Ondskab I Forklædning
En dokumentarisk samtalepodcast om manipulation, bedrag og den skjulte ondskab bag charmen.
Værterne Heidi & Dudski undersøger virkelige historier, menneskelige mønstre og de mekanismer, som får ondskaben til at trives - ofte forklædt som kærlighed, omsorg og/eller succes.
Podcasten handler om indsigt, retfærdighed og modet til a se det, som andre helst lukker øjnene for.
Find os på vores hjemmeside: https://www.deglemteofre.dk/
Ondskab I Forklædning
Sæson 6 / Afsnit 5 - Sindets Købmand - Under Vingerne
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
"Børnene i Afrika har det værre" mente Søren Lynge.
Katrine var kun 14 år da hun stod på randen af selvmord og i
desperation rakte hendes mor Lykke ud til Søren Lynge, som hun kendte
efter hjælp, så hendes datter ikke tog sit eget liv.
Katrine begyndte i et forløb hos Søren Lynges "uddannede" medhjælper
men efter en session hos Søren selv ville Katrine ikke længere have
hjælp af "Lyngemetoden".
I dette afsnit får vi besøg af Lykke og Katrine og får æren af at høre
dem fortælle deres historie.
I samtalen bliver der i øvrigt talt kortvarigt om selvmord. Hvis man har tanker om dette, vil vi anbefale at man kontakter Livslinjen på telefon 70 201 201 eller læser mere på livslinjen.dk.
Værter: Heidi og Dudski
https://www.deglemteofre.dk
Gæster: Lykke & Katrine
"Indholdet i denne podcast bygger på vores research, dokumentation, interviews og øvrige tilgængelige kilder. De vurderinger og holdninger, der fremsættes, er vores egne. Formålet med podcasten er at oplyse og skabe debat om emner, vi finder væsentlige.
Og her er i 100. I denne her sæson skal vi tale om lyngemetoden og pyramidspil. Vi skal tale om Mental Succes Universet og psykologien bag karismatiske leder, Gruppepreis og Loyalitet Sigtdynamikker. Vi taler om kritik for tidligere deltager af Lyngemetoden og Metaltræld og uddannelsen, Tv2 dokumentaren og dansk psykologsforeningens Politikeranmeldelse. Vi kommer ind på Hilsonkirkensboret, Seludviklingsindustrien generelt, og hvorfor mennesker er så villige til at følge større personligheder så den nærmest religiøs. Og her kommer vi til at stille os selv det ubehænge spørgsmål. Hvor går grænsen mellem hjælp og manipulation. Fordyret ligner nemlig ikke altid monster. Nogle gange så ligner de hjælp. Nogle gange ligner de hå. Og nogle gange så ligner de mennesker, der siger præcis det, som du desperat har brug for at høre. Og nogle gange. Så er måske bare mennesker, som selv tror, de selv. Og det er det, vi skal undersøge. Og her medkommen til den nye sæson afskab i forklædv. Sendens køb. Løgemet.
SPEAKER_01Velkommen tilbage til Bdskab i forklædning. Hej hej. Hej er. Det er sæson 6. Vi er på flere afslutte. Eller er det 5. Det må være afsnit på nu. Det tager vi på. Ja, det er det. Så ja, altså, vi laver jo meget. Mange forskellige afsnit, både i forskellige cases, så det er lige mere at finde rundt i det. Men vi er i hvert fald tilbage til Lyngemotogen her. Og vi har to gæster med i dag, som Lykke og Katrine. Hej, Lykke, Hej Katrine. Og i dag, der skal vi tale om noget, der rammer os begge meget hårdt har det.
SPEAKER_00Ja, også den grad, for det handler jo om børn, der bliver om hjælp, sårbare børn. Fordi hvor i eller verden er det, vi går hen, når det et barn, der bider om hjælp, og det er jo. Vi bliver mere berøret af det, og det er jo ikke fordi. Jo det er jo egentlig, fordi børn er langt mere sårbare. De kan ikke tage bare på sig selv, og sam mod er jo derfor, at der er en myndighedsgranse på 18 år. Men børn er jo afhængige af voksne, fordi når et barn har brug for hjælp, og vi går ind i et behandlingssystem, eller vi selv opsøger et behandlingssystem, så er det jo netop. Hvordan skal jeg vente? Jamen, så har barnet behov for kompetencer, der møder barnet. Og vi har en tendens til at gå efter de, vi stoler på, kan være autoriteter og vartage de kompetencer. Så der kommer der så under kalgorien her på, om personen er uddannet, om metoden er forsvarlig. Om den voksne har de kompetencer, der ligger, og det ansvar ligger og hos den behandler. Man opsøger. Og nu står vi så i en problemstilling her, hvor det ikke helt var tilfældet.
SPEAKER_01Nej, fordi det handler jo ikke bare om et barn, altså at det handler om en pige. Og da jeg var et tidspunkt som var 14 år, en pige, der havde det rigtig dårligt, og hans familie valgte at søge hjælp via sådan løben. Spørgsmålet er bare, ikke hun den hjælp? Eller bliver hun sendt ind i et system, der lignet behandling uden at være en behandling. I dag har vi jo som sagt både Katrine og hans mor med. Så velkommen til. Tak. Katrine, kan du fortælle lidt om. Hvem er du, og hvor gammel er du i dag?
SPEAKER_03Ja, jeg er Katrine, og jeg er 17 år den dag i dag.
SPEAKER_01Du har jo været med i operation X. Ja, det har jeg. Og der du frem ved navn der? Nej, nej, det gør du ikke. Men du er den unge pige, man ser hænderne på, hvis jeg kan mindes tilbage. Og du fortal. Og det tror jeg faktisk ikke var. Var det ikke det? Nej, nej, okay. Det var en anden egentlig. Det var en anden, okay. Men det var i hvert fald dig, som havde, som kendte Mia, som hvor Mio var din såme. Hvad kan man kalde? Assistent for Søren Lyng på det var andspunkt, du fik et godt forhold til hende, kan man godt sige. Ja, det gjorde du. Og lykke. Du er jo så Katrine mor. Og du er i forvejen kender jo allerede Søren Lynge, ikke privat, men du har været til nogle af hans foredrag. Ja, det var. Og du har også en ældre datter, som har været en del af lønnemetoden. Og det er jo så 7 år siden, og på det tidspunkt, det gik faktisk meget godt, og det var en af grundet til, at du valgte at tage kontakt i Søren Lyng igen. Det var det nemlig jeg. Han hjælping. Hvad er grunden til, at du tog kontakte sådan længeren.
