Ondskab I Forklædning
En dokumentarisk samtalepodcast om manipulation, bedrag og den skjulte ondskab bag charmen.
Værterne Heidi & Dudski undersøger virkelige historier, menneskelige mønstre og de mekanismer, som får ondskaben til at trives - ofte forklædt som kærlighed, omsorg og/eller succes.
Podcasten handler om indsigt, retfærdighed og modet til a se det, som andre helst lukker øjnene for.
Find os på vores hjemmeside: https://www.deglemteofre.dk/
Ondskab I Forklædning
Sæson 6 / Afsnit 4 - Sindets Købmand - Under Vingerne
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Jonas ønskede at få det bedre efter en barndom med overvægt og
mobning. Han blev klient hos Søren Lynge under "Lyngemetoden".
Her fik han værktøjer til at fjerne fokus fra alt det der gjorde ondt om og om
igen og selv da han fortalte Søren Lynge at han havde snurren i sine
arme var værktøjet at fokusere på noget andet.
Jonas gjorde sit bedste for at være alt det som Søren Lynge
promoverede på sin scene. Han kæmpede for at blive bedre og bedre,
aldrig have en dårlig dag, fjerne fokus fra alt der var skidt og
gjorde ondt lige indtil, at det gik op for ham, at han havde mistet sig selv i det.
Værter: Heidi og Dudski
https://www.deglemteofre.dk
Gæst: Jonas
"Indholdet i denne podcast bygger på vores research, dokumentation, interviews og øvrige tilgængelige kilder. De vurderinger og holdninger, der fremsættes, er vores egne. Formålet med podcasten er at oplyse og skabe debat om emner, vi finder væsentlige.
Så med Hundre.
SPEAKER_02Og her er undra. I denne her sæson skal vi tale om lyngemetoden og pyramidspil. Vi skal tale om Metal Sucer Universet og psykologien bag karismatiske leder: Gruppepres og Loyalitet Sægtdynamikker. Vi taler om kritik for tidligere deltager af Lyngemetoden og metaltrælderuddannel, TV2-dokumentaren og dansk psykologforeningens Politikeranmeldelse. Vi kommer ind på Hilsonkirkensboret, Seludviklingsindustrien generelt, og hvorfor mennesker er så villige til at følge stærke personligheder så den nærmest religiøs. Og her der kommer vi til at stille os selv det ubehænge spørgsmål. Hvor går grænsen mellem hjælp og manipulation. Fordyr ligner nemlig ikke altid monster. Nogle gange så ligner de hjælp. Nogle gange ligner de hå. Og nogle gange så ligner de mennesker, der siger præcis det, som du desperat har brug for at høre. Og nogle gange, så er det måske bare mennesker, som selv tror på det, de selv. Og det er det, vi skal undersøge. Og her medkommen til den nye sæson af Ondskab i Forklæd. Sendens Køb. Løgemet.
SPEAKER_01Velkommen tilbage til Undskab i Forklædning. Hej. Hej. Vi har jo en ny gør i dag. Det er vi. Og vi har en hære med. Og han hedder Jonas. Hej Jonas.
SPEAKER_00Hej.
SPEAKER_01Hej. Og velkommen til Undskab i Forklædning.
SPEAKER_00Men tak.
SPEAKER_01Hej vil du starte op. Ja.
SPEAKER_02Fordi vi forsætter jo vores podcast her om lyngemetoden. Og det spørgsmål, der jo presser sig på, det er jo alt det her med, hvorfor længe mennesker efter nogen, der fortæller dem, hvad det er. Og hvorfor søger de sådan unge mennesker her og stærke personligheder. Og det her med vej i livet. Og hvornår bliver inspiration til afhængig af. Og kan den her afhængighed og blive sådan en krænkelse af så derfra går til at blive en måde, vi krænker os selv på ved at blive det. Så de her karismatiske mennesker, som taler med selv sikkerhed og skaber håb. Og måske ikke så godt give simple svar. De kan få mennesker til at føle sig udvalgt. Og skabe også en verden. Og skab også en verden, hvor vi føler os særlig udvalgt. Og i virkeligheden, så er det også noget det her med, at de fleste af dem, der står jo ikke som mennesker, som er ønsker, eller ønsker meget. De ønsker jo også at gøre en forskel. Men kan de få magt over andre. Og hvordan gør de det? Og kan det gøre, dem beruset i det?
SPEAKER_01Og det var nem fint, at du lige fik skrevet eller læst op her. Fordi vi nu sidste ude havde vi jo Kendet med, hvor vi lytte til hans soverhed. Vi har Patrik med, og i dag har vi Jonas med os. Og igen, Jonas, velkommen til undskab i forklædning. Og det er jøvt sæson 6, og det er afsnit 4, vi er i gang med her. Jonas, kan du fortælle lidt, hvem er du, og hvorfor var det, du valgte at tage kontakt til sjøren og længemet.
