forbi psykiatrien. Det er obligatorisk. Hvad var det for et afsnit, jeg var på?

SPEAKER_01 0:49

Det var ude på gentaftospital på et åbent senavsnit. Så ved, jeg husker. Ja.

SPEAKER_00 0:55

Kan du huske, hvilke diagnoser og sådan noget.

SPEAKER_01 0:58

Det er jo virkelig lang tid siden, men det var i hvert fald jeg kan huske, der var nogen, der var noget skitofrini, og bipolar ledelser. Nå angst, depression. Det følge meget blandet.

SPEAKER_00 1:15

Og sådan lidt alle mennesker, så der på nogle og ældre. Det var faktisk virkelig.

SPEAKER_01 1:22

Jeg husker så om, det var meget chill sted, hvad. Det var sådan meget roligt. Jeg tror, man lidt man havde sådan en alt, det havde jeg i hvert fald nok en lidt en fordom om at skud i psykiatrin og var så ret nervøs for det. Men jeg følge, da vi kom, der var det sådan okay. Det var faktisk rolig energia her.

SPEAKER_00 1:39

Ja, man fik afkræftet lidt sådan den der frygt for, hvad det var for nogle mennesker med andet med ikke. Det var bare helt normale mennesker, som virkelig havde nogen udfordring. Ja, præcis. Og hvor var du på første og andet semester?

SPEAKER_01 1:53

Jamen, der var jeg i Drag Kommune i ude i hjemmeplejen. Og synes jeg egentlig faktisk var ret glad for at starte. Fordi som sagt, man har jo heller ikke rigtig nogle kompetencer, når man er på første semester. Så jeg tror, for mig var det rigtig dejligt at starte ud i hjemmeplejen, hvor man kører rundt til de ældre, og ser de liges har af udfordringer, og hvad de bøvler med, og så kan man ligesom. Det var jo primært sådan noget, skift, og du ser medicin. Så jeg følge også en meget en blå start i forhold til at blive kastet ind på hospital. Hvis man ikke har været i ude i generelt sundhedsvæsenet inden man starter på studiet, så synes jeg jo meget rart at start ude hjemplejen.

SPEAKER_00 2:41

Jeg tror egentlig også, det der er mange, der sådan, eller det synes jeg mange har fortalt, at de vil ønske, at de har været i, altså hvad simær sektor. Altså som det første, fordi hvis man ikke har nogensinde prøvet at have noget med mennesker at gøre i virkeligheden, og sådan nærmest kommer direkte fra gymnasiet sæt af år, så ved man jo ikke rigtigt, hvad det vil sige. Og til sig af mennesker, og sådan, der lærer man bare meget af at arbejde med ældre og sådan præcis.

SPEAKER_01 3:07

Ja, og det er jo også igen, det er jo typisk, eller det kommer også finde på, hvilken afdeling du er på, men man kommer bare til at møde en ældre patient og så ud på hospitalet rigtig mange gange. Så det er rart også, måske at have prøvet at fx. Det er jo nok mere ude i pleje, men der var i hjemmeplejen, men altså har jeg prøvet at lave personlig pleje og lave bundskift, så man har noget erfaring med det, inden man kommer ind på hospitalet, for der var det også være en del af det afhængig af følge, hvilken afdeling du er på.

SPEAKER_00 3:31

Der var jeg i hvert fald glad for, at jeg arbejdet på et pleje hjemden jeg startede på studiet. Fir jeg kom jo direkte ud på en kirurisk afdeling, hvor det var sådan. Jeg havde jeg måske synes være mere grænse overskridt, hvis jeg ikke havde prøvet plejer af det står. Hvor har du aller i praktik.

SPEAKER_01 3:48

Jamen, så var jeg jo sagt på gentagen med dig på 3. Så var jeg på udvekslingen på 4 semester i urgand og standbag. Og 5. Der var jeg i Børnby Kommune. To lige en kommune igen. Ude på sådan et rehabilitering center. Ja. Meget kort praktik.

SPEAKER_00 4:08

Hvordan var det?

SPEAKER_01 4:10

Jeg tror, jeg havde glædet mig lidt til at faktisk endlig skulle på et hospital, fordi jeg ikke rigtig har været det. Altså ud overviklingen. Men det er lidt svært at tage det med. Fordi det er to vildt forskellige verden. Og måden man arbejder på de ressourcer, der ligesom er. Så jeg tror, jeg havde håber på, at komme på et hospital på 5. Men så kommer jeg så på se 7. på så også min første ønske. Som jeg var vigtig glad for slut af der, også fordi det er ligesom der med for arbejde. Og det her. Jamen jeg har været så heldig at få en et job ind på rigospitalet, ind på gynkologisk afdeling. Og så kaldt afdeling for kvinders sygdomme.

SPEAKER_00 4:52

Så derøder man også lidt af hverdag. Det gør man.

SPEAKER_01 4:55

Det er et kirurgisk sen afsnit. Og hvor vi primært har med kancerpatienter at gøre. Men også endometriosepatienter og andre benien ting relateret til underlivet.

SPEAKER_00 5:11

Ja fedt. Det er vel også ret blandet crowd, man møder det ikke. Altså både unge og gamle.

SPEAKER_01 5:18

Bestemt. Jeg har primært med ældre at gøre. Men der er også de unge, specielt endometriosepatienterne, er jo ofte unge kvinder. Og desværs er jo også nogle gange, unge cancerpienter, som er virkelig forfærdelige. Eller ikke fordi det ikke også er forfærdeligt. Men det rammer på en anden måde af det er et ungt mennesker, der kommer ind, og måske får vide, at patienten har cancer, og måske skal fjernet underleder. Og måske har man heller ikke fået børn, hvis det var noget, man gerne vil have.

SPEAKER_00 5:45

Så det er vel sådan, liv morhalskraft og sådan noget, ikke er stokert, liv halvskraft, livorkræft.