SPEAKER_02Det var simpelthen, fordi jeg var lidt desperat. Katrine, at hun trivede ikke i sin skole. Og der var mange gange, hun ikke var i skole. Og så blev sunget lidt, og så blev hun satvén i en klasse for sig selv, da hundelig kom i skole. Så jeg levende taget en og så sad hun alene. Så hun kunne faktisk lige så godt have bløde hjemme. Men der var så det hele i den ene gang, der var så kommet i skole, og så ringer af skolinspektør, kaldte man det, en gang. Han ringer til mig og siger, at vi taler selv nu, vi har set hin. Og der stod jeg på min arbejdsplads og måske hjemme. Og jeg kunne ikke få fat. Hun så huske lov kunde, at så kom hjem. Men ja, der fortog jeg falder i sørgen, fordi han havde hjulpet min anden dat.
SPEAKER_01Hvad var det, der gjorde, du ikke tænkt at tilfat i skolepsykologen eller kommunen?
SPEAKER_02Der har hun været.
SPEAKER_01Okay, og det havde ikke hjulpet.
SPEAKER_02Altså, titomge. Der var blevet indberettet nogle gange og noget også, fordi så gik hun i det forkert tøj, synes jeg. Og så, jeg blev lidt. Vi boede ikke ret lang fra skolen dengang. Og Katrine kunne rigtig godt lige at gå i sorte jogbokser og sorte hættrøje. Og det synes jeg var forkert. Og hun havde fedt hård. Ja, hun var teenager. Det er fedt tid. Det tror jeg, vi alle samme oplevet med det unge mennesker. Og jeg blev så galen dag, så jeg gik der op i sorte jogibokser og det tror jeg, så jeg lignede minter. Så det. Jeg var gal. Så vi havde prøvet det hele.
SPEAKER_01Og der var ikke noget hjælper hende.
SPEAKER_02Ikke rigtigt, fordi jeg havde stemt mig først. Jeg tror jeg. Så der var ikke rigtig nogen hjælp på hen der.
SPEAKER_00Du havde mistet tilliden til hele skolsten.
SPEAKER_02Det gjorde jeg. Det gjorde jeg.
SPEAKER_01Jamen, du tog så fat i sådan længeren.
SPEAKER_02Det gjorde jeg.
SPEAKER_01Og I lavet en aftale? Ja. Mødte i bare op hos ham, eller var det over telefon.
SPEAKER_02Jeg prøvede at ringe til ham, hvor jeg ikke kunne forfat, og så kunne jeg også se på de sociale medier, han var på ferie eller skrev på eller begge dele på en gang. Men så skrev jeg så til ham, og så var han der lige med det samme, og han ville ringe til mig over et eller andet dernede fra over messenger, og det gjorde han så, og så fik vi lavet en aftale, hvor hun kom der ind. Men det var fordi, han havde Mio, og hun var skidet god til unge mennesker, sagde.
SPEAKER_01Så du spørgsmålstegn ved, eller spurgte på noget tidspunkt, hvem er Mue? Er hun socialgiver, er hun psykolog, psykiater? Spurgte du på noget tidspunkt, hvem nej, det gjorde jeg ikke.
SPEAKER_02Jeg stå noget på. Men han sagde, at der var en, der kunne hjælpe dem. Jeg stoler på. Som sagt, jeg ved så ikke engang, han ikke var psykolog. Jeg har aldrig kængt en tanke, han ikke var.
SPEAKER_01Men man kan jo også sige, at hvis sådan tidligere har hjulpet jer, og du selv synes, at det er gået godt, så sætter man jo heller ikke spørgsmål med, når man så anden ganger.
SPEAKER_02Nej, det gjorde jeg ikke. Det gjorde jeg ikke. Jeg synes jo her fantastisk. Ja, så det gjorde ikke nej.
SPEAKER_01Men i møder så op derinde. Hvad tænker du i forhold til den der autoritet, at når man ringer et vedkommen op, og man har så meget tillid, og lægger faktisk sit barn nummer to i arne på en person, som man tror kan være med til at hjælpe.
SPEAKER_00Det er jo det, der er med autoriteter. Og en autoritet bliver jo en status, og vi lytter til autoriteter, og autoriteter kan jo, altså det bliver måske for nogle af de mennesker, der har uniformer på, og det kan nemt være lige gyldig, om det er en betjent eller en tog, konduktør, det kan være hele terapeutsegmentet eller en læge, men det kan i virkeligheden også være et mennesker, der er rigtig god til at profilere sig og blive en kendt person og har status via det. Og i særdelet så, når mennesket har hjulpet før. Så er det ikke altid, at man føler sig berettig til at kan stille sig spørgene, eller anfægte autoriteten, eller anfægte metoden eller noget den dur. Og så en autoritet og kompetencer er jo ikke altid det samme. Og det ville det her tilfælde jo så vise sig, at det var sådan, at det endte i hvert fald, at der var ikke nødvendige kompetencer i det hele taget. Altså fra sørgen, kan man sige. Fordi ud fra, hvad vi har fundet ud af her, så når vi kommer til at tale med Katrine, så fik hun faktisk en god hjælp fra mine.
SPEAKER_01Lø. Når du kigger tilbage i dag, hvad gør så, at du har ændret mening af?
SPEAKER_02Det gør jo det der med, at det var meget nede på jorden, da jeg startede med min anden datter. Og det var så, vi var til at foredrag. Det var smuet og foretrag, det var der, hvor hun var op og fortælle om sig selv også. Det virkelig sådan meget hyggeligt og en time, når vi var der. I dag, der synes jeg, der, hvor filmen knækkede for mig, det var der, hvor han stod. Jeg ved ikke, om det var på et skib eller noget, og der er bare blev bruppet champagneprøver ude over alle. Der knækket. Så holdt jeg ligesom op med at følge ham på Facebook, så skrivler jeg bare videre, fordi jeg har været store fordler for sørg. Når jeg mødte nogen, der havde det skid ikke. Jeg har leget alle hand. Det er stort.