SPEAKER_00Det kan jeg sagtens. Jeg hedder Jonas, jeg er 30 år gammel. Og jeg kommer, man kan sige, inden jeg starte hos søren. Det gjorde jeg det var i foråret 2020. Der har jeg gået faktisk meget i mit liv med lidt. Let blandet opvæst. Jeg har gået specielt klasse i 10 år, på det baggrund, at jeg havde nogle faglige udfordringer. Og jeg vidste ikke så meget. Det gjorde min nærmest heller ikke. Det var det, man fandt ud af. Det var det bedste for mig. Men det univers, hvad kan man sige, at jeg var gået i den skole. Det var alle slags børn, der blev blandet sammen i en klasse. Det var folk, der var meget ude reagerende. Nogle af dem havde større eller mindre grad af det hd. Og det var folk, der var meget. Det kunne være folk, der var indvente, nogen var uden vente. Så det var mange forskellige typer elev, der blev samlet i en klasse. Og i de til år, vi gik der, så fik vi at videre af vores lærer, at vi var specielt. At der var grænser for, hvad vi kunne blive til, når vi blev voksne. Og nogle gange ude på gangen, der fik man nogle gange at vide, at der går ham fra spadsklassen, eller der går ham den tykkelke, jeg var en del overvægt i mange år. Det var jo. Det var jo 10 år, man vokset op med den der klasse, man var satten i med. Man gik i en speciel klasse, som jo var meget jentovagtigt. Dengang i hvert fald så blevet jeg det. Og det tog jeg jo så med videre i mit liv efterfølgende på uddannelser. Jeg havde svært ved at sætte grænser for andre. Jeg opfører så dårligt over for mig, for jeg har altid fået videre jeg var speciellt. Så jeg var jo i den usteklokke, kan man jo godt kær det. Jeg tror det med videre i mine relationer i de få kærester, jeg har haft. Men jo så også havde en pris, at jeg er blevet i de to. Hvert fald nogle af de farhold, jeg har været i blæ udsat for psykisk manipulation. Og det skal jo lige sige, så i og med jeg havde svært ved at sætte grænser, så var jeg også meget piser. Og meget har det søde. Der gab rigtig meget, fordi jeg vil jo gerne have folk. Og elsker mig og så mig som et såkaldt normalt menneske. Jeg ligesom at arbejde imod den opvæst, og det jeg havde fået videt af voksne mennesker og af andre børn. Men det endte jo så bare med at øde lægge mig endnu mere. Og den der sejfølgelse, som jeg gig efter, det er jo bare med at bide mig selv i jamen. Fordi var der mange, der ikke havde den der respekt for mig, som jo hurtigt fandt mine svage sider om som desværre benytte sig af det. Og jeg begyndte faktisk, jeg startede med at købe en bog for nogle år siden af sørg Løgen. Der hed De 7 livsprincier, som jeg havde læst lidt i. Og på det tidspunkt, der var jeg meget præd af den måde, det blev skret på. Jeg prøvede så gang selv at arbejde med det. Men så så jeg så på et tidspunkt på YouTube, at han havde lavet en masse videoer omkring et koncept, han kalder lynge metod. Hvor der var mennesker med, der havde fort, de har oplevet i livet. Og hvad det har gjort for det, hvor godt de havde det. Og han fortalte selv, hvad han gjorde for mennesker. Og hvor store resultater, han kunne skabe for andre. Sådan oplevede jeg det i hvert fald, når jeg så det. Og så tænkte jeg. Det tror jeg nødt til at prøve. Fordi jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal komme videre herfra. Så jeg starter hos søren i foråret 2020, og tager et mediumforløb, sygundersforlb hos sig. Og jeg kommer der ind, og jeg kan hurtigt mærke den der ekstreme energi, der var. Positiv energi, som jo det i hvert fald virkede som om, at det var. Og blev hurtigt draget ind i det der univers med, at det var den oplevede jeg i hvert fald. Det var den rette vej, man skulle tag, uanset hvad man havde været igennem. Jeg kom mere og mere ind i det. Jeg var op og fortælle min historie til flere af hans fordrag. Og jeg lade også, jeg lavede noget gratis arbejde for ham ved siden af en gang im. Men som tiden gik, så begyndte han sådan mere, fordi der også kom nogle andre ind i det, som begyndte han ligesom lidt af ændre fokus på det. Og jeg følte mig mere og mere sat til side over et hjørner. Og så var det lige pludselig den næste plæs i køen til at blive blomstet op. Så der gik jeg i 7 måneder, og stoppede hos ham. Og det første tid følte jeg i hvert fald den gang, at der var det som om. På den ene side, jeg havde det godt, men jeg kunne også mærke ind i man, at jeg havde det virkelig sket. Og så starter jeg så ham i igen. Og er der kun en måde, der tror jeg hans VIP i forløb. Og der fik jeg så vide af nogle af min nærmeste, at Jonas, jeg tror, du er nødt til at stoppe hos ham. Vi kan mærke, som jo som kender dig ret godt, og har kendt dig i mange år, at du er ikke den Jonas, som vi kendte. Du er svært at trænge igennem til. Du er blevet meget draget af det, og vi oplever, at du er blevet blevet manipuleret ind i det. Og der gik det også op for mig, at det var jeg blevet. Jeg troede jo, at da jeg gik ind i det, at det var noget, der kunne løfte mig op, for det var det virkelig jo som et univers, hvor man blev bygget op. Og jeg føler mig nogle gange større det der med, at jeg kunne komme op og fortælle min fortidshistorie til hans fordrav. Jeg føler virkelig, jeg blev bygget op. Men så gik det jo sådan tid, så var det som, så var det, så var det lige meget. Så blev så var det den næste plads af det. Ja, det er det svært at forklare.
SPEAKER_02Jeg tænker, at det du fortæller, nu stiller jeg da et spørgsmål her. Handler det om, at sørg, når du har fortalt din historie i de her fordrag, så bliver du velideret, og bliver fortalt, hvor sej du er, hvor god du er måske. Og pludselig forsvinder alt det her, fordi du ikke er interessant længe. Men samtidig så brager det jo så ind i alt det, du har oplevet i hele dit liv i folkeskolen, hvor du har fået hvide du ingen værdi havde, så du havde gået rundt og føle dig uværdig og ikke værd til andre mennesker anerkendelse. Og pludselig så får du den. Det er sådan det bare, om det kunne have noget, om det er sådan noget, de længer sig ind i.
SPEAKER_00100%. Det er jo den der guld råd, jeg hele tiden fisket efter. At nu var jeg inde hos scen, og han var en, jeg så meget op til den gang. Og det kunne jeg, det oplevede jeg også til foredrag, og når der var andre mennesker, som var der, at det var. Han var en, man så meget op til, og det var, og jeg oplevede, at det var en, der havde meget stor respekt omkring sig. Og jeg oplevede, at det var den eneste vej til at få et godt liv.
SPEAKER_01Nu er lige nødt til at spørge ind. Når du er med til de her fordrag, og du fortæller din historie. Var det på noget tidspunkt, inden du fortæller historien til alle mulige mennesker, at du har fortalt den til sørgen, og fik noget hjælp i forhold til din historie?
SPEAKER_00Nej, på ingen måde. Og jeg fik jo, jeg oplevede, at man ikke behøver at analysere sin fortid for at få en bedre fremtid. Så det var fokuspunktet, hvor jeg gik. Der oplevede, at det var her nu. Hvad kan man gøre her nu. Men efterfølgende da jeg så stoppet og kan se det nu, også den dag i dag med klare øjne. Der blev der jo bygget plaster på lag på lag. På noget, der stadig var i stykker inde i. Jeg havde jo også et behov for at forstå, hvad det er, der var sket dengang. Han bevidsthed om, hvad det egentlig, jeg vokset op i. Og en ting er, at jeg kunne mærke, at der var sket nogle ting, jeg synes ikke, var okay. Men der andet er en bevidsthed om, hvorfor? Hvad har det gjort for mig? Og kunne forholde mig til det til de svære ting. Det kan jeg set i bakkspejlet godt mærke. Det var det, jeg havde brug for dykket ned i.
SPEAKER_02Fortalte nogen sørgen din trank til måske at kigge på de ting i din fortid? Eller var det noget, der nogen blev talt om?
SPEAKER_00Der blev. Jeg fortalte det meget, meget kort. Det var meget, vi snakker to minutter på min første samtale med. Og så gik han lige hurtigt videre til lige nu her. Det første værktøj, vi skulle kigge på. Men jeg kunne godt fornemme hurtigt, og det havde jeg også set på de videoer, som jeg sagde i starten på YouTube, og som jeg også havde læst i den bog, jeg i sin tid havde købt, inden jeg starte hos som, at det var ikke det, der var, der var fokuset. Så allerede inden jeg startede, kunne jeg jo godt mærke, at det var. Der oplevede jeg, men det var. Nu var der en, der havde fundet et opskrift på noget. Hvis jeg starter jo samme, det var en, jeg så frem til. Så derfor kan jeg heller ikke till at sige ham imod. Eller gå indod det, han stod for. Det turde jeg personligt ikke at gå ind i.