SPEAKER_01 5:52

Vulva kræft, ja. Så det er. Det er virkelig også en tung afdeling. Jeg botte rent, både følelsesmæssigt. Men det er virkelig en dejlig afdeling at være på. Jeg synes, det er fedt at arbejde med kvinder. Og det der med man kan relatere en lille smule til det. Det synes jeg virkelig fantastisk.

SPEAKER_00 6:18

Ja kan jeg godt forstå. Og hvad med sådan en kollega og ledelse og sådan noget?

SPEAKER_01 6:23

Virkelig god kollega. Altså, der må sige.

SPEAKER_00 6:25

Der er været heldig.

SPEAKER_01 6:28

Virligt nogen søde, dygtige og erfarne kollegaer. Og så mange unge, som jeg tror er enormt fedt, når man selv er ung syglaske, at der er nogen, man ligesom også kan handle socialt med uden for arbejde. Det betyder virkelig meget. Det kan jeg fys. Og en god ledelse også.

SPEAKER_00 6:45

Al blandet sådan i alders grupper og sådan noget.

SPEAKER_01 6:48

Ja, så jeg vil sige, at vi er primært meget af de unge, der er sammen ude for arbejde. Men jeg synes, så er der jo også nogle af juleforgår og stiller nogle påske ting. Så der er virkelig sådan også et godt initiativ og et godt sammenhold på afdelingen. For liges og at man også siger man sådan foder den sociale del af det.

SPEAKER_00 7:07

Ja kan jeg forstå. Det siger også bare meget om, at man gider at være på en arbejdsplads, når man har gode kollega i sådan. Specielt, når det så er psykisk tungt, så det jo så er på jeres afdeling også. Jeg kunne huske, da jeg var på onkologisk, det var jeg i den sidste del af studiet. Der havde vi også underlivskraft af verdensforskellige, men det var sådan den medicinke del af det, så mange af dem havde jo været ude ved jeg og blive opereret, eller skulle efter, at de har fået kemo ude på her. Og sådan jeg synes, det var det sværeste, jeg havde oplevet. Det var egentlig kraft patienterne. Jeg synes, der var det hårste.

SPEAKER_01 7:46

Ja, helt enlig også, fordi det jo er jo nogle gange nogen også, der kommer ind og altså, hvor de skal have den her operation, og så er de for det måske ved, de er indoperelt, og skal faktisk tilbage til kemo, inden vi kooperet. Og det er også bare virkelig en tung besked, altså, der skal give. Og nogle af dem igen, hvis de er relativt unge også, men ligesom meget for de ældre. Det kan godt være hård at stor, det synes jeg nogle gange.

SPEAKER_00 8:09

Har der været nogen som af de tænker svær slippet, eller så har du oplevet det endnu.

SPEAKER_01 8:18

Jeg vil sige, det der med, man kan også komme til at tage det med hjem, og tænker lidt her. Jeg kan godt huske, for ikke så langt siden, der havde jeg en relativt ung patient, som egentlig varet for endometriose, men man fald også ud af, at hun også havde så oven i sygt. Helden rent helt man nærmest opdaget det. Og jeg bare huske, hun skulle ind og have den her besked, og kunne høre hendes skåd. Og hun havde bare været indlagt i forvejen rigtig lang tid ved at have haft et sindssygt hårdt forløb og et langt forløb. Og så ordentligt så skulle hun også lige have en omgange lige måldskraft ovenge og skulle op og have kameran. Der kan jeg godt mærke, der kan det være svært ikke at tage det med hjem. Også fordi man ser ligesom Gud, det kan ske for relativt unge kvinder det her. Det kunne lige så godt være mig selv. Og går i noget, jeg ikke ved, eller ikke har opdaget. Så man bliver lidt arbejdssker, ved sig. Ja kan jeg forstå.

SPEAKER_00 9:17

Så når man sådan føler, at man har lidt ondt i maven, eller et eller andet, så tænker man.

SPEAKER_01 9:22

Eller ved det samme, der er nogle af min vinder, der siger, at de har plæt blevet lidt, eller så har jeg haft kontakt på den, så jeg ser, så er det op til og få smjer.

SPEAKER_00 9:30

Jeg kan også, jeg har været den der irriterende vinden over for mine ikke-sygeplejevener, været meget sådan, hvis de har det mindste ondt i maven, eller andet, så bliver nervis og det. Fordi man bare ved, at det kan virkelig betyde noget.

SPEAKER_01 9:46

Man bliver. Man kan ikke undgå lige lidt farvet i sit af.

SPEAKER_00 9:51

Jeg synes faktisk, det hårdt, det var, at mange patienterne var sådan på alder med mine forældre. Det synes jeg jo virkelig var tof. Altså sådan, at det var så relaterbart på en eller anden måde, at det sådan kunne lige så godt være det.

SPEAKER_01 10:06

Det tænker man faktisk over altid det her med, at ens forældre også i den samme ellersgruppe, hvor man altså samme patient, der passer på nusgår en sne forældre.

SPEAKER_00 10:16

Ja. Og sådan at de måske også har nogle børn der på vores allerdan, at hele den verden sådan ramler eller sådan ikke. Jeg synes også, det var hårdt, fordi nu var det et kræft ambulatoriet, jeg var i, så jeg var jo med mange gange, hvor de fik de der dårlige nyheder. Altså skandingsvar og svar på patologiske prøver og sådan et eller andet efter operation. Det synes jeg var så tof. Forne sidder jo der, der skal give en virkelig øve besked, og så sidder man lidt og sådan skal være lidt tovolder, eller sådan prøver at gæbe folk lidt. Og sådan der bare ingen, der kan gøre noget.

SPEAKER_01 10:54

Nej, også det der med, at man skal virkelig også være god til at være professionel. Og jeg tror, jeg er generelt meget følelsom og lidt til tog. Så der skiller ikke meget til, før jeg selv begynder. Og finde tårs, og jeg tror virkelig, at det der var jeg virkelig skal lige. Nu trækker mig lid tilbage. Og kender mine begrænsninger til sådan. Måske ikke lige, at det her det sted. Så alle føsler jeg til på arbejdet, så beginnen her grad, så jeg kan slet ikke. Men det er også virkelig bare. Det er bare så det var mega smukt og rør og et nyt liv er kommet til at forstå.