SPEAKER_01Altså, så bliver du provokeret af det?
SPEAKER_02Ja, det kan jeg. Jeg bliver provokeret af det der.
SPEAKER_01Hvad var det, der provokerer det?
SPEAKER_02Jeg ved det faktisk ikke. Jeg synes bare. Jeg har det bare sådan med mennesker, der hjælper andre mennesker, der er gode og rare er lige nede på jorden. De er ikke sådan, der og.
SPEAKER_01Jeg tænker også, jeg lager faktisk også mærke til det. Og det, der provoker mig, det ikke så meget. Det der med, det er ikke så meget den glæde og positivitet og med champagne. Det er jo fordi, jeg kender mange af jeres historier. Baggrunden af. De travmer, mange de mennesker, har oplevet i deres liv. Hvordan kan de ikke have det ved at sidde og se, han sidder der på vegne af dem og popper champagne. Ja, for hvad fejrer han i den ud af det gæset ikke. Det var mental træneruddannelsen afslutningen, tror jeg. Og i spanien.
SPEAKER_02Det kan ikke have været så mange steder.
SPEAKER_00Okay. Fordi så kan man jo vente om at sige, at en af årsande til man kan føle, så provokeret jo netop, at champagne er betalt af de mennesker, der har betalt for at være der. Så fejrer han dem, eller fejrer han sig selv, eller hvad er det, han fejrer. Jeg forstår godt provokationen i det.
SPEAKER_01Jeg tror, der var flere, der føler sig en del provokeret. Det kan vi i hvert fald forstå. Så du ikke den eneste løkke. Nej, det tror jeg på. Katrine, nu kommer afsnittet, hvor det bliver en lille smule mørkt her. Og i øvrigt, tak, fordi du vil dele din historie med os i ondskabelig forklædning, og lykker tak, fordi du har sagt jer til, at Katrine selv har valgt at deltage i. Hun har selv.
SPEAKER_02Hundre voksne nu så. Det er jo det, ja. Det kan lige så godt i øve os.
SPEAKER_01Men derfor er det jo vigtigt for os, at vi får den godkendelse af dig, fordi det er et sårbart emne af det her.
SPEAKER_02Det er fordi, jeg har lært at lytte mere til mine datter.
SPEAKER_01Og det er jo også en af de ting, vi skal snakke om, fordi Katrine, der du på det tidspunkt, hvor du havde rigtig svært i din tenere år, det er jo så tre år siden som 14 år. Og der er du stå ikke et barn. I hvert fald i min tid, og du stet en lille pige. Og da din mor, så siger til dig, at du skal simpelthen til noget terpi via lønmetogen. Hvordan havde du det med det?
SPEAKER_03Ja, ikke godt. Fordi jeg havde allerede en del om, at han ikke var så god igen. Og det var mest på grund af min ældste søster, som sagde, at han ikke var det, han sagde, at han var. Så det tror jeg med mig. Og det er jeg rigtig glad for, jeg gjorde. For senere kunne jeg ligesom finde ud af, at det angør ikke var rigtigt.
SPEAKER_01Ja, for du altså. Det var meget modvende. Du har jo ikke lyst til at tage afsted. Men du møder så op og faktisk et godt forhold til Mive. Som hedder Mio, men vi kalder her en Mive. Og det skal lige ses på derværende tidspunkt, at MIO ingen uddannelsen for det her. Men det har jo så i dag. Så det skal lige sige stude, at Mio er faktisk uddannet certificeret metakogniv terapeut. Præcis. Og det er jo fedt. Og der kan man jo så sige i forhold til MIV, og hun får vi jo det også ind, måske allerede næste gang, vi laver en podcast. Og det fedt ved det her, at de værktøjredskaber hun nok, og det bliver jo spændende at høre fra hendes mund, hun kan tage med, at hun så i dag har fået en rigtig uddannelse inden for det her. Det synes jeg er fedt. Det er fedt. Men Mio var et godt forbillet for dig, og jeg havde nogle rigtig gode, dybe samtaler. Men du har da også haft en samtale med sådan. Ja. Det har jeg. Kan du fortælle lidt, hvordan det gik ud på?
SPEAKER_03Jeg kan ikke huske det hele. Men jeg kan i hvert fald huske, at jeg fortalte ham noget om, at meget mor ikke havde det bedste forhold, og der sket nogle ting der. Og så han siger, at jeg skal lægge det lidt på hylden, fordi dem nede i Afrikan har det mere end mig. Og jeg blev ikke. Jeg blev påvirket af det, men jeg blev ikke. Jeg vidste godt, at mine problemer var store. Ford det havde jeg lært, fordi jeg havde rigtig god vinden. Så det vidste jo godt, så jeg var bare sådan, at det her, det skal jeg ikke igen. Jeg skal ikke have en samtale med ham igen, fordi det her er ikke rigtig sagt. Også fordi jeg. Jeg var meget opmærksom på. Jeg vidste jo godt, jeg var et barn, og jeg vidste, at jeg var brug for hjælp. Jeg vidste godt det, han sagde, var forkert. Fordi jeg det i af det slem. Men det gør ikke mine problemer. Mindre stemme for mig. Så jeg sagde bæfter til mor, jeg ikke vil være der.
SPEAKER_01Og hvad sagde mor til det?
SPEAKER_02Ja, jeg var jo stadig fan af sørgren på det tidspunkt. Så jeg sagde, at så vil jeg ikke bruge de penge på det. Okay.
SPEAKER_01Kan du forstå, Katine i dag? Jamen det kan jeg. Det kan jeg.
SPEAKER_02Jeg er jo rigtig ked af jeg ikke lyttet til den gang.
SPEAKER_01Hvordan har du det med, at du sender din det dyrebarste videre til sørgen, og håber, at han kan hjælpe hende at tale med hende, fordi det er jo et tableemne, når man har et barn, der har selvmordstanker, og har det rigtig rigtig skidt og man er jo bare så desparat som morder. Og så får du at videre efter nogle år, at han faktisk siger, at børnene i affri kan det værende dig.