SPEAKER_02Men du betalte ham penge, gjorde du ikke?
SPEAKER_00Det gjorde jeg. Jeg tog. Han havde tre pakker. En easy, medium og en VIP på det tidspunkt. Der tog jeg en mediumuddannelse, hvor jeg betalte 850 kr. om måneden. Og hvor man fik, tror, det var, hvor var det to gratis foredrag om måned, så vi ikke kan huske. Og så fik man et værktøj i ugen. Det var så fællets nævnt for alle parker, når man fik et værktøj i ugen. Og nogle gange et ekstra værktøj oven i. Men jo, jeg betalt for at gå på som hver mågen.
SPEAKER_01Når du siger foredrag, så var det gratis plads i foredrag, hvor du kunne lytte til sjøren og nogle af de andre nye klienter, som stiller sig op på scenen, eller var det dig selv, der skulle med op på scenet?
SPEAKER_00Det var gratis foredrag, og det var en fribillet til at kunne komme til hans foredrag. Så kunne han så finde på at gå ind og spørge i pausen f.eks. Har du lyst til at komme op og fortælle din storie?
SPEAKER_01Jeg ikke nogen noget for det? Nu deltog i det her.
SPEAKER_00Vi fik aldrig noget for det. Jeg har aldrig fået noget for, heller ikke få min gratis arbejdskraft til.
SPEAKER_01Hvad lavede du? Undskud, jeg må lov til at spørge, hvad lavede du af gratis arbejde?
SPEAKER_00Jeg hjælper mig med at rette en bog, han skulle skrive på det tidspunkt. Rette kapitler i forholds til punktum og komer. Givet feedback til, hvor meget og hvor lidt der skulle fyldes af de forskellige ting. Og det var jeg jo på det tidspunkt, var jeg. Fordi jeg var så meget råd i det, der var jeg måske lidt stolt af det. Og kunne. At nu følge, der var en, der så lyset i mig. Og du mig under vjerne. Og så har jeg også du mig med til at lave blands møder sammen med hans på det tidspunkt personlig assist. Men som tiden gik bogen blevet. Så jeg fik ikke noget for det. Kåden fordi jeg spørgte sørgen, og jeg må hans bog gratis. Det fik jeg så, så fik en hele sdan. Og jeg har aldrig fået noget for at hjælpe her med det.
SPEAKER_01Hej. Nu har vi jo efterhånden talt med nogle forskellige og lavet podcast. Jeg synes, det er et mønster det der med, at folk gør noget gratis på sørg. Men de betaler stadig fuld pris.
SPEAKER_02Og så derf kommer de til at føle, at det er specielt. At de har specielt udvalgt til. At de er specielt udvalgt til at udføre et stykke arbejde. Så de absolut ingen løn får for. De bliver ikke krediteret for, det tænker jeg i bogen heller. De får lov til noget, der still sig op på scen og delen historie. Sådan som jeg ser det i hvert fald. Som kan nu bruges til reklamer for sørens metoder. Det er jo absolut mønster, fordi det er det samme, Patrick sagde det. Så føler han sig pludselig specielt udvalgt. Det var også det, vi fik fra kende. Og nu er du den tredje i rækken, der siger det i afsnittet her.
SPEAKER_01Jeg genkender også jeres historie, Jonas din ogen og patriks historie. Det er, at I har haft det sværd i jeres ungdom med jer selv. Og har helt tiden søgt en eller anden fader figur, kan man sige et eller andet på noget. Men det, der trigger mig, det er, det skal jeg lige spørge dig. Det der med, at man ikke springer ligesom lidt over. Fordi hvorfor er det så vigtigt, at når man vælger at få hjælp, at man i talesætter ens fortid. Fori det kan jo ikke bare, jeg forstår på dig, jorden, og det gør jeg også på de andre, at der bliver ikke talt om jer fortid, så I render rund med noget trama, som I har behov for, at i talesæt, eller i hvert fald få lagt lov på eller arbejde med det med jer selv.
SPEAKER_00Det gør vi.
SPEAKER_01Ja, præcis.
SPEAKER_00Eller det oplevede jeg i hvert fald.
SPEAKER_01Ja, og det siger de andre ren faktisk også. Det er fuldstændig det samme. Hvor vigtigt er det, at man dykke i fortiden?
SPEAKER_02Det er jo kun vigtigt, hvis individeret føler, det er vigtigt, kan man sige. Men sagen er meget ofte, at vi kan gå igennem vores liv, og har vi haft meget stort svigt i forskellige travmer. Det kan være børn, volddige mennesker, alkoholiker og kæmpe svigt eller forfærlige ting, der er sket. Uanset hvor meget vi rent mentalt gerne vil det ned og sige, at det vil vi ikke snakke om, så husker kroppen det faktisk stadigvæk. Så det vil sige, at hver gang, der sker noget nyt, så kan vi opleve retravmen. Og hvis ikke vi har fået dealt med det, som faktisk vi slipper rundt på, hvis det er et problem. Jeg siger jo ikke, at det nødvendigvis er et problem, men for en overvejende del af mennesker, slæber de noget med sig, og det giver dem problemer i livet. Så forstår de ikke deres mønstre. Og hvis så også det her ting, når de ender i nogle nye situationer, der åbner for det her trame via alle de gamle travmer, så ender de måske med at gøre præcis det samme, som de gjorde sidste gang og få i gang. Og hvis ikke de finder ud af, hvorfor. Jeg siger ikke, at det behøver at være det store støn, man går ind i. Det kan faktisk behøver ikke være 10 timer, man skal arbejde med det her. Men det kan hjælpe til at gennemskue et mønster, så man ikke bliver ved med at krænke sig selv ved at gøre præcis de samme ting. Så den mega kogniv terapi kan være helt alts fantastiske til de her små ting eller nogle store travler, der er blevet gennembearbejdet, hvor man kan lære lidt fokus. Men hvis ikke traverne på noget tidspunkt er blevet bearbejdet eller anerkendt, så svarer det til, at du løber 10 km med en brækket angelt. Kroppen kan stadig ikke, du har stadigvæk en brækket angle, men du har lige skært dig selv mere. Sådan ser jeg det i hvert fald. Og det er jo ikke sat på spidsen, det er klar over, men det er simpelthen, at folk forstår det ud. Jeg siger ikke, man skal sidde og pælde sig i navnen overhovedet. Det er super fint med metakogniv terapi. Men vi kan ikke kun altid lave den står i.