SPEAKER_00 11:24

Jeg tror egentlig sådan nogle gange, når vi har nogle sådan lidt mere tof oplevelser på arbejdet, så kan jeg godt. Jeg ved ikke, der er nok en eller anden barrière i mig, som sådan føler, at jeg skal ikke kunne klare det. Og sådan. Man prøver at være lidt sådan hårdet, hvor det så rammer senere. Og der tror jeg, sådan, der synes jeg, at mange af mine kollegaer er gode til sådan at lige græd den ud med det samme, eller sådan lige at være i, at det er fokus svært. Men det er som om der er et eller andet, måske der også en forventning til mig selv. Eller sådan et pres, jeg ligger på mig selv i forhold til, at jeg skal kunne klare de hårde ting. Men det tror jeg virkelig, man skal passe på med.

SPEAKER_01 12:01

Ja, jeg tror også, man skal på. Vi er jo alle samme mennesker, og vi har alle samme følelser. Og jeg tror, det er helt naturligt, at når man er tæt på noget, som går ondt, eller noget, som er virkelig skræmme og hyggeligt på en eller måde, så er det meget naturligt, at man reger på det. Og jeg tror, det er vigtigt, at måske ikke net og få snakket nogen om det på arbejde, fordi de er i det og kan later til det. For det er også tit at tage det med hjem. Så måske ikke snakker nogen om det, så heller ikke forstå det. Der føler jeg også, at vi er gode til min aflænge sådan, hvis der nogen, der lige har bor for lige klar noget, eller lige var sådan, eller kan du lige gå med til den her samtale, det kan man. Det bliver sgu for tør for mig.

SPEAKER_00 12:41

Jeg taler også med en af vores overlæge omkring det, som jo har været i det i mange år. Han sagde sådan, at hvis jeg ikke bliver påvirket, at et barn, der dør fx, så skal jeg ikke være lidt. Nej. Det tror jeg virkelig. Det tror jeg en god indikator. Jeg tror, det er virkelig, man skal huske på, at det bedste er jo at have følelserne. Elden.

SPEAKER_01 13:02

Ja, at have den empati. Det tror jeg virkelig et virkelig vigtigt redskab, når man er i sundhedssystemet og generelt har med mennesker at gøre.

SPEAKER_00 13:11

Hvordan synes du, det er sådan kontrasten til dine venner, som ikke er sygeplejerske. Når man snakker om sit arbejde eller sådan.

SPEAKER_01 13:20

Det er jo, det er jo altid en spøgs oplevelse. Det er jo sådan det der med, man kan komme. Man er jo vant til at have med kroppen at gøre, og snakker meget åben. F.eks. Det kan være om afføring eller om maveproblemer eller det andet. Så det er jo sygplæsningen, det snakker vi jo meget åben om. Så kan man komme her til nogle vinder, hvor jeg var lige på færd med min kuner her i weekenden, og så bare sådan. Jeg har godt afstoppelse eller sådan eller mæren, og hun er bare sådan holdt. Du kan nok åben, og jeg har sorgt. Så på den måde kan jeg godt mærke, at det her en anden verden vi kommer fra.

SPEAKER_00 13:56

Det som om alle de fysiologiske processer og sådan noget i kroppen. Der er bare læse stele det hele.

SPEAKER_01 14:03

Jeg tror ikke, der er noget, der kan skræmme. Jeg kan godt se ting af klamlig af det. Men lad os snakke åben om det. Vi er alle samme mennesker, og vi ved vi alle sammen godt, de her de værste. Let's just talk about details.

SPEAKER_00 14:16

Det er meget fedt egentlig.

SPEAKER_01 14:19

Så arbejdstiderne kan man godt mærke. De har altid tid om aften til at møde sig i weekenderne, fordi det er fri. Hvis man arbejder på et hospital, som jeg vil gøre. Der arbejder vi hver tredje weekend og skifte mærker både aften eller dag. Så overskud er ikke altid det samme. Man har bare ikke altid tid til at mødes og ses.

SPEAKER_00 14:39

Hvordan synes jeg det bare sådan at gå fra studiet til fuldtidsarbejde på tre hold skækt?

SPEAKER_01 14:45

Hårdt. Det er også virkelig dejligt. Der var sådan, nu er jeg færdig med studiet, jeg skal ikke læse mere. Og nu kan jeg en fuldtidsløb, og føle mig lidt rig. Jeg er ikke bare på des år. Men jeg synes også, det var hårdt. Og det da man lige skulle arbejde sådan 37 timer, og jeg ved godt. Det gør, det gør de fleste jo. Men det følelset, at jeg snakker med mit synd om. Det føles bare anderledes når det er med skiften vagt. Så følge bare som det dobbelt. Så jeg synes, det var, det var lidt hård kontrast, men man vender så egentlig også relativt hurtigt til det.

SPEAKER_00 15:17

Der er også flere af mine venner, som ikke arbejder i skiften vagt, og som siger sådan du arbejder jo hele tiden. Men det gør jeg jo i realitet ikke altid. Men det føler sådan for dem, fordi jeg altid på arbejde, når de har fået fri. Og så føler de jo, at jeg har været der hele tiden. Ja, og sådan føler man dig selv nogle gange. Men altså.

SPEAKER_01 15:39

Jeg føler også, nogle af jeg skal slå et cent op over på ripet. Så er lige så.

SPEAKER_00 15:46

Men natvagt også noget. Hvordan har du det med det?

SPEAKER_01 15:50

Jeg har jo lidt som om, at jeg har været på en rigtig dårlig. Det må jeg bare sige. Jeg trives virkelig ikke i natvagt. Altså selv med vagten er der ikke noget galt med, fordi den er egentlig ret roligt for det miseste. Men det er mere det der med at komme hjem, og så kunne sove. Det kan jeg slet ikke. Jeg kan simpelthen ikke færdigt i søvn, jeg så meget i 4 timer og vunder hver timer. Er det fordi, der sådan er lyst, eller du sun. Jeg tror bare, det er mit indre urdan helt fok. Og så generelt, jeg kan godt lige at stå tydeligt op og arbejder på samme tid med alle andre og komme i gang med dagen, sådan min kropp er sådan. Nej, det skal du Andre. Du skal ikke sove nu, du skal bare i gang.