SPEAKER_02Ja først havde jeg med åben. Og jeg havde det rigtig skidt over, at jeg har været inde, når det var sådan, det.
SPEAKER_00Men sørgen var jo en autoritet. Han var ikke bare en, du bare lige kendte. Søren var også en, du står op til. Han havde statusen, han havde autoritet. Og i det tilfælde, der tildeler du faktisk også sørgen, og det er ikke fordi, det er ondt, eller det er helt naturligt. Du tildeler ham faktisk mere troværdighed end din datter, fordi du regner med, at han kan håndtere tingene, hvor hun i forvejen står et sted, og du også er med til at anset som ustabil, så er hun overhovedet i stand til at se, hvad der er godt for din selv. Og det tiltænker du og tiltråer størren af kunde. Søren var en autoritet. Også for dig. Så jeg kan godt forstå det. Og i virkeligheden er det paradoxalt jo, at Katrine var den, der bedst kunne mærke, at der er noget helt galt her. Det er jo ikke skid godt, vil jeg lige sige. Det var også ret godt reflekteret på det tidspunkt, hvor du sidder der og tænker, okay, det her, det handler jo sådan set ikke om mig. Jeg kan jo ikke tage på mig, hvordan børnene har det i Afrika. Og mine problemer bliver jo sådan set verden større eller mindre af det. Og det er super godt reflekteret, når du sidder der som 14 år på det tidspunkt her.
SPEAKER_01Skidet godt. Nogle af de ting, som Katrine nåede at lave. Hun fik sådan noget spørgskem af, hvor hun skulle udfylde osdan. Det har du jo dykket lidt ned i. Jeg tror, det ligger derovre, måske. Kan du.
SPEAKER_00Det på det kan være, hvad det gør det. Givet, jeg havde her. Undskyld, jeg sidder lige med en.
SPEAKER_01Du sidder med mange papirer her, for vi har rigtig mange dokumenter her. Katrine, på et tidspunkt, der får du at vide, at du skal udfylde en masse paper. Og dem har vi jo for lov i dag. Katrine har været så sødt og delt det med os, og vi sidder her og læser lidt i dem. Og der er nogle ting, som dejligt synes kunne være interessant at få frem. Fordi, at det er nogle spørgskemer, som bliver udleveret, fornemmer vi, til flere. Altså, det vil sige, at det er ikke individuelt spørgskemer, og det kan vi jo nærmest regne ud, fordi nogle af de spørgsmål, der bliver stillet til dig. Hvad er det, der gør, Katrine, når du sad og læser de her spørgsmål og skriver? Var der nogen af dem, hvor du tænkte ekstra over. Hvorfor bliver jeg spurgt om det her?
SPEAKER_03Nej, ikke rigtigt. Det tænkte jeg ikke rigtigt over, fordi jeg tænkte ikke så langt, at det var sørgen, der havde lavet de her spørg, men jeg fik den år MIU, fordi MU to kompen fra sørg og printer ud og sådan noget. Så jeg tænkte ikke, at det var fra sørg, og jeg havde jo ikke noget mod Mille, så jeg tænkte, det var fint nok. Så jeg har slet ikke tænkt over det på det tidspunkt.
SPEAKER_01Nej, fordi der er jo nogle af de ting, som der er blandt andet med et ensk forsker. Hvad har det sted spørger?
SPEAKER_00Der var en ensk, der han henviser her i papirerne, som har været lektererne, der skulle laves fra gang til gang. Der bliver der henvist til en ensk undersøgelse, der viser, at et gennemsnittsbarn griner 150 gange om dagen, og en gennemsnitsvoksen griner fire gange om dagen. Jeg ved ikke, hvilken undersøgelse det er, og det her statement bliver også understreget med et udropstegn. Og så kommer spørgsmål bagefter. Tror du, at du kan komme til at skabe et liv, hvor du kommer til at grine 50 gange om dagen? For det første har jeg svært ved at forstå, hvad en pige på fjorden skal med hele det her skema, fordi vi kommer lige til at kigge på nogle af de andre spørgsmål også. For det andet er det så svært for mig at forstå, hvordan man kan perspektivere en fire eller femåge, der render rundt, og som et barn, ikke skal have nogen bekymringer, skal lege med de andre børn hele dagen, og derfor ikke skal spekulere oversnødet og katastrofer og krig og økonomi. Hvis du perspektiverer det til en 50 år, som står et sted i sit liv, og måske har gået personlig konkurs i ægtefælden er smute. For en yngre model, og børn i gider ikke tale med vedkommende, og de så heller ikke har noget at arbejde, så kan jeg ikke helt forstå, hvordan man kan perspektivere de her ting. Og så er jeg nogen knamene godt nok ligeglad med, hvor meget du skal forsøge at navigere dine tanker væk, fordi status er, hvor status er, og så skal man forsøge at løse det på en anden måde. Men spørgen 14-årig, tror du, at du kan komme til at skabe et liv, hvor du kan grine 50 gange om dagen. Hun er føret et sted et barn, skal vi lige huske. Så i virkeligheden skal hun så et gennemsnittsbarn, der griner 150 gange om dagen. Så hvis du ikke gør det, så er der altså noget galt med dig der, Katrine. Så det her er jo ikke noget, der umiddelbart hverdan metakognitiv eller andet af et redskab, hvor jeg kan se, at hvad skal hun bruge det til? Hun er 14. Det er en statistik, de har lavet i England. Og jeg kan se, der er blevet skrevet. Ja, det tror jeg. Jeg tror, jeg kan komme til at skabe et liver 50 gange om dagen. Og det er jo i det mindste et fantastisk dejligt svar på et mærkværdigt spørgsmål til en 14-årig, som i øvrigt helt alligevel går ind under kategorien af være barn, som skal grine 150 gange om dagen. Men for mig giver det her bare ikke men. Det er fuldstændig malplaceret.