SPEAKER_01Jo, men det handler vel også om, at man ikke bare siger, at lad os bruge de her værktøjer. Det er der vigtigt, at den person, man sidder over for, som er ens terapeut, siger. Okay, nu har du lige fortalt din historie, der vil jeg gå ind og bruge den her form for værktøj bland det sammen med. Den her form for værktøj, jeg føler lidt, at han tager alle ring kamp. Går hjem og læse om de her værktøj, det skal være individuelt. Og det er det, jeg spørger dig om, Jonas. Fik du nogensinde en individuel, det vil sige, hvor du og sørgren eller dine mennesker, hvad det er en mental træner, sidder og lige går igennem og analyser din fortid og siger, okay, vi har noget værktøj her, Jonas. Nu skal du have, nu går du hjem, og så arbejder du med det, fordi her har du brug for nogle svar til det. Har du side fået det?
SPEAKER_00Nej, aldrig nogensinde. Vi tog meget af det løbende. H jeg var stødt ind et problem eller en udfordring fra sidste samtale, jeg har haft med ham. Så tog vi den. Men vi gik aldrig ned i min fortid eller min relation til andre mennesker i forholds til, hvad der kunne ligge bag ved den oplæk, jeg har haft. Det gjorde vi ikke. Det var mere her lige her nu.
SPEAKER_02Hvad kunne sådan et redskab være? Altså, hvad kunne du have af. Kan du kide eksempel på en eller anden bardan. Det her var en udfordring. Og hvad er redskabet?
SPEAKER_00Redskabet kunne være, at det er problem eller et vilkår. Og et problem kan man gøre noget ved, og et vildkår, skal man. Dann lade ligge. Det kan man ikke gøre noget ved.
SPEAKER_02Så det vil sige, hvis jeg var født lamp fra underlivet ned, så det er et vildkår, det skal da, ligge.
SPEAKER_00Ja. Memjerne, okay. Og så skulle man vente om, og så se de andre muligheder, man havde, som var godt.
SPEAKER_02Det er jo også super fint. Men hvad nu, hvis jeg så havde ondt i benen. Nå, men du har ret.
SPEAKER_00Det er jo ikke plaster, der oplever jeg på soret. At man jo, hvis man ikke bygget hus, man har bygget fundamenterne op, man har lagt et ter ovenpå, men der er ikke nogen rum at være så inde i. Hvordan skal man så kunne gøre det hus godt? Så jeg har i hvert fald manget, at der var en, der kunne lytte til mig. Hvad der gået forud for, at jeg var ind der, hvor jeg var.
SPEAKER_02Så du købte en mental træer uddannelse?
SPEAKER_00Jeg købte aldrig en mental træner uddannelse.
SPEAKER_02Så det var et terapiforløb, du var i? Eller det.
SPEAKER_00Det kan man godt kalde det. Han kaldte det et 2-forløb, eller en 20-moners uddannelse inden for positiv psykologi i Lynem, som jeg tog.
SPEAKER_01Så her har vi faktisk ikke en, der har talt metaltræneren, fordi jeg har det sådan, hvis du skal være mentaltræner, så har du ligesom fået styr på al din fordyd, og du er mentalt klar. Mentalt klar. Klar til at træne andre. Det forløb du var igennem. Du var i en sårbar position.
SPEAKER_00Ja.
SPEAKER_01Du havde det rigtig svært psykisk. Det er ikke så nogle svar, og du var en lille smule med et hul. Det er jo ikke helt nem i et hul, men du var der, hvor du var bange for, at du ville komme lidt endnu større hul.
SPEAKER_00Det er det oplevede jeg. Jeg oplevede jo også igennem forløbet, fordi jeg fik at vide, eller jeg oplev, at nu mere man lavede, og nu mere man lavede, at man kunne ændre fokus. Det kunne være i ens privat liv og arbejde, så fjerner man fokuset fra problemet. Så jeg gjorde jo mig, jeg lavet alt muligt også, når jeg ikke var på arbejde. Og jeg gik jo i lange perioder af en konstant stræksfølgelse. Jeg har også svært ved at slappe af ordentligt, når jeg sad i sofaen og så gen og selv til at se film. Jeg havde nogle gange sådan noget røstur i armær, hvor jeg sad og røstet. Og så sagde jeg til mig selv, nej, så må du ikke det, for det har jeg jo fået vid. Vi må ikke have en dårlig dag. Vi må ikke. Det skal være, så må jeg finde på en handlingsplan lige nu her. Og det at se, et bakkspiller, det er jo også noget med til at gøre, at jeg har mistet mig selv, oplever jeg. At være endnu mere mod mig selv.
SPEAKER_01Han går det forkert?
SPEAKER_00Ja, fuldstændig.
SPEAKER_01Wow.
SPEAKER_00Det har jeg oplevet at set i bakkspejlet af den tid, jeg givet på så.
SPEAKER_01Så det er det samme som at negliger de symptomer, du har. Det du kommer for at få hjælp. Og når du så ikke går ind og arbejder med dig selv, som han mener er rigtigt. Så føler du, at du gør noget forkert, fordi din krop reagerer. Og den får ikke den hjælp, den skal have. Og når du har brugt 10 år på og bliver dunket hovedet, og bliver helt tiden bliver fort, at du ikke er god nok. Du er fra den her spadserklads her. Du har brug for nogen, som ligesom ser dig og lytter til dig. Så det han faktisk gør sådan. Det er så min vurdering. Det er at han ikke er skid bedre, end den gang i gik i skole, hvor du får videre lærer, at du aldrig bliver til andet.
SPEAKER_00Nej.
SPEAKER_01Og det var jo ikke det, du kom for.
SPEAKER_00Nej. Jeg oplevede, at han fandt fandt u af i Jonas, han er enormt sød, og han kan ikke finde ud af at sætte grænser og sige fra. Og det var jo lidt det særlig, set i bakspejlet af det, hvad jeg har oplevet, at det var det samme, der var gået igen, håsen jeg troede, der faktisk rent faktisk kunne hjælpe mig. Og jeg oplevede også, det gjorde det så ikke bedre til fordrag, når der var andre, der var oppe og fortælle deres historie, så kunne jeg nogle gange finde på atslut af med at sige, tænken engang hente, at hun har kun gået her en måned eller to, se hvor langt hun er kommet. Så når jeg stod ved 4 måneder, og jeg stadig kunne få det dårligt nogle gange derhjemme, så blev jeg endnu mere hård med mig selv. Og tænkte Jonas, nu må du tage dig sammen, nu er du så langt så jeg til mig selv. Nu bliver du nødt til at gøre noget, så det var jo igen undertrykse hele tiden. Og det signaler min kroppe, den sendte til mig.
SPEAKER_01Hold du. Hej det var, hvad du spørger, du ser lidt målet ud. Altså Jonas, jeg sidder og tænker på, hvornår gik det op for dig, at det her ikke var sundt for dig.