SPEAKER_00 16:29

Jeg synes også, det kan være ekstra nu her, når været er så godt. Jeg har ikke lyst til at lægge og sove hele dagen.

SPEAKER_01 16:36

Ja, men jeg helt egentlig. Det er færdigt. Jeg føler, at jeg spiller min dag og spiller min tid, hvor jeg sådan. Men du har også bo for sovret.

SPEAKER_00 16:43

Ja. Jeg har også sådan tænkt, at jeg lave en eller anden lidt cheat code, til at kunne sove uden for eller sådan noget nu her.

SPEAKER_01 16:50

Men jeg følger ikke, du er bedre til at sove efter lidt.

SPEAKER_00 16:52

Du kan bare gå ud af sover i øjeblikter.

SPEAKER_01 16:54

Det er mishundlig.

SPEAKER_00 16:55

Jeg ved ikke, hvad det er. Jeg tror bare sådan, at der intet der slår den træthed, jeg har, specielt efter en 12-timers nat. Så er jeg virkelig i koma, når jeg ligger mig ned. Jeg vågner måske lige sådan ved 11 tolv og lige skuds eller første. Og det tror jeg nogle gange sker i søvn, at jeg får lidt sampe ud stedet i min lukket og inde går ind igen, og så sover jeg til kl. 17. Ja, det er lidt som en gave. Men jeg tror, hvis jeg ikke kunne det, så ville jeg ikke kunne klare netværk og det.

SPEAKER_01 17:28

Det står faktisk. Jeg skal ikke have mere end 2. Så er jeg død.

SPEAKER_00 17:33

Jeg vil sige, at jeg kan godt lige klare tre, men det er også det. Men når man har sådan 12-timers nattavks weekend, så er man jo en sø. Ud kørt. Det sind ja. Der var en af min kollega, der sagde, at det føler sig nu. Og det gør det jo virkelig. Jeg kan godt forstå mig. Fordi det er 32 timer, man bare får banket af på de tre dage.

SPEAKER_01 17:54

Og så skal man jo også have vente døgnet. Det er også typisk, så har jeg ofte en dagvagt. Jeg har jo sår, da jeg går hjem så i sårdag, og så har jeg jo dagvagt dagen efter, så jeg må heller ikke sove for meget jo. For jeg skal jo vendgønde. Det hurtigt. Så det synes jeg skal være ekstremt hårt.

SPEAKER_00 18:09

Jeg synes, det har været ret at køre to dagvagter og to natvagter. Fordi sådan, så har jeg hele weekenden til at komme mig. Men det kan til gengæld også gå ud over midt weekend jo. Fori hvis jeg så har planer om fred dagen, så jeg fucking træt.

SPEAKER_01 18:24

Så siger, at hvis du skal i byen, så forestiller du næsten bare den dårlig ud.

SPEAKER_00 18:29

Jeg ved ikke, jeg oplever i hvert fald sådan, at når man har haft en natvagt, så har man jo. Man har også spist på nogle lidt mærkelige tidspunkt. Man har ikke spist i løbet af dagen, fordi man har såret, så bliver man enten virkelig fuld eller virkelig dårligt. Og så er der bare stort chancer for, at jeg ikke går hjem før klokken er tolge.

SPEAKER_01 18:46

Eller hænger en overbudet og kamer og sådan jeg melder mig ud.

SPEAKER_00 18:51

Så det er virkelig. Jeg var virkelig glad for nette værkt i starten. Fees det, man bliver ikke lige sådan overstimeret. Der sker ikke lige så meget om natten. Men det kan der jo potent godt. Har ikke sådan en akte ting, der sker også noget.

SPEAKER_01 19:04

Vores aflænge er jo delt op på den måde, at vi har akut medtagelsen, og så har vi et sænge afsnit, og jeg er på sægsnittet. Og så hedder det. Så der kan jo godt komme folk over på siden, og så hjælper vi selvfølgelig, hvis de er travlt, eller hvis der er en masse. Men ellers er det jo egentlig bare over vores sænget, at vi ligesom tager klokkerne, vi går runder og tjeker til patienterne, om de sover, hvor trækker noget. Og hvis der er nogen, der skal have målet en øvrig eller værtig, så gør vi det.

SPEAKER_00 19:32

Nej, for de har jo ikke overvågning på, når de ligger.

SPEAKER_01 19:36

Og så giver vi jo typisk antibiotika klokken 6 om morgen, hvis der nogen, der skal have det. Trækker blød prøver der og tømer katter. Og så laver vi sådan noget medicin klar, typisk i starten af vagten, til de næste patienter, der kommer dage efter operationspjeren.

SPEAKER_00 19:50

Så er det egentlig meget rutineprægt arbejde i laver.

SPEAKER_01 19:52

Ja, meget. Så det er ret glad for.

SPEAKER_00 19:55

Ja, det kan jeg jo forstå. Det er vores jo virkelig ikke. Det er jo. Du aner ikke, hvad du møder ind til. Det er sådan, fordi der jo, vi har jo ligesom en modtag funktion fra alle sider. Altså vi kan modtage børn for fødegangen, fra bare sågangen, fra børnmodtagelsen. Altså så der kan jo komme nogen hele tiden.

SPEAKER_01 20:14

Ja, man kan jo ikke, det er jo fedt, det der med. Det tænker jeg også, du trivs lidt med, man aldrig ved, hvad man måde ind til. Det er jo fedt. Men jeg sådan en ting, jeg gør det en dagvagt. Det er en ting, så jeg gør det i nattavt natuurlijk. Altså sådan, hvor hovedet ikke er med og det er hundert på sådan klart.