SPEAKER_01Men det er jo heller ikke noget, som Katrine kan kunne bruge det på etværende tidspunkt i forhold til der, hvor du stod i dit liv. Fordi når man er et sted i sit liv, og man har det rigtig svært, og man har nogle mørke tanker. Så det sidste, man gør, det er, at man sidder og griner. Så bare det, du kan skrive 50 gange, det synes jeg er absolut. Var det i overdrivelse lidt på det vandet tidspunkt? Eller var det, fordi du følte, at du bare skulle slænge et eller andet ud?
SPEAKER_03Jeg føler bare, at jeg skulle svare på spørgsmål. Jeg tænkte ikke rigtig videre over det. Jeg kan ikke huske, at jeg har svaret på alt af spørgsmål. Men jeg svarede bare noget.
SPEAKER_01Når du sidder og kigger på det i dag. Hvad tænker du så med de spørgsmål til dig, da du var 14 år?
SPEAKER_03Jeg tænker, det er virkelig mærkeligt at stille måde spørgsmål, i så fordiller bare om min anden og sådan noget.
SPEAKER_00Og især fordi jeg sidder og kigger på et sindssygt spørgsmål til en 14-årig pige, som har det rigtig sket. Og der står nemlig. At du kan få en ideelt krop med en acceptabel BMI. Hvordan havde du det i forhold til din kroppe på det tidspunkt?
SPEAKER_03Ikke lige fand godt, men det startede før senere, at jeg fik lidt dårligt med min kroppe. Jeg spiste bare ikke. Og jeg snakkede ikke om, at jeg ikke spise, fordi jeg tænkte, hvis man ikke havde et problem med sin kroppe, så kunne man ikke have en spisfordyrelse. Men jeg spiste ikke, fordi jeg gerne ville kunne kontrollere noget i mit liv. Men jeg tror muligvis, lige præcis det der spørgsmål, havde en virling på mig bed efter, hvor jeg tænkte over det, om jeg måske faktisk havde et problem med min krop.
SPEAKER_00Ja, fordi det er noget af, jeg kan se nogle af de her papirer. Der bliver også gennemgået et eksempel med, at hvis sørgen skal hjælpe en kvinde, der er 200 kilo overvægtig, så kan han ikke gøre det, hvis hun er overbevist om, at det er fordi, hun har en stofski sygdom, og så kan det være fuldstændig lige gyldig. Så der bliver fokuseret ret meget på vægt, synes jeg sådan, uden at det behøver at handle om vægt. Men jeg synes jo sådan set, at det, der springer mig for øvrigt også som 17, jeg havde spisefyrel i 17 år, og nu ikke sige problem i. Og det er jo ikke fordi, det skal handle om det, men fordi det her handler om en 14 år pige, der sidder og kigger på de her spørgsmål. Altså i det her tilfælde. Tror du på, at du kan få et ideelt krop. Hvis vi skal kigge på den metakognitive terapi her i forhold til alt det her. Så kan man jo sådan set sige, at hvis man selv synes, man har et ideelt krop, rent mega kognitivt, så har man jo en ideelt krop. Så er der ikke grund til at ændre den. Fordi hvis man trives med at være førde helt overvægt, hvis det er det, man er, det er ikke, fordi jeg sidder her overhovedet, du er ikke førvigt. Det er jo bare et eksempel. Du er slet ikke overvægt i min optikke. Men bare fik vi bare i det her. Men hvis man har det godt i sin krop, så er der jo ikke en grund til at tage sig. Så synes jeg, at man har en ideel krop. Så hele spørgsmål, tror du på, at du kan få en ideal krop, ikke? Hvad tænker du om din krop? Altså, har du det godt i din krop? Og hvis ikke du har det godt i din krop? Jeg synes jo, hele spørgsmålet er. Og så kom det næste, jeg også tænker på, når jeg sidder her, Katrine. Fordi tror du, at du vil kunne forøge din værdi i en grad, så andre mennesker glæde vil betale dig 500 kroner for din viden per time. Altså det eneste, jeg lyder fast i, det er. Du er totalt optimistisk. Ja, det tror jeg godt, jeg vil kunne. Og ja, jeg tror godt. Der er ikke et eneste øjeblik i nogle af alle de her mægværdige spørgsmål, hvor du tænker, Nej, nej, det kan jeg ikke. Du har faktisk taget betragtning af den mentale tilstand, du stod i på det tidspunkt. Ufattelig stor optimisme omkring dit eget liv, hvilket i sig selv fortæller mig, at hvis jeg skulle hjælpe dig på det tidspunkt. Jamen ja, du har været selvmort struet, du har haft det rigtig skidt, men hold op, og er der også meget håb i de svar, du giver. Håb for fremtiden. Og det er optimisme, der er vildt noget. Du tror faktisk på dine egen kompetencer. Det handler også om overskud.
SPEAKER_01Det er utroligt smukt, at du har den overskud til at besvare. Ognskylde mig, sådan nogle latterlige spørgsmål, når man tænker på, hvor du var i dit liv på derværende tidspunkt. Og det igen, der kommer vi tilbage på det der med at fjerne fokus, som vi også talt om sidste gang med Jona, så vi er også snakket med Kendem og med Patrick. Det der med at fjerne fokus for problemet at sige, det er sgu lige meget, hvad du har været igennem. Du skal tænke frem, du skal tænke positivt. Hvad mener du ikke?
SPEAKER_02Jeg har lige set den der, fordi som sagt, så havde vi ikke så godt, så hun hold den faktisk meget tæt til kroppen. Det var først i går, hun havde jeg også lige den der.
SPEAKER_01Så tager vi dem med, ikke. Hvad var din reaktion, da du har læst nogle af de her svar, for hun svarer super flot tilbage.
SPEAKER_02Jeg har ikke læst nu faktisk. Hun tog den først op på skud, når vi kom. Jeg har faktisk aldrig hørt svarene på dem der.
SPEAKER_01Katrine, hvad er det, der gør, du vælger at dele det her med os.
SPEAKER_03Jeg gerne vil have det stoppet, at han udnytter sårbare mennesker, eller børn, helt generelt. Fordi jeg ved, hvor forfærdeligt det kan føles og ikke blive hjulpet. Så jeg vil faktisk bare gerne stoppe ham i at udnytte andre mennesker.