SPEAKER_00Det var, da nogle af mine nærmeste prikkede mig på skolen, og sagde Jonas, det er ikke for at være ond eller dårlig mod der, for jeg gik med det samme forsvarsposition. Og jeg havde fået oplevet og fået at vide det lønmetods. At alt andet psykiatri og andre hjælpemidler, det var ingenting i forest i løgnet. Min adfærd var, hvor mine parar var med det samme op, når der var nogen, der skulle i retsætte mig i foreste løn, og det havde jeg oplevet nogle få igennem den tid at give kurser. Men jeg må også bare kende, det kunne jeg mærke inde i mig selv. Nu var der ikke rigtig mere tilbage i mig i foreste det. Nu blev jeg nødt til at vente om og sige, at der er faktisk nogen, der elsker mig. Min nærmeste har prikket mig på skulder og sagt, at Jonas, det er ikke for at ødelægge noget, men vi kan mærke på dig, at der er noget roligt galt. Du er nødt til at stå på sam.
SPEAKER_01Kan du mærke i dag, at du ændrede dig i den periode, hvor du var på Sørjden?
SPEAKER_00Meget. Det var først, da jeg står på som min personlig rejse, den startet. Hvor jeg måtte dykke ned i. Heldigvis har meget af det. Jeg selv har fundet ud af ved at udforske, og selv har været stærk nok og umbart fundet resurserne i mig et eller andet sted. Hvordan det er mig lidt en god, men jeg har fundet min egen vej i livet, og det var jo helt klart efter, at jeg stoppede hos sørg. Nu står jeg på egne ben. Nu må jeg finde ud af, hvem er Jonas. Og hvad og dykke ned i hvad? Hvad er det, der har gået stå til grund for det, jeg har oplevet. Hvordan skal jeg forholde mig til det i dag, når jeg løber ind i nogle situationer, som kan minde lidt om det, jeg har været igennem.
SPEAKER_01Det er sådan, og du var ned og dykker i fase 1. Det er det, vi snakker om før. Det der med, at man dykker ned i sin fortid, fordi man kan jo ikke undgå det. Det er også det, som vi også snakker om før, så det fortæller i lyder. Det der med, at hvis du skal lade svømme, så hopper du ikke bare uden noget vand, for så drukner du. Du er ligesom nødt til at lære at svømme først. Og så er det i fase 2, hvor du kan svømme, og så er det op til dig. Hvad vej vil du svømme? Vil du svømme kovl? Vil du svømme en andet stillart? Og så kan du få nogle redskaber. Og det er det, jeg føler, at sørgen er. Sørgen er i fase 2, hvor han kan være med til at give nogle redskaber, men du skal jo igennem fase 1. Og der kan man jo så sige, at den rejse tog det jo sådan set selv.
SPEAKER_00Det gjorde jeg. Men selvfølgelig også ved at snakke med min nærmeste med en masse ting. Jeg har heldigvis en rigtig god dejlig familie. Jeg har snakket meget med en mor. Jeg kan snakke rigtig meget med, som jeg har brugt. Jeg har en bedste kammeret. Som er. Nu har jeg aldrig haft en storebror, men han har en slag storebror for mig. Og han har hjulpet mig rigtig meget også, og som jeg har vendt en masse ting sammen med. Og så selvfølgelig min egen rejse igennem meditation, skrive mine tanker ned. Laver helt opet perspektivet. Det er i hvert fald hjulet for mig. U naturen. Lave noget emotion medsov. Sæt tid af til mig selv. Og det er faktisk er okay at bruge tid på sig selv, at man ikke skal bruge al din energi på andre hele tiden. Og så har man jo ikke noget at gig af. Man lever med sig selv 24 timer i døgnet. Og det gør man jo fra følelse til død. Det er eneste, vi kan være sikker på. Så det har jeg lært i hvert fald. En af de ting, jeg har lært i hvert fald for mit vedkommende.
SPEAKER_01Var nogle af de værktøj, du har brugt nu. Var det nogen, du fik, for så længe i hans længemet? Er der noget af det, du kunne bruge?
SPEAKER_00Morgenrutinerne kunne jeg godt bruge. Jeg er så, når man står i morgen, og jeg fokuseret et par minuter på, at fokusere på de ting, jeg har taget nem for i mit. Hvad hvilken dag kunne jeg godt tænke, mig i hvert fald prøve at manifestere det? Hvad er det for en dag, jeg gerne vil. Og når jeg ved, hvad det, jeg skal i dag? Hvordan forholder jeg mig til det? Der med ikke sagt, at der kan ske en masse ting, og det er også det spændende ved livet. Men det der med at starte dagen med at prøve at lave en plan for min dag. Jeg har taget knippen for det, jeg kan, og så sige nogle positive ting til mig selv. Og laver meditation.
SPEAKER_02Hvor var du? Hvor stod du hen, da du så stoppede hos sådan længe. Da du ligesom lytter til dine venner, der siger de her ting. Hvad var det for en Jonas, der stod der?
SPEAKER_00Det var en Jonas, der var ødelag. Det var en Jonas, der lige var, selvom han havde gået hos så længde, lige var kommet ud af længe vej i reaktion. Vi var ikke kæreste, men det var en, der havde borterne. Så man har kørt mig helt ned igen. Og skarbe bunet. Det var en arbejdsplads på det tidspunkt, som misbrugte min arbejdskraft. Fordi de jo også kunne se, at Jonas han var sød og så i det alt. Så han bruger vi lige lidt. Så oplevede jeg det. Så jeg føler, der var ikke rigtigt. Jeg kunne ikke finde ud af, hvad der var rigtig at forkert mere. Det kunne jeg ikke. Men det var helt klart. Det var en kæmpe hjælp, der var nogen. Nu er det lidt sjovt af nogle voksne, der kunne prige mig på skolen og sige, Jonas på hører.
SPEAKER_01Jamen vi siger jo også mange gange, vi skal helt mere dykke, før vi kan krle op igen. Og jeg synes, det der er. Det smukke ved det her, at det er din selv indsigt i, at du har fundet ud af uanset, når du brugt en masse penge hos lygemer metogen, og prøvet at få de her redskaber, du har fundet ud af, om det har ikke hjulpet dig i skid. Og så har du så selv fundet vej, og det synes jeg da er inspireret. Det er sgu da fedt. At du får det og higtig. Når vi nu snakker om det der med penge. Altså, Jonas, synes du, det var alle pengene værd?
SPEAKER_00På ingen måde. Jeg føler, at det er penge lige ud af vindet ud. Set i bare spejlet. Det oplever jeg virkelig.
SPEAKER_02Ja, fordi her står vi jo så i en anderled situation, end vi jo med Kendy, der troede, han købte noget en uddannelse, han kunne gå ud og bruge, at bruge rigtig meget, så vis det sig, at han kunne ikke bruge og få lov til at bruge de her metoder eller redskaber, med mindre han gjorde det nærmest under sådan længe. Men jeg tænker også, at det er jo, jeg skal lige, fordi jeg synes, jeg synes på mange måder, det er ikke så tit jeg målløs. Men det er faktisk her. Og jeg tænker, at hvor går man hen, når man køber en derfekt var. Fori du har faktisk decideret at købe en defekt. Terapeutisk varme. Så ud fra hvad du fortæller her, og din oplevelser det faktisk lyde som har skadet dig på det tidspunkt. Jeg bliver simpelthen nødt til at spørge, hvorfor må man ikke sidde i sin sofa.