SPEAKER_00 20:26

Ja, det kan i hvert fald være hårdt sådan den tredje nattoigt tolv timer. Hvis man ikke lige har såret så godt. Og det er lidt personerligt for mine kollegaer, som har børn, som måske ikke har så meget. Og det er virkelig. Men der synes jeg, folk er gode til, altså hvis man virkelig er træt at sige fra sådan, jeg bliver nødt til at gå ind og sove. Og det ved jeg også, at vores leder og sådan noget går meget op i, at vi ligesom får de pauser, vi skal bruge for, at det er patient sikkert. Og sådan, at vi har rum til at kunne ligge og vil os og sådan, fordi det gør lige. En powernap gør sindssygt meget. Det ved jeg også, der er meget forskning på, sådan i forhold til, hvis man arbejder om natten, at de der powernaps er virkelig uuldærligt.

SPEAKER_01 21:08

Ja, det er jo sige, at det gør meget, at man bare får lov at vilde. Altså vi sidder også bare typisk i en stol og viler lidt. Altså hvis der ikke rigtig er så meget. Felder så, altså, hvis man ikke, hvis man bare skal sidde og holde så på nogle andet, det er fandme sindssygt, og hvis man gør et tre dag.

SPEAKER_00 21:21

Jeg synes faktisk nogle gange den første net den værste. Fordi sådan man kan ikke rigtig sove på forskud. Så måske har man såret længe på dagen. Eller så har man været tidligere og prøvet at sove, men ikke rigtig kunne sove. Så det bliver jo en døgner. Der har jeg nogle gange siddet sådan noget dokumenteret der i morgenen var sådan. Fald lidt hen, og der er man fandme træt.

SPEAKER_01 21:42

Og man går også bare i sådan en vette position hele dagen. Det er altså. Men igen, du kan jo sindssygt meget i det i dag.

SPEAKER_00 21:48

Jeg betragtet det altid som en frid dag.

SPEAKER_01 21:50

Det er faktisk ja, det har jo nok egentlig ret i, fordi man kan jo sindssygt meget, og man kan aftaler og det andet. Men jeg går også bare lidt og vinter, og så når fx nu borger jeg med Reomies. Så ikke er ikke nog jeg sætter på arbejdet. Det er virkelig ambivalent. Det er så speciel, følelse.

SPEAKER_00 22:05

Der tænker jeg sådan, dem, der bor med deres kærester og sådan noget. Mænd, eller hvad de eller. Det er sådan, at sydan, og så kører man. Det er så mærkeligt. Det er specielt. Det problem har vi jo så ikke. Jeg har godt for det. Hvær er da, brug med Room? Det har egentlig tænkt over, nu bor jeg jo alene. Der kan jeg lidt bede. Der er bare stille, hvis ikke min nabor og holder fest og sådan noget. Hvordan er det at arbejde i skift med vagt der bo med andre mennesker?

SPEAKER_01 22:37

Det synes jeg faktisk er helt okay. Min room bliver jobor her til sommer, så hun er også lidt køret den gange mellem. Lidt in det samme system, kan man sige. Og den anden er tør. Så hun jo på arbejde i lidt af dan sådan. Og jeg synes, vi er gode til sådan, hvis man ved nogen, der er på nat, eller har været på nat, så er man gode til at lige have lidt ekstra stille. Men ja, så typisk så får du også på arbejde eller ude og lave noget. Så der følger, der er ro til at kunne videos og slappe af. Men så er det vel også, når de kom, så gider jo ikke så, at det bliver sådan. Nu er jeg hæng med jeg.

SPEAKER_00 23:10

Ja, det vys godt. Der skal man i hvert fald lige sådan kunne tage hensyn lid til hinanden.

SPEAKER_01 23:17

Men altså, det kunne nok være dejligt nogle, hvor man bare havde en helt lejlet på sig selv, og så er der fuldstændig ro.

SPEAKER_00 23:21

Ja, det er det meget. Men det var også ret at have nogen at stå op til at forsin mig. Bist, ja. Okay, og hvis vi vil trækket lidt tilbage i Afrika nævnø. Du var på sandsvar samme sted, som jeg var. Jeg kommer bare først et par måneder senere. Hvordan hvordan var det?

SPEAKER_01 23:41

Jeg synes, det var mega fantastisk. Altså virkelig en god oplevelse. Også mega hårdt. Men sindssygt givende synes jeg. Og så mange vilde oplevelser, det har jeg aldrig fået herhjemme. Og så kan det godt være, at man måske ikke kan overføre det til det danske sundsystem derhjemme. Men jeg synes, det blev nogle oplevelser, hvor jeg tænkte, det har jeg aldrig fået mulighed for at gøre herhjemme. Så jeg er virkelig glad for at gøre. Jeg tror, jeg anbefale alle der sygklæsk og tage på udvikl. Det giver virkelig meget.

SPEAKER_00 24:16

Måske ikke lige til Janda lige nu, hvor der er ikke på.

SPEAKER_01 24:19

Måske ikke nu. Men rigtig dejligt og stænging.

SPEAKER_00 24:22

Hvad var det fedeste? Uganda eller sandsibler.

SPEAKER_01 24:25

Jeg synes, det kunne to meget forskellige ting. Uganda boede vi i sådan et stort hus, hvor det var meget sådan. Det var sådan en one big happy family aglig. Og ja, altså jeg ved ikke, jeg synes. Det var sådan. Jeg ved ikke, jeg synes bare, det var. Det var noget andet, hvor jeg følge Sandsbart var mere sådan. Nu får vi lidt mere frie tøjler. Og vi gik også lidt mere i byen der og du kommer. Det er lidt mere fæst på fæsport, jeg præcis. Hvor vi også på mange turer, jo kan er jo på noget sefej. Og så var vi selvfølgelig også på fandt bare. Det var lidt mere ferie stemning der på en eller anden måde.

SPEAKER_00 25:04

Det er jo også meget tropisk. Og ja flot, så man ser billeder af sådan, men der jo også utrolig fattigt. Ja. Det var jeg virkelig overrasket over. Jeg sådan, hvordan det bare mindede om, hvad jeg forestiller mig Central Afrika. Alge sådan de der hyttere, de boede i og. Og du var også både på privat og offentlig.