SPEAKER_01Hvordan har du det med, at din mor sidder ved siden af der i dag, for I havde det jo svært, og det skal lige sige. Jeg mor til tre, og jeg har haft desværre med alle mine tre børn, det synes jeg var forfærdeligt. Så. I har det jo godt i dag. Jeg har fundet hinanden. Ja. Det har vi. Og løbe når du hører også sidde og dykke ned i det her. Hvordan har du det med det?
SPEAKER_02Jamen, jeg bliver jo ked af det. Jeg blev ked af det, der kom den der udsendige operation. Jeg sørg og så kender ikke noget til nogen 14. året. Altså jeg blev ked af der og har gal og vred.
SPEAKER_01Ja, for han går faktisk ind og siger, at han bliver spurgt om den 14. året, at han ikke kendte noget til det. Men lige havde noget. Det er mandag.
SPEAKER_02Det blev jo galt.
SPEAKER_01Ja, fordi du har jo som sagt set op til ham. Du har jo virkelig set ham som en person, en mindre for både dine ældre datter. Og nu også Katrine. Og i og med, at Katrine har aldrig har kommet og fortalte dig 100%, hvad det er. Den med børn i Afrika, den hørte du jo ikke på derværende tidspunkt.
SPEAKER_02Nej, det jo ikke.
SPEAKER_01Katrine, hvad var det, der gjorde, du ikke valgte at fortælle dele det her med din mor?
SPEAKER_03På derværende tidspunkt, der troede jeg faktisk på, at hun. Jeg kiggede tilbage, det virkelig dum. Men jeg troede på det tidspunkt, at hun ville have det finde, hvis jeg ikke klarede mig igennem det. Og jeg kigger tilbage så virkelig. For hun fik at lide af skolen, at det var selv mor, og jeg var taget hjem. Så kom hun jo hjem og vikede mig grædligt. Så det var jo ret tydeligt, at hun ikke var liget. Men det er fordi, at i brevet, der kom til at sige nogle ting. H og vejen. Jeg kan ikke rigtig huske nogle ting, men det er jo det har været ting, der har såret mig, så jeg troede virkelig på, at hun ville være ligeglad med, hvis jeg fortalte hende det. Og også fordi hun så så meget op til sørgen. Så tænkte jeg, at hun ville vælge hans side i stedet for min. Så derfor valgte jeg ikke at fortælle det, og jeg valgte så ikke at fortælle nogen om det. Fordi at jeg vidste, hvis jeg fortalte det ting af min søstre eller min far, så ville det nok vende tilbage til min mor.
SPEAKER_01Det ville jeg heldet ikke. Men hvor er det? Det er jo faktisk ret vildt, at du kunne gøre det her helt af egen vilje, eller hvad man skal sige. Fordi du havde jo rigtig mange optim?
SPEAKER_04Ja.
SPEAKER_01Og alligevel valgte at lytte til din indre stemme, som sagde, at der er noget her, der ikke er korrekt.
SPEAKER_04Ja.
SPEAKER_01Er du ikke stolt af det, Johald. Det her. Jeg bliver da så stolt af der.
SPEAKER_02Det er også, og det er jo derfor, da de så kontakter os for jo, at fik jeg vide, at nu bestemt jeg selv om jeg vil fortælle Katrine det, fordi hun var ikke 18 i sådan. Gig og tænke, det bliver nødt til at få en gæmbur. For det første lige med det samme, ikke. Og for det andet, så synes jeg bare, hun skulle vide, for nu bliver hun snart 18 og sådan. Og så er også bare det der med, at hun sige, hvorfor er nu ny. Og da jeg så fort, at jeg var blevet kontaktet af dig, der kunne jeg lige så godt. Jeg vil være med. Det er fint. Og som så lige sige, at jeg tror heller ikke havde lyt, at hun har sagt noget til mig dengang.
SPEAKER_01Nej, fordi hvordan har vi det i dag, Katrine? Du står jo, du ser jo glad ud. Er det på grund af lynemetoden?
SPEAKER_03Det er en blanding af på grund af psykologi og mit efterskoleophold, fordi jeg fandt rigtig mange mennesker der, som virkelig holder af mig. Og også lærernækker, de holdet også af mig på en eller anden måde. Så det hjalp mig rigtig meget igennem de svære perioder. Og så gav jeg et løfte til en af lærer, som jeg holdt rigtig meget af, som jeg stadig gør, at jeg snakker sted med om den i dag. Men der lavede jeg et løfte om, at jeg ikke vil selvskad mere. Og jeg har ikke gjort det siden. Så det er snart to år siden jeg sidste er selvskældet. Så jeg lavede en beslutning der, og så er jeg gået til noget psykolog efterfølgende. Og så er jeg også bare blevet rigtig god til at tænke mig, hvis følelsen er bliver for meget, så nogle gange ligger jeg mig bare flot ned på jorden, bare for ikke at gøre noget. Og så er jeg også bare blevet bedre til at tænke på de positive ting også. Og jeg er blevet bedre til at snakke om tingene med folk. Og jeg har en bedste ved hinanden, som jeg også rigtig tit snakker med om alle de her ting? Og det hjælper rigtig meget, fordi hun er rigtig god til at lytte. Det er også noget, hun har noget at sige. Så vi er rigtig gode for hinanden. Så det hjælper også bare ikke sent der uden for familien samt.
SPEAKER_01Var det det, du et eller andet sted forventede dengang, da du skulle gå i det terapi hos sørgen, at du blev lyttet til. Ja. Og det er det der. Hvad er forskellen på den hjælp, du fik, eller den hjælp, du troede, du ville få igennem lyngemetoden, og så i forhold til, at du har fået psykolog hjælp. Hvad er forskellen?
SPEAKER_03Forskellen er, at min psykolog lyttede for det første til mig, og han snakkede så om de ting, jeg vil snakke om. Han brækkte ikke noget op, som jeg ikke havde brækt op. Men i forhold til det her spørgsmæld i længing metoden, der var der mange spørgsmål, som jeg ikke kan huske, at jeg har bragt op. Så jeg ved ikke, hvor det kommer fra halvdelen af det her.