SPEAKER_00Jamen der med ikke sagt, man ikke må, men jeg følte, fordi jeg følte, at jeg skulle leve op til hans forventninger, og hans strategi for længemetogen. Det kunne jeg ikke leve op til netop tilbage til det der med, der var lagt plaster på min traumer. Så det gjorde mig bare endnu mere hård ved mig selv.
SPEAKER_02Så det handler om, at du skulle have mere og mere indhold og bevægelse og afledning ind i din hverdag, for at det ikke en flugt?
SPEAKER_00Jo, det oplever jeg selv i baks andet af. Og jeg leger med overspringshandling.
SPEAKER_01Og fordi. Jeg kan da godt forstå, at Jonas han får dåligt som videre over, at han bare sidder på sofan. Du sidder bare på sofan. Altså, hvis jeg gik til en coach, og jeg skulle tabe 10 kilo, og jeg sad bare på sofan, så vil jeg få dårligt som videre, hvis jeg har bildet min coach ind, at det nu vil jeg gå ud og løbe 10 kilometer. Det er sådan lidt det samme. Og du føler lidt, at han har en forventning til dig, og du hunger efter, at der er nogen. Der ligesom. Du kan sæt op til, at der er nogen, der ligesom prikker til det siger, hvor er du god? Du er god nok, du er normalt. Og det er det, du har vunget efter i så mange år. Så det er jo derfor, du sidder, men problemet er bare, at man kan ikke løb for sin fortid.
SPEAKER_00Det kan man ikke.
SPEAKER_01Du kan ikke, som du selv siger, komme plaster på. Det kan du ikke. For det bliver ved med bløde.
SPEAKER_00Det er vil det.
SPEAKER_01Hvis du ikke rendser solet, så bliver det ved med blød.
SPEAKER_02Den meter kognitive. De mega kognitive redskaber er jo fint nok til at lave overpringshandling og dine egen følelser. Men i det øjeblik. Du har egentlig har brug for at finde ud af, hvorfor du ikke kan finde ud af at sige fra. Og hvorfor du altid at den søde rare Jonas, der gør alt for alle, det hjælper de da ikke til.
SPEAKER_00På ingen måde.
SPEAKER_02Og det kan du kun lære ved at forstå, hvorfor at det gør så ondt ind i dig at sige fra, eller siger nej. Det er jo i virkeligheden det, du skulle have været ude, og få hjælp til, fordi det vil jo så have standset. Altså, det vil være i, jeg skal sige første hjælp termer og standsullykken langt indvejne, ikke.
SPEAKER_00Ja, og netop det der med, når man løber ind i nogle situationer i livet, hvor man kan mærke, der er nogen knudet her, jeg står i situation lige nu, det er ikke ret, hvad det, der sker. Så er det nemmere at forholde sig tid, okay, der er lige noget, der prikker på min fortid. Men jeg er bevidst om det, for jeg har dykket ned det, jeg har arbejdet med det. Hvordan forholder jeg mig til det lige nu og her? Så jog så nogle gange, så kan det godt være, at man får det dårligt nogle timer, eller der sker et eller andet fra det, man prøvet før. Men at rumme det og give plads til, at alle føler sig faktisk er okay. Det gør ikke mig til et dårligere menneske, af at jeg ikke altid er positiv, og jeg har lov til at være kid af det, eller være sur, eller være mega glad at være masser af energi og overskud, eller være helt ned af hans sønder, hvor kan jeg till mig selv at sidde på sofaen og set, hvis det er det her lyst.
SPEAKER_01Du skal lov til at være dig selv. Det er dig.
SPEAKER_00Fuldstændigt.
SPEAKER_01Altså. Vi kan jo ikke alle sammen rende rundt og være sørgny.
SPEAKER_00Nej.
SPEAKER_01Vi har jo alle sammen vores egen identitet. Og så vi er nogle originaler, som nogen skal have lidt mere tid i morgen tilden de skal have der. Nogle af super morgen, fordi de skal have deres morgenkart. Der skal være plads til alle. Og ja, vi har nogle redskaber, vi skal arbejde med. Kan man gå ind og der og lave sådan noget klæge her sådan noget, når man har betalt. Så vi ikke to have færdigt forbrørne ud.
SPEAKER_02Ja, det er da råd lidt af de hedder. Det tror jeg faktisk, vi skal alt. Fi. Jeg kunne da godt tænke mig at undersøge både for dem, der har fået taget sig en uddannelse, som de ikke må bruge, med mindre de arbejder for sørg. Og sådan en som dig, Jonas. Der sidder her efter et terapforløb, hvor du faktisk er langt år. Pludselig føler dig langt dårligere stillet, end du var, da du starte. Du har jo, hvis man kan sige på den måde, købt den det fængt var. Og normalt, hvis du køber i TV, så er der eksantal års returet på det. Og det burde da jo sådan set også være i forhold til terapi.
SPEAKER_00Ja, og især som jeg oplever det, at han ikke har de række kompetencer til at hjælpe mennesker, sårbare mennesker.
SPEAKER_02Kaldte han det terapi, det du fik egentlig? Hvilke alt verden gik det ind under. Du havde bare købt et forløb til længemetoden i syv måneder.
SPEAKER_00Jeg oplevede, han kaldt for positiv psykologi og undervisning i værktøj fra den metakognive verden. Det var sådan, jeg oplevede, når han fortalte om behandlingen.
SPEAKER_02Men var han din mens, og var du i behandling?
SPEAKER_00Jeg gik også personligt hos Søren. Det gjorde jeg.
SPEAKER_02Og hvad blev det kaldt?
SPEAKER_00Det blev også kaldt. Han kaldte det bare personlig samtale.
SPEAKER_01Men fort du søren, hvorfor du var mødt op. Det var ikke bare, fordi du havde brug for bare rundt og lade rundt og være glad, men du havde brug for at forstå, hvorfor du havde det så svært. Hvad er det, der gør, at din henne begyndte at røste. Hvad er det, der gør, at du får de der tanker, hvor du har svært ved at se en mening med livet for det ord.
SPEAKER_00Det gjorde jeg, og så kunne han, når jeg så sagde det til ham, så kunne han finde på at sige: så er ud og gå en tur. Eller det var jeg oplevede, at det var meget overfladisk. Når det var jeg løb ind i nogle udfordring. Og set i bærkspejlet, så kan man også sige, at han hørte jo, jeg fortalte min fortidshistorie til hans fordrag inde. Så han har jo været fuldt bevidst om, hvad det var, jeg havde i min bagage og min rygs. Så han har haft masse af muligheder for at kunne hjælpe mig den vej rundt. I og med, han så havde en bevidsthed om, hvad var det, jeg, jeg havde med i bagaget, og i rygset.