SPEAKER_01 25:27

Der var stor forskel der.

SPEAKER_00 25:28

Var du ikke også i Andestingen på det private?

SPEAKER_01 25:32

El hvad? Nu skal jeg tænke. Hvad var det? Jeg var der. Nej. I på sandet bare, der var på det, der var jeg på begyn faktisk. Gyn op. Mega spændende. Værkelig nice. Vi var. Jeg var jo med til diverse operationer. Regtig mange kejers. Og nogen der skulle fjernet vumor. Altså det var jo vild spændende. Og jeg så på det offentlige hos talk, det var på talsen. Det var jo sindssygt. Det var fuldstand sindssygt. Altså kom ind og de bare kom råd ind med folk. Og de har bor, de var jo totalt beskæftet. Folk blev kastet over en sen. Og når de så var færdig, så det næste, der blev engang lige vasket af, hvis der var blod eller noget.

SPEAKER_00 26:17

Og det var jo sådan, hvad sådan, ikke svingdør, men sådan du hedder og sådan noget.

SPEAKER_01 26:22

Det var det ikke bare.

SPEAKER_00 26:24

Det er sådan svængde. Liges man forestiller sådan ud til sådan en køkken eller sådan. Jeg er sådan, der blev spærkede op. Og så kommer der bare nogen ind fra gaden. Det var jo engang sådan nødvendigvis ambulance. Det var jo, civile. Der kom ind med folk på en eller anden borge.

SPEAKER_01 26:40

Jeg kan tide huske, at der var en familie, der havde kørt på skuter, og var kørt galt, der kom ind, og hvor der var været børn med på den her skolet også. Og hvor det en barn desværre ikke overlevet. Og det var jo bare dybt forfærdeligt. Altså at skulle se, hvordan de ligesom kæmpede for det her lille barn. Og samtidig var der også forældrene, og der var et andet barn, der skulle tage sig om. Og pårørende stå u græd og rob der skreg. Og der var sådan meget kaotisk stemning. Og vi bliver kastet ind i det, og har jo ikke slet ikke noget erfaring. Og alligevel bliver sådan meget. Det her det gør I bare. Eller sådan kun at gøre det her, og sådan for lov til rigtig mange ting, hvor jeg var sådan, det har jeg slet ikke kompetencerne til.

SPEAKER_00 27:25

Og det var jo lidt sådan, jeg kunne også, der var en eller en af de sådan medicinstuderende fra Ettiopien eller et eller andet sted, som var meget sådan, at vi skulle tage en af gas fra en mands lysk. Og det er jo sådan lidt mere komplekst, og noget, som så vidt jeg ved, i hvert fald er noget lægerne at gøre herhjemme. Det er ikke noget, vi gør, så vi tager en narterie prøve, man normalt tager i håndlet. Men der var det jo bare sådan, at hvis du ikke gør det, så er der ikke nogen, der gør det, og så får vi ikke den her prøve. Og det var også sådan på operationsgang var det jo sådan, at hvis du ikke kan ligge en blokade af sådan en fucking epig ind i ryggen på folk, så er der ikke nogen, der gør det. Det er jo så sindssygt. Og det var jo virkelig sådan, man var jo også nødt til at sige fra i mange situationer, fordi det er jo mennesker, vi har med at gøre. Men jeg tror, at man skulle trøse sig selv lidt ved at tænke, at hvis jeg ikke gør noget, så er der ikke nogen, der gør noget.

SPEAKER_01 28:23

Ja. Så det blev bare et eller andet. Men ja også lidt lidt farligt, føler jeg, og meget usikkert op sådan igen, man ved jo ikke, hvad man laver.

SPEAKER_00 28:36

Og sådan alle de der nåle, der bare lå. Der var også en af dem, jeg var afsted med, som stak sig på et nål, som jo, hun blev jo mega bange og kid af det og sådan, fordi man ved jo ligesom, der er en lidt større risiko. Både infektionsrisiko, men også for altens sygdomme, som vi ikke rigtigt har så udbredt derhjemme. Men sådan sikkerheden i at arbejde det sted var jo, var der jo ikke. Det var jo bare sådan. Jeg håber, du ikke stakter på et eller andet.

SPEAKER_01 29:05

Ja, og det var så ikke nogen sterile forhold, eller noget som helst. Altså jeg også tydeligt husk, at der var en mand, der kom ind på kun, og jeg ikke også mig. Der var nogen, der følom kom med ham på et land. Altså og var sådan, tag lige ham ind, og så fik vi ham ind, og så skulle han have karter. Det var sådan inde i kunden, og der var bare ikke nogen sterile ting.

SPEAKER_00 29:23

Det var ikke noget sådan rigtig afdægten, at jeg havde sådan en lille port, man kunne stille foran, men ellers så var det jo bare sådan. Så må jeg bare kigge på.

SPEAKER_01 29:31

Ja, altså, privacy, det fandt ikke der.

SPEAKER_00 29:34

Og det var virkelig den der følelse af, at folk blev læset af sådan. Og det var bare så umskeligt på en eller anden måde. Men de gjorde det jo så godt, de kunne. Ja.

SPEAKER_01 29:44

Ja, de var jo super dygtige i mange af de der lidt.

SPEAKER_00 29:47

Jeg var faktisk også overrasker af kompetenceniveauet. Der var bare ikke så mange. Nej, det svære. Ja, og da jeg kan huske vores minder sådan en læge, det har han været af gut læge, som bare. Han var bare væk hele tiden, så var han i kirke og sådan noget.

SPEAKER_01 30:05

Jeg så sundt, i til over, jeg tager i kirket.

SPEAKER_00 30:08

Hvor er han er i, jeg kan ikke huske, om de sagde sådan noget, The ministry, eller sådan. Der var ikke anden betegnse for sådan, at han var hen og bed, eller et eller andet, hvor det var sådan, det er, ja. Og så kommer til for de her timer senere og så er man sådan, hold der op en dag uden dig. Falt det sindssygt. Det var virkelig skørt. Jeg kan virkelig sådan ofte, når jeg tænker tilbage, så det er så visuelt for mig, hvordan der så ud derinde, og hvordan der lugtede.

