Kropsligt Talt
I Kropsligt Talt undersøger vi - Rasmus Petersen og Emil Dahl - forbindelsen mellem det, vi mærker i kroppen – og det, der former vores liv, relationer og måde at være i verden på.
Vi er kropsterapeuter med en fælles interesse i nervesystem, nærvær og kropslig bevidsthed. I podcasten taler vi om, hvordan kroppen bærer vores erfaringer, reaktioner og mønstre – og hvordan øget kropskontakt kan skabe større ro, klarhed og autenticitet.
Du vil møde samtaler mellem os to, gæster fra beslægtede fagfelter og temadyk, hvor vi udfolder emner som åndedræt, grænser, stress, relationer, selvregulering og det at finde et mere sandt og forankret udtryk – både indadtil og i mødet med andre.
Kropsligt Talt er til dig, der er nysgerrig på kroppen som indgang til forandring, og som ønsker at leve mere forbundet, nærværende og ærligt – indefra og ud.
Du kan booke tid til kropsterapi hos Rasmus her:
https://system.easypractice.net/book/kropsterapeace#choose-service
Du kan booke tid til kropsterapi hos Emil her:
https://kropsterapi-v-emil-dahl.planway.com/
Kropsligt Talt
Om Rasmus
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
I denne episode af Kropslig Talt lærer du den anden af podcastens to værter, Rasmus, at kende – bag rollen som kropsterapeut, far og fagperson. I en nærværende og undersøgende samtale folder Rasmus sin historie ud og deler refleksioner over spørgsmålet: Hvem er jeg blevet, gennem det jeg har mærket?
Rasmus fortæller om en opvækst med én forælder, om fravær, længsel og relationen til en far, han først mødte som voksen. Om et liv, der i lange perioder blev levet fra hovedet – og om hvordan kroppen en dag sagde fra med smerter, der ikke lod sig forklare eller ignorere. En kropslig erfaring blev et vendepunkt og begyndelsen på en rejse ind i sansning, overgivelse og kontakt.
Samtalen bevæger sig gennem kropsterapiens indtog i Rasmus’ liv, gennem uddannelsen på Totum, skiftet fra pædagog til selvstændig behandler – og ind i det dybt transformerende i at blive far. Der tales om dissociation og forbundethed, om fædreskab på tværs af generationer, og om hvad det kræver at blive i det, der mærkes, frem for at flygte fra det.
En ærlig og levende introduktion til Rasmus som menneske og vært – og til de erfaringer, der former hans blik på kroppen, relationer og det at være menneske.
Du kan booke tid til kropsterapi hos Rasmus her:
https://system.easypractice.net/book/kropsterapeace#choose-service
Du kan booke tid til kropsterapi hos Emil her:
https://kropsterapi-v-emil-dahl.planway.com/