STILLADS - Matematik- og naturfagsdidaktik
Læringsspor: At gå fra at lære til at forstå at løse ligninger
May 26, 2026
Season 1
Episode 5
Hvordan lærer elever egentlig at løse ligninger?
Mange elever lærer at følge en metode. Flytte tal. Skifte fortegn. Isolere x.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at de forstår, hvad de gør.
I denne episode af Stillads dykker vi ned i begrebet læringsspor – en måde at beskrive, hvordan elever udvikler forståelse i matematik. Ikke bare hvad de skal lære, men hvordan de bevæger sig derhen.
Sammen med Charlotte Krog Scott ser vi nærmere på et konkret eksempel: hvordan elever fra 3. til 6. klasse kan lære at løse ligninger gennem en række trædesten – fra konkrete situationer og tegninger til algebraisk notation.
Hvad gør ligninger særligt svære for elever? Hvordan kan man støtte deres forståelse frem for deres hukommelse? Og hvad kræver det at arbejde med læringsspor i praksis?
Læs forskningsartiklen, episoden bygger på, her:
https://tidsskrift.dk/mona/article/view/156755/199137
Find materialer, guides og undervisningsforløb til inspiration her:
https://matematikdidaktik.dk
Eksempel på konkret undervisningsforløb om tal og agebra til 2. klasse med inspiration fra læringsspor.
https://www.paa-sporet.dk/
Gæst: Charlotte Krog Scott, docent i matematikdidaktik, Professionshøjskolen Absalon
Vært: Magnus Krabbe-Raun
Redaktion: Magnus Boye, Mads Christian Heede
Produktion: Kontekst & lyd