SPEAKER_01 30:36

Det kan virkelig også ret tydeligt sådan se for mig.

SPEAKER_00 30:39

Man ville helste ikke gå på toj lidt i hvert fald.

SPEAKER_01 30:43

Men det var bare et hur i jorden. Ja, jeg synes, fordi det var det bare et hur i jorden. Ja, desværre var man jo selv i farf også nu ikke selv blive sygdomet. Det var der rigtig mange af os, der også blev.

SPEAKER_00 30:55

Alle fik ondt i mere.

SPEAKER_01 30:57

Det er sådan en gange dumt.

SPEAKER_00 31:00

Jeg føler faktisk, at jeg var ret heldige sådan jeg så sammenlignet med nogle af de andre. Der var så en, der blev flåjet til Kenja og sådan, fordi hun var stårlig, og sådan fordi de tænkte blind sammen tiltendelse. Og så var hendes forsikring sådan, du skal bare vække der fra. Så blev hun jo fløjet med sådan en ambulance flys i Kenja. Det var sindssygt. Jeg var sådan helt måde komme med. Hvad var det så? Jeg er nog, ikke noget af det kunne også. Og så tror jeg, at hun blev flåvet hjem derf. Det var sådan lige slutningen heldigvis. Men, så det var jo sådan. Jeg havde egentlig okay tiltro til sandsøb, fordi jeg tænkte, der er mange turister. Der må vælget vestligt endover. Det synes jeg forsikring i hvert fald, ikke?

SPEAKER_01 31:44

Altså, jeg blev syet Jupanda. Og vi har så vi til en lille læknik, og det var det gik ganske fint. Det er super søde. Der var jeg godt nok også hårdt ramt.

SPEAKER_00 31:55

Hvad var du på afdelingen af Jukanda? Kan du sige?

SPEAKER_01 32:01

Der var jeg på fødeggangen, jeg har lyst til at sige. Børne afdelingen? Eller ikke. Jeg har husker dårligt. Jeg kan vel huske, vi var også med til fejsersdan. Og jeg er også ret sikker på, at jeg var på noget børneafdeling.

SPEAKER_00 32:17

Ja.

SPEAKER_01 32:19

Jeg kan faktisk. Det ligger så langt væk frem. Men husker det også rigtig spændende. Og virkelig, virkelig søde mennesker. Altså. Det er enormt åbne og enormt. Altså bare sådan venlig og meget klomel at se og være med, og vil gerne snakke med en virkelig en fed kultur at opleve.

SPEAKER_00 32:43

Så sådan får man da lige sat lidt i perspektiv, hvordan vi er meget lukkede som dansker.

SPEAKER_01 32:49

Jeg kan tydelig huske, at jeg faktisk var sådan, når folk spørger sådan, hvordan var de folk dernede? Hvad synes du? Altså, jeg var sådan virkelig danskere kunne virkelig godt lære af det med den her åbenhed, og bare være mere sådan gæld snakk med folk, man ligesom møde videre.

SPEAKER_00 33:05

Det var så meget mere til stede på en anden måde. Og måske det også handler om, at vi bare er så opslugt af vores telefoner og arbejde og stræk i vores liv er jo stressfyldt.

SPEAKER_01 33:17

Det var i sådan en digitaliseret verden her meget privilegeret og bare være rundt i vores egen bobb alle sammen.

SPEAKER_00 33:23

Og der er jo ingen af, der kan undgå at blive lidt privileget. Altså sådan, så det er jo bare. Det er jo sådan, det er, og det kan man jo sige så meget om. Men jeg synes, det sat der lige sådan, ting lidt i perspektiv, og det kan man godt glemme nu, når det er så langt til siden er. Ja, det er ret vildt.

SPEAKER_01 33:40

Man har faktisk godt tænke for det sundhedssystem, jeg har hjemme. Hvorfor blev du egentlig syge, plaske, Jamen, det gør jeg faktisk. Jeg tror altid, jeg har været fascineret af sundhedssystemet generelt. Jeg huske, der er bare, og jeg faktisk gerne vil være jordmor. Det vil jeg også gerne. Jeg ved ikke. Det var bare, fordi min søsters Vinandens storsøster var jordmor, og så var jeg så nej. Det skal også være. Det er lidt så spændende. Og så blev jeg ældre, og så tror jeg, så jeg var lidt fascet og tænker jeg måske sådan en ambulance behandler kunne være fedt. Men jeg også meget kreativ, og kan godt lige have gået til dans og sunget i sådan nogle år, så det er to meget forskellige. Så derfor tænkte du, du. Så jeg var sådan her. Hvilken vej skal man gå i det ud. Og så kom corona, og så mistede jeg jo mit arbejde i arbejdet i en kaf. Og så, så må jeg jo finde noget andet, og så blev jeg hjemmehjælper. Og tror jeg virkelig, at der jeg fik øjnene for det var sådan. Det er det bare mega given og meningsfuld at komme ud til borgere og patient, og kunne hjælpe dem med de der små hverdags ting. Og det kan både være store, og det kan være små ting. Og så var jeg egentlig sådan, det tror jeg ikke for mig. Jeg tænker sygplækken var sådan lidt mere bred i forhold til jordmor. Fordan. Og så fløjer der skønhavn og tænke, nu prøver jeg bare søge. Og så var jeg så heldig at kom ind.

SPEAKER_00 35:07

Og har mange gange undervejs tænkt.

SPEAKER_01 35:11

Det skær jeg jo nok er kende. Jeg har været ved at så droppe ud flere gange. Og så er det virkelig. Fordi. Jeg tror primært, fordi jeg måske ikke synes, det sted, jeg var sådan vild spændende, og jeg var rigtig meget hjemmepleje. Og var ikke rigtig på spaltet, så jeg tror, jeg begynder at miste motivationen lidt, for jeg ligesom manglet et eller andet. Så jeg tror, jeg fik det helt klart lidt tilbage, da jeg var på udvekslingen, og så da jeg kom på gynkologiske afdeling, hvor jeg virkelig var sådan: nej. Det er lidt fedt speciale og fedde afdeling, og jeg kører det bare.