SPEAKER_02Så din kropp, den reagerer med belastningsreaktioner.
SPEAKER_00Ja.
SPEAKER_02Og svaret er, at du skal gå en tur.
SPEAKER_00Ogår det set eller indre. Det tilbage til det der med fokus. Finde noget at dyrke, til en der situs.
SPEAKER_01Altså, hvis jeg går til længet. Jeg har fundet min ben. Jeg har forstået min ben, så skal jeg bare spærke der, hvor den benen. Det ved jeg ikke. Men jeg forventer op til min læd. Så så er han for, eller hvis jeg har fået en modmærke eller et eller andet, så har han eller hende et svar på. Hvad skal jeg gøre? Hvilken form for behandling skal i det her. Jeg kan jo ikke bruge til noget, at læden tjer. Men du skal bare små lige herkræn på. Jeg tror ikke, du forstå.
SPEAKER_02Hvis jeg nu sparker dig over det andet bennu hården i det foregående ben, så mærker du det slet ikke. Jeg kan også bare hamportere det andet ben, så tænker du slet ikke under. Nej, det har jeg også taget på spidsen. Og nu bliver jeg også virkelig undskyld den ude med. Jeg er faktisk blevet. Jeg kan godt mærke. Jeg har lidt problemer sådan, rent bare med og personligt at bibevarer den positive psykologi i det her.
SPEAKER_01Men igen er det jo, fordi vi ved nu, vi sidder faktisk over der, så vi har talt en del med der. For det første, så jeg på vagne af både Hej og jeg siger: hvor er vi stolte af der. Og nu har talt også om fordan af det der med at være mand og være sbart. Nu er det tredje mand, vi har her, som er med, og jeg synes, det er fedt og det er stærkt, for det plejer være kvinder, som sidder der og jar og jær og fortæller, og alt det der. Og meget mere bevidste om de ting, de har været igen, og de har lyst til at tale om det. For jeg synes personligt, at mænd har det lidt svær ved det. Men vi har jo talt en del om det. Og det er også derfor, vi kan sidde her og grinde lidt sammen, fordi du er faktisk kommet videre takket af dig selv. Takket være din familie, som har været der for dig, som har givet dig så meget kærlighed til det her. Og i øvrigt har du også kærlighed til dig selv, for det fornær jeg, du har.
SPEAKER_00Det synes jeg.
SPEAKER_01Så der er ikke. Så derfor kan vi godt tage os at sidde her og grinde lidt af det her. Men ja, jeg tror både, Harti og jeg er så lidt chokeret, selvom vi har fået nogle forskellige historien nu, så kommer det så ikke lidt bag på os. Fordi når du sidder her, altså hverken uddannet det en eller anden eller på det og alt de der ting og fine ord. Jeg mærker min empati over dig. Jeg mærker min integritet, hvor jeg tænker, hvor her vil jeg sige til dig, du har brug for noget mere hjælp. Eller her, jeg kan ikke vejledede dig med noget, men jeg vil gerne lytte til dig. Fordi du er helt sikkert mennesker, der har behov for os at fortælle om de ting, du har været udsat for som barn. For mange gange hjælper det også bare det, man i talesætter det, og man et eller andet sted kigger på nogle andre mennesker, der siger. Vil være det okay, det, du har oplevet, og du har ret og krav til at have den historie, og jeg kan godt forstå, at du ryster på dit. Men jeg tror, du skal op og handle, at det er ikke her, vi kan hjælpe dig. Og jeg tror, du skal her overhandet hjælpe.
SPEAKER_02Jeg synes, det er meget. Jeg synes faktisk, det er meget alvorligt, at fysiske symptomer på den måde, du beskriver der, som må aldrig ignoreres, og man må da. Jeg er faktisk dybt chokeret over, at du får at vide, at du skal bare fjerne dit fokus og gøre noget andet. Der må være en overspringsfølelse, handling eller et eller andet. Når kroppen reagerer på den måde, når du pludselig, altså talt der jo ikke her af os, der lærer, og så vidt jeg forstår, så jeg sådan længde heller ikke. Tænk, hvis du havde stået med en alvorlig sygdom. Hvis du var på vej til, jeg ved ikke, at det blødd og føles anderledes, men hvor alting er, det kunne jo have været noget helt andet end i gåseøj en belastningsreaktion. Fordi når jeg siger bare en belastningsreaktion, så er belastingsreaktioner altså aldrig bare. De kan jo skabe dårlig hjerte, og de kan give alle verdens ting at sager stress, der kan give hjerneskader af alt muligt. Erligt talt. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg er virkelig chokeret for en gang. Sådan rigtig helt tybt ind i min korre er faktisk choker.
SPEAKER_00Ja, og stress har jeg jo kæmpet enormt meget med efterfølgende. Og nogle gange kommer der nogle symptomer, fordi jeg har. Det har jeg også blevet bevidst om har gået med stress i så mange år. Og det er svært bare lige at slippe. Så der er nogle situationer, hvor jeg nogle gange godt kan mærke den der knude, man, uh. Heldigvis har jeg så lært mig selv at kende til nogle gode værktøjer, og jo, der er nogle gange, hvor jeg får nogle dybt, men altså ikke kan sige et skidt frem og to tilbage. Men overordent set, så synes jeg, at jeg er kommet et ret godt sted hen i mit liv lige nu, hvor det ikke skal lyse rødt ud. Tilbage til det der med, det er okay at føle sådan. Det er okay at være glad og være kid af det, være sur hånd om sig selv.
SPEAKER_02Føle du at din verden skulle være lige så rødt.
SPEAKER_00Det følge jeg virkelig. Jeg var helt over at flyve under den røde sky. Og fortalte folk i mødte om det forløb på søren, og det hans opslag på Facebook, og jeg var fuldstændig i den verden. Men samtidig havde jeg godt kunne mærke ind mig selv. Det var helt. Men det er så ikke efterfølgende der undertrykker jo bare begægt, hvordan jeg havde det. Og jeg fik at vide, at var alle andre, der var alle andre hjælpe for mig. Det var ikke det samme som længere med toen, så jeg føler virkelig, at hvis jeg stoppede hos dem og sagde fra. Jamen, så var jeg et mennesker, der ikke kunne redde. Den følelse havde jeg virkelig. Så jeg tror ikke at sige fra år for ham.