SPEAKER_00Der er også uvaldeligt mange spørgskemer her. Du har godt nok svaret på meget. Ja, det vil jeg sige. Som er fuldstændig irrelevant for en pige på 14. Altså, erligt talt. Du kan jo ikke at svarer om det gode liv, og hvad vil du gøre i forhold til dit liv. Og hvad er de store livsvisioner? Der er nogle af spørgsmål, som jeg har påpeget før, jeg mener, der er direkte skadlige. Og jeg tænker også her, ikke fra afbrud at slå, lykke, katrine. Det der jo også er i det her, fordi det er noget, jeg virkelig virkelig sidder og brændt ind med i forhold til, at sørgen siger det her omkring, der er børn i Afrika, der har det værre end dig. I det øjeblik, du fortæller, at du har det rigtig skt. Der har du jo brug for et anker. Du har brug for redskaber, du har brug for et eller andet noget, der kan hjælpe dig til at tænke anderledes. Men det har jo aldrig hjulpet nogen for at vide, at der er andre mennesker, der har det værre end dig. Fordi det er jo ikke et bruget redskab. Det er jo en konstatering. Det er sådan en verden, der vil altid være nogen, der har det værre. Selv for dem, der har det næsten værst. Så er der nok nogen derude, der har det endnu værre, men det er ikke et redskab. Så i virkeligheden handler det ikke om, at når du fortæller, at du har det på den her måde, så er det jo ikke noget, der skal diskuteres eller sammenlignes, eller barkitaliseres. Først og fremmest, så skal der være en forståelse, og så derfra, okay. Hør det, og hvad gør vi herfra? Hvad kan hjælpe dig til at få det bedre? Hvad kan hjælpe dig til at se et mål eller noget af den duurde? Nu ved jeg ikke, hvordan det falder, men du var 14 år gammel. Altså. Og så vil jeg også lige i den forlænge at sige, det er ikke, når du siger, at det var også dumt, jeg ikke ser noget til din mor, forfølgelsen, he, du var 14. Altså, du var 14. Der er altså grænser for, hvad man kan forvente af en 14-året på partens hjerne, der har det skidt. Bare sådan lige for at slå det fast.
SPEAKER_02Jeg vil den mor også. Præcis. Det har vi jo alt sammen sammen. Vi har alle sammen været unge.
SPEAKER_01Vi har alle sammen vores hormoner og kørt op og ned og været både det ene og det andet igennem. Og det er jo sådan, livet er. Og jeg synes, det er bedste ved det her, at I to har fundet hinanden i det her. Og så kan man så sige, at det, du betalte til såg længet dengang, det har givet godt ud på den måde, at du har fået dine datter tilbage. Ja, ja.
SPEAKER_02Det har ikke faktisk selvfølgelig.
SPEAKER_01I forhold til beløb, må jeg har lov til at spørge. Hvad betalte du dengang? Såmen med hendes farte vi 1850 kr. per måned.
SPEAKER_02Og det var, hvor mange timers tre kvarter en timme. Jeg må indre.
SPEAKER_01En gang og måde. Ja. Hvordan følte det så, når det ikke var ham, og han overgav den videre til en søme i.
SPEAKER_02Jeg ved ikke, det var en sovy. Og jeg kunne rigtig godt lide, og jeg vidste jo ikke noget andet. Jeg vidste ikke noget bedre. Så jeg havde det fint, fordi Katrine blev glad af Mive. Det var fantastisk. Så den skæget i ingen tanke.
SPEAKER_00Og det var fantastisk, fordi hun har jo aldrig haft nogle vidunderlige kompetencer på det tidspunkt, hvor hun egentlig selv har været helt bevidst om det, fordi vi kunne også se operationeks, hun havde det jo egentlig ikke så godt med det, men det er jo vedunderligt, hvad jeg tænker på, så må hun delt med blevet endnu dygtigere i dag, det kan jeg også.
SPEAKER_01Når vi lige talte om Operation X, der gik du jo indykke at lave en anmeldelse derinde. Kun du ikke tænke dig lige at? Hvad var det, der fik dig til at lave en anmeldelse af derinde?
SPEAKER_02Det var fordi, jeg blev simpelthen så galt og har morget af det. Og jeg lavede altså ikke lige med samme, hvor jeg skulle lige. Det bliver sådan lidt som mine hundre om der. Så der skulle lige godt parge, jeg skulle lige falde ned, og jeg skulle lige skreve fire sider, før jeg fik kongen til det der.
SPEAKER_00Jeg leger med god impuls kontrol. Den får du her, det burde flere gøre, og også mig selv huske inklusiv nogle gange. Jeg er så højde her lykke fra, hvad du skrev. Jeg har nu set operation X, mental træners store bedrag, op til flere gange og fulgt med i debatter flere steder. Jeg bliver mere og mere harm, gal og kider det hver gang. I 2019 havde min 18 år datter det svært og var selvskadende, hun fik hjælp af lykke og har det. Nej så det røvle. Så lyng, det er fordi der stod noget med el, undskyld, så lavede min jærlig om, og har det godt i dag. I 2023 havde min dengang 14 år datter, Katrine, brug for hjælp. Hun havde det i rigtig lang tid haft det rigtig svært, og da jeg blev ringt op af hendes skole, hvor der blev sagt, at vi snakker om selv mor, vi har sendt hjem, der sad mit hjerte op i halsen. Så der var lynge mit sidste halstro. Han havde jo hjulpet før. Han sagde, jeg har Mio, hun er rigtig god til unge mennesker, og Mio var rigtig sød ingen tvivl om det. Hun stoppede dogret da sørgen, og sørgen overtog Katrine en gang, og så ville Katrine ikke mere. Så når jeg ser sådan lynge, når han siger til morgen spilharder, at han ikke kender til episoden med den 14 år pige, men lad os nu antage det rigtigt, så bliver jeg bare gal af det. Jeg tror ikke på, at han ikke kan huske det. Og jeg tænker bare, hvad nu, hvis hun havde taget sit eget liv dengang. Vil han så bare have beklaget det? Beklaget, at der havde været et forløb, som han ikke kunne have levet op til det ønskede faglige niveau på. Alt hvad jeg synes, var godt, hvis Sørden Lynge forsvandt på et spidt sekundet. Så lynge, det er min 40 datter, du snakker om. Og til sidst vil jeg sige, at mine datter ikke længere selvmort strået, men det er ikke med lyngemetodens hjælp.