SPEAKER_00 35:42

Ja, nej, det er fedt. Jeg tror også, man skulle have lidt de der sådan psyoplevelser for lige at blive mindet om. Hvorfor var det nu lige at gøre det? Sådan havde jeg da rigtig meget, da vi var i psykiatri. Og det er sådan, som vi også har talt om, at det var fandme med hårdt, at blive sådan så psykisk sårbar mennesker. Og vi blev jo selv lidt depressivet af der.

SPEAKER_01 36:06

Det lyder så fjoldet på den måde med sådan, fordi det var ikke fordi, vi sådan, jeg synes ikke, vi lavede sådan vild vildt spændende ting. Der var meget medicinbudsering, og så bare meget samær og samtaler med patienterne. Men jeg synes bare, at jeg tror den energi, der var der. Og stemningen var bare meget flad og meget tunget. Og jeg tror bare, selv hver dag var sådan, at jeg selv meget tung i hovedet, og jeg føler nærmest. Jeg selv bliver sådan lidt depressiv. Og også fordi man jo slet ikke ser ind i, hvordan de mennesker har det. Og det der med, at jeg tror også for mig af psykiatri meget. Det er jo noget, der kan tage mange år. Og det er nok noget, der måske er nogen, der ikke kommer ud af. Så det er jo ikke, det er jo ikke bare et plads, der man kan sætte på et sjov eller ansyn, eller et eller andet, hvor jeg kan godt lide at fikse ting. Og noget jeg ved, jeg kan gøre noget ved, hvor jeg sådan det til lang tid.

SPEAKER_00 36:55

Med kirurg, der er der jo et fæsigt af det. Og der kan vi ligesom have et problem, som vi løser, og så bliver de kureret, og så ses vi alt igen. Sådan er det bare ikke i psyki. Der er ikke nogen penge, der kan redde dig. Det er så stort et samspil af alle mulige faktorer. Det kræver jo virkelig avanceret behandling. Det er også utroligt, at det er noget af det, der bliver sparet rigtig meget på. Og det er det, der faktisk kræver allermest ikke.

SPEAKER_01 37:24

Festemt. Altså virkelig kæmpe respekt til dem, der arbejder i psykiatri. Altså jeg tror ikke, det var et sted, jeg kunne være sygeplejerske.

SPEAKER_00 37:32

Og omvendt her og flere vinder, som virkelig fik en fed oplevelse, som blev vendt lidt om på de fordomme, de havde ikke. Jeg fandt ud af sådan, at psykiatri var mega nice. Ja, jeg har så meget respekt for det, men hold op, jeg synes, det var svært.

SPEAKER_01 37:48

Jeg havde det påciset samme måde.

SPEAKER_00 37:52

Hvis du skulle sådan give dig selv et godt råd, da du startet på studiet. Hvad skulle du så være?

SPEAKER_01 37:59

Då ikke op. Det er hold. Det bliver bedre. Du kommer til at få så mange. Gå oplevelser med legagingen, når du bliver sygflaske. Altså virkelig. Det er totalt meningsfuld. Selvom det også et hårt arbejde, så det er virkelig meningsfuldt at kunne være der folk, når livet bliver allermest on. Om det så en skulder eller en hånd, eller en samtal, eller en synning, eller hvad det er, de skal have. Så det synes jeg virkelig, at det giver rigtig meget tilbage. Så jeg nok hold ud, tror jeg. Og være nysgerrig. Og fordi det tror jeg bare generelt, man kommer langt med. Og hvad nysger på din patienter. De har ikke sammen med livshistorie og meget med i baggaget nu.

SPEAKER_00 38:46

Der kan jeg forskym på noget af det, som egentlig var fedt ved at arbejde med nogen, der er ældre. Altså det der med at høre deres livs historie.

SPEAKER_01 38:53

Bestemt. Altså man møder på så mange show. Ældre patienter, synes jeg. Og det jo. Og fordi de har tit, der ikke har noget filter. Altså det siger bare, hvad de tænker. Det synes jeg ret fedt. Jeg synes bare lige. Det er simpelthen så cute. Altså virkelig. Meget tak. Og nogle af dem har jo ikke nogrørende måske, eller så meget familie vinder tilbage. Så det der med at kan være der for dem, når de ligesom er indlagt og pas på dem.

SPEAKER_00 39:24

Afslutningsvis. Hvad giver der håb på fremtidens sundhedsvæsen. Hvad giver mig håb?

SPEAKER_01 39:33

Eller er der noget håb? Jeg håber, at der ikke bliver sparet så meget, som der, jeg ved jo godt, at det er desværre, som det ser ud nu, men jeg håber, ikke der bliver sparet på i psykiatri, men heller ikke generelt ud på spitalerne, og på sygeplisker, fordi der er brug for dem.

SPEAKER_00 40:00

Så det snæver håb om bedre prioritering af pengene.

SPEAKER_01 40:04

At give tid til patienterne. Fordi den tid er meget dyrbar.

SPEAKER_00 40:12

Det er desværre noget af det, som jo bliver sparet væk. Det er jo tiden.

SPEAKER_01 40:19

Men jeg tror, at alle, som har, enten har været pårørende selv, patienterne ved husker ligesom den tid, hvor man måske har været kontakt med sundsystemet om, og det har netop har været en sundhedsfaglig, der haft tiden, og virkelig har sat sig ned og været sådan, nu har jeg tid til at lytte og bare snakke og være der for dig. Det tror jeg ikke, man glemmer. I stedet for, at det er stresset og presset sundhedspersonal, der render rundt.

SPEAKER_00 40:49

Jeg er sikker på, at der gemer sådan en patient, der husker dig i hver flag. Det var sådan sagt. Det var værd. Tak for.

SPEAKER_01 40:59

Tus takt i morme.