SPEAKER_01Vi talte jo lidt om det i da vi to, vi starte med at lave nummer to afsnitt tror jeg. Første afsnit, hvor jeg fortæller om Hildsom Kirken. Det er igen den der fornemmelse af, at nogle gange har man bare brug for at tage et sted, hen, hvor man bare giver at slippe på alt, problemer og ting, og sær man har opet, men sløjer alle mennesker slås midt andet. Der er ikke nogen, der render rundt ikke og har et eller andet. Vi har altid et eller andet, vi er slå også med til dagligt. Og jeg synes, det var fedt lige at bruge to timer der, hvor jeg blev høj og fællesskabet og musik og sang og med mærker den der. Ligesom man gør, når man tager til koncerter, festivaler. Det er fuldstændig det samme. Men du kommer hjem igen, du kommer hjem til din sofa igen, hvor du sidder ned. Og så kan du jo ikke bare fjerne fokussen, fordi tankerne er der. Du fjerner jo ikke, problemerne bliver jo ikke fjernet, fordi du bliver ude og synge eller på en festival eller tager i timlet. Det, jeg føler lidt, når folk fortæller den her historie. Det er min mening om Lygemetogen. Det er, som du selv siger, at det er et plads der på stor.
SPEAKER_00Fuldstændig.
SPEAKER_01Og det fjærer jo ikke problemet. Og jeg har også hørt fra andre i det sådan noget med, at her får du noget, og så skal du gå hjem og læse om det, og du skal arbejde med dig selv. Hvordan siger, at alle mennesker kan finde ud at arbejde med sig selv? Det er jo mange gange også det, for man støger et andet mennesker, som skal hjælpe en med de værktøj. Det er jo ikke altid rigtigt, at den stiger ind. Der er jo nogle mennesker, hvor man tænker, der forstår jeg ikke. Hvordan? Skal man så være bange for at gå tilbage til mennesker, eller mentaleren og sige, den har jeg lige, men så må du gå ind og læse på lektion igen. Men er jo nødt til hangt en forklaring på ting.
SPEAKER_02Jeg synes i hvert fald, der er noget fundamentalt. Der er noget, der er. skumelt. I det øjeblik, man bliver bange for at gå til sin terapeut, mentalt træner. Jeg ved ikke, hvilken kategori vi skal sætte Sørden Lyng i, fordi hans forløb bliver jo dækket ind under en hel masse andre ting. Så det er umuligt at finde ud af, hvilken label skal på her. Han er intert ander med muligvis. Men i det øjeblik, man er bange for at gå til det mennesker, der er blevet en autoritet at sige. Jeg kan ikke, jeg kan ikke. Jeg kan ikke. Jeg falder. Jeg har brug for hjælp, jeg har brug for mere. Hjælp mig. Fordi i det øjeblik, så har det menneske jo, så stor autoritet, at du ikke engang tørre at være den råd udgave og mest sårbar udgave af dig selv. Så retter du jo ind til at være noget, du ikke er, og pludselig tagan på for at glæde det menneske, eller fordi du er bange for at blive gjort forkert.
SPEAKER_01Det er jo forfærdeligt som du har brugt hele livet på.
SPEAKER_00Ja, det kan man godt se.
SPEAKER_01Og det er jo det, der skal fjreste.
SPEAKER_00Fuld stændig.
SPEAKER_02Så jeg synes, det er nogle skrækkelige følelse, du har siddet med der. Og så lad os håbe på, at i vores graven af den her metode, at vi også støder ind i nogen, som har haft lettere problemer i livet, hvor der rent faktisk har hjulpet. Det synes jeg kunne være rigtig sjovt, men også ret faktisk. Fordi det er lige før, jeg har brug for det. Men jeg tænker jo også, at det er hele det her med, at du sidder her og tænker, at du blevet, eller føler, at du er blevet manipuleret. Og den har du taget på dig og føler sådan af skyld og skam, der også ligger i det, der har været på det tidspunkt. Det handler jo ikke om. Det handler ikke om, at man er dum. Man bliver aldrig nogensinde dumt, fordi man er blevet manipuleret. Det er jo fordi mennesker får en autoritet. Og i så delet, når du betaler et mennesker til at have en autoritet i forhold til at vejled dig i liv. Og manipulation er jo netop det med, at mennesker har en autoritet, fordi vi har fået til dem, fordi vi tror på dem, og det er jo den her tid, vi lever i. Vi har brug for eurer. Vi har ikke de der bålsamtaler i fra julge mennesker tiden, hvor vi sad ved ilden og delt sager eller i Vikinget og delt historier om helte, og hvor vi ligesom skulle finde inspiration den vej. Og så kommer der sådan nogle mennesker, som blandt andet sørge, nu kalder du ham en intertaner, men noget en, der har karismer og har nogle gode historier, og siger, jamen, jeg kan hjælpe dig, jeg kan redde dig, jeg har alle redskaberne, jeg har historierne. Se jeg præsenterer helden her på scenen. Så nu er helden ikke pludselig dem, der skudde og myde drager. Det er almindel mennesker, der har overvundet et eller andet, det tror vi på. Så spørgsmålet her, det er, hvornår? Hvornår går det fra, at et menneske egentlig holder op med at hjælpe, og pludselig bliver en, der har så meget magt over andre, at det bliver en industri i sig selv. Og er det overhovedet det, vi står i her?
SPEAKER_01Lad os slut med det, Hardy. Der er du 50 minutter faktisk, så vi skal til at slutte af. Så Jonas, har du mere, du gerne vil sige.
SPEAKER_00Jeg har ikke så meget mere at sige. And mange tak for jer. Mange tak for den her podcast. Jeg synes, I gør et fantastisk stykke arbejde. Og er nemre at snakke med i møkommende, og det gør også, at det er nemm for mig at føle mig godt tilbad. Og nemmere for mig at bryde barrieren, og nemmer ved at dele de ting, jeg nu har delt i dag. Så mange tak for jer to et godt stykke arbejde.
SPEAKER_02Og lige nem vi slutter ved at lige sige her og opfordre f.eks. andre, der sidder derude. Og forkoordineringen er noget af det vigtigste, jeg har sagt det før, og jeg siger det igen. Mennesker, som føler, at de har brug for hinanden i forhold til, hvis de føler, at de er blevet manipuleret, eller de føler, at de måske skal lave et kollektivt krav, det kan være på at få penge tilbage fra et eller andet. Så er det her, man søger hinanden også. Og vi koordinerer alle og hjælper med til at finde hinanden. Og det kunne måske godt være, at man skulle kigge på, og man kunne få sine penge tilbage, både for sin mentalt trænet uddannelse, som man ikke må bruge uden sørg, eller et 7-munders forløb, hvor man føler sig efterladt i søvet.
SPEAKER_01Vi har brugte i hvert fald i vores egen sagt. Så det har været en stor redskab. Tak for de fine år, Jonas. Tak.
SPEAKER_00Det var så lidt.
SPEAKER_01Det er godt. Hej igen. Kære lygter, tak fordi I vilde med i dag. Hej og jeg vil gerne ønsker en rigtig god weekend. Og husk, at vinder tilbage på næste fredag med endnu et af. Jeg skal godt på hinanden. Hej hej.