SPEAKER_01Det var meget sagligt.
SPEAKER_00Ja for prøvet. Det er virkelig sagligt. Og jeg kan godt forstå, at du er berørt nu.
SPEAKER_02Og det var sådan, jeg havde det her programmet også.
SPEAKER_01Er du glad for, at de lavet programmet?
SPEAKER_02Ja, det er.
SPEAKER_01Har det gjort noget. Nu kan jeg jo sige, at jeg har det jo godt med hinanden i dag.
SPEAKER_02Det fik vi så lidt før. Vi fandt fra hinanden. Det hjælper mange gange rigtigt. Men jo, vi har snakket rigtig meget om det. Men huske lover han ikke deli. Men vi er snæsten. Vi snakker sammen dagligt, tror jeg. Det gør vi ikke. Så vi har et rigtigt godt forhold, og hun læser, og jeg læser, og jeg siger, hvad skal jeg ikke. Du kan ikke gøre noget, jeg læser bare OK.
SPEAKER_01Katrine, husker du smille eller grine, 50 gange. Nej. Så skal vi aldrig nok på den til.
SPEAKER_00Men det er jo også en forfærdig. Det er jo egentlig. Der står godt nok i skemet, at kan du grinde 50 gange om dagen. Men det er jo i virkeligheden forfærdeligt, fordi mennesker får jo ikke yderligere hjælp ved at skal have den her målestok i forhold til at skal hele tiden tænke, hvis ikke jeg gør det her, så er jeg forkert. Eller så har jeg ikke noget må. Nu målet. På den måde, det bliver man bare ikke bedre af. Men det er jo opskriften på at føle sig forkert. Fordi hvad er den idee BMI?
SPEAKER_01Jeg ved godt, at vi sidder og grinde i dag af det, og det var jo ikke sjovt for tre år tiden for dig, Katrine. Så en heldigvis i dag, så kan du i hvert fald bruge nogle af de 150 gange, du skal grinde af. Til at grinde af det her. Fordi vi griner middag. Så det er jo det gode, så. Vi har jo fået flere oplysninger om, at gården op hos Sørden Lyng, det blev sat til sal. Han har simpelthen ud. Det 24 millioner. Hvær det? Ja, præcis. Han har udvidet. Nu hedder han ikke Lyngemet, eller det gør han stadig i nu, tænker jeg, men på et eller andet tidspunkt, så ophører det, og så hedder han Nordic Mindset. Og hvad siger I til, at han er både i Afrika, kan vi se, og i Storbritannien kan vi google os frem til. Og Portugal kunne jeg også se. Rigtig meget i Spanien. Hvad tænker I? Nu tænker jeg også på, Katrine, du sagde før, at du vil gerne have, at dem stoppet. Hvordan har du det med, at nu spræder han vingerne. Så lidt måske fra Danmark. Der kan ikke blive mere kendt. Aller man skal sige ukendt. Kendt for at skære andre. Hvordan har det med det?
SPEAKER_03Jeg bliver mest alt irriteret, at han prøver at blive vedt, selvom der er nu mange folk, der ved, at det her gjort forkert, og man har også konfronteret ham med det. Og nu ved han godt, at andre synes, det er forkert. Og han så bliver ved, i stedet for at tage ansvar for det. Det her mig.
SPEAKER_00Men det er ikke Lyngeminskuens største princip. Det der med, at man skal se frem. Og ikke tilbage, som man ikke tager ansvar for det andet. Det var bare sådan en sæng bemærke her.
SPEAKER_01Lykand har du det med det?
SPEAKER_02Hvis vi er nede i Afrika, så kan vi jo altid, at der er nogen, der har det her i Afrika.
SPEAKER_01Det er rigtigt så.
SPEAKER_02Men snakke de mennesker, så jeg bare kommer i forbindelse med. Det ved sig.
SPEAKER_01Vi skal til at rundt af. Og i næste afsnit, så fortsætter vi vores undersøgelse af miljøet omkring sådan Lynge og de mennesker, der har været en del af det. Og det er selvfølgelig også ned i, om vi får noget mere dokumentation på, hvad det er, der skal ske med lyngemetoden. Det er jo et eller andet sted, at synes jeg er interessant, at man fjerner navnet Lynemetoden, og nu hedder det Nordic Mindset. Det er mere spændende. Internationalt. Ja, det er det nemlig. Og det bliver spændende her det. Men tak fordi I havde lyst til at være med, Katrine. Og lykke og endnu engang, Katrine. Du er en sang page. Tak. Og stolt af, en lykke. Og at du kunne kende Goden selv, uden så længet hjælp, det synes jeg er stort. Så hvis der sidder nogen derude, så tænker, at de har en datter, som har det rigtig svært. Hvad vil du så anbefale dem? Katrine.
SPEAKER_03Jeg vil nok anbefale, at man skal sørge for, at de faktisk ved, hvad de laver, at de er uddannet inden for det, de laver. Det vil jeg ikke anbefale det.
SPEAKER_01Professionelt hjælp. Ja, ja. Men hvad med hensyn til at tale med morgen? Eller man er lidt irriteret og vred på det tidspunkt.
SPEAKER_03Det skal man nok være lidt ved at snakke med sine forældre omkring, det. Fordi det efterfølgende, at det hjulper mig rigtig meget at snakke med mor om tingene i hvert fald.
SPEAKER_01Det er godt.
SPEAKER_03Så det synes jeg, man skal prøve på i hvert fald. Og sådan lidt af gang.
SPEAKER_01Jeg åbner sig op, for du er ikke forkert. Det skal man huske. Det er ikke noget galt med dig. Det er ikke forkert. Sådan er det for alle unge mennesker i dag. Jeg jer morer kører op og ned. Det forsvinder på et eller andet. Og så bliver jeg lidt mere. Jeg vil ikke sige normale op i hovedet, men så bliver sådan lidt mere mådende, men tak i hvert fald begru, for I vilta i tak. Kære lyder, tak fordi I vil. Jeg har gerne ønsker en rigtig god weekend. Ogusk, at vinder tilbage på næste fredag med endnu et af. Jeg er godt på hinanden. Hej.